VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE

Transkript

1 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE Sjælland, 16. maj 2017

2 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE VELKOMST OG INTRO

3 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE DAGENS PROGRAM 09:30 Ankomst og morgenmad 10:00 Velkommen og intro til dagens program 10:15 Københavns kommune: VT-strategi; generisk implementeringsmodel og Velfærdsteknologisk Akademi. v. Thit Fredens 11:15 PAUSE 11:30 Korte oplæg Ballerup Kommune: Niels Kisku om implementering og evaluering Faxe Kommune: Martin Holmsgaard Håkan om at gå fra metode/innovationsprojekter til implementering Hillerød Kommune om deres pulje til finansiering af velfærdsteknologi 12:30 Frokost 13:15 Runde 1 gruppearbejde med udgangspunkt i formiddagens oplæg 13:55 PAUSE og skift til 2. runde gruppedrøftelser 14:50 Orientering fra Center for Velfærdsteknologi 15:15 Tak for i dag

4 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE 83 VT-strategier i kommunerne Ja nej ved ikke Er der siden 2014 foretaget organisatoriske ændringer i kommunen, som har til formål at fremme anvendelsen af velfærdsteknologi i opgaveløsningen? 64 1 Indgår velfærdsteknologi i kommunens strategier på ældreområdet? 2 10 Indgår velfærdsteknologi i kommunens strategier på socialområdet? Er der udarbejdet en særskilt strategi for velfærdsteknologi i kommunen? 1 nej 42% Ja 58%

5 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE Årsværk (på AC-, tovholder-, projektleder-niveau) til udvikling og implementering af velfærdsteknologi? Gennemsnitligt årsværk pr borgere Kommuner med < indbyggere 0,13 0,13 0,18 Kommuner med indbyggere 0,17 0,21 0,24 Kommuner med > indbyggere 0,27 0,30 0,34

6 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE VT-STRATEGI; GENERISK IMPLEMENTERINGSMODEL OG VELFÆRDSTEKNOLOGISK AKADEMI V. THIT FREDENS, KØBENHAVNS KOMMUNE

7 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser Oplæg på KLs velfærdsteknologiske netværksmøde København, 16. maj 2017

8 Program Sundheds- og omsorgsforvaltningen og velfærdsteknologi Implementeringsmodellen erfaringer fra plejecentret Langgadehus Kompetenceudvikling skitser til velfærdsteknologisk akademi Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 8

9 Sundheds- og omsorgsforvaltningen Sundhedstilbud til alle københavnere Ældre- og plejetilbud til københavnere over 65 år Ca ansatte Budget på ca. 6,4 mia. kr. 43 plejehjem boede i plejebolig i hjemmeplejeenheder modtager hverdag hjælp 54 % får kun praktisk hjælp 6 % får kun personlig pleje 40 % får både praktisk hjælp og personlig pleje 5 sundhedshuse Fokus på forebyggelse og genoptræning 5 rehabiliteringscentre Midlertidige døgnophold Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 9

10 Sundheds- og omsorgsforvaltningen - eksempler på velfærdsteknologi Skærmbesøg i hjemmeplejen 2:1 i hjemmeplejen Vaskeservietter Velfærdsteknologier til plejecentrene Sensor-teknologier Telemedicin Digital understøttet genoptræning Elektroniske nøgler Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 10

11 Sundheds- og omsorgsforvaltningen - udfordringer ift. implementering af velfærdsteknologi Hvordan opbygger vi plejecentrernes organisering omkring implementering af velfærdsteknologi (Langgadehus-projektet) Hvordan opbygger vi medarbejdernes generelle kompetencer til at bruge velfærdsteknologi (Velfærdsteknologisk Akademi) Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 11

12 Implementeringsmodellen erfaringer fra plejecentret Langgadehus Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 12

13 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 13

14 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser

15 Erfaringer fra Langgadehus-projektet Hvor stor en del af medarbejderne i plejen har prøvet at bruge teknologierne hos borgerne? besvarelser Medicinvogn 92 Elektriske bade-bækkenstole 86 Ekamove 76 Vendlet 95 Rotosenge 54 Vasketørre-toilet 81 % Vi er blevet meget bedre til alle sammen at lære fra os og spørge hinanden Jeg synes der er kommet mere og mere fokus på hjælpemidler, og også en dialog om, hvad der er det rigtige hjælpemiddel. Hvor vi er blevet rigtig gode til at sparre med hinanden Gerne flere velfærdshjælpemidler til hjælp i vores hverdag Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 15

16 Erfaringer fra Langgadehus-projektet Har du oplevet en eller flere forandringer som følge af, at I har indført nye teknologier? 35 medarbejdere har svaret Mindre fysisk belastning i arbejdet Antal der har svaret ja 35 Bedre arbejdsstillinger 32 Færre smerter i kroppen 25 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 16

17 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser

18 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 18

19 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 19

20 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 20

21 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 21

22 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 22

23 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 23

24 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 24

25 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 25

26 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 26

27 Eksempel på undervisningsmateriale Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 27

28 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 28

29 - Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 29

30 Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 30

31 Kompetenceudvikling skitser til velfærdsteknologisk akademi Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 31

32 Velfærdsteknologisk akademi Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 32

33 Kompetenceudvikling Den er formel kompetencegivende Den tager udgangspunkt i SOSU hjælperens erfaring og uddannelsesforudsætninger Den er målrettet de opgaver hjælperen skal varetage AMU Enkeltfag fra SSH Fag fra SSA modul fra akademiuddannels e Den imødekommer at hjælperne får særlig viden om velfærdsteknologi Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 33

34 Læringslejligheder Medarbejdere kan lade sig inspirere, lære om og afprøve konkrete teknologier Medarbejdere kan træne virkelige udfordringer Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 34

35 Læringslejligheder Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 35

36 Tak for opmærksomheden I er meget velkommen til at kontakte os, hvis I vil dele erfaringer og viden eller hvis I har spørgsmål Thit.Fredens@suf.kk.dk (GJ7D@suf.kk.dk) Christian.Wittenkamp.Hansen@suf.kk.dk (G52I@suf.kk.dk) Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser 36

37 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE PAUSE KL

38 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE TRE KORTE OPLÆG

39 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE BALLERUP KOMMUNE V. NIELS KISKU

40 Prioritering, evaluering og implementering af velfærdsteknologi. v/ Niels Kisku, Velfærdsteknologi koordinator Ballerup Kommune, Center for social og Sundhed

41 Tilgang til velfærdsteknologi 1) Kort om Ballerup Kommune og organisering 2) Prioritering af arbejdet med velfærdsteknologi? en strategisk tilgang 3) Evaluering og implementering 41

42 Kort om Ballerup Kommune C-SS og organisering Ballerup Kommune: 48,231borgere Center for social og Sundhed Pleje og Omsorg : 7 plejecentre, korttidsboliger (hjemmepleje /1500borgere) Handicap og psykiatri Social psykiatri Center for voksne med særlige behov Bosteder Nyt samlet bofællesskab og aktivitetscenter for Sundhed og forebyggelse, Visitation og hjælpemidler Staben support og udvikling I alt 26 enheder. 42

43 Prioritering af arbejdet med velfærdsteknologi Strategisk tilgang: Prioritering af arbejdet med velfærdsteknologi -arbejdsdokument for leder og medarbejder: MEDudvalg, politikere mm - Velfærdsteknologi er et middel til understøtte varetagelsen af kerneopgaven, ikke et mål i sig selv. - Velfærdsteknologikoordinator rollen; Projektlede, vurdere, opstarte, videndele og skabe sammenhæng. 43

44 Eksempler på velfærdsteknologi. Implementeret - minvej app social psykiatri - Lån et hjælpemiddel/robotstøvsuger på biblioteket - Raiser løfteteknologi - Skylle tørretoilet. Under implementering - elektronisk nøglesystem - e-læring medicin - digitalt undersøttet træning - Elektronisk ble Projekt - Skærmbesøg - Elektronisk medicin kasse - Social IT og teknologi til nyt botilbud Under vurdering: - digirehab - IT platform til apps og sundheds ydelser - PICO sårbehandling 44

45 45

46 Hvor ligger opgaven og ansvaret - Hvor ligger opgaven og ledelsesmæssig ansvar? - Økonomi og decentrale tiltag og prioritering? - Gevinstrealisering og effektmåling, for hvem og hvilket budget? 46

47 fase 1 fase 3 Fase 4 Beslutningsprocess Vurdering sammen med driften og ledelsen: Forslag og henvendelser til C-SS: 3måneder: fase 2Pilot: 1- Afprøvning/ projekt: 6-12måner Implementering f.eks via direktør eller medarbejdere 47

48 Vurdering og evaluering af afprøvning VTV quick til vurdering; Volume(målgruppe borgere og meda), Pris VTV til evaluering: 48

49 Gevinstrealisering effektmåling af impleplementeirng Implementering - Den nemme implementering; - Naturlig udvikling af praksis, mindre investering og lokal forankring? - Min vej, lån et hjælpemiddel, Raizer - Den svære implementering: stor volume, arbejdsgang ændring, businesscase/besparelse, fast opfølgning, stor investering - Eksempler: Elektronisk nøglesystem, Hvem betaler og har ansvar? udbud, decentralt indkøb, investering med besparelse? Gevinstrealisering, opfølgning og effektmåling,? 49

50 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE FAXE KOMMUNE V. MARTIN HOLMSGAARD HÅKAN

51

52 Leverandøren Implementeringslandskabet IT afdeling og datasikkerhed. Dynamisk og foranderligt marked Lokale forhold, kultur og politiker Kommunens projektansvarlige Økonomi og return of investment

53 Eksempler på projekter hos os. Telerobot til lægebesøg på rehabilitering Tidligopsporing Søvn og døgnrytme monitorering Virtueltræning Stimulistue til demensramte. Demensvideoer fra lokalmiljøet Medicinhuskesystemer

54 Vi skiller mellem 3 typer af projekter. 1: Innovation (fokus på viden om potentialer) 2: Pilot afprøvning før evt. konkurrenceudsættelse 3: Implementering Udfordringen er ofte at komme videre efter niv. 2, økonomi, kultur og tabt moment kan være en årsag.

55 Kom hele vejen rundt i både projekt og businesscase Effekt Kvalitet Teknologi Økonomi 1: Hvilke af de 4 protokoller er mest oplagte i forbindelse med anvendelse af virtuel konsultation med læge. 2: Hvor har anvendelsen af BEAM konkret gjort en forbedring ift. borgerens rehabilitering (er der forhindret indlæggelser?) 3: Kunne sygehuset tænkes ind? 4: hvad er mulighederne for fremadrettet at anvende sådanne løsninger? 1: Hvordan oplever borgerne mødet med lægen via BEAM? er de tilfredse med en virtuel lægekonsultatuion? 2: Hvordan oplever personalet samarbejdet via BEAM fungerer? 3: Er kvaliteten i billede og lyd tilstrækkeligt for at kunne løfte opgaven? 1: Oppetid og driftsikkerhed 2: Hvor nem/svær er løsningen af anvende? 3: hvad kræver løsningen af uddannelse eller teknisk viden for at kunne anvendes? 4: hvad gør, at denne løsning er den bedste til opgaven? kunne man evt. gøre det på andre måder? (giver "robot" delen af løsningen nogle særlige muligheder frem for andet? 1: Er der sparet tid? 2: Er der sparet indlæggelser? 3: Er borgenen kommet hurtigere hjem?

56 Lad personalet sætte scenen og have ejerskabet Tag udgangspunkt den faglige udfordring og ikke den tekniske løsning. - innovation kræver fokus på opgaven og ikke den tekniske løsning. (Men glem ikke Henry Ford! - Hvis jeg havde spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de sagt en hurtigere hest ) Implementering af ny teknologi er forandringsledelse, derfor er ejeskabet hos den lokale ledelse altafgørende! - Implementering er et maraton ikke en sprint. Derfor er kommunikation et vigtigt strategisk redskab (klæd lederne på) Fagre ny verden! Vær omhyggelig med design af det tekniske setup så løsningen er bæredygtig på sigt (kommunens AD, persondataforordning, It-sikkerhed, åbne APIer og andet der kan være med til at udfordre den tekniske infrastruktur, skal nødigt komme i vejen for omsorgspersonalet gejst, eller være en stopklods for en implementering.)

57 Vær fokuseret på at brugerperspektivet kan være forskelligt. Se Implementering som en marketingsopgave ikke en salgsopgave! Brug samme metoder! think of implementation as an internal marketing, not selling, job - This distinction is important because selling starts with a finished product; marketing, with research on user needs and preferences. - Dorothy Leonard-Barton,William A. Kraus - Harvard Business Review). Større fokus på vidensdeling på tværs af de interne medarbejdergrupper, giv dem ansvar og understøt den kreative proces og lad dem udfordre hinanden. Dette giver dem et incitament til at fastholde forandringen. Logbøger drevet af personalet giver en godt indblik i de tanker der gør sig gældende i hverdagens brug. Suppleret med interview og livshistorier giver de en god basis for at formidle casen, samt et stærkt supplement til at præcisere den økonomiske businesscase.

58 OBS: Fra investering til evaluering. Og så lige alt det andet. Implementerings-paradoxet: Jo højere oppe i organisationen et problem defineres jo større succes for et projekts implementering Jo tættere brugeren er på definitionen af problemet og løsningen jo større sandsynlighed for ejerskab. Husk TOC (Total Cost Ownership) så kommunen ikke bliver fanget i et spind af uforudsete udgifter! Særligt for teknologier hvor udviklingen er så hurtig at afskrivningen er markant. Effekten kan hurtigt ædes op! Brug indkøb og udbud strategisk! Det brede og dynamiske marked betyder, at markedet har karakter af det vilde vesten. Da mange løsninger er i deres vorden er priser og kvalitet derfor ikke reelt sammenhængende. Leverandørene skal også opdrages til at overholde offentlige standarter for kontraktindgåelsen.

59

60 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE HILLERØD KOMMUNE V. LARS ANDERSEN KRARUP OG JETTE LOUISE SKOVGAARD LARSEN

61 Puljefinansiering Lars Krarup, HR Program Jette Louise Skovgaard Larsen, Digitalisering

62 Strategi for anvendt velfærdsteknologi Strategi for anvendt velfærdsteknologi : Scope: + Brugerrettet teknologi + Målrettet borgere med funktionsnedsættelser Infrastruktur (digitalisering) Formål: Projekttyper: Borger (selvhjulpenhed, værdighed) Medarbejderen (arbejdsmiljø, mening) Organisationen (effektivisering, økonomi) Nysgerrighedsprojekter Bred udrulning

63 Pulje til velfærdsteknologiske løsninger Puljemidler efter besparelser: Andre puljer: Effektiviseringspuljen + Digitaliseringspuljen = Digitaliseringspuljen Internt bureaukrati: Digitaliseringsforum VT-forum Digitalt Koordineringsforum Direktionen

64 Velfærdsteknologi-forum Organisering: Centrale/decentrale ledere + koordinator Uafklaret, hvordan driftsledelserne kobler an til VT-forum Rolle: Motivere Kvalitetssikring Videndeling Ambassadør Indkalde til projektansøgninger CfV Carenet Koordinere Vurdere business cases Velfærdsteknologibazar

65 Projekter Velfærdsteknologi-forum_Samlet projektoversigt ID Titel 1 Projekt Gå-maskine 2 Ny teknologi til børn med sprogvanskeligheder 3 Sensorgulv i Plejecenter Skovhuset: Organisatorisk læring i implementering 4 Vrist værdien ud af din tablet 5 Nærvær over nettet 6 Fællesoffentlig udvikling af Dansk Talebibliotek fase 1 7 Demensmadrasser 8 El-gyngestole til demente 9 Marte Meo i Sundhedsplejen 10 Nærværs- og opmærksomhedstræning til udsatte unge 11 Børnehuset Buen_Koncentration gennem træning af meditation 12 Kommunikationscentret-CSPH_Smartphones som støtte for udsatte borgere 13 PPR_Evaluering via ipad 14 Træningssektionen_Tvær-sektoriel afprøvning af app-støttet træning 15 Ålholmhjemmet_CIM InCare kommunikationsplatform 16 Fællesoffentlig udvikling af Dansk Talebibliotek fase 2 17 Afprøvning af spiserobotter 18 Pilotforsøg - Én omkring borgeren 19 Fastholdelse af viden 20 Test af Dosesystem 21 Den intelligente ble 22 Én omkring borgeren - udrulning

66 Fordele/ulemper ved denne puljemodel Værdi: Fokus på VT-begrebet og VT-udviklingen Fælles begreber (og problemer med begreberne ) Konkrete projekter og gevinster Gevinst for de proaktive Bivirkninger : Frakoblet driften Eksistensen af puljen styrende for (nogle) aktiviteter Passivitet/taktik de reaktive efterlades

67 Nogen spørgsmål (vdr. Puljefinansiering )?

68 Velfærdsteknologi

69

70

71 Samarbejdsmodel for velfærdsteknologi Idefasen Lokale med. Leder Programleder Testfasen Lokale med. (Arbejdsmiljørep) (Sikkerhedskonsulent) Leder Velfærd.- agenter Opsamling Lokale med. Leder /Ledergrup Programleder Forretningsudvikler Projekt Projektleder Projektmed Sikkerhedskonsulent Leder Arbejdsmiljørep (IT-arkitekt) Velfærds.agenter Evaluering Projektleder Projektmed. Evaluator Forretningsudviklinger Leder/Ledergruppe Programleder Udrulning Kontraktmanager Kom.med. (IT-arkitekt) Indkøb HR/udd Velfærds. agenter

72

73 DIREKTIONEN STYREGRUPPE PRIORITERING EJERSKAB BEVÅGENHED FOKUSERING NYSGERRIGHED SPIRIT FÆLLESSKAB NETVÆRKET ILDSJÆLENE

74 Velfærdsteknologiske proces Udrulning Idefase -Idebeskrivelse -Idevurdering - Modningsfase - Ekspert/ special vurdering Testfase -Afgrænset miljø -Afgrænset tid -Afgrænset udgift -Få deltagere -Produktsøgning Opsamling -Fælles evaluering hvad har vi lært -Præsentation af resultatet Projekt -Klassisk projektmodel -Afgrænset område -Budget/økonomi Evaluering -Objektiv vurdering -Præsentation af resultater Stopklods -Supportstruktur -Big skala -Budget/økonomi -Uddannelse -Kommunikation -Driftsomkostning Tidslinje

75 Tidslinje Velfærdsteknologisk værktøjskasse Udrulning Ideen -Idebeskrivelse -Idevurdering Test -Budget -VTV model -Risikoanalyse light Opsamling -Evaluering -Præsentation af resultatet Projekt -Projektorgan. -Målformulering -Interessentana. -Risikoanalyse -Implementering -Gevinstdiagram -Business Case Evaluering -Objektiv vurdering -Præsentation af resultater -Uddannelse -Supportstruktur -Budgetstyring -Kommunikation -Afvigelsesplan -VTV spørgsmål

76 Velfærdsteknologisk finansiering Udrulning Evaluering -Budgetbevilling Test Opsamling -Decentralt Projekt -Puljemidler -Evt. til frikøb -Decentralt Ideen -Puljemidler -Decentralt

77 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE FROKOST KL

78 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE RUNDE 1 GRUPPEARBEJDE MED UDGANGSPUNKT I FORMIDDAGENS OPLÆG KL

79 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE PAUSE MED KAGE

80 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE RUNDE 2 GRUPPEARBEJDE MED UDGANGSPUNKT I FORMIDDAGENS OPLÆG KL

81 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE ORIENTERING FRA CENTER FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI

82 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE JURASTATUS Samarbejde med advokatfirmaet Bird & Bird. Kommer med en vejledning til kommunale jurister om sensorteknologi på ældreområdet om bl.a. persondataloven, krav til samtykke, håndtering af brug af sensorer mv. Fortsat stort fokus på juridiske barrierer og udfordringer fra vores side.

83 VIDENDELING, UDVIKLING OG KOORDINATION AF OMRÅDET VELFÆRDSTEKNOLOGI ÅRSHJUL

84 GEVINSTREALISERING I PRAKSIS FOKUS PÅ DIGITALISERING 3. NOVEMBER 2016 Den økonomiske ramme Regeringen og KL er med aftale om kommunernes økonomi for 2017 enige om et fælles flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Med programmet sættes rammerne for et samarbejde, der skal understøtte kommunerne i at udvikle og modernisere den kommunale service inden for stramme økonomiske rammer og sikre et styrket lokalpolitisk råderum til at kunne prioritere til gavn for borgerne. Kommunerne har påtaget sig et stort ansvar for at udvikle den fælles velfærd og har påbegyndt en omstilling af velfærden med blandt andet omlægning af indsatser, nye strukturer, rehabilitering på ældreområdet og indførsel af velfærdsteknologi. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet har til formål at understøtte kommunerne i det videre moderniserings- og effektiviseringsarbejde, så velfærden fortsat kan fornyes og tilpasses udviklingen i samfundet. Det er aftalt, at moderniserings- og effektiviseringsprogrammet årligt skal frigøre 1 mia. kr., heraf frigøres 0,5 mia. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor. Aftale om moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, KL og regeringen 27. okt

85 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE NETVÆRKSMØDER FORÅRET 2017 VELFÆRDSTEKNOLOGISK NETVÆRKSMØDE TAK FOR I DAG!