Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård. En plan for beskyttelse af drikkevandet ved Rold Skov Syd og Valsgård

Transkript

1 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård En plan for beskyttelse af drikkevandet ved Rold Skov Syd og Valsgård September 2017

2 Indholdsfortegnelse DEL 1 Forord... 3 Læsevejledning... 3 Indledning... 4 Screening vedr. miljøvurdering... 5 Habitatvurdering... 5 Områdebeskrivelse... 5 Problemstillinger... 6 Målsætninger i indsatsområdet... 7 Retningslinier for myndighedsopgaver DEL 2 INDSATSER Vandværksbeskrivelser og indsatser Arden Vandværk Blåkildevej Arden Vandværk Vestergade...19 Fogedgårdens Vandværk Kielstrup Vandværk Ll. Arden Vandværk Nr. Redsø Vandværk Oue Vandværk...51 Rold Vandværk...58 Rostrup Vandværk...65 St. Arden Vandværk...71 Valsgård Vandværk...77 Ø. Doense Vandværk...84 DEL 3 REDEGØRELSE Resume af grundvandskortlægningen Geologien og grundvandsmagasinerne...91 Kvaliteten af grundvandet...91 Sårbare områder...92 Områdeudpegninger Arealanvendelse Punktkilder og liniekilder...97 Ordforklaring Referencer Tegnforklaring til geologiske profilsnit Bilag Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

3 DEL 1 Forord Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer nr. 246 af 15. marts 2017 udpeger følsomme indvindingsområder herunder indsatsområder, for hvilke der skal udarbejdes indsatsplaner. En indsatsplan er en grundvandsbeskyttelsesplan, som skal sikre forsyningen med tilstrækkeligt rent drikkevand i fremtiden. Naturstyrelsen kortlægger følsomme indvindingsområder (vandforsyningslovens 11 og 11a), herunder grundvandsressourcens beliggenhed, beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Kortlægningen for Rold Skov Syd og Valsgård ligger til grund for denne indsatsplan, og kan findes på kommunens hjemmeside. Det område som denne plan omfatter er et større område med særlige drikkevandsinteresse (OSD) syd for Rold Skov og ved Valsgård samt indvindingsoplande til 13 almene vandværker med samlet 15 kildepladser. Vandværkerne er Arden, Fogedgården, Gandrup, Kielstrup, Lille Arden, Nørre Redsø, Oue, Rold, Rostrup, St. Arden, Valsgård, Vebbestrup og Ø. Doense Vandværk. Området indeholdende ovennævnte benævnes aktivitetsområde for Rold Skov Syd og Valsgård. Ifølge vandforsyningsloven skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med repræsentanter for vandværker, andre berørte myndigheder, landbruget, industrien og eventuelt andre relevante parter udarbejde en indsatsplan for området. Det er målet med indsatsplanen, at sikre godt drikkevand til forbrugerne uden brug af udvidet vandbehandling og uden risiko for at kravene til drikkevandet overskrides. Planen er tilvejebragt i samarbejde med relevante parter, og beskriver de indsatser, der er nødvendige, for at nå målet. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til 13 og 13a i Lovbekendtgørelse nr. 125 af 26. januar 2017 om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven) samt Bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner. Indsatsplanen er vedtaget efter vandforsyningslovens 13 og 13a, hvor Staten har udpeget indsatsområde mht. nitrat og Mariagerfjord Kommune har fået beregnet og vurderet boringsnære beskyttelsesområder omkring vandværkernes boringer. Forslaget til planen har været i høring i perioden den 10. februar til 4. maj Læsevejledning. Indsatsplanen består af 3 overordnede dele : DEL 1 : Indledning, problemstillinger, målsætninger og retningslinjer. DEL 2 : Beskrivelse af vandværkerne og oversigt over indsatser. DEL 3 : Redegørelsen, som indeholder et resume af kortlægningen, der ligger til grund for indsatsplanen, arealanvendelsen og punktkilder i området. Bagerst i planen er en ordliste, som forklarer de anvendte fagudtryk og begreber. vil med denne indsatsplan arbejde for, at grundvandsressourcen og drikkevandsindvindingerne sikres. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 3

4 Indledning En indsatsplan skal skrives på baggrund af en kortlægning af de geologiske lag ned gennem jorden. Grundvandsmagasinerne findes i de lag, der består af sand og kalk, og det er fra disse lag, at vandværkerne henter grundvandet. Mellem og over disse lag ligger lerlag, som adskiller de forskellige grundvandsmagasiner og beskytter dem mod forurening. Den geologiske kortlægning giver en viden om undergrunden, udstrækningen af vandværkernes indvindingsoplande og af områder der er sårbare overfor nedsivning af nitrat. Desuden giver kortlægningen en viden om, hvilken vej vandet siver fra overfladen og ned til grundvandsmagasinerne. Indsatsplanen indeholder en kort gennemgang af den geologiske kortlægning, en kortlægning af arealanvendelsen, forureningskilder i området, retningslinjer for den fremadrettede administration i området, samt aftaler om indsatser. Andre planers betydning for planen Indsatsplanen er lavet i overensstemmelse med s Kommuneplan samt gældende lovgivning. Vandforsyningslovens 11 sætter rammerne for den statslige grundvandskortlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Iht. bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, er kommunerne forpligtet til, at udarbejde indsatsplan for de udpegede indsatsområder. Indsatsplanbekendtgørelsen fastsætter formelle og indholdsmæssige krav til indsatsplanerne. Eksisterende generel lovgivning samt denne indsatsplan varetager indsatsen overfor grundvandet i området Rold Skov Syd og Valsgård. Inddragelse af berørte parter Planen er udarbejdet af og har været forelagt og drøftet i kommunens koordinationsforum, bestående af repræsentanter for Vandrådet i, de lokale landbrugsorganisationer, Region Nordjylland, Naturstyrelsen og Mariagerfjord Vand a/s. Naturstyrelsen har afholdt fællesmøde for alle vandværker, hvor resultatet af den geologiske kortlægning blev fremlagt. Mariagerfjord Kommune har efterfølgende holdt separate møder med hvert enkelt vandværk, hvor kommunen og vandværket i samarbejde har drøftet forslag til indsatser. Indsatsplanen har ingen direkte retsvirkning i sig selv overfor borgere og virksomheder, men den lægger rammerne for, hvordan kommunen vil sikre, at grundvandet bliver beskyttet i området Rold Skov Syd og Valsgård. De indsatser, der nævnes i planen, skal derfor følges op med konkrete handlinger og afgørelser, hvor berørte parter har mulighed for at blive hørt. Opfølgning på indsatsplanen Det er afgørende at følge op på indsatsplanen, fordi indsatserne, som er beskrevet i indsatsplanen, tidsmæssigt rækker udover planens vedtagelse. Desuden er mange tiltag vurderet ud fra forudsætninger, som er under fortsat udvikling. Grundvandskvaliteten kan ændres over tid, vandforsyningsstrukturen kan forandres, landbrugspraksis og anden arealanvendelse kan ændre sig. Et væsentlig forhold er, at opfølgningen altid baserer sig på inddragelse af nyeste viden. Som en del af opfølgningen indkalder kommunen vandværkerne til møde en gang årligt, hvor status for indsatserne fremlægges. Opfølgningen vil ligeledes ske efter behov, således, at de relevante parter er med til at følge op på deres dele af planen. Hvis grundlaget for indsatsplanen ændres væsentlig, kan det være nødvendigt at revidere planen, så der tages højde for ændringerne. 4 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

5 Screening vedr. miljøvurdering Indsatsplanen for Rold Skov Syd og Valsgård er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og programmer. Ved screeningen skal der lægges vægt på, om planen vil påvirke det omgivende miljø i negativ retning. Det vurderes, at der ikke er nogen væsentlig negativ indvirkning på miljøet ved implementering af indsatsplanen, og der skal derfor ikke gennemføres en miljøvurdering. Screeningen kan ses i bilag 1. Vurdering efter Habitatbekendtgørelsen Natura 2000-vurdering Indsatsplanen berører ikke Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område er nr. 222 (Villestrup Ådal). vurderer, at indsatsplanen ikke påvirker Natura 2000-områder negativt, og at der derfor ikke skal laves en egentlig konsekvensvurdering i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 926 af 27. juni Bilag IV-artsvurdering Kommunen har ikke nogen konkret viden om forekomster af bilag IV-arter indenfor indsatsplanens område. Det vurderes dog, at der med rimelig sandsynlighed kan forekommer yngle- og rasteområder for stor vandsalamander, spidssnudet frø, flere arter af flagermus og odder. Det er kommunens vurdering, at mulige konsekvenser af indsatsplanen (pesticidfri landbrugsdrift, potentiel reduktion af nitrat fra rodzonen til grundvand, skovrejsning m.v.) vil have en neutral til ikke-væsentlig effekt på Bilag IV-arternes yngleog rasteområder. Der vil blive taget mere konkret stilling til eventuelle påvirkninger i forbindelse med tilladelser, dispensation o.l., hvis indsatserne i indsatsplanens område kræver sådanne. Habitatvurderingen kan ses i bilag 2. Områdebeskrivelse Området for Rold Skov Syd omfatter OSD samt 4 indvindingsoplande til almene vandværker delvist beliggende udenfor OSD. Indenfor OSD er yderligere 9 indvindingsoplande, så området omfatter i alt 13 indvindingsoplande, hvoraf to vandværker har hver 2 kildepladser. Området udgør 189 km 2, hvoraf OSD er 63 km 2. De 13 vandværker i området er Arden Vandværk, Fogedgårdens Vandværk, Gandrup Vandværk, Kielstrup Vandværk, Lille Arden Vandværk, Nørre Redsø Vandværk, Oue Vandværk, Rold Vandværk, Rostrup Vandværk, St. Arden Vandværk, Valsgård Vandværk, Vebbestrup Vandværk og Ø. Doense Vandværk. Der er i denne indsatsplan ikke lavet beskrivelse og indsatser for Gandrup og Vebbestrup Vandværker, idet Gandrup Vandværk ikke længere er et alment vandværk og Vebbestrup Vandværk nedlægges indenfor kort tid. Udover disse vandværker ligger der flere mindre ikke almene vandværker (3-9 forbrugere) og mange enkeltvandsforsyninger. Der indvindes totalt ca. 1,1 mio m 3 grundvand pr. år til drikkevandsformål. Derudover er der vandforsyninger som indvinder grundvand til vanding af landbrugsafgrøder, dyrebesætninger og anden industri i området (ikke drikkevandsformål). Ialt er der tilladelse til indvinding af ca. 1,5 mio. m 3 grundvand pr. år i aktivitetsområdet. Grundvandsressourcen i aktivitetsområde Rold Skov Syd og Valsgård kan karakteriseres ved, at der er tale om en samlet forholdsvis stor ressource. Grundvandskvaliteten er præget af en relativ dyb indtrængning af nitrat, helt ned til de nederste grundvandsmagasiner i enkelte områder. Arealanvendelsen i indsatsområdet er primært landbrugsarealer og i mindre grad skov og bebyggelse i form af mindre bysamfund. Der er kun få og relativt små naturarealer i området. Kortet på næste side viser OSD samt de almene vandværkers indvindingsoplande indenfor aktivitetsområdets afgrænsning. Indsatsplanen er gældende for OSD og indvindingsoplande Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 5

6 km Aktivitetsområdet Rold Skov Syd samt vandværkernes indvindingsoplande med boringer. De to OSD områder er de store afgrænsede områder. Problemstillinger Kortlægningen har vist, at de primære grundvandsmagasiner i størstedelen af OSD Rold Skov Syd og OSD Valsgård har stor og/eller nogen nitratsårbarhed, fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. Vandværkerne i området indvinder primært fra de dybe magasiner - magasin 3 og 4, men også her kan grundvandskvaliteten være præget af en dyb indtrængning af nitrat. Få af de almene vandværker har allerede boringer som er nitratbelastet med et indhold på mere end 2/3 af kvalitetskravet for nitrat. De mange enkeltvandsforsyninger i området indvinder typisk fra de øvre magasiner, som kan give problemer med vandkvaliteten for de mange husholdninger med egen vandforsyning. Der er fund af pesticider over grænseværdien i de primære grundvandsmagasiner i begge OSD områder ved Arden og Vebbestrup, mens der udenfor OSD ved Rostrup og Oue er fundet pesticider under grænseværdien. Der er kun fund af ikke-godkendte pesticider. Langt størstedelen af vandværksboringerne er beliggende i byområde eller umiddelbart i tilknytning hertil. Dette betyder, at de er truet af mange forskellige forureningskilder f.eks. jordforureningslokaliteter, tankstationer, nedgravede olietanke og sprøjtemidler fra villahaver. 6 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

7 Målsætninger i indsatsområdet Grundvandet skal beskyttes mod nedsivende nitrat og forurening fra jordoverfladen fra punktkilder og fladekilder. Den geologiske kortlægning giver ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at udpege områder med stor grundvandsdannelse udenfor vandværkernes indvindingsoplande. Derfor er de særlige indsatser alle i vandværkernes oplande. Nitrat Naturstyrelsen har udpeget indsatsområder IO udfra de nitratfølsomme indvindingsområder NFI sammenholdt med arealanvendelsen (se side 94). IO er områder med et dokumenteret behov for en særlig indsats for at begrænse forureningen. For indsatsområdet i denne plan er de næsten sammenfaldende på nær den del af NFI der ligger i Rold Skov. Derudover er der ikke i NFI større sammenhængende områder med beskyttende arealanvendelse såsom beskyttet natur, fredskov el. lign., der kan udtages som indsatsområde med hensyn til nitrat. I IO er der generelle retningslinjer som denne plan samt anden lovgivning udstikker for hele området. Retningslinjerne for myndighedsopgaver kan ses på side 10 og 11. I forhold til indsatser der indebærer dyrkningsrestriktioner med krav til en maksimal udvaskning af nitat, har foretaget en prioritering. Vandværker med status som nøgle eller primært vandværk i vandforsyningsplanen skal som udgangspunkt gennemføre indsatser med krav til en maksimal udvaskning af nitrat i IO, hvor : Området er sårbart i forhold til magasinet der indvindes fra. Der er grundvandsdannelse. Alderen på det grundvand der indvindes er < 50 år. Boringsnære arealer prioriteres højst. Det prioriterede område benævnes i det følgende som Særlig indsatsområde. Områderne kan ses i DEL 2. Den maksimale nitratudvaskning fastsættes til mg nitrat/l. Intervallet for nitrat giver vandværket mulighed for at forhandle med den pågældende lodsejer. Derudover iværksættes indsatser der sikrer en nitratreduktion til mg/l i de Boringsnære beskyttelsesområder, i det omfang det er vurderet nødvendigt. Særlige indsatsområder De særlige indsatsområders udvælgelse afhænger bl.a. af vandværkets kategorisering, som det fremgår af nedenstående : Vandværkskategori Fremtidsplaner Nøgle/primært vandværk Der er vilje og økonomi til at arbejde med indsats planlægning. Der udlægges særlige indsatsområder, hvis det vurderes nødvendigt. Basis/udfordret vandværk Der udlægges ikke særlige indsatsområder Kategorisering af vandværker i overensstemmelse med s vandforsyningsplan. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 7

8 Pesticider Der findes mange forskellige pesticider, som nedbrydes forskelligt og det er derfor vanskeligt at identificere områder, der er velbeskyttede på baggrund af geologien, som man kan med nitrat. Siden kortlægningen har Naturstyrelsen dog udpeget sprøjtemiddelfølsomme sandjorder, mens det ikke har været muligt at udpege områder på lerjorde. Det skyldes sprækker m.v. som ikke kan kortlægges. I indsatsområdet i denne plan er det hovedsaglig lerjorde, og Naturstyrelsen har ikke vurderet, hvorvidt der findes sprøjtemiddelfølsomme områder her. Naturstyrelsen vurderer, at en kombination af konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om arealanvendelsen samt viden om forureningskilder, udgør et tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en særlig indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider /5/. har i denne plan opstillet indsatser overfor pesticider, der hvor der også iværksættes indsatser overfor nitrat. Derudover iværksættes indsatser overfor pesticider i de Boringsnære beskyttelsesområder i det omfang det er vurderet nødvendigt. Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO Mariagerfjord kommune har omkring alle vandværksboringer i hele kommunen fået udregnet og optegnet boringsnære beskyttelsesområder BNBO. Størrelsen af BNBO er baseret på geologien, indvindingsdybde og indvindingsmængde. Udstrækningen af BNBO er derfor forskellig for hver boring og for vandværksboringer i denne plan er BNBO et areal på mellem 2 og 12 ha. BNBO udlægges med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven de steder, hvor det er vurderet nødvendigt at indgå en aftale om pesticidfri drift, for opretholdelse af en god vandkvalitet. Udlægningen af BNBO indebærer, at der er mulighed for at pålægge restriktioner ved påbud og forbud for at undgå forurening. De udlagte BNBO er omkring vandværksboringerne, kan ses i vandværksafsnittene i DEL 2. Udover BNBO er der en lovbestemt beskyttelseszone på 25 meter omkring alle almene drikkevandsboringer, der ikke må dyrkes samt en hygiejne zone på 300 meter, hvor der bl.a. ikke må etableres nedsivningsanlæg. I nedenstående tabel fremgår kommunens målsætninger for nitrat og pesticider. Målsætning BNBO Særlig indsatsområde Øvrige indsatsområder mht. nitrat (IO) Pesticider Ingen anvendelse Ingen anvendelse hvis den faglige vurdering viser det nødvendigt. Nitrat Højst mg/l udvasket fra rodzonen i den del der er IO, hvis den faglige vurdering viser det nødvendigt. Højst mg/l udvasket fra rodzonen. Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau. Målsætninger for nitrat og pesticider i indsatsområdet. 8 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

9 Proportionalitet Ved vurdering af, om det er proportionalt at beskytte grundvandsressourcen indgår vandværkets kategorisering i vandforsyningsplanen herunder vandværkets fremtid, mulige alternativer til beskyttelse og vurdering af risikoen for forurening. Ved aftaleindgåelse for meget langstrakte og smalle oplande og BNBO er vil defigurering udgøre en forholdsvis stor udgift. Defigurering vil sige erstatning for at de resterende arealer bliver mindre dyrkningsvenlige. I mange tilfælde kan man risikere, at der skal indgås aftaler på mere end det dobbelte areal for at kunne gennemføre grundvandsbeskyttelse. Det er ofte ikke proportionalt. Samtidig er oplandets/bnbo ets udstrækning i den yderste del mindre sikker og omkostningen til beskyttelse vil derfor være relativ høj set i forhold til effekten. En række oplande og BNBO er har således høj sårbarhed og arealet bør beskyttes, men på grund af udformningen, vil der være store udgifter på grund af defigurering og den yderste del vil være usikker. Det vurderes derfor i nogle tilfælde, at der ikke skal beskyttes fordi omkostningen ikke står mål med effekten. Omkostningen til beskyttelse skal gerne give en mere sikker indvinding. Hvis udgiften er høj, kan det være mere effektivt at finde en alternativ indvinding. Udgiften bør således vurderes i forhold til etablering af en ny kildeplads. Ofte vil omfanget være omkring 1 mio kr for en boring, før den er etableret et sikkert sted, med anlæg og alle godkendelser på plads /3/. I tilfælde, hvor der ligger jordforureninger indenfor eller i nærheden af et indsatsområde, kan man risikere, at perkolatet fra jordforureningen kan påvirke grundvandskvaliteten. Hvis der f.eks. allerede er spor af forureningen, eller der ikke er målt for perkolatstofferne i indvindingsboringen kan det også vurderes, at boringen ikke skal beskyttes fordi udgiften ikke står mål med omkostningen før man er sikker på, hvilken trussel jordforureningen udgør. Værdiforringelsen Det forventes, at værdiforringelsen som følge af indsatserne på landbrugsjord i området er i størrelsesordenen som angivet i nedenstående tabel. Juletræer og pyntegrønt fremgår ikke af listen, fordi erstatningen kan variere meget fra situation til situation. Hertil kan komme omkostninger til evt. udvidelse af arealerne, så de bliver mere dyrkningsvenlige. Hvis aftaler kun indgås snævert indenfor oplande og BNBO, skal der endvidere betales erstatning for defigurering. Arealtype Ingen pesticider (kr./ha) Ingen pesticider og maks. 25 mg nitrat/l (kr./ha) Ingen pesticider og maks. 50 mg nitrat/l (kr./ha) Landbrug (intensivt) Landbrug (ekstensivt) Skov Læhegn, krat o.lign Gårdspladser m.v. (landbrug) Parcelhusgrunde kr./grund Anslået værdiforringelse ved pålæg af restiktioner. Engangsydelse. /6/ Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 9

10 Retningslinier for myndighedsopgaver I det følgende er der opstillet retningslinjer for planlægning, sagsbehandling og andre myndighedsopgaver som på nogle områder skærper beskyttelsen i forhold til vandområdeplanen samt anden lovgivning. Emne Kommuneplanlægning Lokalplanlægning Skovrejsning Grundejerforeninger Byggemodninger Salg af kommunal jord Forpagtningskontrakter Vedligeholdelse af offentlige arealer Tilsyn Information om grundvandsvenlig adfærd Retningslinierne gælder, hvor intet andet er angivet, indenfor indsatsområdet (IO), OSD og indvindingsoplande til de fremtidige vandværker -Arden Vandværk, Fogedgårdens Vandværk, Rold Vandværk, Lille Arden Vandværk, Store Arden Vandværk, Nr. Redsø Vandværk, Øster Doense Vandværk, Valsgård Vandværk, Rostrup Vandværk, Kielstrup og Oue Vandværk. Retningslinie Planlægning Det skal gennem kommuneplanlægningen sikres, at IO arealer, BNBO og grundvandsdannende områder skal friholdes for byudvikling, såfremt byudviklingen vurderes at udgøre en risiko. Ved realisering af planer for byudvikling indenfor eksisterende rammer tages hensyn til grundvandsbeskyttelse i OSD og indvindingsoplande. Skovrejsningsarealer til grundvandsbeskyttelse indarbejdes i kommuneplanen efter ønske fra lodsejere eller vandværker. Arealerne kan erstattes af anden natur, hvor skovrejsning er uønsket. Ved private udstykninger opfordres grundejere til, at der indskrives i vedtægter, at der ikke må anvendes pesticider på de enkelte matrikler og på fællesarealer. Ved kommunale udstykninger må der ikke anvendes pesticider i byggemodningsfasen. Ved private udstykninger opfordres til at der ikke anvendes pesticider. Senest ved salg, skal der overvejes behov og mulighed for, at der tinglyses en dyrkningsdeklaration, der omfatter de målsætninger for nitratudvaskning, der fremgår af tabellen på side 8, samt ingen brug af pesticider og spildevandsslam. Forpagtningskontrakter for kommunale arealer skal indeholde bestemmelser, der er med til at sikre, at indsatsplanens målsætninger nås. Gælder både eksisterende arealer og arealer, der erhverves efter indsatsplanens vedtagelse. Friholdes for pesticider jf. pesticidaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeren fra Landbrug Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug. Ved tilsyn oplyses om grundvandets sårbarhed og grundvandsrisiko ved uheld. Påbud om indretning skønnes udfra en vurdering af de konkrete forhold. Lodsejere med jord beliggende inden for sårbare områder af OSD og indvindingsoplande bør opfordres til mere miljøvenlig landbrugsdrift. Dette kan f.eks. opnås ved valg af afgrøder, der er mindre gødningsog sprøjtekrævende, og hvor der er mulighed for efterafgrøde. Der samarbejdes med landboforeningerne herom. 10 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

11 Skovrejsning Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Markvandingsboringer Tilsyn Renovering af ledninger Regnvandsbassiner Udbringning af spildevandsslam Lodrette jordvarmeboringer I forbindelse med landbrugstilsyn indenfor sårbare områder af OSD og indvindingsoplande informeres der aktivt om mulighederne for skovrejsning. Der må ikke gives tilladelse til opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning, handelsgødning og urea i udendørs palletanke samt til dieselolie, i BNBO til vandværkerne. I forbindelse med miljøgodkendelsen tilføjes, at rengøring af marksprøjte og sprøjtebeholder skal foregå på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden beholder. I forbindelse med miljøgodkendelse stilles vilkår om etablering af en tankningsplads med tæt belægning og uden afløb. Vandindvindingsboringer Der arbejdes for, at boringer der ikke er i brug, bliver sløjfet. Kommunen udsender information til alle ejendomme indenfor OSD med opfordring til at få eventuelle gamle anlæg sløjfet. fører tilsyn med markvandingsboringer minimum hvert 10. år i forbindelse med meddelelse af tilladelse. Virksomheder Ved tilsyn på virksomheder oplyses om grundvandets sårbarhed og grundvandsrisiko ved uheld. Påbud om indretning skønnes udfra en vurdering af de konkrete forhold. Spildevand Mariagerfjord Vand a/s s kriterier for prioritering af renovering og besigtigelse af kloakker i indsatsområdet skal følgende områder vægtes højt: BNBO, grundvandsdannende områder, indvindingsopland og OSD i nævnte rækkefølge. Dog således at nitratsårbare områder vægter højst. Regnvandsbassiner skal som udgangspunkt etableres med tæt bund i indsatsområder (IO). Mariagerfjord Vand a/s indgår ikke aftaler om udspredning af spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande. Ved information appeleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spilevandsslam eller lignende indenfor OSD og vandværkers indvindingsoplande. Jordvarme Ved behandling af ansøgning om lodrette (vertikale) jordvarmeanlæg vil afstandskravet til vandforsyningsboringer i medfør af jordvarmebekendtgørelsen normalt skærpes, således at afstandskravet til almene vandforsyningsboringer vil svare til indvindingsoplandet til boringerne. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 11

12 DEL 2 Indsatserne fastlagt i denne plan er afvejet, så der tages hensyn til, at der skal ske en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet, samtidig med, at indsatserne giver anledning til mindst mulig gene for de berørte parter. I afvejningen indgår også grundvandsressourcens forsyningsmæssige betydning, idet grundvandet i området udgør en betydelig ressource for den nuværende og fremtidige forsyning til borgere og virksomheder i området. For såvel nitrat som pesticider gælder at rådighedsindskrænkningen vil medføre erstatning til de berørte lodsejere. Gennemførelse af indsatser Ejendomme der er direkte berørt af indsatser vedrørende begrænsning i brug af nitrat og/eller pesticider, er blevet skriftlig orienteret om planen samtidig med den offentlige høring. Når indsatsplanen er endeligt godkendt, og de enkelte indsatser skal udmøntes, vil de direkte berørte parter blive kontaktet igen. Matrikelnumre på de berørte ejendomme fremgår af skemaet for indsatserne på det enkelte vandværk. Der gives erstatning fra vandværket i forbindelse med pålæg af rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Rådighedsindskrænkninger tinglyses på ejendommen. Indsatserne i denne plan vil altid forsøges gennemført ved at indgå frivillige aftaler med ejeren eller brugeren af en ejendom (vandforsyningslovens 13d). Det er en indsats for vandværket at forsøge at indgå en frivillig aftale med lodsejer, ligesom det er vandforsyningen, der skal udbetale erstatningen til lodsejer. Såfremt der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, vil pålægge ejeren af den pågældende ejendom de foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresserne mod forurening (vandforsyningslovens 37 og Miljøbeskyttelseslovens 26a). Reglerne i 45 og i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med erstatningen ved gennemførelse af pålæg om beskyttelse af drikkevandet. Vandværksbeskrivelser og indsatser Den almene vandforsyning i området er i dag baseret på 12 vandværker : Arden Vandværk, Fogedgårdens Vandværk, Rold Vandværk, Lille Arden Vandværk, Store Arden Vandværk, Nr. Redsø Vandværk, Øster Doense Vandværk, Valsgård Vandværk, Rostrup Vandværk, Kielstrup, Oue Vandværk og Vebbestrup Vandværk. Sidstnævnte lukkes senest i 2018 og der er derfor ikke fastlagt indsatser herfor. Gandrup Vandværk er siden kortlægningen blevet et ikke-alment anlæg, da de nu kun har 8 forbrugere. Derfor indgår vandværkerne ikke i indsatsplanen. I det følgende vil forhold omkring det enkelte vandværk, kildeplads, indvindingsopland og begrundelser for indsatser blive nærmere beskrevet. Hver vandværksbeskrivelse afsluttes med en oversigt over de indsatser vandværket skal gennemføre. I oversigten er det angivet, hvornår indsatsen skal udføres, hvem der er ansvarlig og en kort forklaring. Der er i tabellerne anvendt følgende forkortelser : VV: Vandværk MFK: MFV: Mariagerfjord Vand a/s RN: Region Nordjylland V1: Mulig jordforurening på lokaliteten V2: Konstateret jordforurening på lokaliteten Se iøvrigt forklarende tekst vedrørende jordforurening på side 97 og Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

13 Arden Vandværk I/S Blåkildevej 1) Beskrivelse af vandværket Arden Vandværk indvinder fra 2 kildepladser Blåkildevej og Vestergade. Vandværket på Blåkildevej har 1 aktiv boring (DGU. nr ). Boringen er beliggende ved vandværksbygningen. Vandet kræver ingen behandling inden det sendes ud til forbrugerne. Vandværket har en samlet tilladelse til at indvinde m 3 årligt fra Vandværket på Vestergade og vandværket på Blåkildevej og forsyner 1082 ejendomme. De indvinder i dag ca m 3 årligt fra Blåkilde anlægget. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er beliggende i OSD og fremgår af nedenstående kort. Som det ses dannes der både grundvand i et område i Arden by samt i et område på landbrugsjord meget langt væk fra boringen. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype kalkmagasin (magasin 4) A OSD områder (fra DAI) OSD GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland GST Vandværkets placering, oplande og område med særlig drikkevandinteresse OSD 1km 2) Geologi og vandkvalitet Der indvindes vand fra kalkmagasinet, hvor der samlet er ca 10 meter ler over niveauet, hvorfra der indvindes. Øverst på næste side er vist et geologisk profilsnit for vandværket. Råvandet har lavt indhold af jern, mangan og ammonium, som ikke kræver vandbehandling. Der er forhøjet indhold af nitrat (analyse fra 2013 viste 41 mg/l). Indholdet er under grænseværdien på 50 mg/ nitrat/l. Generelt har der været stigende indhold af nitrat, chlorid og sulfat. Der er konstateret BAM i råvandet, men under grænseværdien. Analyse fra 2013 viser 0,022 µg BAM pr. l. Indholdet har været nogenlunde konstant siden Der har tidligere år i enkelte analyser været Bentazon, Toluen, Benzen, m+p Xylen, Tetrachloretylen og DIP Atrazin. Niveauet har altid været under grænseværdien på 0,1 µg/l. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 13

14 Geologisk profilsnit for Arden Vandværk Blåkildevej gennem hele indvindingsoplandets længde. Se tegnforklaring s Alderen på grundvandet ses af nedenstående kort. Dvs. den tid det tager fra vandet falder som regn til det pumpes op i boringen. Den gennemsnitlige alder af vandet der oppumpes til både vandværket på Blåkildevej og Vestergade er ca. 41 år. En mindre del af det vand der oppumpes, dannes forholdsvis langt væk fra boringen (det grønne og blå område nederst på kortet). GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk MFK_grid_gvand_alder_2014 0, Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland GST 1km Grundvandets alder i det grundvandsdannende opland. 14 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

15 3) Sårbarhed og udpegninger Størstedelen af det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til vandværket er af Naturstyrelsen udpeget som indsatsområde, som det fremgår af nedenstående kort. Sårbarheden er kortlagt og vurderet i forhold til magasin 2, men indvindingen fra boringerne sker fra et dybere magasin - fra magasin 4. Det boringsnære beskyttelsesområde er ligeledes udpeget som nitratsårbart. s BNBO udredning /4/ konkluderer, at der er behov for restriktioner mht. anvendelsen af pesticider. Naturstyrelsens udpegede indsatsområde samt BNBO fremgår af nedenstående kort. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring IO Indsatsområder IO Indsatsområder MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 1km Indsatsområde udpeget af naturstyrelsen. BNBO ses som den røde afgrænsning omkring boringen. 4)Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i det grundvandsdannende opland er hovedsaglig byområde og industriområde. Kun den del der ligger langt væk fra boringen er landbrug. BNBO for boringen ligger i byen. Nitratudvaskning fra rodzonen er ifølge Naturstyrelsens kortlægningsrapport mg/l (beregnet som et gennemsnit for ). Der er mange kortlagte jordforureningslokaliteter beliggende indenfor indvindingsoplandet pga. beliggenheden i byen. Indenfor BNBO ligger 1 af dem helt op ad vandværksgrunden. Jordforureningslokaliteten er V1 kortlagt, men er i de indledende undersøgelser vurderet til ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra indvindingsboringen og nærmeste anlæg indenfor indvindingsoplandet ligger mere end 2,5 km væk fra boringerne. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 15

16 MFK JAR (opdateret 5/4-17) Lokaliseret (Uafklaret) Udgået af kortlægning Udgået inden kortlægning V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt under F0 V2-kortlagt under F1 V2-kortlagt under F2 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Almene Vandforsyninger Almen vandforsyning Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger GST 5) Indsatser Arden Vandværks anlæg på Blåkildevej er i kommunens kommende vandforsyningsplan kategoriseret som primært vandværk, og vil derfor gøre en indsats for at den gode vandkvalitet bibeholdes. Vandværket har fokus på at den eksisterende boring på sigt skal erstattes af en ny eller af den nye boring på Vestergade anlægget, hvis en større indvinding kan tillades her. Det giver derfor ikke mening at investere penge i beskyttelse af den gamle boring. Da vandværket forventes at fortsætte med at indvinde fra boringen nogle år endnu, iværksættes en oplysningskampagne i Arden by. Ligeledes skal de generelle retningslinjer følges, så længe der indvindes fra boringen. Øvrige indsatser såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider samt på s med de generelle retningslinjer. 16 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

17 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Nitratsaarbarhed Magasin4 Clip mi Lille Nogen Stor Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon COWI 1km Sårbarhed i det magasin der indvindes fra Indsatser for Arden Vandværk Blåkildevej Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Landbrug, Skovbrug og lign. Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Indvindingsopland friholdes for spildevandsslam eller lignende Øvrige indsatser Information til borgerne i byen om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. MFK, MFV VV/ MFK Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande i MFK. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD og indvindingsoplande MFK har udarbejdet en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor indvindingsoplandet til Arden Vandværk. MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 17

18 Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkninger Øvrige indsatser fortsat Information til industriområdet ved Ringvejen (sydvest for Arden) VV/ MFV Ejere og lejere i industriområdet skal informeres om at de har arealer i et sårbart opland Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD og vandværkernes indvindingsoplande Kortlægning iht. jordforureningsloven af lokaliteterne: Myhlenbergvej 49, 56, 70 Myhlenbergvej 56 og 56a Østergade 7 Vestergade 36 Industrivej 2 Thoruphedevej 3 Myhlenbergvej 62 Skovvej 8 MFK/ VV MFK RN Løbende V1 indsats fremtil 2020 V2 indsats er uden tidsplan Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer i OSD og indvindingsoplande. Ud for de enkelte lokaliteter fremgår vidensniveau samt den fremtidige indsats (indledende eller udvidet undersøgelse). V1 - Indledende undersøgelse V1 og V2 - Udvidet undersøgelse V1 og V2 - Udvidet undersøgelse V1 - Indledende undersøgelse V2 - Udvidet undersøgelse V1 - Indledende undersøgelse V2 - Udvidet undersøgelse V2 - Udvidet undersøgelse Overvågning Handlingsplan VV 2019 Der udarbejdes en handlingsplan for vandværkets fremtid med henblik på evt. etablering af ny kildeplads. Handlingsplanen skal være færdig senest i Grundvandskvalitet VV Udviklingen af nitrat, jern og sulfat følges tæt, når der årligt indkommer analyseresultater. Pejling af grundvandsspejl VV Grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det registreres om der sker markant fald i vandspejlet. Opfølgning skal årligt have en status for indsatserne fra vandværket. VV/ MFK Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

19 Arden Vandværk I/S Vestergade 1) Beskrivelse af vandværket Arden Vandværk indvinder fra 2 kildepladser Blåkildevej og Vestergade. Vandværket på Vestergade har 2 aktive boringer. Boring beliggende ved vandværksbygningen og den nye boring ligger ca. 500 m sydvest for vandværket på en græsmark. Vandværket har en samlet tilladelse til at indvinde m 3 årligt fra vandværket på Vestergade og vandværket på Blåkildevej og forsyner 1082 ejendomme. De indvinder i dag ca m 3 årligt fra Vestergade anlægget. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er beliggende i OSD og fremgår af nedenstående kort. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype Overboret i 2011 sand- og kalkmagasin A (magasin 3 og 4) sandmagasin (magasin 3) D OSD områder (fra DAI) OSD GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland GST 1km Vandværkets placering, oplande og område med særlig drikkevandinteresse OSD 2) Geologi og vandkvalitet Der indvindes fra både sandmagasin og kalkmagasin fra den gamle boring ved vandværksbygningen. Samlet er der 10 meter smeltevandsler over niveauet, hvorfra der indvindes. Den nye boring indvinder fra et sandmagasin i hydraulisk kontakt med kalken. Der er 75 meter ler over magasinet, hvorfra der indvindes. Øverst på næste side er vist et geologisk profilsnit for vandværket. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård Vandet fra den nye boring indeholder jern, mangan og ammonium, som kræver vandbehandling, mens vandet i gamle boring ikke gør. Den gamle boring indeholder BAM under grænseværdien samt nitrat, mens den nye boring ikke indeholder nitrat eller pesticider. Der indvindes i dag udelukkende fra den ny boring. Rentvandskvaliteten viser derfor ingen organiske mikroforureninger og nitrat samt lavt indhold af sulfat og chlorid. På sigt ønsker vandværket at indvinde ca. 10% fra den gamle boring. 19

20 Geologisk profilsnit for Arden Vandværk Vestergade gennem hele indvindingsoplandets længde. Se tegnforklaring s Alderen på grundvandet fremgår af nedenstående kort. Alderen angiver den tid det tager fra vandet falder som regn til det pumpes op i boringen. Det yngste vand findes tættest ved boringen. Den gennemsnitlige alder af vandet der oppumpes til både vandværket på Vestergade og Blåkildevej er ca. 41 år. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_grid_gvand_alder_2014 0, Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Grundvandets alder i det grundvandsdannende opland. GST 20 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

21 3) Sårbarhed og udpegninger Størstedelen af det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til vandværket er af Naturstyrelsen vurderet nitratfølsomt og udpeget som indsatsområde, som det fremgår af nedenstående kort. Sårbarheden er kortlagt og vurderet i forhold til magasin 2, men indvindingen fra boringerne sker fra et dybere magasin. Der indvindes fra magasin 3 til den nye boring og fra både magasin 3 og 4 til den gamle boring. Sårbarheden til magasin 4 fremgår af kortet øverst på næste side. De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er ligeledes beliggende i Naturstyrelsens udpegede indsatsområde for vandværket. s BNBO udredning /4/ konkluderer, at der er behov for restriktioner mht. anvendelsen af pesticider. Naturstyrelsens udpegede indsatsområde samt BNBO fremgår af nedenstående kort. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring IO Indsatsområder Indsatsområder miljøvurdering MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 1km Indsatsområde udpeget af Naturstyrelsen. BNBO ses som den røde afgrænsning omkring boringen. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 21

22 BNBO fra DAI Polygon GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Nitratsaarbarhed Magasin4 Clip mi Lille Nogen Stor Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland COWI 1km Sårbarhed i det magasin der indvindes fra 4)Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i det grundvandsdannende opland er hovedsaglig landbrug samt et industriområde. BNBO for den gamle boring ligger i byen, mens BNBO for den nye boring ligger i et område der afgræsses samt i skov. Nitratudvaskning fra rodzonen er ifølge Naturstyrelsens kortlægningsrapport mg/l (beregnet som et gennemsnit for ). Der er 2 V1 og 1 V2 kortlagte jordforureningslokaliteter beliggende indenfor indvindingsoplandet, som muligvis udgør en risiko for grundvandet. Ingen af dem ligger indenfor BNBO. Lokaliteterne fremgår af kortet på næste side. Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor 300 meter og nærmeste anlæg indenfor indvindingsoplandet ligger 1,5 km væk fra boringerne. 22 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

23 MFK JAR (opdateret 18/6-15) Lokaliseret (Uafklaret) Udgået af kortlægning Udgået inden kortlægning V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt under F0 V2-kortlagt under F1 V2-kortlagt under F2 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger GST 5) Indsatser Arden Vandværk er i s vandforsyningsplan kategoriseret som nøgle vandværk, og vil derfor gøre en indsats for at den gode vandkvalitet bibeholdes. Det indebærer, at der som minimum laves en indsats i den del af det grundvandsdannende opland, som er sårbart i forhold til det magasin 3, som der indvindes fra. Sårbarheden er her begrænset til den øverste nordlige del af det grundvandsdannende opland. Grundvandet er her ligeledes forholdsvis ungt (mindre end 25 år undervejs fra regn til boring). For at det særlige indsatsområde bliver sammenhængende vælges der indsatser i form af dyrkningsrestriktioner for nitrat og pesticider på hele matrikel 2v, Hesselholt by, St. Arden. Den nordlige del af BNBO til den nye boring ligger ligeledes indenfor området. I den dyrkede del af BNBO samt resten af samme mark skal tilsvarende indsats gennemføres. Se kortet på næste side. BNBO til den gamle boring ligger i byen og udenfor det særlige indsatsområde. Der skal tinglyses aftale på arealerne, som er markeret på kortet på næste side, som særlig indsatsområde. Aftalen skal sikre, at nitratudvaskningen maksimalt udgør mg nitrat/l udvasket fra rodzonen, samt at der ikke anvendes pesticider. Vandværket har ansvaret for indgåelse af aftalen samt tilsynet med at de overholdes. Øvrige indsatser såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider samt på s med de generelle retningslinjer. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 23

24 COWI Området hvor der skal gøres en særlig indsats er markeret med orange stiblet linje. BNBO er ligeledes markeret for begge boringer. Indsatser for Arden Vandværk Vestergade Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat og pesticider Reduktion af nitratudvaskningen til mg/l og ingen anvendelse af pesticider i det særlige indsatsområde, som er vist på ovenstående kort. Arealet er på ca. 14,5 ha. VV Senest ved udgangen af 2019 Vandværket skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området. Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af aftaler om grundvandsbeskyttelse. Aftalerne tinglyses. I området er der ungt grundvand og sårbarhed overfor nitrat. Desuden er nitratkoncentrationen høj i råvandet fra den gamle boring. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat (rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a) Der gives erstatning fra Vandværket i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. 24 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

25 Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkninger Landbrug, Skovbrug og lign. Andre forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Indvindingsopland friholdes for spildevandsslam eller lignende Øvrige indsatser Information til borgerne i byen om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. Information til industriområdet ved Ringvejen (syd vest for Arden) Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet MFK, MFV VV/ MFK VV/ MFV MFK/ VV Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD eller indvindingsoplande MFK har udarbejdet en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande i Arden by. MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området Ejere og lejere i industriområdet skal informeres om, at de har arealer i et sårbart opland Løbende Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD og vandværkernes indvindingsoplande Øvrige indsatser fortsat Kortlægning iht. jordforureningsloven af lokaliteterne: Ringvejen 30 Myhlenbergvej 56 og 56a Industrivej 2 MFK RN V1 indsats fremtil 2020 V2 indsats er uden tidsplan MFK opfordrer Vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer i OSD og indvindingsoplande. Ud for de enkelte lokaliteter fremgår vidensniveau samt den fremtidige indsats (indledende eller udvidet undersøgelse). V1 og V2 - udvidet undersøgelse V1 og V2 - Udvidet undersøgelse V2 - Udvidet undersøgelse Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 25

26 Indsats Ansvar Tidsplan bemærkninger Overvågning Grundvandskvalitet VV Udviklingen af nitrat, jern og sulfat følges tæt, når der årligt indkommer analyseresultater. Pejling af grundvandsspejl VV Grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det registreres om der sker markant fald i vandspejlet. Opfølgning skal årligt have en status for indsatserne fra vandværket. VV/ MFK Ejendomme berørt af indsatser vedr. nitrat og pesticer: 2v Hesselholt by, St. Arden 2b Hesselholt by, St. Arden 26 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

27 Fogedgårdens Vandværk 1) Beskrivelse af vandværket Vandværket er beliggende midt på gårdspladsen ved Fogedgården på Thoruphedevej 27. Vandværket indvinder vand fra 1 boring (DGU. nr ), som er placeret i vandværksbygningen. Vandværket behandler vandet i et trykfilter inden det pumpes videre ud til forbrugerne. Vandværket har en samlet tilladelse til at indvinde 9000 m 3 årligt og forsyner 18 ejendomme. Hovedparten af de tilsluttede ejendomme er landbrugsejendomme, hvor 4 er med husdyrhold. Vandværket indvinder i dag ca m 3 årligt. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er beliggende i OSD og fremgår af nedenstående kort. Som det ses dannes der grundvand i et langstrakt område fra boringen til ca. 2,5 km syd herfor. Afgrænsningen af oplandet der ligger længst væk fra boringen er forholdsvist usikker, da oplandet er smalt. Oplandende er meget sammenfaldende med Rold Vandværks oplande, så en indsats her vil også være en indsats for Rold Vandværk. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype ukendt ukendt 2003 kalkmagasin (magasin 4) D OSD områder (fra DAI) OSD GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland GST 1km Vandværkets placering, oplande og område med særlig drikkevandinteresse OSD 2) Geologi og vandkvalitet Boringen er udfra kortlægningen vurderet til at indvinde vand fra kalkmagasinet. På næste side ses et geologisk profilsnit svarende til indvindingsoplandet. Profilsnittet viser, at der ved vandværket over kalkmagasinet findes sand- og lerlag af varierende tykkelse. Omkring boringen er der et tykt lerlag. Råvandets indhold af jern og ammonium kræver almindelig vandbehandling. Der er lavt indhold af chlorid og sulfat og vandet er nitratfrit. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 27

28 Geologisk profilsnit for Fogedgårdens Vandværk gennem hele indvindingsoplandets længde Se tegnforklaring s Alderen på grundvandet fremgår af nedenstående kort. Dvs. den tid det tager fra vandet falder som regn til det pumpes op i boringen. Den gennemsnitlige alder af vandet der oppumpes er ca. 58 år, hvilket tyder på en forholdsvis god beskyttelse. MFK_grid_gvand_alder_2014 0, GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland GST 1km Grundvandets alder i det grundvandsdannende opland. 28 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

29 3) Sårbarhed og udpegninger Størstedelen af det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til vandværket er af Naturstyrelsen udpeget som indsatsområde, som det fremgår af nedenstående kort. Sårbarheden er kortlagt og vurderet i forhold til magasin 2 i området omkring boringen, men indvindingen sker fra et dybere magasin 4. Det boringsnære beskyttelsesområde BNBO ligger ligger ligeledes i det sårbare område. s BNBO udredning /4/ konkluderer, at restriktioner mht. anvendelsen af pesticider i BNBO ikke står mål med vandværkets størrelse. Dette skyldes BNBO ens langestrakte form. Da vandværket har status som primært vandværk foreslås der på trods af ovenstående indsatser i den mest boringsnære del af BNBO. Naturstyrelsens udpegede indsatsområde samt BNBO fremgår af nedenstående kort. BNBO fra DAI Polygon IO Indsatsområder IO Indsatsområder Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland GST 1km Indsatsområde udpeget af Naturstyrelsen. BNBO ses som den røde afgrænsning omkring boringen. 4) Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i det grundvandsdannende opland samt i BNBO er hovedsaglig landbrug. Nitratudvaskning fra rodzonen er ifølge Naturstyrelsens kortlægningsrapport mg/l (beregnet som et gennemsnit for ). Der er ingen registrerede jordforureningslokaliteter beliggende indenfor indvindingsoplandet til vandværket. Der er 3-6 nedsivningsanlæg indenfor 300 meter, og risikoen for at nedsivningsanlæggene forurener vandværkets boring skal undersøges. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 29

30 MFK JAR (opdateret 18/6-15) Lokaliseret (Uafklaret) Udgået af kortlægning Udgået inden kortlægning V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt under F0 V2-kortlagt under F1 V2-kortlagt under F2 Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland GST 500m 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger 5) Indsatser Vandværket har kun 1 boring, men nødforbindelse til Rold Vandværk. Fogedgårdens Vandværk er i kommunens kommende vandforsyningsplan kategoriseret som primært vandværk. Det betyder, at vandværket har vilje og økonomi til at gøre en indsats for at beskytte kildepladsen og bevare den gode vandkvalitet. Vandværket er desuden igang med overvejelser sammen med Rold Vandværk om sammenlægning. Derfor foreslås, at der tinglyses dyrkningsrestriktioner i BNBO, så der ikke anvendes pesticider fremover. Der foreslås ikke restriktioner på et større areal, da sårbarheden til det magasin der indvindes fra er lille. Hele BNBO dyrkes i dag økologisk, men der ligger ingen tinglysning herpå. Samme lodsejer ejer og udlejer ejendommen, hvor vandværket er beliggende, og har lavet aftale med udlejeren om, at gårdspladsen og udenoms arealer ikke sprøjtes. Øvrige indsatser såsom oplysningskampagne, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider. De generelle retningslinjer kan ses på siden Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

31 200 Områderne, hvor der skal gøres en særlig indsats, er markeret med orange stiblet linje. BNBO er afgrænset med rødt som et langstrakt område mod syd. Den obligatoriske 25 meter zone fremgår ligeledes af kortet. Indsatser for Fogedgårdens Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Landbrug, skovbrug og lign. - pesticider Ingen anvendelse af pesticider i VV Senest BNBO er af naturstyrelsen udpeget som det særlige indsatsområdet, som ved indsatsområde. Da jorden i dag dyrkes det fremgår på ovenstående kort. udgangen økologisk, er det oplagt at fastholde dette Arealet udgør ca. 1,1 ha. af 2019 ved at tinglyse det på ejendommen. Vandværket skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området. Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. Aftalerne tinglyses. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med pesticider (Rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a). Der gives erstatning fra Vandværket i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. Landbrug, skovbrug og lign. - andre forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. CO Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 31

32 Indvindingsopland friholdes for spildevandsslam eller lignende Øvrige indsatser Nedsivningsanlæggene på Thoruphedevej 4, 6, 23, 25, 27 og 29 skal lokaliseres og vurderes i forhold til vandværkets boring MFK, MFV Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD og indvindingsoplande MFK 2018 Anlæggene udleder sandsynligvis indenfor 300 meter og risikoen for forurening af boringen skal undersøges Information til forbrugerne om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet VV/ MFK MFK/ VV 2018 MFK har udarbejdet en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor indvindingsoplandet. Løbende Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD og vandværkernes indvindingsoplande MFK Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer i OSD og indvindingsoplande. Overvågning Grundvandskvalitet VV Udviklingen af nitrat, jern og sulfat følges tæt, når der årligt indkommer analyseresultater. Pejling af grundvandsspejl VV Grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det registreres om der sker markant fald i vandspejlet. Opfølgning skal årligt have en status for indsatserne fra vandværket. VV/ MFK Ejendomme berørt af indsatser vedr. nitrat og pesticer: matrikel nr. 3a, Rold by, Rold matrikel nr. 3ae, Rold by, Rold 32 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

33 Kielstrup Vandværk 1) Beskrivelse af vandværket Kielstrup Vandværk indvinder vand fra 1 boring Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt. De indvinder i dag knap m 3 årligt og forsyner 104 ejendomme. Indvindingsopland og det grundvandsdannende opland er beliggende i OSD og fremgår af nedenstående kort. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype sandmagasin C (magasin 3) OSD områder (fra DAI) OSD GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland GST 2km Vandværkets placering, oplande og område med særlig drikkevandinteresse OSD. 2) Geologi og vandkvalitet Kielstrup Vandværk indvinder fra et dybtliggende sandmagasinet. Over magasinet findes der lokalt ved vandværket et tykt lag af ler, mens tykkelsen af lerlaget aftager markant i nordvestlig retning, hvor sand udgør en større del. Øverst på næste side er vist et geologisk profilsnit for vandværket. Der er svingende indhold af jern og stabilt indhold af ammonium og mangan i råvandet, som derfor kræver almindelig vandbehandling. Derudover er der stabilt lavt indhold af chlorid og sulfat. Nitrat er ikke påvist. Drikkevandskvaliteten er god. Rentvandskvaliteten viser ingen organiske mikroforureninger. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 33

34 Geologisk profilsnit for Kielstrup Vandværk i hele indvindingsoplandets længde. Se tegnforklaring s På nedenstående kort fremgår grundvandets alder. Det vand der indvindes varierer i alder overvejende mellem 25- og 100 år i hele oplandets længde. Den gennemsnitlige alder er på ca. 45 år fra det falder som regn til det pumpes op i boringen. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_grid_gvand_alder_2014 0, Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland GST Grundvandets alder i det grundvandsdannende opland 2km 34 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

35 3) Sårbarhed og udpegninger Hele det grundvandsdannende opland og stort set hele indvindingsoplandet til Kielstrup Vandværk er udpeget som nitratfølsomt område, som det fremgår af nedenstående kort. Sårbarheden er af Naturstyrelsen vurderet og kortlagt udfra magasin 3, som også er det magasin vandværket indvinder fra. Langt størstedelen af det boringsnære beskyttelsesområde, BNBO, er ligeledes udpeget som nitratsårbart for Kielstrup Vandværk. Kun en mindre del af BNBO helt boringsnært er kortlagt som ikke sårbart. s BNBO udredning /4/ konkluderer, at omkostningerne til stop for brug af pesticider ikke står mål med den opnåede sikkerhed pga. BNBO ets udformning som vil være relativt dyrt at beskytte. Naturstyrelsens udpegede indsatsområde samt BNBO fremgår af nedenstående kort. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring IO Indsatsområder Indsatsområder miljøvurdering MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 2km Indsatsområde udpeget af Naturstyrelsen. BNBO ses som den røde afgrænsning omkring boringen. 4)Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er primært landbrug. BNBO er beliggende udenfor byområde også i et landbrugsområde. Naturstyrelsens kortlægning viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i indvindingsoplandet er på mg nitrat/l (beregnet som et gennemsnit for ) Der er 1 V2 kortlagt jordforureningslokalitet beliggende indenfor indvindingsoplandet, som muligvis udgør en risiko for grundvandet. Den er ikke beliggende indenfor BNBO. Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra boringen og nærmeste anlæg indenfor indvindingsoplandet ligger ca. 1,3 km væk fra boringen. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 35

36 MFK JAR (opdateret 18/6-15) Lokaliseret (Uafklaret) Udgået af kortlægning Udgået inden kortlægning V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt under F0 V2-kortlagt under F1 V2-kortlagt under F2 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland GST 2km 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger 36 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

37 5) Indsatser Vandværket ønsker at bevare kildepladsen så længe der er en vandkvalitet, som overholder vandkvalitetskravene. Kielstrup Vandværk er ifølge kommunens vurdering på nuværende tidspunkt et basis vandværk. Dette betyder, at der ingen forventning er om udbygning og vandværket udfører kun almindelig vedligehold af bygninger og installationer. Såfremt Kielstrup Vandværk i fremtiden får problemer med drikkevandskvaliteten, da ønsker vandværket, at deres forsyningsområde overtages af et andet alment vandværk Der foreslås ingen dyrkningsrestriktioner for Kielstrup Vandværk, hvilket også gælder BNBO, da det ikke vurderes at være proportionalt med vandværkets kategori som basis vandværk. Samtidig er området omkring boringen ikke sårbart. Øvrige indsatser såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider samt på s med de generelle retninglinjer. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Nitratsaarbarhed Magasin3 Clip mi Lille Nogen Stor Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST Sårbarhed i det magasin der indvindes fra 500m Indsatser for Kielstrup Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Landbrug, Skovbrug og lign. Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til forureningskilder ved det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 37

38 Indvindingsopland friholdes for spildevandsslam eller lignende Øvrige indsatser Information til borgerne i byen om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet MFK, MFV VV/ MFK MFK/ VV Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD og indvindingsoplande MFK har udarbejdet en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor indvindingsoplandet til Kielstrup Vandværk. Løbende MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området. Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD og vandværkernes indvindingsoplande Kortlægning iht. jordforureningsloven af lokaliteterne: Kielstrupvej 6 MFK RN V2 indsats er uden tidsplan 38 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer i OSD og indvindingsoplande. Ud for de enkelte lokaliteter fremgår vidensniveau samt den fremtidige indsats (indledende eller udvidet undersøgelse) V2 - Udvidet indersøgelse Overvågning Handlingsplan VV Der udarbejdes en handlingsplan for nedlæggelse og overtagelse af vandværket ved kvalitetsproblemer med nitrat på mere end 37,5 mg/l og/eller pesticidindhold på mere end 2/3 af grænseværdien for det pågældende pesticid. Grundvandskvalitet VV Udviklingen af nitrat, jern og sulfat følges tæt, når der årligt indkommer analyseresultater. Pejling af grundvandsspejl VV Grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det registreres om der sker markant fald i vandspejlet. Opfølgning skal årligt have en status for indsatserne fra vandværket. VV/ MFK

39 Lille Arden Vandværk 1) Beskrivelse af vandværket Lille Arden Vandværk indvinder vand fra 1 boring. Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt. De indvinder i dag godt m 3 årligt og forsyner 20 ejendomme. Kun en mindre del af indvindingsoplandet men næsten hele det grundvandsdannende opland er beliggende i OSD og fremgår af nedenstående kort. Grundvandet dannes ca. 5 km væk fra boringen i et mindre område. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype ukendt 1974 kalkmagasin D (magasin 4) OSD områder (fra DAI) OSD GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland GST 2km Vandværkets placering, oplande og område med særlig drikkevandinteresse OSD. 2) Geologi og vandkvalitet Lille Arden Vandværk indvinder fra kalkmagasinet. Geologien i området viser, at der ved vandværket over kalkmagasinet findes sand- og lerlag af varierende tykkelse. Øverst på næste side er vist et geologisk profilsnit for vandværket. Indholdet af jern og ammonium i råvandet kræver almindelig vandbehandling, mens indholdet af mangan ikke kræver vandbehandling. Der er stabilt indhold af jern og ammonium. Indholdet af nitrat, chlorid og sulfat er lavt. Der er arsen i råvandet men under grænseværdien. Rentvandskvaliteten viser ingen organiske mikroforureninger. Drikkevandskvaliteten er god. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 39

40 Geologisk profilsnit for Lille Arden Vandværk i hele indvindingsoplandets længde. Se tegnforklaring s Det grundvandsdannende opland er af Naturstyrelsen beregnet til at være placeret langt fra boringen, hvorfor grundvandet også er meget gammelt. Den gennemsnitlige alder er på ca. 99 år fra det falder som regn til det pumpes op i boringen. Grundvandets alder ses af nedenstående kort. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk MFK_grid_gvand_alder_2014 0, Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Grundvandets alder i det grundvandsdannende opland GST 2km 40 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

41 3) Sårbarhed og udpegninger Det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til Lille Arden Vandværk er kun delvist udpeget som nitratfølsomt område, som det fremgår af nedenstående kort. Sårbarheden er af Naturstyrelsen vurderet og kortlagt udfra magasin 4 for størstedelen af oplandet, som også er det magasin vandværket indvinder fra. Det boringsnære beskyttelsesområde er ikke udpeget som nitratsårbart for Lille Arden Vandværk. s BNBO udredning /4/ konkluderer, at omkostningerne til stop for brug af pesticider ikke står mål med den opnåede sikkerhed pga. BNBO ets udformning som vil være relativt dyrt at beskytte. Naturstyrelsens udpegede indsatsområde samt BNBO fremgår af nedenstående kort. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring IO Indsatsområder IO Indsatsområder MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 1km Indsatsområde udpeget af Naturstyrelsen. BNBO ses som den røde afgrænsning omkring boringen. 4)Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er primært landbrug, dog er St. Arden og Lille Arden by ligeledes beliggende i indvindingsoplandet. BNBO er beliggende udenfor byområde i et landbrugsområde. Naturstyrelsens kortlægning viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i indvindingsoplandet er på mg nitrat/l (beregnet som et gennemsnit for ) Der er 3 V1 og 1 V2 kortlagte jordforureningslokaliteter beliggende indenfor indvindingsoplandet, som muligvis udgør en risiko for grundvandet. 1 V1 og 1 V2 er ligeledes beliggende indenfor BNBO. Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra boringen og nærmeste anlæg indenfor indvindingsoplandet er mere end 2 km fra boringen. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 41

42 MFK JAR (opdateret 18/6-15) Lokaliseret (Uafklaret) Udgået af kortlægning Udgået inden kortlægning V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt under F0 V2-kortlagt under F1 V2-kortlagt under F2 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 1km 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger 5) Indsatser Vandværket ønsker at bevare kildepladsen så længe der er en vandkvalitet, som overholder vandkvalitetskravene. Lille Arden Vandværk er kategoriseret som et basis vandværk i Kommunes vandforsyningsplan. Dette betyder, at der ingen forventning er om udbygning, og vandværket udfører kun almindelig vedligehold af bygninger og installationer. Såfremt Lille Arden Vandværk i fremtiden får problemer med drikkevandskvaliteten, da ønsker vandværket, at deres forsyningsområde overtages af et andet alment vandværk Der foreslås ingen dyrkningsrestriktioner for Lille Arden Vandværk, hvilket også gælder BNBO, da det ikke vurderes at være proportionalt med vandværkets kategori som basis vandværk. Boringsnært er der desuden en god beskyttelse af grundvandet. Øvrige indsatser såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider samt på s med de generelle retninglinjer. 42 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

43 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Nitratsaarbarhed Magasin4 Clip mi Lille Nogen Stor Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland GST 1km Sårbarhed i det magasin der indvindes fra Indsatser for Lille Arden Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Landbrug, Skovbrug og lign. Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til forureningskilder i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Indvindingsopland friholdes for spildevandsslam eller lignende MFK, MFV Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD og indvindingsoplande. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 43

44 Øvrige indsatser Information til borgerne i byen om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. VV/ MFK 2018 MFK har udarbejdet en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor indvindingsoplandet til Lille Arden Vandværk. MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet MFK/ VV Løbende Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD og vandværkernes indvindingsoplande Kortlægning iht. jordforureningsloven af lokaliteterne: Myhlenbergvej 67 Sønderbyen 1 Sønderbyen 9 Storarden Byvej 9 MFK RN V1 indsats fremtil 2020 V2 indsats er uden tidsplan 44 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer i OSD og indvindingsoplande. Ud for de enkelte lokaliteter fremgår vidensniveau samt den fremtidige indsats (indledende eller udvidet undersøgelse) V1 - Indledende undersøgelse V2 - Udvidet undersøgelse V1 - Indledende undersøgelse V1 - Indledende undersøgelse Overvågning Handlingsplan VV Der udarbejdes en handlingsplan for nedlæggelse og overtagelse af vandværket ved kvalitetsproblemer med nitrat på mere end 37,5 mg/l og/eller pesticidindhold på mere end 2/3 af grænseværdien for det pågældende pesticid. Grundvandskvalitet VV Udviklingen af nitrat, jern og sulfat følges tæt, når der årligt indkommer analyseresultater. Pejling af grundvandsspejl VV Grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det registreres om der sker markant fald i vandspejlet. Opfølgning skal årligt have en status for indsatserne fra vandværket. VV/ MFK

45 Nr. Redsø Vandværk 1) Beskrivelse af vandværket Vandværket indvinder vand fra 1 boring (DGU. nr ). Boringen er beliggende ved vandværket på en mark. Vandværket behandler vandet i et trykfilter inden det pumpes videre ud til forbrugerne via en membranbeholder. Vandværket har en samlet tilladelse til at indvinde m 3 årligt og forsyner 12 ejendomme. Alle tilsluttede ejendomme er landbrugsejendomme, hvor 5 er med husdyrhold. De indvinder i dag ca m 3 årligt. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er beliggende i OSD og fremgår af nedenstående kort. Som det ses dannes der grundvand i et langstrakt område fra 300 meter fra boringen til 4 km nord for boringen. Afgrænsningen af oplandet der ligger længst væk fra boringen er forholdsvist usikker, da oplandet er meget smalt. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype ukendt ukendt ukendt (renoveret i kalkmagasin D 2009) (magasin 4) OSD områder (fra DAI) OSD GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland GST Vandværkets placering, oplande og område med særlig drikkevandinteresse OSD 2km 2) Geologi og vandkvalitet Boringen er udfra kortlægningen vurderet til at indvinde vand fra kalkmagasinet. På næste side ses et geologisk profilsnit svarende til indvindingsoplandet. Profilsnittet viser, at der ved vandværket over kalkmagasinet findes sandog lerlag af varierende tykkelse. 2 af lerlagene har en samlet tykkelse på mere end 40 meter. Råvandets indhold af jern, mangan og ammonium kræver almindelig vandbehandling. Der er lavt indhold af chlorid og sulfat. Nitrat er ikke påvist. Arsenindholdet i en analyse fra boringen fra 2011 viser en koncentration på 5 μg/l. Koncentrationen i det behandlede vand ligger dog omkring 3 μg/l. En del arsen må derfor forventes afsat i filteret. Grænseværdien i drikkevand er maks. 5 μg/l og kvalitetskravet overholdes. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 45

46 Geologisk profilsnit for Nr. Redsø Vandværk i hele indvindingsoplandets længde. Se tegnforklaring s GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk MFK_grid_gvand_alder_2014 0, Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland GST 1km Grundvandets alder i det grundvandsdannende opland. 46 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

47 3) Sårbarhed og udpegninger Størstedelen af det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til vandværket er af Naturstyrelsen udpeget som indsatsområde, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. Halvdelen af det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ligger her indenfor. Kortlægningen har desuden vist, at det primære grundvandsmagasin i den sydlige del af indvindingsoplandet, herunder kildepladszonen, ikke er sårbart over for nitrat, bl.a fordi der er et tykt beskyttende lerlag. s BNBO udredning /4/ konkluderer, at omkostningerne til stop for brug af pesticider ikke står mål med den opnåede sikkerhed pga. BNBO ets udformning som vil være relativt dyrt at beskytte. Naturstyrelsens udpegede indsatsområde samt BNBO fremgår af nedenstående kort. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring IO Indsatsområder IO Indsatsområder MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 2km Indsatsområde udpeget af naturstyrelsen. BNBO ses som den røde afgrænsning omkring boringen. 4)Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i det grundvandsdannende opland samt i BNBO er hovedsaglig landbrug. Nitratudvaskning fra rodzonen er ifølge Naturstyrelsens kortlægningsrapport mg/l (beregnet som et gennemsnit for ). Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård Der er kun 2 kortlagte jordforureningslokaliteter beliggende indenfor indvindingsoplandet til vandværket. 1 V2 kortlagt grund, som er en anlagt vej ud til 2 vindmøller. Vejen er anlagt med slagger og er derfor kortlagt. Lokaliteten er vurderet til ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Den anden er et tidligere autoværksted 2 km nord for boringen, som muligvis udgør en trussel for grundvandet. Der er 2 nedsivningsanlæg indenfor 300 meter, og risikoen for at nedsivningsanlæggene forurener vandværksets boring skal undersøges. 47

48 MFK JAR (opdateret 18/6-15) Lokaliseret (Uafklaret) Udgået af kortlægning Udgået inden kortlægning V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt under F0 V2-kortlagt under F1 V2-kortlagt under F2 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 2km 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger 5) Indsatser Vandværket har kun 1 boring og ingen nødforbindelse. Vandværket ønsker at bevare kildepladsen, så længe der er en vandkvalitet, som overholder vandkvalitetskravene. Nr. Redsø Vandværk er i kommunens vandforsyningsplan kategoriseret som basis vandværk. Det betyder, at der ingen forventninger er om udbygning, og vandværket udfører kun almindelig vedligehold af bygninger og installationer. Såfremt vandværket i fremtiden får problemer med drikkevandskvaliteten, ønsker vandværket, at deres forsyningsområde overtages af et andet alment vandværk. Derfor foreslås der ingen dyrkningsrestriktioner i BNBO eller i den sårbare del af det grundvandsdannende opland, da oplandene er meget lange og smalle, og er bekostelige at beskytte. Samtidig er området ikke sårbart meter rundt om boringen. Det vurderes derfor ikke at være proportionalt med vandværkets kategori som basis vandværk. Øvrige indsatser såsom oplysningskampagne, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på næst side. De generelle retningslinjer kan ses på side Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

49 COWI 200m Sårbarhed i det magasin der indvindes fra Indsatser for Nr. Redsø Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Landbrug, Skovbrug og lign. Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til forureningskilder i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Indvindingsopland friholdes for spildevandsslam eller lignende MFK, MFV Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD og indvindingsoplande. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 49

50 Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Øvrige indsatser Nedsivningsanlæggene på Rostrupvej 29 og 31 skal lokaliseres og vurderes i forhold til vandværkets boring MFK 2018 Anlæggene nedsiver sandsynligvis spildevand indenfor 300 meter fra boringen og risikoen for forurening af boringen skal undersøges. Information til forbrugerne om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. VV/ MFK 2018 MFK har udarbejdet en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle vandværkets forbrugere. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet MFK/ VV Løbende Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD og vandværkernes indvindingsoplande Kortlægning iht. jordforureningsloven af lokaliteten: MFK RN V1 indsats fremtil 2020 MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer i OSD og indvindingsoplande. Ud for de enkelte lokaliteter fremgår vidensniveau samt den fremtidige indsats (indledende eller udvidet undersøgelse) Tingvej 15 og 15A V1 - indledende undersøgelser Overvågning Grundvandskvalitet VV Udviklingen af nitrat, jern og sulfat følges tæt, når der årligt indkommer analyseresultater. Handlingsplan VV Der udarbejdes en handlingsplan for nedlæggelse og overtagelse af vandværket ved kvalitetsproblemer med nitrat på mere end 37,5 mg/l og/eller pesticidindhold på mere end 2/3 af grænseværdien for det pågældende pesticid. Pejling af grundvandsspejl VV Grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det registreres om der sker markant fald i vandspejlet. Opfølgning skal årligt have en status for indsatserne fra vandværket. VV/ MFK Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

51 Oue Vandværk 1) Beskrivelse af vandværket Oue Vandværk indvinder vand fra 2 boringer - en beliggende i vandværksbygningen og den anden tæt herpå. Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt. De indvinder i dag godt m 3 årligt og forsyner 185 ejendomme. Kun en mindre del af indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er beliggende i OSD og fremgår af nedenstående kort. Som det ses, dannes der grundvand i et langstrakt område fra boringen til 8 km vest for boringen. Afgrænsningen af oplandet, der ligger længst væk fra boringen, er forholdsvist usikker, da oplandet er meget smalt. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype kalkmagasin B (magasin 4) ,3 ikke oplyst 1953 sandmagasin (magasin 1) AB OSD områder (fra DAI) OSD GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland Vandværkets placering, oplande og område med særlig drikkevandinteresse OSD. GST 2) Geologi og vandkvalitet Oue Vandværk indvinder både fra kalkmagasinet og sandmagasinet. Geologien i området viser, at der ved vandværket over kalkmagasinet findes sand- og lerlag af varierende tykkelse. Et af lerlagene har en sammenhængende tykkelse på mere end 20 meter. Øverst på næste side er vist et geologisk profilsnit for vandværket. Råvandets indhold af jern, mangan og ammonium kræver ikke vandbehandling. Råvandet fra boring med DGU nr indeholder nitrit, men nitrit omdannes inden det når til forbrugerne. Den eneste vandbehandling er derfor tilsætning af ilt. Det er nitrat i begge boringer, og i den korteste boring på mere end 2/3 af grænseværdien. Der er ligeledes påvist Desethyl-desisopropyl-atrazin i drikkevandet, dog under grænseværdien. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 51

52 Geologisk profilsnit for Oue Vandværk i hele indvindingsoplandets længde. Se tegnforklaring s Alderen på grundvandet fremgår af nedenstående kort. Den gennemsnitlige alder er på ca. 26 år fra det falder som regn til det pumpes op i boringen. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk MFK_grid_gvand_alder_2014 0, Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Grundvandets alder i det grundvandsdannende opland GST 52 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

53 3) Sårbarhed og udpegninger Hele det grundvandsdannende opland og indvindingsopland til Oue Vandværk er af Naturstyrelsen vurderet nitratfølsomt, og udpeget som indsatsområde, som det fremgår af nedenstående kort. Sårbarheden er af Naturstyrelsen vurderet og kortlagt udfra kalkmagasinet for størstedelen af oplandet, som er det magasin den dybeste boring indvinder fra. Hele det boringsnære beskyttelsesområde er udpeget som indsatsområde for Oue Vandværk. s BNBO udredning /4/ konkluderer dog, at omkostningerne til stop for brug af pesticider ikke står mål med den opnåede sikkerhed pga. BNBO ets udformning som vil være relativt dyrt at beskytte. Pga. vandværkets status som basis vandværk foreslås der derfor ingen indsatser i BNBO og IO. Naturstyrelsens udpegede indsatsområde samt BNBO fremgår af nedenstående kort. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring IO Indsatsområder IO Indsatsområder MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon Indsatsområde udpeget af Naturstyrelsen. BNBO ses som den røde afgrænsning omkring boringen. GST 4)Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er primært landbrug, dog er Oue by ligeledes beliggende i indvindingsoplandet. En mindre del af BNBO er beliggende i byområde. Naturstyrelsens kortlægningen viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i indvindingsoplandet er på >100 mg nitrat/l (beregnet som et gennemsnit for ) Der er 4 V1 og 1 V2 kortlagte jordforureningslokaliteter beliggende indenfor indvindingsoplandet, som muligvis udgør en risiko for grundvandet. Ingen kortlagte lokaliteter ligger dog indenfor BNBO. Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra boringen og nærmeste anlæg indenfor indvindingsoplandet er ca 850 meter fra boringen. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 53

54 MFK JAR (opdateret 18/6-15) Lokaliseret (Uafklaret) Udgået af kortlægning Udgået inden kortlægning V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt under F0 V2-kortlagt under F1 V2-kortlagt under F2 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger 54 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

55 5) Indsatser Oue Vandværk ønsker selv fremtidigt at være et basis vandværk. Det betyder, at der ingen forventninger er om udbygning, og vandværket udfører kun almindelig vedligehold af bygninger og installationer. Øvrige indsatser såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider samt på s med de generelle retninglinjer. Såfremt vandværket i fremtiden får problemer med drikkevandskvaliteten, ønsker vandværket, at deres forsyningsområde overtages af et andet alment vandværk. Der foreslås ingen dyrkningsrestriktioner i BNBO eller i det sårbare grundvandsdannende opland, idet det ikke vurderes at være proportionalt med vandværkets kategori som basis vandværk. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Nitratsaarbarhed Magasin4 Clip mi Lille Nogen Stor Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon COWI Sårbarhed i det magasin der indvindes fra Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 55

56 Indsatser for Oue Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Landbrug, Skovbrug og lign. andre forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til forureningskilder i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Indvindingsopland friholdes for spildevandsslam eller lignende Øvrige indsatser Information til borgerne i byen om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet MFK, MFV VV/ MFK MFK/ VV Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsopland. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD og indvindingsopland MFK har udarbejdet en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor indvindingsoplandet til Oue Vandværk. Løbende MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området. Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD og vandværkernes indvindingsoplande MFK MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer i OSD og indvindingsoplande. 56 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

57 Kortlægning iht. jordforureningsloven af lokaliteterne: Fragdrupvej 8 Fragdrupvej 10b Borgervej 11 Mælkevejen 12 Håndværkersvinget 14 RN V1 indsats fremtil 2020 V2 indsats er uden tidsplan Ud for de enkelte lokaliteter fremgår vidensniveau samt den fremtidige indsats (indledende eller udvidet undersøgelse) V1 - indledende undersøgelse V1 - indledende undersøgelse V2 - udvidet undersøgelse V1 - indledende undersøgelse V1 - indledende undersøgelse Overvågning Handlingsplan VV Der udarbejdes en handlingsplan for nedlæggelse og overtagelse af vandværket ved kvalitetsproblemer med nitrat på mere end 37,5 mg/l og/eller pesticidindhold på mere end 2/3 af grænseværdien for det pågældende pesticid. Grundvandskvalitet VV Udviklingen af nitrat, jern og sulfat følges tæt, når der årligt indkommer analyseresultater. Pejling af grundvandsspejl VV Grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det registreres om der sker markant fald i vandspejlet. Opfølgning skal årligt have en status for indsatserne fra vandværket. VV/ MFK Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 57

58 Rold Vandværk 1) Beskrivelse af vandværket Vandværket indvinder vand fra 1 boring, DGU nr Boringen ligger tæt på vandværket. Fra indvindingsboringen pumpes vandet gennem et trykfilter og videre til forbrugerne Vandværket har en samlet tilladelse til at indvinde m 3 årligt og forsyner 128 ejendomme. Hovedparten af de tilsluttede ejendomme er parcelhuse. Vandværket indvinder i dag ca m 3 årligt. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er beliggende i OSD og fremgår af nedenstående kort. Som det ses, dannes der grundvand i et langstrakt område fra 300 meter fra boringen til ca. 3 km syd herfor. Afgrænsningen af oplandet, der ligger længst væk fra boringen, er forholdsvist usikker, da oplandet er smalt. Fogedgårdens Vandværks boring er beliggende i det grundvandsdannende opland. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype ukendt 1985 kalkmagasin D (magasin 4) OSD områder (fra DAI) OSD GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland GST Vandværkets placering, oplande og område med særlig drikkevandinteresse OSD 1km 2) Geologi og vandkvalitet Boringen er udfra kortlægningen vurderet til at indvinde vand fra kalkmagasinet. På næste side ses et geologisk profilsnit svarende til indvindingsoplandet. Profilsnittet viser, at der ved vandværket over kalkmagasinet findes sandog lerlag af varierende tykkelse, hvor et af lerlagene har en sammenhængende tykkelse på 60 meter. Omkring boringen er der et lerlag på omkring 40 meter. Råvandets indhold af jern, ammonium og mangan kræver almindelig vandbehandling. Indholdet af chlorid og sulfat er lavt og stabilt. Nitrat og pesticider er ikke påvist. Drikkevandskvaliteten er god. 58 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

59 Geologisk profilsnit for Rold Vandværk i hele indvindingsoplandets længde. Se tegnforklaring s Alderen på grundvandet fremgår af nedenstående kort. Alderen angiver den tid det tager fra vandet falder som regn til det pumpes op i boringen. Den gennemsnitlige alder af vandet der oppumpes er ca. 83 år, hvilket tyder på en forholdsvis god beskyttelse. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk MFK_grid_gvand_alder_2014 0, Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland GST 1km Grundvandets alder i det grundvandsdannende opland. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 59

60 3) Sårbarhed og udpegninger En stor del af det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til vandværket er af Naturstyrelsen udpeget som indsatsområde, som det fremgår af nedenstående kort. Sårbarheden er kortlagt og vurderet i forhold til magasin 2 i området omkring boringen, men indvindingen sker fra det dybere magasin 4. Det boringsnære beskyttelsesområde BNBO ligger i det sårbare område. s BNBO udredning /4/ konkluderer, at restriktioner mht. anvendelsen af pesticider i BNBO ikke står mål med vandværkets størrelse. Pga. vandværkets status som primært vandværk foreslås der på trods af ovenstående indsatser i den mest boringsnære del af BNBO. Naturstyrelsens udpegede indsatsområde samt BNBO fremgår af nedenstående kort. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring IO Indsatsområder IO Indsatsområder MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 1km Indsatsområde udpeget af Naturstyrelsen. BNBO ses som den røde afgrænsning omkring boringen. 4)Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i det grundvandsdannende opland samt i BNBO er hovedsaglig landbrug. Nitratudvaskning fra rodzonen er ifølge Naturstyrelsens kortlægningsrapport i indvindingsoplandet mg/l (beregnet som et gennemsnit for ). Der er 2 registreret jordforureningslokalitet beliggende indenfor indvindingsoplandet, som muligvis udgør en risiko for grundvandet. Lokaliteterne ligger udenfor det grundvandsdannende opland samt BNBO. Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor 300 meter. 60 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

61 MFK JAR (opdateret 18/6-15) Lokaliseret (Uafklaret) Udgået af kortlægning Udgået inden kortlægning V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt under F0 V2-kortlagt under F1 V2-kortlagt under F2 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 500m 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger 5) Indsatser Vandværket har kun 1 boring, men det har nødforbindelse til Fogedgårdens Vandværk. Rold Vandværk er i kommunens kommende vandforsyningsplan kategoriseret som nøgle vandværk. Det betyder, at vandværket har vilje og økonomi til at gøre en indsats for at beskytte kildepladsen og bevare den gode vandkvalitet. Vandværket er desuden igang med overvejelser sammen med Fogedgårdens Vandværk om sammenlægning. Håndtering og brug af pestcider på landbrugsjord og udenomsarealer til bebyggelse indenfor BNBO, udgør en potentiel forureningsrisiko ifølge kommunens BNBO udredning /6/. Samtidig dannes en væsentlig del af den årlige indvindingsmængde indenfor BNBO. Naturstyrelsens kortlægning har ligeledes udpeget området til indsatsområde. Derfor skal der tinglyses dyrkningsrestriktioner i en del af BNBO, så der ikke anvendes pesticider fremover og nitrat udvaskningen ikke overstiger 50 mg/l fra rodzonen. Der foreslåes kun restriktioner på et mindre areal tæt på boringen, da sårbarheden til det magasin der indvindes fra er lille. Samtidig er usikkerheden i afgrænsningen af BNBO længere væk fra boringen stor, da området er meget langt og smalt. Indsatsområdet er mod nord og vest afgrænset af 25 meter cirklen, mod øst af boligområdet og mod syd af vejen Østerled. Området dyrkes idag med juletæer, som vurderes at kunne udgøre en risiko for vandværket. I boligområdet udføres en kampagne for sprøjtefri haver. Øvrige indsatser såsom oplysningskampagne, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider. De generelle retningslinjer kan ses på side Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 61

62 COWI 50m Området hvor der skal gøres en særlig indsats. Området er afgrænset med den orange stiblede linje Den obligatoriske 25 meter zone fremgår ligeledes af kortet. Indsatser for Rold Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Landbrug, skovbrug og lign. - nitrat og pesticider Reduktion af nitratudvaskningen til mg/l og ingen anvendelse af pesticider indenfor det særlige indsatsområde.. Arealet er på ca. 0,42 ha. VV Senest ved udgangen af 2019 Vandværket skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området (med undtagelse af private haver). Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. Aftalerne tinglyses. BNBO er af naturstyrelsen udpeget som indsatsområde. Den mest boringsnære del af BNBO dyrkes idag med juletræer og er udpeget som særligt indsatsområde her. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med pesticider (Rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a). Der gives erstatning fra vandværket i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. 62 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

63 Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkninger Landbrug, skovbrug og lign. - andre forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Indvindingsopland friholdes for spildevandsslam eller lignende Øvrige indsatser Information til forbrugerne om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. MFK, MFV VV/ MFK Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD og indvindingsoplande MFK har udarbejdet en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor indvindingsoplandet. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet MFK/ VV Løbende Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD og vandværkernes indvindingsoplande MFK MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer i OSD og indvindingsoplande. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 63

64 Kortlægning iht. jordforureningsloven af lokaliteterne: Skolevej 3 Hyldevej 1, 3, RN V1 indsats fremtil 2020 V2 indsats er uden tidsplan Ud for de enkelte lokaliteter fremgår vidensniveau samt den fremtidige indsats (indledende eller udvidet undersøgelse) V2 - Udvidet undersøgelse V2 - Udvidet undersøgelse Overvågning Grundvandskvalitet VV Udviklingen af nitrat, jern og sulfat følges tæt, når der årligt indkommer analyseresultater. Pejling af grundvandsspejl VV Grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det registreres om der sker markant fald i vandspejlet. Opfølgning skal årligt have en status for indsatserne fra vandværket. VV/ MFK Ejendomme berørt af indsatser vedr. nitrat og pesticider: 7as, Rold by, Rold Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

65 Rostrup Vandværk 1) Beskrivelse af vandværket Rostrup Vandværk indvinder vand fra 2 boringer. Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt. De indvinder i dag ca m 3 årligt og forsyner 150 ejendomme. Stort set hele indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er beliggende udenfor OSD, dog er en ganske lille del længst væk fra boringen udpeget som OSD. Vandværkets placering og opland fremgår af nedenstående kort. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype ukendt 1966 kalkmagasin B (magasin 4) ukendt 1934 kalkmagasin (magasin 4) AB OSD områder (fra DAI) OSD GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Almene Vandforsyninger Almen vandforsyning Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland Vandværkets placering, oplande og område med særlig drikkevandinteresse OSD. GST 2) Geologi og vandkvalitet Rostrup Vandværk indvinder fra kalkmagasinet i begge boringer. Geologien i området viser, at der ved vandværket over kalkmagasinet findes sandog lerlag af varierende tykkelse. Et af lerlagene med en sammenhængende tykkelse på mere end 15 meter. Øverst på næste side er vist et geologisk profilsnit for vandværket. Råvandets kræver ikke vandbehandling. Boring med DGU nr har lavt indhold af chlorid og sulfat men et forhøjet og stigende indhold af nitrat. Boring med DGU nr har lavt men stigende indhold af chlorid og sulfat samt et forhøjet og stigende indhold af nitrat. Der er konstateret BAM i drikkevandet, dog under grænseværdien. Nitrat ligger meget tæt på grænseværdien. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 65

66 Geologisk profilsnit for Rostrup Vandværk i hele indvindingsoplandets længde. Se tegnforklaring s Alderen på grundvandet fremgår af nedenstående kort. Den gennemsnitlige alder er på ca. 35 år fra det falder som regn til det pumpes op i boringen. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Almene Vandforsyninger Almen vandforsyning MFK_grid_gvand_alder_2014 0, Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Grundvandets alder i det grundvandsdannende opland GST 66 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

67 3) Sårbarhed og udpegninger Det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til Rostrup Vandværk er udpeget som nitratfølsomt område, som det fremgår af nedenstående kort, dog er et meget lille område vurderet som ikke sårbar. Sårbarheden er af Naturstyrelsen vurderet og kortlagt udfra kalkmagasinet for størstedelen af oplandet, hvilket også er det magasin begge boring indvinder fra. Størstedelen det boringsnære beskyttelsesområde er udpeget som nitratsårbart for Rostrup Vandværk. s BNBO udredning /4/ konkluderer dog, at restriktioner mht. anvendelsen af pesticider i BNBO ikke står mål med vandværkets størrelse. Naturstyrelsens udpegede indsatsområde samt BNBO fremgår af nedenstående kort. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring IO Indsatsområder IO Indsatsområder Almene Vandforsyninger Almen vandforsyning Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST Indsatsområde udpeget af Naturstyrelsen 4)Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er primært landbrug, dog er Rostrup by ligeledes beliggende i indvindingsoplandet. En mindre del af BNBO er beliggende i byområde. Naturstyrelsens kortlægningen viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i indvindingsoplandet er på mg nitrat/l (beregnet som et gennemsnit for ) Der er 2 V1 og 3 V2 kortlagte jordforureningslokaliteter beliggende indenfor indvindingsoplandet, som muligvis udgør en risiko for grundvandet, dog ingen indenfor BNBO Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra boringen og nærmeste anlæg indenfor indvindingsoplandet er ca 850 meter fra boringen. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 67

68 MFK JAR (opdateret 18/6-15) Lokaliseret (Uafklaret) Udgået af kortlægning Udgået inden kortlægning V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt under F0 V2-kortlagt under F1 V2-kortlagt under F2 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Almene Vandforsyninger Almen vandforsyning Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger 5) Indsatser Rostrup Vandværk har i forbindelse med indsatsplanlægningen fået udarbejdet en handlingsplan for vandværkets fremtid. Grundet et højt nitratindhold er der i planen tiltag for at imødegå potentielt stigende nitrat i råvandet. Planen indeholder 4 trin for en aktiv handling for at sænke nitratindholdet i vandet. Trin 1 er allerede undersøgt og udelukket som en løsning på nitratproblemet. Her er der lavet en undersøgelse af vandkvaliteten i eksisterende boring, men hvor pumpen flyttes længere mod bunden. Trin 2 er en undersøgelse af om en nærtliggende markvandingsboring kan anvendes til almen vandværksboring. Trin 2 kræver en undersøgelse af vandkvaliteten efter at boringen er blevet prøvepumpet. Trin 3 er en yderligere kortlægning af en mindre grund nær vandværket for at undersøge om denne kan blive en ny kildeplads. Trin 4 er den sidste løsningsmulighed, hvor Rostrup Vandværk bliver tilsluttet/overtaget af et andet vandværk. På baggrund af ovenstående foreslås der ingen dyrkningsrestiktioner for Rostrup Vandværk, hvilket også gælder BNBO. Øvrige indsatser såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider samt på s med de generelle retninglinjer. 68 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

69 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Almene Vandforsyninger Almen vandforsyning Nitratsaarbarhed Magasin4 Clip mi Lille Nogen Stor Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon Sårbarhed i det magasin der indvindes fra GST Indsatser for Rostrup Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Handlingsplan Trin 2 og/eller trin 3 undersøges og der tages beslutning om en af disse løsninger vælges. VV Det undersøges i overensstemmelse med plan fra Orbicon af d. 13/ om en mindre grund nær vandværket er egnet til ny kildeplads. Såfremt trin 2 og trin 3 ikke vurderes som en løsningsmulighed for nitratindholdet, da bliver trin 4 den løsning der vælges. VV Landbrug, Skovbrug og lign. forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet Indvindingsopland friholdes for spildevandsslam eller lignende Der udarbejdes en handlingsplan for nedlæggelse og overtagelse af vandværket. MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til forureningskilder i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. MFK, MFV Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD og indvindingsoplande. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 69

70 Øvrige indsatser Information til borgerne i byen om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. VV/ MFK 2018 MFK har udarbejdet en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor indvindingsoplandet til Rostrup Vandværk. MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet MFK/ VV Løbende Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD og vandværkernes indvindingsoplande MFK MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer i OSD og indvindingsoplande. Kortlægning iht. jordforureningsloven af lokaliteterne: Engvej 4 Rostrup Byvej 23, 27 Stenstrupvej 37 Rostrup Byvej 5 Rostrup Byvej 29 RN V1 indsats fremtil 2020 V2 indsats er uden tidsplan Ud for de enkelte lokaliteter fremgår vidensniveau samt den fremtidige indsats (indledende eller udvidet undersøgelse) V1 - Indledende undersøgelse V1 - Indledende undersøgelse V2 - Udvidet undersøgelse V2 - Udivdet undersøgelse V2 - Udvidet undersøgelse Overvågning Grundvandskvalitet VV Udviklingen af nitrat, jern og sulfat følges tæt, når der årligt indkommer analyseresultater. Pejling af grundvandsspejl VV Grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det registreres om der sker markant fald i vandspejlet. Opfølgning skal årligt have en status for indsatserne fra vandværket. VV/ MFK Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

71 St. Arden Vandværk 1) Beskrivelse af vandværket St. Arden Vandværk indvinder vand fra 1 boring. Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt. De indvinder i dag godt 5200 m 3 årligt og forsyner 39 ejendomme. Af indvindingsopland og det grundvandsdannende opland er en mindre del beliggende i OSD og fremgår af nedenstående kort. Grundvandet dannes forholdsvist langt fra boringen. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype kalkmagasin D (magasin 4) OSD områder (fra DAI) OSD GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland GST 1km Vandværkets placering, oplande og område med særlig drikkevandinteresse OSD. 2) Geologi og vandkvalitet St. Arden Vandværk indvinder fra kalkmagasinet magasin 4. Geologien i området viser, at der ved vandværket over kalkmagasinet findes sand- og lerlag af varierende tykkelse. Øverst på næste side er vist et geologisk profilsnit for vandværket. Rentvandskvaliteten viser ingen organiske mikroforureninger. I råvandet er der stabilt indhold af jern, ammonium og mangan og et stigende indhold af aggressiv kuldioxid. Der er lavt indhold af chlorid og sulfat og der er ikke påvist nitrat. Der er arsen i råvandet men under grænseværdien. Råvandet kræver almindelig vandbehandling. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 71

72 Geologisk profilsnit for St. Arden Vandværk i hele indvindingsoplandets længde. Se tegnforklaring s Nedenstående kort viser grundvandets alder fra det falder som regn til det pumpes op i boringen. Det yngste vand findes tættest ved boringen, som det fremgår af nedenstående kort. Den gennemsnitlige alder af vandet er ca. 54 år. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_grid_gvand_alder_2014 0, Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Grundvandets alder i det grundvandsdannende opland GST 1km 72 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

73 3) Sårbarhed og udpegninger Det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til St. Arden Vandværk er kun delvist udpeget som nitratfølsomt område, som det fremgår af nedenstående kort. Sårbarheden er af Naturstyrelsen vurderet og kortlagt udfra magasin 4 for størstedelen af oplandet, som også er det magasin vandværket indvinder fra. Hele det boringsnære beskyttelsesområde, BNBO, er udpeget som nitratsårbart for St. Arden Vandværk. s BNBO udredning /4/ konkluderer, at omkostningerne til stop for brug af pesticider ikke står mål med den opnåede sikkerhed som pga. BNBO ets udformning vil være relativt dyrt at beskytte. Naturstyrelsens udpegede indsatsområde samt BNBO fremgår af nedenstående kort. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring IO Indsatsområder IO Indsatsområder MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 1km Indsatsområde udpeget af Naturstyrelsen. BNBO ses som den røde afgrænsning omkring boringen. 4)Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er primært landbrug samt en del af St. Arden by. BNBO er beliggende udenfor byområde også i et landbrugsområde. Naturstyrelsens kortlægningen viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i indvindingsoplandet er på mg nitrat/l (beregnet som et gennemsnit for ) Der er 1 V1 og 1 V2 kortlagte jordforureningslokaliteter beliggende indenfor indvindingsoplandet, som muligvis udgør en risiko for grundvandet. Ingen af dem ligger indenfor BNBO. Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra boringen og nærmeste anlæg indenfor indvindingsoplandet ligger ca. 550 m væk fra boringen. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 73

74 MFK JAR (opdateret 18/6-15) Lokaliseret (Uafklaret) Udgået af kortlægning Udgået inden kortlægning V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt under F0 V2-kortlagt under F1 V2-kortlagt under F2 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland GST 1km 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger 5) Indsatser Vandværket ønsker at bevare kildepladsen så længe der er en vandkvalitet, som overholder vandkvalitetskravene. St. Arden Vandværk er ifølge kommunens vurdering på nuværende tidspunkt et basis vandværk. Dette betyder, at der ingen forventning er om udbygning, og vandværket udfører kun almindelig vedligehold af bygninger og installationer. Såfremt St. Arden Vandværk i fremtiden får problemer med drikkevandskvaliteten, da ønsker vandværket, at deres forsyningsområde overtages af et andet alment vandværk. Der foreslås ingen dyrkningsrestriktioner for St. Arden Vandværk, hvilket også gælder BNBO, da det ikke vurderes at være proportionalt med vandværkets kategori som basis vandværk samtidig er der i en stor del af det grundvandsdannende opland en god beskyttelse. Øvrige indsatser såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider samt på s med de generelle retninglinjer. 74 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

75 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Nitratsaarbarhed Magasin4 Clip mi Lille Nogen Stor Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 1km Sårbarhed i det magasin der indvindes fra Indsatser for St. Arden Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Landbrug, Skovbrug og lign. Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til forureningskilder i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Indvindingsopland friholdes for spildevandsslam eller lignende Øvrige indsatser Information til borgerne i byen om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. MFK, MFV VV/ MFK Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD og indvindingsoplande MFK har udarbejdet en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor indvindingsoplandet til St. Arden Vandværk. MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 75

76 Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkninger Øvrige indsatser fortsat Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet MFK/ VV Løbende Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD og vandværkernes indvindingsoplande Kortlægning iht. jordforureningsloven af lokaliteterne: Vejrholtmosevej 1a Myhlenbergvej 67 MFK RN V1 indsats fremtil 2020 V2 indsats er uden tidsplan MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer i OSD og indvindingsoplande. Ud for de enkelte lokaliteter fremgår vidensniveau samt den fremtidige indsats (indledende eller udvidet undersøgelse) V2 - Indledende undersøgelse V1 - Indledende undersøgelse Overvågning Handlingsplan VV Der udarbejdes en handlingsplan for nedlæggelse og overtagelse af vandværket ved kvalitetsproblemer med nitrat på mere end 37,5 mg/l og/eller pesticidindhold på mere end 2/3 af grænseværdien for det pågældende pesticid. Grundvandskvalitet VV Udviklingen af nitrat, jern og sulfat følges tæt, når der årligt indkommer analyseresultater. Pejling af grundvandsspejl VV Grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det registreres om der sker markant fald i vandspejlet. Opfølgning skal årligt have en status for indsatserne fra vandværket. VV/ MFK Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

77 Valsgård Vandværk 1) Beskrivelse af vandværket Valsgård Vandværk har 2 kildepladser beliggende henholdsvis i byen med parcelhuse som nabo (Frisdal) og lidt uden for byen med landbrugsdrift på naboarealer (Kohøj). Kildepladserne har hver 1 boring. Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt. De indvinder i dag ca m 3 årligt og forsyner 462 ejendomme. Indvindingsoplandende og de grundvandsdannende oplande er beliggende i OSD og fremgår af nedenstående kort. Det ses, at oplandene til Kohøj vandværk stort set er beliggende indenfor oplandene til Frisdal Vandværk. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype kalkmagasin D (Frisdal) (magasin 4) (Kohøj) sandmagasin (magasin 3) A OSD områder (fra DAI) OSD GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland Vandværkets placering, oplande og område med særlig drikkevandinteresse OSD. GST 2km 2) Geologi og vandkvalitet Frisdal Vandværk På næste side er optegnet et geologisk profil for Frisdal vandværk. Geologien i området viser, at der ved kildepladsen over kalkmagasinet findes sand- og lerlag af varierende tykkelse. Indvindingen foregår fra det dybtliggende kalkmagasin. Der indvindes reduceret grundvand af vandtype D uden nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Lerlaget er forholdsvis tykt i hele indvindingsoplandet. Råvandets indhold af jern, mangan og ammonium kræver alm. vandbehandling. Drikkevandskvaliteten er god. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 77

78 Geologisk profilsnit for Valsgård Vandværk Frisdal i hele indvindingsoplandets længde. Se tegnforklaring s Kohøj Vandværk Nedenfor er optegnet et geologiske profil for Kohøj Vandværk. Geologien i området viser, at der ved kildepladsen over sandmagasinet, der indvindes fra, findes sand- og lerlag af varierende tykkelse. Der er ifølge Naturstyrelsen samlet lerlagstykkelse på op til ca. 20 meter over grundvandsmagasinet. Indvindingen sker fra et dybtliggende sandmagasin magasin 3. Der indvindes oxideret grundvand af vandtype A indeholdende nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Råvandets indhold af jern, mangan og ammonium kræver ikke vandbehandling. Der er svagt forhøjet og svagt stigende indhold af nitrat. Geologisk profilsnit for Valsgård Vandværk Kohøj i hele indvindingsoplandets længde. Se tegnforklaring s Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

79 Grundvandet til Frisdal Vandværk dannes fra 700 meter til 5 km væk fra boringen. Der dannes ikke vand, der er mindre end 25 år undervejs til boringen. Det yngste vand findes tættest ved boringen. Grundvandet til Kohøj vandværk dannes heller ikke lige ved vandværkets boring, men 300 meter til 1,2 km væk fra boringen. Stort set alt vandet der dannes til boringen er mellem 25 og 50 år undervejs. Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk MFK_grid_gvand_alder_2014 0, GST 2km Grundvandets alder i det grundvandsdannende opland. 3) Sårbarhed og udpegninger Hele det grundvandsdannende opland, indvindingsoplandet og BNBO til Kohøj Vandværk er sårbart og udpeget af Naturstyrelsen som indsatsområde (IO), som det fremgår af kortet på næste side. Af kortet ses ligeledes, at området omkring Frisdal Vandværk er vurderet til ikke at være sårbart, og derfor ikke er udpeget som indsatsområde. Først 900 meter nord for boringen ved Frisdal Vandværk er der områder i indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland, som er vurderet til at have nogen sårbarhed overfor nitrat og derfor er udpeget som indsatsområde af Naturstyrelsen. s BNBO udredning /4/ konkluderer, at der er behov for restriktioner mht. anvendelsen af pesticider og nitrat ved Kohøj Vandværk, men ikke ved Frisdal Vandværk. BNBO fremgår af kortet på næste side. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 79

80 IO Indsatsområder IO Indsatsområder BNBO fra DAI Polygon Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk GST 2km Indsatsområde udpeget af naturstyrelsen. BNBO ses som den røde afgrænsning omkring boringerne. MFK JAR (opdateret 18/6-15) Lokaliseret (Uafklaret) Udgået af kortlægning Udgået inden kortlægning V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt under F0 V2-kortlagt under F1 V2-kortlagt under F2 Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring MFK_vandvaerker Vandværk GST 1km 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger 80 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

81 4)Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i indvindingsoplandet til begge vandværker er primært landbrug. Til Frisdal er der desuden Valsgård By samt en del af Øster Doense by helt nordligt i oplandet. Resten er fortrinsvis veje og levende hegn. Nitratudvaskning fra rodzonen er ifølge Naturstyrelsens kortlægningsrapport >100 mg/l (beregnet som et gennemsnit for ). Der er 1 V2 samt 1 V1 og V2 kortlagte jordforureningslokaliteter, hvor der muligvis er en risiko for grundvandet, beliggende indenfor indvindingsoplandet til Frisdal Vandværk. Ingen af dem ligger indenfor BNBO. Ved Kohøj Vandværk er de kortlagte forureninger udgået af kortlægningen. Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra boringen til Frisdal Vandværk. Nærmeste nedsivningsanlæg i indvindingsoplandet ligger ca. 700 meter fra Frisdal vandværks boring. Muligvis ligger der nedsivning indenfor 300 meter fra Kohøjs Vandværks boring. Det skal undersøges, hvor de er lokaliseret samt om de udgør en risiko for forurening af vandværket. Området hvor der skal gøres en særlig indsats er markeret med orange stiblet linje. BNBO er ligeledes markeret for boringen ved Kohøj Vandværk, som den røde afgræsning omkring boringen. 200m Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 81

82 5) Indsatser Vandværket ønsker som udgangspunkt at bevare begge kildepladser. For at den gode vandkvalitet bibeholdes skal der som minimum laves en indsats i BNBO til Kohøj Vandværk, som er udpeget som IO. I området er der grundvandsdannelse til både boringen ved Kohøj samt Frisdal Vandværk. Det er et vigtigt område at beskytte fordi det både beskytter boringen ved Frisdal og boringen ved Kohøj. Den største del af det grundvandsdannende opland der ligger tættest på Frisdal er vurderet til at være nitratfølsomt. Området ligger dog langt væk fra boringen. Hele det grundvandsdannende opland til Kohøj Vandværk er vurderet nitratfølsomt. Udvaskningen i dag er høj, da området er landbrugsjord. Derfor overvejer vandværket at sikre et større areal end BNBO til Kohøj vandværk, men BNBO prioriteres nu. Omkostningerne til at lave dyrkningsrestriktioner Indsatser for Valsgård Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat og pesticider Reduktion af nitratudvaskningen til mg/l og ingen anvendelse af pesticider på marker indenfor BNBO til Kohøj Vandværk. Arealet er på ca. 4 ha. VV Senest ved udgangen af 2019 Vandværket skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området (med undtagelse af private haver ). Aftalerne tinglyses. Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. i et større område skal sammenholdes med omkostningerne til en evt. ny kildeplads. Der skal indgås dyrkningsaftaler på arealerne i BNBO til Kohøj Vandværk. Arealerne, som berøres, er markeret på kort på foregående side, som særlig indsatsområde. Aftalerne skal sikre, at nitratudvaskningen maksimalt udgør mg nitrat/l udvasket fra rodzonen, samt at der ikke anvendes pesticider. Aftalerne skal tinglyses. Den endelige afgrænsning fastlægges ved indgåelse af aftaler med de berørte lodsejere, men således at erhvervsarealerne i det særlige indsatsområde er indeholdt i aftalen. Vandværket har ansvaret for indgåelse af aftaler samt tilsynet med at de overholdes. Øvrige indsatser såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider samt på s med de generelle retninglinjer. I BNBO til Kohøj Vandværk er der ungt grundvand, stor sårbarhed overfor nitrat samt grundvandsdannelse til begge vandværker. Desuden er nitratkoncentrationen svagt forhøjet i råvandet (8,9 mg/l i 2015). Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat (rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a) Der gives erstatning fra Vandværket i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. Landbrug, Skovbrug og lign. Andre forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse ift. forureningskilder i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Indvindingsopland friholdes for spildevandsslam eller lignende MFK, MFV 82 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD og indvindingsoplande.

83 Øvrige indsatser Nedsivningsanlæggene på Rostrupvej 32, 34 og 39 skal lokaliseres og vurderes i forhold til vandværkets boring MFK 2018 Anlæggene udleder muligvis indenfor 300 meter og risikoen for forurening af boringen skal undersøges Information til borgerne i byen om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet VV/ MFK MFK/ VV 2018 MFK har udarbejdet en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande i Valsgård by. Løbende MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området. Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD og vandværkernes indvindingsoplande Kortlægning iht. jordforureningsloven af lokaliteterne: Storegade 18 Hovedgaden 2 Overvågning Grundvands- og drikkevandskvaliteten MFK RN V1 indsats fremtil 2020 V2 indsats er uden tidsplan MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer i OSD og indvindingsoplande. Ud for de enkelte lokaliteter fremgår vidensniveau samt den fremtidige indsats (indledende eller udvidet undersøgelse) V2 - udvidet undersøgelse V1 og V2 - Udvidet undersøgelse VV Udviklingen af nitrat, jern, sulfat og pesticider følges tæt, når der indkommer analyseresultater. Pejling af grundvandsspejl VV Grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det registreres om der sker markant fald i vandspejlet. Opfølgning skal årligt have en status for indsatserne fra vandværket. VV/ MFK Ejendomme berørt af indsatser vedr. nitrat og/eller pesticider : 8 d, Valsgård By, Valsgård 2 h, Valsgård By, Valsgård 4 bø, Valsgård By, Valsgård 4f, Valsgård By, Valsgård Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 83

84 Ø. Doense Vandværk 1) Beskrivelse af vandværket Ø. Doense Vandværk indvinder vand fra 1 boring. Vandværket har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt. De indvinder i dag godt m 3 årligt og forsyner 150 ejendomme. Hele indvindingsoplandet og hele det grundvandsdannende opland er beliggende i OSD og fremgår af nedenstående kort. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype kalkmagasin D (magasin 4) OSD områder (fra DAI) OSD GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Almene Vandforsyninger Almen vandforsyning Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland Vandværkets placering, oplande og område med særlig drikkevandinteresse OSD. GST 2) Geologi og vandkvalitet Ø. Doense Vandværk indvinder fra kalkmagasinet. Geologien i området viser, at der ved vandværket over kalkmagasinet findes sand- og lerlag af varierende tykkelse. Øverst på næste side er vist et geologisk profilsnit for vandværket. Råvandskvaliteten er god, med lavt indhold af sulfat og chlorid og ikke påvist nitrat. Normal vandbehandling med iltning og enkeltfiltrering kan sikre overholdelse af kvalitetskravene for drikkevand. 84 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

85 Geologisk profilsnit for Ø. Doense Vandværk i hele indvindingsoplandets længde. Se tegnforklaring s Alderen på grundvandet fremgår af nedenstående kort. Den yngste vand findes tættest på boringen. Den gennemsnitlige alder er på ca. 61 år fra det falder som regn til det pumpes op i boringen. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Almene Vandforsyninger Almen vandforsyning MFK_grid_gvand_alder_2014 0, Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Grundvandets alder i det grundvandsdannende opland GST Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 85

86 3) Sårbarhed og udpegninger Det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet til Ø. Doense Vandværk er kun delvist udpeget som nitratfølsomt område, som det fremgår af nedenstående kort. Sårbarheden er af Naturstyrelsen vurderet og kortlagt udfra sandmagasinet, magasin 3, mens vandværket indvinder fra det dybere kalkmagasin. Hele det boringsnære beskyttelsesområde er ikke udpeget som nitratsårbart for Ø. Doense Vandværk. s BNBO udredning /4/ konkluderer, at restriktioner mht. anvendelsen af pesticider i BNBO ikke står mål med den opnåede sikkerhed. Naturstyrelsens udpegede indsatsområde samt BNBO fremgår af nedenstående kort. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring IO Indsatsområder IO Indsatsområder Almene Vandforsyninger Almen vandforsyning Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon Indsatsområde udpeget af Naturstyrelsen. BNBO ses som den røde afgrænsning omkring boringen. GST 4)Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er primært landbrug, dog er Vebbestrup og en del af Ø. Doense by ligeledes beliggende i indvindingsoplandet. Derudover er et større industriområde med Rockwool beliggende i oplandene. BNBO er beliggende udenfor byområde i et landbrugsområde. Naturstyrelsens kortlægningen viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i indvindingsoplandet er på mg nitrat/l (beregnet som et gennemsnit for ) Der er 1 uafklaret jordforurening samt 3 V1 og 2 V2 kortlagt jordforureningslokaliteter beliggende indenfor indvindingsoplandet, som muligvis udgør en risiko for grundvandet. Ingen af disse er beliggende indenfor BNBO. Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra boringen og nærmeste anlæg indenfor indvindingsoplandet er ca 600 meter fra boringen. 86 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

87 MFK JAR (opdateret 18/6-15) Lokaliseret (Uafklaret) Udgået af kortlægning Udgået inden kortlægning V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt under F0 V2-kortlagt under F1 V2-kortlagt under F2 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Almene Vandforsyninger Almen vandforsyning Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 87

88 5) Indsatser Vandværket ønsker at bevare kildepladsen så længe der er en vandkvalitet, som overholder vandkvalitetskravene. Ø. Doense Vandværk er ifølge kommunens vurdering på nuværende tidspunkt et basis vandværk. Dette betyder, at der ingen forventning er om udbygning, og vandværket udfører kun almindelig vedligehold af bygninger og installationer. Såfremt Ø. Doense Vandværk i fremtiden får problemer med drikkevandskvaliteten, da skal vandværket overtages eller sammenlægges med et andet alment vandværk. Der foreslås ingen dyrkningsrestriktioner for Ø. Doense Vandværk, hvilket også gælder BNBO, da det ikke vurderes at være proportionalt med vandværkets kategori som basis vandværk. Boringsnært er der en god beskyttelse. Øvrige indsatser såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider samt på s med de generelle retninglinjer. GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Almene Vandforsyninger Almen vandforsyning Nitratsaarbarhed Magasin4 Clip mi Lille Nogen Stor Grundvandsdannende opland ( ) GVO Grundvandsdannende opland Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland BNBO fra DAI Polygon GST Sårbarhed i det magasin der indvindes fra 88 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

89 Indsatser for Ø. Doense Vandværk Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Landbrug, Skovbrug og lign. forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til forureningskilder i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Indvindingsopland friholdes for spildevandsslam eller lignende Industri - forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med Rockwool MFK, MFV MST/ MFK Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD og indvindingsoplande. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD og indvindingsoplande Rockwool er beliggende i Ø. Doense Vandværks indvindingsopland og grundvandsdannende opland. vil i samarbejde med Miljøstyrelsen udarbejde en plan for særlige fokusområder ved MST s miljøtilsyn på virksomheden Øvrige indsatser Information til borgerne i byen om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. VV/ MFK 2018 MFK har udarbejdet en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor indvindingsoplandet til Ø. Doense Vandværk. MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet MFK/ VV Løbende Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 89

90 Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD og vandværkernes indvindingsoplande MFK Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer i OSD og indvindingsoplande. Kortlægning iht. jordforureningsloven af lokaliteterne: Rockwool A/S Stenstrupvej 2 Stenstrupvej 1 Stenstrupvej 4 Hobrovej 53, 55 og 55A RN V1 indsats fremtil 2020 V2 indsats er uden tidsplan Ud for de enkelte lokaliteter fremgår vidensniveau samt den fremtidige indsats (indledende eller udvidet undersøgelse) Uafklaret (undersøges i 2016) V1 - Indledende undersøgelser V2 - Udvidet undersøgelse V1 og V2 - Indledende undersøgelse V1 - Indledende undersøgelser Overvågning Handlingsplan VV Der udarbejdes en handlingsplan for nedlæggelse og overtagelse af vandværket ved kvalitetsproblemer med nitrat på mere end 37,5 mg/l og/eller pesticidindhold på mere end 2/3 af grænseværdien for det pågældende pesticid. Grundvandskvalitet VV Udviklingen af nitrat, jern og sulfat følges tæt, når der årligt indkommer analyseresultater. Pejling af grundvandsspejl VV Grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det registreres om der sker markant fald i vandspejlet. Opfølgning skal årligt have en status for indsatserne fra vandværket. VV/ MFK Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

91 DEL 3 REDEGØRELSE Resume af grundvandskortlægningen Grundlaget for indsatsplanen beror på en detailkortlægning af geologi og grundvand gennemført af Naturstyrelsen. I denne del gives et sammendrag af resultaterne fra kortlægningen af geologien, hydrologien, grundvandskemien, sårbarheden og arealanvendelsen. Kortlægningen er mere detaljeret afrapporteret i Naturstyrelsens redegørelsesrapport/1/, men opsummeres her for at give et overblik over beskyttelsen af grundvandet og de trusler, som grundvandet er udsat for. Dette afsnit er bygget op omkring Naturstyrelsens kortlægningsrapport, som er gennemført i overensstemmelse med vandforsyningslovens 11 og 11a. har suppleret kortlægningen i overensstemmelse med vandforsyningslovens 13a. Dette supplement omfatter en udpegning og vurdering af de boringsnære beskyttelsesområder BNBO for at forhindre eller begrænse risikoen for forurening i boringernes nærområde i henhold til Naturstyrelsens anbefalinger. Beregningerne fremgår af /3/ og /4/. Geologien og grundvandsmagasinerne Geologisk set består området overvejende af et højtliggende, storbakket morænelandskab, der strækker sig syd-nord fra Mariagerfjord til nord for Støvring. Ved Rold Skov i nord er højdedraget op til 100 m over havet. Bakkedraget er i randen gennemskåret af ådale og erosionsdale. Mod øst er terrænet lavere, hvor den lavereliggende Willestrup Å dal findes. De geologiske forhold i morænelandskabet er præget af randmoræner med skråtstillede lag og komplekse strømningsmønstre. Grundvandsressourcen kan karakteriseres ved, at der er tale om en samlet forholdsvis stor ressource, som fordeler sig på tre kvartære grundvandsmagasiner samt kalk. Magasinerne er i nogle områder hydraulisk sammenhængende. Dybest kalkmagasinet, derover det primære sandmagasin og øverst de øvre sandmagasiner. Kun et enkelt vandværk indvinder vand fra det øverste magasin. 5 vandværker indvinder vand fra det primære magasin, som er det nederste sandmagasin bestående af smeltevandssand fra kvartæret. Kalkmagasinet er det mest betydningsfulde grundvandsmagasin i området og hovedparten af vandværksboringerne i området indvinder herfra. Laget findes i hovedparten af området og har i den centrale og østlige del af området tykkelser på over 100 meter, mens tykkelsen langs den vestlige rand af området er mindre end 30 m. Lerlagstykkelsen over det primære magasin er meter i store dele af området, men der er også områder uden dæklag. Ved Thostrup, Kielstrup og i den vestlige del af området er der over 30 m ler. Lerlagstykkelsen over kalkmagasinet svarer i fordeling stortset til magasin 3, men der er dog større sammenhængende områder med tykkelser på over 30 m, især mod vest. Der er også områder uden dæklag, især mod nordøst. Kvaliteten af grundvandet Grundvandskvaliteten er præget af en relativ dyb indtrængning af nitrat, helt ned i de nederste magasiner. De høje nitratforkomster er primært relateret til, hvor det overliggende lerdække er tyndt. Der ses dog også enkelte høje nitratforekomster, hvor der er tolket tykt lerdække. Der er fundet både reducerede og oxiderede vandtyper hvilket viser, at beskyttelsen af magasinet er meget varierende, og at det overordnet er sårbart over for påvirkninger fra overfladen, særligt i den østlige og centrale del af aktivitetsområdet. Der er gjort fund af miljøfremmede stoffer i form af pesticider og chlorerede opløsningsmidler i enkelte boringer i området, herunder en indvindingsboring til Arden Vandværk. Af naturligt forekommende stoffer ses der relativt høje værdier for arsen i den centrale og sydlige del af OSD Valsgård samt i indvindingsoplandet til Lille Arden Vandværk og St. Arden Vandværk. Forvitringen af grundvandet viser samtidig, at grundvandet i det primære grundvandsmagasin er påvirket af arealanvendelsen. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 91

92 Sårbare områder Naturstyrelsen har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsforekomsternes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På baggrund heraf har Naturstyrelsen udpeget nitratfølsomme indvindingsområder, hvor udvaskningen af nitrat udgør en risiko for forurening af grundvandet. Vurderingen har baggrund i både geologien, grundvandets kemi, grundvandsdannelse og strømningsretning og OSD. Både OSD Rold Skov Syd og OSD Valsgård vurderes i størstedelen af OSD at være sårbare overfor påvirkningen fra terræn. I de vestlige og sydlige dele af begge OSD er ses dog sammenhængende områder med lille sårbarhed. Alle vandværkernes indvindingsoplande er vurderet hel eller delvis nitratsårbart. Sårbarheden fremgår af kortet herunder. Nitratsårbarhed i området /1/ 92 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

93 Områdeudpegninger OSD Det område med særlige drikkevandsinteresser OSD, der er udpeget som følge af den geologiske kortlægning fremgår af nedenstående kort. I forbindelse med kortlægningen er der opnået større viden om området, der har medført, at områdeafgræsningerne er vurderet og justeret i forhold til nyeste viden. OSD er primært tilrettet ud fra grundvandets strømningsretning for at sikre, at der ikke løber vand ind i OSD. Herved kommer vandværker, der ligger indenfor OSD, til at have deres opland indenfor OSD. Der er endvidere taget hensyn til udbredelsen af de primære magasiner, særligt magasin 3 og 4, hvor alle områdets vandværker indvinder fra. Ændringer af OSD fremgår af nedenstående kort. Indvindings- og grundvandsdannende oplande Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkernes indvindingsboringer. De grundvandsdannende oplande er de infiltrationsområder, hvor der siver vand ned fra de terrænnære lag og strømmer til indvindingsboringerne. Størrelsen af oplandene er afhængig af indvindingsmængdens størrelse og den tilladte indvindingsmængde for vandværkerne er anvendt. De grundvandsdannende opland udgør en vari- OSD og tidligere OSD ved aktivitetsområde Rold Skov Syd og Valsgård /1/. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 93

94 erende andel af de samlede indvindingsoplande, men generelt findes de grundvandsdannende oplande inden for store dele af indvindingsoplandenes udstrækning. Indvindingsoplandene til vandværkerne er ændret betydeligt med kortlægningen, fordi de er udarbejdet på baggrund af en grundvandsmodel der bedre beskriver udformningen, ændret indvindingsstrategi hos nogle vandværker samt en ny vejledning til udpegningen som i højere grad fører oplandende til vandskel. Indsatsområder IO Indsatsområderne IO udpeges i de områder, der er kortlagt som nitratfølsomme indvindingsområder NFI, og sker med hensyntagen til arealanvendelsen. I området er IO stort set det samme som NFI, da der ikke er større sammenhængende områder med beskyttede natur eller fredskov, der skal udtages. Kun den del af NFI der ligger i Rold Skov, som er den nordlige del af aktivitetsområdet, indgår ikke i IO. Alle områdeudpegninger fremgår af nedenstående kort Indsatsområde IO i OSD og indvindingsoplande /1/. 94 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

95 Arealanvendelse Landbrug Landbrug dominerer arealanvendelsen i aktivitetsområde Rold Skov Syd, men der er også en større andel af skov, da den nordlige del af aktivitetsområdet strækker sig ind i Rold Skov. Landbruget udgør ca. 67%, skovarealer 17%, naturområder 8 % og befæstet/bebygget areal 5 % af aktivitetsområdet. Den potentielle nitratudvaskning fra rodzonen i aktivitetsområdet er beregnet for de enkelte markblokke som et gennemsnit for Udvaskningen varierer meget indenfor området, idet den lavest udvaskning findes mod nord ved Rold Skov samt mod syd ved Mariager Fjord. Derudover kan der lokalt være ændrede forhold, som giver en ændret udvaskning af nitrat i forhold til Udvaskningen indenfor området ses af nedenstående kort. Der er generelt i området en forholdsvis intensiv landbrugsdrift med stor nitratudvaskning til følge. Den gennemsnitlige nitratudvaskning for aktivitetsområdetområdet er langt over drikkevandskvalitetskravet på 50 mg nitrat/l. Den gennemsnitlige nitratudvaskning for området er på 82 mg nitrat/l for de arealer der indberettes til landbrugsregistre. Nitratudvaskningen inkl. skov og naturarealer vil således være noget lavere. Grundvandsmagasinerne er påvirket af nitrat - ikke kun de øvre magasiner, men helt ned til de dybeste grundvandsmagasin er der lokalt indtrængning af nitrat. Derudover er flere boringer i aktivitetsområdet belastet af pesticider. Her er dog tale om et niveau under grænseværdien. Arealanvendelsen sammenholdt med områdets følsomhed i forhold til nitrat indikerer overordnet, at der er behov for beskyttende foranstaltninger i forhold til landbrugets forureningskilder. Nitratudvaskningen som gennemsnit fra /1/. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 95

96 Kommunalt ejede arealer i OSD Der benyttes ikke pesticider på kommunalt ejede arealer i OSD og indvindingsoplande. Ved eksisterende forpagtningsaftaler tinglyses dyrkningsdeklarationer i takt med at aftalerne skal fornyes. Ved opkøb af nye arealer tinglyses dyrkningsdeklarationer vedrørende gødningsforbrug og pesticidfri drift i overensstemmelse med målsætningen. Spildevandsslam brugt til jordforbedring Spildevandsslam kan indeholde stoffer, som er uønskede i grundvandet. Det vil især være vandopløselige stoffer som medicinrester og hormonlignende stoffer. Landmænd opfordres derfor til ikke at benytte slam til jordforbedring i OSD og i vandværkernes indvindingsoplande. Spildevandsforsyningen i, Mariagerfjord Vand a/s, har vedtaget en politik om at de ikke udbringer deres eget spildevandsslam på landbrugsjord indenfor OSD, indvindingsoplande til almene vandværker samt i Natura 2000 områder. Skov-og naturområder Skovrejsning er et effektivt værktøj til grundvandsbeskyttelse, fordi nitratudvaskningen under løvskov er lav, som det fremgår af nedenstående tabel. Samtidig anvendes der stort set ikke pesticider. I forbindelse med kommunens landbrugstilsyn vil kommunen informere om muligheden for skovrejsning og i den forbindelse specielt fremhæve vandværkernes grundvandsdannende områder som særlige vigtige at prioritere. Der er i kommunen udlagt skovrejsningsområder, som det fremgår af kortet på næste side. Områderne er under revision, så der i fremtiden kommer flere nye skovrejsningsområder. Såfremt der fremkommer konkrete ønsker om at rejse skov fra lodsejere og områdets vandværker, vil kommunen vurdere muligheden for at optage nye skovrejsningsområder i forbindelse med den næste revision af kommuneplanen. På kortet ses også områder, hvor skovrejsning ikke er ønsket. Områderne er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Vurderingen af vandindvindingernes påvirkning af naturområder og vandløb sker i forbindelse med meddelelse af tilladelse til de enkelte indvindinger. Arealtype Jordtype Nettonedbør mm Aktuel fordampn. mm Kvælstofudvaskn. (kg N/ha) Nitratkonc. rodzonen (mg/l) Nåleskov Sand Løvskov/blandet Sand skov/hede/natur Brak/vedvarende Sand græs/markskel Golf-/boldbane Sand Læhegn/krat Ler Åben skov Ler Åben skov sand Kvælstofudvaskning fra anden arealanvendelse end landbrug. 96 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

97 OSD områder (fra DAI) OSD 2.12 Skovrejsning Efterbehandling Skovrejsning Skovrejsningsområde Skovrejsning uønsket IO Indsatsområder IO Indsatsområder Aktivitetsområder Aktivitetsområde Husk! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet KMS Skovrejsningsområder i OSD Byområder Byområder og områder til byudvikling udgør en potentiel forureningstrussel i forhold til grundvandet. Det største byzoneområde findes ved Arden, mens der er mindre byzoner ved Vebbestrup, Rostrup, Ø. Doense, Valsgård, Oue og et helt lille ved Bramslev Bakker. Der er planlagt byvækstområder ved Arden, Valsgård og Vebbestrup. Ved etablering af nye byområder foretages ofte en midlertidig afrømning af de øverste jordlag, som er biologisk aktive og absorberende. Herved reduceres mulighederne for nedbrydning og binding af pesticider betydeligt og risikoen for nedsivning til grundvandet er særlig stor. Punktkilder og liniekilder Punktkilder kan være udslip fra tanke og kloaksystemer eller lokalt spild i forbindelse med produktion. Region Nordjylland har kortlagt mulige forurenede grunde jvf. jordforureningsloven og er gået i gang med at undersøge om der er en forurening på grundene indenfor indsatsområdet. Regionen prioriterer lokaliteter der ligger i indvindingsoplande til almene vandforsyninger, samt lokaliteter beliggende i OSD. fører tilsyn på virksomheder og på landbrugsejendomme med husdyr. Plantedirektoratet udfører tilsyn på landbrugsejendomme med planteavl. Punktkilder kortlagt efter jordforureningsloven Det er Region Nordjylland, der i henhold til Jordforureningsloven tager stilling til kortlægning og en evt. efterfølgende offentlig indsats. Den offentlige indsats kan omfatte udvidede undersøgelser og afværgeprojekter herunder monitering og drift af igangværende projekter. Når en ejendom er kortlagt på vidensniveau 1 V1 er der en faktisk viden om, at der har været aktivitet på ejendommen som gør, at den kan være forurenet. Når ejendommen er kortlagt på vidensniveau 2 V2 er der konstateret forurening Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 97

98 på ejendommen. Hvis en ejendom er uafklaret har der måske været forurenende aktivitet, men ejendommen er endnu ikke vurderet efter Jordforureningsloven. I planens Del 2 er alle registrerede jordforureninger i vandværkernes indvindingsoplande nævnt. Kortlægningerne ændrer sig løbende efterhånden som der iværksættes indsatser. I det enkelte vandværks indvindingsopland kan der være lokaliteter, der er registreret som udgået før kortlægning. Her har Region Nordjylland vurderet, at lokaliteten ikke skulle kortlægges efter Jordforureningsloven, og dermed heller ikke er omfattet af Region Nordjyllands offentlige indsats. Der er ligeledes lokaliteter, som er kortlagt efter Jordforureningsloven, men ikke omfattet af Region Nordjyllands offentlige indsats. Disse lokaliteter er ikke nævnt i denne indsatsplan. Region Nordjylland har på nuværende tidspunkt ikke afsluttet kortlægningen af lokaliteter efter Jordforureningsloven i. Region Nordjylland prioriterer kortlægning, undersøgelser og oprydning rettet mod grundvandet i såvel OSD samt indvindingsoplande til almene vandværker udenfor OSD. De kortlagte jordforureninger i OSD og alle indvindingsoplande fremgår af nedenstående kort. OSD områder (fra DAI) OSD MFK JAR (opdateret 18/6-15) Lokaliseret (Uafklaret) Udgået af kortlægning Udgået inden kortlægning V1-kortlagt V2-kortlagt V2-kortlagt under F0 V2-kortlagt under F1 V2-kortlagt under F2 GEUS Boringer (online) Vandværksboring Vandværksboring Indvindingsopland ( ) Indvindingsopland Jordforureninger i OSD og indvindingsoplande. Husk! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet KMS 98 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

99 Kommunalt tilsyn med virksomheder og landbrug fører tilsyn med virksomheder efter kravene i Miljøbeskyttelsesloven og tilsyn på landbrugsejendomme efter kravene i Miljøbeskytteksesloven og Husdyrgodkendelsesloven. Tilsynene skal have fokus på grundvandsbeskyttelse, således at der er fokus på lokalisering af ubenyttede brønde og boringer, indretning af vaske- og fyldpladser, oplag af grundvandstruende kemikalier eller stoffer, og anden grundvandstruende adfærd. Tilsynsfrekvensen følger bestemmelser fastlagt i aftale mellem KL og Miljøstyrelsen. På pladser, hvor der tankes benzin og dieselolie, er det i grundvandsdannende områder særligt vigtigt, at der er tæt underlag og at evt. spild ledes til beholder. Spildevandsledninger Levetiden for kloakker er maksimalt 100 år, men afhængig af materialer, kan der på et tidligere tidspunkt være risiko for lækage. Mariagerfjord Vand a/s varetager spildevandsforsyningen. Kloakker beliggende i det grundvandsdannende område til et vandværk skal prioriteres højt i renoveringsplanen. Udover risikoen for lækage fra kloakker, kan der være risiko for overløb fra rensningsriste eller overløb og nedsivning fra regnsvandsbassiner/ forsinkelsesbassiner. Regnvandsbassiner skal derfor etableres med fast bund, såfremt de ligger i OSD eller et indvindingsopland til et alment vandværk. Ved etablering af nye bassiner og spildevandsledninger skal der tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen og nærhed til indvindingsboringer. Der bør holdes en afstand af 300 meter svarende til den hygiejniske beskyttelseszone. Ubenyttede brønde og boringer Ubenyttede brønde og boringer udgør en trussel mod grundvandet, da de kan give uønskede stoffer uhindret adgang til grundvandet. Vandværkerne skal oplyse kommunen om nye tilslutninger og samtidig skal vandværkerne opfordre tidligere enkeltindvindere til at sløjfe en ubenyttet brønd eller boring. Kommunen vil arbejde for at der i Vandrådet i i fællesskab lægges en strategi for, hvordan ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes. Det kan f.eks. være i form af indhentning af tilbud på en pulje af sløjfninger. Kommunens politik er, at der ikke gives tilladelse til indvinding af grundvand fra en boring eller brønd, der er blevet tilovers, til sekundære formål som f.eks. havevanding og bilvask Jordvarmeanlæg Jordvarmeanlæg findes både som vandrette og lodrette anlæg. I vandrette anlæg udgøres varmeveksleren af en væskefyldt slange, som ligger vandret i jorden ca. 90 cm under jordoverfladen. Lodrette anlæg etableres i boringer, som typisk er op til ca meter dybe. For begge anlæg kan der ved brud udsive væske, som indeholder frostsikringsmiddel. Vandrette anlæg vurderes ikke at udgøre en risiko for forurening af grundvandsressourcen og nuværende vandforsyningsboringer, hvis bestemmelser og normale afstandskrav i gældende bekendtgørelser overholdes. Ved boringsbaserede lodrette anlæg vurderes det, at der er risiko for forurening. Ud over forurening med selve frostvæsken vil boringen kunne udgøre en transportvej for anden forurening fra jordoverfladen til de dybe primære grundvandsforekomster, der anvendes til drikkevandsforsyning: Dårligt udførte eller vedligeholdte boringer udgøre en transportvej for forurening Afstandskravet til almene vandforsyningsboringer er som udgangspunkt minimum 300 m for et lodret jordvarmeanlæg, men kravet kan skærpes, hvis det skønnes nødvendigt (Jordvarmebekendtgørelsens 8 stk.2) vil som hovedregel skærpe afstandskravene til at omfatte hele indvindingsoplandet til vandforsyningsboringen, da Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 99

100 en forurening indenfor indvindingsoplandet vil kunne forurene den pågældende boring. I vurderingen af det nødvendige afstandskrav, vil indgå hydrogeologiske oplysninger, jordvarmeanlæggets karakter, herunder størrelse og antallet af boringer, og vandforsyningsboringens betydning i den fremtidige vandforsyning i kommunen. Endelig vil nødvendigheden af etablering af lodrette jordvarmeanlæg indgå i vurderingen. Varmeforsyningen kan normalt sikres på anden måde, hvor der ikke er risiko for grundvandsforurening, fx. ved etablering af vandrette jordvarmeanlæg eller tilslutning til fjernvarme. 100 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

101 Ordforklaring Almene vandværker BNBO Dyrkningsdeklarationer Grundvandsdannende oplande Grundvandsforekomster Ikke almene vandværker Indsatsområder Indvindingsopland Jordbundsforhold Jupiter Kvartær Kvælstofudvaskning Miljøbeskyttelseslovens 24 Anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme. Boringsnære beskyttelsesområder. Disse kan udlægges omkring almene vandværkers aktive vandindvindingsboringer. Inden for BNBO kan lovlige bestående forhold, som vurderes at udgøre en konkret trussel for vandforsyningsboringen reguleres. En dyrkningsaftale eller en dyrkningsrestriktion, som tinglyses på en ejendom. Det grundvandsdannende opland til en grundvandsforekomst omfatter hele det areal på jordoverfalden, hvor nedbør der infiltrerer, tilgår grundvandsforekomsten. Udgør den nuværende og fremtidige drikkevandsressouce. Anlæg som forsyner 3-9 husholdninger (mindre fællesanlæg) eller 1-2 husholdninger (enkeltvandforsyningsanlæg). Indsatsområder er de områder, hvor det skal vurderes om der er behov for en supplerende indsats ud over den generelle grundvandsbeskyttelse for at opretholde en tilfredsstillende vandkvalitet, som er egnet til produktion af drikkevand. Et indvindingsopland til en boring omfatter det område i den grundvandsforekomst der indvindes fra, hvor vandet strømmer mod indvindingsboringen. Jordbundsforholdene er det samlede udtryk for virkningen af en række elementer som teksturforhold (fx sand eller ler), porøsitet, kemiske forhold m.v. En fælles offentlig national database for geologi, grund- og drikkevand. Den yngste geologiske periode, der omfatter de seneste 2,6 mio. år. Perioden veksler mellem istider og mellemistider. Aflejringer i denne yngste, geologiske tid kaldes for kvartære aflejringer og foregår stadig. Kvælstof er et vigtigt næringsstof for planter og dyr. Det er dog ikke alt kvælstof, som optages af planterne og en del af det passe rer forbi planternes rødder og med vandet videre til bl.a. grundvandet. 24. Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller ned- Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 101

102 lægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Miljobeskyttelseslovens 26a Miljøfremmede stoffer Miljømål Moniteringsboring M.u.t Nitratfronten OSD Primært grundvandsmagasin Prækvartær Punktkilder Påbud 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens 13 eller 13 a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Betegnelse for forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og/eller i koncentrationer som ikke forekommer naturligt. En koncentration af et bestemt stof eller gruppe af forurenende stoffer, som ikke bør overskrides af hensyn til be skyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Både nye og gamle boringer og brønde, der anvendes til overvågning af grundvandskvalitet og vandstand. Forkortelse af meter under terræn. Grænsen mellem iltede nitratholdige jordlag og reducerende nitratfrie jordlag. Område med særlig drikkevandsinteresse, hvor Naturstyrelsen kortlægger de nuværende og fremtidige grundvandsforekomster og deres beskyttelse Da jorden er opbygget af vekslende sand- og lerlag, vil der dannes grundvandsmagasiner i forskellige dybder. Der kan derfor ligge flere grundvandsmagasiner over hinanden. De dybereliggende magasiner kaldes de primære magasiner. De geologiske perioder, der ligger forud for den nuværende periode kvartær. Afgrænsede områder med høje koncentrationer af pesticider og andre forureningstyper/miljøfremmede stoffer. Et påbud, er en afgørelse fra en myndighed (fx en kommune), som medfører en retsvirkning for modtageren (fx en borger). Påbuddet vil typisk indeholde et krav rettet mod borgeren, og kan derfor kun gives hvis der i loven er mulighed for det (se fx i denne ordliste 102 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

103 under miljøbeskyttelseslo ven). Der sættes desuden krav til myndighederne om at et påbud skal varsles, således at man kan komme med indsigelser inden der træffes en endelig afgørelse. Rodzone Sekundært grundvandsmagasin Vandforsyningslovens 13d Vandtype Vaskeplads Rodzonen er den del af jordbunden, som indeholder levende rødder. Rodzonens størrelse udgør typisk omkring 1 meter. I de øverste jordlag kan der være lokale lerlag, der standser det nedsivende regnvand i et overliggende sandlag. Det kaldes sekundære magasiner. En kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter 13 eller 13 a indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller indgå aftale om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller vandforsyningsanlægget. Grundvandet inddeles i vandtyper, som er afhængige af redoxforholdene i magasinet. Til brug for sårbarhedskortlægningen har Naturstyrelsen defineret 4 vandtyper. Det er indholdet af ilt, nitrat, sulfat, jern og methan samt forvitringsindekset, der er bestemmende for vandtypen. En vandtype repræsenterer iltholdig vand (vandtype A), en anden repræsenterer nitratholdig vand (vandtype B), en tredje indeholder større mængder jern og sulfat (vandtype C), og den sidste type indeholder methan (vandtype D). Vandtypen indikerer beskyttelsen af grundvandsmagasinet. Hvis magasinet indeholder ilt, er det ofte et overfladenært grundvandsmagasin, som sjældent vil være beskyttet. Nitrat er også ofte relateret til overfladenære grundvandsmagasiner, som ikke er dækket af beskyttende lerlag, men nitrat kan også være trængt dybt ned i grundvandsmagasinet. Sulfat reduceres først, når ilten og nitraten er reduceret, så det sker som regel dybere i magasinet. Grundvandsmagasiner, hvor sulfat reduceres, er ofte velbeskyttede. Under stærkt reducerende forhold indeholder vandet methan og svovlbrinte. Dette vand er sjældent påvirket fra jordoverfladen. Et område, hvor sprøjteudstyr fyldes og skylles. Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 103

104 Tegnforklaring til geologisk profilsnit for vandværkerne Referencer /1/ Redegørelse for Rold Skov Syd og Valsgård, afgiftsfinanseret grundvandskortlægning 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen Aalborg /2/ Vandplan , Mariager Fjord, Hovedvandopland 1.3, Vanddistrikt Jylland og Fyn, 2011 rev. 2014, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. /3/ Beregning af boringsnære beskyttelsesområder BNBO - fællesdokument, okt. 2013, Alectia /4/ Beregning af boringsnære beskyttelsesområder BNBO - vandværksvurderinger, okt. 2013, Alectia /5/ Brev til kommuner af 6. oktober 2011 om Indsatsplaner og Miljøbeskyttelseslovens 26a., Naturstyrelsen /6/ Anslået værdiforringelse ved pålæg af restriktioner, mail fra Niras, Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

105 Bilag 1 Screening for Miljøvurdering: Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 105

106 106 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

107 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 107

108 108 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

109 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 109

110 Bilag 2 Habitatvurdering Notat Naturafdelingen Postadresse: Nordre Kajgade Hobro Tlf raadhus@mariagerfjord.dk Journalnummer: K Ref.: Rasmus Fuglsang Frederiksen Direkte tlf rafre@mariagerfjord.dk Dato: Personlig henvendelse: Rådhuset i Vurderinger efter Habitatbekendtgørelsen Natura 2000-vurdering Indsatsplanen berører ikke Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område er nr. 18 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø) og Natura 2000-område nr. 222 (Villestrup Ådal). vurderer, at indsatsplanen ikke påvirker Natura 2000-områderne negativt, og at der derfor ikke skal laves en egentlig konsekvensvurdering i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj Bilag IV-artsvurdering Kommunen har ikke nogen konkret viden om forekomster af bilag IV-arter indenfor indsatsplanens område. Det vurderes dog, at der med rimelig sandsynlighed kan forekommer yngle- og rasteområder for stor vandsalamander, spidssnudet frø, flere arter af flagermus og odder. Der er kommunens vurdering, at mulige konsekvenser af indsatsplanen (pesticidfri landbrugsdrift, potentiel reduktion af nitrat fra rodzonen til grundvand, skovrejsning m.v.) vil have en neutral til ikke-væsentlig effekt på Bilag IVarternes yngle- og rasteområder. Der vil blive taget mere konkret stilling til eventuelle påvirkninger i forbindelse med tilladelser, dispensation o.l., hvis indsatserne i indsatsplanens område kræver sådanne. 110 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård

111 NOTAT Indsatsplanen udarbejdes iht. Vandforsyningslovens 13. I henhold til 7, 9 og 11 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter (bek nr. 408 af 1. maj 2007) skal kommunen vurdere, om planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt ( 9 stk. 4). foretager derfor en vurdering af, om planen kan medføre en væsentlig påvirkning af de nærmeste Natura 2000-områder. Hvis dette er tilfældet, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af planens virkninger på områderne. Desuden skal der i så tilfælde udarbejdes en miljøvurdering af indsatsplanen ( 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936/2009). En eventuel konsekvensvurdering skal inddrage Natura 2000-planens og Vandplanens målsætninger og retningslinjer, idet indsatsplanen ikke må være til hinder for gennemførelse af planerne. Natura 2000-områder Indsatsplanens område omfatter ikke Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område er nr. 18 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø) og Natura 2000-område nr. 222 (Villestrup Ådal). Figur 1 og 2 viser indsatsplanens område med særlig indsats i forhold til Natura 2000-områder. Der er indtil 460 m. fra områder med særlig indsats ved Arden/Rold Skov og ca. 800 m. fra areal med særlig indsats ved Oue/Villestrup Ådal Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård 111

112 Figur 1: Kortet viser indsatsplanens område og nærmeste Natura 2000-områder ved Arden. Figur 2: Kortet viser indsatsplanens område og nærmeste Natura 2000-områder ved Oue. 112 Indsatsplan for Rold Skov Syd og Valsgård