Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2016

Transkript

1 Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2016 EM 2016/omdeles November

2 Forord Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en stor betydning for produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet. De selvstyreejede selskabers aktiviteter omfatter dels traditionelle offentlige aktivitetsområder, som energiforsyning, telekommunikation og lufthavnsvæsen, men også inden for erhvervsvirksomhed, hvor aktiviteterne blandt andet omfatter fiskeri, skibstrafik samt engros- og detailhandel. Overordnet set er de selvstyrejede virksomheder organiseret i enten aktieselskabsform eller som en nettostyret virksomhed. Ved udgangen af 2015 ejede Selvstyret 15 aktieselskaber, hvoraf 12 er helejet og tre er delvist selvstyreejede, mens Selvstyret har tre nettostyret selskaber. For at sikre at vores fælles selvstyreejede selskaber er så stærke som mulige, har vi ansat professionelle ledelser i selskaberne. Vi har fokus på, at ledelsessammensætningerne er optimale. Således at ledelsen består af folk, som både har kendskab til de grønlandske forhold. Men også således, at ledelsen består af folk, som har kendskab til strategisk virksomhedsledelse, til globaliseringen og de aktører, som er interesserede i vores grønlandske marked. Redegørelsen for selskaberne beskriver selskabernes resultater i 2015 både i tal og i ord. Og det er overordnet set positiv læsning. Med disse ord vil jeg ønske god læsning. Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 2

3 Indhold 1. Indledning Personalepolitik Mangfoldighed Åbenhed og gennemsigtighed Opsamling og initiativer for det kommende år Selvstyrets aktieposter mv Selvstyrets aktieposter Om regnskabsåret Omsætning Årets resultat Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapitalindskud Udbytte Kapitalindskud Nettorentebærende gæld Lønudvikling og antal ansatte Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber Bilag 1 - Definitioner og nøgletal Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber Bilag 3 - A/S Boligselskabet INI Bilag 4 - Great Greenland A/S Bilag 5 - Greenland Oil Spill Response A/S Bilag 6 - Greenland Holding A/S Bilag 7 - Ejendomsaktieselskabet lluut A/S Bilag 8 - KNI A/S Bilag 9 - Nunaoil A/S Bilag 10 - Royal Arctic Line A/S Bilag 11 - Royal Greenland A/S Bilag 12 - Tele Greenland A/S Bilag 13 - Visit Greenland A/S Bilag 14 - Air Greenland A/S Bilag 15 - Grønlandsbanken A/S Bilag 16 - NunaMinerals A/S Bilag 17 - Sikuki Nuuk Harbour A/S Bilag 18 - Nukissiorfiit Bilag 19 - Asiaq Bilag 20 - Mittarfeqarfiit

4 1. Indledning Redegørelsen vil som i de foregående år fokusere på de selvstyreejede aktieselskaber, og vil som sidste år medtage de nettostyrede virksomheder. De nettostyrede virksomheder er dog ikke i fokus i redegørelsen, men er medtaget i tabel 4 og kan findes i bilag Ved at inkludere de nettostyrede virksomheder i redegørelsen øges gennemsigtigheden i selvstyrets samlede ejerskabsrolle. En mere sammenhængende opgørelse for alle Selvstyrets selskaber bidrager til en styrkelse af beslutningsgrundlaget og økonomistyringen i den samlede offentlige sektor. Dette ligger også i tråd med EU s anbefalinger i forhold til en styrkelse af økonomistyringen. 2. Personalepolitik I den politiske koalitionsaftale har Naalakkersuisut bl.a. aftalt, at det er vigtigt at sikre sig, at de offentligt ejede selskaber hver især har en personalepolitik. Personalepolitikken på en arbejdsplads har mange funktioner. Den er med til at gøre selskabernes organisation fleksibel, at skabe trivsel blandt medarbejderne, og giver mulighed for udvikling af de rette kompetencer for medarbejderne, så arbejdsopgaverne bliver udført så effektivt og kvalificeret som muligt. Den skal samtidig bidrage til at det i relevant omfang er muligt at rekruttere fremtidige ledere ved at finde personer med lederpotentiale og udvikle disse hertil. 3. Mangfoldighed Naalakkersuisut ønsker at sikre kvinder og mænd lige mulighed for indflydelse og deltagelse i erhvervslivet. Det er et erklæret politisk mål at styrke den samfundsøkonomiske udvikling ved at skabe fokus på den samlede talentmasse, og ved at fremme en ligelig kønsfordeling i ledelses- og beslutningsprocesserne. Der har derfor været et særligt fokus på at opnå ligelig kønsfordeling blandt de bestyrelsesmedlemmer, som Naalakkersuisut udpeger. I nogle af selskaberne er Naalakkersuisut ikke i stand til at bestemme sammensætningen, idet selskaberne kun er delvist ejet af Selvstyret. Her kan nævnes et eksempel som Air Greenland, hvor Naalakkersuisut har valgt to medlemmer, mens henholdsvis den danske stat og SAS ligeledes har valgt to medlemmer hver til den samlede bestyrelse. I selskaberne Grønlandsbanken og NunaMinerals udpeges bestyrelsen af flere aktionærer, hvorfor disse ikke indgår i tabellen. 4

5 Tabel 1. Andel af bestyrelser, hvor den kønsmæssige sammensætning af de af udpegede medlemmer, opfylder intentionen i ligestillingslovens Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Royal Greenland A/S Nej (4/2) Ja (3/3) Ja (2/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Greenland Oil Spill Response A/S Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Sikuki Nuuk Harbour A/S Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (3/2) Royal Arctic Line A/S Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Visit Greenland A/S Nej (3/0) Ja (2/2) Ja (2/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Tele Greenland A/S Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/3) Great Greenland A/S Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/3) Ja (2/3) KNI A/S Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Greenland Holding A/S Nej (3/0) Ja (3/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) NUNAOIL A/S Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (3/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Air Greenland A/S Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Boligselskabet INI A/S Ja (1/1) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Note: Det bemærkes, at selskaber, hvor Naalakkersuisut ikke egenhændigt udpeger hele eller dele af bestyrelsen er udeladt. Endvidere bemærkes det, at Naalakkersuisut ikke i alle de medtagne selskaber udpeger samtlige bestyrelsesmedlemmer, hvorfor bestyrelserne samlet set ikke nødvendigvis opfylder intentionen i ligestillingslovens 6. Når Naalakkersuisut udpeger medlemmer til bestyrelser med et ulige antal medlemmer kan der i sagens natur ikke være en ligelig fordeling. 4. Åbenhed og gennemsigtighed Der er fortsat fokus på øget åbenhed og gennemsigtighed i de selvstyreejede selskaber. Her har der været fremgang at spore i forhold til sidste par års redegørelser. Forventningerne er derfor fortsat, at selskaberne har en hjemmeside, der giver samfundet god mulighed for at forstå selskabet, dets forrentning og rammerne for selskabets virksomhed. Det er derfor pålagt de enkelte virksomheder at skabe større åbenhed og gennemsigtighed via den tilgængelige information på deres hjemmeside. Følgende oplysninger skal derfor være tilgængelige på selskabernes hjemmeside: Godkendte årsrapporter for de seneste tre år, 157b selskabsmeddelelser for de seneste tre år for selskaber, som er omfattet af aktieselskabsloven, 2a gældende vedtægter, Oversigt over bestyrelsesmedlemmerne og direktions kompetencemæssige baggrund med fokus på hvilke specifikke kompetencer, det enkelte medlem tilfører bestyrelsen, og Organisationsdiagram. Der er som følge af det større fokus på åbenhed og gennemsigtighed et øget fokus på evaluering af bestyrelsens kompetencer. Naalakkersuisut forventer derfor, at årsrapporterne fra de selvstyreejede selskaber indeholder en oversigt med billede af bestyrelsesmedlemmerne og direktionen samt en kort beskrivende tekst om deres kompetencer. Det er samtidig forventningen, at der i årsrapporten fremover redegøres for direktionens aflønning, vilkårene for eventuelle bonusordninger, fratrædelsesgodtgørelser og lignende fordelt på direktionsmedlemmer. 1 Landstingslov nr. 7 af 11. april

6 5. Opsamling og initiativer for det kommende år Mange af de mål, anbefalinger og planlagte handlinger, der er sat i gang, forventes løbende at blive opdateret og udviklet. Selskaberne befinder sig i en verden, som er i konstant forandring og de må løbende tilpasse sig udviklingen. Derfor må elementer som målepunkter og kapitalstruktur årligt justeres. Fokusområder for det kommende år: Målepunkter: Der skal fortsat arbejdes henimod målepunkter for hvert enkelt af de selvstyreejede selskaber. I første omgang er der særligt fokus på målepunkter for de større selskaber. Et fremadrettet arbejder ligger i ejerstrategier for hvert enkelt selskab, som skal udformes i samarbejde med selskabets ledelse. Kapitalstruktur og udbyttepolitik Det er et vigtigt fokusområde for Naalakkersuisut at undgå eller afvikle overkapitalisering af de selvstyreejede selskaber, dvs. at undgå passiv kapitalanbringelse i selskaberne. Som eksempel kan det nævnes at der i starten af 2016 skete en udbyttebetaling i Air Greenland til aktionærerne der skabte en bedre kapitalopsætning for selskabet. Principielt skal det tilstræbes at tilgængelige økonomiske ressourcer af denne karakter anvendes til aktive investeringer, f.eks. samfundsøkonomisk rentable infrastrukturinvesteringer, hvilke kan ses i det i 2016 oprettede aktieselskab Kalaallit Airports A/S der har til opgave at anlægge og drive lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Forrentningsmæssigt sigte: Selskabsformen er valgt, fordi Naalakkersuisut ønsker, at driften af selskaberne skal foregå med et forrentningsmæssigt sigte og uden for det politisk/administrative system. Naalakkersuisut har en forventning om, at selskabernes drift skaber et økonomisk overskud som gør, at selskaberne er i stand til selv at varetage drifts- og investeringsbehov i selskabet, og som giver et rimeligt økonomisk afkast til Landskassen. De opgaver, som ikke kan løses på markedsvilkår, f.eks. fordi de ikke er rentable, skal løses gennem koncessioner og servicekontrakter. Professionelle og kompetente bestyrelser: Naalakkersuisut vægter fortsat det strategiske arbejde med ejerskabet højt. Fokus er navnlig sammensætning af bestyrelserne, idet dette er et anliggende for Naalakkersuisut at tage stilling til i forbindelse med generalforsamling i selskaberne. Bestyrelsesevalueringer er med til at sikre, at bestyrelserne samlet besidder de rette kompetencer. På linje med sidste år, vil bestyrelsesevalueringerne i slutningen af 2015 blive brugt som en del af vurderingsgrundlaget frem mod generalforsamlingerne i Udvikling af arbejdskraft og ledelse: Naalakkersuisut vil fortsat prioritere, at grønlandsk arbejdskraft anvendes i selskaberne. Naalakkersuisuts påvirkning af rekrutterings- og udviklingsinitiativer i selskaberne skal naturligvis ske med respekt for ledelsens forrentningsmæssige råderum og den rollefordeling mellem aktionær, bestyrelse og daglig ledelse, som følger af den lovbestemte ansvarsfordeling i selskabsloven. Videre vil Naalakkersuisut - i det omfang det er muligt og relevant - arbejde med at indføre bestemmelser i serviceaftaler og koncessioner, som indeholder krav vedrørende anvendelse af grønlandsk arbejdskraft. I forlængelse af dette kan det her nævnes, at selskaberne også bør have fokus på at sikre 6

7 lærepladser og traineeordninger, som blandt andet kan medvirke til at skabe dels et mere rummeligt arbejdsmarked, dels udvikle ledere og specialister særligt med fokus på lokal arbejdskraft. Årlig redegørelse til Inatsisartut 2016: Naalakkersuisut ønsker fremover i lighed med nærværende redegørelse at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som til dels skal indeholde en opdatering af nøgletal om selskabernes udvikling, og dels skal behandle relevante temaer af interesse for Inatsisartut i forhold til selskaberne. Herudover er de nettostyrede virksomheder en fast bestanddel af redegørelsen fremadrettet. Der udarbejdes en ny redegørelse til omdeling i Samarbejde vedrørende anlægssektorplanlægning Naalakkersuisut har besluttet at der skal udarbejdes rullende anlægssektorplaner. Flere af selskaberne har til opgave at bidrage direkte med anlægssektorplaner for deres respektive områder. Det gælder blandt andet Tele Greenland A/S, Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit. Disse selskabers planlægning omkring deres respektive infrastrukturanlæg har stor betydning for den samlede infrastruktur i samfundet. Det er derfor af væsentlig betydning, at selskabernes anlægsplaner bliver beskrevet og opdateret i de rullende anlægssektorplaner, så de er synlige for de øvrige sektorer, som dermed kan foretage deres planlægning ud fra disse basissektorers anlægsplanlægning og der kan finde den nødvendige koordinering sted på tværs af sektorer. Dette naturligvis under hensyntagen til eventuelle konkurrencemæssige restriktioner for selskaberne. Ejerstrategi: Ejerstrategierne er tiltænkt som en langsigtet strategisk ramme til hvert enkelt selskab, der stemmer overens med den ønskede udvikling i samfundet. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på, hvad selskabets formål er, og hvilken retning selskabet skal udvikle sig i, herunder den fremtidige ejerstruktur. Vurderingen af hvordan selskabet løser opgaven bør overlades til de enkelte bestyrelser og direktioner. I de selskaber, som Selvstyret ejer 100 pct., er ejerstrategier hierarkisk placeret på samme niveau som selskabets vedtægter. I selskaber med delt ejerkreds vil ejerstrategien skulle afstemmes med de øvrige aktionærer. Ejerstrategierne skal udformes for det enkelte selskab. Ejerstrategierne skal tage hensyn til de konkrete udfordringer og udviklingsmuligheder, som selskabet har. Ejerstrategierne skal videre tage hensyn til, hvordan Naalakkersuisut ønsker, at selskabet understøtter samfundets udvikling. Forventningerne til de selvstyreejede selskaber er mange og forskelligartede. Der er derfor behov for, at Naalakkersuisut anlægger en helhedsbetragtning i den samlede ejerpolitik, så den stemmer overens med eventuelle sektorplaner. Det er hensigten, at der skal udarbejdes ejerstrategier for alle selskaber, men i første omgang bliver disse udarbejdet for de selskaber, der har et stort overlap med Naalakkersuisuts øvrige indsatser. Det gælder først og fremmest fire af de store selvstyreejede selskaber KNI, Royal Greenland, Tele Greenland og Royal Arctic Line. Kommunikation mellem Naalakkersuisut og de selvstyreejede selskaber: Naalakkersuisut kommunikerer med bestyrelsen og fastsætter bestyrelsens honorar. I forhold til direktionen er det bestyrelsen, der kommunikerer og beslutter bl.a. lønforhold. 7

8 Principperne vedrørende lønforhold i direktionerne er kommunikeret ud i Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber (2011). Internationalt samarbejde: Flere lande og organisationer arbejder med strategier og vidensdeling om ejerskab af selskaber. Der oparbejdes således viden indenfor området, og Selvstyret kan med fordel få inspiration fra andre lande, når nye tiltag og anbefalinger udarbejdes. Her kan nævnes OECD s principper for statsejede selskaber, som mere end 40 lande har tiltrådt. Disse principper er med til at øge gennemsigtigheden og forbedre økonomistyringen. Da lande er forskellige og står overfor forskellige udfordringer, skal anbefalinger og tiltag ikke implementeres ukritisk, men sættes ind i en grønlandsk kontekst. Nogle kendetegn i forhold til Selvstyrets aktieselskaber er, at de fylder relativt meget i erhvervslivet og infrastrukturen. Desuden opererer de i et stort geografisk område med en lille samt spredt befolkning. Disse kendetegn skal indgå i overvejelserne. På bestyrelsessekretariatets hjemmeside 2 findes links til udenlandske ejer-myndigheder og andre relevante ejer-relaterede links. Her finder man også information om bestyrelsessammensætningerne i Selvstyrets aktieselskaber og andre ejer-relaterede dokumenter. Eventuel ændring af selskabsportefølje: Det bliver med jævne mellemrum overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at oprette nye selvstyreejede aktieselskaber og omdanne områder eller nettostyrede virksomheder til aktieselskaber. Beslutningen om omdannelse til eller etablering af et aktieselskab er politisk. Beslutningen sker efter en afvejning af fordele og ulemper ved en sådan konstruktion. Der er den 01. juli 2016 blevet etableret et nyt aktieselskab ved navn Kalaallit Airports A/S. Selskabet og dennes projektorganisation skal forestå det videre arbejde med de nødvendige tekniske undersøgelser, markedsundersøgelser og indgåelse aftaler om finansiering. Dernæst skal selvskabet indgå et partnerskab med forskellige parter der skal stå for anlæg af lufthavne og landingsbaner i Nuuk, Qaqortoq og Ilulissat. I takt med udviklingen kan der opstå muligheder for at skabe konkurrence. Når grundlaget for konkurrence er til stede, kan områder liberaliseres og andre aktører kan komme ind på markedet. Når der er tilfredsstillende konkurrence på markedet kan Selvstyret vælge at privatisere deres engagement på området. Konkurrencevilkårene lokalt og inden for de forskellige sektorer er afgørende for, om områder kan overlades til det private marked, da konkurrence i de rette omgivelser er med til at skabe en naturlig prisdannelse på varer og tjenesteydelser. Alternativet med private monopoler er ikke ønskeligt, da disse er svære at regulere på en for samfundet hensigtsmæssig måde. Det er imidlertid vigtigt, at udviklingen sker i et tempo, der sikrer at priser og service til borgerne ikke forringes ved overgangen fra monopol til konkurrence. Det er således vigtigt, at lovgivningen og administrationen er klar til de udfordringer der opstår når et marked liberaliseres og sikrer en fornuftig overgang. Det forventes at Selvstyrets selskaber arbejder for at være konkurrencedygtige og er løsningsorienteret i forhold til en eventuel liberalisering eller privatisering

9 Transparens i forhold til krydssubsidiering: Naalakkersuisut ønsker en øget transparens omkring krydssubsidiering i selskaberne og det er derfor noget der vil være fokus på fremadrettet. Selskaberne forventes således at bidrage med blandt andet data for at opnå den ønskede gennemsigtighed. 6. Selvstyrets aktieposter mv. Den 31. december 2015 ejede Selvstyret samlet set andel i 15 aktieselskaber, jf. tabel 2. Generelt set er de forskellige selskaber opbygget med tilhørende division eller datterselskaber. Et eksempel på dette er KNI A/S, hvor der overordnet findes to divisioner - henholdsvis varedivisionen Pilersuisoq og oliedivisionen Polaroil. Datterselskaberne samt divisionerne behandles ikke særskilt i denne redegørelse, da ejerskabet udøves af koncernledelsen i de pågældende selskaber Selvstyrets aktieposter 12 af de 15 aktieselskaber er helt selvstyreejede selskaber, hvilket er ensbetydende med, at Selvstyret ejer 100 pct. af aktierne. De resterende tre selskaber er delvist selvstyreejede, hvor Selvstyret har en ejerandel på under 50 pct. af aktierne. To af de delvist ejede selskaber var børsnoterede pr. 31. december De to børsnoterede selskaber er NunaMinerals A/S og Grønlandsbanken A/S. Tabel 2. Selskabsoversigt Ejerandel A/S Boligselskabet INI 100 % Great Greenland A/S 100 % Greenland Oil Spill Response A/S 100 % Greenland Holding A/S 100 % Illuut A/S 100 % KNI A/S 100 % NunaOil A/S 100 % Royal Arctic Line A/S 100 % Royal Greenland A/S 100 % Sikuki Nuuk Harbour A/S 100 % Tele Greenland A/S 100 % Visit Greenland A/S 100 % Air Greenland A/S 37,5 % Grønlandsbanken A/S - børsnoteret 5,8 % NunaMinerals A/S - børsnoteret 30,6 % I forhold til sidste år er der følgende ændringer, Greenland Holding A/S opkøbte 2,6 % af Selvstyrets aktiekapital i Grønlandsbanken A/S, svarende til en værdi af kr million. Det skal dog bemærkes, at NunaMinerals efter betalingsstandsning på et år, ikke har indleveret nogen årsrapport, samt er blevet erklæret konkurs i skifteretten i Nuuk. Ligeledes 9

10 har der i 2015 ikke kunne opnås tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for selskabets mulighed for at være en going concern til at danne grundlag for en revisionskonklusion. På baggrund af dette blev årsrapporten 2014, som blev afleveret i oktober 2015, ikke medtaget i redegørelsen. På grund af de sparsomme oplysninger vedrørende NunaMinerals økonomi henvises der i denne redegørelse hovedsageligt til 14 og ikke 15 selskaber. 10

11 6.2. Om regnskabsåret De generelle konjunkturer var i 2015 relativt svage, selv om de var bedre end i 2014, idet der pt. skønnes at have været en vækst på lidt over 1 % i BNP i 2015, mens væksten var negativ i 2014, hvor den lå på -1,6 %. Den relativt lave vækst i 2015 skabte udfordringer for nogle af selskaberne. Alligevel kom selskaberne pænt gennem året. Omsætningen i selskaberne viste kun et mindre fald i forhold til de forrige år. Det var primært udviklingen hos Royal Greenland, der fik den samlede omsætning til at falde. Overordnet set havde cirka halvdelen af alle selskaber en faldende omsætning sammenlignet med På trods af en samlet faldende omsætning blev det samlede års resultat for de 14 helt eller delvist selvstyreejede selskaber væsentligt højere end regnskabsåret Udbyttebetalingerne for 2015 blev markant højere end 2014, grundet ekstraordinært udbytte i forbindelse med den ordinære generalforsamling i Air Greenland. Herudover var der også en ekstraordinær indtægt da man frasolgte en del af aktierne i Grønlandsbanken til det Selvstyreejede selskab Greenland Holding A/S. Herudover har der været en stigning i gældsudviklingen i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber grundet nye infrastrukturprojekter. Tabel 3. Hovedtal over de helt eller delvist selvstyrejede aktieselskaber samt de nettostyret virksomheder Mio. kr. Helt selvstyreejede Nettoomsætning Resultat efter skat Gæld Egenkapital Gns. antal ansatte Boligselskabet INI KNI Illuut NUNAOIL Great Greenland Greenland Holding Greenland Oil Spill Response Royal Arctic Line Royal Greenland Sikuki Nuuk Harbour Tele Greenland Visit Greenland I alt Delvist selvstyreejede Grønlandsbanken NunaMinerals Air Greenland I alt Nettostyrede virksomheder Nettoomsætning Resultat før bevilling Nettobevilling fra landskassen Gæld Gns. antal ansatte Asiaq Mittarfeqarfiit

12 Nukissiorfiit Kilde: Årsrapporter Det efterfølgende afsnit giver et overblik over den samlede omsætning for den seneste fem årige periode for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber samt et tilsvarende overblik over årets resultat. Information om de enkelte selskabers nøgletal findes i bilag De nettostyrede virksomheder er ikke medregnet i de samlede beregninger af selskabernes nøgletal Omsætning Nedenstående Figur 1 viser den samlede omsætning i den seneste fem årige periode de selvstyreejede selskaber. Figur 1. Samlet omsætning for de 14 selskaber Kilde: Årsrapporter Note: Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og ikke justeret for ejerandele. Den samlede omsætning for de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber, jf. figur 1, var fra 2011 og frem til 2013 støt stigende. Dette ændrede sig dog i 2014, hvor man for første gang i fem år oplevede en nedgang i den samlede omsætning blandt de helt eller delvist selvstyreejede selskaber. Nedgangen kan primært henføres til en nedgang i omsætningen hos Royal Greenland på omkring 200 mio. kr. og 50 mio. hos Royal Arctic Line. Begge selskaber har dog leveret et forbedret resultat i Som det fremgår af nedenstående figur 2, så udgør Royal Greenland næsten halvdelen af den samlede omsætning, og denne har i de seneste fem år ligget mellem 44 og 48 pct. Udviklingen i Royal Greenland har derfor stor betydning for Grønland. Af nedenstående figur ses det også at den samlede omsætning i de selvstyreejede selskaber primært udgøres af tre selskaber, Royal Greenland, Air Greenland og KNI, som bidrager med over 75 % af den samlede omsætning i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Herudover udgør Royal Arctic Line og Tele Greenland også en relativ stor del. 12

13 Figur 2. Samlet omsætning for 2015 fordelt på selskaber Air Greenland Grønlandsbanken NunaMinerals Visit Greenland Tele Greenland Sikuki Nuuk Harbour Royal Greenland Boligselskabet INI Illuut KNI NUNAOIL Great Greenland Greenland Holding Greenland Oil Spill Response Royal ArcGc Line Kilde: Årsrapporter Årets resultat Det samlede årsresultat for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber er øget markant, og er på det højeste i den seneste fem årige periode. Baggrunden for stigningen i årets resultat kan henføres til tre selskaber, som formåede at forbedre årsresultaterne. KNI forbedrede resultatet med omkring 16 mio. kr. Royal Arctic Line forbedrede resultatet med omkring 39 mio. kr. og har derved leveret et positivt resultat de sidste to år i træk. Herudover oplevede Air Greenland en fremgang i årets resultat på 8 mio. kr. der skyldes en øget trafikmængde både ind og ud af Grønland. Greenland Holding har ligeledes igennem sine investering kunne levere et forbedret resultat på 16 mio. kr., som kommer fra bl.a. overskud i Halibut Greenland og Lilleholm Food, som selskabet er medejer af. Selskabet med den største tilbagegang er Great Greenland, som har nedskrevet store dele af sit lager, samt haft en negativ udvikling i afsætning af skind. Der har ligeledes været omkostninger ved fratrædelsen af selskabets direktør, hvor Great Greenland har været økonomisk udfordret igennem længere tid, da Great Greenland opererer på et marked uden nævneværdig efterspørgsel og samtidig med dette har høje omkostninger, hvilket er et strukturelt problem. Selskabet har derfor måttet tilføres midler via kapitalindskud med korte mellemrum over en flerårig periode. Udfordringerne i Great Greenland medførte også, at der er gennemført et længere analysearbejde om selskabet, som blev afleveret ultimo Denne analyse har dannet grundlag for, at Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel i 2016 er gået i samarbejde med direktionen om hvordan man kan forbedre driften af selve selskabet, for at skabe nogle tiltag som kunne bringe selskabet ud af de seneste mange års økonomiske krise i selskabet. Arbejdet hermed er ikke tilendebragt, idet selskabet stadig er presset økonomisk. 13

14 Af figur 3 fremgår de seneste fem års resultater for af de selvstyreejede aktieselskaber. Figur 3. Samlet års resultat efter skat for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber Resultat Kilde: Årsrapporter Note: Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og ikke justeret for ejerandele. 14

15 Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapitalindskud Udbyttebetalinger i de selvstyreejede aktieselskaber er at betragte som en forrentning af den indskudte kapital. Udbyttebetalingerne fra de enkelte selskaber skal naturligvis ske på en forsvarlig måde, så selskaberne har tilstrækkelig egenkapital til at modstå midlertidige eller uforudsete fald i indtjeningen. Samtidigt skal der være plads til, at selskabet kan foretage nye investeringer. Derudover sker udbyttebetaling på baggrund af selskabets årsresultat. Samtidigt skal det holdes for øje, hvilken kapitalstruktur, der er i selskaberne, og hvilke behov selskaberne har for kapital de kommende år. Resultaterne og udviklingen i selskaberne er derfor afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret Udbytte På baggrund af resultaterne i 2015 for de forskellige selskaber er der i 2016 udbetalt udbytte. Selskabernes resultater har medført, at den samlede udbyttebetaling i 2015 ligger noget lavere end sidste års udbyttebetaling. Det lavere udbytte i 2014 kan dog henføres til det ekstraordinære udbytte i 2013 fra Royal Arctic Line grundet etableringen af den nye havn i Nuuk. De tre aktionærer i Air Greenland har, for 2016, aftalt at udbetale et ekstraordinært udbytte fra Air Greenland for regnskabsåret 2015, og der tilføres derfor 102,75 mio. kr. i udbytte til Grønlands Selvstyre fra ejerskabet i Air Greenland på 37,5 procent. De seneste fire års udbytte fremgår af nedenstående tabel 4. Tabel 4. Samlet udbytte til Selvstyret fra de 14 selskaber Mio kr Udbytte 137,5 163,5 276,0 146,3 266,5 Kilde: Departementet for Finanser Note: I denne tabel indgår kun den udbytteandel, der er tilgået Selvstyret fra de nuværende 15 aktieselskaber. De største bidragsydere til udbyttebetalingen i 2015 var Air Greenland, Royal Greenland, Greenland Holding, KNI og Tele Greenland. Især Tele Greenland har opnået en kapitalstruktur, der kan forsvare et højt udbytte, når resultaterne tillader det. Ligeledes har Air Greenland bidraget til udbyttebetalingen for regnskabsåret 2015 gennem en ekstraordinær udbyttebetaling, der har skabt en bedre kapitalstruktur i selskabet. Det var nødvendigt, da selskabet over tid var blevet overkapitaliseret, hvilket på flere måder er uheldigt Kapitalindskud Nedenstående tabel 5 viser kapitalindskud i selskaber i den seneste fem årige periode. Tabel 5. Kapitalindskud til selskaberne Mio. kr. R 2011 R 2012 R 2013 FL 2014 FL 2015 Kapitalindskud Kilde: Finanslov I 2014 har Selvstyret afsat midler til kapitalindskud i det nystiftede aktieselskab Sikuki Nuuk Harbour A/S. Der er i 2015 budgetteret med et kapitalindskud på 15 mio. kr. til at 15

16 opretholde den daglige drift og arbejde med at få nedbragt det træk der ligger på selskabets kassekreditter. Great Greenland A/S har i perioden i alt modtaget et kapitalindskud på 50 mio. kr ved løbende tilførsler. Der er desuden indarbejdet en tekstanmærkning i finansloven, som gør det muligt at indskyde ekstraordinært store udbytter fra de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber som ansvarlig lånekapital i det nystiftede Greenland Airports A/S, der har til formål at Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq Nettorentebærende gæld Der var både en positiv og negativ udvikling af den nettorentebærende gæld i selskaberne i Den nettorentebærende gæld beregnes ved at tage den samlede rentebærende gæld og fratrække selskabernes likvide beholdninger. Nedenstående figur 4 illustrerer den nettorentebærende gæld i de fire selskaber, der har den største gæld. Blandt de øvrige selskaber er der enkelte selskaber med begrænset nettorentebærende gæld og flere selskaber med overskydende likvid beholdning. Der er derfor reelt sket en stigning i den samlede nettorentebærende gæld i Ligesom i de tre forgående år har Tele Greenland i 2015 reduceret den nettorentebærende gæld. Herudover er det samtidig lykkedes KNI at vende udviklingen af deres nettorentebærende gæld, hvor de nu på andet år formindsker deres nettorentebærende gæld. Illuut har i 2015 en betydelig større nettorentebærende gæld sammenlignet med regnskabsåret , dette skyldes omlægning af selskabets lån. Gældsudviklingen i Illuut påvirker den samlede gældsudvikling. Illuut påbegynder kun projekter, som er vedtaget i Finansloven, og en væsentlig del af projekterne er gældsfinansieret. Realkreditlån ydes med pant i selskabets ejendomme. Illuuts gæld til Selvstyret er rente- og afdragsfrit. Gælden er derfor ikke medtaget i nedenstående figur, men var ved udgangen af 2014 på 788 mio. kr. Figur 4. Nettorentebærende gæld i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber Mio. Kr Ne*orentebærende gæld Royal Greenland A/S KNI A/S Tele Greenland A/S Illuut A/S Øvrige 10 selskaber Kilde: Årsrapporter Note: GrønlandsBanken A/S er ikke inkluderet i denne figur. Selskaber med større likvid beholdning end rentebærende gæld (negativ nettorentebærende gæld) er ikke indregnet i denne figur. 16

17 Gældsudviklingen i de fire selskaber hænger sammen med de investeringer, der foretages. Fordelingen af nettorentebærende gæld blandt selskaberne har således ændret sig over tid. Som figur 4 illustrerer, er det Royal Greenland, Illuut og KNI som opererer med nettorentebærende gæld. I dag er den samlede nettorentebærende gæld i selskaberne fordelt over flere selskaber. Det forventes, at den nettorentebærende gæld i Royal Arctic Line vil stige i den kommende årrække grundet investeringen i nye skibe. Ligeledes vil det forventes i Tele Greenland A/S, da de påbegyndt projektarbejdet på anden fase af søkabel på Grønlands vestkyst. Royal Greenland har i 2015 erhvervet den canadiske fiskeproducent Quin-Sea Fisheries Limited, som en del af selskabets vækststrategi. Nedenstående tabel 6 viser et statusbillede over den nettorentebærende gæld i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber ved udgangen af Tabel 6. nettorentebærende gæld i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber ved udgangen af 2015 Nettorentebærende gæld i mio. kr Air Greenland A/S -82 Royal Arctic Line A/S 151 Tele Greenland A/S 104 KNI A/S 726 Royal Greenland A/S A/S Boligselskabet INI -7 Great Greenland A/S -36 Visit Greenland A/S -1 Greenland Holding A/S -94 NunaOil A/S -36 Illuut A/S 350 GOSR -2,6 Sikuki Nuuk Harbour A/S 12 Sum, uden Air Greenland A/S Kilde: Årsrapporterne Lønudvikling og antal ansatte Nedenstående tabel 7 viser de seneste tal fra Grønlandsk Statistik vedrørende lønudviklingen i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Grundet regnskabsmæssige forhold er den opgjorte lønudvikling et år bagud, og derfor er de seneste tal fra De seneste tal for lønudviklingen viser, at den samlede lønsum i de kommercielle selskaber i 2014 steg med omkring 1,5 % i forhold til forrige år. I samme periode oplevede selskaber med kommercielle og andre specifikt definerede mål en lille nedgang på 2 %. Selskaber med sektorpolitisk mål samt nettostyrede virksomheder havde ligeledes et mindre fald på omkring 1 %. Tabel 7. Samlet lønsum i selskaberne grupperet efter formål Lønsum i mio. kr Kommercielle Selskaber Selskaber med kommercielle formål og andre specifikt definerede Selskaber med sektorpolitisk mål samt nettostyrede virksomheder Kilde: Information fra Grønlands Statistik. 17

18 Note: Kommercielle selskaber: Grønlandsbanken, NunaMinerals og Royal Greenland; Selskaber med kommercielle formål og andre specifikt definerede mål: INI, Air Greenland, Great Greenland, Greenland Holding, Greenland Oil Spill Response, Kni, Nunaoil, Royal Arctic Line, Tele Greenland; Selskaber med sektorpolitiske mål samt nettostyret virksomheder: Mittarfeqarfiit, Nukissiorfiit, Visit Greenland: Selskaber der ikke er medtaget: Sikuki Nuuk Harbour, som først er oprettet i 2013, Illuut udbetaler ikke løn og fremgår dermed ikke af oversigten, Asiaq udbetaler løn i centraladministration og fremgår derfor ikke af oversigten. Den samlede arbejdsstyrke i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber var i 2015 på ansatte. Arbejdsstyrken er dermed steget med 216 personer i forhold til sidste års antal på ansatte. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes primært forøgelse i antallet af ansatte hos Royal Greenland, med en større aktivitet og opkøb af nye virksomhed (Quin-Sea Fisheries Limited). Der er i KNI sket en reduktion i antallet af medarbejdere på39 medarbejdere. Reduktionen er en konsekvens af behovet for at effektivisere driften. Effektiviseringen har bidraget til at skabe et større overskud. Royal Arctic Line har i regnskabsåret lavet en organisatorisk omstrukturering, hvilket har resulteret i en personalenedgang på 26 mand, hovedsagelig i Danmark. Der har dog reelt været en generel reduktion af medarbejderstaben i hovedparten af de helt eller delvist selvstyreejede selskaber som led i den almindelige, løbende produktivitetsudvikling, der skal gøre selskaberne konkurrencedygtige og kunne levere billigere ydelser til borgere og virksomheder. I nedenstående figur 5, på næste side, gives et overblik over udviklingen af det samlede antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber for perioden Figur 5. Antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber AnsaSe Kilde: Årsrapporter Note: Opgørelsen omfatter også ansatte i udlandet. Frem til 2011 faldt antallet af antal ansatte, hvorimod antallet af ansatte steg i de to efterfølgende år. Det kan herudover konstateres, at der i 2014 er færre ansatte end for 5 år siden, hvilket kan være et udtryk for effektiviseringer hos selskaberne. Der er vækst i enkelte sektorer der har resulteret i stigningen af ansatte i de Selvstyreejede selskaber i

19 Størstedelen af de Selvstyreejede selskaber arbejder mod højere effektivisering og mere værdiskabelse. Sådanne tiltag kan medvirke til, at produkterne udbydes til billigere priser, hvilket i sidste ende er en fordel for forbrugerne. Effektiviseringer kan desuden påvirke priserne på produkter fra private virksomheder. Private virksomheder er ligesom borgerne afhængige af ydelser fra Selvstyrets aktieselskaber. Ydelser samt priser på produkter fra Selvstyrets aktieselskaber påvirker derfor også produkterne hos de private virksomheder. Dermed kan Selvstyrets aktieselskaber også have en afgørende effekt på de private virksomheders konkurrencedygtighed nationalt og globalt Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber Af nedenstående tabel 8 fremgår skat af årets resultat i selskaberne. Tabellen giver ikke et billede af den faktiske selskabsskattebetaling til Selvstyret. Den faktiske selskabsskattebetaling fremgår af den skattemæssige opgørelse. Samtidigt skal tabellen læses med forbehold for skat betalt i udlandet samt ekstraordinære nedskrivninger, der skaber forskydninger mellem årene. Tabellen giver således kun en indikation af niveauet i de enkelte år. Tabel 8. Regnskabsmæssig skat af årets resultat Mio. kr Skat af årets resultat Note: Regnskabsmæssig skat er her opgjort som resultat før skat, minus årets resultat. Den reelle selskabsskat for de seneste tre år fremgår af nedstående tabel 8. Tabel 9. Selskabsskat, der reelt er betalt til Selvstyret i de enkelte år Mio. kr Årets selskabsskat Kilde: Skattestyrelsen Selvom de to ovenstående tabeller ikke er direkte sammenlignelige, indikerer tabellerne, at den reelle skattebetaling til Selvstyret er lavere end den regnskabsmæssige. Det er særligt de gunstige afskrivningsregler, der får forskellen til at opstå i de Selvstyreejede selskaber. 19

20 Bilag 1 - Definitioner og nøgletal Begreberne rentebærende gæld og nettorentebærende gæld anvendes, når gældsudvikling skal beskrives i de selvstyreejede aktieselskaber. I udgangspunktet er den rentebærende gæld beregnet, som det fremgår nedenfor. Dette er en simpel måde at beregne den rentebærende gæld på. Tallet kan præciseres ved eksempelvis at indregne afledte finansielle instrumenter. Tabel 10. Beregningsmetode for rentebærende gæld Langfristede gældsforpligtelser + Kortfristede gældsforpligtelser + Kortfristet gæld til realkreditinstitutter eller banker = Rentebærende gæld Den nettorentebærende gæld beregnes som den rentebærende gæld minus den likvide beholdning. Da flere selskaber har større likvid beholdning end rentebærende gæld, vil den nettorentebærende gæld blive negativ. Tabel 11. Beregningsmetode for nettorentebærende gæld Rentebærende gæld - Likvide beholdninger = Nettorentebærende gæld Nøgletal anvendes ofte til at give et indblik i selskabernes tilstand og er derfor med til at give et samlet billede af, hvordan selskabets økonomi er på tidspunktet for årsrapportens fremlæggelse. Det er ikke alle nøgletal, der er lige relevante for et selskab. Det er derfor vigtigt, at man holder sig formålet med selskabet for øje og vægter de relevante nøgletal. Nedenstående fire nøgletal er ofte anvendt ved gennemgang af selskabers regnskaber. Nøgletal kan udregnes på forskellig vis, hvilket kan betyde, at der kan være mindre forskelle mellem selskabets beregning af nøgletal og beregninger foretaget af Bestyrelsessekretariatet. I flere af vores selskaber er der en eller anden form for monopol eller koncession, hvorfor positive resultater ikke skal være det eneste pejlemærke for en god drift, men ligeledes at selskaberne formår at holde deres omkostninger nede. Tabel 12. Udregning af nøgletal Egenkapitalens forrentning Årets resultat x 100 Gns. Egenkapital Soliditetsgrad Egenkapital Ultimo x 100 Samlede Aktiver Ultimo Overskudsgrad Resultat af primær drift x 100 Nettoomsætning Afkastningsgrad Resultat af primær drift x 100 Gns. Aktiver 20

21 Afkastningsgraden måler, hvorvidt et selskab er i stand til at genere overskud ud fra den samlede indskudte kapital, og indbefatter derved både egenkapital og fremmedkapital. En acceptabel afkastningsgrad skal være over markedsrenten. Egenkapitalens forrentning er et udtryk for, hvordan ejerens kapital forrentes. Det kan sammenlignes med at sætte pengene i banken. Overskudsgraden beskriver forholdet mellem overskud og omsætning. Overskudsgraden viser virksomhedens evne til at tilpasse omkostninger til indtægter. Jo højere overskudsgraden er, jo bedre er selskabet til at holde sine omkostninger nede. Hvis overskudsgraden er 8,2 % betyder det, at virksomheden tjener 8,2 øre pr. omsatte krone. Soliditetsgraden beskriver selskabets evne til at bære et større tab, da den viser forholdet mellem egenkapitalen og de samlede aktiver. Det vil sige, at jo højere tallet er, jo bedre er selskabet i stand til at klare større tab, inden kreditorerne bliver påvirket. Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber De efterfølgende bilag indeholder følgende informationer for hvert enkelt af de selvstyreejede selskabers. - Ejerandel - Bestyrelsessammensætning - Oversigt over udvalgte hovedtal og nøgletal - En kort beskrivelse af årets gang Overordnet set beskriver hvert enkelt bilag de seneste fem års regnskab for hvert selskab, hvor disse er tilgængelige. 21

22 Bilag 3 - A/S Boligselskabet INI Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Jette Larsen Medlem Carsten Peitras Adresse Medlem Karin. B. Orkland Postboks 1020 Medlem Kristian May 3911 Sisimiut Medlem* Tukummeq E. Martinsen Medlem* Erik Jensen Webadresse *Medarbejderrepræsentant Adm. Direktør Henrik Rafn 1. januar 1995 begyndte INI at administrere udlejningsboliger for det daværende Grønlands Hjemmestyre, nu Grønlands Selvstyre, for størstedelen af de grønlandske kommuner. INI varetager i dag administrationen af ca boliger. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 1 % -4 % 2 % 8 % 7,2 % Afkastningsgrad 2 % -5 % 1 % 8 % 9,2 % Egenkapitalens forrentning 8 % -4 % 2 % 9 % 7,1 % Soliditetsgrad 21 % 13 % 48 % 52 % 58,6 % Note: Fælles kapitalforvaltning blev nedlagt i 2013, derfor ændret balancesum, og deraf ændret soliditetsgrad, grundet markant lavere balancesum. Selskabet har i seneste regnskabsperiode forbedret resultatet væsentligt, fra et overskud på 1,4 mio. kr. før skat i 2013 til et overskud på 6,9 mio. kr. før skat i 2014 og 5,8 mio. kr. i Dette endda på trods af en faldende omsætning. Som det fremgår af ovenstående tabel, har INI gennem effektiviseringer og overflytning af INI byggeteknik til Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur forbedreret de sidste års resultater og ender med et overskud på 3,9 mio. kr. for Overskuddet var i 2013 på omkring kroner. 22

23 Personaleomkostninger er realiseret med kr. 3,5 mio. mindre end i Besparelsen kan primært henføres til gager og lønninger og udgør kr. 4,4 mio. Dertil kommer en mindre stigning på feriegodtgørelse samt øvrige personaleomkostninger. Stigningen i øvrige personaleomkostninger kan udelukkende henføres til kursusomkostninger, som er steget med kr. 1,6 mio. som følge af et øget aktivitetsniveau. Overskudsgraden for 2015 har haft et mindre fald, men har indenfor den seneste fem årige periode været i et positivt niveau. Selskabet har på trods af faldende omsætning formået at effektivisere så meget, at faldet i omkostningerne har været større end faldet i omsætningen. Der er således opnået en effektiviseringsgevinst på godt og vel 5 % i 2015, som kan tilskrives det fortsatte arbejde med at tilpasse selskabets struktur. I regnskabsåret 2015 er i sammenligning med 2014 et forbedret driftsresultat kontra 2013, hvilke har vist sig positiv på afkastningsgraden. I forlængelse af dette kan det nævnes, at da egenkapitalens forrentning er mindre end afkastningsgraden, hvilke betyder at selskabet ikke får det optimale ud af fremmedkapital i forhold til, hvad det koster at låne den. Det skal dog holdes for øje, at formålet med INI ikke er at skabe overskud. 23

24 Bilag 4 - Great Greenland A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Bruno Olesen Medlem Helle Matthiesen Adresse Medlem Erik Sivertsen Havnevej B-1274 Medlem Annette Kreiner Postboks Qaqortoq Adm. direktør Webadresse Ditte Hejberg Sorknæs Great Greenland blev i 1975 grundlagt under navnet Grønlandsgarveriet, som specialiserede sig i at garve sælskind. I 1991 tog virksomheden det nye navn Great Greenland A/S, da virksomhedens nye strategi var at være mere international. Fra 2003 har Great Greenland indhandlet sælskind i Grønland på grundlag af en serviceaftale med Selvstyret. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Driftsresultat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Varebeholdning Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad -99 % -35 % 15 % -198 % -148 % Afkastningsgrad -12 % -7 % 7 % -44 % -41 % Egenkapitalens forrentning -21 % -12 % 11 % -87 % -107 % Soliditetsgrad 65 % 62 % 62 % 40 % 33 % Salg af sælskind Grønlandsk salg Internationalt salg Samlet salg Indhandling af skind Som det fremgår af tabellen, har selskabet et stort underskud, hvilket navnlig skyldes forhøjet driftsomkostninger, fratrædelse af tidligere direktør, samt nedskrivning af eksisterende skindlagrene. Derfor tilføjer 2015 endnu et turbulent år til selskabets historie, hvor selskabets aktiviteter er præget af markedssituationen for skindsalg. 24

25 Udover den store nedskrivning, som har ført til det negative resultat, så bliver selskabet også negativt påvirket af de stigende renteomkostninger. Dette understreger de likviditetsmæssige udfordringer, som selskabet lider under. Selskabet har igennem en lang årrække haft økonomiske udfordringer, og har derfor årligt fået tilført kapitalindskud fra Selvstyret. For at sikre selskabet den nødvendige likviditet, har selskabet over to gange fået forhøjet kapitalen med et samlet kapitalindskud på 15 mio. kr. i Angående udviklingen i omsætningen, så er salget på det grønlandske være i et mindre fald, hvor at salget på det internationale marked er faldet markant med ¼ del af sidste års salg. Aktionerne på Kopenhagen Fur viser et forringet resultat da der ikke er den samme afsætning i grønlandske sælskind. På grund af det faldende salg i Grønland, er Great Greenland endnu mere afhængig af salget gennem Kopenhagen Fur. Jo færre skind der bliver solgt på aktionerne gennem Kopenhagen Fur, desto mere vil det gå udover den i forvejen dårlige likviditet. Antallet af skind på lager i Great Greenland er mindre i forhold til forrige regnskabsår. Ud fra disse betragtninger er der valgt at lave en nedskrivning af lagerværdien på 10 mio. kr. på skind og færdigvare. Selskabet agerer på baggrund af en uholdbar forretningsmodel, som har krævet årlige indskud i selskabet i løbet af de senere år, hvilket i værste fald også vil gøre sig gældende fremadrettet. Den fortsat faldende soliditetsgrad viser, at selskabet fortsat er i store økonomiske problemer. Sammenfattende skal det bemærkes, at selskabet står over for store udfordringer, idet selskabet er presset på likviditeten. Naalakkersuisut følger udfordringerne i selskabet tæt. Den uholdbare situation for selskabet har medført et større arbejde, som mundede ud i en redegørelse, der blev forelagt Naalakkersuisut i ultimo Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel har på baggrund af denne redegørelse overtaget servicekontrakten med selskabet og har i denne sammenhæng implementeret en række tiltag der kan afhjælpe selskabet pressede likviditet. Departementet fører løbende tilsyn med den økonomiske udvikling i selskabet, hvor der månedligt er opfølgnings- og budgetmøder. 25

26 Bilag 5 - Greenland Oil Spill Response A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Steen O. Hansen Medlem Hanne Berthels Adresse Medlem Oddbjørg Varhaug Greiner Aqqusinersuaq 48A Postboks Nuuk Webadresse Adm. direktør Lonnie Bogø Wilms Greenland Oil Spill Response er et 100 % selvstyreejet selskab, der blev etableret i Greenland Oil Spill Response driver virksomhed vedrørende olieforureningsberedskab, olieforurenings-bekæmpelse, miljøoprydning efter olieforurening og anden dermed beslægtet virksomhed primært indenfor råstofområdet i Grønland. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Resultat før finansielle poster Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad - 62 % -38 % -11 % -5,2 % Afkastningsgrad - 9 % -6 % -2 % -1 % Egenkapitalens forrentning - 3 % 0 % -1 % -1 % Soliditetsgrad - 99 % 98 % 98 % 98 % Note: Selskabet blev etableret i 2012, derfor er 2012 regnskabet ikke gældende for et helt år Udviklingen i Greenland Oil Spill Response har været præget af, at selskabet stadig er i en opstartsfase. Der har ligeledes været mindre aktivitet end forventet, heriblandt færre olieefterforskningsaktiviteter offshore end tidligere år. Dette, samt en senere tildeling af nye olieefterforskningslicenser end forventet, har betydet færre indtægter end forventet. Greenland Oil Spill Response har dog haft et travlt år med mange aktiviteter, hvor selskabet blandt andet har afholdt eksterne kurser i olieforureningsbekæmpelse og beredskab. Dette har ført til, at vidensniveauet omkring olieforureningsbekæmpelse generelt er blevet højnet i Grønland. 26

27 Greenland Oil Spill Response fik i 2015 et resultat på kr. efter skat, hvilket er en forbedring i forhold til seneste regnskabsår med kr. Overordnet set er selskabet næsten helt gældsfrit. Den fortsat høje soliditetsgrad viser, at selskabet er i stand til selv at finansiere underskuddet i selskabet. Indtil der kommer gang i branchen, er forventningerne, at selskabet ved underskud tærer af den store egenkapital. Herudover er det værd, at bemærke at i selskabets senest årsrapport er omsætningen steget i forhold til forrige regnskabsperiode, og at årets drift generelt viser at man i selskabet kører driften efter de bedste forudsætninger, når man kigger på det stagnerende olieefterforskningsmarked. 27

28 Bilag 6 - Greenland Holding A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Christian Motzfeldt Medlem Vitta Motzfeldt Adresse Medlem Taitsiannguaq Olsen Qullilerfik 2 Medlem Hanne Kristiansen 3900 Nuuk Webadresse Adm. direktør Karsten Høy Greenland Holdings formål er at være interessent i Greenland Contractors I/S, at medvirke til at understøtte Naalakkersuisuts målsætninger om erhvervsfremme samt at forvalte ejerskabet af samfundsejede investeringer i udvalgte selskaber. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Driftsresultat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Egenkapitalens forrentning 25 % 22 % 19 % 18 % 20 % Soliditetsgrad 75 % 79 % 88 % 81 % 86 % Note: Tallene for 2013 og 2014 er opstillet efter ny regnskabsopstilling Årets resultat i moderselskab og koncern er et overskud på 57,6 mio.kr. mod et overskud i 2014 på 41,8 mio.kr. Årets resultat for 2015 er som forventet. Egenkapitalen i selskabet har været støt stigende igennem den seneste tre årige periode, hvor moderselskabets og koncernens egenkapital pr er 304,5 mio.kr. mod 277,4 mio.kr. sidste år. I løbet af året købte Greenland Holding desuden omkring 3,4 procent af Selvstyrets aktier i Grønlandsbanken til omkring 30,5 mio. kr. Som det fremgår af ovenstående tabel, har Greenland Holding reklassificeret regnskabet på en sådan måde, at indtægter og omkostninger vedrørende investeringer, udlån og garantistillelser fremover præsenteres først, hvorefter driftsindtægter- og omkostninger af mere sekundær art præsenteres. Finansielle indtægter og omkostninger omfatter fremover alene den administrative del af selskabets drift især bankrenter og forrentning af mellemregninger. Reklassificeringen skal være med til at give et mere retvisende billede og hermed præsentere selskabets og koncernens drift mere præcist i forhold til selskabets og koncernens hovedaktiviteter. 28

29 Overskuddet er en del højere end sidste regnskabsår. Overskuddet skabes via Greenland Holdings medejerskab i Greenland Halibut og Lilleholm Food. Greenland Contractors I/S, som varetager vedligeholdelse mv. på Thulebasen har mistet kontrakten vedrørende vedligeholdelsen på Thule-basen, hvilken er udløbet efteråret Kontrakten har derfor været lagt i udbud af det amerikanske luftvåben. Greenland Contractors I/S vandt ikke udbuddet fra efteråret Dog har en række byder gjort indsigelser mod udbudsvinder. På dette grundlag er kontrakten blevet midlertidigt forlænget med Greenland Contractors I/S. Dette får betydning for forventningerne til regnskabsåret 2015 og Denne indsigelse fik ikke medhold i retten, hvorfor Greenland Contractors forventet at skulle give denne kontrakt til en anden operatør. Egenkapitalen i selskabet har været støt stigende igennem den seneste tre årige periode. Det 100 % ejede datterselskab Greenland Venture A/S havde i 2015 et underskud på 23,2 mio.kr. underskud på 4,1 mio.kr. i 2014). Resultatet er primært påvirket af Vikingkoncernens konkurs samt nedskrivninger på nyindkøbte kapitalandele i True North Gems Greenland A/S. Disse nedskrivninger er ikke udtryk for et realiseret tab, men for den pris, der blev betalt for de forventede fremtidige indtjeningsmuligheder i rubinmineselskabet. Der er en lille stigning i egenkapitalens forrentning, som resultat af forbedret drift. Den støt stigende egenkapital, igennem de seneste år, fører til, at selskabets soliditetsgrad er støt stigende, da gælden fortsat udgør så lille en del af de samlede passiver. 29

30 Bilag 7 - Ejendomsaktieselskabet lluut A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 pct. Formand Olafur P. Nielsen Medlem Nikolai Sten Christensen Adresse Medlem Søren Hald Møller Postboks Nuuk Webadresse Adm. direktør Ruth Lindhardt Selskabets formål er, at opføre, eje, subsidiært sælge eller udleje fast ejendom, ligesom selskabet som led i sit virke kan sanere byggeri, som selskabet har i sin portefølje. Selskabet skal ikke drive virksomhed ved administration og service vedrørende fast ejendom. Medarbejdere i centraladministrationen deltager i selskabets øverste ledelse, Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Nøgletal Overskudsgrad -31 % 38 % 65 % 47 % 49 % Afkastningsgrad -1 % 1 % 3 % 2 % 3 % Egenkapitalens forrentning 2 % 16 % 17 % 4 % 14 % Soliditetsgrad 29 % 7 % 11 % 9 % 9 % Som det fremgår af ovenstående tabel er seneste regnskabsår det bedste år rent resultatmæssigt. Det skal bemærkes, at selskabets omsætning i samme periode er forøget, og balancesummen er vokset betragteligt. Dette skyldes en kraftig tilvækst i de materielle anlægsaktiver. Illuut leveret et flot resultat efter skat med et overskud på DKK 16,8 mio. kr. i 2015, et markant bedre resultat i forhold til På trods af det positive resultat har selskabet ledelsesmæssige udfordringer, som også giver regnskabstekniske udslag. Grundlæggende handler det om, at aktivitetsniveauet i Illuut A/S er nået et niveau, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at selskabet som nu - ledes af udlånte medarbejdere fra 30

31 Departementerne. Der er således et stigende behov for, at der indsættes en professionel direktion, som varetager den daglige ledelse af selskabet. Ligeledes ligges der op til at der i bestyrelsens sammensætning skabes en professionel opsætning med medlemmer som ikke er embedsfolk. Dette kan gøres uden at gå på kompromis med, at selskabet er et finansieringsteknisk redskab for Selvstyret, styret af aktiviteter vedtaget på den årlige finanslov. I forbindelse med at byggerier er afleveret og ibrugtaget, er der i stigende grad opgaver relateret til drift, eksempelvis etablering af administrationskontrakter og viceværtaftaler. Herudover arbejder Naalakkersuisut med analyser, som skal føre til en reform af hele boligområdet. Gælden i selskabet er meget høj og udgør en væsentlig del af de selvstyreejede aktieselskabers samlede nettorentebærende gæld. En del af denne gæld er gæld til Selvstyret. Den store gældspost i selskabet er også medvirkende til, at soliditetsgraden er så lille. Det skal dog bemærkes at Illuut alene optager sig opgaver vedtaget på finansloven og at al gældsoptagelse sker som følge af gennemførelsen af disse projekter. Såfremt der ikke vedtages flere projekter stiger gældssætningen ikke yderligere. Afslutningsvis skal bemærkes, at selskabet har præsteret fine resultater igennem de seneste fem regnskabsperioder, hvor der vises fremgang over hele linjen. Derudover er det positivt, at selskabet igennem den fem årige periode har præsenteret overskud. Forklaringen bag den forringede soliditetsgrad skyldes en kraftig forøgelse af aktiverne, som i dag udgør næsten 1,4 milliarder kroner mod en egenkapital på omkring 125 millioner kroner. Derudover vil kommende reformer på boligområdet kunne have indflydelse på Illuuts fremtid. 31

32 Bilag 8 KNI A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Medlem Medlem Medlem Niels Thomsen Høgni Hansen Bodil Nyboe Andersen Annette K. Sadolin Adresse Medlem Julia Pars J. M. Jensenip Aqq 2 Medlem Jørn Esben Rosenberg Postboks 319 Medlem* Mikol Heilmann 3911 Sisimiut Medlem* Inger Eriksen Medlem* Dorthea Isaksen *Medarbejderrepræsentant Webadresse Adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen KNI har gennem snart 240 år udviklet sig i takt med skiftende tiders krav. KNI består af fire forrentningsenheder, der alle ledes ud fra moderne principper. KNI forsyner hele Grønland med dagligvarer, forbrugsgoder og brændstoffer. Regnskabstal 2011/ / / / /2016 Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning Resultat af primær drift Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 3 % 2 % 3 % 6 % 6 % Afkastningsgrad 4 % 2 % 4 % 6 % 6 % Egenkapitalens forrentning 9 % 4 % 5 % 7 % 9 % Soliditetsgrad 54 % 47 % 44 % 39 % 35 % Note: Der anvendes skævt regnskabsår for KNI. Som det fremgår af ovenstående tabel, har KNI formået at øge sidste års overskud med 10 mio. kr. Resultat i 2015 blev på 68 mio. kr. efter skat. Faldet i omsætningen kan primært henføres til oliedivisionen, hvor omsætningen indenfor varedivisionen er steget. 32

33 Det forbedrede resultat på 68 mio. kr. mod 58 mio. kr. i foregående regnskabsperiode skyldes et kontinuerligt arbejde med implementeringen af et strategiprojekt, et fortsat fokus på omkostningsbesparelser og procesoptimering samt færre driftsmæssige afskrivninger. Herudover er det lykkedes KNI at nedbringe den nettorentebærende gæld med omkring 10 mio. kr. Dette har medført, at selskabets nettorentebærende gæld er på det laveste niveau indenfor den seneste fem årige periode. På trods af en fortsat høj gæld, er det værd at bemærke, at selskabet får mere ud af fremmedkapitalen i forhold til, hvad det koster at låne den, da egenkapitalens forrentning, på ni procent, er højere end afkastningsgraden som er på seks procent. Selskabet har i senest regnskabsår forbedret på flere områder. Selskabet fastholder sin tilpasning af omkostninger til indtægter, og holder forsat en god indtjening 2015, hvor selskabets overskudsgrad holder sig på ca. seks procent. Det bør dog påpeges, at indenfor detailområdet i varedivisionen svinder selskabets kundegrundlag gradvist, idet selskabet servicerer bygder og mindre byer, hvor der ses en løbende fraflytning til større byer. 33

34 Bilag 9 - Nunaoil A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Stine Bosse Medlem Per Wulf Adresse Medlem Peter Helmer Steen Tuapannguit 38 Medlem Louise Langholz Postboks 579 Medlem Søren Lennert Mortensen 3900 Nuuk Webadresse Adm. Direktør Hans Kristian Olsen Selskabets formål er varetagelse af aktiviteter vedrørende kulbrinter i Grønland samt opgaver udenfor Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Resultat før finansielle poster Årets resultat Balance Balancesum Egenkapital Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 5 % -398 % -247 % -499 % -915 % Afkastningsgrad 1 % -19 % -14 % -15 % -14 % Egenkapitalens forrentning 2 % -27 % -22 % -21 % -25 % Soliditetsgrad 80 % 69 % 66 % 58 % 50 % Som det fremgår af ovenstående tabel har Nunaoil oplevet et fald i omsætningen, da salg af seismisk data ikke kan opretholdes. Grundet faldende omsætning har Nunaoil haft fokus på at nedbringe selskabets driftsomkostninger. De negative resultater igennem de seneste fire år, har medført en reduceret egenkapital, som selskabet fortsat vil tære på, idet Nunaoil fremadrettet vil mangle indtægter. Andelen af selskabets aktiver, som er finansieret via egenkapitalen - soliditetsgraden - viser, hvor meget selskabet er i stand til at tabe før selskabet kommer i finansielt uføre. En høj soliditetsgrad er et udtryk for, at selskabet er i stand til at klare et stort tab uden at komme i finansielle problemer. Den fortsat høje soliditetsgrad viser, at selskabet er i stand til selv at finansiere underskuddet i selskabet. Det vil dog på sigt give udfordringer, da egenkapitalen er faldende. Egenkapitalen er på grund af de negative resultater er faldet med omkring 52 % i perioden

35 Det kan opsummeres at Nunaoils omsætning er faldet fra kr til kr i perioden , hvilke betyder at de i forhold til deres udgifter og en overskudsgrad, er gået fra en overskudsgrad på positiv 5 procent til en negativ overskudsgrad på 915 procent hvilket giver anledning til at drøfte Nunaoils fremadrettet konstruktion og eksistensgrundlag, da selskabets nuværende personaleomkostninger udgør omkring kr. af seneste regnskab mod en fortsat faldende omsætning, der i seneste regnskabs år blot var kroner i seneste regnskabsår. Afslutningsvis skal det bemærkes, at selvom selskabet fortsat taber penge, udgør egenkapitalen stadigvæk den største del af den samlede kapital. Det vil dog på længere sigt give problemer uden aktiv tilpasning af omkostningsniveauet, hvis resultaterne fortsætter på samme måde. Det aktuelle lave efterforskningsniveau på olieområdet ser ud til at fortsætte, og der er derfor behov for en sådan tilpasning. Grundet udfordringerne for selskabet og det lave aktivitetsniveau i branchen, er det i forslag til finanslov for 2017 at NunaOil for muligheden for et 10 mio. kr. kapitalindskud til overslagsåret 2018 til et kapitalindskud til selskabet. 35

36 Bilag 10 Royal Arctic Line A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Kuno Fencker Medlem Tanja Nielsen Medlem Erik Østergaard Adresse Medlem Amma Knudsen Aqqusinersuaq 52 Medlem Mai-Lill Ibsen Postboks 1580 Medlem* Finn Lindberg 3900 Nuuk Medlem* Jens Peter Berthelsen Medlem* Aningo Broberg *Medarbejderrepræsentan t Webadresse Adm. direktør Verner Hammeken Grønlands Selvstyre har tildelt Royal Arctic Line A/S enekoncession til al søtransport af gods til og fra Grønland og mellem de grønlandske byer og bygder. Rederiet er således en livsnerve for det grønlandske samfund. Royal Arctic Line og datterselskabet Royal Arctic Bygdeservice sørger for at fragte varer til og fra alle byer og bygder i Grønland. Regnskabstal Resultatopgørelse (mio. kr.) Samlede indtægter Driftsresultat Årets resultat før skat Årets resultat Balance Balancesum Egenkapital Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 13 % 1 % -3 % 5 % 12 % Afkastningsgrad 11 % 1 % -3 % 5 % 8 % Egenkapitalens 5 % 12 % forrentning 15 % 1 % -3 % Soliditetsgrad 53 % 61 % 66 % 54 % 47 % Som det fremgår af ovenstående tabel 1 har Royal Arctic Line forbedret sidste års overskud væsentligt. Resultatet er positivt påvirket af en samlet stigning i mængderne på trods af et fald fra 2014 på 4 % i de sydgående mængder. Herudover har fragtratestigningen, der trådte i kraft d. 1.marts 2015 også haft en positiv indvirkning, hvilket også kan siges om den ændrede sejlfrekvens til 9/12 sejllads. De samlede omkostninger er isoleret set faldet med cirka 29 millioner kroner som, dog i al 36

37 væsentlighed, kan henføres til faldet i bunkersudgifter til skibe. Det samlede resultat før skat er forbedret med omkring 55 millioner. Fra et underskud på 20 millioner før skat i 2013 til et overskud på 36 millioner før skat i 2014 og et på 91 mio. kr. i Selskabet har dermed vendt et underskud, til et overskud i de sidste to driftsår. Den positive udvikling i selskabets resultat skyldes flere faktorer, men en meget stram omkostningsstyring har bidraget med den væsentligste del af resultatfremgangen, et arbejde der fortsat arbejdes med. De aktuelle bestræbelser på at strømline virksomheden for at nedbringe omkostningerne er til gavn for kunderne. Herudover har flere fragtrateforhøjelse bidraget med en stigning i omsætning og dermed også indtjeningen i selskabet, hvilket til gengæld er betalt af kunderne. Endeligt er det lykkedes selskabet at øge aktiviteterne i den ikke-koncessionerede forrentning. Selvom Royal Arctic Line oplever udfordringer med vigende godsmængder, har selskabet en solid egenkapital og deraf en fornuftig soliditetsgrad. Soliditetsgraden gør det muligt for Royal Arctic Line at have en fornuftig kapitalstruktur ved eventuelle nødvendige udskiftninger i flåden. De nye skibe, som er på vej, vil være med til at sikre en stabil og fleksibel forsyning af Grønland.. Virksomhedens omsætning i forhold til overskud - overskudsgraden - ligger, på det højeste niveau i den seneste tre årige periode. Virksomheden holder et udmærket niveau og har været betydeligt bedre til at tilpasse omkostningerne til indtægterne i indeværende regnskabsår sammenlignet med de seneste to regnskabsår. Årets resultat i procent af egenkapitalen - egenkapitalens forrentning - er vendt til et positivt resultat i indeværende år. Årsagen til at forrentningen er forbedret, skyldes det negative resultat i forrige regnskabsår. Egenkapitalens forrentning ligger på et ganske flot niveau sammenlignet med de to seneste regnskabsår. Selskabets soliditetsgrad viser et mindre fald sammenlignet med sidste år. Det skyldes dog, at selskabet har forøget gældsandelen til finansiering af fem nye skibe. Selskabets soliditet ligger dog stadigvæk på et fornuftigt niveau. Afkastningsgraden stiger i den beskrevne regnskabsperiode fra fem procent til otte procent, hvilket skyldes, at virksomheden i regnskabsperioden formår at skabe et resultatmæssigt overskud, i modsætning til det foregående regnskabsår. Selskabet har i seneste regnskabsår formået at tjene penge på fremmedkapitalen, da egenkapitalens forrentning er væsentlig højere end afkastningsgraden i indeværende regnskabsår. 37

38 Bilag 11 - Royal Greenland A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Niels Harald de Coninck-Smith Medlem Tim Ørting Jørgensen Medlem Jan H. L. Pedersen Medlem Pernille Fabricius Medlem Sara Heilmann Adresse Medlem Åse Aulie Michelet Postboks 1073 Medlem* Peter Korsbæk 3900 Nuuk Medlem* Isak Lars Berthelsen Medlem* Niels Ole Møller *Medarbejderrepræsentan t Webadresse Adm. direktør Mikael Thinghuus Selskabets formål er selv eller gennem datterselskaber at drive fiskeri og at forarbejde og forhandle produkter indenfor fødevaresektoren og anden efter bestyrelsens skøn i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabets formål er endvidere at drive alle former for handelsvirksomhed. Regnskabstal 2010/ / / / /2015 Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning Resultat af primær drift (EBIT) Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 4 % 5 % 3 % 4 % 5 % Afkastningsgrad 4 % 6 % 5 % 5 % 5 % Egenkapitalens forrentning 9 % 14 % 10 % 12 % 11 % Soliditetsgrad 22 % 26 % 28 % 33 % 33 % Note: Der anvendes skævt regnskabsår for Royal Greenland. Som det fremgår af ovenstående tabel, har Royal Greenlands opnået gode resultater igennem den seneste fem årige periode. Som nævnt tidligere er resultat før skat det bedste i selskabets historie, ligeledes er resultatet af den primære drift steget sammenlignet med sidste regnskabsår. 38

39 Resultatet for seneste regnskabsår, er det hidtil bedste for Royal Greenland, med et resultat før skat på 204 millioner kroner. Koldtvandsrejerne er drivkraften bag den positive udvikling mens Hellefisk har skuffet. Forretningen for Hellefisk har været præget af den hårde isvinter, som medførte, at det ikke har været muligt at fragte varerne fra Grønland til Danmark. Den nettorentebærende gæld i selskabet er i denne regnskabsperiode forøget, så den i dag udgør DKK 1,2 mia. kr. Sammenlignes dette med regnskabsåret 2007/08, hvor selskabet havde en nettorentebærende gæld på DKK 2,3 mia. kr., er dette i et niveau, der viser fuld kontrol trods en ekspansiv forretningsplan. De strategiske initiativer vil intensiveres i det kommende år, hvorfor likviditeten fra driften inkl. investeringer forventes at balancere. Den rentebærende gæld forventes således trods en fortsat høj investeringsaktivitet fastholdt på ca. DKK 1,2 mia. kr. Overskudsgraden er steget sammenlignet med sidste regnskabsår. Fra dette kan konkluderes, at virksomheden holder et udmærket niveau. Det skal dog bemærkes, at virksomheden forsat bliver betydeligt bedre til at tilpasse omkostningerne til indtægterne, hvilke de sidste par regnskabsår udviser. Årets resultat i procent af egenkapitalen - egenkapitalens forrentning - er faldet fra 12 % til 11 % i indeværende år. Årsagen til at forrentningen er mindre i 2014/15 i forhold til forrige regnskabsår er, at selskabets egenkapital i den givne periode er øget. Egenkapitalen er dermed blevet en del større end den var i 2013/14. Selskabet har således ikke formået at forrente egenkapitalen i samme omfang som i 2013/14. Det skal dog bemærkes, at egenkapitalens forøgelse ligger i den nylige investering i konkurrence virksomhed, samt at egenkapitalens forrentning ligger på et fornuftigt niveau. Andelen af selskabets aktiver, som er finansieret via egenkapitalen - soliditetsgraden -, viser, at selskabet realiseret muligheden i at forfølge de fastlagte mål i strategien omkring ekspansion af kerneforrentningen. Selskabets soliditetsgrad fastholdes. Egenkapitalen dækker i dag omkring 1/3 af den totale investerede kapital. Dette er med til at konsolidere Royal Greenland som et solidt selskab, der i dag står en hel del stærkere end tidligere. Royal Greenland får mere ud af fremmedkapitalen i forhold til omkostningerne ved at låne, da egenkapitalens forrentning er på 11 % mod afkastningsgradens fem procent. 39

40 Bilag 12 - Tele Greenland A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Stine Bosse Medlem Maliina Abelsen Adresse Medlem Ulrik Blidorf Farip Aqqutaa 8 Medlem Kim Søgård Kristensen Postboks 1002 Medlem* Emil Kleemann 3900 Nuuk Medlem* Pele Kleemann *Medarbejderrepræsentan t Webadresse Konstitueret adm. direktør Kristian Reinart Davidsen Koncernen TELE Greenland A/S driver telekommunikations- og postvirksomhed i Grønland, og sælger desuden kapacitet til telekommunikation gennem søkabel og satellit til internationale kunder. I 2014, blev der blandt andet introduceret 4g/LTE i Ilulissat, Sisimiut, Kangerlussuaq og Qaqortoq. Regnskabstal Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning Driftsudgifter Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 13 % 17 % 14 % 11 % 11 % Afkastningsgrad 6 % 8 % 7 % 5 % 5 % Egenkapitalens forrentning 6 % 8 % 7 % 5 % 5 % Soliditetsgrad 47 % 53 % 55 % 57 % 61 % Årets resultat før skat blev på 75 mio. kr. mod et resultat efter skat på 51 mio. kr. i Som det fremgår af ovenstående tabel 1 har Tele Greenland oplevet en stigning i nettoomsætningen i 2015 på 6,8 % i forhold til Dette skyldes en stigende efterspørgsel på specielt mobil- og internetprodukter I 2015 blev der introduceret mobilpakker, som kunderne værdsatte meget, herudover var der prisnedsættelser på fastnet bredbånd med merforbrug, som førte til en stigning i antallet af kunder. 40

41 Stigningen i driftsudgifterne for regnskabsåret 2015, skyldes højere udviklingsomkostninger til henholdsvis nyt kundestyringssystem og nye engrosprodukter. Det nye kundestyringssystem afskrives over 2 år mod normalt 3 til 5 år. Kundestyringssystemet har vist sig at være en dårlig investering, som derfor afskrives hurtigere end normalt. Det forventes, at selskabet i fremtiden vil have et større fokus på omkostninger og kunder i et marked, hvor der forventes større konkurrence fremadrettet. Det er blandt andet derfor vigtigt at der bliver skabt den fornødne transparens omkring under- og underskudsgivende aktiviteter i selskabet og omfang af eventuel intern krydssubsidiering. Det kan nævnes at der fortsat arbejdes med en forlængelse af søkablet nord på, som fra bestyrelsens side er blevet vedtaget. Arbejdet med anlæggelsen ligger i starten af Af ovenstående tabel fremgår det, at overskudsgraden for 2015, er på det niveau med 2014 og den lavest for den seneste fire årige periode. Den faldende overskudsgrad skyldes en stigende omsætning, hvor overskuddet ikke er steget tilsvarende, da driftsudgifterne i indeværende år ligger noget højere end de to foregående år. Umiddelbart tilskrives dette problemerne med kundesystemet. Kundesystemets påvirkning af selskabets resultat før skat betyder at dette ender på 75 mio. kr. fremfor 99 mio. kr. Egenkapitalens forrentning er steget siden sidste års regnskab. Til gengæld er differencen mellem afkastningsgraden og egenkapitalens forrentning steget siden 2013, hvor afkastningsgraden er større end egenkapitalens forrentning. Dette betyder at selskabet taber på sin fremmedkapital, i forhold til hvad det koster at låne den. Afkastningsgraden på 5,6 % betyder at der sker en forrentning på 5,6 øre pr. krone, som er bundet i aktiver. Andelen af selskabets aktiver, som er finansieret via egenkapitalen - soliditetsgraden. Den fortsat stigende soliditetsgrad viser, at selskabet befinder sig i en overkapitalisereret situation, hvilket også påvirker forrentningen af egenkapitalen i en negativ retning. Afkastningsgraden viser hvor meget, virksomheden forrenter den samlede kapital i firmaet. Tele Greenland får hverken mere eller mindre ud af fremmedkapitalen i forhold til omkostningerne ved at låne, da egenkapitalens forrentning er på 5 % mod afkastningsgradens 5 %. 41

42 Bilag 13 - Visit Greenland A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Kenneth Høegh Medlem Poul Salik Jonas Hard Adresse Medlem Anette Lings Hans Egedesvej 29 Medlem Johanne Bech Postboks 1552 Medlem Sakiko Daorana 3900 Nuuk Medlem Erik Bjerregaard Webadresse Adm. direktør Anders Stenbakken Selskabets formål er at virke som Grønlands nationale videnscenter for turisme, at arbejde for at synliggøre og fremme Grønland som turistdestination og at arbejde for at fremme og udvikle turismeerhvervet samt turismeaktiviteter i Grønland. Selskabets formål er tillige at fremme og udvikle oplevelseserhvervet og kunsthåndværkerhvervet. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Resultat af primær drift Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 1 % -2 % 0 % -1 % 1 % Afkastningsgrad 2 % -4 % 0 % -1 % 1 % Egenkapitalens -2 % 2 % forrentning 8 % -9 % 1 % Soliditetsgrad 39 % 42 % 61 % 61 % 64 % Selskabet har ikke som overordnet mål at generere profit, men skal anvende midlerne fra servicekontrakten til at fremme turisme. Selskabet har igennem den seneste femårige periode haft resultater tæt på 0. Som det fremgår af ovenstående tabel har Visit Greenland vendt sidste års underskud til et overskud. Den eksterne finansiering blev forøget med 37 procent, hvilket primært skyldes øgede indtægter fra annoncer på greenland.com samt to større markedsanalyser der blev gennemført med to eksterne partnere. 42

43 I samme periode har selskabet oparbejdet en fornuftig soliditetsgrad, hvor tæt på 2/3 af aktiverne i selskabet i dag er finansieret ved hjælp af egenkapitalen. Da selskabet ikke skal være profitorienteret, vil selskabets egenkapital som det ses ovenfor - kun påvirkes i begrænset omfang. Selskabet har igennem den seneste fem årige periode formået at nedbringe fremmedkapitalen. Dette ses ved, at balancesummen er faldet uden nævneværdige udsving i egenkapitalen. Overskudsgraden er på sit højeste igennem de seneste fire år. Det vil sige at Visit er blevet bedre til at tilpasse omkostningerne til indtægterne. Den positive udvikling sammenlignet med sidste års negative resultat, er sket på baggrund af en øget omsætning. 43

44 Bilag 14 - Air Greenland A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 37,5 procent Formand** Jens Wittrup Willumsen Medlem** Julia Pars Medlem Claus Holstein Medlem Bjarne Eklund Adresse Medlem Benny Zakrisson Aqqusinersuaq 3-5 Medlem Leif Rasmussen Postboks 1012 Medlem* Jon Wilche 3900 Nuuk Medlem* Henrik Maule Steinbacher Medlem* Karl Andreassen *Medarbejderrepræsentan t **Valgt af Naalakkersuisut Webadresse l Adm. direktør Michael Højgaard Air Greenland spiller en afgørende rolle i et land, der er dybt afhængigt af flytransport og har gennem 54 år opbygget en virksomhed med dels driftsfaciliteter som hangarer, værksteder, materiel, og udstyr, dels højtuddannede medarbejdere. Regnskabstal Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning Resultat før finansielle poster Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 6 % 10 % 6 % 7 % 7 % Afkastningsgrad 6 % 9 % 5 % 6 % 6 % Egenkapitalens forrentning 8 % 11 % 6 % 7 % 7 % Soliditetsgrad 50 % 53 % 56 % 58 % 65 % I tabelen fremgår Air Greenlands nøgletal. Hvis man ser på, hvor stor en del af virksomhedens omsætning som udgøres af overskuddet, også kaldet overskudsgraden, så ligger dette, for Air Greenland, bedre end sidste regnskabsår. Dette viser hvor god virksomheden er til at tilpasse sine omkostninger til indtægterne. Ud fra dette kan man derfor konkludere at 44

45 selskabet holder et udmærket niveau, og har i seneste regnskabsår været bedre til at tilpasse omkostningerne til indtægterne. På trods af et stagnerende marked, hvor udsigterne til vækst ikke var gunstige, formåede selskabet i 2015 at fastholde forrentningen og dermed arbejde mod en reducering af omkostningerne. Herudover var der fremgang at spore i chartermarkedet takket være et tæt samarbejde med loyale kunder. Rutefarten oplevede ligeledes et opsving i passagerantal, mens aktørerne på offshore-markedet ikke var aktive i Selskabet kom således ud af 2015 med et forbedret overskud på 90 mio. kr. før skat og 60 mio. kr. efter skat. Egenkapitalen er vokset i den seneste fem årige periode, med en markant forøgelse i Selskabet har ved udgangen af 2015 ingen nettorentebærende gæld. Air Greenland har ved overgangen til en ren Dash-8 flåde opnået brændstofbesparelser, samt stordriftsfordele, billigere reservedele og enklere administration. Andelen af virksomhedens omsætning, som udgøres af overskuddet - overskudsgraden -, ligger lige med sidste regnskabsår, da selskabet i seneste regnskabsår forsat har været gode til at tilpasse omkostningerne til indtægterne. Årets resultat i procent af egenkapitalen - egenkapitalens forrentning er ligeledes på samme niveau med sidste regnskabsår og ligger på 7 %. Andelen af selskabets aktiver, som er finansieret via egenkapitalen - soliditetsgraden -, viser, at selskabet er godt rustet til en udskiftning eller renovering af selskabets Airbus Norsaq. Overordnet set viser selskabets soliditetsgrad en støt stigende kurve igennem den seneste tre årige periode, hvilket medvirker til en overkapitalisering af selskabet. Dette blev til dette års generalforsamling behandlet og ledte til en større udbyttebetaling til aktionærerne. Selskabet menes stadig at have en god og sund soliditet til at varetage sin forpligtelse og drift. Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post i egenkapitalen. Afkastningsgraden viser, hvor meget virksomheden forrenter den samlede kapital. Kigger man på afkastningsgraden og egenkapitalens forrentning kontra hinanden fremgår det, at Air Greenland får mere ud af fremmedkapitalen i forhold til omkostningerne ved at låne, da egenkapitalens forrentning er på 7 % mod afkastningsgradens 6 %. 45

46 Bilag 15 - Grønlandsbanken A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 8,4 procent Formand Gunnar Í Liða Medlem Kristian Lennert Medlem Frank Bagger Medlem Anders Brøns Adresse Medlem Christina F. Bustrup Imaneq 33 Medlem Lars Holst Postboks 1033 Medlem* Yvonne Kyed 3900 Nuuk Medlem* Allan Damsgaard Medlem* Arne G. Petersen *Medarbejderrepræsentan t Webadresse Adm. direktør Michael Kviesgaard Selskabet driver pengeinstitutvirksomhed af enhver art samt anden efter pengeinstitutlovgivningen tilladt virksomhed. Grønlands Selvstyre ejer 8,4 pct. af aktierne i Grønlandsbanken efter frasalg af 5,1 pct. og er dermed en af mange medejere af Grønlandsbanken. Ejerandelen betragtes som et værdipapir, og Naalakkersuisut har derfor ikke fundet behov for at udøve indflydelse på generalforsamlingen de seneste år. Regnskabstal Resultatopgørelse (mio. kr.) Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Udbytte pr. aktie Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Egenkapitalens forrentning 8 % 11 % 10 % 10 % 10 % Afkastningsgrad 1,1 % 1,9 % 1,7 % 1,9 % 1,9 % Grønlandsbanken har i de seneste 6 år udbetalt udbytte de år, hvor det har været muligt i forhold til bankpakkeordningerne. Selvom konjunkturnedgangen trykkede udlånsmængden mere end forventet i det meste af året, har udviklingen kun i meget begrænset omfang påvirket bankens tab og nedskrivninger på kundernes lån. Banken havde ved udgangen af 2015 udlån på godt 2,8 mia.kr., indlån på 4,7 mia. kr. og garantier på 1,1 mia. kr. Samlet et forretningsomfang, der udgør kr. 8,7 mia., hvilket er det højeste i bankens historie. 46

47 Grønlandsbanken fortsætter en række af solide overskud. Banken har de seneste 5 år haft stabile resultater på mellem 59 og 92 millioner kroner blev et ganske fint resultat med 106,6 mio. kr. før skat. Der blev for fjerde år i træk udbetalt udbytte på 55 kr. pr. aktie. 47

48 Bilag 16 - NunaMinerals A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 30,6 procent ekskl. Greenland Holdings aktiebeholdning Formand Chris Williams Medlem Allan Biggar Adresse Medlem David Winduss Postboks Nuussuaq Webadresse Adm. direktør Ross Iannello Selskabets formål er på kommerciel basis at medvirke til efterforskning og udnyttelse af mineralforekomster i Grønland ved modning af mineralprojekter at indgå joint venture aftaler eller lignende med andre investorer såvel som egentlig frasalg samt anden dertil knyttet virksomhed efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning EBITDA Af- og nedskrivninger Resultat før finansielle - - poster Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal aktier Likviditet Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal (pct.) Egenkapitalens forrentning -23 % -12 % -61 % - - Soliditetsgrad 97 % 87 % 81 % - - Note: Grunden til antallet af aktier er steget så voldsomt, skyldes at den nominelle værdi pr. aktie i maj 2013 blev ændret fra DKK 100 til DKK 5 pr. aktie. Selskabet er gået i betalingsstandsning og selskabets årsrapport mangler en revisionskonklusion grundet revisoren ikke har været i stand til at opnå et tilstrækkeligt bevis for selskabets mulighed for at være en going concern. Grundet disse forhold kan den 48

49 konkrete økonomiske udvikling ikke nærmere kommenteres. Det kan dog konstateres, at selskab har haft betydelige økonomiske vanskeligheder, hvilket har medført betalingsstandsning. Selskabet blev den 01. juli 2016 erklæret konkurs af selskabets tidligere direktør, hvor at bestyrelsen med Chris Williams i spidsen arbejder på en rekonstruktion og har kæret afgørelsen fra skifteretten. Fremtiden for NunaMinerals A/S er uvis. Selskabets fremtid afhænger dels af, om afgørelsen om konkurs bliver omstødt, samt om selskabet finder opbakning til, at selskabet kan fortsætte sine aktiviteter, og i øvrigt om der kan findes en løsning med selskabets kreditorer. 49

50 Bilag 17 - Sikuki Nuuk Harbour A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Lars Karlsson Medlem Anna-Berit Koertz Adresse Medlem Christine M.F. Tønnesen Postboks 4102 Medlem John Rasmussen 3900 Nuuk Medlem Haukur Òskarsson Webadresse Adm. direktør Pall Hermannsson Sikuki Nuuk Harbour A/S formål er at anlægge, eje, drive og udvikle havneområder i Nuuk og dermed beslægtet virksomhed. Regnskabstal Resultatopgørelse (1000 kr.) Nettoomsætning Resultat før finansielle poster Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) 3 4 Nøgletal Overskudsgrad - - Afkastningsgrad -3 % -3 % Egenkapitalens forrentning -3 % -1,7 % Soliditetsgrad 99 % 14,1 % Det andet regnskabsår i Sikuki Nuuk Harbour udviser et negativt resultat på 1,6 mio. kr. efter skat. Som planlagt har selskabet ikke haft indtægter i denne periode. Selskabet har udelukkende afholdt udgifter til driften samt udarbejdelse af udbud til den nye containerterminal i Nuuk. Selskabet har en stor likvid beholdning, som skyldes den fase havneanlægsprojektet befandt sig i. Dette vil dog ændre sig takt med at byggeriet skrider frem i løbet af Selskabet har forøget balancesummen betragteligt, hvilket skyldes, at man er midt i anlægsfasen af den nye havn, hvor man har fået tilført det subordinerede lån fra Grønlands Selvstyre samt ekstern lånefinansiering. Hovedparten af dette er forsat en del af den likvide beholdning, denne vil reduceres som arbejdet skrider frem. Grundet selskabets fortsatte status som et selskab der er midt i anlægsfasen, er der ikke foretaget en dybere regnskabsanalyse. Anlæggelsen af den nye havn forventes færdig ultimo 2016, hvorefter selskabet overgår til ordinærdrift. 50

51 Bilag 18 - Nukissiorfiit Nettostyret virksomhed Energidirektør Michael Pedersen Adresse Postboks 1080 Ansvarligt ressortdepartement 3900 Nuuk Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Webadresse Nukissiorfiit er en energiforsyningsvirksomhed. Virksomheden har ansvaret for produktion og distribution af både el, vand og varme til størstedelen af forbrugerne over hele Grønland. Der foregår fortsat en omfattende krydssubsidiering mellem bosteder og mellem fra varme til el og vand. Virksomheden er samtidig bygherre på anlægsprojekter i tilknytning til egen virksomhed. Regnskabstal Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning 776,1 851,0 830,1 825,8 852,3 Vareforbrug 203,8 245,9 221,3 213,7 223,3 Driftsomkostninger 326,3 307,2 314,1 296,6 308,8 Afskrivninger 196,9 203,1 219,5 232,6 237,8 Renter 98,5 112,3 119,4 116,2 109,0 Årets resultat -49,5-17,4 11,5-52,7-23,2 Driftstilskud 74,7 63,9 55,1 45,5 34,4 Balance Egenkapital 2.871, , , , ,4 Langfristet gæld 1.688, , , , ,7 Balancesum 4.799, , , , ,2 Omsætningen steg fra 776 mio. kr. i 2011 til 852 mio. kr. i 2015, hvilket hovedsageligt skyldes prisstigningen på varme. Driftstilskuddet fra landskassen er ikke medtaget i virksomhedens ordinære resultat. Over de sidste ti år har Nukissiorfiit modtaget 778 mio. kr. fra landskassen til dækning af driftsunderskud. I 2010 blev det af Inatsisartut besluttet, at tilskuddet til Nukissiorfiit skal være udfaset i Tilskuddet udgjorde i mio. kr. mod 46 mio. kr. i Renteudgifter vil falde i takt med, at lån afvikles, forudsat at renteniveauet ikke ændrer sig. Der planlægges en større og omkostningstung udbygning af Qorlortorsuaq-vandkraftværket i 2016 og Det ordinære resultat for 2015 er et underskud på 27 mio. kr., hvilket er 6 mio.kr. bedre end i Fremgangen skyldes i al væsentlighed ekstrasalget af varme som følge af den lange og kolde vinter. 51

52 Bilag 19 - Asiaq Nettostyret virksomhed Direktør Bo Naamansen Adresse Qatserisut 8 Ansvarligt ressortdepartement 3900 Nuuk Finansdepartementet Webadresse Asiaqs kerneopgaver er at indsamle, opbevare, analysere og formidle data vedrørende det fysiske (ikkelevende) miljø i Grønland. Asiaqs data stammer fra kortlægninger af byer, bygder og dele af det åbne land, målinger af vandressourcer, klima og aktuelt vejr samt anlægstekniske forundersøgelser. Asiaq deltager desuden i forskningsprojekter, der udføres i Grønland. Regnskabstal Resultatopgørelse (t.kr.) Nettoomsætning Resultat før finansielle poster Årets resultat Landskassen bevilling Balance Egenkapital Kortfristet Gæld Balancesum Likvide Beholdninger Med bevillingen fra landskassen har virksomheden kun haft underskud i regnskabsåret 2010 og Gælden udgør fortsat en begrænset del af den samlede balancesum, hvorimod den likvide beholdning i 2015 er faldet med omkring 3 mio. kr. Virksomhedens økonomi er præget af en generel afmatning i samfundet og kravet fra Selvstyret om at skære på omkostningerne. Aktivitetsniveauet har været usædvanligt lavt i såvel 2014 som Virksomhedens samlede egenkapital ved regnskabsårets udgang var på i alt 20,8 mio. kr. Heraf er 18.6 mio. kr. fremført overskud. I 2014 var den samlede egenkapital på i alt 22.1 mio. kr. Heraf var 19.9 fremført overskud. Når større afgrænsede projekter gennemføres, har forskellige fonde ofte tilført midler til Asiaq til dækning for udgifter. Disse udgifter kan f.eks. være indkøb af udstyr, helikopterchartre og underleverandører. Det er imidlertid almindeligt, at bevilgede fondsmidler først udbetales flere måneder efter, at de underliggende udgifter er afholdt af Asiaq. Periodiseringen af fondsmidler og periodiseringen af de udgifter, som fondsmidler skal dække sker i nogle tilfælde i hver sit regnskabsår. Det kan derfor forekomme, at Asiaq har et 52

53 betydeligt tilgodehavende i form af tilsagte fondsmidler i slutningen af et regnskabsår, hvor de dertil knyttede udgifter allerede er afholdt, hvorved indtægt og udgift er fordelt i to forskellige regnskabsår. Bilag 20 - Mittarfeqarfiit Nettostyret virksomhed Energidirektør Jens Rechnagel Lauridsen Adresse Postboks 1036 Ansvarligt ressortdepartement 3900 Nuuk Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Webadresse Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, varetager luftfartsinfrastrukturen i Grønland og servicerer alle luftfartsselskaber, som benytter sig af disse. Mittarfeqarfiit står for driften af i alt 13 lufthavne og 46 helikopterflyvepladser. Mittarfeqarfiit driver derudover hoteller og varetager en række samfundsrelaterede ydelser. Regnskabstal Resultatopgørelse (t.kr.) Nettoomsætning Personaleudgifter Resultat før afskrivninger Afskrivninger Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Likvide beholdninger Som nettostyret virksomhed er Mittarfeqarfiits regnskab tæt knyttet til landskassen. Afskrivninger i Mittarfeqarfiits regnskab ligger i landskassen, og det er også landskassen, som har afholdt anlægsudgifterne til de nye lufthavne. Der foregår en omfattende krydssubsidiering mellem overskudsgivende lufthavne til øvrige lufthavne og helikopterflyvepladser. Uanset at samtlige effektiviseringstiltag blev gennemført, ville virksomheden komme ud med et betragteligt underskud. Som nettostyret virksomhed er det ikke meningen, at virksomheden skal skabe et overskud, hvilket afspejler sig i regnskabet. Mittarfeqarfiit er på en lang række områder reguleret via lovgivning, herunder minimumsmandskab, intervaller for servicering af udstyr mv. Dette er udgifter, som er faste, uanset om der er høj eller lav aktivitet. Derudover løfter Mittarfeqarfiit en lang række samfundsrelaterede opgaver, som ikke er overskudsgivende for virksomheden og i realiteten subsidieres gennem lufthavnsafgifterne. Det beregnede vedligeholdelsesefterslæb udgjorde 968,7 mio. kr. pr. 31. december Vedligeholdelsesefterslæbet er opgjort teoretisk i forhold til forskel mellem afskrivninger og reinvesteringer i de enkelte år. 53