Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser"

Transkript

1 N O T A T Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund s Klinisk kvalitetsdatabase s Organisatoriske basiskrav s Sundhedsfaglige basiskrav s Basiskrav vedrørende afrapportering og offentliggørelse s Informatiske basiskrav s Basiskrav til nationale kompetencecentre s Sag nr. 07/327 Dokumentnr. 6604/07 Sagsbehandler Martin Thor Hansen Tel

2 1. Baggrund Sygehusejerne etablerede i 2002 en fælles databasepulje for at yde støtte til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Baggrunden for initiativet var et ønske om at koordinere sygehusejernes samlede indsats i relation til de kliniske kvalitetsdatabaser, herunder at sikre en prioritering i forhold til at udvælge de sygdomsområder, der skal monitoreres ved hjælp af en klinisk kvalitetsdatabase. Side 2 De overordnede principper for den fælles databasepulje er beskrevet i programbeskrivelsen for sygehusejernes fælles finansiering af de kliniske kvalitetsdatabaser. I programbeskrivelsen fremgår det, at der skal udarbejdes basiskrav til de kliniske kvalitetsdatabaser. Basiskravene skal beskrive en række sundhedsfaglige, informatiske og organisatoriske krav, som databaserne skal opfylde for at kunne komme i betragtning til støtte fra den fælles databasepulje. Basiskravene specificerer således en række minimumskrav, som alle støttede databaser skal opfylde. Det første sæt basiskrav blev vedtaget i Dette blev senere revideret i foråret 2005, hvor man udbyggede basiskravene ved også at tilføje krav omkring afrapportering og offentliggørelse af data. I denne seneste udgave af basiskravene, som er revideret i foråret 2007, er der kommet et nyt afsnit med, som vedrører basiskrav til de nationale kompetencecentre. Alle støttede landsdækkende databaser er tilknyttet et af de tre nationale kompetencecentre i hhv. Øst, Syd eller Nord. Basiskravene til kompetencecentrene skal sikre, at databaserne modtager ensartet rådgivning og støtte fra centrene, og omhandler derfor hvilke ydelser centrene som minimum skal kunne levere til databaserne.

3 2. Kliniske kvalitetsdatabaser En klinisk kvalitetsdatabase kan defineres som: Et register, der indeholder udvalgte kvantificerbare indikatorer, som kan belyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsnets indsats og resultater for en afgrænset patientgruppe med udgangspunkt i det enkelte patientforløb 1. Side 3 En klinisk kvalitetsdatabase dækker således en bestemt patientgruppe inden for et afgrænset sygdomsområde. Selve databasen opbygges omkring det/de forløb, som en patient med den pågældende sygdom typisk vil gennemløbe. I dette forløb udvælges bestemte kvalitetsindikatorer, som skal måle om kvaliteten af behandlingen og behandlingsresultaterne er på højde med det ønskelige og opnåelige. En klinisk kvalitetsdatabase er derved et instrument til kvalitetsudvikling, som kan anvendes til at overvåge, evaluere og forbedre behandlingskvaliteten. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at når regionerne yder støtte til kliniske kvalitetsdatabaser, så indebærer det, at støtten gives til de databaser, som netop fokuserer på den kliniske kvalitet, og ikke de databaser, som først og fremmest er oprettet med et forskningsformål 2. Derudover skal det understreges, at regionerne med databasepuljen støtter de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser og ikke de lokale og regionale databaser. 1 Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsnet (Kjærgaard m.fl., 2001) 2 Der kan sondres mellem kvalitetsdatabaser og forskningsdatabaser på følgende måde: De dataelementer, der indgår i kvalitetsindikatorerne (herunder prognostiske faktorer) henhører under en databases kvalitetsdel. Alle andre dataelementer henhører under en databases forskningsdel. Typisk vil begge dele fysisk kunne rummes og sammentænkes på én og samme IT-platform, sådan at samme IT-løsning kan anvendes til at understøtte både kvalitets- og forskningsarbejde.

4 3. Organisatoriske basiskrav For at kunne modtage støtte fra regionernes fælles databasepulje skal den enkelte database leve op til en række grundlæggende organisatoriske basiskrav. De organisatoriske basiskrav omhandler krav til databasens organisatoriske struktur, og vedrører bl.a., hvordan databasens styregruppe skal sammensættes samt hvem der har ansvaret for databasen. Side 4 Faglig styregruppe En klinisk kvalitetsdatabase ledes af en faglig styregruppe (eller bestyrelse), i hvilken der som minimum sidder en formand, repræsentanter fra relevante videnskabelige selskaber, den dataansvarlige offentlige myndighed og databasens kompetencecenter. Derudover har hver af de fem regioner ret til at udpege en sundhedsfaglig repræsentant, såfremt de måtte ønske dette. Databasens styregruppe har i samarbejde med databasens kompetencecenter ansvaret for at vedligeholde og drive databasen indenfor rammerne af basiskravene, herunder: At sikre at databasen anvendes som instrument til at gennemføre kvalitetsforbedringer, at der leveres jævnlig afrapportering af resultater til de indberettende behandlingsenheder, at offentliggøre årsrapporter med forslag til hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres, at forestå sundhedsfaglig audit og faglige fortolkninger, at overvåge datakvaliteten, at forestå ansøgningsproceduren til databasesekretariatet, at databasen er godkendt efter Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning, og at udforme og afgive regnskab. De administrative opgaver kan deles med andre databaser. Det er derfor ikke en forudsætning, at databaserne har eget sekretariat. Dataansvarlig offentlig myndighed En klinisk kvalitetsdatabase skal være tilknyttet en offentlig myndighed, som på vegne af databasen bærer dataansvaret. Typisk vil det være en region, som påtager sig dette ansvar. Dette skyldes først og fremmest, at de landsdækkende kliniske databaser er offentlige registre. For at kunne drive et offentligt register er det et lovmæssigt krav, at der er en offentlig myndighed, som bærer dataansvaret. Repræ-

5 sentanten fra den dataansvarlige offentlige myndighed skal derfor primært på vegne af myndigheden tilse, at databasen drives indenfor rammerne af de lovgivningsmæssige krav, der gælder for offentlige registre. Side 5 Videnskabelige selskaber En klinisk kvalitetsdatabase skal være solidt forankret i relevante videnskabelige selskaber, idet en faglig opbakning til databasen er en vigtig forudsætning for at sikre, at databasen modtager indberetninger fra alle relevante afdelinger i landet. Dvs. at der nationalt skal være enighed om, at det er vigtigt at bidrage med data til databasen, sådan at der kan sikres en national monitorering af det pågældende sygdomsområde. Derudover er den faglige forankring også væsentlig i forhold til at sikre den fornødne accept af databasens resultater. Det er således vigtigt, at der er faglig konsensus omkring de indikatorer, som databasen måler på, herunder den måde hvorpå disse beregnes. Regioner Hver af de fem regioner har ret til at udpege en sundhedsfaglig repræsentant til databasens styregruppe. Der er ikke et krav om, at den enkelte region skal udnytte denne ret. Regionen kan således selv frit vælge, om den ønsker at udpege en sundhedsfaglig repræsentant. Kravet om at hver region har ret til at udpege en sundhedsfaglig repræsentant skal medvirke til at sikre, at databasens styregruppe har en bred geografisk sammensætning, der tilfører styregruppen den fornødne legitimitet, herunder giver mulighed for at alle relevante afdelinger via deres regionale tilhørsforhold er sikret et talerør i styregruppen. Kompetencecenter En klinisk kvalitetsdatabase har såvel i udviklings- som driftsfasen behov for at kunne trække på biostatistisk, epidemiologisk og IT-mæssig ekspertise. Således har en database behov for at have adgang til kompetencecentre, som er essentielle i forhold til at afdække, hvilket sundhedsfagligt indhold databasen skal rumme, herunder hvilke arbejdsgange der mest hensigtsmæssigt understøtter tilvejebringelsen af disse data. Derudover skal en database bruge rådgivning omkring, hvordan der etableres et hensigtsmæssigt IT-system samt rådgivning i forhold til, hvordan de indsamlede data analyseres efter valide statistiske og epidemiologiske principper.

6 Det vil i den sammenhæng være uhensigtsmæssigt, hvis hver enkelt database opbyggede disse kompetencer. I stedet er der etableret tre nationale kompetencecentre, der skal sikre, at databaserne tilføres den fornødne ekspertise indenfor biostatistik, epidemiologi, IT, formidling af indikatorresultater m.m. Det er derfor et krav, at databasen er tilknyttet et af de tre nationale kompetencecentre. Side 6 De tre nationale kompetencecentre for kliniske kvalitetsdatabaser kaldes for hhv. Kompetencecenter Øst, Syd og Nord (KCØ, KCS og KCN). Ansvaret for KCØ ligger i Region Hovedstaden, ansvaret for KCS ligger i Region Syddanmark, mens ansvaret for KCN ligger i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Centrene er tilknyttet: KCØ: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i samarbejde med Enhed for Klinisk Kvalitet, Region Hovedstaden. KCS: Odense Universitetshospital, Udviklingsstaben, i samarbejde med Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet. KCN: Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital i samarbejde med Region Midtjyllands Sundhedsfaglige Sekretariat. Endvidere dækkes den psykiatriske del af Demografisk Institut, Psykiatrisk Hospital. Som udgangspunkt kan den enkelte database selv vælge, hvilket center den ønsker at være tilknyttet. Valget sker for en nærmere afgrænset periode på mindst to år. Der indgås i den forbindelse en skriftlig aftale mellem databasen og kompetencecentret om ydelser og pris. Parterne kan opsige aftalen med et års varsel. Danske Regioners databasesekretariat kan dog med sundhedsdirektørkredsens accept undtagelsesvist anvise, at en database tilknyttes et bestemt kompetencecenter. Dette vil som regel være begrundet i hensynet til at sikre en mere ensartet arbejdsbelastning og bedre udnyttelse af ressourcerne i de tre nationale kompetencecentre. I forbindelse med sådanne omrokeringer vil det oftest blive tilstræbt, at beslægtede databaser søges tilknyttet samme kompetencecenter, sådan at den tilstedeværende erfaring kan udnyttes. Dækningsgrad De støttede databaser skal være landsdækkende, dvs. at alle patienter indenfor databasens afgrænsede sygdomsområde skal registreres i databasen. Kravet er vigtigt, fordi et solidt datagrundlag er en helt afgørende forudsætning for at kunne anvende de indsamlede data til at uddrage valide konklusioner og anbefalinger om sygdomsområdets behandlingskvalitet.

7 Som målsætning bør en etableret database sikre, at mindst 90% af patienterne registreres i databasen. Dette krav gælder den del af patienterne, som behandles i sekundær sektoren, dvs. på hospitalerne. Kravet kan ikke uden videre overføres til primær sektoren, eftersom der typisk skal indgås særlige aftaler med de praktiserende læger om registrering af kvalitetsdata. Som målsætning bør en etableret database endvidere sikre, at datakomplethedsgraden for de enkelte registrerede forløb er mindst 80%. Side 7 Det er den enkelte databases ansvar at overvåge datakvaliteten dvs. databasen skal selv sikre, at den har en høj dækningsgrad og datakomplethedsgrad. Hvis behandlingsenheder efter henvendelser fra databasen fortsat ikke lever op til indberetningskravene, er det databasens ansvar at underrette databasesekretariatet herom. Sekretariatet vil herefter tage konktakt til ledelsessystemet i de pågældende regioner med henblik på at sikre, at behandlingsenhederne indberetter de nødvendige data. Det giver sig selv, at nyetablerede databaser ikke vil kunne indfri kravet om dækningsgrad og datakomplethedsgrad fra dag et. Imidlertid bør nyetablerede databaser dog kunne opfylde disse krav et helt år efter databasen har afsluttet pilottest. Datatilsynets anmeldelsesordning Alle kliniske kvalitetsdatabaser skal være anmeldt i henhold til Persondataloven før de kan påbegynde at indsamle data. Databasens styregruppe træffer nærmere aftale desangående med den dataansvarlige offentlige myndighed. Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning Alle støttede landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen som landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Sundhedsstyrelsens godkendelse giver dels ret til, at databaserne kan indsamle personhenførbare data uden patientsamtykke, og dels pligt til, at alle relevante behandlingsenheder skal indberette til databasen. Regnskabsaflægning En klinisk kvalitetsdatabases bevilling udbetales kun til en konto, som tilhører en offentlig institution. Dette vil typisk være det hospital, hvor databasen er forankret. Hospitalet har på vegne af databasen revisionsansvaret for, at bevillingen forvaltes i overensstemmelse med det formål den er til-

8 tænkt, herunder at der aflægges et regnskab, som opfylder nedenstående krav. Side 8 Konkret skal regnskabets poster svare til ansøgningsbudgettets poster, sådan at regnskab og budget kan sammenholdes. Afviger en regnskabspost med mere end +-10 % i forhold til budgettet, skal afvigelsen forklares i regnskabet. Sammenfatning af organisatoriske basiskrav Den kliniske kvalitetsdatabase skal nedsætte en styregruppe eller bestyrelse, som har ansvaret for at lede databasen. Den kliniske kvalitetsdatabase skal være tilknyttet en offentlig myndighed, der bærer dataansvaret. Den offentlige myndighed skal være repræsenteret i styregruppen. Den kliniske kvalitetsdatabase skal være forankret i et eller flere relevante videnskabelige selskaber, som skal sikre tilknytning til de faglige miljøer. Selskabet/selskaberne skal være repræsenteret i styregruppen. Hver af de fem regioner har ret til at udpege en repræsentant til den kliniske kvalitetsdatabases styregruppe. Den kliniske kvalitetsdatabase skal være tilknyttet et af de tre nationale kompetencecentre. Det pågældende kompetencecenter skal være repræsenteret i styregruppen. Etablerede kliniske kvalitetsdatabaser skal have en dækningsgrad på mindst 90% og datakomplethedsgrad på mindst 80% for så vidt angår sekundær sektoren. Den kliniske kvalitetsdatabase skal være anmeldt i henhold til Persondataloven. Den kliniske kvalitetsdatabase skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. Den kliniske kvalitetsdatabase skal aflægge regnskab for anvendelse af de tildelte bevillinger.

9 4. Sundhedsfaglige basiskrav For at kunne modtage støtte fra regionernes fælles databasepulje skal den enkelte database leve op til en række sundhedsfaglige basiskrav. De sundhedsfaglige basiskrav omhandler bl.a. krav vedrørende relevansen af det sygdomsområde databasen dækker, krav til kvalitetsindikatorerne og de analyser databasen gennemfører. Side 9 Sygdomsområde Overordnet prioriteres, at der etableres kliniske kvalitetsdatabaser indenfor sygdomsområder, som er kendetegnet ved at være de store, de dyre og de alvorlige sygdomme. Det indebærer, at sygdomsområder som har en høj incidens og/eller prævalens alt andet lige vil blive prioriteret. Ligeledes prioriteres databaser, som dækker over ressourcetunge sygdomsområder samt sygdomme, som enten har en høj mortalitet eller er stærkt invaliderende. Derudover indgår endvidere i prioriteringen, om det i forhold til det pågældende sygdomsområde kan sandsynliggøres, at en klinisk kvalitetsdatabase vil kunne medvirke til at løfte behandlingskvaliteten. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis der regionalt kan konstateres betydelige variationer i behandlingen, eller at der internationalt opnås bedre behandlingsresultater end her i landet. Et sidste element, som kan indgå i prioriteringen er, at regionerne gerne vil bidrage til at sikre sammenhæng og samarbejde med øvrige nationale kvalitetsinitiativer, så som Den Danske Kvalitetsmodel. Er et sygdomsområde f.eks. udvalgt til Den Danske Kvalitetsmodel, vil det blive prioriteret at etablere en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase på området. Kvalitetsindikatorer Kvalitetsindikatorer og prognostiske faktorer er hjørnestenene i en klinisk kvalitetsdatabases datasæt. Kvalitetsindikatorer kan defineres som målbare variable, der anvendes til at overvåge og evaluere behandlingskvaliteten. Indikatorerne er således parametre, der muliggør overvågning af væsentlige delelementer i et samlet patientforløb. De prognostiske faktorer vedrører patientsammensætningen (case-mix), og anvendes typisk til at risikojustere data med henblik på at foretage sammenligninger mellem afdelinger over tid. Eksempler på sådanne faktorer er alder, køn, misbrug, sygdomsstadie m.m.

10 Konkret skal en klinisk kvalitetsdatabases datasæt være opbygget omkring et mindre antal af udvalgte kvalitetsindikatorer (ca stk.), der har relevans i relation til behandlingskvaliteten på det pågældende sygdomsområde. Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at de udvalgte indikatorer skal kunne opgøres meningsfuldt på behandlingsenhedsniveau, idet enhederne jo netop skal kunne bruge indikatorresultaterne som et led i deres eget interne kvalitetsarbejde. Indikatorer, som kun meningsfuldt kan opgøres på landsplan, skal derfor ikke indgå i databasernes indikatorsæt. Side 10 Indikatorerne skal have været sendt bredt i høring som minimum blandt de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og relevante videnskabelige selskaber inden de implementeres. Indikatorerne skal være veldefinerede, og der skal derfor foreligge indikatorspecifikationer, som klart beskriver hvilke dataelementer, der indgår i beregningen af indikatorerne. Endvidere skal for hver indikator foreligge indikatoralgoritmer som specificerer, hvordan indikatorens tæller og nævner opgøres. Indikatorspecifikationer og algoritmer skal være ajourførte. Sammenfatning af de sundhedsfaglige basiskrav Det prioriteres, at den kliniske kvalitetsdatabase dækker over et stort, dyrt og alvorligt sygdomsområde, herunder at det kan sandsynliggøres, at en database vil kunne medvirke til at forbedre behandlingskvaliteten. Derudover indgår også hensynet til at skabe sammenhæng i forhold til øvrige nationale kvalitetsprojekter. Den kliniske kvalitetsdatabase skal for hvert sygdomsområde have ca veldefinerede kvalitetsindikatorer samt relevante prognostiske faktorer, som kan anvendes til at overvåge og evaluere behandlingskvaliteten. Kvalitetsindikatorerne skal meningsfuldt kunne opgøres på behandlingsenhedsniveau. Kvalitetsindikatorerne skal forud for implementeringen have været sendt i høring. Den kliniske kvalitetsdatabase skal tilse, at der foreligger ajourførte indikatorspecifikationer samt indikatoralgoritmer.

11 5. Basiskrav vedrørende afrapportering og offentliggørelse For at kunne modtage støtte fra regionernes fælles databasepulje skal den enkelte database leve op til en række basiskrav vedrørende afrapportering og offentliggørelse. Disse basiskrav omhandler bl.a. krav vedrørende frekvensen af afrapporteringen til de indberettende behandlingsenheder, krav om årsrapporter og offentliggørelse af enhedsspecifikke data. Side 11 Afrapportering En klinisk kvalitetsdatabase skal som minimum afrapportere kvartalsvist til de indberettende behandlingsenheder dog gerne hyppigere. Afrapporteringens formål er, at den skal kunne anvendes af behandlingsenhederne som et led i deres interne kvalitetsarbejde dvs. formålet med afrapporteringen er ikke, at data skal offentliggøres. For at behandlingsenhederne skal kunne anvende afrapporteringen skal den omfatte beregning af kvalitetsindikatorerne samt en eller flere relevante referencer, som den enkelte enhed kan sammenligne sig med. Afrapporteringen skal også omfatte datakvalitet, sådan at enhederne kan se om de lever op til indberetningskravene. Afrapporteringen skal dog ikke være baseret på risikojusterede analyser, og det er heller ikke et krav, at data skal være kommenteret. Kravet om jævnligt feedback til de indberettende behandlingsenheder skyldes, at kontinuiteten i databasernes afrapportering har stor betydning for i hvilket omfang, behandlingsenhederne kan anvende databaserne som et instrument til at understøtte deres interne kvalitetsarbejde. En meget lav afrapporteringsfrekvens formindsker behandlingsenhedernes muligheder for at anvende databasen i det daglige arbejde, mens en høj afrapporteringsfrekvens øger mulighederne for at anvende databasen aktivt. Dertil kommer, at behandlingsenhederne bruger mange ressourcer på at registrere data, og enhederne har derfor en naturlig forventning om, at deres indsats skal stå mål med det feedback, som de får fra databaserne. Bemærk at såfremt en database anvender et web-baseret rapporteringsværktøj, som har faste indikatorrapporter (dvs. kontrol- og sammenligningsdiagrammer) og faste rapporter om datakvalitet, så opfylder denne database automatisk kravet vedr. afrapportering. Offentliggørelse Kliniske kvalitetsdatabaser skal årligt udarbejde og offentliggøre en årsrapport med ikke-anonymiserede enhedsspecifikke kvalitetsdata. At data skal

12 være ikke-anonymiserede og enhedsspecifikke vil sige, at data skal offentliggøres på behandlingsenhedsniveau, og at den enkelte behandlingsenhed skal være genkendelig. Kvalitetsdata henviser til, at kvalitetsindikatorernes resultater som minimum skal offentliggøres. Ved vurdering af hvorvidt basiskravet er opfyldt tages udgangspunkt i de indikatorer, som den enkelte database oplyser i forbindelse med den ansøgning, som indsendes til regionernes fælles databasepulje. Side 12 I årsrapporten skal der være et særskilt kapitel/afsnit, hvor alle databasens kvalitetsindikatorer offentliggøres på et enhedsspecifikt niveau. Inden årsrapporten offentliggøres skal databasen sikre, at der gennemføres en epidemiologisk og statistisk fortolkning af data samt en generel faglig fortolkning af resultaterne. Derudover skal databasen give alle behandlingsenheder mulighed for at se og kommentere deres egne resultater inden de offentliggøres. I årsrapporten skal præsentationen af data være ledsaget af kommentarer, der kort forklarer og formidler resultaterne. Endvidere skal årsrapporten indeholde konklusioner og anbefalinger med konkrete forslag til, hvor og hvordan behandlingskvaliteten kan forbedres. Årsrapporten skal fremsendes til Danske Regioner, som en PDF-fil. Danske Regioner vil herefter lægge årsrapporten på sundhed.dk. Analyser En klinisk kvalitetsdatabase har ansvaret for at sikre, at dens resultater og anbefalinger bygger på et validt datagrundlag og korrekt udførte analyser. Grunden til, at dette krav er vigtigt, skal bl.a. ses i forhold til, at behandlingsenhederne typisk vil tilrettelægge behandlingen ud fra de resultater og anbefalinger, som databasen præsenterer. Det betyder, at behandlingsenhederne skal kunne stole på, at databasens analyser giver et retvisende billede af de faktiske forhold. Er det ikke tilfældet kan behandlingsenhederne i værste fald initiere ændringer, som kan forringe behandlingskvaliteten. Som tidligere beskrevet så ligger kompetencecentrene inde med en særlig biostatistisk og epidemiologisk ekspertise. For at sikre synlighed omkring kvaliteten af databasernes årsrapporter stilles krav om, at årsrapporterne skal påføres en form for revisionspåtegnelse, som skal udarbejdes af databasens kompetencecenter. I revisionspåtegnelsen anfører kompetencecentret sin vurdering af, om rapportens datagrundlag og statistiske analyser

13 har den nødvendige tyngde til at bære rapportens konklusioner og anbefalinger. Kompetencecentrenes revisionspåtegnelse skal indgå i selve årsrapporten (dvs. den skal ikke vedlægges som et separat bilag eller lignende), sådan at interesserede læsere har umiddelbar adgang til denne information. Side 13 Sammenfatning af basiskrav vedr. afrapportering og offentliggørelse Den kliniske database skal som minimum levere kvartalsvise afrapporteringer til de indberettende behandlingsenheder. Afrapporteringen skal omfatte beregning af behandlingsenhedens kvalitetsindikatorer med angivelse af en eller flere relevante referencer. Derudover skal afrapportering også omfatte opgørelse over behandlingsenhedens datakvalitet. Den kliniske kvalitetsdatabase skal årligt offentliggøre en rapport med et særskilt kapitel/afsnit, hvor alle databasens kvalitetsindikatorer offentliggøres som ikke-anonymiserede enhedsspecifikke data. Årsrapporten skal være kommenteret og indeholde konkrete forslag til, hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres. Årsrapporten skal fremsendes til Danske Regioner. Forud for offentliggørelse af årsrapporten skal databasen sikre, at der er gennemført en statistisk og epidemiologisk fortolkning af data, en generel faglig fortolkning af resultaterne samt at de indberettende behandlingsenheder har haft mulighed for at se og kommentere egne resultater. Årsrapporten skal være påført en revisionspåtegnelse udarbejdet af databasens kompetencecenter. I revisionspåtegnelsen vurderes soliditeten af de analyser, som ligger til grund for rapportens konklusioner og anbefalinger. Den kliniske kvalitetsdatabase skal generelt tilse, at databasens analyser bygger på valide data og korrekt anvendte statistiske metoder.

14 6. Informatiske basiskrav De informatiske basiskrav vedrører krav til den kliniske kvalitetsdatabases IT-platform. Kravene tager bl.a. udgangspunkt i de overordnede arkitekturprincipper, der anbefales i Hvidbog om IT-arkitektur udarbejdet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Det drejer sig om principper vedrørende: o Interoperabilitet o Åbenhed o Sikkerhed o Fleksibilitet o Skalerbarhed Side 14 Disse principper understøtter det helt overordnede princip, der betegnes Service Orienteret Arkitektur (SOA), som anbefaler, at IT-løsninger skal designes modulært, opdelt i services/tjenester med veldefinerede systemgrænseflader til hinanden. Grundideen med SOA er således at opbygge et IT-landskab, hvor de enkelte IT-løsninger er organiseret i en hensigtsmæssig struktur, som understøtter sammenhængende digital kommunikation, ved at hver løsning tilbyder og benytter services hos hinanden. Udover de fem ovenstående principper omhandler de informatiske basiskrav også krav til den kliniske kvalitetsdatabases datamodel samt krav til, hvordan databasens IT-platform skal understøtte indsamlingen og afrapporteringen af data. Generelt bør de informatiske krav tages med det forbehold, at de også skal ses som et udtryk for den udvikling, som regionerne ønsker at fremme. Kravene skal derfor ikke opfattes som absolutte, men derimod som retningsanvisende i forhold til hvilke temaer, der skal præge den løbende (videre)udvikling af databasernes IT-løsninger. Interoperabilitet og åbenhed Interoperabilitet omhandler især nødvendigheden af, at IT-systemer bygges op efter fælles integrationsprincipper og standarder for udveksling af data. Hovedformålet hermed er, at systemerne i videst muligt omfang skal være i stand til at udveksle data med hinanden, sådan at data der allerede er indsamlet én gang, kan genanvendes af andre systemer. En klinisk kvalitetsdatabases IT-system bør derfor indrettes efter dette princip, sådan at data kan blive nyttiggjort i flere forskellige sammenhænge uden, at dette nødvendigvis indebærer, at sundhedsfagligt personale skal bruge tid på at indtaste data i flere forskellige systemer.

15 Åbenhed omhandler, at de standarder, grænseflader og datamodeller, som et givent IT-system anvender, skal være åbne for alle, sådan at andre systemejere kan få indsigt i disse forhold. Åben adgang til disse oplysninger vil lette mulighederne for, at andre systemejere kan udveksle data med det pågældende system. Side 15 Mere specifikt gælder, at en klinisk kvalitetsdatabase skal baseres på velafprøvet databaseteknologi (f.eks. relationsdatabase, ODBC og SQLforespørgsler). Databasen skal endvidere have både en brugergrænseflade og systemgrænseflade 3. For at sikre konsistens og validitet af data i den kliniske database, skal det være muligt at foretage de samme registreringer via systemgrænsefladen som via brugergrænsefladen. Derudover skal data som registreres via brugergrænsefladen, og data som registreres via systemgrænsefladen valideres efter samme kriterier. Mht. til den kliniske kvalitetsdatabases brugergrænseflade, så skal denne omfatte en web-baseret brugergrænseflade, der understøtter de mest almindelige webbrowsere (f.eks. Explorer og Firefox m.m.). For så vidt angår den kliniske kvalitetsdatabases systemgrænseflade, så skal denne omfatte en webservice. Webservicen skal baseres på SOAP (Simple Object Access Protocol) og beskrives i WSDL (Web Services Description Language). Webservicen skal endvidere baseres på de retningslinier, der er beskrevet i MedCom s Den Gode Webservice 4. I det omfang databasen udvikler en konkret webservice, som stilles til rådighed for andre systemer, så skal selve websevicens struktur og syntaks defineres i OIO-XML. Sikkerhed 3 Brugergrænsefladen kan dog undværes, når der er tale om en database, som udelukkende indhenter sine data fra et eller flere andre registre (f.eks. de LPR-baserede databaser). I det tilfælde er brugergrænsefladen placeret i disse andre registre, og databasens systemgrænseflade bør i stedet matche disse registres brugergrænseflade. 4 Den Gode Webservice (DGWS) har til formål at understøtte kommunikation med XMLwebservices mellem forskellige parter i sundhedssektoren uafhængigt af hvilke ITprodukter og IT-systemer de pågældende parter benytter. Læs mere om DGWS på

16 Sikkerhed er afgørende for at beskytte et IT-systems informationer, og vished for, at systemet har en tilstrækkelig høj sikkerhed, er væsentlig for, om andre aktører har tillid til at anvende systemet. Et IT-systems sikkerhed skal både opfylde de lovmæssige krav, borgernes forventninger til en sikker informationsbehandling og myndighedernes behov for at have effektive arbejdsgange samt at yde en god service. Side 16 Konkret skal den kliniske kvalitetsdatabase, som beskrevet under de organisatoriske basiskrav, være anmeldt i henhold til Persondataloven. Dette kan ske efter nærmere aftale med den registeransvarlige region. En klinisk kvalitetsdatabases sikkerhedsløsning skal omfatte såvel brugergrænsefladen som systemgrænsefladen. Overordnet skal IT-systemet opfylde en række sikkerhedsmæssige krav, der vedrører: Autenticitet: Systemet skal kunne sikre vished for, at dets brugere (hvad enten der er tale om personer eller andre IT-systemer) er dem, de udgiver sig for at være. Autorisation: Systemet skal kunne styre den enkelte brugers rettigheder til kun at omfatte adgang til relevante data og tjenester sådan at gældende lovgivning overholdes. Integritet: Systemet skal kunne sikre, at data ikke kan ændres på uautoriseret vis. Tilgængelighed: Systemet skal være tilgængeligt indenfor de rammer, der er beskrevet omkring det driftsmæssige serviceniveau (jf. s. 4 mf.). De kliniske kvalitetsdatabasers IT-systemer bør på sigt på både ind- og uddatasiden arbejde efter at implementere en sikkerhedsløsning, som muliggør, at de sundhedsprofessionelle kan tilgå systemet vha. OCESmedarbejdercertifikater. Informationer som kommunikeres via Internettet til og fra databasen skal foregå via MEDCOM s Sundhedsdatanet. Det indebærer, at databasens ITsystem skal være koblet op til Sundhedsdatanettets centrale knudepunkt via en VPN-forbindelse. Brugere og systemer, som måtte ønske at kommunikere med databasen via Internettet, skal ligeledes etablere en opkobling til Sundhedsdatanettet via en VPN-forbindelse til det centrale knudepunkt. Udover Sundhedsdatanettet kan også CAP/IP-nettet anvendes som sikker kommunikation til og fra databasen. Helt analogt til Sundhedsdatanettet skal brugere og systemer, som ønsker at kommunikere med databasen, også etablere en VPN-forbindelse til CAP/IP-nettet.

17 Databasens IT-løsning skal indeholde en logning af samtlige transaktioner. Loggen skal give en historik og dokumentation af hvilke brugere, der ser hvilke oplysninger og/eller foretaget hvilke rettelser. Af dokumentationen skal også fremgå, hvilke patienters oplysninger der er blevet læst/rettet. Derudover skal adgangen til selve logfunktionen også logges, og der skal være en funktion til at overvåge denne (f.eks. en logviewer). Det skal endvidere være muligt at udskrive statistik fra loggen. Side 17 For så vidt angår den overordnede drift, skal der udarbejdes dokumentation for, hvem der har ansvaret for databasens drift og vedligehold. Dette skal nedfældes i en såkaldt Service Level Agreement (SLA), som regulerer aftaleforholdet mellem databasen og den serviceudbyder, som har ansvaret for databasens drift og vedligehold. Det driftsmæssige serviceniveau skal sigte efter at omfatte: o Hotline-funktion alle hverdage kl o Applikationens oppetid skal være på mindst 99,6% på alle hverdage kl o Applikationens svartid skal være under 2 sekunder for simple transaktioner 5. o Levering af oppe- og svartidsstatistikker. Med hensyn til brugeradministration og administratorernes rolle, så skal det være muligt for de centrale systemadministratorer at vedligeholde systemets klassifikationer. Centrale systemadministratorer skal endvidere kunne oprette og nedlægge organisatoriske enheder, samt oprette og tilknytte lokale brugeradministratorer til disse organisatoriske enheder. Lokale brugeradministratorer skal indenfor sin egen organisatoriske enhed, kunne oprette og nedlægge almindelige brugere samt tildele og fjerne disses rettigheder. Ved nedlæggelse af enten en organisatorisk enhed eller en bruger registreres en nedlæggelsesdato. Almindelige brugere og lokale brugeradministratorer, der er tilknyttet en enhed med registreret nedlæggelsesdato skal ikke længere have adgang til systemet. Det samme gælder for brugere med registreret nedlæggelsesdato. Oplysninger om nedlagte enheder og brugere må ikke slettes fra databasen, da en historik er nødvendig af hensyn til transaktionslogning og benyttelsesstatistik. 5 Med simple transaktioner menes f.eks. kald til database, hvor data hentes.

18 Brugeradministrationsmodulet skal have en indgang til brugernes rettigheder/roller både via brugerens navn og via de organisatoriske enheder (f.eks. afdeling, sygehus og region). De organisatoriske enheder skal angives med navn og klassifikationskode fra Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR) 6, og de skal kunne fremsøges vha. begge betegnelser. Side 18 Fleksibilitet Fleksibilitet vedrører i hvilken grad IT-systemer er designet til forandring og videreudvikling. I en foranderlig verden er fleksibilitet vigtigt ikke mindst for IT-systemer idet man må forvente, at systemerne jævnligt vil skulle tilpasses ændringer i behov, regler, arbejdsgange, organisation, teknologi m.m. IT-systemers funktionalitet bør derfor generelt tænkes modulært dvs. at funktionaliteter bør udvikles i separate moduler, sådan at man kan tilpasse de enkelte delelementer uden nødvendigvis at skulle udskifte det samlede system. Konkret skal en klinisk kvalitetsdatabase efterleve kravet om fleksibilitet ved at udskille databasens forskellige funktionaliteter i separate moduler. F.eks. bør en klinisk kvalitetsdatabases overordnede IT-løsning benytte et modul, som er egnet til at understøtte selve dataopsamlingen, og et andet modul, som er egnet til at understøtte afrapporteringen af data, frem for at benytte sig af ét modul, der understøtter begge arbejdsgange. Derudover skal en klinisk kvalitetsdatabase anvende fælles løsninger og tjenester, frem for at etablere egne paralleller hertil. F.eks. skal en klinisk kvalitetsdatabase abonnere på de webservices som udbydes fra: o SOR o Cpr.-registret. Når og hvis der etableres et fælles brugerkatalog for sundhedsvæsnet, så skal en klinisk kvalitetsdatabase ligeledes benytte sig af denne fælles løsning, frem for at forsøge at indbygge dette i sin egen IT-løsning. Skalerbarhed Skalerbarhed er en egenskab, der skal bygges ind i et IT-system allerede fra starten af. Det vedrører systemets evne til at opretholde funktionalitet og effektivitet, når f.eks. brugerantal, transaktionsvolumen eller datamængderne ændres over tid. Skalerbarhed er ikke et krav om, at et system skal have en bestemt kapacitet, men snarere et princip om, at systemet relativt uproble- 6 Dette forudsætter, at Sundhedsstyrelsen som planlagt får implementeret SOR medio 2007.

19 matisk skal kunne udbygges (eller formindskes), så det til stadighed dækker det aktuelle behov på optimal måde. Derfor må der iboende i systemet ved en given belastning ikke forekomme uløselige flaskehalse, som reducerer systemets performance. Side 19 For at sikre at databasernes IT-systemer er skalerbare, skal systemejerne beskrive mulighederne og strategierne for at skalere de pågældende ITsystemer til et stadigt stigende antal brugere og en deraf øget transaktionsvolumen. Strategierne skal også omfatte skalering af det netværk, som ITsystemet anvender til at kommunikere med omverdenen f.eks. til og fra Sundhedsdatanettet. Datamodel En datamodel er en grundlæggende model for, hvordan data skal organiseres, herunder hvilke sammenhænge de skal indgå i. Datamodellen stiller derved krav til, hvordan data skal organiseres i et givent IT-system. Datamodeller er tæt knyttet til interoperabilitet, idet to systemer med vidt forskellige datamodeller vil have vanskeligt ved at udveksle oplysninger med hinanden. Derfor skal de datamodeller, som de kliniske kvalitetsdatabaser anvender, gerne være kompatible med de datamodeller, som der generelt anvendes i sundhedsvæsnet her tænkes først og fremmest på EPJ, da dette vil være en forudsætning for, at EPJ kan fungere som fødesystem for de kliniske kvalitetsdatabaser. For indeværende er det imidlertid vanskeligt at fastlægge nogle præcise krav vedr. datamodel, idet den nuværende nationale IT-strategi for sundhedsvæsnet, som løber frem til og med 2007, er under revision. Denne opgave henhører under Den Nationale EPJ-organisation. Indtil dette arbejde er færdiggjort, må de informatiske basiskrav vedr. datamodel afvente en nærmere præcisering. På nuværende tidspunkt er det dog muligt at pege på, at en klinisk kvalitetsdatabases datamodel bør iagttage følgende: o Hvis den nationale IT-strategi udstikker, at der i sygehusvæsnet skal anvendes en fælles sundhedsterminologi baseret på SNOMED CT, skal denne terminologi integreres fuldt i alle relevante kliniske kvalitetsdatabaser. Dette vil indebære, at den enkelte databases indikatorer kun defineres ved hjælp af begreber fra den fælles sundhedsterminologi. o Såfremt den kommende nationale IT-strategi anviser en bestemt datamodel i forhold til EPJ, skal de kliniske kvalitetsdatabaser anvende en datamodel, som er kompatibel med denne model.

20 o De kliniske kvalitetsdatabaser skal baseres på en datamodel, hvor patienternes cpr.nr. udgør den primære nøgle. Datamodellen skal endvidere kunne rumme, at patienterne under deres sygdom flyttes fra en behandlingsansvarlig enhed til en anden. Side 20 Ind- og uddata En klinisk kvalitetsdatabases IT-system skal understøtte de arbejdsgange, der er forbundet med hhv. indsamlingen og afrapporteringen af data. For så vidt angår inddatasiden, skal IT-systemet være indrettet på en sådan måde, at dataindsamlingen indebærer den mindst mulige registreringsbyrde for de sundhedsprofessionelle. To forhold er i den sammenhæng væsentlige. For det første skal data genanvendes, hvis de allerede indsamles via andre systemer f.eks. Landspatientregistret, Patobanken, CPR-registret m.m. For det andet skal dataindsamlingen tilrettelægges på en sådan måde, at den kommer til at indgå som et naturligt led i de etablerede kliniske arbejdsgange. Kravet om at minimere registreringsbyrden betyder bl.a., at dobbeltregistrering skal undgås. Det indebærer f.eks., at det er uacceptabelt at operere med indberetningsrutiner, hvor behandlingsenhederne pr. post fremsender udfyldte papirskemaer til et centralt sekretariat, som herefter indtaster skemaerne manuelt i en database. Derfor kræves som minimum, at de kliniske kvalitetsdatabasers moduler på inddatasiden har en webbaseret brugergrænseflade med indbyggede valideringsregler, hvor behandlingsenhederne direkte kan indtaste deres oplysninger. Mere specifikt vedr. inddatasiden skal der til enhver registrering være tilknyttet et patientforløb med dertil hørende cpr.nr. Findes patientens cpr-nr. i forvejen i databasen, skal stamdata for denne patient præsenteres for brugeren og ikke indtastes på ny. Endvidere skal det være muligt at foretage temporær trinvis indtastning, dvs. der skal være mulighed for at afbryde en registrering undervejs (hvis brugeren er nødt til at løse en anden opgave), samt at indlæse temporært indtastede data igen og fortsætte registrering herfra. For så vidt angår uddata, skal IT-systemets modul på uddatasiden være indrettet på en sådan måde, at de afrapporterede data er let tilgængelige for alle relevante målgrupper. Derudover skal data afrapporteres på en måde, som både er overskuelig og relevant med relevant forstås, at de afrapporterede

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

Vejledning til Ansøgningsskema fælles for Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning for kliniske kvalitetsdatabaser og Regionernes fælles databasepulje

Vejledning til Ansøgningsskema fælles for Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning for kliniske kvalitetsdatabaser og Regionernes fælles databasepulje Vejledning til Ansøgningsskema fælles for Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning for kliniske kvalitetsdatabaser og Regionernes fælles databasepulje ANSØGNINGSRUNDE 2012-2014 VEDR. DATABASEPULJEMIDLER

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006 Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003

Læs mere

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed

Læs mere

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 196, stk. 1-3 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved 603 af 18. juni 2012,

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Læs mere

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Projektleder Lasse Nørgaard Nationalt kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, region øst (KCØ) E-mail: ln25@bbh.hosp.dk

Læs mere

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Dato: Jan. 2014 PID: Udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer for Fælles Akutdatabase Projekt ID: PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Projektejer/enhed: RKKP-organisationen Projektansvarlig:

Læs mere

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller Stratificeringskonceptet Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Overlæge, Bente M. Nørgård, KCEB-syd I oplægget til dette punkt hedder det, at stratificeringskonceptet har vist sig utilstrækkeligt

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Organisering. kompetencecentrene og den regionale organisering. Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for

Organisering. kompetencecentrene og den regionale organisering. Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for Organisering kompetencecentrene og den regionale organisering Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Indikatorer Overvåger centrale aspekter af sundhedsfaglige

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Vejledning i brug af DLCR Afrapporteringsportal

Vejledning i brug af DLCR Afrapporteringsportal Afdeling: Kompetencecenter Syd for Landsdækkende Udarbejdet af: Jesper Kjær Hansen Kliniske Databaser Journal nr.: 2-93-00113-2008 E-mail: jesper.kjaer.hansen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 12. november

Læs mere

Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Version 4.01, d. 25.09.15. Retningslinjerne for forskningsadgang er udarbejdet med udgangspunkt i

Læs mere

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011 Hvor blev den ITunderstøttende kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet 14. Januar 2011 Klinisk forskning Patient inddragelse Opdateret evidensbaseret viden Grundlag for igangsættelse

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013 RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger Version 5. juni 2013 Der er en stigende efterspørgsel efter kvalitet og online kvalitetsdata i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen kommer fra klinikere

Læs mere

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Vedtægter for Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) 1 1 Formål 1.1 DPCG er en multidisciplinær og nationalt dækkende organisation, hvis hovedformål er at forbedre behandlingen og prognosen for patienter

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Behandlingsrelationsservicen NSP Behandlingsrelationsservice REFHOST LPR Lokal Database Jævnlig opdatering Ydelser Sikrede NOTUS Sygesikringssystemet Side 1 af 9 Version Dato Ansvarlig

Læs mere

Databaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

Databaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Databaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet DSKS årsmøde 15. januar 2010 Jesper Fisker, direktør Sundhedsstyrelsen 1 Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 1 Monitorering af kvalitet som ledelsesinformaton

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Fra strategi til virkelighed

Fra strategi til virkelighed Fra strategi til virkelighed Det Nationale Indikatorprojekt FORMÅL at udvikle den sundhedsfaglige kvalitet på et dokumenteret grundlag at skabe et kvalificeret dialoggrundlag for faglig, politisk og ledelsesmæssig

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Hvem er registerudvalget hvilke skal opgaver er der (Lisbet, 10 min)

Hvem er registerudvalget hvilke skal opgaver er der (Lisbet, 10 min) DAGSORDEN Hvem er registerudvalget hvilke skal opgaver er der (Lisbet, 10 min) Hvad er min (James) særlige opgave og hvad er mine visioner for udvalget fremadrettet (James, 15 min) Hvilken særlig PROMs

Læs mere

Visionen om de nationale kliniske databaser

Visionen om de nationale kliniske databaser Visionen om de nationale kliniske databaser Claus Munk Jensen Privat versus offentlig sundhedsvæsen Parasit eller symbiose Sundhedsfaglig vicedirektør Sundhedsstyrelsen Claus Munk Jensen Skejby 16. juni

Læs mere

Produktbeskrivelse for. Min-log service på NSP

Produktbeskrivelse for. Min-log service på NSP Produktbeskrivelse for service på NSP Sundheds professionel Borger Fagsystem / Serviceudbyder Sundhed.dk 1 2 3 (Registreringsservice) (Konsolideringsservice) (Udtræksservice) Indeks Database (oprydning)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Revideret den 6. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 2 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Godkendt den 4. december 2009 af Styregruppen for Forskningsinfrastruktur i Syddanmark. Revideret april 2016 1. GCP-enhedens baggrund GCP står

Læs mere

Vejledning VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL. Februar 2015 (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015)

Vejledning VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL. Februar 2015 (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015) Vejledning Februar 2015 VEDRØRENDE GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF NEMHANDEL (VERSION 1.4 AF FEBRUAR 2015) Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 INDLEDNING... 4 GENERELLE

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland. 1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet Invitation til at indstille emner til nye lærings- og kvalitetsteams Styregruppen for lærings- og kvalitetsteams inviterer alle interesserede parter til at indstille emner til kommende lærings- og kvalitetsteams.

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

kliniske databaser Jan Mainz Psykiatrien i Region Nordjylland, Syddansk Universitet Det Nationale Indikatorprojekt Jan Mainz, Syddansk Universitet

kliniske databaser Jan Mainz Psykiatrien i Region Nordjylland, Syddansk Universitet Det Nationale Indikatorprojekt Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet National kvalitetsudvikling I Danmark på grundlag af kliniske databaser Jan Mainz Professor, ledende overlæge, Ph.D Psykiatrien i Region Nordjylland, Syddansk Universitet

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser. Manual for arbejdsprocessen i indikatorgrupperne

Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser. Manual for arbejdsprocessen i indikatorgrupperne Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser Manual for arbejdsprocessen i indikatorgrupperne Det Koordinerende Sekretariat Juni 2004 Indholdfortegnelse 1.

Læs mere

Udkast Projektplan Fødselsanmeldelse

Udkast Projektplan Fødselsanmeldelse Udkast Projektplan Fødselsanmeldelse Projektplan version 0.1 1 Indholdsfortegnelse Projektgrundlag...3 Baggrund...3 Formål...4 Mål...4 Faser og Milepæle...5 Fase 1 (5 mdr):...5 Fase 2 (3 mdr):...5 Fase

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Danish Colorectal Cancer Group

Danish Colorectal Cancer Group Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen?

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? HVORFOR STANDARDER? Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? Nej, men standardisering reducerer den kompleksitet, der er ved at integrere systemer væsentligt. Så i praksis vil

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Johan Kjærgaard Ledende overlæge, dr.med. Enhed for Klinisk Kvalitet Hovedstadens Sygehusfællesskab jk02@bbh.hosp.dk

Læs mere

Anmeldelse af biobanker i offentlig forskning Hvornår er en biobank offentlig? Hvad skal anmeldes, til hvem og hvordan gøres det?

Anmeldelse af biobanker i offentlig forskning Hvornår er en biobank offentlig? Hvad skal anmeldes, til hvem og hvordan gøres det? Anmeldelse af biobanker i offentlig forskning Hvornår er en biobank offentlig? Hvad skal anmeldes, til hvem og hvordan gøres det? Ved cand.jur. specialkonsulent Kirsten Ingrid Lindeblad, Sekretariat &

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

Forretningsorden for Databasen Børns Sundhed

Forretningsorden for Databasen Børns Sundhed Forretningsorden for Databasen Børns Sundhed Kommuner tilmeldt Databasen Børns Sundhed Deltagende regioner Statens Institut for Folkesundhed (SIF) 1 Baggrund Den kommunale sundhedstjenestes tilbud omfatter

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

Årsrapport 2014. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014. for børn og unge med cerebral parese

Årsrapport 2014. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014. for børn og unge med cerebral parese Årsrapport 2014 Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for børn og unge med cerebral parese Årsrapport 2014 CPOP Opfølgningsprogram for cerebral parese. Denne version

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Børnehus Syd Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Formål Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN

ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN OKTOBER 2015 ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN Statusrapporter og monitorering ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN Statusrapporter og monitorering Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i

Læs mere

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik

KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik Ankestyrelsen Data og Analyse Den 4. marts 2014 KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik Kontakt: Jesper Nyholm, Statistiksektionen, jny@ast.dk, tlf. 61 89 75 07 1 af 12 1. Indledning I denne kravspecifikation

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Digitalisering på tværs IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Hvem er Digital Sundhed? Bestyrelsen nedsat efteråret 2006 3 statslige repræsentanter 2 regionale repræsentanter

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.

Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed

Læs mere

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere