PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER
|
|
- Troels Frank
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen brugt mest i store kuld og sidst i laktationen. Nogle grise anvendte aldrig koppen. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING TINA SØDRING SØRENSEN UDGIVET: 29. AUGUST 2017 Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise, diegivende søer Stalde, management, produktionssystemer Sammendrag Resultaterne fra denne erfaringsindsamling tyder på stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne både indenfor og imellem kuld. Dog så det ud til at kuldstørrelsen påvirkede brugen af koppen, således at en højere kuldstørrelse medførte et øget brug af koppen. Yderligere steg anvendelsen gennem laktationen fra et mindre omfang dag et efter kuldudjævning til et mere betydeligt omfang dag syv og i særdeleshed dag 21 efter kuldudjævning. Der var en tydelig døgnrytme i grisenes brug af koppen med et klart toppunkt kl. 15 og to mindre toppe kl. 8 og kl. 11. Mælkekoppen blev ikke anvendt af alle grise. På dag et efter kuldudjævning brugte 40 pct. af grisene koppen, mens tallet på dag syv var steget til 80 pct. Koppen blev især anvendt i perioden omkring mælkenedlægning, hvor der ligeledes hyppigt blev observeret flere grise ved koppen på samme tid. Kuldstørrelsen hos DanAvl søer er stadig stigende, hvilket kan give udfordringer med kapacitet og management i farestalden. Installation og anvendelse af automatiske mælkekop anlæg er kendt fra andre lande og forekommer også hos danske svineproducenter. Der er på nuværende tidspunkt ikke meget viden om, hvordan anlægget skal udnyttes, og hvordan det påvirker grisene. Formålet med denne erfaringsindsamling har derfor været at indsamle viden om, i hvilket omfang grisene anvender 1
2 mælkekoppen afhængig af kuldstørrelse og alder, og hvorvidt grisene følger en bestemt døgnrytme. Derudover er der ved hjælp af individregistreringer undersøgt sammenhænge og variationer i grisenes brug af koppen. Resultaterne i erfaringsindsamlingen er baseret på videooptagelser af 16 søer og deres grise fordelt i to grupper med henholdsvis 14 eller 20 grise lagt til hver so. Der er foretaget videoregistreringer på 3 x 24 timer fordelt på dag 1, 7 og 21 efter kuldudjævning. Yderligere er grisene vejet på dag 1 og 21. Baggrund Kuldstørrelsen hos DanAvl søer er stadig stigende, hvilket kan give udfordringer med kapacitet og management i farestalden. Det er vigtigt at have fokus på at fodre søerne korrekt for at optimere mælkeydelse. Alligevel er det svært på forhånd at udpege søer, der kan passe mange eller få grise. Yderligere har søerne ofte færre funktionelle patter end det antal grise, der fødes. Disse forhold øger behovet for kuldudjævning, løbende flytning af grise og brugen af ammesøer. Brug af automatiske mælkeanlæg har i forstudier set ud til at have en positiv effekt på dødeligheden [1] og antallet af grise den enkelte so kan passe [2]. Når hver so passer flere grise falder behovet for ammesøer. En reduktion af ammesøer kan både give flere ledige farestier og mulighed for at forlænge diegivningsperioden. Ved at bruge mælkekopper kan antallet af grise, der flyttes i diegivningsperioden reduceres. Det er positivt både i forhold til at spare tid, men også i relation til at undgå at flytte smitstoffer rundt i stalden. Færre flytninger giver mindre uro i patteordnen og derfor en mere stabil tilvækst [3]. Anvendelsen af automatiske mælkeanlæg er stigende blandt danske svineproducenter og der er derfor behov for at undersøge, hvordan grisene bruger anlægget, så management og drift kan optimeres. Formålet med denne erfaringsindsamling var derfor gennem videoovervågning at indsamle viden om, i hvilket omfang grisene anvender koppen afhængig af kuldstørrelse og alder. Derudover blev det undersøgt, hvorvidt grisenes brug af koppen fulgte en bestemt døgnrytme. Yderligere undersøgtes ved hjælp af individregistreringer variationer og sammenhænge i grisenes brug af koppen. 2
3 Materiale og metode Besætningsbeskrivelse Erfaringsindsamlingen blev gennemført i en besætning med 850 årssøer og en årlig produktion på ca syv kilos grise. Farestalden var opdelt i otte sektioner og de fleste søer farede onsdag og torsdag. Søerne stod i kassestier på 1,66 x 2,96 m, som illustreret i Figur 1. Kuldudjævning fandt sted indenfor det første døgn. Grisene var fire uger gamle ved fravænning, men afprøvningen forløb kun til dag 21. Søerne forlod farestalden søndag, mens grisene blev i stalden indtil mandag. Figur 1 - Dimensioner på kassesti I alle stier var installeret en mælkekop på spaltegulvet i samme side som hulen. Mælkeanlægget var fra 3S og benyttede vakuumpumper og to blandetanke. Der blev anvendt to typer mælkepulver: Pigipro 1 Start (Schils, P.O. Box 435, 6130 AK Sittard, The Netherlands) fra nul-ti dage og Danmilk B2B Complete (Agro korn A/S, Skjernvej 42, DK 6920 Videbæk) fra ti dage til fravænning. Grisene havde adgang til mælk i mælkekopperne i hele perioden bortset fra korte perioder med rengøring. Indlægsseddel for disse blandinger kan ses i appendix A2. Anlægget var indstillet til at køre tomt om morgenen umiddelbart inden rengøring. Søerne i farestalden blev fodret med tørfoder. Management og pasning af søer og pattegrise foregik efter normale procedurer og anbefalinger. Gennemførelse Erfaringsindsamlingen omfattede to grupper med forskellig kuldstørrelse: Der indgik otte kuld i hver af de følgende to grupper: grise pr. kuld grise pr. kuld Registreringer blev udført på låste kuld fra kuldudjævning til dag 21. Dvs. kuldet blev udjævnet til enten 14 eller 20 grise med en fødselsvægt over g. Herefter blev der ikke fjernet, byttet eller tilføjet grise til kuldet. Hvis det blev vurderet, at en gris ikke havde en chance for at overleve i det pågældende kuld, blev denne gris flyttet. Kuldet tilhørte efterfølgende den gruppe, der blev defineret 3
4 ved udjævning. Dvs. et kuld lagt ud med 20 grise forblev i denne gruppe uanset, hvor mange grise, der blev fravænnet fra kuldet. Søer Søerne der indgik i forsøget blev udvalgt på baggrund af deres huld og antallet af patter. De udvalgte søer havde minimum 14 funktionelle patter ved indsættelse i farestien. Søerne, der indgik i videoanalysen, var i paritet to-fem med et gennemsnit på tre. Videoovervågning Otte kameraer fordelt i to sektioner blev opsat, så billedet viste hele farestien som vist på Billede 1. Kameraerne blev tændt på dagen for kuldudjævning, dag 7 og dag 21. Der blev foretaget registreringer på 3 x 24 timer med start kl. 17 den pågældende dag. Fra videooptagelserne blev følgende registreret: Hver gang en gris benyttede koppen Episoder med to eller flere grise ved koppen samtidig Tidspunkt for mælkenedlægning Tidspunkt for fodring af soen En detaljeret beskrivelse af hver enkelt registrering kan ses i appendiks A1. I hvert kuld, blev der på baggrund af vægten ved udvejning dag 21 udvalgt én fokalgris blandt de 25 pct. mindste i kuldet, én blandt de midterste 50 pct. og én blandt de 25 pct. største. For de udvalgte fokalgrise blev følgende registreret på de forudgående videooptagelser: Hvor ofte grisen benyttede mælkekoppen Hvorvidt grisen var til stede ved yveret under mælkenedlægning En detaljeret beskrivelse af hver enkelt registrering kan ses i appendiks A1. Grise, der blev registreret med en behandling i perioden fra kuldudjævning til dag 21 kunne ikke indgå som fokalgrise. Alle grise i kuldene blev ved kuldudjævning påført et individuelt nummer på ryggen med en fedtpen. Dette nummer blev knyttet til deres øremærkenummer. Nummeret blev genmarkeret på dag syv inden kameraet blev tændt for anden gang. Ved udvejning (dag 21) blev nummeret genmarkeret på de udvalgte grise fra hver vægtgruppe. Nummerering af grisene blev på dag et anvendt til at registrere, hvor ofte hver enkelt gris anvendte koppen. På dag syv blev det registreret, hvor ofte hver enkelt gris anvendte koppen og hvorvidt 4
5 fokalgrisene var til stede ved mælkenedlægning. Dag 21 blev det ligeledes registreret, hvorvidt fokalgrisene var til stede ved mælkenedlægning. En oversigt over registreringer kan ses i Tabel 1. Tabel 1 - Oversigt over registreringer fordelt på niveau og tidspunkt Tidspunkt Niveau Observationer Dag 1 So So æder Kuld Hændelser med flere grise ved kop, en gris bruger koppen Individregistreringer med nummer Gris bruger kop på alle grise Individregistreringer på tre fokal Gris bruger kop grise (lille, mellem, stor dag 21) Dag 7 So So æder, mælkenedlægning Kuld Hændelser med flere grise ved kop, en gris bruger koppen Individregistreringer med nummer Gris bruger kop på alle grise Individregistreringer på tre fokal grise (lille, mellem, stor dag 21) Gris bruger kop, gris er til stede ved mælkenedlægning Dag 21 So So æder, mælkenedlægning Kuld Hændelser med flere grise ved kop, en gris bruger koppen Individregistreringer på tre fokal grise pr. kuld (lille, mellem, stor dag 21) Gris bruger kop, gris er til stede ved mælkenedlægning Videomaterialet blev analyseret ved hjælp af videoprogrammet MSH-Video Client og analyseret i SAS. Der er udelukkende foretaget deskriptiv statistik. Det betyder, at det ikke er undersøgt, hvorvidt der er statistiske forskelle på resultaterne. Et enkelt kamera var ude af drift på dag 21 og der mangler derfor registreringer for den pågældende sti og dag. Yderligere var en so blevet syg på dag 21 og disse registrering er derfor også udeladt. Grisenes vægt ved kuldudjævning var 1,43±0,26 kg. Ved udvejning dag 21 var vægten på grisene 5,97±1,65 kg. 5
6 Billede 1 - Oversigt over faresti med videoovervågning Resultater og diskussion I det følgende præsenteres resultater opgjort på gruppeniveau (14 eller 20 grise), kuld (16 kuld) og individniveau. Omfanget af grisenes brug af koppen Der blev i denne erfaringsindsamling undersøgt, i hvilket omfang koppen blev anvendt på henholdsvis dag 1, 7 og 21 efter kuldudjævning. I Figur 2 er illustreret, hvor ofte grisene anvendte koppen i hvert kuld på dag 1, 7 og 21 efter kuldudjævning. Generelt blev koppen kun anvendt i mindre grad på dag et efter kuldudjævning varierende fra 26 til 258 besøg, og i stigende omfang på dag syv og især dag 21 med helt op til 610 besøg i det ene kuld. Figuren viser yderligere, at der i gruppen, lagt ud med 20 grise, kan forekomme en betydelig stigning i anvendelse af koppen fra dag 7 til 21. I gruppen, lagt ud med 14 grise, blev koppen i gennemsnit brugt 408 gange pr. kuld i løbet af de tre forsøgsdage sammenlignet med 811 gange pr. kuld i gruppen lagt ud med 20 grise. 6
7 Total brug af kop pr. døgn og kuld 700 Brug af kop afhængig af gruppe og dag Dag 1 Dag 7 Dag Stinr og gruppe Figur 2 - Grisenes brug af koppen pr. døgn (kuld) på dag 1, 7 og 21 efter kuldudjævning I Figur 3 er illustreret grisenes brug af koppen totalt for de tre observerede døgn. Generelt blev koppen anvendt langt mere i gruppen, lagt ud med 20 grise, sammenlignet med gruppen lagt ud med 14 grise. Resultaterne tyder på, at det primært var kuldstørrelsen ved udjævning, der afgjorde antallet af besøg ved mælkekoppen fremfor antallet af fravænnede grise. Der var dog store udsving indenfor begge grupper. Et enkelt kuld med 14 grise lå således tæt på medianen for kuld med 20 grise. I gruppen med 20 grise pr. kuld var et enkelt kuld på niveau med gruppen med 14 grise pr. kuld. Fra dette kuld blev der dog kun fravænnet 12 ud af 20 grise. Der var dog ingen kuld med 20 grise, der lå under medianen for gruppen med 14 grise. 7
8 Det totale brug af kop pr. sti Brug af kop/ kuld Median 14 Median Fravænnede pr. kuld Figur 3 - Det totale brug af koppen på dag 1, 7 og 21 pr. kuld afhængig af antal fravænnede. Rød søjle angiver, at kuldet er lagt ud med 20 grise, og blå angiver kuld lagt ud med 14 grise. Medianen for de 2 grupper (14 eller 20 grise) er vist som vandrette streger. To søer lagt ud med 20 grise fravænnede kun 12 og 13 grise. Døgnvariation i brug af kop Udover frekvensen af grisenes brug af koppen, blev det også registreret, hvornår på døgnet koppen blev anvendt. I Figur 4 er illustreret grisenes brug af koppen fordelt over døgnets timer på dag 1, 7 og 21. Koppen blev anvendt hele døgnet, men primært i perioden fra kl. 7 til kl 18. Omkring kl. 8 og 11 var der en mindre top i grisenes brug af koppen. Kl. 15 var der en tydelig stigning sammenlignet med resten af døgnet. En lignende døgnvariation er beskrevet i et tysk studie af Baumann [4], hvor der dog var registreret to tydelige toppunkter kl. 8 og kl. 17. Forskellen kan muligvis forklares ved, at der i denne erfaringsindsamling var en del aktivitet i farestalden om formiddagen. Derudover blev søerne fodret kl. 7 og kl.15 på dag et, kl. 7, kl. 11 og kl. 15 på dag syv og kl. 7, kl. 11, kl. 15 og kl. 18 på dag 21. De 2 toppunkter om formiddagen falder nogenlunde sammen med fodring af søerne. Det samme gælder toppunktet kl. 15, der også falder sammen med en fodring. Dette kan have påvirket grisenes brug af koppen, så koppen anvendtes i større omfang, når soen blev fodret. 8
9 Grisenes brug af koppen fordelt over døgnet Besøg ved kop, total Tid på døgnet Dag 1 Dag 7 Dag 21 Figur 4 - Grisenes totale brug af koppen på dag 1,7 og 21 for delt over døgnet. De røde streger angiver sofodringer med samtidig stigning i brug af kop. Dag 21 er der yderligere en fodring kl. 18. I Figur 5 ses det gennemsnitlige totale forbrug for de tre observationsdage fordelt på gruppe. Af figuren fremgår det, at døgnrytmen med hensyn til brug af mælkekop var ens uanset om der var 14 eller 20 grise i kuldet ved kuldudjævning. Yderligere ses, at gruppen, lagt ud med 20 grise, generelt brugte koppen mere uanset tid på døgnet. Totale brug af koppen fordelt efter gruppe Gennemsnitlige antal besøg/kuld grise/kuld grise/kuld Tid på døgnet Figur 5 Gennemsnitlige totale brug af koppen/kuld for de tre observationsdage (dag 1,7 og 21), fordelt over døgnet og efter gruppe. 9
10 Karakteristika for grises brug af mælkekoppen Individregistreringer af grises brug af mælkekoppen blev foretaget på dag et og syv. På dag et efter kuldudjævning var det i gns. 40 pct. af grisene, der blev registreret ved koppen. Der var ikke umiddelbart en sammenhæng med antallet af grise fra kuldudjævning. I Figur 6 er illustreret andelen af grise i et kuld, der på dag syv var registreret ved mælkekoppen, og som det ses på figuren, var det ikke alle grise i kuldet, der anvendte koppen. I gennemsnit anvendte 80 pct. af grisene mælkekoppen på dag syv, hvilket er på niveau med resultater i forsøg med tørfoder til pattegrise, der dog blev registreret ved en alder på 18, 22 og 27 dage [5]. % Procent grise der bruger koppen dag 7 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Grise i kuldet Figur 6 Andelen af grise på dag syv efter kuldudjævning, der blev registreret ved koppen Gennemsnit Blandt de grise, der benyttede koppen, var der også forskel på i hvilket omfang. I Figur 7 er grisene inddelt efter, hvor ofte de blev registreret ved koppen. De er inddelt efter kvartiler i datasættet. Dvs. grisene er sorteret efter, hvor mange gange de anvendte koppen på dag syv. Dernæst er det opgjort, hvor mange gange koppen blev brugt i de 25 pct. med det laveste indtag. Grisene i denne gruppe anvendte koppen 0 til 1 gang på dag syv og er benævnt aldrig/sjældent. De midterste 5 pct. af grisene anvendte koppen mellem 2 og 22 gange på dag syv og er benævnt af og til. De sidste 25 pct. af grisene er registreret med 23 til 75 besøg ved koppen på dag syv. Figuren viser, at startvægten ikke havde betydning for, hvor meget grisene anvendte koppen. Erfaringsindsamlingen omfattede for få dyr til at afgøre, om der er en reel forskel på vægten eller det er tilfældigt. Resultater fra et lignende udenlandsk forsøg understøtter dog observationerne i denne erfaringsindsamling. Baumann [4] fandt, at de grise, der anvendte koppen moderat, havde en bedre tilvækst end grise, der anvendte koppen ofte. En mulig forklaring er, at grise, der bruger koppen af og til, både indtager mælk fra soen og fra koppen, mens grise, der anvender koppen meget primært indtager mælk fra koppen. Dette er dog ikke undersøgt i denne erfaringsindsamling. For yderligere at afklare grisenes brug af koppen, vil det være relevant at undersøge, hvad patteorden og kvaliteten af de enkelte mælkekirtler betyder for grisenes brug af koppen. 10
11 9,00 kg Vægt fordelt efter brug af kop 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 Aldrig/sjældent 0-1 Af og til 2-22 Ofte ,00 1,00 0,00 Startvægt Slutvægt Figur 7 Start- og slutvægt (kg/gris) fordelt efter anvendelse af kop og kuldstørrelse På dag 21 blev det blandt andet registreret, hvorvidt de tre fokalgrise var til stede ved mælkenedlægning. I Figur 8 er vist, hvor mange procent af mælkenedlægningerne fokalgrisene var til stede ved på dag syv. Grisenes klassificering som lille, gennemsnitlig eller stor er sket på bagrund af vægt dag 21 og vi kender derfor ikke vægten på dag syv. Generelt var det den lille gris, der var til stede ved færrest mælkenedlægninger. Yderligere viser figuren, at alle tre fokalgrise manglede ved flere mælkenedlægninger, når kuldet var lagt ud med 20 grise. De samme registreringer blev foretaget på dag 21. Her var det ved gruppen, lagt ud med 14 grise, stadig de mindste grise, der manglede ved flest mælkenedlægninger. I kuld lagt ud med 20 grise var det dog den gennemsnitlige gris, der manglede ved flest mælkenedlægninger. Dette skyldes i høj grad, at en enkelt af fokalgrisene udeblev fra 21 diegivninger på dag 21. For observationer på fokalgrise gælder, at der kun er otte grise i hver gruppe (lille, mellem, stor gris). Det betyder, at hvis bare en eller to grise opførte sig på en bestemt måde påvirkede det resultatet. Det er derfor ikke muligt at give en sikker konklusion. Resultater fra en tidligere afprøvning uden mælkekopper viste, at ved kuld lagt ud med 14 grise var der ved 49 pct. af diegivningerne en eller flere grise, der ikke var til stede ved yveret [6]. Det er derfor ikke unormalt, at det ved diegivning ikke er alle grise, der er til stede. I denne erfaringsindsamling ser det dog ud til, at store grise mangler ved få diegivninger uanset kuldstørrelse og tidspunkt i laktationen, mens små grise generelt mangler ved flere diegivninger både på dag syv og dag 21 ved begge kuldstørrelser. 11
12 % Tilstede ved diegivning dag grise 20 grise Lille gris Mellem gris Stor gris Figur 8 Andel diegivninger, hvor tre udvalgte grise fra hvert kuld blev registreret til stede ved yveret dag syv Grisenes brug af koppen i forhold til diegivning Tidspunkt for søernes mælkenedlægning blev registreret. Op til en diegivning er der typisk to til tre minutters formassage af yveret efterfulgt af en mælkenedlægning og to til tre minutter med eftermassage [6]. Dette kan dog variere meget mellem søer, så i opgørelsen af resultaterne i denne erfaring er diegivning defineret som fem minutter før til fem minutter efter mælkenedlægning. Da perioden med mælkenedlægning og perioden uden mælkenedlægning ikke udgør en lige stor andel af døgnet, er der i Tabel 3 vist, hvor mange gange pr. minut en gris anvendte koppen i den givne periode Det betyder, at der for eksempel i kuld med 14 grise i gennemsnit var 0,22 besøg pr. minut på dag syv i perioder omkring mælkenedlægning, mens der var 0,09 besøg pr. minut den resterende del af døgnet. Der var en højere intensitet i brug af koppen i kuld med 20 både på dag syv og dag 21 omkring mælkenedlægning og den øvrige del af døgnet. Ligeledes var der en øget intensitet i brug af koppen omkring mælkenedlægning uanset kuldstørrelse og dag. En højere intensitet i brug af kop kan sandsynligvis relateres til et større forbrug af mælk fra mælkeanlægget. Tabel 2 - Antal besøg ved mælke koppen pr. minut i perioder med og uden mælkenedlægning Ved mælkenedlægning Uden for mælkenedlægning Dag 7 Pr. min Pr. min ,22 0, ,55 0,16 Dag ,26 0, ,63 0,22 12
13 Det blev observeret, at flere grise af og til anvendte koppen samtidigt. Dette kunne forårsage situationer, hvor grisene forstyrrede eller forhindrede hinanden i at bruge koppen. Det blev derfor registreret, hvor ofte og hvornår der var to eller flere grise ved koppen på samme tid. Figur 9 viser, at der var en del variation mellem de enkelte kuld. Der var dog en klar forskel på kuld med 14 og kuld med 20 grise. I kuld med 14 var der på nær et enkelt kuld næsten ingen episoder med flere grise ved koppen. I kuld med 20 var der til gengæld en del observationer, hvor flere grise anvendte koppen samtidigt. Der var dog også to kuld med 20 grise, hvor niveauet var tæt på samme niveau som kuld med 14. Observationer med flere grise ved kop/døgn 140 Flere grise ved kop på dag 7 og Dag 7 Dag Gruppe Figur 9 - Observationer med to eller flere grise ved koppen på samme tid på dag syv og dag 21 Tidspunkter for observationer med flere grise ved koppen blev sammenholdt med tidspunkter for mælkenedlægning. I Tabel 3 er angivet intensiteten af observationer med flere grise ved koppen afhængig af gruppe (14 eller 20), dag og mælkenedlægning. Det er tydeligt, at episoder med flere grise ved koppen forekom oftest i gruppen med 20 grise, især i perioden omkring mælkenedlægninger på dag syv. I gruppen med 14 grise var der meget få episoder med flere grise ved koppen, især i perioder uden mælkenedlægning. Tabel 3 - Antal gange, der i gennemsnit pr. minut blev observeret flere grise ved koppen på samme tid i perioder med og uden mælkenedlægning. Ved mælkenedlægning Mellem mælkenedlægning Dag 7 Pr. min Pr. min ,04 0, ,11 0,022 Dag ,06 0, ,03 0,026 13
14 Resultaterne i Tabel 3 og Tabel 4 tyder på, at grisene var motiverede for at æde på samme tid. I perioden fem minutter før til fem minutter efter mælkenedlægning var der flere besøg ved koppen uanset kuldstørrelse og dag. Samtidig var der oftere flere grise ved koppen i perioden omkring mælkenedlægning, mens der resten af døgnet var færre episoder, hvor to eller flere grise forsøgte at drikke samtidigt. Konklusion På baggrund af registreringer foretaget i en besætning med et mælkeanlæg fra 3S og to mælkeerstatningsprodukter med skift dag ti efter faring kan det konkluderes: Der var generelt stor variation i, hvor meget grisene anvendte koppen både indenfor kuld og imellem kuld. Der var dog en sammenhæng mellem den kuldstørrelse grisene blev lagt ud ved. Gruppen, lagt ud med 20 grise i et kuld, anvendte generelt koppen mere end gruppen med 14 grise i et kuld. Yderligere steg antallet af besøg ved mælkekoppen gennem laktationen både ved 14 og 20 grise, dog især ved gruppen lagt ud med 20 grise. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme med en tydelig top omkring kl. 15 og to mindre toppe kl. 8 og kl. 11. Der var stor variation i grisenes brug af koppen. Der var således 40 pct., der anvendte koppen på dag et og 80 pct. på dag syv. Der blev observeret flere grise ved mælkekoppen i perioden omkring mælkenedlægning både på dag syv og 21 sammenlignet med de mellemliggende perioder. Yderligere blev der observeret generelt flere besøg ved mælkekoppen i kuld lagt ud med 20 fremfor 14 grise. I gruppen med 14 grise pr. kuld, blev der registreret færre episoder med flere grise ved koppen på samme tid i forhold til gruppen med 20 grise pr. kuld. For begge grupper gjaldt, at det primært var omkring mælkenedlægning, der blev registreret flere grise ved koppen. 14
15 Referencer [1] Petersen, L. B.: (2014): Supplerende mælk i farestien med 14 grise pr. kuld. Meddelelse nr. 1408, SEGES Svineproduktion [2] Petersen, L. B.: (2014): Supplerende mælk i farestien med 18 grise pr. kuld. Meddelelse nr. 1409, SEGES Svineproduktion [3] Thorup, F.: (1998) Kuldudjævningens betydning for fravænningsvægten. Erfaring nr. 9804, SEGES Svineproduktion [4] Baumann, S.; Sonntag, S.; Gallmann, E.; Jungbluth,T.: (2012): Investigations into automatic feeding of suckling piglets with supplemental milk replacer. [5] Bruininx, E. M. A. M. et al. (2004): Individually assessed creep food consumption by suckled piglets: influence on post-weaning food intake characteristics and indicators of gut structure and hind-gut fermentation. [6] Moustsen, V. A.; Pedersen, M. L.: (2010): Adfærd under diegivning - effekt af farestitype. Meddelelse nr. 874, SEGES Svineproduktion Deltagere Tekniker: Hanne Nissen, Hans Peter Thomsen Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen Evt. andre deltagere: Afprøvning nr Aktivitets nr.: //KMY// 15
16 Appendiks Appendiks A1 Definitioner på observationer Følgende definitioner er anvendt i forbindelse med videoregistrering Brug af koppen: En registrering dækker over én observation, hvor grisen har trynen nede i koppen. Hvis grisen vender sig væk fra koppen og efterfølgende vender tilbage, er det en ny registrering. Flere grise ved koppen: To eller flere grise afbryder/forhindrer hinanden i at drikke af koppen. Dette kan enten være ved at en gris skubber en anden væk fra koppen eller at en gruppe af grise forsøger at drikke samtidigt, men ikke kan komme til for hinanden. Mælkenedlægning: Mælkenedlægning blev registreret, når alle pattegrise pludselig trak lidt tilbage i patten samtidig med, at de rejste sig og stod fuldstændig stille. Ingen pattegrise masserede yveret. Fodring af soen: Fodring blev registreret, når der blev fyldt foder i krybben. Fokalgrises brug af kop: Når en af de tre udvalgte grise i et kuld anvendte koppen, blev der registreret et besøg ved koppen. Yderligere blev det registret, hvilken af de udvalgte grise det var. Fokalgris til stede ved mælkenedlægning: Ved mælkenedlægning blev det registreret, hvilke af de udvalgte grise, der var til stede ved yveret. 16
17 Appendiks A2 Indhold i mælkepulver 17
18 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereMÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE
MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1125 Mælkeerstatning forbedrer ikke de mindste pattegrises evne til at overleve eller vokse. INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET: SEGES SVINEPRODUKTION,
Læs mereDER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN
Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereKONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER
KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af
Læs mereMÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER
MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereHvornår og hvorfor skal jeg
Hvornår og hvorfor skal jeg investere i et anlæg? Soseminar 19/3-2019 Seniorkonsulent Michael Groes Christiansen, SEGES ERHVERVSØKONOMI Disposition Pattegrise s foderoptag Hvad koster mælkekopper (MK)
Læs mereKassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø
Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereKULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE
KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereHOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4
Læs mereHvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018
Hvordan hjælper vi soen med at passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018 Dagens to do liste Søer, der får hjælp fra en kop, kan passe mange grise! Hvordan:
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereFoderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019
Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereMÆLKEKOPPER I FARESTALDEN
MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereUDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug
Læs mereDANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003
DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereMælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK
Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene?
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereFLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereKULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE
KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi
Læs mereLidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald
Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183
Læs mereHYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER
Støttet af: HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1903 I tre besætninger var 65-73 pct. af det faste gulv i farestien rent og tørt i diegivningsperioden. I den fjerde
Læs mereNATTEVAGTEN I FARESTALDEN
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereVANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE
Støttet af: VANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE ERFARING NR. 1902 Vandforbruget målt i to sobesætninger, som anvendte hhv. våd- og tørfoder, viste et gennemsnitligt samlet vandforbrug i drægtigheds-
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereFLASKEHALSE I SOHOLDET
FLASKEHALSE I SOHOLDET Fagligt nyt den 27/9 2017 Michael Groes Christiansen & Nikolaj Kleis Nielsen 26/09-2017 FLASKEHALSE I SOHOLDET Hvordan optimeres so anlægget? Hvad skal specielt overvejes ved nybyggeri/renovering?
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs merePattegrises tilvækst dag 0 til 2
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereMANAGEMENT I FARESTALDEN
MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereLøse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000
Læs mereFODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND
Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereBest Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013
Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol
Læs mereHVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK? Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fagligt Nyt, Fredericia September 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på,
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs mereFARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME
FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol
Læs mereHvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Læs mereDM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017 DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko
Læs mereMålet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Læs mereHVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.
Læs mereHøj produktivitet med løse søer i farestalden
Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN
Læs mereMÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER
MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER MEDDELELSE NR. 1117 Optælling af patter på 405 danske krydsningssøer viste, at 50 % af søerne havde mindst 14 patter, 10 % af søerne havde mindst 16 patter, og at
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereSO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? 21. marts 2018 Fredericia Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi ET FREMTIDSSIKRET SOHOLD
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereYVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO
YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret
Læs mereERFARINGER MED BRUG AF MÆLKEERSTATNING TIL PATTEGRISE FRA 10 SOBESÆTNINGER
ERFARINGER MED BRUG AF MÆLKEERSTATNING TIL PATTEGRISE FRA 10 SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1708 Brug af mælkeerstatning øger omkostningen med ca. 430 kr./årsso, men der er store forskelle mellem sobesætningerne.
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereSUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD
SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD ERFARING NR. 1408 En forundersøgelse med supplerende mælk i et mælkekop-anlæg i farestien viste lavere dødelighed fra kuldudjævning til fravænning, fra
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereSmågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen
Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for
Læs mere