Notat: Analyse af uddannelsesbehovet for AMU-målgruppen på bygge- og anlægsområdet i anledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat: Analyse af uddannelsesbehovet for AMU-målgruppen på bygge- og anlægsområdet i anledning"

Transkript

1 Notat: Analyse af uddannelsesbehovet for AMU-målgruppen på bygge- og anlægsområdet i anledning af indførelsen af Det Digitale Byggeri Udført for: Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri, BAI Udført af: Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Jan Lambrecht Andresen, Teknologisk Institut Peter Vogelius, Gain3 Aps Taastrup, 21. marts 2007 Byggeri

2 Indhold 1. Indledning AMU s målgrupper inden for byggeriet Hvilke målgrupper Eksisterende AMU uddannelser der pt. understøtter DDB Det Digitale Byggeri bygherrekravene Bygherrekravene Projektweb IKT på byggepladsen De udførende en gennemlysning ud fra et AMU perspektiv Langsigtede implikationer af DDB en diskussion Kompetencer og kvalifikationer Konkrete udfordringer til AMU kursusudbuddet Konklusion På kort sigt På lang sigt Referencer Links...26 Bilag A 2

3 1. Indledning I anledning af indførelsen af det Digitale Byggeri (DDB) fra 1. januar 2007 har Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (efterfølgende BAI ) rettet henvendelse til Teknologisk Institut for at få udført en mindre, målrettet analyse af det afledte uddannelsesbehov, for de udførende inden for bygge- og anlæg. I forlængelse heraf ønskes endvidere forslag til løsning af det nødvendige kompetenceudviklingsbehov inden for branchen. Formålet med analysen er således at oparbejde et materiale, som sætter BAI i stand til, at gennemføre hensigtsmæssige justeringer i de AMU uddannelser, der retter sig mod bygge- og anlægsbranchen som en konsekvens af digitalisering. Analysen omhandler AMU s målgruppe på bygge- og anlægsområdet, det vil sige faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere samt EUD-teknikere. BAI har endvidere formuleret en række supplerende ønsker til analysens præmisser og afgrænsning. Heraf fremgår det bl.a., at analysen og forslaget til løsning af kompetenceudviklingsbehovet skal omfatte: en fastlæggelse af målgruppens sammensætning og arbejdsopgaver (f.eks. egentlig udførende, ledere, mestre, teknikere, konsulenter og sælgere mv.) en beskrivelse af realistiske IT-kompetencekrav for de enkelte målgrupper en vurdering af eksisterende uddannelsesmål (i arbejdsmarkeds-uddannelserne) med henblik på afklaring af målenes anvendelighed i forbindelse med den nødvendige digitale kompetenceudvikling målgruppen må gennemgå under hensyn til DDB mv. udarbejdelse af forslag til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, uddannelsesstrukturer mv., der vil kunne dække digitale uddannelsesbehov, som ikke kan tilgodeses af eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser. For de to førstnævnte pinde gælder endvidere, at BAI ønsker analysen relateret til dels DDB s konkrete bygherrekrav, og dels de forventninger, som man kan have til DDB s mere langsigtede indflydelse på IT-kompetencekravene til målgruppen. Den analytiske opgave er opdelt i følgende 2 dele: For det første analyseres de i bilag 1 til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri angivne krav, som lovgivningsteknisk er kernen i DDB. I forlængelse heraf skal det undersøges, i hvilken udstrækning AMU s målgrupper bliver berørt af de ændringer, som DDB fører med sig i det daglige arbejde på byggepladserne. For det andet analyseres, hvilke påvirkninger DDB på lidt længere sigt må formodes at have på målgruppefeltet. Det identificeres, hvordan det vil ændre anvendelsen af 3

4 IKT på byggepladserne og i forlængelse heraf beskrives de forandrede kompetencekrav for AMU målgruppen. Notatet falder i 5 kapitler. Kapitel 1 indledning. I kapitel 2 gives en gennemgang af de målgrupper i byggeriet, som er relevant i forhold til AMU uddannelserne og DDB. I kapitel 3 gives der indledningsvis en kort gennemgang af de 10 bygherrekrav fra DDB, specielt med henblik på dem som kan have en relevans i forhold til AMUmålgruppen. Dernæst opridses det, hvilke lidt mere langsigtede implikationer DBK må formodes at få for teknologi anvendelse og ledelse i byggeriet, igen er fokus på byggepladsen. I kapitel 4 angives konkrete anbefalinger til fremtidige AMU kursusudbud. Konklusionen i kapitel 5 giver en opsamlingen på notatet. 4

5 2. AMU s målgrupper inden for byggeriet I det følgende er der foretaget en fastlæggelse af målgruppens sammensætning og arbejdsopgaver (f.eks. egentlig udførende, ledere, mestre, teknikere, konsulenter og sælgere mv.). 2.1 Hvilke målgrupper I nærværende notat opereres med følgende målgrupper; EUD-tekniker, Entreprenører (funktionærer), Formænd/sjakbajser, Håndværkere (faglærte) og Bygningsarbejdere (ufaglærte). Håndværkere og bygningsarbejdere vil i resten af notatet blive benævnt håndværkere, da disse 2 målgrupper er direkte sammenlignelige i forhold til notatets fokus. I den udstrækning der forekommer håndværksuddannede eller teknikere, som besætter stillinger som byggeledere eller entrepriseledere, vil de også være i målgruppen, det vurderes dog, at denne gruppe vil udgøre en beskeden del af den samlede målgruppe. Hertil kommer, at det også vil være relevant for byggeriets mindre håndværksmestre at benytte AMU-systemets udbud i relation til DDB. Det er dog velkendt (se f.eks. Elsborg 2006), at de mindre mestre sjældent ser sig selv som kandidater i AMU kursus sammenhæng. Det samme forhold anses for i høj grad, at gøre sig gældende for målgruppen EUD-tekniker. 2.2 Eksisterende AMU uddannelser der pt. understøtter DDB I det nuværende AMU-udbud findes ingen mål, som direkte relaterer sig til DDB. I listen i Bilag A ses de AMU-mål, som vurderes til en vis udstrækning at kunne have relevans for BAI s målgruppe. Målene er inddelt i kategorierne: Basis: CAD/tegning: Mål, der omhandler emner, som relaterer sig til grundlæggende brug af PC ere og almindeligt forekommende programmer. Herunder også omkring søgning på internettet. Mål, som omhandler brug af CAD eller andre tegneprogrammer. Hovedparten af disse mål er udviklet til brug inden for industrien. Kortteknik og landmåling: Uddannelsesmål vedrørende brug af GIS og GPS. Web- design: Mål, som omhandler opbygning og redigering af hjemmesider. 5

6 Superbruger : Mål, som henvender sig til personer, som har ansvar for opbygning og installering af værktøjer. Inden for dette område er der foretaget et skøn, da mål vedrørende større installationsopgaver og håndtering af servere ikke er medtaget. Logistik: Mål, som omhandler brug af systemer til brug i forbindelse med lagerstyring Derudover findes der en række AMU-mål inden for andre efteruddannelsesudvalg FKB ere, som omhandler emner som CAD/CAM, PLC-programmering etc. Disse er ikke medtaget, da det vurderes, at BAI s målgruppe kun i meget begrænset grad vil have behov for kompetenceudvikling inden for disse områder. 6

7 3. Det Digitale Byggeri bygherrekravene Det er vigtigt at holde sig det forhold for øje, at der er markant forskel på nogle af de visioner og delvist artikulerede initiativer, der er taget i tilknytning til Det Digitale Byggeri, og hvad der rent faktisk er realiseret/besluttet i medfør af Bekendtgørelsen om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeriet pr. 1. januar Går man til selve bekendtgørelsens tekst, er det bemærkelsesværdigt, at den stort set går uden om reguleringer, som vedrører anvendelse af IKT på selve byggepladsen. Der har, som nævnt, i selve udviklingsarbejdet med Det Digitale Byggeri været en klar vision om, at den overordnede integrations- og genanvendelses strategi for byggeprocessens data skulle række helt ud til udførelsen på selve pladsen, men i selve regelgrundlaget er det kun i beskeden grad medtaget. Et eksempel på, at data integration var tænkt helt ud i selve udførelsen på pladsen, er det såkaldte Produktionskort et udtryk for. Produktionskortet er et redskab, som med anvendelse af de data der oparbejdes, bl.a. qua 3D modeller, giver en ajourført arbejdsbeskrivelse for håndværkeren på definerede monteringsopgaver mv. Produktionskortet er dog ikke en del af de foreliggende initiativer efter bekendtgørelsen, men netop en potentiel mulighed, som venter på at blive realiseret i større skala, forudsætningerne vil være til stede, når DDB er implementeret. Fokus bliver derfor primært på håndtering af A3 tegninger på pladsen, samt sekundært på anvendelse af projektweb. Intentionerne om IKT på pladsen samt sammenhæng imellem 3D bygningsmodel og produktionskort mv. vil vi dog også vende tilbage til. 3.1 Bygherrekravene De digitale bygherrekrav består af en vifte af forskellige krav (i alt 10). Kravene gælder statslige nybyggerier med en byggesum på 3 mio. kr. eller derover kravene om digital aflevering dog kun ved byggerier over 15 mio. kr. Endelig gælder der skærpede 3D krav ved byggerier over 40 mio. kr. Fra 2008 gælder kravene også ved om- og tilbygningsprojekter (dvs. renoveringssager). Bygherrekravene ligger inden for 4 hovedområder: Udbud og tilbud Projektweb 3D-modeller Digital aflevering 7

8 Hertil kommer et integreret krav fra 1. januar 2008 om at anvende det nyudviklede system Dansk Byggeklassifikation (DBK), samt forskellige standarder for byggesagsbeskrivelse (BIPS 100) og normsatte opmålingsregler for materiale mængder (sidstnævnte er ligeledes en BIPS standard, som dog først forventes færdig pr. 1. januar 2008). DBK vil, når systemet tages i anvendelse, skulle fungere som et klassificerende fundament ved benævnelse af bygningsdele mv. i bl.a. 3D modellerne, tilsvarende er det også planen, at DBK skal integreres/understøttes i de IKT systemer som bruges i byggeriets forskellige faser; det siger dog sig selv, at meget i denne henseende beror på leverandørerne af programmet og de satsninger, som de vælger at foretage. I forhold til den målgruppe, som er i fokus i nærværende notat, samler interessen sig dog om kravene vedrørende projektweb og IKT på byggepladsen. For sidstnævntes vedkommende skal der erindres om, at der ikke er tale om formuleret krav i bekendtgørelsen, men snarere om et perspektiv, som på et tidligt tidspunkt har været til stede hos såvel Erhvervs- og Byggestyrelsen, som hos de fire udviklingskonsortier, som leverede det faglige grundlag for opstilling af bygherrekravene Projektweb Bygherre krav nummer 1 til 3, som omhandler projektweb, kan sammenfattes i følgende krav: De medvirkende parter ved et byggeprojekt skal dele projektdata og udveksle dokumenter, tegninger og beskrivelser via en projektweb på Internettet. Alle byggeprojektets væsentlige aktører skal have adgang til projektwebben, og de skal overholde en række fælles spilleregler for datadisciplin og samarbejde. Entreprenørerne og håndværkerne skal på byggepladsen have adgang til projektwebben og mulighed for at printe produktionstegninger ud i A3 format. De projekterende skal tilpasse deres tegningsformater med dette for øje. Det er i forhold til kravet om, at det skal være muligt at printe gældende tegninger ud i A3 format, at bekendtgørelsen kommer tættest på at specificere krav med direkte betydning for håndværkerne på pladsen. Udover disse krav er der i entreprenørens vejledning (http://detdigitalebyggeri.dk/dokumenter/vejledning_entreprenoer.pdf) til bekendtgørelsen endvidere anbefalet en række retningslinier, som har betydning for nærværende notats målgruppe. Afholdelse af projektwebopstartsmøde for de udførende parter. Såfremt entreprenørerne anvender byggeprojektets projektweb, skal de deltage i et opstartsmøde, hvor parterne beslutter hvilke retningslinier, der skal gælde for anvendelse af projektwebben. 8

9 Dokumentation af projektrelateret -korrespondance skal foretages enten via projektwebben eller ved brug af BIPS -arkiverings-standard IKT på byggepladsen Med udbredelsen af Det Digitale Byggeri er mulighederne for en bedre IKTanvendelse på byggepladsen til stede. De udførende parter skal i en sådan situation kunne skaffe sig adgang til digital information på/fra pladsen, anvende mobilteknologi og aflevering af digitale data, f.eks. i form af drifts- og vedligeholdsdata fra udførelsesstedet på byggepladsen til bygherren. Også i forhold til Kvalitetssikringen (KS) er der oplagte potentialer i forhold til at integrerer denne med det datagrundlag, som i kraft af det digitale byggeri i forvejen vil blive etableret. Der eksisterer nyudviklet software, som er i stand til at formidle en sådan integration. På forsøgsbasis er det dokumenteret, at håndværkere uden specielle forudsætninger og med et minimum af praksis båret uddannelse kan håndtere sådanne funktioner (Vogelius 2005). 3.2 De udførende en gennemlysning ud fra et AMU perspektiv I dette afsnit defineres målgruppefeltet yderligere for dernæst at opliste DDB s påvirkning på målgruppefeltet. Der kan opregnes 4 dimensioner som målgruppefeltet i større eller mindre grad er defineret ved. Det drejer sig om: 1. fag 2. uddannelsesniveau 3. virksomhedsstørrelse 4. jobfunktion I forbindelse med den problemstilling vi her behandler, kan der knyttes nogle kommentarer til hvert af punkterne: Ad. Fag: som det allerede er nævnt i indledningen er det en del af præmissen for analysen, at vi beskæftiger os med fag, der er knyttes til bygge/anlægsbranchen. Ad. Uddannelsesniveau: det er en del af problemstillingens afgrænsning, at vi fokuserer på alle typer kompetencegivende uddannelse til og med håndværksuddannelserne. I denne forbindelse medtages de EUD baserede teknikeruddannelser som f.eks. teknisk designer. Ad. Virksomhedsstørrelse: som det fremgik af afsnit 3.2 er der en meget stor forskel på de kompetencemæssige udfordringer, som Det Digitale Byggeri kan forventes at stille medarbejderne over for afhængig af størrelsen på den virksomhed, hvor de er beskæftiget. Behovet for kompetenceopbygning vil først melde sig hos de 9

10 større firmaer og først på et senere tidspunkt i de små firmaer denne effekt kan forventes at være ganske udpræget. Det kan give anledning til en række forskellige overvejelser, bl.a. i forhold til udrulningen af kurser og hvordan de skal markedsføres osv. Ad. Jobfunktion: enkelt sagt forholder vi os til de hovedgrupper af jobfunktioner i byggeriet, som varetages af medarbejdere, der har en uddannelse til og med EUDniveau. I 2006 blev der for Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri, i DIGI-TO konsortiets regi (konsortiet var rettet imod de udførende i byggeriet), gennemført en skrivebords-analyse af, hvordan forskellige af byggeriets medarbejdergrupper vil blive berørt af DDB. I tabel 1 ses et af resultaterne af denne analyse med udgangspunkt i de udførendes roller. Tabellen viser bl.a., at der ikke er nogle direkte krav til håndværkerne, som udspringer af DDB. Tabel 1 Målgruppe Læringsbehov Effekter Handlekompetencer EUD-teknikere Brug af modellering i de indledende faser Udveksling af CAD-tegninger Brug af 3D bygningsmodel i projektering Anvendelse af DBK i bygningsmodeller Udveksling af bygningsmodeller mellem rådgiverne og til bygherre Udarbejde beskrivelser på basis af B100 Anvende projektweb Brug af 3D bygningsmodel i opstartsfasen CADtegningsproduktionen understøttes ved brug af projektwebsystemet Grundlag for en nyttig anvendelse af 3D bygningsmodel og generering af relevant information gennem visualisering og simulering At bygningsmodellens kvalitet sikres gennem klar ansvarsopdeling Standardiseret klassifikation af geometri og egenskaber Brugbar og læsbar informationsoverførelse internt mellem rådgiverne og til bygherren. Beskrivelser opfylder B100-standarden Ensartede beskrivelser Projekteringsforløbet understøttes ved brug af projektwebsystemet Hvad kan man udtrække af data i de tidlige faser og hvad kræver det af modellens opbygning Udnyttelse af funktionaliteter målrettet projekteringen Udveksling af CAD-tegninger Udvekslingsformater Ansvar for ajourføring Navngivning af dokumenter Metadata Hvad er 3D bygningsmodel, hvilke informationsniveauer visualiserings og simuleringstyper findes der? Hvad kræver de forskellige visualiserings/simuleringstyper af informationsniveau Opgaver og ansvarsområder i arbejdet med 3D bygningsmodel Kendskab til DBK og dets integration i CAD-systemer Udvekslingsformater: IFC, ML Viden om B100-standarden Udarbejdelse af beskrivelser der opfylder B100 Generel anvendelse af PW Håndtering af dokumentudveksling Indgår i DDB 10

11 Målgruppe Læringsbehov Effekter Handlekompetencer Funktionær / Mester Aflevering af digitalt drifts- og vedligeholdelsesmateriale Aktører kan deltage i og bidrage til digital aflevering Gennemførelsen af en digital afleverings-forretning Håndtering af samspil mel- lem PW og bygherrens/driftsherren D&Vværktøj Anvende en udbuds/tilbudsportal Kendskab til portal Download af udbudsmateriale Aflevering af tilbud Anvende en projektweb Aktører kan bruge de Aktører kan opsætte og anvende centrale funktioner pw Down- og upload af udbudsmateriale Viewe og udprinte tegninger Udtrække mængder fra 3D-model Kendskab til opbygning Generering af mængdeliste i 3D model og udtræk Sikre at mængdelisten opbygges jf. DBK Anvende kalkulationssystem Aktører kan gennemføre Indlæse BMF i kalkulations- kalkulation systemet Enhedsprissætning af BMF vba. kalkulationssystemet Kontrol af enhedsprissætningen Anvende klassifikationssystemet Aktører forstår princip Brug af DBK i tilbudsgivning og kan tilføje elementer Anvende beskrivende mængdefortegnelser Aktører kan anvende Enhedsprissætte BMF digitale mængdefor- Enhedsprissætte manuelt tegn. udtrukne mængder Om datadisciplin Om dokumentation Aktører forstår principper Aktører forstår principper Indgår i DDB Projektleder, byggeleder, entrepriseleder Aflevering af digitalt drifts- og vedligeholdelsesmateriale Anvende 3D arbejdsmetode til nedbrydning i produktionsdele Anvende klassifikationssystemet Anvende projektstyringsprogrammel Anvende projektweb Aktører kan deltage i og bidrage til digital aflevering Aktører kender principper i 3Darbejdsmetode Aktører kan klassificere projektets opbygning Aktører kan styre projektet digitalt Aktører kan opsætte og anvende pw Gennemførelsen af en digital afleverings-forretning Håndtering af samspil mellem PW og bygherrens/driftsherren D&Vværktøj Generel håndtering af 3Dtegninger Håndtering af opdatering af 3D-modellen jf. as-built tegninger etc. Om- og nyklassificering i forbindelse med opdatering af 3D-modellen Anvende digitale projektplanlægnings-værktøjer Aktører kan opsætte og anvende pw Down- og upload af udbudsmateriale Viewe og udprinte tegninger 11

12 Målgruppe Læringsbehov Effekter Handlekompetencer Formand / Håndværker Aflevering af digitalt drifts- og vedligeholdelsesmateriale Om datadisciplin Om dokumentation Anvende PDA Om datadisciplin Om dokumentation Aktører kan deltage i og bidrage til digital aflevering Aktører forstår principper Aktører kan bruge digitale værktøjer på byggepladsen Aktører forstår principper Gennemførelsen af en digital afleverings-forretning Håndtering af samspil mellem PW og bygherrens/driftsherren D&Vværktøj Aktører forstår principper Aktører forstår principper Aktører forstår principper Indgår i DDB Kilde: Arbejdsnotat fra DIGI-TO konsortiet under Implementeringsnetværket for DDB, juli Fælles for alle målgruppernes identificerede læringsbehov og kompetencekrav er, at de for at få det største udbytte skal tilegnes praksisnært. Det kan dog diskuteres, om bygherrekravet vedrørende udprintning af A3-tegninger på byggepladsen vil kunne betragtes som et krav, der er relateret til håndværkerne. I en række tilfælde er det givet, at udprintningskravet vil kunne få direkte betydning også for håndværkerne, men afhængig af den konkrete arbejdsorganisering på pladsen kan man lige såvel tænke sig, at f.eks. byggelederen håndterer den løbende udprintning. På lidt længere sigt vil det være forventeligt, at de enkelte formænd/sjakbajser eller håndværkerne selv står for udprintningen. Går man mere i detaljer, kan der opstilles separate tabeller for alle de opgaver, som de forskellige grupper inden for udførelsen vil møde i forlængelse af DDB. Det gælder henholdsvis EUD-teknikeren, funktionæren, håndværkeren og formanden: Tabel 2: EUD-tekniker Faser Adfærd Kompetencer Effekter Indgår i DDB Idé- og programmering Projektering Brug af modellering i de indledende faser Udveksling af CAD-tegninger Hvad kan man udtrække af data i de tidlige faser og hvad kræver det af modellens opbygning Udnyttelse af funktionaliteter målrettet projekteringen Udveksling af CAD-tegninger Udvekslingsformater Ansvar for ajourføring Navngivning af dokumenter Metadata Brug af 3D bygningsmodel i opstartsfasen CAD-tegningsproduktionen understøttes ved brug af projektwebsystemet 1 12

13 Faser Adfærd Kompetencer Effekter Indgår i DDB Projektering Brug af 3D bygningsmodel i projektering Projektering Projektering Udbud (Udførelse) Anvendelse af DBK i bygningsmodeller Udveksling af bygningsmodeller mellem rådgiverne og til bygherre Udarbejde beskrivelser på basis af B100 Hvad er 3D bygningsmodel, hvilke informationsniveauer visualiserings og simuleringstyper findes der? Hvad kræver de forskellige visualiserings/simuleringstyper af informationsniveau Opgaver og ansvarsområder i arbejdet med 3D bygningsmodel Kendskab til DBK og dets integration i CAD-systemer Udvekslingsformater: IFC, ML Viden om B100-standarden Udarbejdelse af beskrivelser der opfylder B100 Grundlag for en nyttig anvendelse af 3D bygningsmodel og generering af relevant information gennem visualisering og simulering At bygningsmodellens kvalitet sikres gennem klar ansvarsopdeling Standardiseret klassifikation af geometri og egenskaber Brugbar og læsbar informationsoverførelse internt mellem rådgiverne og til bygherren. Beskrivelser opfylder B100- standarden Ensartede beskrivelser 5 a+b 6a, 6b Udførelse/ Aflevering Aflevering af digitalt drifts- og vedligeholdelsesmateriale Aktører kan deltage i og bidrage til digital aflevering Gennemførelsen af en digital afleveringsforretning Håndtering af samspil mellem PW og bygherrens/driftsherren D&Vværktøj 8 Tabel 3: Funktionær hos entreprenøren Faser Adfærd Kompetencer Effekter Indgår i DDB Alle faser Tilbud Tilbud Tilbud Tilbud Anvende klassifikationssystemet Anvende en udbuds- /tilbudsportal Udtrække mængder fra 3D-model Anvende kalkulationssystem Anvende beskrivende mængdefortegnelser Anvende projektmaterialet og forstå principperne i DBK Download af udbudsmateriale Aflevering af tilbud Generering af mængdeliste Sikre at mængdelisten opbygges jf. DBK Indlæse BMF i kalkulationssystemet Enhedsprissætning af BMF ved brug af et kalkulationssystem Kontrol af enheds-prissætningen Forstå principperne i BMF Forstå B100 Anvende BMF i tilbudsprocessen Aktører forstår princip og kan tilføje elementer 6.a+b * Beherskelse af portal Kan generere en mængdebetegnelse ud fra en 3Dbygningsmodel Aktører kan gennemføre kalkulation Aktører kan forstå opbygningen af en BMF, samt opstille et tilbud baseret på denne. 7 6.a+b * 7 13

14 Udførelse Udførelse Udførelse/ Aflevering Anvende projektweb Samarbejde og rollefordeling i udførelsen ved brugen af projektweb Aflevering af digitalt drifts- og vedligeholdelsesmateriale Generel anvendelse af PW Håndtering af samspillet mellem rådgivere og udførende Håndtering af dokumentudveksling relateret til de udførende parter Viewe, udprintning, og bestilling af tegninger Aktiv medspiller under opstartsmødet Rollernes arbejdsopgaver i udførelsesforløbet Projektsamarbejde vha. PW Udnyttelse af funktionaliteter målrettet udførelsen Arbejdsgange for fordeling af dokumenter Aktører kan deltage i og bidrage til digital aflevering Aktører kan bruge de centrale funktioner Ansvars- og arbejdsfordelingen fordeles, således at der opnås en god anvendelse af projektweb-systemet Gennemførelsen af en digital afleveringsforretning Håndtering af samspil mellem PW og bygherrens/driftsherren D&Vværktøj 1 8 Tabel 4. Formanden Faser Adfærd Kompetencer Effekter Indgår i DDB Udførelse Anvende projektweb Udnyttelse af funktionaliteter målrettet udførelsen Viewe, udprintning, og bestilling af tegninger Udførelse Anvende PDA Anvend en PDA eksempelvis til kvalitetssikring, time/sagsregistrering, projektweb etc. Aktører kan anvende en projektweb. Aktører forstår principper 1 Tabel 5. Håndværkeren Faser Adfærd Kompetencer Effekter Indgår i DDB Udførelse Anvende projektweb Udnyttelse af funktionaliteter målrettet udførelsen Viewe, udprintning og bestilling af tegninger Udførelse Anvende PDA Anvend en PDA eksempelvis til kvalitetssikring, time/sagsregistrering, projektweb etc. Aktører kan anvende en projektweb Aktører forstår principper 1 14

15 3.3 Langsigtede implikationer af DDB en diskussion Den langsigtede effekt af DBB for byggeriet, specielt med henblik på udvikling i produktions- og arbejdsprocesser på byggepladsen, gennemgås i det følgende. Som omtalt træder DBK kun i kraft ved større statslige byggerier. Fra myndighedernes side er hele DBK initiativet dog drevet af et perspektiv om at udvikle og effektivisere byggebranchen i Danmark. Set i dette lys er det statslige byggeri alene en driver for gennemgribende forandringer i branchen. Når man skal vurdere de mulige langsigtede implikationer for kompetencekravene til beskæftigede i branchen, skal det nødvendigvis ske via en analyse af det (samlede) forandringstryk, branchen står over for. En sådan analyse er potentielt en meget omfattende opgave, som ikke kan rummes inden for rammerne af nærværende notat. Det er forbundet med en række problemer at udtage en enkelt ud af flere samvirkende dynamiske udviklingskræfter i branchen, for derefter, via en én-dimensionel analyse at nå frem til, hvilke implikationer for den langsigtede udvikling som netop den dynamik bidrager med. Ikke desto mindre vil vi gøre forsøget, men samtidig præcisere hvilke forudsætninger vi lægger til grund. Først kan det dog være på sin plads at give et kort indblik i dele af bygge- /anlægsbranchens struktur, specielt med henblik på virksomhedernes fordeling efter antal ansatte. Intuitivt vil mange forvente, at branchens numerisk domineres af mange små virksomheder - og i dette tilfælde viser intuitionen sig at slå til! Af brancheorganisationen Dansk Byggeris hjemmeside fremgår det, at: Den gennemsnitlige medlemsvirksomhed har 13 ansatte, en lønsum på 4,2 mio. kr. og beskæftiger sig typisk med murer- og tømrerentrepriser. Ud af ca medlemsvirksomheder har medlemsvirksomheder fem eller færre ansatte. Kun 80 medlemsvirksomheder har mere end 100 ansatte. De seks største virksomheder tegner sig for 14% af medlemmernes samlede lønsum. Medlemsvirksomheder med fem eller færre ansatte tegner sig for 9% af lønsummen. Branchens virksomheder er meget forskellige, både fagligt og størrelsesmæssigt, rækkende fra tækkemænd og brolæggere, små og store maler-, tømrer- og murervirksomheder til specialiserede byggekomponentindustrier og store bygge- og anlægskoncerner. Af tallene ses det med al ønskelig tydelighed, at vi har med en branche at gøre, som på mange måder domineres af små virksomheder. Enhver overvejelse om udvik- 15

16 lingstrends og -scenarier for branchen må derfor nødvendig inddrage betragtninger om disse trends gennemslag, afhængig af virksomhedsstørrelse. Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri har i januar 2007 offentliggjort en omfattende undersøgelse (udført af konsulentfirmaet Sisophos), som bl.a. viser, at ud af en blandet portefølje af 43 bygherrer har de 70% forventninger om, at de inden for det næste år vil være i gang med byggeprojekter, der involverer en større eller mindre del af metoderne i Det Digitale Byggeri. Det fremgår, at bygherrerne specielt forventer at tage projektweb i anvendelse. Ikke overraskende tegner der sig i øvrigt et billede, hvor de små håndværksprægede virksomheder tilkendegiver, at de ikke vil tage initiativ til at satse på digitalisering af deres processer i de kommende år. Eksempelvis svarer 65% af virksomhederne med mindre end 10 medarbejdere under Dansk Byggeris område, at de ikke vil gå videre med DDB, hvorimod det kun gælder 15% af virksomhederne med mere end 10 ansatte. Umiddelbart er der ikke i undersøgelsen noget, som tyder på, at udviklingen vil gå hurtigt for den brede del af branchen, som har mange varierende opgaver, og hvor mange små og mindre virksomheder opererer. Den store travlhed inden for byggeriet trækker i samme retning. Projektleder på projektet IT og ressourcestyring på byggepladsen, Jens Heldgaard, Vitus Bering, har i nogle år været rundt på en række byggepladser (med den såkaldte digitale skurvogn ), herunder mange mindre. Han citeres 1 i februar 2007 på Dansk Byggeris hjemmeside for følgende udsagn om paratheden til at indføre digitale processer hos de mindre entreprenørvirksomheder: "De hører på talerne, og de kommer ud i den digitale skurvogn og prøver projektwebben, og de synes, det er rigtig smart, at man kan have en printer stående i sin skurvogn på byggepladsen og hele tiden hente de nyeste tegninger ud. Og så kører de hjem og næste morgen går den vilde jagt igen." Der vil formodentlig udvikles en nedsivningseffekt, hvor de større virksomheder bryder isen og viser, hvor de lavthængende frugter findes, hvorefter de mindre virksomheder langsomt implementerer de forskellige bestanddele lidt efter lidt. Det vil dels ske igennem de spredningskorridorer, som normalt virker inden for branchen, det vil sige faglige selskaber, fagblade, forskellige netværk og dels igennem de mere håndfaste påvirkninger af firmaernes adfærd i form af krav inden for leverandørnetværkene (det vil sige fra rådgivere, materialeleverandører eller andre entreprenører, som der leveres under- eller fagentrepriser til). 1 (http://danskbyggeri.dk/c1256c8a003a1940/c7ad4f92ab2b07bcc1256c290035c13a/8611f303faa5075ec1256faa ) 16

17 Det er for indeværende (primo 2007) svært at vurdere, hvordan de større entreprenører, som har en entreprise, der skal udføres i henhold til Det Digitale Byggeris regler, vil håndtere deres under- og fagentrepriser. De funktionelle relationer imellem de store entreprenører og de små firmaer, som hyres ind til fag- eller underentrepriser, kan dog komme til at få væsentlig betydning for de kompetencekrav, som medarbejderne i de to typer virksomheder stilles overfor. I en case fra initiativet Bedst i byggeriet var det en stor entreprenørs klare opfattelse, at virksomheden selv blev nødt til at stille IT-infrastruktur til rådighed (på pladsen) for deres partnere i under- og fagentrepriser, idet man havde konstateret, at disse virksomheder var meget langt fra at kunne løfte opgaven alene. Man pegede i første række på, at de manglede de nødvendige kompetencer i medarbejderstaben. Da casen er et af de få dokumenterede eksempler på de problemer, som kan opstå ved IKT-anvendelse i en samarbejdskontekst imellem hovedentreprenør og fag/underentreprenører, er det relevant at medtage dele af caserapportens konklusion: Opsummerende konklusion På byggeprojektet har der, i samspillet mellem byggeledelsen og fagentreprenørerne, ikke været en tilstrækkelig brug af projektweb til, at man har kunnet måle eventuelle rationaliseringsgevinster. Dette demonstrerer vanskelighederne med at få udbredt brugen af projektweb til alle de involverede parter på byggepladsen. På projektet er der således ingen af de to fagentreprenører, der har benyttet sig af projektweb i en udstrækning, der opfylder projektwebkonsortiets byggeherrekrav. Hypotesen om, at adgangen til projektwebbet og A3- multifunktionsprinteren i en digital skurvogn på byggepladsen, kombineret med en massiv opfordring til at tage det i anvendelse, vil få alle byggeriets parter til at tage projektwebbet i anvendelse, er langt fra indfriet, da ingen af fagentreprenørerne har taget projektwebbet i anvendelse. IKT-profil Observation af IKT-modenhed for virksomhederne og casen. IKT-modenheden hos de to parter, som vi har casedata fra (MT Højgaard og Brøndum A/S), er særdeles uensartet, og de to involverede virksomheder har haft meget forskellige grader af IKTanvendelse: Brøndum A/S har haft lavt fokus på IKT i projektet. Brugen har begrænset sig til en bærbar computer og mobiltelefon. Internetadgang har man lånt sig til, og man har ikke benyttet sig af bips-standarden i kommunikation eller projektweb. MT Højgaard har haft høj fokus på IKT. Virksomheden har benyttet sig af bips-standarden og projektwebbet, 17

18 men har ikke i fuldt omfang efterlevet Det Digitale Byggeris byggeherrekrav. Observation af strategisk anvendelse af IKT for virksomhederne Begge virksomheder peger på, at IKT er en vigtig del af konkurrencen med andre virksomheder i branchen. Alligevel er fokus på og benyttelse af IKT i hverdagen meget lav hos Brøndum A/S. MT Højgaard har tilkendegivet, at IKT er kritisk for [deres] kernekompetencer, og at de er foran andre virksomheder på dette område. Perspektivering vedr. IKT-profiler MT Højgaards anvendelse af IKT er både strategisk og operationelt højt. Dette har haft en betydning for, at virksomheden har haft en større anvendelse af IKT på casen (fx brugen af bipsstandarden) end Brøndum. Som det fremgår af uddraget af casens konklusion, er der voldsom forskel på IKT anvendelsen hos totalentreprenøren MT Højgaard og hos fagetreprenøren Brøndum (fagentreprise med el- og tømrerarbejde), selvom der var lagt op til et tæt samarbejde imellem dem. For en god orden skyld skal det nævnes, at byggeriet ikke var specielt, der var tale om opførelsen af i alt 120 ejerboliger i 4-5 etages blokke på Korsør havn. På lidt længere sigt er der således en væsentlig risiko for, at byggeriets branchestruktur kan give anledning til nogle uheldige og tiltagende skillelinier i kompetencekravene, og dermed også i kompetenceudviklingen hos den medarbejdergruppe, som vi har i fokus. Det drejer sig først og fremmest om den konkrete håndtering af IKT, men ikke mindre vigtigt, også om de mere generelle tilknyttede kompetencer, der knytter sig til denne udvikling. Hvis antagelsen er korrekt, kan det endvidere betyde nedsat fleksibilitet og hæmmet medarbejderomsætning i branchen. I værste fald kan det give sig udslag i, at ledelsessystemer, arbejdsorganisering og teknologianvendelse drejes i en retning, der ikke udnytter de konkurrencefortrin, som den danske model i andre sammenhænge udmærker sig ved. I denne sammenhæng er det værd at gøre opmærksom på, at det er et problem, hvor løsningen ikke bør starte alene med uddannelsesindsatsen, men derimod med virksomhedsbaserede initiativer for de mindre virksomheder, hvor der iværksættes støtte til øget IKT anvendelse, parret med et samtidigt kompetenceløft. Uddannelsesindsatsen er formentlig den lettest gennemførlige del af et sådant initiativ. Hvis forskellige (vigtige) forudsætninger iagttages i forhold til læring og ibrugtagning er der dokumenterede forløb (se Peter Vogelius, 2005: Nye informationsog kommunikationssystemer på byggepladsen ), som tyder på, at IKT-indførelsen 18

19 kan ske med en beskeden uddannelsesindsats over for de håndværkere, som skal bruge teknologien. Praksisnær, konkret læring gennemført i forbindelse med selve ibrugtagningen er kodeord her Kompetencer og kvalifikationer På blot lidt længere sigt vil udbredelsen af værktøjerne i DDB kræve nogle konkrete færdigheder. Der vil være behov for indsigt i de muligheder, der er for anvendelse af IKT på byggepladsen, herunder: anvendelse projektweb og af mobile enheder, f.eks. en PDA eller smartphones udprintning af tegninger fra webbaserede systemer Mere generelt vil IKT-anvendelsen også aktualisere nye kompetencer. Nærmere bestemt vil det betyde, at andre mere almene kompetencer skal have opmærksomhed, der kan især nævnes: data- og datadisciplin som begreb selvledelse og egen planlægning af arbejdet forståelse for byggeprocessen samarbejdsrelationer på alle planer kvalitet og egenkontrol af samme 19

20 4. Konkrete udfordringer til AMU kursusudbuddet en skitse til nye AMU tilbud Læringsbehovene i kapitel 3 s tabeller er udtrykt ved en foreløbig systematik, som baserer sig på nogle få nøglebegreber. I beskrivelsen karakteriseres læringsbehovene ved følgende termer: at anvende at udtrække at kunne forstå (-princip) at kunne bruge at kunne gennemføre Selvom disse termer, i den sammenhæng de er anvendt i, hver for sig giver en karakteristik af det læringsniveau, som kursisten skal opnå, er de ikke udtryk for en systematik de er ikke indbyrdes sammenhængende på en systematisk måde. I denne sammenhæng ser vi det dog ikke som en nødvendighed at arbejde med en taksonomi, derimod er det nødvendigt at konkretisere, inden for hvilke kompetenceområder kravene i tabelmaterialet kan sammenfattes. En uprioriteret liste ser således ud: samarbejdskrav kommunikationskrav specifikke IKT krav krav om proces overblik (høje lave) tolerancekrav (vigtigt/uvigtigt) juridiske implikationer af handlinger datas form (krav, spillerum, alternativer, styrker, svagheder) Formænd, håndværkere og bygningsarbejdere kan udnytte direkte adgang til projektweb til mere uafhængig brug af tegningsmateriale og anden dokumentation. Anvendelse af produktionskort og PDA-baseret opgaveløsning i øvrigt, vil muliggøre ændringer i den daglige produktionsstyring, som vil kræve et kompetenceløft hos denne gruppe. Dette omfatter øget ansvarstegning, overblik, koordinationsfokus, håndtering af prioriteringer. På den baggrund foreslås, at der udvikles følgende AMU-mål fordelt på målgrupper: Alle inden for BAI s område Introkursus kan også bruges som opstart på byggepladsen Grundlæggende brug af projektweb i udførelsesfasen Produktionskort Mobile løsninger 20

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Digital renovering Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Med digitale byggeprocesser kan du genbruge viden, styre dine bygninger og formidle dine ideer nemmere til fx lejere. Den digitale vision Drømmen

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

IT på Byggepladsen - Hvordan går det?

IT på Byggepladsen - Hvordan går det? IT på Byggepladsen - Hvordan går det? Principper i financieringen af aktiviteterne Vitus Bering Ingeniøruddannelserne Bygningskonstruktører Byggeteknikere Kort og landmåling Teknisk skole Aalborg Universitet

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål Side 1 af 5 Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse 2791 Administration Følgende mål har denne FKB som moder-fkb: Mål Periode 40022 Effektive, individuelle brugerflader (AD) 20-05-2008 og fremefter

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25 IT og ressourcestyring på Byggepladsen Kjeld Svidt, Aalborg Universitet IT og ressourcestyring på byggepladsen Kjeld Svidt Aalborg Universitet it.civil.aau.dk 1 af 25 Projekt IT og ressourcestyring på

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende fra 01-01-2014 til 31-12-2014)

Udbudsgodkendelser fordelt på uddannelsessteder (gældende fra 01-01-2014 til 31-12-2014) Side 1 af 6 743402 Handelsskolen Silkeborg Kompetencebeskrivelse: Periode: Godkendelsestype: 2275 Administration 01-08-2014 og fremefter Godkendt til udbud 40003 Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere

Læs mere

FKB AMU-mål Titel på AMU-mål Fra skole Startdato Fradato 2257 45874 Smagen i centrum Uddannelsescenter Holstebro 04.01.13 30.09.

FKB AMU-mål Titel på AMU-mål Fra skole Startdato Fradato 2257 45874 Smagen i centrum Uddannelsescenter Holstebro 04.01.13 30.09. FKB AMU-mål Titel på AMU-mål Fra skole Startdato Fradato 2257 45874 Smagen i centrum Uddannelsescenter Holstebro 04.01.13 30.09.13 2257 42485 Ernæring og sundhed Uddannelsescenter Holstebro 04.01.13 30.09.13

Læs mere

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål Side 1 af 5 Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse 2275 Administration Følgende mål har denne FKB som moder-fkb: Mål Periode 40022 Effektive, individuelle brugerflader (AD) 12-09-2014 og fremefter

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet 3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet Strategien for Det Digitale Byggeri Bygger på DDB Strateginotat af

Læs mere

Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT

Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT 2/99 Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT 2008-12-30 Anvendelse af IKT 1. BAGGRUND... 6 2. OVERSIGTSSKEMAER OVER BYGHERREKRAV... 8

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 7 Nummer: 2698 Titel: Tandteknik Kort titel: Tandteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Tandteknik er fremstilling

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv.

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Digitale Byggeri mobile enheder 21. september 2011 i København Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Kursus og udvikling Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Det handler ikke om 2 1 Kursus

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 11 Nummer: 2796 Titel: IKT-administration og -vedligeholdelse Kort titel: IKTadmogvedlige Status: GOD Godkendelsesperiode: 14-10-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

6praksis DU VÆLGER SELV. - Brug din ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse... 1. halvår 2012

6praksis DU VÆLGER SELV. - Brug din ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse... 1. halvår 2012 DU VÆLGER SELV 1. halvår 2012 6praksis teori - Brug din ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse... 1. halvår 2012 byder på seks forskellige kursuslinier for ledige med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT)

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri 1 Hvem står bag denne guide? Denne guide

Læs mere

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1 7 4 2014 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1-7-4-2014 Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Brugermanual Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Indholdsfortegnelse Byggeweb Capture... 5 Indledning... 5 Hvad er Byggeweb Capture... 5 Principper... 6 Opbygning... 7 Projektinfo - Entreprenør... 7 Opsummering

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

Fremtidens vvs-installatør

Fremtidens vvs-installatør Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

Side 1 af 8 Oprettet den 15.11.2013 Rev. dato 29.10.2014 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG

Side 1 af 8 Oprettet den 15.11.2013 Rev. dato 29.10.2014 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Side 1 af 8 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Side 2 af 8 Forord Nærværende håndbog er en beskrivelse af NHH A/S s håndtering af firmaets arbejdsmiljø. Virksomheden har adresse på Charlottenlundvej 4, 2900 Hellerup.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Østergaard, redigeret af Anja Kiersgaard, udviklingskonsulent sbs rådgivning AS) Digital projektplanlægning giver bedre samarbejde,

Læs mere

Digitalt produktkatalog - Workshop 3 Dataintegration med Digitalt Produktkatalog - case study - v/ Jeppe Liisberg (3dbyggeri danmark) og Paw

Digitalt produktkatalog - Workshop 3 Dataintegration med Digitalt Produktkatalog - case study - v/ Jeppe Liisberg (3dbyggeri danmark) og Paw Digitalt produktkatalog - Workshop 3 Dataintegration med Digitalt - case study - v/ Jeppe Liisberg (3dbyggeri danmark) og Paw Mouritzen (Vrøgum A/S). Agenda Automatisk dataudveksling ets API Dataudveksling

Læs mere

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD vejen til det succesfulde byggeri Design: MONTAGEbureauet 10-2014 2 Foto: Colourbox Den perfekte byggesag vi drømmer alle om den Uanset om du er bygherre, rådgiver eller håndværker,

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Fremtidens Etagebolig, Horsens

Fremtidens Etagebolig, Horsens Indhold Byggesagen... 2 Vision... 2 Udbud... 3 Fordele og ulemper ved entrepriserne... 3 Egenproduktion... 4 Emner der bliver lagt vægt på... 4 Tidsplan... 4 Ophængnings plan... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,! " # $

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,!  # $ %& ' &(&(( & ) * +, ! Kernen i i begrebet mobilitet er er ophævelse af af stedfaktoren. Den mobile sagsmedarbejder skal kunne agerer her og og nu nu på på grundlag af af relevante og og opdaterede data,

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til bydende. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til bydende Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os.

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os. Rambøll Danmark er toneangivende på det danske marked for teknisk rådgivning. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for hovedområderne: byggeri, transport og trafik, vand og miljø, energi, Olie/Gas,

Læs mere

seks ugers jobrettet uddannelse 2. halvår 2015

seks ugers jobrettet uddannelse 2. halvår 2015 seks ugers jobrettet uddannelse 2. halvår 2015 Oversigt Grundlæggende IT Bliv fortrolig med at arbejde med at arbejde med en computer og anvendelse af de mest anvendte programmer. Grundlæggende regnskab

Læs mere

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område Udbudspolitik 2012 Denne udbudspolitik skal ses i forlængelse af skolens generelle udbudspolitik, som er offentliggjort på skolens

Læs mere

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal:

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal: BNKI bog Opdateret: 26. marts 201 Antal evalueringer 10 Nøgletal: Nøgletal Kundetilfredshed ved delopgaverne Samlet kundetilfredshed Kundeloyalitet Antal evalueringer til grundlag for karakterbog Antal

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere