KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse"

Transkript

1 KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58

2 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146 Heraf kommunale folkeskoler: 2661 Gennemsnitlig skolestørrelse: 372 Inklusionsprocent: 2009: 93,3 2012/2013: 93,8 * Overblik over styrings- og budgetmodellen Økonomiske incitamenter har en væsentlig rolle i styringen, i det ca. 43 pct. af specialundervisningsbudgettet er decentraliseret til de almene skoler ud fra socio-økonomiske kriterier. Den enkelte skoles specialundervisningsbudget afhænger blandt andet af en socioøkonomisk budgetmodel. De økonomiske incitamenter står dog langt fra alene. Dette er kombineret med central styring på en række områder og værdibaserede ledelsestiltag. Udgangspunktet for en ny budgetmodel var en besparelse på skoleområdet men siden har det bærende økonomiske princip været, at midler sparet på specialundervisning i segregerede tilbud, overføres til de almene skoler. Der er et centralt budget til specialskoler (internt og eksternt). De almene skoler skal ikke betale, hvis en elev fra skolen visiteres til en specialskole. Budgettet til specialklasser på de almene skoler er derimod decentraliseret, og elevens bopælsdistrikt betaler en fast takst, når en elev visiteres til en specialklasse. Derudover har skolerne et budget supplerende specialpædagogisk bistand. Visitation af elever til specialundervisning både på specialskoler og i specialklasser på de almene skoler sker via PPR. Kapacitetsstyringen af kommunens specialpædagogiske tilbud (specialskole og specialklasser) foregår ligeledes centralt. Oplysningerne er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal (2013). Dog er inklusionsprocenten for 2009 hentet fra KREVI (2011) og inklusionsprocenten fra 2012 er hentet fra UNI-C - Styrelsen for IT og Læring, februar 2014 Kerteminde Kommune har i perioden gennemført flere skolestrukturændringer. En vigtig forudsætning for decentraliseringen af specialundervisningsbudgettet Fra skoleåret 2011/12 oprettede Kerteminde Kommune sit eget specialpædagogiske skoletilbud, Mesingeskolen. Skolen har 26 elever i 2013/14, mens antallet af elever på eksterne specialskoler er reduceret med 55 elever siden etableringen. *Ifølge Kerteminde Kommune er de indberetninger, der ligger til grund for inklusionsprocenten i 2012 behæftet med fejl, da nogle specialskoleelever er medregnet to gange. Den reelle inklusionspct. er derfor højere. Ifølge kommunens egne tal 96 i

3 Baggrund Kerteminde Kommune har siden 2011 iværksat forskellige tiltag med henblik på at øge graden af inklusion på folkeskoleområdet. Kerteminde Kommunes tanker om inklusion bygger på Børne- og Ungepolitikken og Skolepolitikken samt på Undervisningsministeriets definition af inklusion: En elev med særlige behov er inkluderet, når eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en almenklasse. Et centralt element har været en ny budgetmodel. Baggrunden for indførelse af den nye budgetmodel var bl.a. et ønske om at sende færre elever til specialskoler i andre kommuner; samtidig at flytte midler fra specialområdet til almenområdet; samt en konstatering af, at andelen af elever visiteret til specialundervisning varierede meget mellem skolerne. Fra 2010/11 til 2011/12 blev skoleområdets budget reduceret med ca. 4 pct. (med et fald i elevtallet på ca. 2 pct.), men siden besparelser i 2011/12 er den samlede økonomiske ramme for skoleområdet kun reduceret med 1,6 pct. til trods for et yderligere fald i elevtallet på 6,1 pct. Specialundervisningsbudgettet er i samme periode reduceret med 5,3 pct., hvilket faktisk indebærer, at man har været i stand til at udvide budgettet på almenområdet med 0,8 pct. trods faldende elevtal. Det bærende økonomiske princip har således været, at midler sparet på specialundervisning i segregerede tilbud, overføres til de almene skoler. Konteksten Kerteminde Kommune har i perioden gennemført flere skolestrukturændringer med det formål at optimere både den faglige og økonomiske drift af skolevæsenet. Kerteminde Kommune arbejder ud fra en helhedsskoletankegang. Skolerne er bevidste om, at anvende pædagogers og læreres forskellige kompetencer i forhold til at udvikle elevernes faglige og sociale kompetencer i et stærkt og trygt fællesskab i en sammenhængende skoledag. Ifølge Danmarks Statistik modtog ca. 7 pct. af eleverne specialundervisning i 2012, men dette tal er ifølge kommunen for højt, da nogle specialskoleelever er blevet indberettet to gange. Pr. 1. august 2014 vil inklusionsprocenten være 95,7. I Kerteminde Kommune findes seks folkeskoler og et 10. klassecenter. Børn og Ungeforvaltningen er organiseret i en koncernstruktur, hvor direktøren, skole-/dagtilbudschefen og børne-/familiechefen udgør en samlet ledelse. 60

4 Styringsmodel Med indførelsen af den nye budgetmodel, hvor en betydelig del (ca. 43 pct.) af specialundervisningsbudgettet er decentraliseret til de almene skoler ud fra socioøkonomiske kriterier, spiller økonomiske incitamenter en væsentlig rolle i Kerteminde Kommunes styringsmodel i forhold til inklusion. Formålet med at bruge en socioøkonomisk budgettildeling som styringsmodel er, at imødekomme et ønske om en mere fair fordeling af ressourcer på tværs af skoledistrikter og at give incitamenter til at bremse brugen af segregeret specialundervisning og dermed udgifterne hertil. De økonomiske incitamenter står dog langt fra alene. Dette er kombineret med central styring på en række områder og værdibaserede ledelsestiltag. Visitation af elever til specialundervisning både på den interne og eksterne specialskoler samt i specialklasser på de almene skoler sker via PPR ud fra centralt fastsatte retningslinjer og procedurer. Kapacitetsstyringen af kommunens specialpædagogiske tilbud (specialskole og specialklasser) foregår ligeledes centralt. Det har været en bevidst strategi at reducere antallet af specialklasser for at undgå en såkaldt stærekasseeffekt. Det samlede antal pladser i specialklasser fastlægges således centralt, hvorefter PPR og skolerne i fællesskab finder frem til den optimale udnyttelse af de pladser, der er til rådighed. Som det tredje ben i arbejdet med øget inklusion arbejdes med øget forældreinvolvering, kompetenceudvikling af personale og udvikling af en inklusionskultur. Her er den grundlæggende filosofi, at de nødvendige ressourcer, kompetencer og viden findes på skolerne, så opgaven består i at sikre, at de kommer i spil. Dette er bl.a. blevet understøttet af tilførsel af puljemidler målrettet skolernes arbejde med udvikling af inkluderende læringsmiljøer, og ved at indgå som samarbejdskommune i Undervisningsministeriets inklusionsudviklingsprojekt. Inklusionsprojektet består af en udgående enhed med læringskonsulenter med fokus på inklusion, der sammen med kommunerne skal udvikle stærke børnefællesskaber, hvor lærere og pædagoger arbejder kvalificeret med at skabe inkluderende læringsrum. Forandringsproces Kerteminde Kommune har valgt at starte ud med at decentralisere den del af specialundervisningsbudgettet, der vedrører dels elever i specialklasser og dels den specialpædagogiske bistand, der gives til elever i almindelige klasser. Midler til elever på specialskoler (internt og eksternt) er på nuværende tidspunkt ikke decentraliseret. Fra skoleåret 2011/12 oprettede Kerteminde Kommune sit eget specialpædagogiske skoletilbud, Mesingeskolen. Formålet med etableringen af Mesingeskolen har været at sende færre elever ud af kommunen til specialskoler - både efter ønske fra forældrene og ud fra en økonomisk og faglig betragtning. I 2013/14 er der indskrevet 24 elever på Mesingeskolen. Siden etableringen af skolen er antallet af elever på eksterne specialskoler samtidig reduceret med 55 elever. I kommunens arbejde med forandringsprocessen, har skolelederne i høj grad været inddraget i både forberedelse af beslutninger og implementering. Det er sket i forbindelse med at få inklusion til at blive en del af grundtænkningen på hele folkeskoleområdet og ikke kun hos forvaltningen. For at skabe en kultur, der skal fremme inklusionen, har skolerne fået tilført midler til udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Samtidig er der arbejdet målrettet med kompetenceudvikling af personale. Der er desuden et stort fokus på at styrke skolernes kompetencecenter og ressourceteams og på at eksperterne skal være ude på skolerne og vejlede kollegerne. Samtidig prioriteres teamsamarbejdet mellem lærer og pædagog som et vigtigt element i inklusionsprocessen. Der lægges også stor vægt på at den bedste inklusion på skolerne sker hvor lærere, elever og forældre arbejder sammen. 61

5 BUDGETMODELLEN Budgettildeling til skoleområdet Det kommunale budget på skoleområdet er opdelt i budgetrammer til folkeskolen ( kl.), SFO, specialundervisning og en række andre (mindre) konti. Specialundervisningsrammen er delt i et budget til specialskoler og et til specialklasser og supplerende støtte. Overførsel mellem budgetrammerne kræver formelt kommunalbestyrelsens godkendelse. Budgettildelingen til folkeskolen afhænger af både elev- og klassetal. Budgettildeling til den enkelte skole Skolernes budget til den almene undervisning dvs. langt størstedelen af det samlede budget - afhænger af både elev- og klassetal. Den 29. elev udløser automatisk en ny klasse. Specialundervisningsbudgettet kan opdeles i tre: 1. Et centralt budget til specialskoler (ca. 58 pct.) 2. Et decentralt budget til specialklasser på de almene skoler (ca. 18 pct.) 3. Et decentralt budget til supplerende støtte i almenundervisningen (ca. 25 pct.) Budgettet til specialskoler ligger som nævnt centralt og de almene skoler skal ikke betale, hvis en elev fra skolen visiteres til en specialskole. De almene skoler, der har en eller flere specialklasser tildeles et fast budget (afhængigt af antallet af elever) til specialklasserne. Når en elev visiteres til en specialklasse betaler elevens bopælsdistrikt en fast takst svarende til den gennemsnitlige udgift til en specialklasseelev. Der sker således i princippet afregning mellem skolerne i forhold til specialklasser, selvom afregningen i praksis foregår via budgettildelingen. Derudover har skolerne et beløb til supplerende støtte i skolernes almene undervisning, som skolerne selv kan råde over. Midlerne er øremærket til inklusion. Den enkelte skoles specialundervisningsbudget afhænger blandt andet af en socioøkonomisk budgetmodel. Fordelingen baseres på en statistisk model, der ud fra en række demografiske og socioøkonomiske risikofaktorer (elevens køn, alder, etniske oprindelse, mors uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, husstandsindkomst og om elevens biologiske forældre bor sammen) estimerer antallet af elever i skoledistriktet, man kan forvente vil modtage forskellige typer af segregeret specialundervisning (KORA, 2013). På baggrund af skolernes socioøkonomiske indeks tildeles skolerne fra 88 % til 120 % af det beløb, de ville have modtaget ud fra en ren elevtalsafhængig tildeling. Hensigten er således at opnå en mere objektiv og retfærdig fordeling af specialundervisningsmidlerne. 62

6 Opfølgning Der foretages løbende budgetopfølgning med henblik på at iværksætte korrigerende handlinger ved større budgetafvigelser. Der er også fokus på, hvordan den enkelte skole vælger at udmønte de midler, der er afsat til inklusion ikke i form af kontrol, men i form af en dialog med henblik på videndeling og læring. Der sker pt. ingen specifik opfølgning på faglighed og trivsel blandt elever med behov for specialpædagogisk bistand, udover kommunens generelle opfølgning på bl.a. faglige resultater og trivselsundersøgelser blandt alle elever. Forvaltningen forventer dog at udvikle specifikke mål for inklusion i de kommende år. Derudover forventes en evaluering af modellen om ca. ét år. Modellens styrker Ved at omfordele midler (ca. 11 mio. kr.) fra segregerede specialtilbud til supplerende støtte på de almene skoler, har man givet skolerne et råderum til at arbejde mere inkluderende. Samtidig belønnes de skoler, der formår at arbejde inkluderende. Modellen er et godt værktøj, som kan give pejling om, hvordan skolerne klarer inklusionsopgaven. Desuden giver modellen en gennemskuelig, legitim og retfærdig fordeling af specialundervisningsmidler, hvor forældre, lærere og andre kan se, hvorfor midlerne fordeles, som de gør. Udfordringer og læring under vejs Kerteminde Kommune overvejede oprindeligt at decentralisere en større del af specialundervisningsbudgettet, men vurderer det pt. som en fordel, at man har valgt at decentralisere en mindre del som start. Man skal ikke slå et for stort brød op til at starte med, da det kan blive en voldsom overgang for skoler, der hidtil har visiteret mange elever til specialklasser/-skoler og medføre stor usikkerhed for især små skoler. Man overvejer dog, om midler til kommunens egen specialskole skal omfattes af modellen på et senere tidspunkt. Modellen har især fokus på at skabe inklusion for ressourcesvage/fagligt svage elever. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er dermed også, hvordan man i højere grad kan understøtte inklusion af de fagligt stærkeste elever. 63

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Bilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen

Bilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede

Læs mere

Hovedpunkter fra temaanalysen

Hovedpunkter fra temaanalysen Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet

Læs mere

Skoleområdet 12 skoler

Skoleområdet 12 skoler Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen

Læs mere

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning

Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af budget og visitationskompetence til skoler

Læs mere

Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel

Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den

Læs mere

Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning

Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning Bilag Budgetmodel for udlagt specialundervisning Indhold Baggrund... 2 Udarbejdelse af ny budgetmodel for udlagt specialundervisning i Hillerød Kommune... 2 Erfaringer fra andre kommuner vedrørende budgetmodeller

Læs mere

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende

Læs mere

CASEBESKRIVELSER 4 27

CASEBESKRIVELSER 4 27 4 CASEBESKRIVELSER 27 BRØNDBY KOMMUNE Casebeskrivelse 28 Overblik Region: Hovedstaden Kommunestørrelse: 34.210 Socioøkonomisk indeks: Høj Antal folkeskoler: 4 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever:

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Budgetnotat Kilden. Baggrund. Samlet økonomisk status for Kildens skoleafdelinger

Budgetnotat Kilden. Baggrund. Samlet økonomisk status for Kildens skoleafdelinger Budgetnotat Kilden Baggrund Det forventede regnskab samlet for Kilden Børne- og Ungeunivers viser ved årets anden økonomivurdering (ØKV2) et forventet merforbrug på 2.850.000 kr. Kildens økonomi blev samlet

Læs mere

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som

Læs mere

Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling

Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har bistået Thisted Kommune med at udarbejde en ny model for tildeling af økonomiske ressourcer til skolerne. De grundlæggende principper

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1% DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen

Læs mere

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af

Læs mere

INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner. Undervisningsministeriet. 11. juni 2014

INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner. Undervisningsministeriet. 11. juni 2014 INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner Undervisningsministeriet 11. juni 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé 1. Indledning 2. Styringsmodeller 3. Tværgående mønstre 4. Casebeskrivelser

Læs mere

Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur

Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur Notat Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur Sagsnavn: Ny socioøkonomisk profil for skolerne i forbindelse med ny skolestruktur 2015 Sagsnummer:

Læs mere

NOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur

NOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Kort resume og hovedkonklusion I 2014 og 2015, hvor inklusionsprocenten var meget høj,

Læs mere

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to Visitationsmodel Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august 2017. Kommissoriet indeholder to faser: Fase 1: udarbejdelse af en ny

Læs mere

Afdækning af reduktionspotentialer

Afdækning af reduktionspotentialer Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?

Læs mere

Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET

Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET Sagsnummer: 16/34709 Sagsansvarlig: AMB Beslutningstema: En første temadrøftelse om styrkelse af inkluderende læringsfællesskaber

Læs mere

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011

Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011 Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring København 16. november 2011 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Hvorfor skal budgettet lægges ud? 11.00-12.00: Erfaringer fra en udlægning

Læs mere

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi

Læs mere

EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING

EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING HEDENSTED KOMMUNE UDVALGET FOR LÆRING 2. NOVEMBER 2015 PROGRAM Formål og metode Den eksisterende model Overordnet vurdering Den elevtalsafhængige tildeling

Læs mere

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde. 1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation

Læs mere

2. Kolonne 2: Ressourcetildeling. Den viser den foreløbige beregning af skoletildelingerne i 2019 med nuværende model.

2. Kolonne 2: Ressourcetildeling. Den viser den foreløbige beregning af skoletildelingerne i 2019 med nuværende model. BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet (punkt nr. 162 ved BFU møde den 12. december 2018) Side

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Skoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15.

Skoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15. Skolernes ressourcefordeling for skoleåret 2015/16 Skoleåret 2015/16 tildeles ressourcer efter samme principper, som var gældende for skoleåret 2014/15. Der er dog indarbejdet en enkelt ændring i forhold

Læs mere

Specialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018

Specialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018 Specialpædagogiske indsats Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018 KB beslutning december 2016 Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund (0-18 år) Læringsmiljøer /børne og læringssyn

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 23.11.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af

Læs mere

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune. Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning

Læs mere

STYRINGSMODELLER 2 11

STYRINGSMODELLER 2 11 2 STYRINGSMODELLER 11 HVAD ER EN STYRINGSMODEL? Formålet med dette inspirationsmateriale er som tidligere nævnt at formidle erfaringer med forskellige inklusionsfremmende styrings- og budgetmodeller. Vi

Læs mere

Skolen betaler for pladser til ekskluderede elever.

Skolen betaler for pladser til ekskluderede elever. NOTAT 28. januar 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2012/0062501-7 Skoleafdelingen Supplerende notat om økonomimodel, der understøtter øget inklusion Undervisningsudvalget drøftede på mødet den 21. januar 2013

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse

Læs mere

I dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes.

I dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes. Bilag 3. Budgetmodel Baggrund Flere kommuner har de seneste år gennemført udlægning af budget og visitationsansvar til skolerne. I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af ny budget- og visitationsmodel

Læs mere

Tillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11

Tillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11 Tillægsdagsorden Dato: 26-02-2014 09:00:00 Udvalg: Direktionen Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11 Indholdsbetegnelse Tillægsdagsorden Indholdsbetegnelse 45 Skolereform - nye tildelingsmodeller

Læs mere

Nøgletal på skoleområdet

Nøgletal på skoleområdet Budget 2017-2020 Nøgletal på skoleområdet Skoleudvalget 21. juni 2016 Tabel 1 Elevtal på folkeskoler Elevtal 0.-9. klasse på folkeskoler Fra 2011/12 (sept.) til 2016/17 (feb.) Udvikling viser 2011/12 2015/16

Læs mere

Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet

Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Vedrørende: Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Sagsnavn: Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Sagsnummer: 17.03.00-A00-1-15 Skrevet

Læs mere

Hermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning.

Hermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning. Børn og Kultur Børne- og Kultursekretariat Sagsnr. 189730 Brevid. 1138377 Ref. CKL Dir. tlf. 46 31 41 13 conniek@roskilde.dk NOTAT: Decentralisering af specialundervisningen - forslag til budgetmodel 22.

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side

Læs mere

Bilag 2. Specialskoleområdet. Indhold. Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato

Bilag 2. Specialskoleområdet. Indhold. Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato Budgetproces 2017 De tværgående fokusområder Dato 22.1.2016 Bilag 2. Specialskoleområdet Indhold Kommissorium (formål)...2 Projektgruppe og projektleder...3 Kort beskrivelse...3 Hvordan inddrages relevante

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

4. BS Forslag til ny budgettildelingsmodel for specialklasser m.v. i Horsens Kommune

4. BS Forslag til ny budgettildelingsmodel for specialklasser m.v. i Horsens Kommune 4. BS Forslag til ny budgettildelingsmodel for specialklasser m.v. i Horsens Kommune 00.30.02-G01-1-16 Resumé Forslag til ny budgettildelingsmodel for specialskoler, specialklasser mv. på Børne- og Skoleudvalgets

Læs mere

Bilag 1 - Høringsmateriale

Bilag 1 - Høringsmateriale Bilag 1 - Høringsmateriale 1.1 Forklaring til Scenarie 1 BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsfrist fredag den 1. marts 2013 kl. 12. Ansøgningen bør have et omfang

Læs mere

Notat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019

Notat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019 Til: Børn og Læring Notat om økonomisk status for Skoleområdet pr. ultimo marts 2019 25. april 2019 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Status for budgetopfølgning 2019 på bevillingen

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene

Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene Dato: 13. november 2014 Skole Kommentar Kommentar fra Center for Skoler og Institutioner Egebjergskolen

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet

Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 27. januar 2016 Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen

Læs mere

Budget 2018 og budgettildelingsmodeller

Budget 2018 og budgettildelingsmodeller Budget 2018 og budgettildelingsmodeller Børne- og Uddannelsesudvalgets budget 2018 (1.259,3 mio. kr. netto) 2 BU-mødet 7/3-2018 Dagtilbudsområdets budget 2018 (398,4 mio. kr. netto) Dagpleje Den centrale

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel

Godkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel 2016-041688 Skoleforvaltningen indstiller, at drøfter de indsendte høringssvar og godkender visitationsmodellen med følgende justeringer: at

Læs mere

Bilag 1: Forslag til ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde

Bilag 1: Forslag til ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde Bilag 1: Forslag til ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde Høring vedr. budgettildelingsmodeller på skole og SFO-området Center for Skole og Uddannelse, 2019. 1 Principper for en ny budgettildelingsmodel

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),

Læs mere

Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde

Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde 1 Opbygning og principper for nye budgettildelingsmodeller for skolernes almenområde Principper for en ny budgettildelingsmodel.. 2 Forskelle mellem den nuværende budgettildelingsmodel og nye modeller.

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

INTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK

INTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK INTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK 1 2 INDHOLD 1. Generelle observationer 2. Oversigt over tilbudsviften 3. Supplerende undervisning 4. Tilbud og aktiviteter

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

NOTAT. Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne

NOTAT. Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne NOTAT 2. januar 2013 Sagsbehandler: ANGU Dok.nr.: 2012/0062501-6 Skoleafdelingen Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne Kommunernes Landsforening og regeringen har aftalt,

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

Svar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne

Svar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne Notat Vedrørende: Svar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne Sagsnavn: Anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne, vedr. den økonomiske udfordring på specialundervisningsområdet

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

Udfordringer til alle og uddannelse til flere

Udfordringer til alle og uddannelse til flere Udfordringer til alle og uddannelse til flere Byrådets plankonference Resurse tildeling 28. marts 2017 Almen-området Før og nu Nuværende model (budget 2017) Grundtildeling 2,3 mio.kr. til skoler/matrikler

Læs mere

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 Punkt 9. Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 2015-057738 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på januarvisitationen 2016. Beslutning: Til orientering.

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel

Godkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel Punkt 3. Godkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel 2016-041688 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandling af ny visitationsmodel og sender visitationsmodellen i høring.

Læs mere

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er

Læs mere

Notat om specialøkonomi

Notat om specialøkonomi Notat om specialøkonomi Baggrund På baggrund af BDO-rapport omkring ændring af de budgetmæssige, styringsmæssige og organisatoriske rammer for et fremtidigt Center for Skoler og Institutioner (C-SI) og

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel Punkt 5. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det videre arbejde

Læs mere

Forslag til ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne i Holstebro Kommune

Forslag til ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne i Holstebro Kommune Indhold Baggrund:... 2 Præsentation af de 4 modeller:... 3 Sammenligning:... 4 Økonomiske konsekvenser Forslagene til nye fordelingsmodeller på folkeskoleområdet er lavet med udgangspunkt i budgettal for

Læs mere

EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING

EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING HEDENSTED KOMMUNE RAPPORT 26. OKTOBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé 3 1. Indledning 4 2. Den eksisterende model 7 3. Overordnet vurdering af modellen

Læs mere

5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser

5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser 5. oktober 2013 Skole og Forældre seminar for forældrebestyrelser Hvad skal skolebestyrelserne være opmærksomme på ift. inklusion, enkeltintegration og ressourcecentre? V. Majbrit Møller, udviklingskonsulent

Læs mere

Bilag, Decentralisering af ressourcer til specialundervisning

Bilag, Decentralisering af ressourcer til specialundervisning Bilag, Decentralisering af ressourcer til specialundervisning D. 9. september 2013, Børne- og Ungesekretariatet, økonomi 1. Indledning og mål 2. Ny kompetencefordeling skolelederen som beslutningstager

Læs mere