Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser"

Transkript

1 N O T A T Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund s Klinisk kvalitetsdatabase s Organisatoriske basiskrav s Sundhedsfaglige basiskrav s Basiskrav vedrørende afrapportering og offentliggørelse s Informatiske basiskrav s Basiskrav til nationale kompetencecentre s Sag nr. 07/327 Dokumentnr. 6604/07 Sagsbehandler Martin Thor Hansen Tel

2 1. Baggrund Sygehusejerne etablerede i 2002 en fælles databasepulje for at yde støtte til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Baggrunden for initiativet var et ønske om at koordinere sygehusejernes samlede indsats i relation til de kliniske kvalitetsdatabaser, herunder at sikre en prioritering i forhold til at udvælge de sygdomsområder, der skal monitoreres ved hjælp af en klinisk kvalitetsdatabase. Side 2 De overordnede principper for den fælles databasepulje er beskrevet i programbeskrivelsen for sygehusejernes fælles finansiering af de kliniske kvalitetsdatabaser. I programbeskrivelsen fremgår det, at der skal udarbejdes basiskrav til de kliniske kvalitetsdatabaser. Basiskravene skal beskrive en række sundhedsfaglige, informatiske og organisatoriske krav, som databaserne skal opfylde for at kunne komme i betragtning til støtte fra den fælles databasepulje. Basiskravene specificerer således en række minimumskrav, som alle støttede databaser skal opfylde. Det første sæt basiskrav blev vedtaget i Dette blev senere revideret i foråret 2005, hvor man udbyggede basiskravene ved også at tilføje krav omkring afrapportering og offentliggørelse af data. I denne seneste udgave af basiskravene, som er revideret i foråret 2007, er der kommet et nyt afsnit med, som vedrører basiskrav til de nationale kompetencecentre. Alle støttede landsdækkende databaser er tilknyttet et af de tre nationale kompetencecentre i hhv. Øst, Syd eller Nord. Basiskravene til kompetencecentrene skal sikre, at databaserne modtager ensartet rådgivning og støtte fra centrene, og omhandler derfor hvilke ydelser centrene som minimum skal kunne levere til databaserne.

3 2. Kliniske kvalitetsdatabaser En klinisk kvalitetsdatabase kan defineres som: Et register, der indeholder udvalgte kvantificerbare indikatorer, som kan belyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsnets indsats og resultater for en afgrænset patientgruppe med udgangspunkt i det enkelte patientforløb 1. Side 3 En klinisk kvalitetsdatabase dækker således en bestemt patientgruppe inden for et afgrænset sygdomsområde. Selve databasen opbygges omkring det/de forløb, som en patient med den pågældende sygdom typisk vil gennemløbe. I dette forløb udvælges bestemte kvalitetsindikatorer, som skal måle om kvaliteten af behandlingen og behandlingsresultaterne er på højde med det ønskelige og opnåelige. En klinisk kvalitetsdatabase er derved et instrument til kvalitetsudvikling, som kan anvendes til at overvåge, evaluere og forbedre behandlingskvaliteten. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at når regionerne yder støtte til kliniske kvalitetsdatabaser, så indebærer det, at støtten gives til de databaser, som netop fokuserer på den kliniske kvalitet, og ikke de databaser, som først og fremmest er oprettet med et forskningsformål 2. Derudover skal det understreges, at regionerne med databasepuljen støtter de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser og ikke de lokale og regionale databaser. 1 Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsnet (Kjærgaard m.fl., 2001) 2 Der kan sondres mellem kvalitetsdatabaser og forskningsdatabaser på følgende måde: De dataelementer, der indgår i kvalitetsindikatorerne (herunder prognostiske faktorer) henhører under en databases kvalitetsdel. Alle andre dataelementer henhører under en databases forskningsdel. Typisk vil begge dele fysisk kunne rummes og sammentænkes på én og samme IT-platform, sådan at samme IT-løsning kan anvendes til at understøtte både kvalitets- og forskningsarbejde.

4 3. Organisatoriske basiskrav For at kunne modtage støtte fra regionernes fælles databasepulje skal den enkelte database leve op til en række grundlæggende organisatoriske basiskrav. De organisatoriske basiskrav omhandler krav til databasens organisatoriske struktur, og vedrører bl.a., hvordan databasens styregruppe skal sammensættes samt hvem der har ansvaret for databasen. Side 4 Faglig styregruppe En klinisk kvalitetsdatabase ledes af en faglig styregruppe (eller bestyrelse), i hvilken der som minimum sidder en formand, repræsentanter fra relevante videnskabelige selskaber, den dataansvarlige offentlige myndighed og databasens kompetencecenter. Derudover har hver af de fem regioner ret til at udpege en sundhedsfaglig repræsentant, såfremt de måtte ønske dette. Databasens styregruppe har i samarbejde med databasens kompetencecenter ansvaret for at vedligeholde og drive databasen indenfor rammerne af basiskravene, herunder: At sikre at databasen anvendes som instrument til at gennemføre kvalitetsforbedringer, at der leveres jævnlig afrapportering af resultater til de indberettende behandlingsenheder, at offentliggøre årsrapporter med forslag til hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres, at forestå sundhedsfaglig audit og faglige fortolkninger, at overvåge datakvaliteten, at forestå ansøgningsproceduren til databasesekretariatet, at databasen er godkendt efter Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning, og at udforme og afgive regnskab. De administrative opgaver kan deles med andre databaser. Det er derfor ikke en forudsætning, at databaserne har eget sekretariat. Dataansvarlig offentlig myndighed En klinisk kvalitetsdatabase skal være tilknyttet en offentlig myndighed, som på vegne af databasen bærer dataansvaret. Typisk vil det være en region, som påtager sig dette ansvar. Dette skyldes først og fremmest, at de landsdækkende kliniske databaser er offentlige registre. For at kunne drive et offentligt register er det et lovmæssigt krav, at der er en offentlig myndighed, som bærer dataansvaret. Repræ-

5 sentanten fra den dataansvarlige offentlige myndighed skal derfor primært på vegne af myndigheden tilse, at databasen drives indenfor rammerne af de lovgivningsmæssige krav, der gælder for offentlige registre. Side 5 Videnskabelige selskaber En klinisk kvalitetsdatabase skal være solidt forankret i relevante videnskabelige selskaber, idet en faglig opbakning til databasen er en vigtig forudsætning for at sikre, at databasen modtager indberetninger fra alle relevante afdelinger i landet. Dvs. at der nationalt skal være enighed om, at det er vigtigt at bidrage med data til databasen, sådan at der kan sikres en national monitorering af det pågældende sygdomsområde. Derudover er den faglige forankring også væsentlig i forhold til at sikre den fornødne accept af databasens resultater. Det er således vigtigt, at der er faglig konsensus omkring de indikatorer, som databasen måler på, herunder den måde hvorpå disse beregnes. Regioner Hver af de fem regioner har ret til at udpege en sundhedsfaglig repræsentant til databasens styregruppe. Der er ikke et krav om, at den enkelte region skal udnytte denne ret. Regionen kan således selv frit vælge, om den ønsker at udpege en sundhedsfaglig repræsentant. Kravet om at hver region har ret til at udpege en sundhedsfaglig repræsentant skal medvirke til at sikre, at databasens styregruppe har en bred geografisk sammensætning, der tilfører styregruppen den fornødne legitimitet, herunder giver mulighed for at alle relevante afdelinger via deres regionale tilhørsforhold er sikret et talerør i styregruppen. Kompetencecenter En klinisk kvalitetsdatabase har såvel i udviklings- som driftsfasen behov for at kunne trække på biostatistisk, epidemiologisk og IT-mæssig ekspertise. Således har en database behov for at have adgang til kompetencecentre, som er essentielle i forhold til at afdække, hvilket sundhedsfagligt indhold databasen skal rumme, herunder hvilke arbejdsgange der mest hensigtsmæssigt understøtter tilvejebringelsen af disse data. Derudover skal en database bruge rådgivning omkring, hvordan der etableres et hensigtsmæssigt IT-system samt rådgivning i forhold til, hvordan de indsamlede data analyseres efter valide statistiske og epidemiologiske principper.

6 Det vil i den sammenhæng være uhensigtsmæssigt, hvis hver enkelt database opbyggede disse kompetencer. I stedet er der etableret tre nationale kompetencecentre, der skal sikre, at databaserne tilføres den fornødne ekspertise indenfor biostatistik, epidemiologi, IT, formidling af indikatorresultater m.m. Det er derfor et krav, at databasen er tilknyttet et af de tre nationale kompetencecentre. Side 6 De tre nationale kompetencecentre for kliniske kvalitetsdatabaser kaldes for hhv. Kompetencecenter Øst, Syd og Nord (KCØ, KCS og KCN). Ansvaret for KCØ ligger i Region Hovedstaden, ansvaret for KCS ligger i Region Syddanmark, mens ansvaret for KCN ligger i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Centrene er tilknyttet: KCØ: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i samarbejde med Enhed for Klinisk Kvalitet, Region Hovedstaden. KCS: Odense Universitetshospital, Udviklingsstaben, i samarbejde med Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet. KCN: Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital i samarbejde med Region Midtjyllands Sundhedsfaglige Sekretariat. Endvidere dækkes den psykiatriske del af Demografisk Institut, Psykiatrisk Hospital. Som udgangspunkt kan den enkelte database selv vælge, hvilket center den ønsker at være tilknyttet. Valget sker for en nærmere afgrænset periode på mindst to år. Der indgås i den forbindelse en skriftlig aftale mellem databasen og kompetencecentret om ydelser og pris. Parterne kan opsige aftalen med et års varsel. Danske Regioners databasesekretariat kan dog med sundhedsdirektørkredsens accept undtagelsesvist anvise, at en database tilknyttes et bestemt kompetencecenter. Dette vil som regel være begrundet i hensynet til at sikre en mere ensartet arbejdsbelastning og bedre udnyttelse af ressourcerne i de tre nationale kompetencecentre. I forbindelse med sådanne omrokeringer vil det oftest blive tilstræbt, at beslægtede databaser søges tilknyttet samme kompetencecenter, sådan at den tilstedeværende erfaring kan udnyttes. Dækningsgrad De støttede databaser skal være landsdækkende, dvs. at alle patienter indenfor databasens afgrænsede sygdomsområde skal registreres i databasen. Kravet er vigtigt, fordi et solidt datagrundlag er en helt afgørende forudsætning for at kunne anvende de indsamlede data til at uddrage valide konklusioner og anbefalinger om sygdomsområdets behandlingskvalitet.

7 Som målsætning bør en etableret database sikre, at mindst 90% af patienterne registreres i databasen. Dette krav gælder den del af patienterne, som behandles i sekundær sektoren, dvs. på hospitalerne. Kravet kan ikke uden videre overføres til primær sektoren, eftersom der typisk skal indgås særlige aftaler med de praktiserende læger om registrering af kvalitetsdata. Som målsætning bør en etableret database endvidere sikre, at datakomplethedsgraden for de enkelte registrerede forløb er mindst 80%. Side 7 Det er den enkelte databases ansvar at overvåge datakvaliteten dvs. databasen skal selv sikre, at den har en høj dækningsgrad og datakomplethedsgrad. Hvis behandlingsenheder efter henvendelser fra databasen fortsat ikke lever op til indberetningskravene, er det databasens ansvar at underrette databasesekretariatet herom. Sekretariatet vil herefter tage konktakt til ledelsessystemet i de pågældende regioner med henblik på at sikre, at behandlingsenhederne indberetter de nødvendige data. Det giver sig selv, at nyetablerede databaser ikke vil kunne indfri kravet om dækningsgrad og datakomplethedsgrad fra dag et. Imidlertid bør nyetablerede databaser dog kunne opfylde disse krav et helt år efter databasen har afsluttet pilottest. Datatilsynets anmeldelsesordning Alle kliniske kvalitetsdatabaser skal være anmeldt i henhold til Persondataloven før de kan påbegynde at indsamle data. Databasens styregruppe træffer nærmere aftale desangående med den dataansvarlige offentlige myndighed. Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning Alle støttede landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen som landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Sundhedsstyrelsens godkendelse giver dels ret til, at databaserne kan indsamle personhenførbare data uden patientsamtykke, og dels pligt til, at alle relevante behandlingsenheder skal indberette til databasen. Regnskabsaflægning En klinisk kvalitetsdatabases bevilling udbetales kun til en konto, som tilhører en offentlig institution. Dette vil typisk være det hospital, hvor databasen er forankret. Hospitalet har på vegne af databasen revisionsansvaret for, at bevillingen forvaltes i overensstemmelse med det formål den er til-

8 tænkt, herunder at der aflægges et regnskab, som opfylder nedenstående krav. Side 8 Konkret skal regnskabets poster svare til ansøgningsbudgettets poster, sådan at regnskab og budget kan sammenholdes. Afviger en regnskabspost med mere end +-10 % i forhold til budgettet, skal afvigelsen forklares i regnskabet. Sammenfatning af organisatoriske basiskrav Den kliniske kvalitetsdatabase skal nedsætte en styregruppe eller bestyrelse, som har ansvaret for at lede databasen. Den kliniske kvalitetsdatabase skal være tilknyttet en offentlig myndighed, der bærer dataansvaret. Den offentlige myndighed skal være repræsenteret i styregruppen. Den kliniske kvalitetsdatabase skal være forankret i et eller flere relevante videnskabelige selskaber, som skal sikre tilknytning til de faglige miljøer. Selskabet/selskaberne skal være repræsenteret i styregruppen. Hver af de fem regioner har ret til at udpege en repræsentant til den kliniske kvalitetsdatabases styregruppe. Den kliniske kvalitetsdatabase skal være tilknyttet et af de tre nationale kompetencecentre. Det pågældende kompetencecenter skal være repræsenteret i styregruppen. Etablerede kliniske kvalitetsdatabaser skal have en dækningsgrad på mindst 90% og datakomplethedsgrad på mindst 80% for så vidt angår sekundær sektoren. Den kliniske kvalitetsdatabase skal være anmeldt i henhold til Persondataloven. Den kliniske kvalitetsdatabase skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen. Den kliniske kvalitetsdatabase skal aflægge regnskab for anvendelse af de tildelte bevillinger.

9 4. Sundhedsfaglige basiskrav For at kunne modtage støtte fra regionernes fælles databasepulje skal den enkelte database leve op til en række sundhedsfaglige basiskrav. De sundhedsfaglige basiskrav omhandler bl.a. krav vedrørende relevansen af det sygdomsområde databasen dækker, krav til kvalitetsindikatorerne og de analyser databasen gennemfører. Side 9 Sygdomsområde Overordnet prioriteres, at der etableres kliniske kvalitetsdatabaser indenfor sygdomsområder, som er kendetegnet ved at være de store, de dyre og de alvorlige sygdomme. Det indebærer, at sygdomsområder som har en høj incidens og/eller prævalens alt andet lige vil blive prioriteret. Ligeledes prioriteres databaser, som dækker over ressourcetunge sygdomsområder samt sygdomme, som enten har en høj mortalitet eller er stærkt invaliderende. Derudover indgår endvidere i prioriteringen, om det i forhold til det pågældende sygdomsområde kan sandsynliggøres, at en klinisk kvalitetsdatabase vil kunne medvirke til at løfte behandlingskvaliteten. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis der regionalt kan konstateres betydelige variationer i behandlingen, eller at der internationalt opnås bedre behandlingsresultater end her i landet. Et sidste element, som kan indgå i prioriteringen er, at regionerne gerne vil bidrage til at sikre sammenhæng og samarbejde med øvrige nationale kvalitetsinitiativer, så som Den Danske Kvalitetsmodel. Er et sygdomsområde f.eks. udvalgt til Den Danske Kvalitetsmodel, vil det blive prioriteret at etablere en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase på området. Kvalitetsindikatorer Kvalitetsindikatorer og prognostiske faktorer er hjørnestenene i en klinisk kvalitetsdatabases datasæt. Kvalitetsindikatorer kan defineres som målbare variable, der anvendes til at overvåge og evaluere behandlingskvaliteten. Indikatorerne er således parametre, der muliggør overvågning af væsentlige delelementer i et samlet patientforløb. De prognostiske faktorer vedrører patientsammensætningen (case-mix), og anvendes typisk til at risikojustere data med henblik på at foretage sammenligninger mellem afdelinger over tid. Eksempler på sådanne faktorer er alder, køn, misbrug, sygdomsstadie m.m.

10 Konkret skal en klinisk kvalitetsdatabases datasæt være opbygget omkring et mindre antal af udvalgte kvalitetsindikatorer (ca stk.), der har relevans i relation til behandlingskvaliteten på det pågældende sygdomsområde. Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at de udvalgte indikatorer skal kunne opgøres meningsfuldt på behandlingsenhedsniveau, idet enhederne jo netop skal kunne bruge indikatorresultaterne som et led i deres eget interne kvalitetsarbejde. Indikatorer, som kun meningsfuldt kan opgøres på landsplan, skal derfor ikke indgå i databasernes indikatorsæt. Side 10 Indikatorerne skal have været sendt bredt i høring som minimum blandt de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og relevante videnskabelige selskaber inden de implementeres. Indikatorerne skal være veldefinerede, og der skal derfor foreligge indikatorspecifikationer, som klart beskriver hvilke dataelementer, der indgår i beregningen af indikatorerne. Endvidere skal for hver indikator foreligge indikatoralgoritmer som specificerer, hvordan indikatorens tæller og nævner opgøres. Indikatorspecifikationer og algoritmer skal være ajourførte. Sammenfatning af de sundhedsfaglige basiskrav Det prioriteres, at den kliniske kvalitetsdatabase dækker over et stort, dyrt og alvorligt sygdomsområde, herunder at det kan sandsynliggøres, at en database vil kunne medvirke til at forbedre behandlingskvaliteten. Derudover indgår også hensynet til at skabe sammenhæng i forhold til øvrige nationale kvalitetsprojekter. Den kliniske kvalitetsdatabase skal for hvert sygdomsområde have ca veldefinerede kvalitetsindikatorer samt relevante prognostiske faktorer, som kan anvendes til at overvåge og evaluere behandlingskvaliteten. Kvalitetsindikatorerne skal meningsfuldt kunne opgøres på behandlingsenhedsniveau. Kvalitetsindikatorerne skal forud for implementeringen have været sendt i høring. Den kliniske kvalitetsdatabase skal tilse, at der foreligger ajourførte indikatorspecifikationer samt indikatoralgoritmer.

11 5. Basiskrav vedrørende afrapportering og offentliggørelse For at kunne modtage støtte fra regionernes fælles databasepulje skal den enkelte database leve op til en række basiskrav vedrørende afrapportering og offentliggørelse. Disse basiskrav omhandler bl.a. krav vedrørende frekvensen af afrapporteringen til de indberettende behandlingsenheder, krav om årsrapporter og offentliggørelse af enhedsspecifikke data. Side 11 Afrapportering En klinisk kvalitetsdatabase skal som minimum afrapportere kvartalsvist til de indberettende behandlingsenheder dog gerne hyppigere. Afrapporteringens formål er, at den skal kunne anvendes af behandlingsenhederne som et led i deres interne kvalitetsarbejde dvs. formålet med afrapporteringen er ikke, at data skal offentliggøres. For at behandlingsenhederne skal kunne anvende afrapporteringen skal den omfatte beregning af kvalitetsindikatorerne samt en eller flere relevante referencer, som den enkelte enhed kan sammenligne sig med. Afrapporteringen skal også omfatte datakvalitet, sådan at enhederne kan se om de lever op til indberetningskravene. Afrapporteringen skal dog ikke være baseret på risikojusterede analyser, og det er heller ikke et krav, at data skal være kommenteret. Kravet om jævnligt feedback til de indberettende behandlingsenheder skyldes, at kontinuiteten i databasernes afrapportering har stor betydning for i hvilket omfang, behandlingsenhederne kan anvende databaserne som et instrument til at understøtte deres interne kvalitetsarbejde. En meget lav afrapporteringsfrekvens formindsker behandlingsenhedernes muligheder for at anvende databasen i det daglige arbejde, mens en høj afrapporteringsfrekvens øger mulighederne for at anvende databasen aktivt. Dertil kommer, at behandlingsenhederne bruger mange ressourcer på at registrere data, og enhederne har derfor en naturlig forventning om, at deres indsats skal stå mål med det feedback, som de får fra databaserne. Bemærk at såfremt en database anvender et web-baseret rapporteringsværktøj, som har faste indikatorrapporter (dvs. kontrol- og sammenligningsdiagrammer) og faste rapporter om datakvalitet, så opfylder denne database automatisk kravet vedr. afrapportering. Offentliggørelse Kliniske kvalitetsdatabaser skal årligt udarbejde og offentliggøre en årsrapport med ikke-anonymiserede enhedsspecifikke kvalitetsdata. At data skal

12 være ikke-anonymiserede og enhedsspecifikke vil sige, at data skal offentliggøres på behandlingsenhedsniveau, og at den enkelte behandlingsenhed skal være genkendelig. Kvalitetsdata henviser til, at kvalitetsindikatorernes resultater som minimum skal offentliggøres. Ved vurdering af hvorvidt basiskravet er opfyldt tages udgangspunkt i de indikatorer, som den enkelte database oplyser i forbindelse med den ansøgning, som indsendes til regionernes fælles databasepulje. Side 12 I årsrapporten skal der være et særskilt kapitel/afsnit, hvor alle databasens kvalitetsindikatorer offentliggøres på et enhedsspecifikt niveau. Inden årsrapporten offentliggøres skal databasen sikre, at der gennemføres en epidemiologisk og statistisk fortolkning af data samt en generel faglig fortolkning af resultaterne. Derudover skal databasen give alle behandlingsenheder mulighed for at se og kommentere deres egne resultater inden de offentliggøres. I årsrapporten skal præsentationen af data være ledsaget af kommentarer, der kort forklarer og formidler resultaterne. Endvidere skal årsrapporten indeholde konklusioner og anbefalinger med konkrete forslag til, hvor og hvordan behandlingskvaliteten kan forbedres. Årsrapporten skal fremsendes til Danske Regioner, som en PDF-fil. Danske Regioner vil herefter lægge årsrapporten på sundhed.dk. Analyser En klinisk kvalitetsdatabase har ansvaret for at sikre, at dens resultater og anbefalinger bygger på et validt datagrundlag og korrekt udførte analyser. Grunden til, at dette krav er vigtigt, skal bl.a. ses i forhold til, at behandlingsenhederne typisk vil tilrettelægge behandlingen ud fra de resultater og anbefalinger, som databasen præsenterer. Det betyder, at behandlingsenhederne skal kunne stole på, at databasens analyser giver et retvisende billede af de faktiske forhold. Er det ikke tilfældet kan behandlingsenhederne i værste fald initiere ændringer, som kan forringe behandlingskvaliteten. Som tidligere beskrevet så ligger kompetencecentrene inde med en særlig biostatistisk og epidemiologisk ekspertise. For at sikre synlighed omkring kvaliteten af databasernes årsrapporter stilles krav om, at årsrapporterne skal påføres en form for revisionspåtegnelse, som skal udarbejdes af databasens kompetencecenter. I revisionspåtegnelsen anfører kompetencecentret sin vurdering af, om rapportens datagrundlag og statistiske analyser

13 har den nødvendige tyngde til at bære rapportens konklusioner og anbefalinger. Kompetencecentrenes revisionspåtegnelse skal indgå i selve årsrapporten (dvs. den skal ikke vedlægges som et separat bilag eller lignende), sådan at interesserede læsere har umiddelbar adgang til denne information. Side 13 Sammenfatning af basiskrav vedr. afrapportering og offentliggørelse Den kliniske database skal som minimum levere kvartalsvise afrapporteringer til de indberettende behandlingsenheder. Afrapporteringen skal omfatte beregning af behandlingsenhedens kvalitetsindikatorer med angivelse af en eller flere relevante referencer. Derudover skal afrapportering også omfatte opgørelse over behandlingsenhedens datakvalitet. Den kliniske kvalitetsdatabase skal årligt offentliggøre en rapport med et særskilt kapitel/afsnit, hvor alle databasens kvalitetsindikatorer offentliggøres som ikke-anonymiserede enhedsspecifikke data. Årsrapporten skal være kommenteret og indeholde konkrete forslag til, hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres. Årsrapporten skal fremsendes til Danske Regioner. Forud for offentliggørelse af årsrapporten skal databasen sikre, at der er gennemført en statistisk og epidemiologisk fortolkning af data, en generel faglig fortolkning af resultaterne samt at de indberettende behandlingsenheder har haft mulighed for at se og kommentere egne resultater. Årsrapporten skal være påført en revisionspåtegnelse udarbejdet af databasens kompetencecenter. I revisionspåtegnelsen vurderes soliditeten af de analyser, som ligger til grund for rapportens konklusioner og anbefalinger. Den kliniske kvalitetsdatabase skal generelt tilse, at databasens analyser bygger på valide data og korrekt anvendte statistiske metoder.

14 6. Informatiske basiskrav De informatiske basiskrav vedrører krav til den kliniske kvalitetsdatabases IT-platform. Kravene tager bl.a. udgangspunkt i de overordnede arkitekturprincipper, der anbefales i Hvidbog om IT-arkitektur udarbejdet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Det drejer sig om principper vedrørende: o Interoperabilitet o Åbenhed o Sikkerhed o Fleksibilitet o Skalerbarhed Side 14 Disse principper understøtter det helt overordnede princip, der betegnes Service Orienteret Arkitektur (SOA), som anbefaler, at IT-løsninger skal designes modulært, opdelt i services/tjenester med veldefinerede systemgrænseflader til hinanden. Grundideen med SOA er således at opbygge et IT-landskab, hvor de enkelte IT-løsninger er organiseret i en hensigtsmæssig struktur, som understøtter sammenhængende digital kommunikation, ved at hver løsning tilbyder og benytter services hos hinanden. Udover de fem ovenstående principper omhandler de informatiske basiskrav også krav til den kliniske kvalitetsdatabases datamodel samt krav til, hvordan databasens IT-platform skal understøtte indsamlingen og afrapporteringen af data. Generelt bør de informatiske krav tages med det forbehold, at de også skal ses som et udtryk for den udvikling, som regionerne ønsker at fremme. Kravene skal derfor ikke opfattes som absolutte, men derimod som retningsanvisende i forhold til hvilke temaer, der skal præge den løbende (videre)udvikling af databasernes IT-løsninger. Interoperabilitet og åbenhed Interoperabilitet omhandler især nødvendigheden af, at IT-systemer bygges op efter fælles integrationsprincipper og standarder for udveksling af data. Hovedformålet hermed er, at systemerne i videst muligt omfang skal være i stand til at udveksle data med hinanden, sådan at data der allerede er indsamlet én gang, kan genanvendes af andre systemer. En klinisk kvalitetsdatabases IT-system bør derfor indrettes efter dette princip, sådan at data kan blive nyttiggjort i flere forskellige sammenhænge uden, at dette nødvendigvis indebærer, at sundhedsfagligt personale skal bruge tid på at indtaste data i flere forskellige systemer.

15 Åbenhed omhandler, at de standarder, grænseflader og datamodeller, som et givent IT-system anvender, skal være åbne for alle, sådan at andre systemejere kan få indsigt i disse forhold. Åben adgang til disse oplysninger vil lette mulighederne for, at andre systemejere kan udveksle data med det pågældende system. Side 15 Mere specifikt gælder, at en klinisk kvalitetsdatabase skal baseres på velafprøvet databaseteknologi (f.eks. relationsdatabase, ODBC og SQLforespørgsler). Databasen skal endvidere have både en brugergrænseflade og systemgrænseflade 3. For at sikre konsistens og validitet af data i den kliniske database, skal det være muligt at foretage de samme registreringer via systemgrænsefladen som via brugergrænsefladen. Derudover skal data som registreres via brugergrænsefladen, og data som registreres via systemgrænsefladen valideres efter samme kriterier. Mht. til den kliniske kvalitetsdatabases brugergrænseflade, så skal denne omfatte en web-baseret brugergrænseflade, der understøtter de mest almindelige webbrowsere (f.eks. Explorer og Firefox m.m.). For så vidt angår den kliniske kvalitetsdatabases systemgrænseflade, så skal denne omfatte en webservice. Webservicen skal baseres på SOAP (Simple Object Access Protocol) og beskrives i WSDL (Web Services Description Language). Webservicen skal endvidere baseres på de retningslinier, der er beskrevet i MedCom s Den Gode Webservice 4. I det omfang databasen udvikler en konkret webservice, som stilles til rådighed for andre systemer, så skal selve websevicens struktur og syntaks defineres i OIO-XML. Sikkerhed 3 Brugergrænsefladen kan dog undværes, når der er tale om en database, som udelukkende indhenter sine data fra et eller flere andre registre (f.eks. de LPR-baserede databaser). I det tilfælde er brugergrænsefladen placeret i disse andre registre, og databasens systemgrænseflade bør i stedet matche disse registres brugergrænseflade. 4 Den Gode Webservice (DGWS) har til formål at understøtte kommunikation med XMLwebservices mellem forskellige parter i sundhedssektoren uafhængigt af hvilke ITprodukter og IT-systemer de pågældende parter benytter. Læs mere om DGWS på

16 Sikkerhed er afgørende for at beskytte et IT-systems informationer, og vished for, at systemet har en tilstrækkelig høj sikkerhed, er væsentlig for, om andre aktører har tillid til at anvende systemet. Et IT-systems sikkerhed skal både opfylde de lovmæssige krav, borgernes forventninger til en sikker informationsbehandling og myndighedernes behov for at have effektive arbejdsgange samt at yde en god service. Side 16 Konkret skal den kliniske kvalitetsdatabase, som beskrevet under de organisatoriske basiskrav, være anmeldt i henhold til Persondataloven. Dette kan ske efter nærmere aftale med den registeransvarlige region. En klinisk kvalitetsdatabases sikkerhedsløsning skal omfatte såvel brugergrænsefladen som systemgrænsefladen. Overordnet skal IT-systemet opfylde en række sikkerhedsmæssige krav, der vedrører: Autenticitet: Systemet skal kunne sikre vished for, at dets brugere (hvad enten der er tale om personer eller andre IT-systemer) er dem, de udgiver sig for at være. Autorisation: Systemet skal kunne styre den enkelte brugers rettigheder til kun at omfatte adgang til relevante data og tjenester sådan at gældende lovgivning overholdes. Integritet: Systemet skal kunne sikre, at data ikke kan ændres på uautoriseret vis. Tilgængelighed: Systemet skal være tilgængeligt indenfor de rammer, der er beskrevet omkring det driftsmæssige serviceniveau (jf. s. 4 mf.). De kliniske kvalitetsdatabasers IT-systemer bør på sigt på både ind- og uddatasiden arbejde efter at implementere en sikkerhedsløsning, som muliggør, at de sundhedsprofessionelle kan tilgå systemet vha. OCESmedarbejdercertifikater. Informationer som kommunikeres via Internettet til og fra databasen skal foregå via MEDCOM s Sundhedsdatanet. Det indebærer, at databasens ITsystem skal være koblet op til Sundhedsdatanettets centrale knudepunkt via en VPN-forbindelse. Brugere og systemer, som måtte ønske at kommunikere med databasen via Internettet, skal ligeledes etablere en opkobling til Sundhedsdatanettet via en VPN-forbindelse til det centrale knudepunkt. Udover Sundhedsdatanettet kan også CAP/IP-nettet anvendes som sikker kommunikation til og fra databasen. Helt analogt til Sundhedsdatanettet skal brugere og systemer, som ønsker at kommunikere med databasen, også etablere en VPN-forbindelse til CAP/IP-nettet.

17 Databasens IT-løsning skal indeholde en logning af samtlige transaktioner. Loggen skal give en historik og dokumentation af hvilke brugere, der ser hvilke oplysninger og/eller foretaget hvilke rettelser. Af dokumentationen skal også fremgå, hvilke patienters oplysninger der er blevet læst/rettet. Derudover skal adgangen til selve logfunktionen også logges, og der skal være en funktion til at overvåge denne (f.eks. en logviewer). Det skal endvidere være muligt at udskrive statistik fra loggen. Side 17 For så vidt angår den overordnede drift, skal der udarbejdes dokumentation for, hvem der har ansvaret for databasens drift og vedligehold. Dette skal nedfældes i en såkaldt Service Level Agreement (SLA), som regulerer aftaleforholdet mellem databasen og den serviceudbyder, som har ansvaret for databasens drift og vedligehold. Det driftsmæssige serviceniveau skal sigte efter at omfatte: o Hotline-funktion alle hverdage kl o Applikationens oppetid skal være på mindst 99,6% på alle hverdage kl o Applikationens svartid skal være under 2 sekunder for simple transaktioner 5. o Levering af oppe- og svartidsstatistikker. Med hensyn til brugeradministration og administratorernes rolle, så skal det være muligt for de centrale systemadministratorer at vedligeholde systemets klassifikationer. Centrale systemadministratorer skal endvidere kunne oprette og nedlægge organisatoriske enheder, samt oprette og tilknytte lokale brugeradministratorer til disse organisatoriske enheder. Lokale brugeradministratorer skal indenfor sin egen organisatoriske enhed, kunne oprette og nedlægge almindelige brugere samt tildele og fjerne disses rettigheder. Ved nedlæggelse af enten en organisatorisk enhed eller en bruger registreres en nedlæggelsesdato. Almindelige brugere og lokale brugeradministratorer, der er tilknyttet en enhed med registreret nedlæggelsesdato skal ikke længere have adgang til systemet. Det samme gælder for brugere med registreret nedlæggelsesdato. Oplysninger om nedlagte enheder og brugere må ikke slettes fra databasen, da en historik er nødvendig af hensyn til transaktionslogning og benyttelsesstatistik. 5 Med simple transaktioner menes f.eks. kald til database, hvor data hentes.

18 Brugeradministrationsmodulet skal have en indgang til brugernes rettigheder/roller både via brugerens navn og via de organisatoriske enheder (f.eks. afdeling, sygehus og region). De organisatoriske enheder skal angives med navn og klassifikationskode fra Sundhedsvæsnets Organisationsregister (SOR) 6, og de skal kunne fremsøges vha. begge betegnelser. Side 18 Fleksibilitet Fleksibilitet vedrører i hvilken grad IT-systemer er designet til forandring og videreudvikling. I en foranderlig verden er fleksibilitet vigtigt ikke mindst for IT-systemer idet man må forvente, at systemerne jævnligt vil skulle tilpasses ændringer i behov, regler, arbejdsgange, organisation, teknologi m.m. IT-systemers funktionalitet bør derfor generelt tænkes modulært dvs. at funktionaliteter bør udvikles i separate moduler, sådan at man kan tilpasse de enkelte delelementer uden nødvendigvis at skulle udskifte det samlede system. Konkret skal en klinisk kvalitetsdatabase efterleve kravet om fleksibilitet ved at udskille databasens forskellige funktionaliteter i separate moduler. F.eks. bør en klinisk kvalitetsdatabases overordnede IT-løsning benytte et modul, som er egnet til at understøtte selve dataopsamlingen, og et andet modul, som er egnet til at understøtte afrapporteringen af data, frem for at benytte sig af ét modul, der understøtter begge arbejdsgange. Derudover skal en klinisk kvalitetsdatabase anvende fælles løsninger og tjenester, frem for at etablere egne paralleller hertil. F.eks. skal en klinisk kvalitetsdatabase abonnere på de webservices som udbydes fra: o SOR o Cpr.-registret. Når og hvis der etableres et fælles brugerkatalog for sundhedsvæsnet, så skal en klinisk kvalitetsdatabase ligeledes benytte sig af denne fælles løsning, frem for at forsøge at indbygge dette i sin egen IT-løsning. Skalerbarhed Skalerbarhed er en egenskab, der skal bygges ind i et IT-system allerede fra starten af. Det vedrører systemets evne til at opretholde funktionalitet og effektivitet, når f.eks. brugerantal, transaktionsvolumen eller datamængderne ændres over tid. Skalerbarhed er ikke et krav om, at et system skal have en bestemt kapacitet, men snarere et princip om, at systemet relativt uproble- 6 Dette forudsætter, at Sundhedsstyrelsen som planlagt får implementeret SOR medio 2007.

19 matisk skal kunne udbygges (eller formindskes), så det til stadighed dækker det aktuelle behov på optimal måde. Derfor må der iboende i systemet ved en given belastning ikke forekomme uløselige flaskehalse, som reducerer systemets performance. Side 19 For at sikre at databasernes IT-systemer er skalerbare, skal systemejerne beskrive mulighederne og strategierne for at skalere de pågældende ITsystemer til et stadigt stigende antal brugere og en deraf øget transaktionsvolumen. Strategierne skal også omfatte skalering af det netværk, som ITsystemet anvender til at kommunikere med omverdenen f.eks. til og fra Sundhedsdatanettet. Datamodel En datamodel er en grundlæggende model for, hvordan data skal organiseres, herunder hvilke sammenhænge de skal indgå i. Datamodellen stiller derved krav til, hvordan data skal organiseres i et givent IT-system. Datamodeller er tæt knyttet til interoperabilitet, idet to systemer med vidt forskellige datamodeller vil have vanskeligt ved at udveksle oplysninger med hinanden. Derfor skal de datamodeller, som de kliniske kvalitetsdatabaser anvender, gerne være kompatible med de datamodeller, som der generelt anvendes i sundhedsvæsnet her tænkes først og fremmest på EPJ, da dette vil være en forudsætning for, at EPJ kan fungere som fødesystem for de kliniske kvalitetsdatabaser. For indeværende er det imidlertid vanskeligt at fastlægge nogle præcise krav vedr. datamodel, idet den nuværende nationale IT-strategi for sundhedsvæsnet, som løber frem til og med 2007, er under revision. Denne opgave henhører under Den Nationale EPJ-organisation. Indtil dette arbejde er færdiggjort, må de informatiske basiskrav vedr. datamodel afvente en nærmere præcisering. På nuværende tidspunkt er det dog muligt at pege på, at en klinisk kvalitetsdatabases datamodel bør iagttage følgende: o Hvis den nationale IT-strategi udstikker, at der i sygehusvæsnet skal anvendes en fælles sundhedsterminologi baseret på SNOMED CT, skal denne terminologi integreres fuldt i alle relevante kliniske kvalitetsdatabaser. Dette vil indebære, at den enkelte databases indikatorer kun defineres ved hjælp af begreber fra den fælles sundhedsterminologi. o Såfremt den kommende nationale IT-strategi anviser en bestemt datamodel i forhold til EPJ, skal de kliniske kvalitetsdatabaser anvende en datamodel, som er kompatibel med denne model.

20 o De kliniske kvalitetsdatabaser skal baseres på en datamodel, hvor patienternes cpr.nr. udgør den primære nøgle. Datamodellen skal endvidere kunne rumme, at patienterne under deres sygdom flyttes fra en behandlingsansvarlig enhed til en anden. Side 20 Ind- og uddata En klinisk kvalitetsdatabases IT-system skal understøtte de arbejdsgange, der er forbundet med hhv. indsamlingen og afrapporteringen af data. For så vidt angår inddatasiden, skal IT-systemet være indrettet på en sådan måde, at dataindsamlingen indebærer den mindst mulige registreringsbyrde for de sundhedsprofessionelle. To forhold er i den sammenhæng væsentlige. For det første skal data genanvendes, hvis de allerede indsamles via andre systemer f.eks. Landspatientregistret, Patobanken, CPR-registret m.m. For det andet skal dataindsamlingen tilrettelægges på en sådan måde, at den kommer til at indgå som et naturligt led i de etablerede kliniske arbejdsgange. Kravet om at minimere registreringsbyrden betyder bl.a., at dobbeltregistrering skal undgås. Det indebærer f.eks., at det er uacceptabelt at operere med indberetningsrutiner, hvor behandlingsenhederne pr. post fremsender udfyldte papirskemaer til et centralt sekretariat, som herefter indtaster skemaerne manuelt i en database. Derfor kræves som minimum, at de kliniske kvalitetsdatabasers moduler på inddatasiden har en webbaseret brugergrænseflade med indbyggede valideringsregler, hvor behandlingsenhederne direkte kan indtaste deres oplysninger. Mere specifikt vedr. inddatasiden skal der til enhver registrering være tilknyttet et patientforløb med dertil hørende cpr.nr. Findes patientens cpr-nr. i forvejen i databasen, skal stamdata for denne patient præsenteres for brugeren og ikke indtastes på ny. Endvidere skal det være muligt at foretage temporær trinvis indtastning, dvs. der skal være mulighed for at afbryde en registrering undervejs (hvis brugeren er nødt til at løse en anden opgave), samt at indlæse temporært indtastede data igen og fortsætte registrering herfra. For så vidt angår uddata, skal IT-systemets modul på uddatasiden være indrettet på en sådan måde, at de afrapporterede data er let tilgængelige for alle relevante målgrupper. Derudover skal data afrapporteres på en måde, som både er overskuelig og relevant med relevant forstås, at de afrapporterede

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller Stratificeringskonceptet Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Overlæge, Bente M. Nørgård, KCEB-syd I oplægget til dette punkt hedder det, at stratificeringskonceptet har vist sig utilstrækkeligt

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Vejledning 2014 vedr. udmøntning af Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet gældende for alle landsdækkende kliniske databaser og DMCG

Vejledning 2014 vedr. udmøntning af Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet gældende for alle landsdækkende kliniske databaser og DMCG Vejledning 2014 vedr. udmøntning af Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet gældende for alle landsdækkende kliniske databaser og DMCG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Baggrund...

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG

Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG Tirsdag d. 8. oktober 2013 Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker

Læs mere

Nyhedsbrev. Årgang 4, nr. 6 Juni 2015

Nyhedsbrev. Årgang 4, nr. 6 Juni 2015 Nyhedsbrev Nye mål for databaserne Regionssundhedsdirektørerne har godkendt rapport, der fastslår nye udviklingsmål for databaserne og peger på de roller, som databaserne kan varetage i relation til et

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Møde i DLCR s forretningsudvalg tirsdag d. 3. marts kl. 9.30 15.00.

Møde i DLCR s forretningsudvalg tirsdag d. 3. marts kl. 9.30 15.00. Referat af Møde i DLCR s forretningsudvalg tirsdag d. 3. marts kl. 9.30 15.00. Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde (27/11 2008) 3. Meddelelser

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Information til nye kunder

Information til nye kunder Indhold I denne mini- guide finder du svarene på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet, når pleje.net skal implementeres. Guiden er inddelt i seks afsnit, som indeholder: 1. Oprettelse af brugere og brugergrupper

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Version 1.0, september 2013 Den fælleskommunale Serviceplatform Ved årsskiftet 2013/14 åbner Den fælleskommunale Serviceplatform

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Juli 2014 Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCCregistret Betingelser, der skal opfyldes,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

STRATEGI FOR SUNDHED.DK 2013-2015

STRATEGI FOR SUNDHED.DK 2013-2015 STRATEGI FOR SUNDHED.DK 2013-2015 indhold FORORD 3 Hvad skal sundhed.dk? 4 Borgerne som målgruppe 5 De sundhedsprofessionelle som målgruppe 6 Tilpasninger til brug af mobile ENHEDER 7 Tilgængelighed og

Læs mere

Kravspecification IdP løsning

Kravspecification IdP løsning Kravspecification IdP løsning Resume IT-Forsyningen, som varetager IT-drift for Ballerup, Egedal og Furesø Kommuner, ønsker at anskaffe en IdP/Føderationsserverløsning, der kan understøtte en række forretningsmæssige

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Connect2Care. Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet. UNIK projektmøde. 25.

Connect2Care. Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet. UNIK projektmøde. 25. Connect2Care Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet UNIK projektmøde 25. januar, Aarhus University Connect2Care Use of New technologies in Innovative solutions

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser 2014 FLIS Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser En introduktion til afrapporteringen af resultater fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

Læs mere

Administration af EU-finansierede forskningsprojekter

Administration af EU-finansierede forskningsprojekter Videncenter for Innovation og Forskning Region Hovedstaden Region Hovedstaden Videncenter for Innovation og Forskning Administration af EU-finansierede forskningsprojekter Besøg os på www.regionh.dk/vif

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik

KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik Ankestyrelsen Data og Analyse Den 4. marts 2014 KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik Kontakt: Jesper Nyholm, Statistiksektionen, jny@ast.dk, tlf. 61 89 75 07 1 af 12 1. Indledning I denne kravspecifikation

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen 12-10-2010 2 Fælles pejlemærker Konsolideret EPJ/PAS landskab IT-understøttelse af præhospital indsats Den

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik (Revideret maj 2010) Formål Formålet med det landsdækkende koncept Grøn Butik er at motivere butikker til et større fokus på miljø og energiforbrug

Læs mere

Region Midtjylland Proces for Change Management

Region Midtjylland Proces for Change Management Region Midtjylland Proces for Change Management Version 1.1 Forord Dette dokument beskriver RMIT s Change Management proces. Processen beskriver minimumskravene (need to have) for at få processen til at

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3 FVD vejledning 09/2010 Indholdsfortegnelse Indledning til vejledning for intern overvågning...2 Praktisk vejledning til internovervågnings program....3 Aftaleprogram...3 Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Referat af 5. møde i den fælles kompetencecenterledelsesgruppe Tirsdag den 31.05.11, kl. 13.00 16.00 hos KCØ,

Referat af 5. møde i den fælles kompetencecenterledelsesgruppe Tirsdag den 31.05.11, kl. 13.00 16.00 hos KCØ, Referat af 5. møde i den fælles kompetencecenterledelsesgruppe Tirsdag den 31.05.11, kl. 13.00 16.00 hos KCØ, DELTAGERE Karen Marie Lyng (KML), speciallæge, sektionsleder, KCØ Bente Nørgaard (BN), overlæge,

Læs mere

Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd

Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd Revisionsreglementet for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd 1 Formål med reglementet og anvendelsesområdet Formålet med reglementet er at sikre, at der sker

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Indhold 1. DEFINITIONER... 2 2. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 3. MODERNISERINGSSTYRELSENS YDELSER... 3 4. INSTITUTIONENS

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

IT-udbud: forudsætninger og projektplan

IT-udbud: forudsætninger og projektplan IT-udbud: forudsætninger og projektplan Per Hostrup Nielsen Overlæge, Afd. T, AUH Skejby National Databasedag 2.april 2014 Problemet 40 50 Kliniske Kvalitets Databaser Teknisk diversitet Semantisk

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus

Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus 4. oktober 2006 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y DEVOTEAM i Danmark og i Europa 2 Devoteam

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten. Beskrivelse af opgaven

Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten. Beskrivelse af opgaven Stormgade 2-6 1470 København K Tlf. 22 68 85 65 lige@lige.dk www.lige.dk Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten Ligestillingsafdelingen Dato: 28. december

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering For at kunne arkivere data på en meningsfuld måde skal Rigsarkivet bede om: 1. Et udfyldt afleveringsskema 2. Projektbeskrivelse i både en dansk og engelsk

Læs mere

Basisdrift vedr. telemedicinsk servicefunktion i Nordjylland

Basisdrift vedr. telemedicinsk servicefunktion i Nordjylland Basisdrift vedr. telemedicinsk servicefunktion i Nordjylland Fortsat drift af Telemedicin til KOL basisdrift. Det nordjyske projekt TeleCare Nord har etableret storskaladrift af telemedicinsk hjemmemonitorering

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:281336-2011:text:da:html DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

FACILIA a-kasse seminar 22. september 2010. Velkomst. Keith Fobian DANA

FACILIA a-kasse seminar 22. september 2010. Velkomst. Keith Fobian DANA FACILIA a-kasse seminar 22. september 2010 Velkomst Keith Fobian DANA 1 FACILIA a-kasse seminar 22.september 2010 - program Tidsplan Emne Init. 12.00 12.30 Sandwich 12.30 12.35 Velkomst KF 12.35 12.50

Læs mere