Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide.
|
|
- Sandra Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG: Til de interessenter der er ekstra interesseret i at kende kilderne til ovestående statements. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældre-høringssvar (8 i alt) dvs. citaterne er baggrundsmaterialet til ovenstående sammenfatnings punkter. Høringssvar 247: Professor Niels Egelund har i sin bog Elite undervisning hvad er det nu for noget skrevet at Enhedsskolen har vist sig samlet set at skabe de bedste resultater. I PISA undersøgelserne sammenligner man lande som har udelte skoler med lande med delte skoler. Her viser det sig, at udelte skoler giver de bedste resultater. Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide. Høringssvar 253: Skoleforsker Frands Ørsted Andersen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik under Århus Universitet udtaler sig om overbygningsskoler. Det er hans opfattelse, at det er svært at få øje på de forskningsmæssige belæg for at etablere overbygningsskoler. Hvis man kigger på USA, som strukturforslaget omtaler som high-school miljøer, er der store problemer med pjæk, mistrivsel, manglende motivation og drop out blandt eleverne, der ikke i samme omfang som deres danske kammerater har lyst til at gå videre i uddannelsessystemer. Ifølge Frands Ørsted Andersen giver det rigtig god mening at sammenligne os med Finland, da Danmark og Finland ligner hinanden rigtigt meget på både skoleområdet og socio- og demografiske parametre. I Finland er de netop gået væk fra indskolings og overbygnings-skoler, og har med enhedsskoler (1-9 klasser) opnået meget flotte resultater. Forskningsleder ved AKT, Eskil Heinesen, har ligeledes forsket i skolestørrelsers betydning. Han påpeger, at klassestørrelsen har betydning for sandsynligheden for at man påbegynder en ungdomsuddannelse og antallet af års uddannelse vokser, hvis man har gået i en mindre klasse i folkeskolen.
2 Skoleforsker Frands Ørsted Andersen, Aarhus Universitet. Nyere forskning på området viser, at klassestørrelsen har en signifikant betydning for elevernes resultater både på deres skoleresultater men også deres efterfølgende livsindkomst. Ifølge formanden for skolepsykologerne Bjarne Nielsen, vil enkelte børn kunne profilere ved at få et skoleskifte, men det er skidt for langt de fleste, og det kan give store problemer for både lærere, elever, og forældre, da den tryghed og forudsigelighed man kendte skal bygges op igen. Høringssvar 258: Læs Cepos 2. juli 2014: Linjefagskompetencer øger ikke skolernes præstationer Høringssvar 336. Diverse kilder: Skoleforsker Frands Ørsted Jensen, CEPOS, SOPHIA Erfaringer fra Sverige og Finland peger entydigt på, at der af mange grunde er en rigtig dårlig idè med denne opdeling af folkeskolen. Finnerne har prøvet det, og er gået tilbage til enhedsskolen (1 9 klasse) igen, med nogle af de bedste resultater i PISA-undersøgelserne til følge. Rådene fra førerende forskere konkluderer, at opdelingen er en dårlig ide. Kora, Kommunernes eget forskningsinstitut, har lavet en undersøgelse, der viser, at læringseffekten falder, når skolestørrelse stiger (målt på antallet af elever pr. skole) Høringssvar 175: Trafikplanlægger Preben Theisgaard har været i pressen og fortalt, at den økonomiske gevinst ved skolenedlæggelser forsvinder, når man medregner de forøgede transportomkostninger CEPOS Tænketank, maj 2013 For det første findes at udgifterne i kommunens folkeskoler er vokset væsentlig stærkere i de kommuner, som har reduceret antallet af folkeskoler sammenlignet med udgiftsudviklingen i de øvrige skoler. For det andet er andelen af skoleungdommen i kommunen som går i privat vokset klart stærkere i de kommuner, som har reduceret antallet af folkeskoler sammenlignet med udviklingen i de øvrige kommuner. For det tredje er skolernes resultater målt ved hvor stærkt skolerne formår af løfte eleverne ved
3 folkeskolens afgangsprøve sammenlignet med de forventede resultater givet elevernes sociale baggrund gennemgående blevet svagere, såfremt antallet af skoler i kommunen er reduceret. Professor ved Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet i Esbjerg, Gunnar Lind Haase Svendsen forklarer, at der er langt flere skjulte centraliseringsomkostninger end lige ekstra skolebuskørsel. Det er bl.a faldende huspriser, længere pendlertid, børnefamilier flytter væk, udhuling af skattegrundlag, afvandring fra landområderne, fysisk forfald i landsbyerne, privatskoler æder besparelsen. Børn oplever også centraliseringsomkostningerne. De får øget spild på transport og langt til deres venner, derved kan de opleve sig isolerede marginaliserede pga. deres bopæl på landet. Borgere oplever kommunens tillidsbrud, så motivation og ildsjæle forsvinder, sociale fællesskaber på landet bliver opløst, herunder foreninger og iværksætterinitiativer. Skoler på landet er ofte ramme om sociale kulturelle aktiviteter, disse mistes. Tryghed, tillid og det gode liv folk har valgt på landet undermineres. Jesper Ole Jensen, Center for Boligforskning, ved Aalborg Universitet. Ikke heldigt hvis, hvis kommunen med den ene hånd forsøger at tiltrække ressourcestærke børnefamilier og samtidig med den anden hånd har planer om at nedlægge skoler, busruter. Det går især ikke, når ca. hver fjerde husstand i yderområderne har børn, og de større børn har brug for at komme til uddannelsesinstitution, fritidsaktiviteter el. lign. Skoleforsker Frands Ørsted Andersen. Hans forskning viser, at man langt mere hensigtsmæssigt kan opbygge fagligt stærke miljøer i den sammenhængende skole, som de har succes med i Finland. PHD studerende Rikke Brown hæfter sig ved den mulige optrapning af social ulighed som følge af at de store børn lades alene med svære valg endnu tidligere end det er tilfældet i dag (hvor valgene først bliver tydlige efter 9 klasse) og i en kontekst, hvor de ikke kender den nye skole ret godt. Ny svensk forskning (kilder ses i høringsmateriale!) viser færre elever i klasserne giver fagligt højere resultater og har en signifikant betydning for hvor godt børnene klarer sig senere i livet.
4 Skolepsykologernes formand Bjarne Nielsen siger til Fyns Stiftstidende at omkring 20 % af alle eleverne vil opleve psykiske problemer ved skoleskift. Skoleforsker Frands Ørsted Andersen, Aarhus Universitet Jeg har ikke kunne finde et eneste forskningsbaseret studie, der dokumentererede fordele ved overbygningsskoler. Jeg vil her argumentere for, at det ikke er hensigtsmæssigt at lave store strukturelle ændringer i sparetider, for det kræver altid ekstra midler, hvis det skal gøres ordentligt. Især forholder jeg mig kritisk til ideen om at splitte den sammenhængende danske enhedsskole 1-9 klasse op i børneskoler og ungeskoler. Høringssvar 122: Notat København Kommune 08/2010 Noget af den forskning EVA har set på, er effektstudier, som siger noget om, hvilke elementer i undervisningen der har betydning for elevernes læring. Der er hverken i internationale eller danske metaanalyser (analyser der samler erfaringer fra et større antal undersøgelser) evidens for, at skolestørrelsen isoleret betragtet har nogen indflydelse på elevernes resultater på folkeskoleniveau. Høringssvar 155: EDU Internationale Universitetsstudier: Forskning viser, at det kan tage op til et år, før en elev har fundet sig til rette i nye omgivelser og har fået opbygget relationer til elever og lærere. Den energi skoleskiftet kræver af eleverne, har stor indflydelse på elevernes indlæringsniveau. Overgangen svækker endvidere den faglige progression i undervisningen. Diverse kilder læses i høringssvar. Et frivilligt skoleskift efter 6. klasse vil, som høringsmaterialet påpeger, måske have en positiv virkning på nogle elever. For størstedelen af eleverne gælder at overgangen vil være turbulent. En amerikansk undersøgelse viser således at indenfor det første år falder elevens karakterer markant, og skiftet til junior high gør, at eleven mister interesse for skolen. Dette påvirker selvtilliden og kan dermed sætte gang i en negativ spiral. DPU. Høringsmaterialet antager også, at den faglige kvalitet er højere på større skoler. Heller ikke dette er der forskningsmæssigt belæg for. Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning på DPU er nået frem til: Vores resultater bør lukke for det pædagogiske argument, at vi skal have større skoler, fordi eleverne klarer sig bedre, eller at små skoler at små skoler er bedre end de store. I den internationale forskning, som vi har undersøgt, er der hverken belæg for den ene eller det andet synspunkt.
5 Tænketanken Sophia En skoles kvalitet afhænger af skoleledelsen, af lærernes didaktiske og faglige evner og lærer-elev og elev-elevrelationer. Der er ingen evidens for, at en stor lærergruppe har bedre faglig sparing end en mindre, eller at der er problemer i forhold til rekruttering af lærere. Skolerejseholdet (Undervisningsministeriets!) har heller ikke kunnet påvise, at større skoler medfører højere karaktergennemsnit. De udsving der findes, skal i stedet forklares med elevernes socioøkonomiske baggrund. Svenske forskere (kilde ses i høringsmaterialet!) har påvist, at elever fra mindre klasser ikke kun får bedre karakterer, men også en højere livsindkomst. Diverse forskere m.fl. (kilder ses i høringsmaterialet!) påpeger desuden, at inklusionsopgaven bliver vanskeligere i større klasser og at flere elever ekskluderes fra normalområdet og må henvises til dyrere specialtilbud. Høringssvar 328 Speciallærere og specialpædagoger (eneste høringssvar medtaget i dette skrift, der ikke er forældresvar!) Mange skoleskift er lig med tilbageslag i enhver positiv udvikling for specialklasseeleverne.
Vi lytter til forskerne og gør det der virker
Vi lytter til forskerne og gør det der virker Radikale Venstre fremlægger nu vores bud på en ny skolestruktur i Randers Kommune. Vi lytter til forskerne, og gør det der bedst virker på børnene. Indledningsvis
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune.
Modtaget 26/10 2014 kl. 23:31 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune. Det er med stor bekymring, at jeg har læst forslaget til ny skolestruktur i Randers Kommune. Der er mange
Læs mereBevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole
Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereBlandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor
Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en
Læs mereMORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud?
MORGENSALON Kan vi lære noget af finske dagtilbud? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Hvad bidrager en tænketank på dagtilbudsområdet med? ved Trine Venbjerg Hansen, seniorkonsulent,
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereErfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk
Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal
Læs mereSmå og store skoler -et notat om forskningen
Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse
Læs mereOplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune
Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse
Læs mereBilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen
Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede
Læs mereFaglig- pædagogiske forhold omkring skolestørrelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 11-10-2013 Baggrundsnotat om faglighed til oplæg om skolestørrelse Faglig- pædagogiske forhold omkring skolestørrelse Sagsnr.
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereHVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN
HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereBorgermøde Rådhushallen 20. september 2010
Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som
Læs mereInkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?
Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger
Læs mereAt holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?
At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? Om enhedsskole, udelt skole og niveaudeling Sven Erik Nordenbo 30 Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole, eller skal vi foretrække
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereInklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis
Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?
Læs mereHøjere specialpædagogisk uddannelse i andre lande
Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Den specialpædagogiske
Læs merePROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING
PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder
Læs mereProfessor: Derfor taber drengene i skolen
1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger
Læs mereNotat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014
Notat Emne Til Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget Den 10. juni 2014 Der er tidligere aftalt tid til en studietur for Børn og Unge-udvalget i perioden 27. 31. oktober
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereTil. Varde Kommune. Bytoften Varde
Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg
Læs mereLæringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Otterup 18. september 2010 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereUnge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne
3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger
Læs mereFakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning
Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur
Læs mereVelkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016
Velkommen til borgermøde 25. og 26. april 2016 Styregruppen for folkeskoleanalyse: Præsentation af arbejdet og den videre proces Ved borgmester Jan Petersen Programmet for i aften Styregruppens arbejde
Læs mereTorsdag d.26/ kl
Torsdag d.26/4 2018 kl. 08.30 KONFERENCE Har vi behov for to typer af undervisning i en inkluderende skole? Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, er vært ved konferencen, som rammesætter
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereSammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse
NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.
Læs mereDebatten svirrer med begreber, som umiddelbart minder om undervisningsdifferentiering, men som dækker over pædagogiske tilgange til skolen,
Notat Oktober 2010 Undervisningsdifferentiering Baggrund Der er tendenser i den skolepolitiske debat, som peger i retning af en svækkelse af enhedsskolen. For at styrke enhedsskolen må der skabes klarhed
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereOvergangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereBilag 3 Erfaringer fra Århus og København
Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København I denne del af analysen ser vi på nogle relevante erfaringer fra Århus og København kommuner, som evt. kan inspirere i den videre udvikling af tosprogsområdet
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereNotat Vedrørende udskolingslinjer
Vedrørende udskolingslinjer Kontakt Mette Rønø Skolekonsulent mero@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 5278 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Grundlag: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen
Læs mereSKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE
SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereForslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007
Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 INDHOLD Indledning side 3 Beskrivelse af processen vedrørende ny skolestruktur side
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereFælles viden fælles handling. Ja, vi er klar!
Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereTIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012
TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs merePåpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard
Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereKONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV
KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,
Læs merePIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE
PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse- /skriveundervisning (eller
Læs mereIndhold. Indhold Indhold. Forord... 9
Indhold Indhold Indhold Forord... 9 Kapitel 1. Motivation og styring i den offentlige sektor... 11 1.1. Motivation... 14 1.2. Styring... 15 1.3. Principaler, agenter og public service motivation... 18
Læs mereHøring budgetproces 2012
Høring budgetproces 2012 MED-udvalget og skolebestyrelsen på Allindelille skole vil i dette høringssvar forholde sig primært til de budgetmæssige konsekvenser i forhold til skolestrukturen. Visioner og
Læs mereViden i skolen (VIS)
Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereHermed fremsender vi CEPOS seneste arbejdspapir "Den fysiske tilstand af folkeskolers og privatskolers bygninger".
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 109 Offentligt CEPOS København d. 18. januar 2010 Hermed fremsender vi CEPOS seneste arbejdspapir "Den fysiske tilstand af folkeskolers og privatskolers bygninger".
Læs mereHøringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune
Randers, den 23. oktober 2014. Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Randers Lærerforening har nedenstående kommentarer i forbindelse med forslaget om Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune
Læs mereHvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereOECD: Education at a Glance 2018
OECD: Education at a Glance 2018 Dette års udgave af OECD s Education at a Glance (EAG) udkom d. 11. september 2018. Som altid er formålet at give en tilstandsrapport af uddannelse på tværs af lande til
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereDe globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik
De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereHvis uddannelse er eneste vej frem?
Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereUngdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012
Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereTIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY DISPOSITION
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereMellemtrinnet på Nordagerskolen
Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre
Læs mereHvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet
Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Elevernes udvikling fra forskellige perspektiver Den skjulte læring Inklusion (Natur-)fagligt Interesse for naturfag Innovative kompetencer
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereElevtrivselsundersøgelse
Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereGodkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune
Punkt 12. Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af af tosprogsområdet for Skolevæsenet
Læs mereDragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1
Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1 I forbindelse med den gennemførte høring vedrørende Kommunalbestyrelsens forslag om ændret skolestruktur i Dragør Kommune er der indkommet i alt 19 høringssvar.
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereReferat godkendt uden bemærkninger
Skolebestyrelsesmøde Hanstholm Skole den 10/10 Referat Afbud: Gitte, Folle, Jimmy, Eleverne 1 Godkendelse af referat fra sidst Referat godkendt uden bemærkninger Den 23-10-2012 2 Nyt fra eleverne Der deltog
Læs mereSKOLENS REJSEHOLD REJSEHOLDETS MEDLEMMER. Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI. Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet
1 ETS MEDLEMMER Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet Eva Hofman-Bang Direktør for CPH West Henrik Berggren Jessen Skoleleder på Nørremarksskolen
Læs mereFaglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv
Faglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv Karl Fritjof Krassel CSER afslutningskonference DPU, Aarhus Universitet 9. februar 2016 Introduktion 95-procent-målsætningen har været
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen
Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereOver 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år
Over 2 folkeskoler er lukket de seneste 11 år AE har på baggrund af tal fra folkeskolen.dk undersøgt antallet af nedlagte folkeskoler siden 27. Over 2 skoler er nedlagt i perioden. Geografisk er ne især
Læs mereInklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune
Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mere