Fagkundskaber, tværfaglighed og komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan får vi miraklet til at ske?

Transkript

1 Fagkundskaber, tværfaglighed og komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan får vi miraklet til at ske? Info om Temaserie af foredrag og øvelser - hvordan man styrker studerendes, kursisters og elevers læreprocesser i professions bacheloruddannelser, erhvervsskoler, vuc, hf og gymnasier v. Sten Clod Poulsen, chefkonsulent, cand. psych., tidl. ekstraordinær lektor

2 Det handler primært om læring af almene boglige kundskabsfag... I uddannelser og skoler står de almene boglige kundskabsfag ikke alene. De er kombineret med elementer fra andre og direkte praksisrettede fag. Eller rettere sagt: Oprindeligt handlede erhvervsskoler (fx sosuskoler, handels- og tekniske skoler) og mellemlange videregående uddannelse (f.eks. lærer-, bioanalytiker eller ergo-fysioterapeutiske uddannelser) primært om at lære højtudviklede praktiske kompetencer. Mange elever og studerende søger til skoler og uddannelser, hvor sådanne kompetencer har en central placering, fordi de er motiveret for at søge i retning af fag, af professioner, hvor håndværksmæssigt/teknisk arbejde eller arbejde med mennesker står i centrum. I dag fylder almene, akademiserede boglige fag imidlertid meget, også i disse uddannelser. Elever, kursister og studerende står derfor over for kombinerede læringsmål. Hvis de ikke kan finde ud af at få vellykkede læreprocesser til at ske i de boglige fag forhindres de i at komme frem til den profession eller skoleafslutning som de sigter mod uanset om de er dygtige til de praktiske kompetencer. Derfor er det en tragedie og et markant problem for samfundet, hvis de ikke kan få læringen til at lykkes i de boglige fag når de har valgt uddannelsen ikke mindst på grund af uddannelsens eller skolenundervisningens praktiske og menneskelige momenter. I de gymnasiale uddannelser er de almene boglige fag placeret meget centralt. Her er det endnu mere nødvendigt at lykkes med læreprocesserne i disse fag. Ellers får man ingen sluteksamen eller en så dårlig studenter- eller HF-eksamen, at den ikke kan bruges til noget. De almene boglige fags særlige karakter er, at de har stærke rødder i en forskningstradition. Som skolefag bygger de derfor på en viden, som går dybt og har brede anvendelsesmuligheder. Det er fag som dansk, historie, samfundsfag, filosofi, fysik, kemi, matematik, biologi, geologi o.l. Det er engelsk, tysk, fransk, arabisk, russisk, spansk og andre fremmedsprog. Det er økonomi, det er jura, det er en række sundhedsfaglige og teknikrelaterede kundskabsfag IT-kundskaber tillige. Vi rekrutterer i dag meget bredere end tidligere til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Mange skoleelever, kursister og studerende har store læringsvanskeligheder i de almene boglige fag. Disse fag er særligt krævende at lære, fordi de er mættet med præcis og koncentreret viden, som ofte foreligger både i sproglig og symbolsk form. Begreberne er skarpt defineret og højt strukturerede, og der bruges systematiske og abstraktionskrævende intellektuelle analysemetoder. De boglige fag har en indre logisk progression, et forudsætningshierarki. Jo ældre et bogligt fag er, desto mere eksakt viden skal tilegnes før en faglig indsigt kan opnås. Og disse krav går både på metodekendskab, abstrakt logisk tænkning og præcis, højstruktureret basisviden. Mestringen heraf er forudsætningen for, at den lærende persons intellektuelle selvstændighed bliver mulig. Ved de fleste skoler og uddannelser skal elever, kursister og studerende være i stand til at tilegne sig omfattende boglige fagkundskaber og tankeformer. Uden disse er hverken tværfaglighed, projektarbejde, områdefag eller studieretninger mulige. Uden disse er videregående uddannelser ikke åbne for dem. Derfor er effektiv og produktiv læring af boglige fagkundskaber af kvalitet så vigtig. 2

3 Tilbud om foredrag og øvelser til pædagogiske arrangementer: TEMA 1 TEMA 2 TEMA 3 TEMA 4 TEMA 5 TEMA 6 TEMA 7 TEMA 8 TEMA 9 Hvad er læring og hvad er moderne faglig læring af kvalitet? Hvorfor er de boglige kernefag for mange en alvorlig læringsforhindring? Ingen faglig læring uden vedholdende opmærksomhed og koncentration Hukommelsens betydning: Intet er lært, hvis det ikke kan huskes Nødvendige og tilstrækkelige læringsfaser i boglig læring Fra fagmål til kompetencemål og videre til komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan formulerer man komplekse læringsmål? Læringens psykologi og håndværk: Hvad skal man kunne for at lære? Hvordan forbereder man sig til kundskabstestende eksaminer? Reformpædagogikken: Hvad kan bruges, hvor tog vi fejl, hvad mangler? TEMA 10 Fornyelsesdoktriner: Modebølger eller nødvendige forbedringer? Form og indhold Foredragene er koncentrerede vidensoplæg, der støttes af et gennemarbejdet kursusmateriale og med tid undervejs til summegrupper og spørgsmål til konsulenten. Øvelse er en struktureret praktisk aktivitet, hvor lærerne i grupper hhv. team løser relevante opgaver vedr. undervisningen og lærer af hinanden. Det enkelte foredrag + øvelser forudsætter ikke de andre, og kan kombineres frit til pædagogiske dage. På en hel pædagogisk dag kan der afhængigt af varigheden nås 2-3 af de beskrevne foredrag. Det er ikke hensigtsmæssigt alene at satse på foredrag, da folks koncentration ikke kan holde til en hel dags lytten, der skal relevant afveksling til. Også derfor de praktiske øvelser. Hvert punkt svarer til et halvdagskursus af en varighed af 3 timer. Priser mv. Pris 8500 kr. plus kursusmapper pr. deltager 75 kr. (evt kr. for en kopimaster) plus moms og rejse. Se kundereferencer på hjemmesiden under menuen Foredrag. Foredrag og øvelser kan evt. efterfølges af et praktisk udviklingsarbejde, hvor grupper af lærere sammen med konsulenten finder frem til, hvordan vigtige pointer og nye forståelser kan indarbejdes i undervisningen. Yderligere information & bestilling: Telefon , info@metaconsult.dk TEMA 1 Hvad er læring og hvad er moderne faglig læring af kvalitet? Foredrag: Vellykket læring karakteriseres ved, at elev, kursisten eller den studerende efter læreprocessens afslutning kan noget nyt: Ny viden, nye tankeformer, nye handlekompetencer, nye kommunikative kompetencer mv. Hvis ikke dette er tilfældet er der ikke foregået en læreproces. I nogle årtier er en række forskellige psykologiske procestyper blevet blandet håbløst sammen og det er i dag for mange lærere vanskeligt at skelne mellem hvilke processer som er læring hhv. ikke-læring. Så hvad er læring i forhold til boglige fagkundskaber? De senere års reformer af undervisning i de boglige fag har især fokuseret på opnåelse af læring af en bestemt kvalitet: Faglig viden, tværfaglighed, komplekse kompetencer, studiekompetence mv. Fokus har været på kvalitet i læring og i mindre grad på effektiv og produktiv læring: To ting, som er vigtige for taxameterfinansierede skolers økonomi og handlemuligheder, men også for andre skoleformer. Hvordan kan ny viden om læring nyttiggøres i effektiv undervisning? Hvad er slusepædagogik for kritiske fagelementer? Og hvilke ændringer i undervisningen er der brug for? Kort omtale af nogle pædagogiske reformbestræbelser og fremlægning af en samlet model for veje til effektiv læring i en taxametertid. Øvelse. Drøftelse i grupper af ideen om effektiv og produktiv læring. Især om vægtningen af effektiv læring sat i forhold til kvalitetsbetonet læring. Samt drøftelse af ideen om afgrænsede læringssluser, som organiseres i korte indsatser parallelt med den løbende undervisning. 3

4 TEMA 2 Hvorfor er de boglige kernefag for mange en alvorlig læringsforhindring? Foredrag: Kravet om sikre, præcise, relevante, fordybede og opdaterede fagkundskaber hos elever, kursister og studerende er stigende. Der er forskel på basiskundskaber og højniveaukundskaber. Basiskundskaber kræver præcis viden. Højniveaukundskaber kræver generelle akademiske tankeformer, metakognition og selvstændige metodiske arbejdsformer. De to niveauer kræver forskellige undervisnings- og læringsstrategier. Hensigtsmæssige basiskundskaber skal på plads før højniveaukundskaber, tværfaglige kundskaber og selvstændige studiekompetencer kan få fylde og dybde, men spørgsmålet er, om vi aktuelt i Danmark forsøger at bygge tagkonstruktioner uden fundamenter. Har vi glemt, hvordan man lykkes med undervisning i basiskundskaber? Ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser rekrutterer stadigt flere. Derved kommer mange ind i skoler og uddannelser uden kendskab til akademisk rationalitet, uden kendskab til de vidensformer og tankegange, som karakteriserer forskningsbaserede fag. De kender ikke gennem deres familiebaggrund til boglig faglighed og en sådan intellektuel funktionsmåde er ikke blevet værdsat under opvæksten. De er markant handicappede allerede før læringen starter. Øvelse: Arbejde i faggrupper med indkredsning af basiskundskaber og højniveaukundskaber i det enkelte faggrupper: Fremmedsprog, naturvidenskab, tekstrige fag m.m. Drøftelse af spørgsmålet om forskellige rationalitetsformer og de særlige karakteristika ved rationalitetsformerne i de forsknings-funderede fag, samt drøftelse af, hvordan man bedst formidler den akademiske rationalitet. TEMA 3 Ingen faglig læring uden vedholdende opmærksomhed og koncentration Foredrag: Koncentration er fokuseret mental opmærksomhed og dette er en af de afgørende psykologiske forudsætninger for tilegnelse af boglige fagkundskaber. Studerende, elever og kursister skal over tid mindst halve og hele timer helt og fuldt kunne koncentrere sig om deres egne faglige tankerækker, om læring af fagelementer og løsning af opgaver. Om de er opmærksomme viser sig bl.a. i læringsforberedelsen og handler bl.a. om, at de får fat på, hvad opgaver egl. går ud på og hvad der er undervisningens faglige indhold. Eleven, studerende og kursister skal kunne stille nogle opklarende spørgsmål til opgaven og til læringsforventningen og skal kunne opdage, hvis de mangler den grundviden, som gør opgaveformuleringen forståelig (I sig selv en central læringskompetence). Det er vigtigt efter en epoke med megen uro i klasseværel-serne - at lærere genopdager hvorledes øget koncentration kan fremmes hos den enkelte elev, kursist hhv. studerende. Det er ikke læreren, som skal fange deltagernes opmærksomhed. Det er deltagerne, som skal koncentrere sig selv. Støttet af læreren, som gennem sin ledelse af klassen skaber mulighed for at den enkelte kan fokusere sin opmærksomhed på læring. Øvelse: Kortlægning af lærernes erfaringer og ideer om træning og styrkelse af opmærksomhed og koncentration. Kombineret med afklaring af, hvorledes man egl. selv, som lærer, opnår en fokuseret koncentration i sin forberedelse og undervisning. TEMA 4 Hukommelsens betydning: Intet er lært, hvis det ikke kan huskes Foredrag: Intet er lært, hvis det ikke tillige kan huskes og genkaldes til aktiv anvendelse. De bogligt kunskabsfag er intellektuelle fag og lægger op til brugen af et bestemt hukommelsessystem: Den semantiske hukommelse. Så hvordan aktiveres semantiske hukommelsessystemer? Hvordan sikres overgangen fra arbejdshukommelsen, hvor der kombineres tanker og løses opgaver til langtidshukommelsen hvor stoffet lagres på en velstruktureret måde mhp. senere aktiv genkaldelse og anvendelse. Hvor passer tankerne om læringsstile ind. Nyere hjerneforskning hjælper os til at forstå, hvordan fagligt kernestof, analysemetoder og indsigter kan fæstnes i langtidshukommelsen. Det, vi konkret har brug for - især i de boglige fag - er intelligent og selektiv memorering af fagkundskaber med forståelsens dybde og dette bør ikke forveksles med den tanketomme udenadslære, vi kender fra Den sorte skole. Tværtimod er sagens kerne, at vi nu har redskaberne til at tænke læringens forskellige elementer sammen og dermed kan koble forståelse, indsigt, viden, læringsstile og hukommelse. Øvelse: Drøftelse i faggrupper af, hvordan den nye viden om hukommelse konkret kan integreres i undervisningen. 4

5 TEMA 5 Nødvendige og tilstrækkelige læringsfaser i boglig læring Foredrag: Læring er ikke en punktvis begivenhed. Læring er en proces bestående af en række nødvendige og tilstrækkelige faser med hver sin logik. Ingen af disse faser kan springes over og tilsammen sikrer de den solide vellykkede læring. Faserne er: 1. Lyst og vilje til at lære. Psykologisk parathed til at gå i gang med at lære. Fysisk og psykisk tilstedeværelse. Forudsætter en personlig afklaring af at ny læring er vejen frem. 2. Læringsforberedelse: Opdagelse af hvad der skal læres. Mobilisering af forudsætninger som forkundskaber, læringskompetencer, relevante materialer, organisering af læringssituationen. 3. Tilegnelse af fagelementer, tværfag og kompetencer: Forståelse, mestring, hukommelse og evaluering. Dette er de afgørende vigtige og nødvendige egentlige læringsfaser. 4. Konsolidering af det lærte: Repetition og anvendelse i komplekse situationer, som kan være eksaminer, opgaver, videregående skolegang/ studier eller løsning af arbejdsopgaver i jobs. Gennemgang af pædagogikken i læringsfaserne og af hvilke læringskompetencer der især er vigtige i den enkelte fase og hvordan disse kan udvikles og optrænes. Øvelse: Drøftelse i tværfaglige grupper om hvilke læringsfaser og læringskompetencer, som skal tilgodeses bedre i undervisningen. TEMA 6 Fra fagmål til kompe tencemål og videre til komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan formulerer man komplekse læringsmål? Foredrag: I de senere to årtier er det klare faglige læringsmål tiltaget i betydning. Det er kun, når der er formuleret klare læringsmål, at undervisning og læring kan være målrettet. Så længe der er en underforstået enighed om, at vi taler om velkendte boglige kernefag dansk, fremmedsprog, naturvidenskabelige fag, historie o.l. så længe kan man i målbeskrivelsen nøjes med at præcisere, hvilke fagelementer, der skal tilegnes og hvorledes det kognitive niveau kendetegnes (f.eks. enkel gengivelse, viden med forståelse, tværfaglig indsigt). Når imidlertid læringen angår andre typer fag, komplekse fagkombinationer eller tværfag, som ikke er boglige (såsom håndværk, teknik, omsorgs- og praktiske sundhedsfag, service o.l.) da er det nødvendigt med mere komplekse og rummelige modeller til definition af læringsmålet, fordi målkompetencerne ikke længere alene er intellektuelle, men også kropslige, praktiske, situationsbetonede mv. Og der er brug for en bredere vifte af pædagogiske metoder træningspædagogik, kropspædagogik, kreativitetspædagogik m. fl. for at elever, studerende og kursister kan nå frem til så forskelligartede læringsmål. Øvelse: Formulering af konkrete komplekse læringsmål ud fra en ny kompetencemodel (med tilhørende vejledning). Hensigten er at gøre undervisning og læring mere målrettet. TEMA 7 Læringens psykologi og håndværk: Hvad skal man kunne for at lære? Foredrag: I forbindelse med opprioritering af elevers, kursisters og studerendes selvstændighed i læringen er der opstået en ny faglighed: Læringsfagligheden, og selve dette at kvalificere deltagerne til at håndtere den selvstændige læring er blevet et vigtigt nyt kompetencemål. Læringskompetencer griber ind over samtlige fag, tværfag og kompetencetyper. Hvad skal den enkelte elev, kursist eller studerende vide om sine egne læreprocesser? Hvor meget skal den enkelte lære selv og hvordan kan de hjælpe hinanden med at lære? Hvilke læringskompetencer er almene og hvilke er fagspecifikke? Hvilke afgørende vigtige enkelte elementer er der i læreprocesser. Og hvad ved elever, kursister og studerende om en brugbar læringsforståelse, idet viden om læring er den vigtigste læringskompetence? Ud over læringskompetencer spiller en række andre forhold ind: Karakterudvikling og personlig modenhed, familie- og kulturbaggrund. Dette foredrag samler sig imidlertid om læringskompetencerne fordi det er noget lærerne selv kan medfrembringe. Øvelse: Drøftelser i faggrupper om betydningen af personlige forudsætninger, almene studiekompetencer hhv. faggruppespecifikke læringskompetencer. Med faggrupper menes fremmedsprog, naturvidenskabelige fag, dansk, store læsefag (fx. historie og samfundsfag), sundhedsfag, handelsmæssige fag mv. 5

6 TEMA 8 Hvordan forbereder man sig til kundskabstestende eksaminer? Foredrag: Ved fremlægning og forsvar for opgaver, projektrapporter, synopser o.l. har der udviklet sig nye evalueringsformer, hvor man går ud fra teksten og ikke nødvendigvis ved direkte overhøring evaluerer præcise fagkundskaber. En nedprioritering af evalueringen af præcis, up-to-date og sammenhængende faglig viden indebærer imidlertid flere risici: Projektarbejde kan udvikle sig til ukritisk plukfaglighed og selvstændig læring kan udarte til fornægtelse af egen uvidenhed. Derfor er der stadig brug for den klassiske eksamen, som ublufærdigt tester en elevs, kursists eller studerendes grundlæggende fagkundskaber i et enkelt fag? Disse enkeltfaglige basiskundskaber er fortsat nødvendige forudsætninger for moderne højniveaupædagogiske arbejdsformer. Så hvordan forbereder elever, kursister og studerende sig effektivt til eksamination af grundlæggende fagkundskaber? Kan kundskabstestende eksaminer bygges ind i miniudgave fordelt i undervisningen således at elever, kursister hhv. studerende bliver klart opmærksomme på, hvad der skal vides og kunnes. Og således at relevant repetition bygges ind i undervisningens progression? Øvelse: Ses eksamen som unyttigt tidsspilde eller som en væsentlig forudsætning for videregående læring? Drøftelse i faggrupper af erfaringer mht. hvorledes man bedst som lærer vejleder elever, kursister hhv. studerende når de skal forberede sig til en klassisk eksamen. Og hvilke repetitionsmodeller giver man fra sig? TEMA 9 Reformpædagogikken: Hvad kan bruges, hvor tog vi fejl, hvad mangler? Foredrag: Den skole vi har i dag er dybt præget af det, der med et løst udtryk kaldes reformpædagogikken. En række humanistiske, socialdemokratiske og socialistiske idealer formuleret fra slutningen af 1950 erne og frem gennem 1970 erne og 80 erne. Idealer såsom væk med den autoritære lærer, ingen straffe i skolen, leg, læring og flow, medindflydelse på undervisningen, ansvar for egen læring, ingen test og prøver, subjekt-subjekt forhold mellem elever og lærere, kritisk læring osv. osv. Der har i Danmark været en svingende udvikling fra Den sorte Skole over autoritær fagcentrering til socialkonstruktivisme og videre til kompetencemål for læring. Hvad er saglig fornyelse af læringsforståelsen og hvad er (parti)politiske dogmer? Hvilke er de pædagogiske omkostninger og fremskridt ved de forskellige kanoniserede moderne læringsopfattelser? Hvor ligger the missing links og rene fejltagelser? Hvorfor er skoler i Danmark langt fra verdens bedste? Hvad har langtidskonsekvenserne i klasseværelset været af de politisk-idealistiske doktriner? Hvilke problemer står vi i dag med i skoler og uddannelsesinstitutioner, som reformpædagogikken ikke har svar på? Øvelse: Ud fra en oversigt over reformpædagogikkens elementer tager lærerne stilling til på hvilke punkter reformpædagogikken stadig har noget at byde på og på hvilke punkter den har fejlet eller mangler svar. TEMA 10 Fornyelsesdoktriner: Modebølger eller nødvendige forbedringer? Foredrag: Nye pædagogiske og fagdidaktiske tendenser. Der er mange bud på, hvad der giver mere kvalitet og effekt (fx. højere gennemførselsfrekvens) i undervisning og uddannelse. Er nyt altid bedre? Hvordan kan vi vurdere værdien af nye konkrete pædagogiske bud på løsninger? Fx.: Øget faglighed og klare mål og kompetencetænkning. Udvikling af personlige, sociale og kulturelle kompetencer. Cooperative learning. Projektpædagogik. Tværfaglighed. Problembaseret læring. Holddannelse. Mestringspædagogik i læringsluser. E-læring. Rummelighed, mangfoldighed, anti-mobning. De mange intelligenser. Konsekvent pædagogik. Leg og læring og flow. Læringsstile. Elevplaner. Mestring og test af faglig viden. Læringsmiljøer. Ansvar for egen læring. Innovation. Intensiveret læseundervisning. Læringskompetencer og metakognition. Klasserumsledelse. Anerkendende pædagogik. Martons forskning om præcise fagdidaktiske budskaber. m.m. Hvordan kan man i denne pædagogiske jungle finde sin egen vej som lærer? Øvelse: Kortlægning af lærernes individuelle konkrete erindringer og erfaringer mht. hvornår sådanne pædagogiske doktriner dukkede op, hvilke, der giver de bedste resultater og konkret hvilke resultater de giver. Fælles refleksion og vurdering af de vigtigste fornyelsesdoktriner. 6

7 Artikler om læring (Se menuen Downloads på Poulsen, S. C. Intet er lært, som ikke kan huskes, WeekendAvisen den 18. juni Poulsen, S. C. Projektarbejde et kritisk gensyn. Voksenuddannelse, 2010, nr. 94, s Poulsen, S. C. Kan læringspsykologi bruges til noget i skolen? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 3, 2009, Poulsen, S. C. Læringsteori på naturvidenskabeligt grundlag, LMFK-bladet, 2008, nr. 2, s Poulsen, S. C. Læringsforståelse er også et ledelsesanliggende. Skoleledelse, 2007, juni, Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber. Slagelse: MetaConsult, 2006, 300 s. Poulsen, S. C. Nye læringsrum og fleksible tilrettelæggelsesformer i voksenuddannelserne ved VUC Sønderjylland. Haderslev: Center for Fleksibel voksenuddannelse, 2004, 110 s. Udsolgt. Kan downloades fra MetaConsults hjemmeside. Poulsen, S. C. Målstyret kompetenceudvikling i undervisning og læring. Slagelse: MetaConsult, 2002, 330 s. CV: Chefkonsulent cand. psych. Sten Clod Poulsen, MetaConsult Uddannelse: Uddannet som cand. psych. med specialisering inden for psykologisk-pædagogisk forskning. Videreuddannelse: Studieophold v. Institut for organisation og arbejdssociolog på handelshøjskolen i København. I perioden deltagelse i intensive konsulentuddannelser inden for gestaltpsykologi og systemisk psykologi mv. Konsulentarbejde og selvstændig: Konsulentarbejde fortrinsvis i uddannelsessektoren fra I tilknyttet erhvervspsykologerne Kjær & Kjerulf i med opgaver i erhvervsvirksomheder. Fra 1991 selvstændig og direktør for MetaConsult med konsulentarbejde primært i uddannelsessektoren. MetaConsults virksomhedsområde: Ny læringstænkning, metoder og modeller om kompetenceudvikling og intensivering af læring. Læringsstil og elevplaner. Uddannelse af teamkoordinatorer i lærerteam. Kurser og udvikling af lærerteam. Lederteambuilding og pædagogisk udvikling i skoler og uddannelsesinstitutioner. Psykisk arbejdsklima. Kollegial supervision. Empiriske erfaringsopsamlende evalueringsprojekter. Se evt. kundeudtalelser på hjemmesiden. MetaConsult Forlag: MetaConsult omfatter tillige et forlag, der fra 1995 har udgivet bøger, temahæfter (kan downloades), træningsvejledninger, pædagogiske posters og videofilm. Forskning: Empirisk forskning, begrebsmodel- og teoriudvikling vedrørende læring bl.a. i klasseværelset, læringskompetencer og studiekompetencer, motivationsudvikling, nye pædagogisk-metodiske undervisningsformer, studieforløb og frafald, den kulturelle ramme om læring, lærerpersonlighedens betydning i undervisningen, livsformernes møde i uddannelsesinstitutioner og skoler mv. Videnskabelige og praktisk-pædagogiske publikationer om læring, studiekompetencer, voksenundervisning, projektpædagogik mv. Akademisk merit: Ved lektorbedømmelse i 1986 vurderede professor Bjarne Wahlgren og professor Mogens Nielsen m. fl. forskningsindsatsen til at ligge mellem licentiat og doktorniveau. Lektorkompetencen blev anerkendt i 2000 af DGI/SDU. Ansættelser: 1968 til 1990 ansat som psykologisk-pædagogisk forsker ved Danmarkspædagogiske Institut, Institut for Pædagogik ved Københavns Universitet og ved Danmarks Lærerhøjskole (ekstraordinær lektor i voksenpædagogik). I 1985 gæsteophold ved Institut for organisations- og arbejdssociologi ved Handelshøjskolen i København. I 2000 lektorvikar ved Dansk institut for Gymnasiepædagogik / Syddansk Universitet. Undervisningserfaring og kendskab til uddannelsessystemet: Omfattende praktisk undervisningserfaring og et bredt kendskab til hverdagens undervisning ved mange typer skoler og uddannelsesinstitutioner overalt i Danmark. Medieeksponering: Juni og august 2010 artikler om læring i weekendavisen hhv. Politiken. Samme år medvirkende i Deadline 2. sektion om Den sorte Skole. Samt i P1 Debat om projektpædaggik. 7

8 Tilbud om foredrag og øvelser til pædagogiske arrangementer: TEMA 1 TEMA 2 TEMA 3 TEMA 4 TEMA 5 TEMA 6 TEMA 7 TEMA 8 TEMA 9 Hvad er læring og hvad er moderne faglig læring af kvalitet? Hvorfor er de boglige kernefag for mange en alvorlig læringsforhindring? Ingen faglig læring uden vedholdende opmærksomhed og koncentration Hukommelsens betydning: Intet er lært, hvis det ikke kan huskes Nødvendige og tilstrækkelige læringsfaser i boglig læring Fra fagmål til kompetencemål og videre til komplekse slutkompetenceprofiler: Hvordan formulerer man komplekse læringsmål? Læringens psykologi og håndværk: Hvad skal man kunne for at lære? Hvordan forbereder man sig til kundskabstestende eksaminer? Reformpædagogikken: Hvad kan bruges, hvor tog vi fejl, hvad mangler? TEMA 10 Fornyelsesdoktriner: Modebølger eller nødvendige forbedringer? Yderligere information & bestilling: Telefon , info@metaconsult.dk