DRUMS ACROSS. Det gode der kom ud af noget dårligt... Koncert for indskolingen

Transkript

1 DRUMS ACROSS Det gode der kom ud af noget dårligt... Koncert for indskolingen Uffe har ikke grinet i mange år. Derfor har hans mor tilkaldt professorerne Storck og Larsen, der ved hjælp af en magisk tidsmaskine-kuffert fra Zimbabwe skal få Uffe i godt humør igen. Uffe og publikum tages med på en rejse til Zanzibar, hvor de oplever slavernes trommerytmer, kommer på rotur i Cuba med Kaptajn Morgan og til funky hip hop i New York... Koncerten er interaktiv, og børnene deltager med både dans og sang. Drums Across er en slagtøjstrio, der i de sidste 20 år har spillet et hav af skolekoncerter rundt om i Skandinavien samt lavet workshops i Vest- og Sydafrika. Drums Across er: Lars Storck - djembe, kalimba (afrikansk finderklaver), sang Klavs Bo Larsen - djembe, sang Uffe H. Olsen - japansk stortromme, doun-doun, dansk koklokke Forberedelse til koncert Skal Som altid skal børnene vide, hvem der kommer, og hvad de spiller på. Brug siderne med musiker- og instrumentpræsentation samt tilhørende plancher med de instrumenter, som de fleste danske børn opfatter som fremmedartede. Kan Informer eleverne om slavehandelen og den rytmiske musiks historie, jf. baggrundsstof til lærer s Det kan med fordel ske i form af et temaarbejde som optakt til koncerten, eller blot en fortælletime. Efter koncerten Ønsker lærerne at arbejde videre med trommerytmerne fra koncerten i musiktimerne, er skolerne velkomne til at optage koncerten på video. En videooptagelse med musikernes demonstration, forklaring og progression i opbygningen af rytmerne er erfaringsmæssigt mere instruktiv og brugbar end en gengivelse på skrift. Ønskes flere eksemplarer af undervisningsmaterialet, kan det downloades fra LMS hjemmeside, NB. Der følger ingen CD med dette materiale. Kontaktlæreren bedes udlevere materialet til de involverede lærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS og Drums Across LMS aktiviteter er støttet af Kunstrådet LMS 2008

2 Praktiske oplysninger Målgruppe Indskolingen Antal elever til koncerten 150 Opstillings-/nedtagningstid 10 / 10 min. Lokale Almindelig gymnastiksal el. lign. Helst ikke hal. Scene På gulv midt for ved rummets langside Publikumsplacering På gulv i halvcirkel foran scenen Adgang til omklædningsrum Ja, så tæt på som muligt Forplejning Vand, kaffe og gerne lidt brød/frugt Ved ankomst Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. En god koncert Det er vores erfaring, at eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt på at skulle til koncert og sidder klar, når det hele starter. Tag også en snak med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man under koncerten bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne, vise engagement og dele oplevelsen sammen med dem. VIGTIGT! Kontakt til orkester Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret pr. mail i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller særlige forhold vedr. afvikling af koncerten. Kontaktperson Lars Storck Mail: larsstorck@events.dk (Tlf.: kun til brug under turnéen.) NB. Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og det medfølgende undervisningsmateriale er en vigtig brik i udviklingen og kvalitetsforbedringen af hele skolekoncertområdet. Evalueringen foregår fremover via nettet. Derfor er der ikke længere evalueringsskema med i materialet. Find link til det elektroniske evalueringsskema på LMS s hjemmeside: (Koncerter > Musik i Tide - Skolekoncerter > Evaluering) På forhånd tak for ulejligheden! DRUMS ACROSS LMS 2008

3 DRUMS ACROSS Det gode der kom ud af noget dårligt... S K O L E K O N C E R T T U R N É Undervisningsmateriale LMS 2008

4 INDHOLD s Musiker- og instrumentpræsentation - til elev/lærer s Instrumentplancher til brug i klassen s. 6 - Baggrundsstof om slavehandel - til lærer s Baggrundsstof om rytmisk musik - til lærer s. 9 - Litteraturliste s Fotoplanche (slaveri) til brug i klassen s Lille koncertplakat til skolens opslagstavle DRUMS ACROSS LMS 2008

5 TIL LÆRER / ELEV Vi præsenterer... Lars Storck Hej. Jeg hedder Lars. Jeg er perkussionist. Jeg har spillet trommer i over 30 år - ja, lige siden jeg var barn og boede i Afrika. En perkussionist spiller på alle de rytmeinstrumenter, som trommeslageren ikke spiller på. Til koncerten hos jer spiller jeg på djembe og kalimba. Lars Storck En djembe er en tromme fra Afrika. Du kan se den på billedet. Kalimbaen kalder man også for et finger-klaver. Det er fordi man spiller på den ved at knipse med tommelfingrene på nogle små metalpinde. Se på billedet. Djembe Kalimba Jeg synger også og spiller teater og får alle børnene med i musikken. Til daglig er jeg lærer for voksne elever, der gerne vil blive dygtige til at spille på trommer. Det foregår på noget, der hedder Rytmisk Musikkonservatorium, og det ligger i København. Jeg synes, musik er skønt, når vi er sammen om at spille, og alle er med på en eller anden måde. Jeg har rejst over det meste af verden og spillet og undervist. I 15 år drønede vi tre gutter rundt i Norge og spillede skolekoncerter. Nu skal det blive skønt at vende hjem til Danmark! DRUMS ACROSS LMS

6 TIL LÆRER / ELEV Klavs Bo Larsen Mit navn er Klavs Bo. Jeg spiller på djembe lige som Lars. Husker du, hvor den tromme kommer fra? (Svaret finder du på siden med Lars Storck!) Klavs Bo har også boet i Afrika lige som Lars. Han har endda været i afrikansk fjernsyn. Bagefter hilste alle på ham på gaden. Han har også spillet skolekoncerter for afrikanske børn. Klavs Bo kan synge og gå samtidig med, at han spiller djembe. Klavs Bo synger også til koncerten. Til daglig underviser han elever i at spille på trommer. Det er ikke første gang, Klavs Bo skal spille skolekoncert. I 20 år har han rejst rundt på skoler i Danmark og Norge og spillet koncerter for børn! Klavs Bo spiller i to andre orkestre, Viva og Safari Trio, der også spiller skolekoncerter i denne sæson. Uffe H. Olsen Uffe er født og opvokset på landet. Her havde han et trommesæt stående i kælderen. Ja, hvor heldig kan man være! Senere flyttede han til København. Her mødte han blandt andet Lars og Klavs Bo. De var også bidt af en gal tromme. Det varede ikke længe, før de rejste ud og spillede rundt omkring i verden. Uffe med sine trommer på stranden. Til koncerten spiller Uffe på en japansk stortromme. Han spiller også på en afrikansk tromme, der hedder doun-doun: og på dansk koklokke: Koklokke Doun-doun Når han ikke spiller med Drums Across, er han på turné med bandet Agarfa & Co. De har lige udgivet CD en We don t let Them. DRUMS ACROSS LMS

7 DJEMBE DRUMS ACROSS LMS

8 KALIMBA DRUMS ACROSS LMS

9 DOUN-DOUN DRUMS ACROSS LMS

10 BAGGRUNDSSTOF TIL LÆRER Slaveimport Den europæiske kolonisering af Amerika startede i 1600-tallet og fik vidtrækkende konsekvenser for befolkningssammensætningen i både syd og nord. Dels blev den oprindelige indianske befolkning reduceret kraftigt som følge af europæernes udryddelser og medbragte sygdomme. Dels begyndte man at importere slaver fra Afrika, fordi man havde brug for megen og billig arbejdskraft til det voksende landbrug, især til bomuldsmarker og sukkerplantager. Oprindelsen til den afroamerikanske minoritet i USA er således uløseligt forbundet med slavehandelen. De første negerslaver fra Afrika ankom i 1619 med et hollandsk krigsskib til det nuværende Virginia, derefter tog handelen fart. Den europæiske kolonisering af Sydamerika gik hånd i hånd med, at slaveimporten fra specielt Vestafrika øgedes. Allerede i 1625 anslog man, at der var omkring sorte i kolonierne. Kun få var frie, mens de fleste var kontraktbundet som slaver. Man vurderer i dag, at der over et tidsrum på 400 år ankom lidt over 11 millioner afrikanere til Amerika som slaver. Kun 4½ % - altså lidt over en halv million mennesker kom til de engelske og franske kolonier i Nordamerika, mens halvdelen kom til Sydamerika med Brasilien som den uden sammenligning største aftager. Over 40% kom til Caribien, hvor både Haiti, Jamaica og Cuba hver for sig modtog flere slaver end de nordamerikanske kolonier til sammen. Transporten fra Afrika til Amerika foregik i skibe, hvor slaverne lå og sad tæt pakket i lastrum uden adgang til lys og frisk luft. Mange omkom undervejs, og de, der overlevede, blev i plantagerne ofte udsat for en barsk og umenneskelig behandling af slaveejerne. Af beretningerne fremgår det, at slaverne i stort omfang blev betragtet og behandlet på linje med dyr. Ofte forekom der slaveoprør, men de blev slået ned med hård hånd. Først i 1863, midt under den amerikanske borgerkrig (krigen mellem nord- og sydstaterne i Nordamerika), ophævede USA præsident, Abraham Lincoln, slaveriet i nord, og i forbindelse med fredsslutningen to år senere blev ophævelsen gennemført i hele USA. Der skulle dog endnu gå lang tid, før sydstaterne ophørte med at drive illegalt slaveri. Denne uenighed om nødvendigheden af og På slavemarkedet i Virginia. Man må sikre sig, at varerne er i orden, så den cigarrygende slavekøber checker den forundret smilende slave med samme grundighed, som drejede det sig om købet af en ny hest. det acceptable i at benytte slaver var netop kimen til den amerikanske borgerkrig. At den formelle ophævelse af slaveriet ikke var ensbetydende med et reelt ophør, vidner følgende opgørelse om: I 1865, hvor de sorte udgjorde et mindretal på knap 10 % af den amerikanske befolkning, havde 75 % af de omkring 4 millioner sorte stadig status som slaver. Det store flertal af de sorte levede således indtil da ret isoleret i forhold til den hvide kultur, som de først og fremmest mødte i form af kristendommen. Og også på det område fik de sorte lejlighed til at skabe en egenkultur, nemlig deres egen form for gudstjeneste (jf. gospel). DRUMS ACROSS LMS

11 BAGGRUNDSSTOF TIL LÆRER og musikimport! Selv om negerslaverne nok var blevet revet brutalt op fra deres egen kultur, forhindrede det dem ikke i at have meget af den med i bagagen. Musikken var en del af denne bagage, og slaveejerne gav i mange tilfælde en vis frihed til, at slaverne kunne bruge deres egen musik. Bare man lærte dem nogle af kristendommens grundregler, så kunne de godt få lov at beholde deres trommer og deres sange uden at herrefolket blandede sig. Det kunne dog også blive for meget med trommerne de kunne jo også bruges til at kalde til uro! og historien er da også fyldt med forbud. Men i mange tilfælde var man klar over, at slaverne havde brug for et følelsesmæssigt afløb gennem musikken. Det man forbinder mest med slavernes arbejde i bomuldsmarkerne eller i sukker- og tobaksplantagerne er de såkaldte work songs (arbejdssange). Ganske som i Afrika havde de sortes musik i USA fra starten altid en social funktion. Hvor og når der var mulighed for det, har traditionen med dans til trommespil været udbredt, og først og fremmest havde musikken sammenhæng med arbejdet. Work songs var udbredte, hvor mange skulle arbejde sammen i flok. Afrikansk musik Det karakteristiske ved den musik, som afrikanerne bragte med sig til Amerika, er, 1. at den altid indgår i en social funktion, som kan være både af religiøs og verdslig art. Det er altså ikke en musik, der opføres for mennesker, hvis opgave er blot at lytte. 2. Man kender ikke til en klar adskillelse mellem sang, dans og instrumentalmusik, som vi europæere gør. Derfor findes der kun ét samlende begreb for disse tre elementer, nemlig ordet kucheza, som kan oversættes med synge, danse, spille. Der er således for afrikaneren tale om et totalt udtryk med tæt forbindelse mellem rytme, tone, sprog og kropssprog. 3. Musikken er desuden karakteriseret ved rytmikkens centrale placering og med mange slags trommer som grundinstrumenter. Rytmiske mønstre lægges i lag oven på hinanden og kan danne en kompleks helhed. I lange perioder lever og pulserer rytmen i et fast tempo. Det kan måske forekomme monotont, men den vedholdende pulseren går ind under huden og det er også meningen. 4. Melodisk er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er tale om nogen fast defineret måde at stemme på kammertonen som et A med 440 dobbeltsvingninger pr. sekund kender man ikke til. Snarere er det forsangeren, der bestemmer, og ham følger man så i en overvejende unison (énstemmig) sang. 5. Sangen er i øvrigt ofte bygget op efter et udsagn-og-svar princip: forsangeren synger ud, og gruppen svarer. Dette call and response (også kaldet antifonisk princip), som er typisk for afrikansk musik, kom med i bagagen til USA og gennemsyrer den dag i dag afro-amerikansk musik i så høj grad, at man kan spørge, om ikke call and response er en lige så integreret del af den rytmiske musik, som det harmoniske princip er af den europæiske kompositionsmusik? DRUMS ACROSS LMS

12 BAGGRUNDSSTOF TIL LÆRER Afrika - forfader til al rytmisk musik Skræller man melodik og harmonik væk fra vor tids stilarter inden for rytmisk musik for at kunne lytte til rytmikken, opdager man en struktur, som er beslægtet med de afrikanske trommeensembler, hvor instrumenterne væver sig ind og ud af hinanden i rytmiske mønstre omkring en fast grundpuls, og hvor hvert instrument har sit bestemte ansvarsområde, som varetages i den store sammenhæng. En kontinental musikcocktail Ser man på de forskellige rytmiske stilarter, som har udviklet sig i Amerika, Caribien og Cuba, kan man overordnet sige, at der er tale om en sammensmeltning af musik fra Afrika og Europa. Fra Europa har man bl.a. fået harmonik, melodik, instrumenter og form, mens Afrika har leveret selve den rytmiske sammenspilsmodel, instrumenter, improvisation, den særlige afrikanske melodik og klang samt call and response - princippet. Fem hovedgrupper inden for rytmisk musik af afrikansk oprindelse Man taler om fem hovedgrupper inden for afro-amerikansk musik i den nye verden: 1. ren afrikansk musik 2. afro-fransk musik 3. afro-spansk musik (i Argentina og Cuba -> afro-cubansk musik i Caribien og USA 4. afro-portugisisk musik (Brasilien, brasiliansk musik i USA) 5. afro-engelsk musik (Caribien, Trinidad, Jamaica) Dertil kommer den afro-engelske musik i USA: gospel, blues, jazz, rhythm & blues, rock n roll, soul, rock, electronica, hip-hop. Opsamling Den rytmiske musik er et udtryk for, at kulturer og mennesker har mødtes, udvekslet ideer og på grundlag heraf skabt nye synteser, som har været et produkt af deres tid, kultur og teknik. Noget musik er opstået i små lokalsamfund og senere rykket til store byer for der at blive en del af nye populærmusikformer, hvoraf nogle blev internationalt kendte. Flere af disse musikformer fusionerede senere indbyrdes i forsøg på at skabe en global musik, samtidig med at stærke nationale miljøer inden for mange genrer opstod rundt om i verden. Kilder: Finn Slumstrup: Gyldendals Bog om Jazz Ole Matthiessen: Trommernes Rejse - historien om den rytmiske musik Det gode der kom ud af noget dårligt... Slavehandelen og slaveriet var noget dårligt, men af det dårlige voksede en masse god musik frem, og det er det gode. Drums Across leverer en energiladet koncert båret af inciterende trommerytmer og demonstrerer samtidig den musikalske vandring fra kontinent til kontinent, fra kultur til kultur, fra stilart til stilart - kort sagt: det gode, der kom ud af noget dårligt... DRUMS ACROSS LMS

13 LITTERATURLISTE Gyldendals bog om jazz, Finn Slumstrup, Gyldendalske Boghandel 2003 Trommernes Rejse - historien om den rytmiske musik, Ole Matthiessen, Husets Forlag, 2006 DRUMS ACROSS LMS

14 DRUMS ACROSS LMS

15 KONCERT MED DRUMS ACROSS KLASSER: STED: TIDSPUNKT: LMS 2008