Faglighed og fællesskab - folkeskolerne i Fredensborg Kommune

Transkript

1 Faglighed og fællesskab - folkeskolerne i Fredensborg Kommune Børn, Kultur og Sundhed 2011

2 Indhold; Forord...03 Kokkedal Skole...04 Nivå Skole...06 Projekt Haver til Maver...09 Humlebæk Skole...10 Langebjergskolen...12 Endrupskolen...14 Fredensborg Skole...16 Talenthold...19 Kort over skolerne i kommunen...20

3 Klædt på til fremtiden Fredensborg Kommune har seks stærke folkeskoler, der er klædt på til fremtiden. I 2011 blev der gennemført en ændring af skolestrukturen, så ni af de gamle skoler blev slået sammen til fire nye skoler, mens to skoler fortsætter som tosporede. Med den nye struktur har alle skolerne en størrelse, der gør dem såvel fagligt og pædagogisk som økonomisk bæredygtige. Den størrelse skolerne har i dag med flere klasser på samme klassetrin, styrker mulighederne for høj faglighed og en god udnyttelse af ressourcerne og gør skolerne modstandsdygtige i forhold til svingninger i elevtal og økonomiske vilkår. I Fredensborg Kommune har vi den ambition, at kommunens skoler fagligt og socialt skal være blandt landets bedste. Vi er stolte af at have seks gode skoler, der alle er karakteriseret ved høj faglighed, nytænkning og udfordringer for alle elever. I kommunens skoler møder eleverne udsyn mod verden omkring os, nye medier og teknologi, stærke fællesskaber og faglige udfordringer. Skolerne er også helt i front, når det gælder talentundervisning og udeskole med»haver til Maver«. Det er kommunens erklærede mål, at mindst 95 procent af kommunens unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, ligesom målet er, at Fredensborg Kommune skal have Danmarks laveste ungdomsarbejdsløshed. Her er folkeskolerne det vigtige fundament. Som forældre til børn i en af kommunens skoler kan man være sikker på, at de bliver rustet godt til deres videre færd i uddannelse og arbejdsliv, men også som medborgere og hele mennesker i både det lokale, nationale og globale samfund. Thomas Lykke Pedersen Borgmester Hanne Berg Formand for Børne- og Skoleudvalget 3

4 Kokkedal Skole En god dag starter med læsning 4

5 Kokkedal Skole Der er musestille i klasselokalerne på Kokkedal Skole. Klokken er snart halv ni, og undervisningen er gået i gang. Kun i de yngste klasser kan man høre læreren føre ordet. Ellers er der total tavshed. Der læses! På skolen er der indført såkaldt læsebånd. Det betyder, at alle klasser uanset årgang og fag starter dagen med at læse i en bog. For de yngste elever er der oplæsning.»det er rigtig vigtigt, at eleverne får en tydelig og rolig start på dagen. Læsningen er et godt værktøj, og det virker. Vi kan simpelthen konstatere, at der er mere ro i klasserne, efter at vi indførte læsebånd, og det betyder, at undervisningen bliver mere udbytterig resten af dagen«, siger skoleleder Kirsten Birkving. Hun bruger ord som professionel, faglighed og trivsel, når hun skal fortælle om en del af de værdier, der lægges ekstra vægt på i Kokkedal Skole:»Eleverne er i lære til at blive professionelle. Den gode elev er en elev, der er motiveret, ambitiøs, tryg og bakket op«, siger Kirsten Birkving og uddyber:»vores fokus er den enkelte elevs læring i et mangfoldigt fællesskab. Tingene hænger nøje sammen. Hvis man ikke bliver set på som et individ, kender man ikke sin plads i fællesskabet. Man kan ikke skille faglighed og læring fra trivsel. De er hinandens støtter«. Kokkedal Skole Skoleleder: Kirsten Birkving Holmegårdsvej , 2980 Kokkedal, Tlf kokkedalskole@fredensborg.dk Hjemmeside: Antal elever: 770 Antal klasser: 33 klasser fra klasser + specialklasserække Fritidshjem: Kokkedal Fritidshjem og Bøgegården Elevmægling og englekorps Derfor er det også afgørende for skolelederen og hendes kollegaer på Kokkedal Skole at holde øje med den enkelte elevs trivsel. Det sker blandt andet ved de særlige elevsamtaler flere gange om året, hvor trivsel har sin helt egen plads. Men også med hjælp fra eleverne selv. I 6. klasse bliver eleverne engageret i elevmægling, hvor de lærer at løse konflikter mellem dem selv, og allerede i 4. klasse oprettes særlige englekorps, der sørger for, at de mindre elever leger godt i frikvartererne. Kokkedal Skole kom til verden som følge af sammenlægningen af to store skoler, der lå side om side i byen. I dag bruges lokalerne fra begge de gamle skoler i undervisningen af både de ældste og yngste elever. Og den nye skole er populær blandt skoledistriktets beboere. Trods nærheden af flere privatskoler oplevede skolen allerede i sit første leveår en stigning i indskrivningen af distriktets børn.»vi skal være skole for børnene i området her. Og det er rigtig vigtigt og trygt, at Kokkedal Skole er midtpunktet og opleves som det naturlige valg. Vi skal lave en god skole her, som områdets børn er glade for«, siger Kirsten Birkving, der mener, at børnenes hverdag kommer til at hænge bedre sammen, hvis skolen ligger i det område, hvor børnene i forvejen vokser op og tilbringer det meste af tiden. 5

6 Nivå Skole Elever med udsyn og udfordringer Nivå Skole Skoleleder: Finn Øland Niverødvej 38, 2990 Nivå Tlf Hjemmeside: Nivå Syd, Niverødvej klasser fra klasse, i alt ca. 550 elever Nivå Nord, Mariehøj klasser fra klasse, i alt ca. 400 elever Nivå Vest, Avderødvej 48, Karlebo klasse i et spor. Ca. 100 elever Fritidshjem: Lions, Smilehullet, Polarstjernen og Kaspo (Karlebo) Klub: Basen 6

7 Nivå Skole Der satses på det internationale på Nivå Skole. Allerede fra 1. klasse lærer eleverne engelsk. Tysk og fransk introduceres i 6. klasse et år tidligere end undervisningsministeriets anbefalinger og skolen er såkaldt Unescoskole og samarbejder med andre både danske og udenlandske skoler.»vi vil gerne være en skole med udsyn, og derfor vil vi satse på det internationale«, siger skoleleder Finn Øland og uddyber:»når elever får udsyn øges deres indsigt og tolerance. Og med det kommer anerkendelsen. På den måde er det internationale arbejde på skolen med til at give eleverne selvtillid og ruste eleverne til at forstå verden og hinanden«. Nivå Skole er resultatet af en sammenlægning i 2011 af Nivå Centralskole, Niverødgårdskolen og Karlebo Skole. I dag er de afdelinger med betegnelserne Syd, Nord og Vest. Udskolingen (6. 9. klasse) er samlet på Nord indskolingen (0. 5. klasse) på Syd og Vest. Fælles for alle tre afdelinger er en stærk faglig profil og et bevidst valg om konstant at udfordre eleverne.»vi skal selvfølgelig udfordre eleverne dagligt men eleverne skal også lære at sætte faglige mål for dem selv. Jeg vil gerne have følelsen af, at når eleven står på afgangsdagen, så har eleven selv stået på tæer og udfordret sig selv for at nå dertil. Så er vi lykkedes med meget«, siger Finn Øland og forklarer, at et af de områder, der er med til at udfordre eleverne er den udbredte brug af projektarbejde på skolen, der blandt andet stiller krav til eleverne om samarbejde og præsentationsformer. Ældste elever skal forstå sammenhænge Projektarbejdet bliver brugt flittigt af skolens ældste elever. Og det er helt bevidst:»projektarbejdsformen giver helhedssynet. Verden er jo andet end geografi, historie og matematik. Det er fantastisk vigtigt, at vi viser børnene sammenhængen i livet. Udskolingen skal gøre eleverne klart, hvordan sammenhængen fungerer«, siger Finn Øland, der gør meget ud af, at skolens lærere forstår at motivere de ældste elever og gøre dem parate til en ungdomsuddannelse. Naturlig nysgerrighed Men allerede i de yngste klasser stimuleres elevernes nysgerrighed. Derfor arbejder skolen målrettet med, at eleverne gennem undervisningen i indskolingen skal have understøttet den naturlige nysgerrighed overfor verden.»vi skal både stille krav og pirke til børnenes nysgerrighed. Børnene skal glæde sig til at komme hen til os i skolen hver dag og lære nyt. Heldigvis kan tingene godt hænge sammen. Vi understøtter nysgerrigheden ved at flette den ind i faglighed«, fortæller skolelederen. Med projekttimer, hvor medier og digital kommunikation står på dagsordenen, stimulereres nysgerrigheden ekstra meget allerede fra 5. klasse. Eleverne skal lære, hvordan man bruger medierne og digitale værktøjer. Det gælder om at give eleverne evnen til at agere i medieuniverset med sund skepsis, men samtidig med fokus på, hvordan de kan bruge det på den rigtige måde. Med tiden ønsker skolen at introducere mediefag tidligere end 5. klasse. 7

8 Nivå Skole Alle kender alle i landsbyskole På Nivå Skole Vest i landsbyen Karlebo bor skolens anden afdeling for de yngste elever. Afdelingen er på godt 100 elever og er omdrejningspunktet i landsbysamfundet.»i Karlebo er der stort fokus på fagligheden. Men det er klart, at den mindre skole rummer nogle muligheder for at elever, lærere og forældre kan komme tættere på hinanden og det skaber stor sammenhængskraft. Alle kender alle i byen og på skolen, og det bliver selvfølgelig brugt i undervisningen, hvor det er muligt at arbejde på tværs af klassetrin«, siger Finn Øland, og fortæller, hvordan de allermindste kan lære af de større elever og ser op til dem. 8

9 Haver til Maver Haver til Maver er jord under neglene og gulerødder i hovedet. Hvert år lærer over 1000 skoleelever på indskoling og mellemtrin, hvordan man får planter og grøntsager til at spire og gro i en køkkenhave. Det sker i projekt Haver til Maver på Krogerup Avlsgaard, og det giver både børnene sunde madvaner og masser af unikke oplevelser i det fri. Skolerne tilrettelægger selv, hvornår i skoleforløbet det er mest hensigtsmæssigt for den enkelte klasse at stifte bekendtskab med Haver til Maver. Gennem undervisning og oplevelser udvikles børnenes viden om og indsigt i natur, landbrug, motion, madlavning, sunde madvaner og spiselige oplevelser. Eleverne og lærerne møder kokken, landmanden og naturvejlederen, og undervisningen i Haver til Maver integreres i den almindelige undervisning i klassen, så eleverne f.eks. oplever at have dansk i den gamle lade, historie på havremarken og matematik i skoven. 9

10 Humlebæk Skole Robotter, kreativitet og inspirerende arbejdsformer 10

11 Humlebæk Skole Børn og LEGO er en god kombination. Det ved man på Humlebæk Skole, der gennem flere år har deltaget i den store konkurrence FIRST LEGO League. Verden over giver skoleelever sig i kast med at bygge og programmere robotter af de populære byggesten. Ifølge skoleleder Frank Jensen er erfaringerne på Humlebæk Skole gode:»robotterne inspirerer eleverne og ansporer dem til at fatte interesse for science, et område vi vil give et løft. Eleverne tilegner sig stor viden og lærer at skabe resultater sammen med andre og får udfordret egen kreativitet«. På Humlebæk Skole går Frank Jensen og hans lærerstab gerne nye veje for at give eleverne de kompetencer, der er nødvendige i fremtiden.»vores opgave er at gøre børnene klar til livet efter skolen og give dem de rette kompetencer både på det faglige og personlige plan. Det kan løbende undervisning på tværs af klasser samt variation i undervisningsformerne hjælpe med til. Derfor arbejder vi både med projektopgaver i elevteam og individuelle opgaver«, siger Frank Jensen, der fremhæver empati, kreativitet og evnen til at stå frem og kunne præsentere et fælles arbejde for andre, som nogle af de særlige kompetencer undervisningen på skolen giver eleverne sideløbende med et højt fagligt niveau. Humlebæk Skole Skoleleder: Frank Jensen Gl. Strandvej 132, 3050 Humlebæk Tlf humlebaekskole@fredensborg.dk Hjemmeside: Humlebæk Skole på Gl. Strandvej klasser fra klasse, i alt ca. 400 elever Humlebæk Skole på Baunebjergvej klasser fra klasse, i alt ca. 300 elever Fritidshjem: Sletten Fritidsakademi og Villaen Klub: Sletten Fritidsakademi og Nordstjernen Glade børn lærer bedst Humlebæk Skole består af to separate afdelinger i byen. Der er indskolingen for de yngste elever fra 0. til 5. klasse og en afdeling for de ældste elever fra 6. til 9. klasse. På alle klassetrin er der undervisning på tværs af klasserne.»vi er en skole, der tænker i det kulturskabende. Det handler om at føle tilhørsforhold til skolen. Eleverne skal føle, at det er deres skole. De skal kunne se, at det er meningsfyldt at komme på skolen og lære noget«, siger Frank Jensen, der er overbevist om, at glade elever også giver bedre faglige resultater:»børnene skal opleve trivsel og glæde. At knytte glæde og læring sammen er en livslang investering. Derfor møder vi eleverne med en engageret og glad tilgang«. Fokus på idræt og bevægelse Et andet af skolens indsatsområder, der også kan give afsmittende effekt på de faglige resultater, er idræt og bevægelse. Skolen har både politikker og handleplaner på området - og samarbejder med lokale idrætsforeninger, for at eleverne kan afprøve forskellige motionsformer f.eks. dans, kampsport og tennis, for blot at nævne nogle få at de mange idrætstilbud, eleverne møder på skolen.»vi vil skabe grunden til et liv med idræt. Det giver god fysisk form og åbner mulighed for gode oplevelser sammen med andre. Samtidig styrkes elevernes indlæringsevne«, siger skolelederen. Som et led i idrætsundervisningen lærer eleverne på 8. og 9. klassetrin klasse at stå på ski via et ophold i Sverige. 11

12 Langebjergskolen Elever skal være aktive i samfundet 12

13 Langebjergskolen Langebjergskolen Skoleleder: Lars Nyborg Langebjergvej 401, 3050 Humlebæk Tlf Hjemmeside: Antal elever: Ca. 460 elever Antal klasser: 20 klasser fra klasse Fritidshjem: Langebjerg Fritidshjem Klub: Langebjerg Klub Når eleverne forlader Langebjergskolen i Humlebæk efter 9. klasse, er de stadig i skoleleder Lars Nyborgs tanker.»det er vores ambition, at de elever, der forlader os, hurtigt går i gang med en ungdomsuddannelse og også deltager aktivt i samfundet om fem eller ti år. Når eleverne går ud fra vores skole, skal de have fået både faglige og sociale kompetencer til at kunne leve livet«, siger Lars Nyborg. Derfor har dannelse en fast placering i hverdagen på skolen. Eleverne har samvær som fag på skemaet, og i de 2-3 årlige fordybelsesuger på tværs af klasser lærer eleverne blandt andet, at viden ikke kun er formidling af indlært stof men også handler om innovation, kreativitet, samarbejde og problemløsning. Udfordringer - ikke problembørn På Langebjergskolen går eleverne fra 0. til og med 9. klasse under samme tag, og skolen er kendt for evnen til at inkludere alle børn og samtidig holde et højt fagligt niveau.»børnenes lyst og glæde ved at lære er altafgørende. Vi har en reflekterende kultur, der gør, at vi kan rumme og tilgodese børn med specielle behov. Vi møder børn med anerkendelse og reagerer ikke bare på rygraden men med udgangspunkt i den enkeltes egen situation og baggrund«, siger skolelederen, der ikke taler om problembørn men om udfordringer. Børn der staver Allerede i de yngste klasser er der fokus på elevernes selvværd. Skolen har faget børnestavning i børnehaveklassen. Her lærer børnene at skrive, før de læser.»børnene skriver løs, og vi går ikke ind og retter stavefejl og sætter røde streger. Det kommer først senere. Når vi gør det på denne her måde, er det fordi, det giver børnene en lyst og tro på, at de godt kan. Det giver selvværd og det præger dem igennem hele skoleforløbet«, siger Lars Nyborg, der går målrettet efter at udfordre eleverne i både de yngste og ældste klasser. Derfor udnytter skolen også de muligheder, der ligger i at have alle klassetrin på skolen. Der er både legepatruljer og konfliktmæglerkorps, hvor de store elever får et særligt ansvar overfor de mindre elever. Men de store elever får også mulighed for at undervise de mindre. Det var f.eks. tilfældet, da elever fra kommunens talenthold vendte hjem fra Bruxelles og lærte de yngre elever om demokrati, beslutninger og kompetencer i EU-systemet.»De store elever skal være forbillede for de små. Og det virker! De store elever har en helt anden adgang til de små end os. Det prøver vi at udnytte«, slutter skolelederen, der dog ikke regner med, at skolens lærerstab bliver overflødig af den grund. Personaleudvikling og efteruddannelse af lærerne ligger højt på Lars Nyborgs liste over de næste par års prioriterede tiltag. 13

14 Endrupskolen Ambitioner og atmosfære Endrupskolen Skoleleder: Finn Drabe Endrupvej 32, 3480 Fredensborg Tlf Hjemmeside: Antal elever: Ca. 500 Antal klasser: 20 fra klasse + specialklasserække Fritidshjem: Endrup Fritidshjem Klub: Endrup Klub 14

15 Endrupskolen Endrupskolen ligger i naturskønne omgivelser som nabo til Fredensborg Slots store park i et attraktivt og grønt område tæt ved Esrum Sø. Skolen har lyse og velplejede bygninger, inspirerende udearealer og en flok dejlige elever. Atmosfæren på skolen er hyggelig og intim, hvilket skaber tryghed hos børnene. Fællesskab er et nøgleord både blandt elever, lærere og forældre.»der er en speciel ånd her på skolen. Lærerne er ambitiøse og ansvarsfulde. De vil udvikle eleverne og stiller krav til hinanden. Vi er jo fælles om opgaven at sikre den bedste skole for alle elever«, siger skoleleder Finn Drabe, der fremhæver den åbne kommunikation mellem elev, lærer og forældre som et særkende for skolen. Atmosfæren står ikke i vejen for ambitionerne. Målsætningen er at være landets bedste skole, og derfor er det helt naturligt for skolelederen at sætte ord på kvalitet i undervisningen:»vi vil være en fagligt stærk skole, og det gør vi ved at sikre kvalitet i alle processer i og omkring undervisningen. For det første skal undervisningen være godt forberedt. For det andet skal vi hele tiden evaluere, og for det tredje skal samarbejdet med forældrene være i top«. Plan for IT- og mediekompetencer Eleverne fra 0. klasse til 9. klasse på Endrupskolen bliver mødt med konstant evaluering og klare målsætninger. Det gælder f.eks. elevernes kompetencer indenfor IT og medier. Skolen har en plan for, præcis hvad eleverne skal kunne. For eksempel skal de ældste elever gennemføre afgangsprøven i matematik på et digitalt medie. Endrupskolen arbejder intenst med den internationale dimension i undervisningen, hvilket blandt andet indebærer elevudveksling i Europa. Skolen vægter også kreativitet og opfindsomhed højt. I 6. klasse får eleverne innovation som et fag, hvor der udvikles og afprøves nye ideer. Børnehavebørn netværker De yngste børn på skolen går også nye veje. Når børn starter i børnehaveklassen, starter alle i én klasse. Derefter bliver de inddelt i forskellige grupper, og efter seks uger opdeles elever i to nye klasser.»det er helt bevidst, at vi gør det sådan. På den måde sikrer vi den rette balance og dynamik i klasserne. Med den fælles start kan vi se børnene an og se, hvem der lærer og leger bedst med hinanden. Det giver bedre klasser, mere fællesskab på tværs og færre konflikter hele vejen op gennem skoleforløbet«, siger Finn Drabe, der gerne vil lære skolens yngste elever at netværke allerede i børnehaveklassen. 15

16 Fredensborg Skole Gamle dyder og moderne teknik 16

17 Fredensborg Skole Fredensborg Skole Skoleleder: Jens Bernhardt Benediktevej 7, 3480 Fredensborg Tlf Hjemmeside: Skolen er placeret på Benediktevej 7 og Benediktevej 29 Antal elever: ca. 850 Antal klasser: 38 Fra 2013 vil klasse være på Benediktevej klasse vil være på den nye skole ved Vilhelmsro Fritidshjem: Lundely og Kometen Klub: Lundely og Asminderød Klub»Det er ikke et legetøj. Det er en investering«. Sådan siger skoleleder Jens Bernhardt på Fredensborg Skole om, hvorfor skolen netop har købt ipads til alle elever og lærere i 7. klasse.»verden i dag er en helt anden, end da vi eller forældrene selv gik i skole. Vi bliver nødt til at møde eleverne dér, hvor de er og eleverne i dag er jo allerede digitale«, siger skolelederen, der giver forsøget med ipads tre år, hvorefter skolen vil vurdere, om det skal udbredes til andre elever.»de første tilbagemeldinger er rigtig gode. IPadsene har givet 7. klasses-eleverne og deres lærere et boost. De afleverer opgaver og downloader lærebøger på deres ipads og oplever stor interesse fra de andre årgange. Eleverne er vilde med dem, og det er vigtigt specielt i de ældre klasser. Vi vil jo gerne undgå, at der sidder 2-3 elever og kigger ud i luften og ikke er med«, siger Jens Bernhardt. Skolen er resultatet af en sammenlægning af den tidligere Fredensborg Skole og Asminderød Skole. Når sammenlægningen er fuldt gennemført, vil den nye Fredensborg Skole bestå af en indskoling i den over 100 år gamle, men velholdte og moderniserede skolebygning midt i Fredensborg By, mens de ældste elever vil have til huse på en helt nybygget skole. 17

18 Fredensborg Skole På Fredensborg Skole er der plads til både moderne teknik og gamle traditioner og dyder.»vi lægger vægt på en klar disciplin på vores skole. Vores regler skal overholdes det gælder både elever, lærere og forældre. Her går vi i gang med undervisningen, når klokken ringer ind. Ikke fem minutter efter«, siger skolelederen, der pointerer at disciplinen giver mere ro i hverdagen og mere tid til at inddrage eleverne i undervisningen. På den måde sikres en højere kvalitet i undervisningen. Går efter topplaceringer At der er fokus på kvalitet i undervisningen ses af skolens flotte placering som 4. bedste folkeskole ved opgørelsen af de socialt korrigerede resultater af afgangsprøverne i 2010.»Vi har fokus på det faglige helt fra børnehaveklassen af. Det var ikke tilfældigt, at vi fik så flot en placering. Her i Fredensborg er der en tradition for at gå efter gode faglige resultater, men vi er lige så optaget af, at vores elever bliver livsduelige mennesker af at være her«, siger Jens Bernhardt, der fortæller, at skolen både tager sig ekstra af de bogligt bedste elever men også yder en stor indsats for at sikre særlige tilbud til de elever, der har det svært. Ny bæredygtig skole Snart kan de ældste elever se frem til en skoledag i en topmoderne og bæredygtig skole i harmoni med naturen og de landskabelige omgivelser. Til januar 2013 forventes den nybyggede skole ved Vilhelmsro i udkanten af Fredensborg at stå klar. Det bliver en klima- og energivenlig skole med en arkitektur, der giver muligheder for at tilrettelægge undervisningen på helt nye måder:»vi glæder os. Det bliver en vitaminindsprøjtning for alle. De ydre rammer betyder noget, og skolens indretning giver helt unikke muligheder for at samle eleverne i forskellige linjer«, siger Jens Bernhardt, der allerede har konkrete planer indenfor områderne: science, det internationale, idræt og det musisk-kreative. 18

19 Talenthold Skolerne tilbyder i fællesskab talentundervisning til særligt talentfulde og motiverede elever. Holdene sammensættes af elever fra alle kommunens skoler, og eleverne udpeges af deres faglærere. Undervisningen er på et højt fagligt niveau og varetages ofte af gymnasielærere, universitetslærere eller andre med særlig ekspertise på området. Formålet med talentholdene er at tilgodese både de dygtige elever og give dem passende udfordringer, men også at motivere de elever, som befinder sig på niveauet lige under de oplagte talenter i håb om at løfte disse yderligere. Tilbuddene varierer fra år til år og kan dække forskellige faglige områder, f.eks. har der været hold i Naturfag i samarbejde med Experimentarium, EU på skemaet, Filosofi, Arkitektur og kunst, Global society og Bioteknologi i din fremtid. Indskrivning: Digital indskrivning foregår hvert år i november-december via kommunens hjemmeside Forældre til kommende børnehaveklassebørn bliver kontaktet direkte med information om indskrivning. Optagelse af ældre børn sker ved henvendelse til den ønskede skole. Faglighed og fællesskab - folkeskolerne i Fredensborg Kommune Udgivet af: Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud November 2011 Oplag: 6000 eksemplarer Layout og grafik: M2 Marketing ApS Fotos: Stefan Kai Nielsen, RUBOW Arkitekter A/S og Fredensborg Kommune. Tryk: Nofo Print Publikationen kan findes på 19

20 E47 Endrupskolen Fredensborg Skole Benediktevej Fredensborg Skole Asminderød Fredensborg Fredensborg Skole Vilhelmsro Humlebæk Langebjergskolen Humlebæk Skole Baunebjergvej Humlebæk Skole Gl. Strandvej Nivå Nivå Skole Nord Nivå Skole Syd Nivå Skole Vest Kokkedal Kokkedal Skole E47 19 Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf fredensborg@fredensborg.dk