Nationalmuseets samlinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationalmuseets samlinger"

Transkript

1 Nationalmuseets samlinger 2001 Nationalmuseet September 2002

2 Indholdsfortegnelse: I 1. Nationalmuseets samlinger Målsætning Ressourcer Organisering af arbejdet med Nationalmuseets samlinger i hovedtræk Indsamling Status Aktiviteter i Planer for de kommende år Genstandsregistrering Aktiviteter i Planer for de kommende år Konservering Status Aktiviteter i Planer for de kommende år Magasinering Status Aktiviteter i Planer for de kommende år Danefæsagsbehandlingen Sagsbehandlingen af danefæ Status og aktiviteter i Perspektiver for Udlån og uddeponeringer Status og aktiviteter i Planer for de kommende år Sikring mod brand, tyveri og hærværk Oldtidssamlingen...36 Aktiviteter i Planer for de kommende år Middelalder- og Renæssancesamlingen

3 Aktiviteter i Planer for de kommende år Nyere Tids Samling...47 Aktiviteter i Planer for de kommende år Frilandsmuseet...51 Aktiviteter i Planer for de kommende år Frihedsmuseet...56 Aktiviteter i Planer for de kommende år Møntsamlingen...58 Aktiviteter i Planer for de kommende år Etnografisk Samling...60 Aktiviteter i Planer for de kommende år Antiksamlingen...64 Aktiviteter i Planer for de kommende år Marinarkæologisk Samling...66 Aktiviteter i Planer for de kommende år... III Bilag A B Kvantitativ og kvalitativ statistik for registreringsforholdene i museets enkelte samlinger...69 Samlingernes andel af Bevaringsafdelingens konserveringsfaglige tjenstlige timer fordelt på sager

4 1. Nationalmuseets samlinger Begrebet Nationalmuseets samlinger er først og fremmest defineret ud fra genstandssamlingerne, som er selve museets rygrad. Men samlingerne af bøger, arkivalier, fotos, tegninger, billeder af enhver art m.m. er fuldt så væsentlige for det, der er samlingernes formål: at være udgangspunkt og dokumentation for erkendelsen af den menneskelige kulturhistorie. Nationalmuseets samlinger rummer en enestående bredde, der principielt gør det muligt at belyse kulturhistorien med genstande fra alle egne af kloden, fra alle tider og i alle materialer og materialekompositioner. Lokaliseringen af samlingerne Museets samlinger er lokaliseret på en række forskellige adresser i København og Lyngby (Brede og Ørholm). Under 10% af samlingerne er udstillet, mens resten - dvs. mere end 90% - opbevares på magasiner: I Prinsens Palais i København er udsnit af de danske samlinger udstillet til belysning af oldtiden, middelalderen og renæssancen og siden december 2001 også nyere tids historie. Det vil sige at Danmarks historie nu er belyst i Prinsens Palæ fra de første indvandrede rensdyrjægere for ca år siden til i dag. De store, ikke udstillede dele af disse samlinger er magasineret i Prinsens Palais, i Ørholm og Brede. På møntområdet rummer Prinsens Palais såvel en fyldig udstilling som magasin. Frihedsmuseets udstilling og magasin findes på Esplanaden i København, idet der dog også på dette område er mindre magasiner i Brede. På Frilandsmuseet i Lyngby er en del genstande udstillet i museumsbygningerne, men de fleste genstande findes dog magasineret i bygninger på Frilandsmuseets areal. Såvel Antiksamlingens som Etnografisk Samlings udstillinger befinder sig i Prinsens Palais, hvor begge samlinger tillige har magasiner. Størstedelen af de magasinerede museumsgenstande fra Etnografisk Samling findes i magasiner i Brede. En mindre del af begge samlinger er desuden anbragt i magasiner i Ørholm. Samlinger på Nationalmuseet og øvrige kulturhistoriske museer Nationalmuseet indsamler genstande og andre vidnesbyrd, der kan belyse kulturens udvikling fra dens oprindelse til vor tid. Nationalmuseet er den kulturhistoriske hovedsamling for såvel det danske som det internationale område. Senest er museets indsamlingspolitik defineret i Nationalmuseet søger at koordinere sin indsamling med landets øvrige kulturhistoriske museer, men et egentligt forpligtende samarbejde på området findes ikke udmøntet i aftaleordninger eller lignende. Nationalmuseet undlader således at indsamle systematisk på områder, hvor det vides, at specialmuseer er aktive (f.eks. Handels- og Søfartsmuseet, Tøjhusmuseet, Teknisk Museum, Jagt- og Skovbrugsmuseet 4

5 m.fl.) ligesom der gennem samarbejdsfora jævnligt er kontakt med de øvrige kulturhistoriske museer omkring koordinering af indsamling på en række områder. 1.1 Målsætning Nationalmuseets samlinger - der i omfang og kvalitet er enestående, også internationalt set - er udgangspunkt for den musealt forankrede erkendelse af kulturhistorien. Samlingerne skal derfor i kraft af deres bevaring, registrering og magasinering i videste forstand være tilgængelige for forskning og formidling. 1.2 Ressourcer Nationalmuseet havde i 2001 en samlet omsætning på 275,2 mio. kr (inkl. anlægsudgifter). Ses der bort fra anlæg, udgjorde udgifterne til samlingsformål 23 % af museets bruttoudgifter eller ca. 58 mio. kr. I denne rapport redegøres overvejende for de aktiviteter og resultater, der er affødt af de anvendte ressourcer til samlingsformål, men også for nogle af de anvendte ressourcer til antikvarisk arbejde (danefæsagsbehandlingen, og ekstern konserveringsvirksomhed). Rapporten er således koncentreret om museets indsamling, genstandsregistrering, konservering og magasinering, danefæsagsbehandling samt udlån og uddeponering. En tilføjelse til dette års rapport er kapitlet om sikring af museets samlinger. Figur Museets omsætning fordelt på hovedformål, inkl. anlæg Procent Generel ledelse og adm. Hjælpefunktioner Bygningsmæssig drift Forskning Formidling Indsamling Registrering Bevaring Antikvarisk arbejde Anlæg Hovedformål Museets udgifter til samlingsformål og antikvarisk arbejde finansieres dels af en finanslovsbevilling og dels af tilskud. Tilskuddene udgjorde i ,5 mio. kr. fra såvel offentlige som private donorer og blev givet til blandt andet køb af genstande, opførelse af bygninger på Frilandsmuseet samt øvrige erhvervelser. 5

6 Museet har i 2001 foretaget tidsregistrering af medarbejdernes arbejdstid fordelt på formål. Ifølge tidsregistreringen er der anvendt 163 årsværk på samlingsarbejdet (indsamling, registrering og bevaring). Fordelingen fremgår af figur Figur Tidsforbrug på Indsamling fordelt på underformål Indsamling fordelt på underformål årsværk 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Undersøgelse/ indsamling Opdatering Faglig administration Efteruddannelse underformål Figur Tidsforbrug på Registrering fordelt på underformål årsværk Registrering fordelt på underformål Registrering/ indf... Kartotek/ dokument... Arkiver/biblioteksar... Opdatering underformål Faglig administration Efteruddannelse Figur Tidsforbrug på Bevaring fordelt på underformål 6

7 70 Bevaring fordelt på underformål årsværk Bevaring/Vedligeh. Opdatering Genst.transport Magasiner underformål Sikring Fagl.adm. Udd. Desuden er der til de to antikvariske formål som indgår i denne rapport anvendt følgende medarbejderressourcer. Danefæadministration 1,3 årsværk og ekstern konserverings- /bevaringsvirksomhed 25,9 årsværk. Figur Nationalmuseets etagekvadratmeter fordelt på hovedformål Hjælpefunk. 0% Byg. drift. 18% Gen. l. & a. 2% Samlinger 48% Formidling 24% Forskning 4% Antikvarisk arb. 4% Figur viser fordelingen af etagekvadratmeter på hovedformål. Samlingerne lægger beslag på 48 % af museets samlede bygningsmasse på kvm, og hovedparten af udgifterne til bygningsmæssig drift vil kunne henføres til dette formål. 1.3 Organisering af arbejdet med Nationalmuseets samlinger Det systematiske arbejde med indsamling, registrering, konservering og magasinering af samlingerne foregår i samspil mellem en række faglige afdelinger og enheder på museet: 7

8 Indsamlingen af genstande forestås først og fremmest af museets Danske Afdeling og Udenlandske Afdeling, der - foruden indsamling - også forsker i og deltager i formidling af genstande og samlinger fra bestemte historiske perioder og geografiske regioner. Dokumentationsgruppen blev i 2001 dannet på baggrund af en organisatorisk omlægning af Dokumentationscentret. Dokumentationsgruppen varetager primært udviklingen og vedligeholdelse af applikationer der anvendes til genstandsregistrering. Bevaringsafdelingen har ansvaret for den konserveringsfaglige behandling af museets samlinger. Magasinsekretariatet forestår administration og drift af museets magasiner. Det samlede arbejde med museets samlinger er således i meget høj grad et tværfagligt anliggende. Nationalmuseets direktion har derfor nedsat Samlingsudvalget, der har deltagelse af repræsentanter fra de afdelinger og enheder, som er involveret i de forskellige sider af samlingsarbejdet. Udvalget har til opgave at indsamle og opdatere den viden, der er fornøden for at skabe overblik over samlingernes tilstand. Udvalget skal udarbejde forslag til den kulturhistoriske prioritering af samlingsarbejdet, som sikrer at museets ressourcer på samlingsområdet anvendes bedst muligt i relation til samlingernes brug ved forskning og formidling. I løbet af 2002 vil Museets direktion tage stilling til et forslag fra Bevaringsafdelingen om oprettelse af en sektion til varetagelse af Collection Management. Forslaget rummer en styrkelse og sammenlægning af de funktioner, der direkte har med genstandshåndtering at gøre i hovedtræk (sammenfatning af rapporten) Indsamling Nationalmuseet indsamler genstande og andre vidnesbyrd, der kan belyse kulturens udvikling fra dens oprindelse til vor tid. Nationalmuseet er kulturhistoriske hovedsamling for såvel det danske som det internationale område. For dansk arkæologis vedkommende finder en løbende tilvækst til samlingerne sted som følge af: nødudgravninger for Rigsantikvaren, ved selvvalgte forskningsudgravninger, ved bestemmelserne om aflevering af marine fund, ved arkæologiske udgravninger i og ved kirkerne, ved bygningsarkæologiske undersøgelser af kirkebygninger samt ved danefæbestemmelserne. En række definerede kerneområder samt udstillingsvirksomheden er udgangspunktet for museets indsamling på nyere tids område. Det materiale, der indsamles på museet, er i høj grad orienteret mod enkeltpersoners levede liv. I de senere år har dragt- og kropskultur, bygnings- og boligkultur, fritidskultur, produktions- og arbejdsliv, offentligt liv samt besættelsestidens historie fra været kerneområder i indsamlingen. Registrering 2001 blev præget af ønsket om teknisk konsolidering af det eksisterende GenReg-system, der anvendes af samlingerne til genstandsregistrering, men også af en vigtig udbygning af systemets funktioner. 8

9 Analysearbejdet vedr. et nyt GenReg-system, der blev igangsat i 2000, afsluttedes med en samlet beskrivelse. Et oplæg der overordnet beskriver det nye system - FællesGenReg - blev ved udgangen af året sendt til høring hos de berørte parter på Nationalmuseet, som baggrund for at direktionen i løbet af første kvartal 2002 kan træffe en beslutning vedr. udviklingen. I skemaet herunder vises aktiviteten vedrørende GENREG-registrering for alle samlinger i I Bilag a ses talmaterialet uddybet. Figur Samlet genstandsregistrering Oldtid Middelalder Mønt Nyere Tid Frihed Friland ES Antik NMU I alt Status primo Aktivitet Status ultimo Konservering Museets indsats for konservering af samlingerne påvirkes af en række andre aktiviteter på museet. Udstillingsvirksomheden samt indsamling og erhvervelser af genstande udløser løbende et konserveringsbehov, som ikke nødvendigvis falder sammen med museets overordnede prioritering af, hvilke genstande og samlinger, der har det største behov. Museet har i de senere år tilstræbt en forøgelse af konserveringsindsatsen overfor bl.a. de magasinerede dele af samlingerne mod en mere begrænset anvendelse af konserveringsressourcer til udstillingerne. I 2001 blev der anvendt mange ressourcer på konservering, klargøring og opstilling af genstande til Nationalmuseets store permanente udstilling Danmarkshistorier, så her kunne strategien med konservering af flere genstande fra magasinerne ikke gennemføres. År 2001 blev det år i museets historie, hvor der blev registreret flest angreb af skadedyr i museets bygninger - både i kontorer, magasiner og udstillinger. Dette resulterede i en målrettet indsats med undervisning af over 140 af museets medarbejdere og øget fokusering på rengøringsrutiner og genstandshåndtering. Magasinering Museets overordnede planer om at forbedre samlingernes opbevaringsvilkår, ved at flytte en række af museets magasiner fra utidssvarende forhold i København til tidssvarende magasin-forhold i Brede og Ørholm er fortsat styrende for magasinarbejdet. I 2001 er der blandt andet arbejdet med følgende: Klargøring af magasiner til pladsregistrering. Sikkerhedsfotografering. Databaser: Plads.Reg., Mag.Reg. Overflytning af PEG-konserverede genstande fra KGH til containere på Virumgård 9

10 Udpakning af genstande, i Ørholm Jernalder og Stenalder, fra tidligere magasiner i Prinsens Palais. Nyere Tids Samling Håndværk og Industri. Etnografisk Samling, udpakning af museumsgenstande i Brede fra Kina, Japan, Korea, Bagindien og Amerika. Bekæmpelse af insektskadedyr på museet Fremtagning af genstande til brug for udstillinger mv. Danefæsagsbehandling Tilgangen af danefæ er en ikke-styrbar faktor. Tidligere var det primært findernes held og opmærksomhed, der var udslagsgivende for, hvor mange stykker danefæ, der indkom årligt. I dag afhænger fundmængden i høj grad af den entusiasme og iver, der udvises af mange amatørarkæologer og metaldetektorbrugere. Den gennemsnitlige behandlingstid var i måneder, hvilket er en stigning på godt 2 mdr. i forhold til 2000 (gnsn. 7,8 mdr.). Yderpunkterne i behandlingen er hhv. 27 mdr. for 5 sager og under 1 md. for 6 sager. 27 sager er behandlet inden for 3 mdr. Forsinkelsen i sagsbehandlingen skyldes bl.a. de mængdemæssigt krævende indleveringer fra et par lokalmuseer, øget administrativt arbejde i forbindelse med Nationalmuseets arkæologiske ansvar for dele af Vestsjællands amt og fra medio 2001 også Københavns amt, samt knaphed på personaleressourcer. Udlån og uddeponeringer Nationalmuseet har i 2001 imødekommet 168 anmodninger om udlån eller uddeponeringer til såvel udenlandske som indenlandske museer og kulturinstitutioner. 10

11 2. Indsamling Nationalmuseet indsamler genstande og andre vidnesbyrd, der kan belyse kulturens udvikling fra dens oprindelse til vor tid. Nationalmuseet er kulturhistoriske hovedsamling for såvel det danske som det internationale område. Senest er museets indsamlingspolitik defineret i I bemærkninger til Museumslovens 11 udarbejdet i 2000, findes i stk. 2 følgende definition på indsamling, som Samlingsudvalget har vedtaget skal være gældende for Nationalmuseet politik på indsamlingsområdet: De genstande, der er erhvervet til samlingen, dvs. købt af museet, overdraget museet som gave eller erhvervet gennem indsamling eller udgravninger, udgør museets samling. Genstande, der indgår i samlingen, skal inventariseres, dvs. nummereres og registreres, hurtigst muligt efter modtagelse. Genstande, der endnu ikke har været underkastet nummering og registrering, udgør en del af museets samling, når indlemmelse er besluttet, og genstandene befinder sig i museets varetægt. Genstande, der overvejes indlemmet i samlingen og som et led i denne proces befinder sig i museets varetægt, betragtes som deposita og registreres som andre deposita i overensstemmelse hermed. Det gælder som en altovervejende hovedregel, at museerne kun erhverver værker og genstande med henblik på indlemmelse i samlingen. Hvor der imidlertid ved gave eller køb er tale om en samlet erhvervelse, der omfatter dels genstande, som museet ønsker at indlemme i samlingen, dels genstande, som ikke ønskes indlemmet, skal disse sidste ikke indgå i museet, men afhændes umiddelbart (ved salg eller gave mv.), således at der ikke er tale om udskillelse fra museets samling. Genstande, der anvendes til undervisningsbrug eller demonstration, og som er erhvervet til dette formål, betragtes ikke som en del af samlingen. Tilsvarende gælder for demonstrationsmodeller. Bestemmelserne i Museumslovens 11 og 14, stk. 1, nr. 10 hindrer ikke, at museet kan foretage undersøgelse af en genstand, selv om konsekvensen er, at man må foretage en ødelæggelse af den for at kunne foretage eksempelvis en kulstof 14- analyse. I kraft af det almindelige over - /underordnelsesprincip er det anset for overflødigt at have en særskilt bestemmelse om, at kulturministeren kan udarbejde nærmere retningslinier for de statslige museers uddeponeringer (jf. den gældende lovs 5 stk. 2) Ved uddeponeringer kan museerne stille krav til sikring efter konkret vurdering. Uddeponerede genstande eller værker indgår fortsat som en del af museets samlinger, og det er museets ansvar, at genstandene opbevares under sikringsmæssigt forsvarlige forhold. 2.1 Status Tilgangen af genstande til museets samlinger sker ad flere kanaler, og i det følgende gennemgås de hovedelementer, der indgår i såvel den almindelige indsamlingspraksis som i den vedtagne indsamlingspolitik. Dansk arkæologi 11

12 En løbende tilvækst til samlingerne finder sted som følge af: nødudgravninger for Rigsantikvaren, ved selvvalgte forskningsudgravninger, ved bestemmelserne om aflevering af marine fund, ved arkæologiske udgravninger i og ved kirkerne, ved bygningsarkæologiske undersøgelser af kirkebygninger samt ved danefæbestemmelserne. For Nationalmuseet, ligesom for en række øvrige museer, er det en særlig forpligtelse gennem arkæologisk undersøgelse at sikre kildemateriale, som ellers vil blive tilintetgjort. Styrende for indsamling og undersøgelser er den videnskabelige problemstilling, viden om undersøgelsesmulighederne samt den ødelæggelsestrussel, som et arkæologisk objekt kan være udsat for. Nationalmuseet arbejder derfor på at sikre fundsammenhænge, der kan give væsentlig information af videnskabelig betydning, gennem undersøgelse. Det sker både indirekte ved deltagelse i det koordinerende arbejde i Det Arkæologiske Nævn, og direkte ved iværksættelse af enkeltundersøgelser eller større undersøgelsesprogrammer. De senere års mange metalfund fra yngre jernalder, vikingetid og middelalder, der skyldes brugen af metaldetektorer, har åbnet nye muligheder for lokalisering og undersøgelse af bebyggelser m.m. Systematisk arkæologisk indsamling alene med det formål at øge antallet af genstande i samlingerne finder derimod stort set ikke sted. Nyere Tid i Danmark En række definerede kerneområder samt udstillingsvirksomheden er udgangspunktet for museets indsamling på nyere tids område. Det materiale, der indsamles på museet, er i høj grad orienteret mod enkeltpersoners levede liv, hvorfor det har en udpræget kvalitativ karakter. Herved adskiller det sig fra - og kompletterer - det statistiske materiale af mere kvantitativ karakter, som enten produceres af samfundsforskningen eller lagres i de offentlige arkiver. I de senere år har dragt- og kropskultur, bygnings- og boligkultur, fritidskultur, produktions- og arbejdsliv, offentligt liv samt besættelsestidens historie fra været kerneområder i indsamlingen. Den største udfordring i denne forbindelse er den mobile tidsgrænse. Denne stadige forskydning af den øvre tidsgrænse for nyere tids kulturhistorie betyder, at man i princippet aldrig vil kunne standse indsamlingen, men altid må være ajour med udviklingen helt op til samtiden. Tidligere forstod man ved nyere tid primært perioden frem til o. 1900, eller tiden før fabriksproduktion og massekultur gjorde alt ensartet og kulturhistorisk værdiløst. Den opfattelse er dog for længst forladt, men den har bevirket, at der er ret store huller i samlingerne fra dette århundrede. Huller som vil blive meget vanskelige at dække for visse perioders og fænomeners vedkommende. Derfor rettes indsamlingen nu mod industrisamfundets kulturarv i bred forstand. Tidligere var målet den totale samling eller en så repræsentativ og landsdækkende samling som mulig. I dag er det største metodiske problem afgrænsning eller den rette udvælgelse: museet skal ikke have det hele, men det rigtige. Undersøgelse og dokumentation er derfor en forudsætning for at kunne træffe de rigtige valg og dermed undgå overflødig indsamling. I modsætning til før lægges vægten nu på det, der er karakteristisk for tiden, d.v.s. enten det almindelige og typiske eller det stil- og modeprægede og mindre på det unikke og specielle. Det vigtigste er, at de ting, der indsamles, afspejler væsentlige fænomener i tiden. 12

13 Et nyt aspekt er f.eks., at genstandene tillægges forskellige betydninger. De kan være dele af en naturlig helhed, bruges faktuelt eller symbolsk. Symbolladede genstande og spektakulære genstande vil især få betydning i udstillingssammenhæng. Repræsentativitet Museumsloven pålægger Nationalmuseet at anlægge og opretholde repræsentative samlinger for den danske kulturs vedkommende. Repræsentativiteten er et krav, der opfyldes i forskellig grad af de enkelte samlinger, afhængigt af samlingens emne og formål. Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling er fuldstændig repræsentativ, hvad angår danske mønter, idet den besidder mindst ét eksemplar af alle møntpræg, der kendes fra Danmark. Danefæbestemmelserne og pligtafleveringerne sikrer, at Møntsamlingen også i fremtiden kan være repræsentativ. På marinarkæologiens område, specielt hvad angår båd- og skibsfund fra oldtid og middelalder, stræbes der efter at opbygge en repræsentativ samling, som illustrerer udviklingen af fartøjer fra de ældste tider. For arkæologiens vedkommende drejer repræsentativiteten sig ikke kun om genstandstyper, men også om typer af fund og fundsammenhænge. De arkæologiske samlinger er repræsentative, hvis fundene, de rummer, illustrerer den nuværende viden og de aktuelle arkæologiske og kulturhistoriske problemstillinger. Som følge af museumsvæsenets udbygning i de sidste 25 år, hvor de fleste lokal- og specialmuseer er blevet styrket, og nye institutioner er kommet til, vil det næppe i fremtiden være realistisk - endsige hensigtsmæssigt - om Nationalmuseet stadig skulle være forpligtet til at anlægge repræsentative samlinger. Specielt indenfor den nyeste tid, hvor genstandsmængden er så overvældende og samfundets forandringer så hastige, kan selv landets hovedmuseum ikke være i stand til at samle repræsentativt ind - i hver fald ikke, hvis man derved forstår, at museet skal besidde eksemplarer af samtlige væsentlige genstandstyper og variationer af disse. Men det er indlysende, at Nationalmuseet både for de ældre perioders vedkommende og for den nyeste tid skal bidrage til at opfylde repræsentativiteten på landsplan. Dette søges opnået gennem samarbejde og arbejdsdeling med de øvrige museer i kraft af en aktiv forskningsindsats, der kan være med til at bane nye veje. Frem for at sprede ressourcerne ud over hele det kronologiske forløb og ud over hele kulturhistoriens mange facetter har museet valgt at koncentrere sine kræfter om udvalgte kerneområder. På den baggrund deltager museet aktivt i de faglige koordinerende organer indenfor museumsvæsenet. De udenlandske samlinger Hvor museet gennem den nuværende museumslov (fra 1989) er pålagt at anlægge repræsentative danske samlinger, gælder noget sådan ikke for museets udenlandske samlinger: Etnografisk Samling, Europasamlingen og Antiksamlingen. Målet med indsamlingspolitikken i de udenlandske samlinger er gennem nyanskaffelser at søge at supplere samlingerne, hvor man i forvejen står stærkt, frem for at etablere repræsentative samlinger ved at dække områder, hvor der er store mangler i samlingen. Der indsamles 13

14 fortrinsvis genstande som er typiske for den pågældende periode og region. Den aktive indsamling er i mange tilfælde del af et forskningsprojekt og ofte rettet mod senere formidlingsaktiviteter. 2.2 Aktiviteter i 2001 Omfanget af nyindførte genstandsnumre på Nationalmuseet i 2001 fremgår af nedenstående tabel Tabel Indsamling Danske samlinger Udenlan dske samlinger 2001 i alt Nyindført Danefæ Øvrige nyindførte genstandsnr. 10, , , I alt I praksis er der en forskydning mellem det tidspunkt, hvor genstandene tilgår museet i forbindelse med en udgravningsaktivitet, som afleveret danefæ eller som erhvervelse i øvrigt og så det tidspunkt, hvor genstanden indføres på museet, d.v.s. tildeles et endeligt inventarnummer. Det betyder, at den årlige opgørelse af museets indsamling ikke er mål for hvor mange genstande, der i det enkelte år - rent fysisk - er tilgået museet, men viser i hvilket omfang det indsamlede materiale rent administrativt har fået status som en del af museets samling. 2.3 Planer for de kommende år Indsamlingspolitikken for museets danske og udenlandske samlinger vil ikke ændre sig væsentligt i de kommende år, men vil tage udgangspunkt i de strategier, som er skitseret i afsnit Der redegøres i kapitel 6 for status og aktiviteter vedrørende danefæbehandlingen. 14

15 3. Genstandsregistrering Indledning 2001 blev præget af ønsket om teknisk konsolidering af det eksisterende GenReg-system, der anvendes af samlingerne til genstandsregistrering, men også af en vigtig udbygning af systemets funktioner. Analysearbejdet vedr. et nyt GenReg-system, der blev igangsat i 2000, afsluttedes med en samlet beskrivelse. Et oplæg der overordnet beskriver det nye system - FællesGenReg - blev ved udgangen af året sendt til høring hos de berørte parter på Nationalmuseet, som baggrund for at direktionen i løbet af første kvartal 2002 kan træffe en beslutning vedr. udviklingen Aktiviteter i 2001 Driftsoptimering: Omlægning af GenReg til Microsoft SQL Server, idet målet er fra 1. kvartal 2002 at have udfaset Microsoft Access som back-end for de samlingsspecifikke GenReg-databaser. Videreudvikling af GenReg-applikationen: Udvikling af et program der sammenkæder eksternt digitalt optagne billedfiler (i modsætning til atelieroptagelser) med et genstandsnummer. Udvikling af et program til håndtering af genstande i en hierarkisk struktur. Kopieringsmodul til GenReg, som gør det muligt ved hjælp af en skabelon, samlet at registrere mange ensartede genstande, som ellers manuelt skulle registreres enkeltvist. Datakvalitet: Korrekturprojekter og sammenlægning af data. Nyudvikling: Analyse og beskrivelse af et nyt genstandsregistreringssytem (FællesGenReg), der er baseret på en central database med tilhørende funktionsrettede brugergrænseflader. Udvikling af skærmbilleder (prototype) til KerneGenReg. Anden udvikling: Udvikling af databaser til forskningsprojekter. Database til håndtering af administrative oplysninger i forbindelse med Kunstkammerprojektet. 3.2 Planer for de kommende år I de kommende år vil der være fokus på udviklingen af FællesGenReg. Dette vil, udover selve den tekniske udvikling, også indebære en fastlæggelse af niveauet for en række fælles standarder og procedurer vedr. genstandsregistrering og -håndtering Hvis man sammenligner FællesGenReg med det eksisterende GenReg-system, så er fordelene ved FællesGenReg: At nye/ændrede data altid vil være realtidsanvendelige, idet de lægges ned i den fælles database. Man skal således ikke mere kopiere data manuelt fra én database til en anden. 15

16 At datamængden er fælles og derfor kan anvendes på tværs, f.eks. i søgefunktioner. Hver samling ejer dog stadig deres eget subset af data, og fastsætter selv adgangsniveauet (læse-, skrive- og sletterettigheder) for den enkelte bruger. At FællesGenReg afvikles på baggrund af et sæt fælles standarder, der sikrer en bedre og mere ensartet kvalitet af data. F.eks. sikrer en fælles standard for magasin stamdata en entydig placering. Bedre performance, da FællesGenReg afvikles på SQL Server, der kan håndtere kombinationen af store datamængder og mange samtidige brugere. At der er skabt overblik over funktionerne på tværs af systemet, fordi brugergrænsefladerne kan integreres, er ensartet designet, og umiddelbart kan anvendes af enheder/samlinger uden speciel tilretning. At back-up og sikkerhedskopiering forenkles og rationaliseres, hvorved risiko for datatab formindskes. At videreudvikling og vedligehold forenkles ved kun at skulle udføres på ét system. (F.eks. vedligeholdes alle brugergrænsefladerne ud fra en generisk brugergrænseflade). FællesGenReg s opbygning. Alle data opbevares i en central database den store gryde, modsat det eksisterende GenReg-systems samlingsspecifikke databaser. Hvad den enkelte bruger kan smide i gryden, eller fiske op igen, håndteres af en brugergrænseflade. Brugergrænsefladen er således de skærmbilleder, hvormed brugeren kan indlægge, søge/printe eller ændre eksisterende data. I hvilken udstrækning dette er muligt fastsættes af de rettigheder den enkelte bruger/brugergruppe har fået tildelt. Brugergrænsefladerne er opdelt i følgende funktionelle områder: KerneGenReg: I KerneGenReg registreres primært de kulturhistoriske faglige data om museets genstande ifm fremstillings-, brugs-, fund- og accessionsoplysninger. UdstillingsReg: I UdstillingsReg sammenknyttes genstande med oplysninger om over-, undertema, udstillingsrum, samt montrenummer. Udstillingstekster af forskellige typer kan ligeledes tilføjes genstandene PladsReg: I PladsReg registreres genstandenes placering, typisk inden for kategorierne magasin, udstilling, udlån eller deponering. MagReg: I MagReg registreres alle magasin stamdata, som anvendes i PladsReg. DanefæReg: I DanefæReg kan tekster til danefæbrev automatisk genereres på grundlag af oplysninger fra accessions- og fundhændelser samt danefævurderinger FotoReg: FotoReg sikrer den rigtige kobling mellem den digitale optagelse og genstandens oplysninger i FællesGenReg, uanset fotokilden. KonReg: I KonReg registreres konserveringsfaglige oplysninger. 16

17 17 KonReg KonReg Lokalnet Database management systemet SQL Server Tabeller/relationer Subdata FotoReg Subdata KonReg Subdata Danefæ Reg Subdata MagReg Subdata Plads Reg Subdata Udstillings Reg FællesGenReg's Data: Oldtid Middelalder Nyere Tid Frilandsmuseet Frihedsmuseet Etnografisk Antik Subdata Kerne- GenReg GenReg server FællesGenReg FotoReg Udstillings- Reg PladsReg DanefæReg KonReg MagReg Netværk KerneGen- Reg Server Database Brugergrænseflade til: DBMS fil: T:\DOK\Genregstatus FællesGenreg /SAW

18 4. Konservering Centralt i Nationalmuseets bevaringspolitik står kravet om, at museets genstande skal være umiddelbart tilgængelige for forskning og formidling. En væsentlig bestræbelse på at indfri dette mål er museets konserveringsfaglige arbejde, der blandt andet skal sikre genstandenes fysiske opretholdelse. Samlingernes bevaringstilstand og dermed behovet for konserveringsfaglig indsats er ikke absolutte størrelser: Den materielle nedbrydning af genstandene ændrer løbende bevaringstilstanden og hertil kommer, at en genstand, der skal håndteres i f.eks. udstillingsmæssig sammenhæng, kan kræve en større konserveringsindsats end den genstand, der forventes at skulle være opmagasineret i årtier frem. En løbende vurdering af samlingernes konserveringsbehov og en løbende prioritering af den konserveringsfaglige indsats er derfor nødvendig. Det samlede konserveringsbehov i museets samlinger er opgjort i 1994 og igen i 1997 (jf. afsnit 4.1). Konserveringsarbejdet på museet har i de sidste 4 år støttet sig til 1997-opgørelsen og der er ikke siden foretaget yderligere opgørelse af det samlede konserveringsbehov. Nationalmuseets konserveringsaktivitet omfatter foruden bevaringsindsatsen overfor museets egne samlinger også en omfattende ekstern konserverings- og konsulentvirksomhed (jf. afsnit 4.2). 4.1 Status I 1994 opgjorde museet samtlige samlingers konserveringsbehov i forhold til den opstillede bevaringspolitik. Denne opgørelse viser, hvor stor en konserveringsmæssig indsats, der skal til for at genstandene i museets samlinger er umiddelbart tilgængelige for - og kan håndteres ved - forskning og formidling. Totalopgørelsen viser, at en arbejdsindsats på timer eller knap 800 konserveringsårsværk er påkrævet, for at bevaringsstandarden i museets samlinger lever op til den formulerede bevaringspolitik. Efter denne konserveringsfagligt baserede opgørelse har konserveringsbehovet i 1997 været underkastet en kulturhistorisk prioritering, baseret på de enkelte samlingers konkrete betydning i forsknings- og formidlingssammenhæng inden for en rimelig planlægningshorisont. En genstand kan således udmærket være vel bevaret på magasin, men med den forudsætning, at dersom den skal udstilles, så skal der bruges konserveringstimer på at bringe den i en tilstand, der gør den forståelig for besøgende (f.eks. en genstand i flere stykker, der skal samles før genstandens funktion kan opfattes meningsfyldt af publikum). Denne opgørelse resulterede i en nedskrivning af konserveringsbehovet med ca. 1/3 til timer, svarende til godt 500 årsværk. De to opgørelse (1994 og 1997) er vist i skema For at illustrerer hvilke vurderinger der ligger til grund for en kulturhistorisk prioriteret nedskrivning af konserveringsbehovet, skal de væsentligste nedskrivninger af konserveringsbehovet som følge af den kulturhistorisk prioritering her nævnes: I Nyere Tids Samling er konserveringsbehovet for eksempelvis samlingen af vogne, bygningsdele og inventar nedskrevet fra timer til timer. Denne nedskrivning skyldes at samlingen ikke umiddelbart står overfor udstilling eller forskning. Det vil således være uhensigtsmæssigt f.eks. at konservere bygningsdele til hele interiører, der ikke er planlagt opstillet På Frilandsmuseet har de ringe opbevaringsforhold på magasinerne været medvirkende årsag til at nedprioritere konserveringsarbejderne. 18

19 I Marinarkæologisk Samling var der i 1994-opgørelsen medregnet konservering af de nedgravede vådfundne vrag og skibsdele. Dette er ikke tilfældet i 1997-opgørelsen, hvor alene det, der ligger på magasiner, er medtaget. De nedgravede fund skønnes godt bevarede, men er selvfølgelig ikke tilgængelige for formidling. Skema Samlingernes konserveringsbehov Samling Konserverings-/bevaringsbehov og -indsats (antal timer) 1994-opgørelse 2 (behov i.f.t. museets bevaringspolitik) Nedskrivning af behovet fra til opgørelsen opgørelse 3 (aktuel kulturhistorisk prioritering) Bevaringsindsatsen Oldtidssamlingen ,406 Middelaldersamlingen ,327 Nyere Tids Samling ,433 Frilandsmuseet ,377 Frihedsmuseet Møntsamlingen ,977 Etnografisk Samling ,912 Antiksamlingen ,203 Marinarkæologisk Samling ,334 Naturvidenskabelig Samling I alt ,407 Til sammenligning med den kulturhistorisk prioriterede nedskrivning af konserveringsbehovet er nettoresultatet af de konserveringsfaglige medarbejderes indsats (bevaringsindsatsen 5 ) fordelt på museets samlinger opgjort for perioden Den årlige bevaringsindsats andrager årsværk (svarende til 87 åv. i 5 år) og er således kun en meget begrænset imødegåelse af det konstaterede konserveringsbehov. Det bemærkes desuden, at det ikke nødvendigvis er de samlinger der har det største konserveringsbehov, som i perioden har fået tildelt de fleste konserveringsressourcer. Dette hænger til dels sammen med, at der til accessioner og udstillinger skal anvendes konserveringsressourcer og at omfanget af disse aktiviteter ikke prioriteres med udgangspunkt i samlingernes samlede konserveringsbehov, men ofte ud fra andre hensyn (indkomne genstande, udstillingsprogram m.v. I figur er sammenhængen mellem konserveringsbehov og bevaringsindsats i de enkelte samlinger illustreret grafisk. Ovennævnte bemærkninger om konserveringsbehov og anvendte timer ses eksempelvis at der på Marinarkæologisk Samling med udgangen af 2001 er blevet brugt flere langt timer til konservering af genstande end det totale opgørelsen er en rent konserveringsfagligt baseret behovsopgørelse opgørelsen er en kulturhistorisk prioritering af 1994-opgørelsen. Denne prioritering er baseret på en vurdering af de enkelte genstande eller genstandssamlingers aktualitet i forsknings- eller formidlingssammenhæng. 4 Forskellen imellem og 1997-opgørelsen fremkommer dels som resultat af en konserveringsindsats, dels som resultat af en beslutningsbaseret regulering af konserveringsbehovet jf. note 7. Det samlede konserveringsbehov er således under løbende revision. 5 Bevaringsindsatsen er nettoresultatet af de konserveringsfaglige medarbejderes indsats. Konserveringsarbejdet i forbindelse med udstillinger omfatter - udover egentlig konservering - også klargøring og opstilling af genstandene, hvilket ikke i sig selv forbedre disses bevaringsstilstand. Konserveringsarbejdet i forbindelse med udstillinger tæller derfor kun med 50% i opgørelsen over bevaringsindsatsen, mens konserveringsarbejdet ved accessioner og ved samlingerne i øvrigt tæller 100% 19

20 antal timer fra 1997 opgørelsen over samlingens behov viser. Dette skyldes den store mængde nye fund, f eks skibene fra Roskilde og Nydamfundene. 20

Nationalmuseets samlinger

Nationalmuseets samlinger Nationalmuseets samlinger 2002 Nationalmuseet august 2003 Indholdsfortegnelse: I 1. Nationalmuseets samlinger... 4 1.1 Målsætning... 5 1.2 Ressourcer... 5 1.3 Organisering af arbejdet med Nationalmuseets

Læs mere

Nationalmuseets samlinger 2012. Foto: Nationalmuseet

Nationalmuseets samlinger 2012. Foto: Nationalmuseet Nationalmuseets samlinger 2012 Foto: Nationalmuseet Indholdsfortegnelse Samlingsrapport 2012 - Opsummering og konklusioner... 3 1. Nationalmuseets samlinger - rapport 2012... 3 1.1. Samlingernes omfang...

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Af Einar Lund Jensen, cand.mag. i historie og grønlandsk. Leder af Grønlandsekretariatet, Nationalmuseet i Danmark 1997-2001. Ved afslutningen af arbejdet

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Indstilling til Direktionen

Indstilling til Direktionen Indstilling til Direktionen Nationalmuseet Afdeling/enhed: F&F/Bibliotekstjenesten J.nr. : 2008-008309 Dato: 9.12.2008 Ansvarlig enhedsleder/udvalgsformand: Lisbet Holtse / Samlings- og Registreringsudvalget

Læs mere

Rigsarkivets betingelser for udlån af arkivmateriale til udstillingsformål

Rigsarkivets betingelser for udlån af arkivmateriale til udstillingsformål Rigsarkivets betingelser for udlån af arkivmateriale til udstillingsformål 1. Generelt: Rigsarkivet udlåner gerne materiale til udstillingsformål til kulturinstitutioner (herefter: lånerinstitutionen),

Læs mere

Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger

Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger Indholdsfortegnelse Introduktion til kvalitetsvurderinger 3 Kvalitetsvurderingskonceptet 3 Kvalitetsvurderingsprocessen 4 Inden

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Samlingsforvaltning i et nationalt perspektiv

Samlingsforvaltning i et nationalt perspektiv Samlingsforvaltning i et nationalt perspektiv Jesper Stub Johnsen Nationalmuseet Danmark Det nationale museumsmøte Trondheim 2010 8.-11. september Norges Museumsforbund Samlingsforvaltning - forudsætning

Læs mere

Nationalmuseets samlinger

Nationalmuseets samlinger Nationalmuseets samlinger 2004 Nationalmuseet Marts - 2005 Indhold 1. Nationalmuseets samlinger... 3 1.1 Samlings- og Registreringsudvalgets vision... 3 1.1.2 Nationalmuseet samlinger... 3 1.2 Samlingernes

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

NATIONALMUSEET - SAMLINGSMANUAL

NATIONALMUSEET - SAMLINGSMANUAL Indhold 02 a. Forord... 2 02 b. Kassation... 3 Begrundelser for kassation... 3 Dårlig bevaringstilstand... 3 Praksis vedrørende kassation... 3 Arkiver... 3 02 c. Udskillelse til andre danske museer og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK Ver. 22.10.2013 Vedtægter for Museum Sydøstdanmark cvr-nr. 184711914 I henhold til: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue.

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue. april 2011 V E D T Æ G T E R for Den Selvejende Institution Museum Amager 1 Navn og stiftere 1.1. Den Selvejende Institutions navn er: Den Selvejende Institution Museum Amager (herefter Museet ). 1.2.

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Oprindelig Bymuseet Djurslands Museum Museet for Syddjurs Gammel Estrup Herregårdsmuseet Kulturhistorisk Museum Randers Skanderborg Museum

Oprindelig Bymuseet Djurslands Museum Museet for Syddjurs Gammel Estrup Herregårdsmuseet Kulturhistorisk Museum Randers Skanderborg Museum Oprindelig Bymuseet Djurslands Museum Museet for Syddjurs Gammel Estrup Herregårdsmuseet Kulturhistorisk Museum Randers Skanderborg Museum Nu Skanderborg Museum Gammel Estrup Herregårdsmuseet Den Gamle

Læs mere

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre.

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre. RETNINGSLINJER Budget- og regnskabsregler KU LTU RARVSST YRE LSEN H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen har det overordnede ansvar for, at den arkæologiske virksomhed i Danmark

Læs mere

Museernes UdgravningsData (MUD) En præsentation af systemet

Museernes UdgravningsData (MUD) En præsentation af systemet Museernes UdgravningsData (MUD) En præsentation af systemet MUD baserer sig på Odense Bys Museers system ArkData. ArkData er udviklet af Aske Butze fra Danmarks Tekniske Universitet med udgangspunkt i

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670

2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670 Den Europæiske Union Offentliggørelse af Supplement til Den Europæiske Unions Tidende 2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670 Mailadresse: ojs@publications.europa.eu Oplysninger

Læs mere

Kvalitetsvurdering af NATURAMA

Kvalitetsvurdering af NATURAMA Kvalitetsvurdering af NATURAMA 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE NATURAMA..5 Nøgletal for museet.5 Kulturarvsstyrelsens samlede vurdering...6 KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDE Forskning 6 Formidling...7 Indsamling

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder

Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder Indledning Statens Arkiver igangsatte i november 2012 et tilsyn med de statslige myndigheders arkivdannelse. Tilsynet blev

Læs mere

Slagelse Boligselskab UDBUDSBREV. Flytning af bohave for. Slagelse Boligselskab Afdeling 12. Sydbyen

Slagelse Boligselskab UDBUDSBREV. Flytning af bohave for. Slagelse Boligselskab Afdeling 12. Sydbyen UDBUDSBREV Flytning af bohave for Slagelse Boligselskab Afdeling 12. Sydbyen Ærøvej 70 80 Ærøvej 94 96 Ærøvej 98 100 Ærøvej 102 104 Ærøvej 106 108 I Slagelse kommune. Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Modeller til håndtering af regnskab 2012

Modeller til håndtering af regnskab 2012 Modeller til håndtering af regnskab 2012 6. maj 2013 / Af: Jonna Holmgaard Larsen 1. Registrering af ressourcebrug 2012 I rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed er det aftalt i kapitel 8.1 at centralbiblioteket

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Annoncering af udbud. Flytning af bohave m.m. Prækvalifikation

Annoncering af udbud. Flytning af bohave m.m. Prækvalifikation Annoncering af udbud Flytning af bohave m.m. Prækvalifikation Flytning af bohave, opmagasinering og rengøring i forbindelse med genhusning af beboere i Tranemosegaard afdeling T13 v/ BO-VEST som følge

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Bevaringscenter Brugermuseer Beredskab. Samlingsnetværkets årsmøde 25. oktober 2012 Camilla Jul Bastholm Souschef, Bevaringscenter Øst

Bevaringscenter Brugermuseer Beredskab. Samlingsnetværkets årsmøde 25. oktober 2012 Camilla Jul Bastholm Souschef, Bevaringscenter Øst Bevaringscenter Brugermuseer Beredskab Samlingsnetværkets årsmøde 25. oktober 2012 Camilla Jul Bastholm Souschef, Bevaringscenter Øst Agenda: Om Bevaringscenter Øst BCØ s beredskabsindsats før 2011 Store

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Annoncering af udbud. Flytning af bohave m.m. Prækvalifikation

Annoncering af udbud. Flytning af bohave m.m. Prækvalifikation Annoncering af udbud Flytning af bohave m.m. Prækvalifikation Flytning af bohave, opmagasinering og rengøring i forbindelse med genhusning af beboere i Brøndby Almennyttige Boligselskab afdeling Rheumpark

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Nationalmuseets samlinger 2011

Nationalmuseets samlinger 2011 Nationalmuseets samlinger 2011 Genstande fra Frilandsmuseet udpeget til udskillelse Foto: Arnold Mikkelsen 2011 Indhold 0. Samlingsrapport 2011 - Opsummering og konklusioner... 3 0.1. Samlingerne... 3

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

Model for nyt bibliotekssystem?

Model for nyt bibliotekssystem? Model for nyt bibliotekssystem? Oplæg til følgegruppemødet den 2. april 2008 projektgruppen/ln, 31.3.08 I projektgruppen indledte vi arbejdet med at skrive de første udkast til kravspecifikation for de

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer***

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Offentlige tilskud (EU, stat, amtskommune og Ikke offentlige tilskud Museum kommune) Af samlede (fonde, sponsorater mm.) Kr. indtægter Kr. Arken 2008 32.698.308

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer Lederforeningen for VUC (i det følgende betegnet LFVUC) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået følgende Rammeaftale om brug

Læs mere

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Nationalmuseet BEVARINGSAFDELINGEN. Budget og Arbejdsplan. Istedløven m. dyrepasser Foto: Søren Agerskov

Nationalmuseet BEVARINGSAFDELINGEN. Budget og Arbejdsplan. Istedløven m. dyrepasser Foto: Søren Agerskov Nationalmuseet BEVARINGSAFDELINGEN Budget og Arbejdsplan 2012 Istedløven m. dyrepasser Foto: Søren Agerskov Nationalmuseet/Bevaringsafdelingens Arbejdsplan 2012 1. Afdelingschefens redegørelse... 4 1.1.

Læs mere

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven.

Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen af dette brev, jævnfør 56, stk. 1 i planloven. Ringsted Landsbynet Att. Lars Lundgren Sendt pr. mail til: lars.lundgren@ringstedlandsbynet.dk Dato: 10. februar 2015 Landzonetilladelse til opstilling af 35 m høj antennemast til radio- og datakommunikationsformål

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune Procesplan for Lillebælt Naturpark Bilag 4 Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune September 2013 1 Procesplan for Lillebælt Naturpark Indhold Forord... 2 1. Procesplan

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

Flytning af Saxo-Biblioteket

Flytning af Saxo-Biblioteket Arbejdsfaser Dubletkassation Kvalitetsbetinget kas- sation Nødkassation Fordeling Målsætning Kassere dubletter. Også dubletter, hvor det ene eksemplar er elektronisk (kun tidsskrifter). Ambition: ca. 23%

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Moduler KOMDAs ydelser er delt ind i fire moduler, der kan købes til af den enkelte deltager. Modulerne kan vælges uafhængigt af hinanden.

Moduler KOMDAs ydelser er delt ind i fire moduler, der kan købes til af den enkelte deltager. Modulerne kan vælges uafhængigt af hinanden. KOMDA KOMDA er et arkivsamarbejde mellem Aalborg Stadsarkiv og en række kommunale arkiver om håndtering af digitale arkivalier. KOMDA sikrer opbevaring af digitale arkivalier for de deltagende arkiver

Læs mere