Notat: Analyse af uddannelsesbehovet for AMU-målgruppen på bygge- og anlægsområdet i anledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat: Analyse af uddannelsesbehovet for AMU-målgruppen på bygge- og anlægsområdet i anledning"

Transkript

1 Notat: Analyse af uddannelsesbehovet for AMU-målgruppen på bygge- og anlægsområdet i anledning af indførelsen af Det Digitale Byggeri Udført for: Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri, BAI Udført af: Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Jan Lambrecht Andresen, Teknologisk Institut Peter Vogelius, Gain3 Aps Taastrup, 21. marts 2007 Byggeri

2 Indhold 1. Indledning AMU s målgrupper inden for byggeriet Hvilke målgrupper Eksisterende AMU uddannelser der pt. understøtter DDB Det Digitale Byggeri bygherrekravene Bygherrekravene Projektweb IKT på byggepladsen De udførende en gennemlysning ud fra et AMU perspektiv Langsigtede implikationer af DDB en diskussion Kompetencer og kvalifikationer Konkrete udfordringer til AMU kursusudbuddet Konklusion På kort sigt På lang sigt Referencer Links...26 Bilag A 2

3 1. Indledning I anledning af indførelsen af det Digitale Byggeri (DDB) fra 1. januar 2007 har Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (efterfølgende BAI ) rettet henvendelse til Teknologisk Institut for at få udført en mindre, målrettet analyse af det afledte uddannelsesbehov, for de udførende inden for bygge- og anlæg. I forlængelse heraf ønskes endvidere forslag til løsning af det nødvendige kompetenceudviklingsbehov inden for branchen. Formålet med analysen er således at oparbejde et materiale, som sætter BAI i stand til, at gennemføre hensigtsmæssige justeringer i de AMU uddannelser, der retter sig mod bygge- og anlægsbranchen som en konsekvens af digitalisering. Analysen omhandler AMU s målgruppe på bygge- og anlægsområdet, det vil sige faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere samt EUD-teknikere. BAI har endvidere formuleret en række supplerende ønsker til analysens præmisser og afgrænsning. Heraf fremgår det bl.a., at analysen og forslaget til løsning af kompetenceudviklingsbehovet skal omfatte: en fastlæggelse af målgruppens sammensætning og arbejdsopgaver (f.eks. egentlig udførende, ledere, mestre, teknikere, konsulenter og sælgere mv.) en beskrivelse af realistiske IT-kompetencekrav for de enkelte målgrupper en vurdering af eksisterende uddannelsesmål (i arbejdsmarkeds-uddannelserne) med henblik på afklaring af målenes anvendelighed i forbindelse med den nødvendige digitale kompetenceudvikling målgruppen må gennemgå under hensyn til DDB mv. udarbejdelse af forslag til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, uddannelsesstrukturer mv., der vil kunne dække digitale uddannelsesbehov, som ikke kan tilgodeses af eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser. For de to førstnævnte pinde gælder endvidere, at BAI ønsker analysen relateret til dels DDB s konkrete bygherrekrav, og dels de forventninger, som man kan have til DDB s mere langsigtede indflydelse på IT-kompetencekravene til målgruppen. Den analytiske opgave er opdelt i følgende 2 dele: For det første analyseres de i bilag 1 til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri angivne krav, som lovgivningsteknisk er kernen i DDB. I forlængelse heraf skal det undersøges, i hvilken udstrækning AMU s målgrupper bliver berørt af de ændringer, som DDB fører med sig i det daglige arbejde på byggepladserne. For det andet analyseres, hvilke påvirkninger DDB på lidt længere sigt må formodes at have på målgruppefeltet. Det identificeres, hvordan det vil ændre anvendelsen af 3

4 IKT på byggepladserne og i forlængelse heraf beskrives de forandrede kompetencekrav for AMU målgruppen. Notatet falder i 5 kapitler. Kapitel 1 indledning. I kapitel 2 gives en gennemgang af de målgrupper i byggeriet, som er relevant i forhold til AMU uddannelserne og DDB. I kapitel 3 gives der indledningsvis en kort gennemgang af de 10 bygherrekrav fra DDB, specielt med henblik på dem som kan have en relevans i forhold til AMUmålgruppen. Dernæst opridses det, hvilke lidt mere langsigtede implikationer DBK må formodes at få for teknologi anvendelse og ledelse i byggeriet, igen er fokus på byggepladsen. I kapitel 4 angives konkrete anbefalinger til fremtidige AMU kursusudbud. Konklusionen i kapitel 5 giver en opsamlingen på notatet. 4

5 2. AMU s målgrupper inden for byggeriet I det følgende er der foretaget en fastlæggelse af målgruppens sammensætning og arbejdsopgaver (f.eks. egentlig udførende, ledere, mestre, teknikere, konsulenter og sælgere mv.). 2.1 Hvilke målgrupper I nærværende notat opereres med følgende målgrupper; EUD-tekniker, Entreprenører (funktionærer), Formænd/sjakbajser, Håndværkere (faglærte) og Bygningsarbejdere (ufaglærte). Håndværkere og bygningsarbejdere vil i resten af notatet blive benævnt håndværkere, da disse 2 målgrupper er direkte sammenlignelige i forhold til notatets fokus. I den udstrækning der forekommer håndværksuddannede eller teknikere, som besætter stillinger som byggeledere eller entrepriseledere, vil de også være i målgruppen, det vurderes dog, at denne gruppe vil udgøre en beskeden del af den samlede målgruppe. Hertil kommer, at det også vil være relevant for byggeriets mindre håndværksmestre at benytte AMU-systemets udbud i relation til DDB. Det er dog velkendt (se f.eks. Elsborg 2006), at de mindre mestre sjældent ser sig selv som kandidater i AMU kursus sammenhæng. Det samme forhold anses for i høj grad, at gøre sig gældende for målgruppen EUD-tekniker. 2.2 Eksisterende AMU uddannelser der pt. understøtter DDB I det nuværende AMU-udbud findes ingen mål, som direkte relaterer sig til DDB. I listen i Bilag A ses de AMU-mål, som vurderes til en vis udstrækning at kunne have relevans for BAI s målgruppe. Målene er inddelt i kategorierne: Basis: CAD/tegning: Mål, der omhandler emner, som relaterer sig til grundlæggende brug af PC ere og almindeligt forekommende programmer. Herunder også omkring søgning på internettet. Mål, som omhandler brug af CAD eller andre tegneprogrammer. Hovedparten af disse mål er udviklet til brug inden for industrien. Kortteknik og landmåling: Uddannelsesmål vedrørende brug af GIS og GPS. Web- design: Mål, som omhandler opbygning og redigering af hjemmesider. 5

6 Superbruger : Mål, som henvender sig til personer, som har ansvar for opbygning og installering af værktøjer. Inden for dette område er der foretaget et skøn, da mål vedrørende større installationsopgaver og håndtering af servere ikke er medtaget. Logistik: Mål, som omhandler brug af systemer til brug i forbindelse med lagerstyring Derudover findes der en række AMU-mål inden for andre efteruddannelsesudvalg FKB ere, som omhandler emner som CAD/CAM, PLC-programmering etc. Disse er ikke medtaget, da det vurderes, at BAI s målgruppe kun i meget begrænset grad vil have behov for kompetenceudvikling inden for disse områder. 6

7 3. Det Digitale Byggeri bygherrekravene Det er vigtigt at holde sig det forhold for øje, at der er markant forskel på nogle af de visioner og delvist artikulerede initiativer, der er taget i tilknytning til Det Digitale Byggeri, og hvad der rent faktisk er realiseret/besluttet i medfør af Bekendtgørelsen om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeriet pr. 1. januar Går man til selve bekendtgørelsens tekst, er det bemærkelsesværdigt, at den stort set går uden om reguleringer, som vedrører anvendelse af IKT på selve byggepladsen. Der har, som nævnt, i selve udviklingsarbejdet med Det Digitale Byggeri været en klar vision om, at den overordnede integrations- og genanvendelses strategi for byggeprocessens data skulle række helt ud til udførelsen på selve pladsen, men i selve regelgrundlaget er det kun i beskeden grad medtaget. Et eksempel på, at data integration var tænkt helt ud i selve udførelsen på pladsen, er det såkaldte Produktionskort et udtryk for. Produktionskortet er et redskab, som med anvendelse af de data der oparbejdes, bl.a. qua 3D modeller, giver en ajourført arbejdsbeskrivelse for håndværkeren på definerede monteringsopgaver mv. Produktionskortet er dog ikke en del af de foreliggende initiativer efter bekendtgørelsen, men netop en potentiel mulighed, som venter på at blive realiseret i større skala, forudsætningerne vil være til stede, når DDB er implementeret. Fokus bliver derfor primært på håndtering af A3 tegninger på pladsen, samt sekundært på anvendelse af projektweb. Intentionerne om IKT på pladsen samt sammenhæng imellem 3D bygningsmodel og produktionskort mv. vil vi dog også vende tilbage til. 3.1 Bygherrekravene De digitale bygherrekrav består af en vifte af forskellige krav (i alt 10). Kravene gælder statslige nybyggerier med en byggesum på 3 mio. kr. eller derover kravene om digital aflevering dog kun ved byggerier over 15 mio. kr. Endelig gælder der skærpede 3D krav ved byggerier over 40 mio. kr. Fra 2008 gælder kravene også ved om- og tilbygningsprojekter (dvs. renoveringssager). Bygherrekravene ligger inden for 4 hovedområder: Udbud og tilbud Projektweb 3D-modeller Digital aflevering 7

8 Hertil kommer et integreret krav fra 1. januar 2008 om at anvende det nyudviklede system Dansk Byggeklassifikation (DBK), samt forskellige standarder for byggesagsbeskrivelse (BIPS 100) og normsatte opmålingsregler for materiale mængder (sidstnævnte er ligeledes en BIPS standard, som dog først forventes færdig pr. 1. januar 2008). DBK vil, når systemet tages i anvendelse, skulle fungere som et klassificerende fundament ved benævnelse af bygningsdele mv. i bl.a. 3D modellerne, tilsvarende er det også planen, at DBK skal integreres/understøttes i de IKT systemer som bruges i byggeriets forskellige faser; det siger dog sig selv, at meget i denne henseende beror på leverandørerne af programmet og de satsninger, som de vælger at foretage. I forhold til den målgruppe, som er i fokus i nærværende notat, samler interessen sig dog om kravene vedrørende projektweb og IKT på byggepladsen. For sidstnævntes vedkommende skal der erindres om, at der ikke er tale om formuleret krav i bekendtgørelsen, men snarere om et perspektiv, som på et tidligt tidspunkt har været til stede hos såvel Erhvervs- og Byggestyrelsen, som hos de fire udviklingskonsortier, som leverede det faglige grundlag for opstilling af bygherrekravene Projektweb Bygherre krav nummer 1 til 3, som omhandler projektweb, kan sammenfattes i følgende krav: De medvirkende parter ved et byggeprojekt skal dele projektdata og udveksle dokumenter, tegninger og beskrivelser via en projektweb på Internettet. Alle byggeprojektets væsentlige aktører skal have adgang til projektwebben, og de skal overholde en række fælles spilleregler for datadisciplin og samarbejde. Entreprenørerne og håndværkerne skal på byggepladsen have adgang til projektwebben og mulighed for at printe produktionstegninger ud i A3 format. De projekterende skal tilpasse deres tegningsformater med dette for øje. Det er i forhold til kravet om, at det skal være muligt at printe gældende tegninger ud i A3 format, at bekendtgørelsen kommer tættest på at specificere krav med direkte betydning for håndværkerne på pladsen. Udover disse krav er der i entreprenørens vejledning (http://detdigitalebyggeri.dk/dokumenter/vejledning_entreprenoer.pdf) til bekendtgørelsen endvidere anbefalet en række retningslinier, som har betydning for nærværende notats målgruppe. Afholdelse af projektwebopstartsmøde for de udførende parter. Såfremt entreprenørerne anvender byggeprojektets projektweb, skal de deltage i et opstartsmøde, hvor parterne beslutter hvilke retningslinier, der skal gælde for anvendelse af projektwebben. 8

9 Dokumentation af projektrelateret -korrespondance skal foretages enten via projektwebben eller ved brug af BIPS -arkiverings-standard IKT på byggepladsen Med udbredelsen af Det Digitale Byggeri er mulighederne for en bedre IKTanvendelse på byggepladsen til stede. De udførende parter skal i en sådan situation kunne skaffe sig adgang til digital information på/fra pladsen, anvende mobilteknologi og aflevering af digitale data, f.eks. i form af drifts- og vedligeholdsdata fra udførelsesstedet på byggepladsen til bygherren. Også i forhold til Kvalitetssikringen (KS) er der oplagte potentialer i forhold til at integrerer denne med det datagrundlag, som i kraft af det digitale byggeri i forvejen vil blive etableret. Der eksisterer nyudviklet software, som er i stand til at formidle en sådan integration. På forsøgsbasis er det dokumenteret, at håndværkere uden specielle forudsætninger og med et minimum af praksis båret uddannelse kan håndtere sådanne funktioner (Vogelius 2005). 3.2 De udførende en gennemlysning ud fra et AMU perspektiv I dette afsnit defineres målgruppefeltet yderligere for dernæst at opliste DDB s påvirkning på målgruppefeltet. Der kan opregnes 4 dimensioner som målgruppefeltet i større eller mindre grad er defineret ved. Det drejer sig om: 1. fag 2. uddannelsesniveau 3. virksomhedsstørrelse 4. jobfunktion I forbindelse med den problemstilling vi her behandler, kan der knyttes nogle kommentarer til hvert af punkterne: Ad. Fag: som det allerede er nævnt i indledningen er det en del af præmissen for analysen, at vi beskæftiger os med fag, der er knyttes til bygge/anlægsbranchen. Ad. Uddannelsesniveau: det er en del af problemstillingens afgrænsning, at vi fokuserer på alle typer kompetencegivende uddannelse til og med håndværksuddannelserne. I denne forbindelse medtages de EUD baserede teknikeruddannelser som f.eks. teknisk designer. Ad. Virksomhedsstørrelse: som det fremgik af afsnit 3.2 er der en meget stor forskel på de kompetencemæssige udfordringer, som Det Digitale Byggeri kan forventes at stille medarbejderne over for afhængig af størrelsen på den virksomhed, hvor de er beskæftiget. Behovet for kompetenceopbygning vil først melde sig hos de 9

10 større firmaer og først på et senere tidspunkt i de små firmaer denne effekt kan forventes at være ganske udpræget. Det kan give anledning til en række forskellige overvejelser, bl.a. i forhold til udrulningen af kurser og hvordan de skal markedsføres osv. Ad. Jobfunktion: enkelt sagt forholder vi os til de hovedgrupper af jobfunktioner i byggeriet, som varetages af medarbejdere, der har en uddannelse til og med EUDniveau. I 2006 blev der for Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri, i DIGI-TO konsortiets regi (konsortiet var rettet imod de udførende i byggeriet), gennemført en skrivebords-analyse af, hvordan forskellige af byggeriets medarbejdergrupper vil blive berørt af DDB. I tabel 1 ses et af resultaterne af denne analyse med udgangspunkt i de udførendes roller. Tabellen viser bl.a., at der ikke er nogle direkte krav til håndværkerne, som udspringer af DDB. Tabel 1 Målgruppe Læringsbehov Effekter Handlekompetencer EUD-teknikere Brug af modellering i de indledende faser Udveksling af CAD-tegninger Brug af 3D bygningsmodel i projektering Anvendelse af DBK i bygningsmodeller Udveksling af bygningsmodeller mellem rådgiverne og til bygherre Udarbejde beskrivelser på basis af B100 Anvende projektweb Brug af 3D bygningsmodel i opstartsfasen CADtegningsproduktionen understøttes ved brug af projektwebsystemet Grundlag for en nyttig anvendelse af 3D bygningsmodel og generering af relevant information gennem visualisering og simulering At bygningsmodellens kvalitet sikres gennem klar ansvarsopdeling Standardiseret klassifikation af geometri og egenskaber Brugbar og læsbar informationsoverførelse internt mellem rådgiverne og til bygherren. Beskrivelser opfylder B100-standarden Ensartede beskrivelser Projekteringsforløbet understøttes ved brug af projektwebsystemet Hvad kan man udtrække af data i de tidlige faser og hvad kræver det af modellens opbygning Udnyttelse af funktionaliteter målrettet projekteringen Udveksling af CAD-tegninger Udvekslingsformater Ansvar for ajourføring Navngivning af dokumenter Metadata Hvad er 3D bygningsmodel, hvilke informationsniveauer visualiserings og simuleringstyper findes der? Hvad kræver de forskellige visualiserings/simuleringstyper af informationsniveau Opgaver og ansvarsområder i arbejdet med 3D bygningsmodel Kendskab til DBK og dets integration i CAD-systemer Udvekslingsformater: IFC, ML Viden om B100-standarden Udarbejdelse af beskrivelser der opfylder B100 Generel anvendelse af PW Håndtering af dokumentudveksling Indgår i DDB 10

11 Målgruppe Læringsbehov Effekter Handlekompetencer Funktionær / Mester Aflevering af digitalt drifts- og vedligeholdelsesmateriale Aktører kan deltage i og bidrage til digital aflevering Gennemførelsen af en digital afleverings-forretning Håndtering af samspil mel- lem PW og bygherrens/driftsherren D&Vværktøj Anvende en udbuds/tilbudsportal Kendskab til portal Download af udbudsmateriale Aflevering af tilbud Anvende en projektweb Aktører kan bruge de Aktører kan opsætte og anvende centrale funktioner pw Down- og upload af udbudsmateriale Viewe og udprinte tegninger Udtrække mængder fra 3D-model Kendskab til opbygning Generering af mængdeliste i 3D model og udtræk Sikre at mængdelisten opbygges jf. DBK Anvende kalkulationssystem Aktører kan gennemføre Indlæse BMF i kalkulations- kalkulation systemet Enhedsprissætning af BMF vba. kalkulationssystemet Kontrol af enhedsprissætningen Anvende klassifikationssystemet Aktører forstår princip Brug af DBK i tilbudsgivning og kan tilføje elementer Anvende beskrivende mængdefortegnelser Aktører kan anvende Enhedsprissætte BMF digitale mængdefor- Enhedsprissætte manuelt tegn. udtrukne mængder Om datadisciplin Om dokumentation Aktører forstår principper Aktører forstår principper Indgår i DDB Projektleder, byggeleder, entrepriseleder Aflevering af digitalt drifts- og vedligeholdelsesmateriale Anvende 3D arbejdsmetode til nedbrydning i produktionsdele Anvende klassifikationssystemet Anvende projektstyringsprogrammel Anvende projektweb Aktører kan deltage i og bidrage til digital aflevering Aktører kender principper i 3Darbejdsmetode Aktører kan klassificere projektets opbygning Aktører kan styre projektet digitalt Aktører kan opsætte og anvende pw Gennemførelsen af en digital afleverings-forretning Håndtering af samspil mellem PW og bygherrens/driftsherren D&Vværktøj Generel håndtering af 3Dtegninger Håndtering af opdatering af 3D-modellen jf. as-built tegninger etc. Om- og nyklassificering i forbindelse med opdatering af 3D-modellen Anvende digitale projektplanlægnings-værktøjer Aktører kan opsætte og anvende pw Down- og upload af udbudsmateriale Viewe og udprinte tegninger 11

12 Målgruppe Læringsbehov Effekter Handlekompetencer Formand / Håndværker Aflevering af digitalt drifts- og vedligeholdelsesmateriale Om datadisciplin Om dokumentation Anvende PDA Om datadisciplin Om dokumentation Aktører kan deltage i og bidrage til digital aflevering Aktører forstår principper Aktører kan bruge digitale værktøjer på byggepladsen Aktører forstår principper Gennemførelsen af en digital afleverings-forretning Håndtering af samspil mellem PW og bygherrens/driftsherren D&Vværktøj Aktører forstår principper Aktører forstår principper Aktører forstår principper Indgår i DDB Kilde: Arbejdsnotat fra DIGI-TO konsortiet under Implementeringsnetværket for DDB, juli Fælles for alle målgruppernes identificerede læringsbehov og kompetencekrav er, at de for at få det største udbytte skal tilegnes praksisnært. Det kan dog diskuteres, om bygherrekravet vedrørende udprintning af A3-tegninger på byggepladsen vil kunne betragtes som et krav, der er relateret til håndværkerne. I en række tilfælde er det givet, at udprintningskravet vil kunne få direkte betydning også for håndværkerne, men afhængig af den konkrete arbejdsorganisering på pladsen kan man lige såvel tænke sig, at f.eks. byggelederen håndterer den løbende udprintning. På lidt længere sigt vil det være forventeligt, at de enkelte formænd/sjakbajser eller håndværkerne selv står for udprintningen. Går man mere i detaljer, kan der opstilles separate tabeller for alle de opgaver, som de forskellige grupper inden for udførelsen vil møde i forlængelse af DDB. Det gælder henholdsvis EUD-teknikeren, funktionæren, håndværkeren og formanden: Tabel 2: EUD-tekniker Faser Adfærd Kompetencer Effekter Indgår i DDB Idé- og programmering Projektering Brug af modellering i de indledende faser Udveksling af CAD-tegninger Hvad kan man udtrække af data i de tidlige faser og hvad kræver det af modellens opbygning Udnyttelse af funktionaliteter målrettet projekteringen Udveksling af CAD-tegninger Udvekslingsformater Ansvar for ajourføring Navngivning af dokumenter Metadata Brug af 3D bygningsmodel i opstartsfasen CAD-tegningsproduktionen understøttes ved brug af projektwebsystemet 1 12

13 Faser Adfærd Kompetencer Effekter Indgår i DDB Projektering Brug af 3D bygningsmodel i projektering Projektering Projektering Udbud (Udførelse) Anvendelse af DBK i bygningsmodeller Udveksling af bygningsmodeller mellem rådgiverne og til bygherre Udarbejde beskrivelser på basis af B100 Hvad er 3D bygningsmodel, hvilke informationsniveauer visualiserings og simuleringstyper findes der? Hvad kræver de forskellige visualiserings/simuleringstyper af informationsniveau Opgaver og ansvarsområder i arbejdet med 3D bygningsmodel Kendskab til DBK og dets integration i CAD-systemer Udvekslingsformater: IFC, ML Viden om B100-standarden Udarbejdelse af beskrivelser der opfylder B100 Grundlag for en nyttig anvendelse af 3D bygningsmodel og generering af relevant information gennem visualisering og simulering At bygningsmodellens kvalitet sikres gennem klar ansvarsopdeling Standardiseret klassifikation af geometri og egenskaber Brugbar og læsbar informationsoverførelse internt mellem rådgiverne og til bygherren. Beskrivelser opfylder B100- standarden Ensartede beskrivelser 5 a+b 6a, 6b Udførelse/ Aflevering Aflevering af digitalt drifts- og vedligeholdelsesmateriale Aktører kan deltage i og bidrage til digital aflevering Gennemførelsen af en digital afleveringsforretning Håndtering af samspil mellem PW og bygherrens/driftsherren D&Vværktøj 8 Tabel 3: Funktionær hos entreprenøren Faser Adfærd Kompetencer Effekter Indgår i DDB Alle faser Tilbud Tilbud Tilbud Tilbud Anvende klassifikationssystemet Anvende en udbuds- /tilbudsportal Udtrække mængder fra 3D-model Anvende kalkulationssystem Anvende beskrivende mængdefortegnelser Anvende projektmaterialet og forstå principperne i DBK Download af udbudsmateriale Aflevering af tilbud Generering af mængdeliste Sikre at mængdelisten opbygges jf. DBK Indlæse BMF i kalkulationssystemet Enhedsprissætning af BMF ved brug af et kalkulationssystem Kontrol af enheds-prissætningen Forstå principperne i BMF Forstå B100 Anvende BMF i tilbudsprocessen Aktører forstår princip og kan tilføje elementer 6.a+b * Beherskelse af portal Kan generere en mængdebetegnelse ud fra en 3Dbygningsmodel Aktører kan gennemføre kalkulation Aktører kan forstå opbygningen af en BMF, samt opstille et tilbud baseret på denne. 7 6.a+b * 7 13

14 Udførelse Udførelse Udførelse/ Aflevering Anvende projektweb Samarbejde og rollefordeling i udførelsen ved brugen af projektweb Aflevering af digitalt drifts- og vedligeholdelsesmateriale Generel anvendelse af PW Håndtering af samspillet mellem rådgivere og udførende Håndtering af dokumentudveksling relateret til de udførende parter Viewe, udprintning, og bestilling af tegninger Aktiv medspiller under opstartsmødet Rollernes arbejdsopgaver i udførelsesforløbet Projektsamarbejde vha. PW Udnyttelse af funktionaliteter målrettet udførelsen Arbejdsgange for fordeling af dokumenter Aktører kan deltage i og bidrage til digital aflevering Aktører kan bruge de centrale funktioner Ansvars- og arbejdsfordelingen fordeles, således at der opnås en god anvendelse af projektweb-systemet Gennemførelsen af en digital afleveringsforretning Håndtering af samspil mellem PW og bygherrens/driftsherren D&Vværktøj 1 8 Tabel 4. Formanden Faser Adfærd Kompetencer Effekter Indgår i DDB Udførelse Anvende projektweb Udnyttelse af funktionaliteter målrettet udførelsen Viewe, udprintning, og bestilling af tegninger Udførelse Anvende PDA Anvend en PDA eksempelvis til kvalitetssikring, time/sagsregistrering, projektweb etc. Aktører kan anvende en projektweb. Aktører forstår principper 1 Tabel 5. Håndværkeren Faser Adfærd Kompetencer Effekter Indgår i DDB Udførelse Anvende projektweb Udnyttelse af funktionaliteter målrettet udførelsen Viewe, udprintning og bestilling af tegninger Udførelse Anvende PDA Anvend en PDA eksempelvis til kvalitetssikring, time/sagsregistrering, projektweb etc. Aktører kan anvende en projektweb Aktører forstår principper 1 14

15 3.3 Langsigtede implikationer af DDB en diskussion Den langsigtede effekt af DBB for byggeriet, specielt med henblik på udvikling i produktions- og arbejdsprocesser på byggepladsen, gennemgås i det følgende. Som omtalt træder DBK kun i kraft ved større statslige byggerier. Fra myndighedernes side er hele DBK initiativet dog drevet af et perspektiv om at udvikle og effektivisere byggebranchen i Danmark. Set i dette lys er det statslige byggeri alene en driver for gennemgribende forandringer i branchen. Når man skal vurdere de mulige langsigtede implikationer for kompetencekravene til beskæftigede i branchen, skal det nødvendigvis ske via en analyse af det (samlede) forandringstryk, branchen står over for. En sådan analyse er potentielt en meget omfattende opgave, som ikke kan rummes inden for rammerne af nærværende notat. Det er forbundet med en række problemer at udtage en enkelt ud af flere samvirkende dynamiske udviklingskræfter i branchen, for derefter, via en én-dimensionel analyse at nå frem til, hvilke implikationer for den langsigtede udvikling som netop den dynamik bidrager med. Ikke desto mindre vil vi gøre forsøget, men samtidig præcisere hvilke forudsætninger vi lægger til grund. Først kan det dog være på sin plads at give et kort indblik i dele af bygge- /anlægsbranchens struktur, specielt med henblik på virksomhedernes fordeling efter antal ansatte. Intuitivt vil mange forvente, at branchens numerisk domineres af mange små virksomheder - og i dette tilfælde viser intuitionen sig at slå til! Af brancheorganisationen Dansk Byggeris hjemmeside fremgår det, at: Den gennemsnitlige medlemsvirksomhed har 13 ansatte, en lønsum på 4,2 mio. kr. og beskæftiger sig typisk med murer- og tømrerentrepriser. Ud af ca medlemsvirksomheder har medlemsvirksomheder fem eller færre ansatte. Kun 80 medlemsvirksomheder har mere end 100 ansatte. De seks største virksomheder tegner sig for 14% af medlemmernes samlede lønsum. Medlemsvirksomheder med fem eller færre ansatte tegner sig for 9% af lønsummen. Branchens virksomheder er meget forskellige, både fagligt og størrelsesmæssigt, rækkende fra tækkemænd og brolæggere, små og store maler-, tømrer- og murervirksomheder til specialiserede byggekomponentindustrier og store bygge- og anlægskoncerner. Af tallene ses det med al ønskelig tydelighed, at vi har med en branche at gøre, som på mange måder domineres af små virksomheder. Enhver overvejelse om udvik- 15

16 lingstrends og -scenarier for branchen må derfor nødvendig inddrage betragtninger om disse trends gennemslag, afhængig af virksomhedsstørrelse. Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri har i januar 2007 offentliggjort en omfattende undersøgelse (udført af konsulentfirmaet Sisophos), som bl.a. viser, at ud af en blandet portefølje af 43 bygherrer har de 70% forventninger om, at de inden for det næste år vil være i gang med byggeprojekter, der involverer en større eller mindre del af metoderne i Det Digitale Byggeri. Det fremgår, at bygherrerne specielt forventer at tage projektweb i anvendelse. Ikke overraskende tegner der sig i øvrigt et billede, hvor de små håndværksprægede virksomheder tilkendegiver, at de ikke vil tage initiativ til at satse på digitalisering af deres processer i de kommende år. Eksempelvis svarer 65% af virksomhederne med mindre end 10 medarbejdere under Dansk Byggeris område, at de ikke vil gå videre med DDB, hvorimod det kun gælder 15% af virksomhederne med mere end 10 ansatte. Umiddelbart er der ikke i undersøgelsen noget, som tyder på, at udviklingen vil gå hurtigt for den brede del af branchen, som har mange varierende opgaver, og hvor mange små og mindre virksomheder opererer. Den store travlhed inden for byggeriet trækker i samme retning. Projektleder på projektet IT og ressourcestyring på byggepladsen, Jens Heldgaard, Vitus Bering, har i nogle år været rundt på en række byggepladser (med den såkaldte digitale skurvogn ), herunder mange mindre. Han citeres 1 i februar 2007 på Dansk Byggeris hjemmeside for følgende udsagn om paratheden til at indføre digitale processer hos de mindre entreprenørvirksomheder: "De hører på talerne, og de kommer ud i den digitale skurvogn og prøver projektwebben, og de synes, det er rigtig smart, at man kan have en printer stående i sin skurvogn på byggepladsen og hele tiden hente de nyeste tegninger ud. Og så kører de hjem og næste morgen går den vilde jagt igen." Der vil formodentlig udvikles en nedsivningseffekt, hvor de større virksomheder bryder isen og viser, hvor de lavthængende frugter findes, hvorefter de mindre virksomheder langsomt implementerer de forskellige bestanddele lidt efter lidt. Det vil dels ske igennem de spredningskorridorer, som normalt virker inden for branchen, det vil sige faglige selskaber, fagblade, forskellige netværk og dels igennem de mere håndfaste påvirkninger af firmaernes adfærd i form af krav inden for leverandørnetværkene (det vil sige fra rådgivere, materialeleverandører eller andre entreprenører, som der leveres under- eller fagentrepriser til). 1 (http://danskbyggeri.dk/c1256c8a003a1940/c7ad4f92ab2b07bcc1256c290035c13a/8611f303faa5075ec1256faa ) 16

17 Det er for indeværende (primo 2007) svært at vurdere, hvordan de større entreprenører, som har en entreprise, der skal udføres i henhold til Det Digitale Byggeris regler, vil håndtere deres under- og fagentrepriser. De funktionelle relationer imellem de store entreprenører og de små firmaer, som hyres ind til fag- eller underentrepriser, kan dog komme til at få væsentlig betydning for de kompetencekrav, som medarbejderne i de to typer virksomheder stilles overfor. I en case fra initiativet Bedst i byggeriet var det en stor entreprenørs klare opfattelse, at virksomheden selv blev nødt til at stille IT-infrastruktur til rådighed (på pladsen) for deres partnere i under- og fagentrepriser, idet man havde konstateret, at disse virksomheder var meget langt fra at kunne løfte opgaven alene. Man pegede i første række på, at de manglede de nødvendige kompetencer i medarbejderstaben. Da casen er et af de få dokumenterede eksempler på de problemer, som kan opstå ved IKT-anvendelse i en samarbejdskontekst imellem hovedentreprenør og fag/underentreprenører, er det relevant at medtage dele af caserapportens konklusion: Opsummerende konklusion På byggeprojektet har der, i samspillet mellem byggeledelsen og fagentreprenørerne, ikke været en tilstrækkelig brug af projektweb til, at man har kunnet måle eventuelle rationaliseringsgevinster. Dette demonstrerer vanskelighederne med at få udbredt brugen af projektweb til alle de involverede parter på byggepladsen. På projektet er der således ingen af de to fagentreprenører, der har benyttet sig af projektweb i en udstrækning, der opfylder projektwebkonsortiets byggeherrekrav. Hypotesen om, at adgangen til projektwebbet og A3- multifunktionsprinteren i en digital skurvogn på byggepladsen, kombineret med en massiv opfordring til at tage det i anvendelse, vil få alle byggeriets parter til at tage projektwebbet i anvendelse, er langt fra indfriet, da ingen af fagentreprenørerne har taget projektwebbet i anvendelse. IKT-profil Observation af IKT-modenhed for virksomhederne og casen. IKT-modenheden hos de to parter, som vi har casedata fra (MT Højgaard og Brøndum A/S), er særdeles uensartet, og de to involverede virksomheder har haft meget forskellige grader af IKTanvendelse: Brøndum A/S har haft lavt fokus på IKT i projektet. Brugen har begrænset sig til en bærbar computer og mobiltelefon. Internetadgang har man lånt sig til, og man har ikke benyttet sig af bips-standarden i kommunikation eller projektweb. MT Højgaard har haft høj fokus på IKT. Virksomheden har benyttet sig af bips-standarden og projektwebbet, 17

18 men har ikke i fuldt omfang efterlevet Det Digitale Byggeris byggeherrekrav. Observation af strategisk anvendelse af IKT for virksomhederne Begge virksomheder peger på, at IKT er en vigtig del af konkurrencen med andre virksomheder i branchen. Alligevel er fokus på og benyttelse af IKT i hverdagen meget lav hos Brøndum A/S. MT Højgaard har tilkendegivet, at IKT er kritisk for [deres] kernekompetencer, og at de er foran andre virksomheder på dette område. Perspektivering vedr. IKT-profiler MT Højgaards anvendelse af IKT er både strategisk og operationelt højt. Dette har haft en betydning for, at virksomheden har haft en større anvendelse af IKT på casen (fx brugen af bipsstandarden) end Brøndum. Som det fremgår af uddraget af casens konklusion, er der voldsom forskel på IKT anvendelsen hos totalentreprenøren MT Højgaard og hos fagetreprenøren Brøndum (fagentreprise med el- og tømrerarbejde), selvom der var lagt op til et tæt samarbejde imellem dem. For en god orden skyld skal det nævnes, at byggeriet ikke var specielt, der var tale om opførelsen af i alt 120 ejerboliger i 4-5 etages blokke på Korsør havn. På lidt længere sigt er der således en væsentlig risiko for, at byggeriets branchestruktur kan give anledning til nogle uheldige og tiltagende skillelinier i kompetencekravene, og dermed også i kompetenceudviklingen hos den medarbejdergruppe, som vi har i fokus. Det drejer sig først og fremmest om den konkrete håndtering af IKT, men ikke mindre vigtigt, også om de mere generelle tilknyttede kompetencer, der knytter sig til denne udvikling. Hvis antagelsen er korrekt, kan det endvidere betyde nedsat fleksibilitet og hæmmet medarbejderomsætning i branchen. I værste fald kan det give sig udslag i, at ledelsessystemer, arbejdsorganisering og teknologianvendelse drejes i en retning, der ikke udnytter de konkurrencefortrin, som den danske model i andre sammenhænge udmærker sig ved. I denne sammenhæng er det værd at gøre opmærksom på, at det er et problem, hvor løsningen ikke bør starte alene med uddannelsesindsatsen, men derimod med virksomhedsbaserede initiativer for de mindre virksomheder, hvor der iværksættes støtte til øget IKT anvendelse, parret med et samtidigt kompetenceløft. Uddannelsesindsatsen er formentlig den lettest gennemførlige del af et sådant initiativ. Hvis forskellige (vigtige) forudsætninger iagttages i forhold til læring og ibrugtagning er der dokumenterede forløb (se Peter Vogelius, 2005: Nye informationsog kommunikationssystemer på byggepladsen ), som tyder på, at IKT-indførelsen 18

19 kan ske med en beskeden uddannelsesindsats over for de håndværkere, som skal bruge teknologien. Praksisnær, konkret læring gennemført i forbindelse med selve ibrugtagningen er kodeord her Kompetencer og kvalifikationer På blot lidt længere sigt vil udbredelsen af værktøjerne i DDB kræve nogle konkrete færdigheder. Der vil være behov for indsigt i de muligheder, der er for anvendelse af IKT på byggepladsen, herunder: anvendelse projektweb og af mobile enheder, f.eks. en PDA eller smartphones udprintning af tegninger fra webbaserede systemer Mere generelt vil IKT-anvendelsen også aktualisere nye kompetencer. Nærmere bestemt vil det betyde, at andre mere almene kompetencer skal have opmærksomhed, der kan især nævnes: data- og datadisciplin som begreb selvledelse og egen planlægning af arbejdet forståelse for byggeprocessen samarbejdsrelationer på alle planer kvalitet og egenkontrol af samme 19

20 4. Konkrete udfordringer til AMU kursusudbuddet en skitse til nye AMU tilbud Læringsbehovene i kapitel 3 s tabeller er udtrykt ved en foreløbig systematik, som baserer sig på nogle få nøglebegreber. I beskrivelsen karakteriseres læringsbehovene ved følgende termer: at anvende at udtrække at kunne forstå (-princip) at kunne bruge at kunne gennemføre Selvom disse termer, i den sammenhæng de er anvendt i, hver for sig giver en karakteristik af det læringsniveau, som kursisten skal opnå, er de ikke udtryk for en systematik de er ikke indbyrdes sammenhængende på en systematisk måde. I denne sammenhæng ser vi det dog ikke som en nødvendighed at arbejde med en taksonomi, derimod er det nødvendigt at konkretisere, inden for hvilke kompetenceområder kravene i tabelmaterialet kan sammenfattes. En uprioriteret liste ser således ud: samarbejdskrav kommunikationskrav specifikke IKT krav krav om proces overblik (høje lave) tolerancekrav (vigtigt/uvigtigt) juridiske implikationer af handlinger datas form (krav, spillerum, alternativer, styrker, svagheder) Formænd, håndværkere og bygningsarbejdere kan udnytte direkte adgang til projektweb til mere uafhængig brug af tegningsmateriale og anden dokumentation. Anvendelse af produktionskort og PDA-baseret opgaveløsning i øvrigt, vil muliggøre ændringer i den daglige produktionsstyring, som vil kræve et kompetenceløft hos denne gruppe. Dette omfatter øget ansvarstegning, overblik, koordinationsfokus, håndtering af prioriteringer. På den baggrund foreslås, at der udvikles følgende AMU-mål fordelt på målgrupper: Alle inden for BAI s område Introkursus kan også bruges som opstart på byggepladsen Grundlæggende brug af projektweb i udførelsesfasen Produktionskort Mobile løsninger 20

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Projektweb - anvendelse på byggepladsen

Projektweb - anvendelse på byggepladsen Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Projektweb - anvendelse på byggepladsen December 2007 www.ebai.dk Forord Denne kursusbeskrivelse er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

IT på Byggepladsen - Hvordan går det?

IT på Byggepladsen - Hvordan går det? IT på Byggepladsen - Hvordan går det? Principper i financieringen af aktiviteterne Vitus Bering Ingeniøruddannelserne Bygningskonstruktører Byggeteknikere Kort og landmåling Teknisk skole Aalborg Universitet

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet.

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet. byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Tilbudslistens XML-struktur Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode F111b F110 F110a F111 F111a F111b 2008-12-01 byggeri informationsteknologi

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere. C-WEB Byggeprojekt.dk og C-WEB leverer mobile og webbaserede digitale byggerier i skyen. IT-infrastrukturen er skræddersyet efter specifikke behov og til udveksling af kvalitetssikrede byggeinformationer

Læs mere

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25 IT og ressourcestyring på Byggepladsen Kjeld Svidt, Aalborg Universitet IT og ressourcestyring på byggepladsen Kjeld Svidt Aalborg Universitet it.civil.aau.dk 1 af 25 Projekt IT og ressourcestyring på

Læs mere

I KT I BYGGEPROCESSEN

I KT I BYGGEPROCESSEN IKT I BYGGEPROCESSEN V. HEINE OVERBY MIA ROSENGAARD HANSEN MICHAEL LYNGSØ KRISTENSEN KRISTINA LISBETH NIELSEN 1 PROJEKTKONKURRENCE TIL DRIFT Udfordringer og gevinster ved opførsel af byggeri under statens

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 1 Program Introduktion til Digital mangelhåndtering og bips U106 / innovationskonsulent Ditte Wedell Pape, MT Højgaard A/S Digital mangelhåndtering

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. WORKSHOP: DE UDFØRENDES DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 20. september 2011 Rev. dato 30. september 2011 Projekt nr. 10011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse afdække

Læs mere

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it

3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it 3D-modeller i byggeproduktionen Søren Spile Bygteq it Præsentation af Bygteq it a s Ejet af Dansk Byggeri og Tekniq. Leverandører af IT-løsninger til ca. 6.000 fortrinsvis udførende virksomheder. Primært

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Affaldshåndtering og -sortering

Affaldshåndtering og -sortering Affaldshåndtering og -sortering Undervisningsministeriet. 16-01-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Kan arbejdsgange støttes på byggepladsen ved brug af IKT?

Kan arbejdsgange støttes på byggepladsen ved brug af IKT? KSprocessen Kan arbejdsgange støttes på byggepladsen ved brug af IKT? 1 KSprocessen Personlig interesse for IKT i byggeriet Praktikforløb Efterår 2008 for JORTON A/S Projekt: Skelagergårdene Rapport fra

Læs mere

Beståelsesprocent 2. kvartal 2010 for Kursuscenter Vest

Beståelsesprocent 2. kvartal 2010 for Kursuscenter Vest CØSA formål 2100 2100 2100 Betegnelse IV, salg af kurser og konferencer IV, salg af kurser og konferencer IV, salg af kurser og konferencer UVM fag UVM fag betegnelse 42595 44349 44993 40003 40015 40020

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER 5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 12 Nummer: 2627 Titel: Data- og kommunikationsteknisk område Kort titel: Data Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

FKB AMU-mål Titel på AMU-mål Fra skole Startdato Fradato 2257 45874 Smagen i centrum Uddannelsescenter Holstebro 04.01.13 05.07.

FKB AMU-mål Titel på AMU-mål Fra skole Startdato Fradato 2257 45874 Smagen i centrum Uddannelsescenter Holstebro 04.01.13 05.07. FKB AMU-mål Titel på AMU-mål Fra skole Startdato Fradato 2257 45874 Smagen i centrum Uddannelsescenter Holstebro 04.01.13 05.07.13 2257 42485 Ernæring og sundhed Uddannelsescenter Holstebro 04.01.13 05.07.13

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling Totalt digitalt udbud Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling En analyse af De udførende virksomheders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud. En anbefaling til byggebranchen

Læs mere