Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten. Februar 2017

Transkript

1 Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten Februar 2017

2 Indhold 0. Indledning Baggrund Vejledningens anvendelsesområde Målgruppe Opbygningen af vejledningen Datagrundlag Systemunderstøttelse Definition af væsentlige begreber i udgiftsopfølgningen Indledende kontroller Udgiftsudviklingen for ministerområdet som helhed (resumé) Delloft for driftsudgifter Bevillings- og udgiftsopfølgning Specifikation af den bevillingsmæssige ramme Opfølgning på overholdelse af regler om udgiftskontrol i henhold til budgetvejledning Opsummering af udviklingen i prognosen for hele årets forbrug Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling og prognosen s resultat Overblik over nye dispensationsanmodninger Opfølgning på budgetkorrektion samt reserver og budgetreguleringer Opfølgning på budgetkorrektion Opfølgning på reserver og budgetreguleringer Delloft for indkomstoverførsler Bevillings- og udgiftsopfølgning Opfølgning på prognoseudvikling og prognoseafvigelser Anlægsbudgettet (uden for loft) Bevillings- og udgiftsopfølgning Specifikation af udviklingen i den bevillingsmæssige ramme Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling og prognosen s resultat Øvrige udgifter (uden for loft) Opfølgning på de ledighedsrelaterede udgifter Bevillings- og udgiftsopfølgning for øvrige udgifter uden for loft Specifikation af udviklingen i den bevillingsmæssige ramme Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling Bilag 1: Supplerende tabeller til udgiftsopfølgningen Delloft for driftsudgifter Delloftet for indkomstoverførsler Anlægsbudgettet Øvrige udgifter uden for loft Bilag 2: Afvigelsesforklaringer Delloftet for driftsudgifter Anlægsbudgettet

3 0. Indledning 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsopfølgningen i staten, jf. faktaboks 1 nedenfor. Udgiftsopfølgningen skal først og fremmest bidrage til at sikre, at de statslige udgiftslofter overholdes, og at potentielle overskridelser identificeres og håndteres tidligt. Samtidig skal udgiftsopfølgningen hjælpe til, at et evt. råderum konstateres, så forbrugsmulighederne udnyttes mest optimalt. Med nærværende vejledning fastsættes kravene til ministeriernes udgiftsopfølgning. Udgiftsopfølgningen indebærer et særligt fokus på de loftsbelagte udgifter, men udgiftsopfølgningen er også en samlet opfølgning på samtlige statslige udgifter, herunder de ikke-loftsstyrede udgifter som fx anlægsudgifter og ledighedsrelaterede udgifter. Faktaboks 1: Budgetvejledningens bestemmelser i forhold til udgiftskontrol mv. Pkt Den statslige udgiftskontrol Med budgetloven (lovens kapitel 4) er der indført et udgiftspolitisk kontrolsystem i staten med både en forudgående og en efterfølgende udgiftskontrol. Den forudgående udgiftskontrol (budgetlovens 13 og 14) indebærer, at samtlige ministre efter første og andet kvartal på baggrund af foreliggende regnskabstal, andre foreliggende oplysninger og et skøn for finansåret foretager en kontrol af, om det pågældende ministerområdes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger. Hvis en ministers udgiftskontrol viser, at det pågældende ministerområdes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger, skal den pågældende minister træffe beslutning om at gennemføre foranstaltninger med henblik på at imødegå den forventede overskridelse af finansårets bevillinger, jf. i øvrigt punkt Budgetlovens betydning for nye eller ændrede dispositioner i årets løb. For bevillinger under det statslige delloft for indkomstoverførsler indebærer dette en initiativpligt til at få klarlagt, om merudgifter på bevillinger under det statslige delloft for indkomstoverførsler, der overstiger 5 pct. af den samlede bevilling eller 50 mio. kr., vurderes at være af midlertidig eller permanent karakter. Hvis merudgifterne vurderes at være permanente, omfatter initiativpligten, at ministeren iværksætter diskretionære tiltag, der fremadrettet redresserer merudgifterne. Det omfatter som minimum, at den ansvarlige minister fremsætter forslag til tiltag, der fremadrettet redresserer udgifterne. Hvis finansministerens forudgående udgiftskontrol viser, at de endelige regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret samlet set kan forventes at overstige det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret, fastsætter finansministeren inden 30 dage en dispositionsbegrænsning på et samlet beløb svarende til den forventede overskridelse af det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret. Pkt Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år Der kan til en bevilling være knyttet en adgang til at videreføre over- eller underskud til det efterfølgende finansår. De nærmere regler herfor er opført under de enkelte bevillingstyper. For bevillinger med videreførselsadgang, der efter budgetloven hører under det statslige delloft for driftsudgifter, gælder, at nettoforbruget af opsparing samlet set for ministerområdet skal være enten neutralt eller negativt. Ved ministerområdets opsparing forstås summen af videreførsler for udgiftsbaserede bevillinger samt overført overskud og reserveret bevilling for omkostningsbaserede bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed. Undtaget herfor er positivt forbrug af opsparing, der er indbudgetteret på specifikke konti på finansloven. Uanset Budgetvejledningens øvrige bestemmelser om videreførselsadgang eller særlige bevillingsbestemmelser mv. opført på finansloven, kan den enkelte institution kun disponere med forbrug af opsparing med tilladelse fra departementet. For anlægsbevillinger og reservationsbevillinger gælder, at adgangen til videreførsel bortfalder, hvis der i to år ikke har været givet bevilling på en hovedkonto, og heller ikke er blevet regnskabsført på den pågældende hovedkonto. Tilsvarende bortfalder adgangen til videreførsel, hvis bevillingens formål er udtømt. Pkt Budgetlovens betydning for nye og ændrede dispositioner i finansåret Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter for staten stiller nye krav om finansiering af merudgifter i årets løb for bevillinger, der er underlagt loftsstyring, jf. punkt Udgiftslofter. Det gælder særligt bevillinger under det statslige delloft for driftsudgifter. 3

4 Pkt Særligt om bevillinger under delloftet for driftsudgifter For bevillinger omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter gælder særlige bestemmelser af betydning for nye eller ændrede dispositioner som følge af budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter. Ved tillægsbevillinger, som er omfattet af adgangen til direkte efterbevilling, skal departementet sikre, at der foreligger en aftale om finansiering med Finansministeriet. Ved andre bevillingsforslag skal Finansministeriets godkendelse foreligge. Tilsvarende skal departementet sikre, at nye eller ændrede dispositioner i finansåret, der medfører merudgifter, er finansieret ved diskretionære besparelser, ved træk på de generelle reserver efter forudgående aftale med Finansministeriet eller ved overførsel fra andre ministerområder. Hvis der i øvrigt samlet set forventes en overskridelse af finansårets bevillinger, skal ministeren anvise konkret finansiering hertil inden for ministerområdet. Omfattet er samlede forventede merudgifter og mindreindtægter, herunder også merudgifter på aktivitetsstyrede bevillinger (inkl. lovbundne bevillinger). Pkt Særligt om bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler For bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler indebærer budgetloven som udgangspunkt ikke skærpede krav til finansiering af merudgifter i årets løb. Såfremt der samlet set forventes en overskridelse af finansårets bevilling på bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler, har den pågældende minister en initiativpligt til at få klarlagt om overskridelsen er af midlertidig eller permanent karakter, jf. punkt Den statslige udgiftskontrol. Den pågældende minister skal i forbindelse med udgiftsopfølgningen redegøre for, om merudgifter på de enkelte bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler, der overstiger 50 mio. kr. eller 5 pct. af den samlede bevilling, er af midlertidig eller permanent karakter. 0.2 Vejledningens anvendelsesområde Vejledningen vedrører udgiftsopfølgningen i forbindelse med den 1. og 2. forudgående udgiftskontrol (udgiftsopfølgning 1 og 2) samt udgiftsopfølgning 3. Der er særskilte retningslinjer for udgiftsopfølgningen i forbindelse med udgiftsopfølgning Målgruppe Vejledningen er henvendt til medarbejdere i departementer og institutioner, som er ansvarlige for at udarbejde bidrag til de kvartalsvise udgiftsopfølgninger. 0.4 Opbygningen af vejledningen Vejledningens kapitel 1-8 udgør en skabelon for den udgiftsopfølgning, som ministerierne skal aflevere til Finansministeriet. Vejledningens kapitel 1-6 er en kommenteret skabelon, mens kapitel 7-8 er tilhørende bilag. Alle ministerområder er omfattet af kapitel 1-3 samt 7 og 8. Derimod vil det ikke være alle ministerområder, der derudover er omfattet af kapitel 4, 5 og 6 (hhv. indkomstoverførsler, anlægsbudgettet og øvrige udgifter uden for loft). Kapitlerne svarer til de afsnit, der skal indgå i ministeriernes udgiftsopfølgning. I hvert kapitel er der en række tabeller, figurer og kommentarbokse, som ligeledes indgår i ministeriernes opfølgning. I vejledningen er de enkelte tabellers indhold først forklaret, og der er efterfølgende udarbejdet et eksempel på en udfyldt tabel. 0.5 Datagrundlag I henhold til Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning er fristen for indlæsning af prognoser for hovedkonti, der er omfattet af cirkulæret, senest d. 23. i den måned udgiftsopfølgningen afleveres til Finansministeriet. Prognosetallene i SKS anvendes som grundlag for udgiftsopfølgningen. Det er derfor vigtigt, at det tilgængelige datagrundlag i SKS er korrekt, og at der er overensstemmelse mellem tallene i SKS og tallene i udgiftsopfølgningen. 4

5 0.6 Systemunderstøttelse Store dele af udgiftsopfølgningen er systemunderstøttet, og de manuelle indtastninger er forsøgt begrænset til et minimum. De tabeller, der kan trækkes af SKS vil fremgå af en standardmappe i Dynamisk rapportering navngivet efter den respektive udgiftsopfølgning fx 1. udgiftsopfølgning. Det er i alle tabellerne i denne vejledning angivet, om tabellen skal trækkes fra SKS, eller skabelonen i vejledningen skal anvendes. Ligesom det for hver tabel er angivet, hvorvidt tabellen skal udfyldes manuelt, delvis manuelt eller genereres automatisk fra SKS. Dette står angivet efter navnet i hver tabel (fx Tabel 1: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning (Trækkes fra SKS delvis manuel udfyldelse)). For en nærmere beskrivelse af, hvordan rapporterne kan trækkes i systemerne, samt hvad der skal udfyldes manuelt, se Vejledning til en systemunderstøttet udgiftsopfølgning. 0.7 Definition af væsentlige begreber i udgiftsopfølgningen Definitionen på vejledningens væsentligste begreber vedrørende ministeriernes bevillingsmæssige ramme og prognoser fremgår af faktaboks 2 nedenfor. Faktaboks 2: Definitioner af væsentlige begreber i udgiftsopfølgningen Betegnelse FL Indbudgetteret nettoforbrug af videreførsler på finansloven Finanslovsbevilling i alt Definition Oprindelig finanslovsbevilling uden indbudgetteret nettoforbrug af videreførsler og uden tillægsbevillinger Nettoforbrug af videreførsler, som er indbudgetteret på finansloven på hovedkonti med videreførselsadgang. FL plus indbudgetteret nettoforbrug af videreførsler på finansloven. Svarer til nettotallet på finansloven. Tillægsbevillinger (TB) Til- og fraførsler af bevillinger, som tiltrædes i løbet af året og optages på tillægsbevillingsloven. TB vedrører ikke hjemlede mer- eller mindreudgifter, som optages direkte på regnskabet. Finansårets bevilling i alt Finanslovsbevillingen i alt plus eventuelle TB, som tiltrædes i løbet af finansåret. Svarer til ministeriernes bevillingsmæssige ramme. Dispenseret nettoforbrug af videreførsler Nettoforbrug af videreførsler, der gives tilladelse til via dispensationer i løbet af finansåret. Der er tale om tilladelser til, at ministeriet overskrider finansårets bevilling i alt på konti med videreførselsadgang under delloftet for driftsudgifter. Nyeste prognose for hele årets forbrug Forrige prognose for hele årets forbrug Grundbudgettet Ministeriets prognose for hele årets forbrug ved den aktuelle udgiftsopfølgning Ministeriets prognose for hele årets forbrug ved den forrige udgiftsopfølgning Ministeriets oprindelige prognose for hele årets forbrug 5

6 1. Indledende kontroller I kapitel 1 angives det, at de påkrævede bevillings- og udgiftsmæssige kontroller i udgiftsopfølgningen er foretaget, således at det sikres, at opfølgningen er baseret på et konsolideret og retvisende grundlag. I afsnittet angives, at de forudsatte kontroller er gennemført, jf. boks 1. Kontrollerne skal sikre et konsolideret talgrundlag for udgiftsopfølgningen, samt at udgiftsopfølgningen er gennemført i overensstemmelse med relevante cirkulærer. Boks 1: Kontroller udført af ministerområdet (Skabelon manuel udfyldelse) Ja Nej Kontrol / tjek (sæt kryds) Bemærkninger Datakontrol X X X Alle prognoser er indlæst i SKS senest d. 23. i måneden, hvor udgiftsopfølgningen er oversendt til Finansministeriet. Alle tal i udgiftsopfølgningen stemmer overens med de tal, der fremgår af SKS. Alle mapninger af delregnskaber til de relevante underkonti er foretaget i SKS. Bevillingskontrol X X X X Udgiftsopfølgningen indeholder alene tillægsbevillinger, som er hjemlede, og hvor der foreligger aftale om finansiering med Finansministeriet. Alle TBtransaktioner, som er indarbejdet i udgiftsopfølgningen er registreret i SB. Nettoforbruget af videreførsler er nul eller negativt for bevillinger under delloftet for driftsudgifter eller svarende til det indbudgetterede / dispenserede nettoforbrug. Ved samlede merudgifter på lovbundne og taxameterstyrede bevillinger under delloftet for driftsudgifter, er der anvist konkrete forslag til finansiering. Lønsumsramme og låneramme forventes overholdt (hvis dette ikke er tilfældet skal tabel 18 og 19 i SKS vedlægges som bilag til udgiftsopfølgningen) Udgiftskontrol X X X X De væsentligste årsager til det identificerede mindre- / merforbrug for udgifter inden og uden for loft fremgår af udgiftsopfølgningen De væsentligste usikkerheder forbundet med prognosen for udgifter inden og uden for loft fremgår af udgiftsopfølgningen. Udgiftsopfølgningen indeholder afvigelsesforklaringer for alle væsentligste afvigelser for udgifter inden og uden for loft De bagudrettede og fremadrettede periodiseringsafvigelser modsvarer hinanden (summerer til nul) for udgifter inden og uden for loft (jf. tabel 5 og 20). Der er i Vejledning om systemunderstøttet udgiftsopfølgning relevante henvisninger til, hvordan kontrollerne systemmæssigt er understøttet. I de tilfælde, hvor der undtagelsesvist er angivet et nej i ovenstående boks 1, skal årsagen hertil og ministeriets videre håndtering af problemet angives i bemærkningsfeltet. 6

7 2. Udgiftsudviklingen for ministerområdet som helhed (resumé) I kapitel 2 gives et samlet overblik over udgiftsudviklingen for ministerområdet som helhed. I afsnittet anvendes tabel 1 i SKS samt skabelonerne i afsnittet. I afsnittet gives et samlet resumé af den forventede udgiftsudvikling på ministerområdet som helhed. Afsnittet skal således fungere som et overordnet resumé for den øvrige udgiftsopfølgning. Resuméet udarbejdes med udgangspunkt i tabel 1, der giver et samlet overblik over alle ministerområdets udgifter med særligt fokus på udgifterne under de to statslige dellofter. Efter aftale med Finansministeriet vil det være muligt at supplere tabel 1 med yderligere oplysninger, såfremt dette vurderes relevant for den interne rapportering. Tabel 1: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning (Trækkes fra SKS delvis manuel udfyldelse) Mio. kr. FL Indbudgetteret nettoforbrug af videreførsler TB Finansårets bevilling i alt Nyeste prognose Difference I alt Delloft for driftsudgifter Delloft for indkomstoverførsler Uden for loft heraf anlægsbudget heraf ledighedsrelaterede udgifter heraf øvrige udgifter Anm.: Den nyeste prognose er ved UO1 inklusiv evt. budgetkorrektion. Anm.: Dispensationer til nettoforbrug af videreførsler skal ikke indarbejdes i tabel 1, idet prognosen skal sammenholdes med finansårets bevilling i alt, som er ekskl. eventuelle dispensationer. I stedet redegøres for evt. dispensationer (dvs. tilladelser til at overskride finansårets bevilling i alt) i boksen nedenfor. Anm.: Et positivt differencetal indikerer, at prognosen for hele året indeholder et merforbrug i forhold til finansårets bevilling i alt, mens et negativt tal indikerer et mindreforbrug. Anm.: Opdelingen under rækken uden for loft kan ikke systemunderstøttes og skal derfor udfyldes manuelt. I boks 2 redegøres der for de væsentligste forhold vedrørende den forventede udgiftsudvikling på ministerområdet. Boks 2: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning (resumé) (Skabelon manuel udfyldelse) Kan med fordel holdes på ca. ½ side. Af resuméet skal bl.a. fremgå: 1) De væsentligste forklaringer på den forventede udgiftsudvikling på ministerområdet 2) Om der er væsentlig usikkerhed forbundet med prognosen, herunder både i form af konkrete budgetrisici og muligheden for, at der identificeres yderligere råderum senere på året. 7

8 3. Delloft for driftsudgifter Udgiftsopfølgningens kapitel 3 vedrører den forventede udgiftsudvikling for bevillinger, der ligger under delloftet for driftsudgifter samt er omfattet af reglerne for disponering og udgiftsopfølgning som beskrevet i BV Delloftet for driftsudgifter svarer til ministeriets bevillinger på driftsramme 1, 2 og 3 samt budgetteringsramme 1, 2 og 4. Udgiftsopfølgningen for delloftet for driftsudgifter indeholder følgende punkter: Bevillings- og udgiftsopfølgning (afsnit 3.1) Opfølgning på prognoseudvikling og prognoseafvigelser (afsnit 3.2) Opfølgning på budgetkorrektion, reserver og budgetreguleringer (afsnit 3.3) 3.1 Bevillings- og udgiftsopfølgning I dette afsnit anvendes tabel 2, 3, 4 og 5 i SKS samt skabelonerne i afsnittet. I afsnit 3.1 foretages en samlet bevillings- og udgiftsopfølgning for delloftet for driftsudgifter. Opfølgningen skal indeholde følgende delelementer: 1. Specifikation af udviklingen i den bevillingsmæssige ramme 2. Opfølgning på overholdelsen af disponeringsregler 3. Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling 4. Anmodninger om dispensation til nettoforbrug af videreførsler Specifikation af den bevillingsmæssige ramme I afsnittet følges op på bevillingsændringer samlet set under delloftet for driftsudgifter, herunder hvad ændringerne kan henføres til. Opfølgningen tager udgangspunkt i tabel 2, der angiver ændringen i finansårets bevilling i alt ved hver udgiftsopfølgning, som følge af til- og fraførsler af bevillinger ved optag af tillægsbevillinger (TB) i løbet af året. Det er finansårets bevilling i alt, som udgør ministeriets aktuelle bevillingsmæssige ramme, og prognosen s resultat skal i dette afsnit ses i forhold hertil. Evt. tildelte dispensationer til nettoforbrug af opsparing udgør derimod en tilladelse til at overskride finansårets bevilling i alt. Der følges op på evt. tildelte dispensationer i afsnit nedenfor. Det bemærkes, at alle tillægsbevillinger, som er indarbejdet i SB og i udgiftsopfølgningen, skal være hjemlede, og at der ved merudgifter skal foreligge aftale om finansiering med Finansministeriet. 8

9 Tabel 2: Udvikling i finansårets bevilling i alt (Trækkes fra SKS delvis manuel udfyldelse) Mio. kr. Ændring ved UO1 Ændring ved UO2 Ændring ved UO3 K1 K2 K3 Finanslovsbevilling i alt heraf FL heraf Indbudgetteret nettoforbrug af opsparing Til- og fraførsel af bevillinger ved TB-optag tillægsbevillinger fra overførsler mellem ministerområder (kun mellem konti under delloftet for driftsudgifter) ændrede skøn (der optages på TB) andre bevillingsændringer - 10 Finansårets bevilling i alt Anm.: K1 til K3 er løbende akkumulerede ændringer. Ændringerne ved UO1 indgår eksempelvis i ændringerne ved UO2. I boks 3 redegøres kort for de væsentligste til- og fraførsler af bevillinger, som er indarbejdet siden forrige udgiftsopfølgning. Boks 3: Væsentligste ændringer i finansårets bevilling i alt (Skabelon - manuel udfyldelse) I opfølgningen angives de væsentligste ændringer i finansårets bevilling i alt samt årsagerne hertil. Det skal fremgå eksplicit, hvis: 1) Der er sket overførsler af bevillinger til og fra konti/områder uden for delloftet for driftsudgifter, f.eks. som følge af DUT, vedtagne reformer eller øvrige overførsler af bevilling til/fra anlægsbudgettet og overførselsbudgettet. 2) Der foreligger kendte, kommende TB-transaktioner, som endnu ikke er indarbejdet i SB og i udgiftsopfølgningen. I forlængelse heraf angives, hvorvidt der er taget højde herfor i den nyeste prognose. I bilag 1 (tabel B1) vedlægges den fulde liste over de til- og fraførsler af bevillinger (TBtransaktioner), som er registeret i SB og indarbejdet enten ved den aktuelle eller de forrige udgiftsopfølgninger. Hver enkelt TB-transaktion kategoriseres i overensstemmelse med vejledningen i faktaboks 3 nedenfor. Der skal kun fremgå de TB-transaktioner, der påvirker det samlede bevillingsniveau (set i forhold til FL) for de loftsstyrede udgifter under delloftet. Interne TB-transaktioner på ministerområdet, som alene flytter bevillinger mellem konti under delloftet, skal ikke fremgå af bilagstabellen. I tabel 2 angives den samlede bevillingsændring opdelt på TB-kategori med udgangspunkt i bilagstabellen. 9

10 Faktaboks 3: Vejledning til håndtering af bevillings- og rammeændringer Til- og fraførsel af bevilling, der optages på TB Overførsler fra 35 Overførsler mellem ministerområder på konti under delloftet Definition og håndtering Tiltrådte bevillingsoverførsler fra TB-reserven på 35.1 samt til og fra øvrige reserver på 35, herunder eventuelle budgetreguleringer (ekskl. indkøbsbesparelser), der er opført på 35. Bevillingsoverførsler mellem ministerområder, som er hjemlet i de særlige bevillingsbestemmelser eller ved aktstykke, omfatter kun bevillingsoverførsler til og fra konti, som ligger under delloftet for driftsudgifter. Det afstemmes med relevante budgetkontorer i Finansministeriet, at overførslen er indarbejdet på begge ministerområder. Ændrede skøn (TB) Andre bevillingsændringer Kategorien omfatter direkte TB-optag eller TB-optag ved aktstykke som følge af ændrede skøn på aktivitetsstyrede bevillinger. Hvis der samlet set forventes merudgifter på ministeriets variable bevillinger (taxameterstyrede og lovbundne) under delloftet for driftsudgifter, skal ministeriet sammen med udgiftsopfølgningen fremsende konkrete forslag til finansiering heraf. Andre bevillingsændringer, som er hjemlede enten i de generelle eller særlige bevillingsbestemmelser eller ved aktstykke, herunder direkte TB-optag, udmøntning af centrale dispositionsbegrænsninger, DUT samt de budgetmæssige virkninger af vedtagne reformer og politiske aftaler. Ved merudgifter skal der foreligge aftale om finansiering med Finansministeriet. Til- og fraførsel af bevilling, der ikke optages på TB Ændrede skøn Definition og håndtering Merudgifter på lovbundne bevillinger, der optages direkte på regnskabet. Hvis der samlet set forventes merudgifter på ministeriets variable bevillinger (taxameterstyrede og lovbundne) under delloftet for driftsudgifter, skal ministeriet sammen med udgiftsopfølgningen fremsende konkrete forslag til finansiering heraf Opfølgning på overholdelse af regler om udgiftskontrol i henhold til budgetvejledning Nedenfor følges der op på, om ministeriet i forbindelse med udgiftsopfølgningen lever op til budgetvejledningens regler om udgiftskontrol for bevillinger under delloftet for driftsudgifter, jf. BV Opfølgningen sker med udgangspunkt i tabel 3, der viser differencen mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste prognose for de forskellige bevillingskategorier, hvortil der er knyttet forskellige regler i henhold til budgetvejledningen. For bevillinger med videreførselsadgang gælder således, at nettoforbruget af opsparing samlet set skal være enten nul eller negativt uafhængigt af, om der på variable og øvrige bevillinger forventes et mer- eller mindreforbrug. Tabel 3: Bevillings- og udgiftsopfølgning per bevillingskategori (Trækkes fra SKS delvis manuel udfyldelse) Mio. kr. Finansårets bevilling i alt Nyeste prognose Difference Evt. tiltrådt dispensation til nettoforbrug af videreførsler Delloftet for driftsudgifter, i alt Bevillinger med videreførselsadgang Variable bevillinger Øvrige bevillinger

11 I boks 4 redegøres der for ministeriets efterlevelse af reglerne om udgiftskontrol i henhold til budgetvejledningen. Boksen skal kun anvendes, hvis der udvises et forventet merforbrug på en eller flere af bevillingskategorierne. Boks 4: Opfølgning på overholdelse af disponeringsregler i henhold til budgetvejledning (Skabelon - manuel udfyldelse) 1) I tilfælde af et samlet forventet merforbrug på bevillinger med videreførselsadgang skal der henvises til allerede tildelte dispensation(er) til nettoforbrug af opsparing. Det dispenserede beløb indarbejdes manuelt i tabel 3. 2) I tilfælde af et samlet forventet merforbrug på ministeriets variable bevillinger, skal der anvises konkrete forslag til finansiering inden for ministerområdet. 3) I tilfælde af et forventet merforbrug på øvrige bevillinger skal der anvises konkrete forslag til finansiering inden for ministerområdet. I bilag 1 (tabel B2) vedlægges en oversigt over nettoforbruget af videreførsler på hovedkontoniveau for delloftet for driftsudgifter. I faktaboks 4 fremgår definitionen af bevillingskategorierne samt en opsummering af disponeringsreglerne i budgetvejledningen. Faktaboks 4: Definition af bevillingskategorier samt disponeringsregler under delloftet for driftsudgifter Bevillingskategorier Bevillinger med videreførselsadgang Definition og disponeringsregler Alle konti med videreførselsadgang uanset bevillingstypen. Som udgangspunkt bevillinger af typen driftsbevilling, statsvirksomhed og reservationsbevilling. Ministeriet skal forud for oversendelse af udgiftsopfølgningen til Finansministeriet sikre, at nettoforbruget af opsparing samlet set er nul eller negativt uanset forbruget på de to andre bevillingskategorier. Undtaget er et nettoforbrug af opsparing, der enten er indbudgetteret på finansloven (og derfor indgår i finansårets bevilling i alt) eller dispenseret i løbet af finansåret (og som dermed udgør en tilladelse til at overskride finansårets bevilling i alt). Variable bevillinger Som udgangspunkt altid lovbundne bevillinger og bevillinger af typen statsfinansieret selvejende institution. Herudover bevillinger af fx typen anden bevilling, hvis denne er taxameterstyret. Ministeriet kan ved udgiftsopfølgningen indmelde et samlet forventet merforbrug på de variable bevillinger, men ministeriet skal i dette tilfælde anvise konkrete forslag til finansiering inden for ministerområdet. Øvrige bevillinger (residual) Bevillinger, der ikke falder under de ovenstående kategorier, herunder fx bevillinger af typen anden bevilling. 11

12 3.1.3 Opsummering af udviklingen i prognosen for hele årets forbrug Nedenfor opsummeres udviklingen i prognosen for hele årets forbrug siden grundbudgettet. Dette gøres med udgangspunkt i figur 1, der viser hhv. finansårets bevilling i alt og prognosen for årets resultat ved hver udgiftsopfølgning. Figur 1: Bevillings- og prognoseudvikling for delloftet som helhed (Trækkes fra SKS automatisk udfyldelse) Grundbudget (mio. kr.) Prognose 1 s resultat (mio. kr.) Prognose 2 s resultat (mio. kr.) Prognoser Finansårets bevilling i alt Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling og prognosen s resultat I dette afsnit sammenholdes og forklares differencen mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste prognose på væsentlige hovedkonti. Dertil skal forskellen mellem den nyeste prognose og den forrige prognose forklares for de væsentligste hovedkonti. Dette gøres med udgangspunkt i tabel 4, der viser prognoseudviklingen siden grundbudgettet for hver enkelt hovedkonto, de bagudrettede og fremadrettede prognoseafvigelser ved den aktuelle udgiftsopfølgning samt differencen mellem den nyeste prognose og finansårets bevilling i alt for de væsentligste bevillinger under delloftet for driftsudgifter. Den bagudrettede afvigelse ved den aktuelle udgiftsopfølgning er defineret som afvigelsen mellem det realiserede forbrug år-til-dato og den forrige prognose. Den fremadrettede afvigelse er defineret som afvigelsen mellem den nyeste og forrige prognose for resten af året. Nettojusteringen af prognosen for hele året ved den aktuelle udgiftsopfølgning er således lig med summen af de bagudrettede og fremadrettede afvigelser for hver hovedkonto. Tabellen viser bl.a. i hvilket omfang den nyeste prognose indebærer en forskydning af forbruget på de enkelte hovedkonti mellem den netop afsluttede periode og resten af året. 12

13 Tabel 4: Bevillings- og udgiftsopfølgning per hovedkonti (Trækkes fra SKS automatisk udfyldelse) Mio. kr. Finansårets bevilling i alt Grundbudget Prognose ved UO1 Prognose ved UO2 Prognose ved UO3 Realiseret forbrug år-til-dato Prognoseændring ved aktuel UO Bagudrettet afvigelse Fremadrettet afvigelse Nettojustering af prognosen Difference mellem finansårets bevilling i alt og nyeste prognose K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K9=K7+K8 K10=K4- K1 (ved UO2) Delloft for driftsudgifter i alt XX Departement XX Styrelse A XX Styrelse B XX Styrelse C XX Styrelse D XX Pulje E XX Ordning F XX Styrelse G XX Pulje H XX Styrelse I Øvrige hovedkonti Anm: Ved udgiftsopfølgning 1 vil kolonne K4 og K5 ikke indgå. Ved udgiftsopfølgning 2 vil kolonne K5 ikke indgå. I bilag 1 (tabel B3) vedlægges tabel med samtlige hovedkonti for tabel 4. Hvad der vurderes som værende de væsentlige bevillinger beror i nogen grad på en skønsmæssig vurdering og kan variere på tværs af ministerområder. Af faktaboks 5 neden for fremgår de kriterier, der bør lægges vægt på i udvælgelsen af hovedkonti. Udvælgelsen af hovedkonto skal ske efter aftale med Finansministeriet. 13

14 Faktaboks 5: Væsentlighedskriterier for udvælgelse af hovedkonti for tabel 4 Væsentlighedskriteriet for hvornår der skal afvigelsesforklares i forhold til hovedkonti under delloft for driftsudgifter, er som udgangspunkt bagudrettede og/eller fremadrettede afvigelser over 20 mio. kr. eller på mere end 5 pct. af bruttoudgiftsbevillingen, jf. Moderniseringsstyrelsens vejledning Økonomistyring i staten. Derudover skal der i udvælgelsen lægges vægt på hovedkonti: som udgør de største bruttobevillinger på ministerområdet som vedrører departementet og de væsentligste styrelser på ministerområdet som har numerisk store afvigelser mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste prognose s resultat, jf. kolonne K10 i tabel 4 hvor der er særlige usikkerheder eller risici knyttet til de indlæste prognoser I boks 5 redegøres der for den forventede udgiftsudvikling for ministeriets bevillinger under delloftet for driftsudgifter herunder prognoseudviklingen siden grundbudgettet. Samtidig sammenholdes de bagudrettede og fremadrettede afvigelser ved den aktuelle udgiftsopfølgning med nettojusteringen af prognosen for hele årets forbrug med udgangspunkt i tabel 4. Boks 5: Redegørelse for forventet udgiftsudvikling Redegørelsen skal indeholde følgende elementer: 1. Forklaring på difference mellem finansårets bevilling i alt og nyeste prognose på væsentlige hovedkonti. 2. En vurdering af, om der er væsentlig usikkerhed forbundet med prognosen, herunder både i form af konkrete budgetrisici og muligheden for, at der identificeres yderligere mindreudgifter senere på året. 3. Forklaring på forskellen mellem den nyeste prognose og den forrige prognose på væsentlige hovedkonti. 4. En opfølgning på konti med et væsentligt bagudrettet mer- eller mindreforbrug. Det skal fremgå, i hvilket omfang de bagudrettede afvigelser har givet anledning til en samlet justering af prognosen for hele årets forbrug ved den aktuelle udgiftsopfølgning. Ad 1) Forklaringerne på det forventede mindre-/merforbrug under delloftet skal bl.a. tage udgangspunkt i afvigelsesforklaringerne i bilag 2 samt afvigelsesforklaringerne i forrige udgiftsopfølgninger. Ad 2) Vurderingen af, om der er væsentlige budgetrisici eller mulighed for identifikation af yderligere råderum skal indeholde en opfølgning på, om der er/forventes: Ønsker for dispensation til nettoforbrug af opsparing. Risiko for (yderligere) mer-/mindreforbrug på lovbundne og taxameterstyrede områder. Risiko for merudgifter, som følge af udgifter pålagt ved dom, fremskyndede afløb på tilskudskonti mv. Et stort bagudrettet merforbrug, som skal modsvares af mindreforbrug i den resterende del af året. Et stort bagudrettet mindreforbrug, som skal indhentes via merforbrug i den resterende del af året. Væsentlige udfordringer ved den faktiske udmøntning af budgetkorrektioner og budgetreguleringer. Uudmøntede reserver, hvor der endnu ikke foreligger en konkret udmøntningsplan. I bilag 2 vedlægges forklaringerne på alle væsentlige bagudrettede og fremadrettede afvigelser på hovedkontoniveau. 14

15 3.1.5 Overblik over nye dispensationsanmodninger Nedenfor følges der op på ministeriets ønsker om nettoforbrug af opsparing. I tabel 5 angives således eventuelle nye dispensationsanmodninger vedrørende nettoforbrug af opsparing samt formålet med dispensationen. De konkrete dispensationsanmodninger sendes sammen med udgiftsopfølgningen. Tabel 5: Dispensationsanmodninger vedrørende forbrug af videreførsler (Skabelon udfyldes manuelt) Hovedkonto Anmodet dispensation (mio.kr.) Formål XX Styrelse B 50 Midlertidig opfyldning af underliggende bevillingsmæssigt fald XX Pulje H 4 Større afløb på pulje end forventet I alt Opfølgning på budgetkorrektion samt reserver og budgetreguleringer I dette afsnit anvendes tabel 6 og 7 i SKS samt skabelonerne i afsnittet Opfølgning på budgetkorrektion Med Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning er der adgang til at anvende en budgetkorrektion i grundbudgettet. Budgetkorrektionen kan alene anvendes, hvis ministeriet forventer at kunne realisere et tilsvarende mindreforbrug inden for de givne bevillingsmæssige rammer. Budgetkorrektioner kan således ikke anvendes mod forventning om merbevillinger eller dispensation til nettoforbrug af videreførsler. Budgetkorrektionen nulstilles ved, at den fuldt ud udmøntes på andre hovedkonti med videreførselsadgang. I tabel 6 angives således, i hvilket omfang budgetkorrektionen er eller forventes udmøntet. Det er ikke muligt at øge budgetkorrektionen. Endvidere skal budgetkorrektionen være fuldt udmøntet ved udgiftsopfølgning 2. Ved udgiftsopfølgning 3 skal tabel 6 ikke udfyldes, med mindre andet er aftalt med Finansministeriet. Tabel 6: Udmøntning af budgetkorrektion (mio. kr.) (Skabelon udfyldes manuelt) Mio. kr. 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt Periodiseret budgetkorrektion i grundbudget Budgetkorrektion udmøntet ved UOI Budgetkorrektion udmøntning ved UO I boks 6 redegøres der for evt. væsentligste forhold vedrørende den aktuelle og forventede udmøntning af budgetkorrektionen. Boks 6: Opsamling på udmøntning af budgetkorrektion (Skabelon udfyldes manuelt) I boksen skal der redegøres for evt. væsentlige forhold vedr. udmøntning af budgetkorrektionen. 15

16 3.2.2 Opfølgning på reserver og budgetreguleringer. I tabel 7 samles der op på den allerede gennemførte eller forventede udmøntning af reserver og budgetreguleringer under delloftet (dvs. konto xx.11.79). Tabel 7: Udmøntningsplan for reserver og budgetreguleringskonti (Skabelon - udfyldes manuelt) Konto Forklaring Beløb (mio. kr.) XX Reserve- og budgetreguleringer i alt XX Reserver XX Budgetregulering XX DUT-reserve Det forventes at 20 mio. kr. af reserven vil blive udmøntet på XX som følge af Der forventes at effektiv administration vil blive udmøntet på XX i form af Overføres som DUT-midler til kommunerne i forbindelse med ny lovgivning I boks 7 redegøres der for evt. væsentligste forhold vedrørende udmøntning af reserver og budgetreguleringer. Boks 7: Opsamling på budgetreguleringer og reserver (Skabelon udfyldes manuelt) Redegørelse for eventuelle væsentlige forhold vedr. budgetreguleringer og reserver 16

17 4. Delloft for indkomstoverførsler I afsnittet følges der op på udgiftsudviklingen for bevillinger under det statslige delloft for indkomstoverførsler. Afsnittet er således kun relevant for de ministerområder, der har indkomstoverførsler under delloftet for indkomstoverførsler. Bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler svarer til bevillinger på budgetteringsramme 3. I forhold til delloftet for driftsudgifter er opfølgningen anderledes, idet budgetlovens bestemmelser vedrørende den forudgående udgiftskontrol er forskellige fra bestemmelserne vedrørende delloftet for driftsudgifter, jf. BV Opfølgningen for delloftet for indkomstoverførsler indeholder følgende punkter: Bevillings- og udgiftsopfølgning (afsnit 4.1) Opfølgning på prognoseudviklingen og prognoseafvigelser (afsnit 4.2) For ministerområder, hvor de statslige udgifter kun udgør en del af den samlede udgift til indkomstoverførsler, skal der både følges op på udgiftsudviklingen for selve delloftet (der kun omfatter de statslige udgifter) og på afvigelserne i forhold til de samlede offentlige udgifter. 4.1 Bevillings- og udgiftsopfølgning I dette afsnit anvendes tabel 8-9 i SKS samt skabeloner i dette afsnittet. I afsnit 4.1 foretages en samlet bevillings- og udgiftsopfølgning for delloftet for indkomstoverførsler. Initiativpligten i henhold til budgetloven indebærer en afklaring af, om afvigelser på de enkelte bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler, der som udgangspunkt overstiger 50 mio. kr. eller 5 pct. af den samlede bevilling, er af midlertidig eller permanent karakter, jf. BV Det gælder uanset, om der er en samlet overskridelse af finansårets bevilling på bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler. Fravigelser fra dette princip skal aftales med Finansministeriet. Der henvises i øvrigt til de supplerende retningslinjer for vurderingen af, om mer- eller mindreudgifter er af permanent eller midlertidig karakter. Retningslinjerne er udsendt til ministerierne i august I tabel 8 angives den forventede udgiftsudvikling samlet set for de loftsbelagte indkomstoverførsler, herunder udviklingen i de samlede offentlige udgifter. Der angives endvidere, hvor stor en andel af den samlede afvigelse mellem den nyeste prognose og finanslovsbevillingen, der skyldes henholdsvis permanente og midlertidige udgiftsændringer. 17

18 Tabel 8: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning (Trækkes fra SKS - delvis manuel udfyldelse) Mio. kr. Statslige udgifter Samlede offentlige udgifter Finanslovsbevilling (FL) Nyeste prognose Afvigelse ved den aktuelle udgiftsopfølgning heraf permanente afvigelser heraf midlertidige afvigelser heraf evt. afvigelse mellem bevillingen og grundbudgettet 0 0 I tabel 9 angives derudover den forventede udgiftsudvikling for de statslige udgifter på hovedkontoniveau. Såfremt der er mange hovedkonti på ministerområdet, kan afrapportering efter aftale med Finansministeriet ske på hovedområder. Den nyeste ændring, som fremgår af tabellen, er den akkumulerede ændring år-til-dato. Tabel 9: Bevillings- og udgiftsopfølgning for de statslige udgifter per hovedkonti (kan specificeres på underkontoniveau) (Trækkes fra SKS - delvis manuel udfyldelse) Mio. kr. FL Ændring ved UO1 Ændring ved UO2 Ændring ved UO3 Nyeste prognose Delloftet for indkomstoverførsler i alt XX Overførsel A XX Overførsel B XX Overførsel C I boks 8 redegøres der for den forventede udgiftsudvikling for ministeriets bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler. Boks 8: Redegørelse for den forventede udgiftsudvikling (Skabelon udfyldes manuelt) Redegørelsen skal indeholde en opfølgning på 1) De væsentligste forklaringer på differencen mellem den nyeste prognose og finanslovsbevillingen 2) En vurdering af, om der er væsentlig usikkerhed forbundet med prognosen, eksempelvis som følge af implementering af ny lovgivning eller øvrige diskretionære ændringer, hvor det er skønsmæssige forudsætninger, der er lagt til grund for prognosen. 4.2 Opfølgning på prognoseudvikling og prognoseafvigelser I dette afsnit anvendes tabel i SKS samt skabeloner i dette afsnittet. I afsnit 4.2 forklares afvigelserne mellem grundbudgettet og den nyeste prognose. Bemærk, at der skal følges op på afvigelsen i de samlede offentlige udgifter med mindre det er aftalt med Finansministeriet, at der alene følges op på de statslige udgifter. I tabel 10 angives for de samlede offentlige udgifter den bagudrettede, fremadrettede og samlede afvigelse mellem den nyeste prognose og grundbudgettet på hovedkonti under delloftet for indkomstoverførsler. 18

19 For konti, hvor de statslige udgifter er lig med de samlede offentlige udgifter, kan tabellen trækkes direkte fra SKS. For konti, hvor finansieringen er delt mellem stat og kommuner, skal tabellen udfyldes manuelt. Vejledning til udfyldelse af tabellen er uddybet i systemvejledningen. En oversigt over relevante refusionsprocenter vedlægges i bilag 1 (tabel B4). Konti med delt finansiering mellem stat og kommuner markeres med en stjerne, jf. eksemplet nedenfor. I tabellen tages der udgangspunkt i det relevante niveau i bevillingskontoplanen. Dvs. at såfremt der er særlige og væsentlige budgetteringsforudsætninger knyttet til de enkelte underkonti, kan afvigelserne samt forklaringer herpå være på underkontoniveau, jf. også tabel 11 på næste side. Rapporteringsniveauet for afvigelsesforklaringer aftales med Finansministeriet forud for udgiftsopfølgningen. Tabel 10: Opfølgning på de samlede offentlige udgifter og afvigelser (mio. kr.) (kan specificeres på underkontoniveau) (Trækkes fra SKS automatisk eller manuel udfyldelse afhængigt af den statslige finansieringsandel) Mio. kr. Forventede samlede offentlige udgifter på budgetteringstidspunktet Prognose (grundbudgettet) år-til-dato Regnskab og prognose år-til-dato (samlede offentlige udgifter) Regnskab (realiseret forbrug) år-til-dato Afvigelse ml. prognose og regnskab (bagudrettet afvigelse) Ændring i prognosen for hele året (samlede offentlige udgifter) Ændring i prognose for resten af året (fremadrettet afvigelse) Samlet ændring i prognosen for hele året (samlet afvigelse) K1 K2 K3 K4 K5 K6=K4+K5 Delloft for indkomstoverførsler i alt XX.14.15* XX.30.12* XX.10.17* Anm.: Prognose og afvigelser angives i forhold til de samlede offentlige udgifter. På ministerområder, hvor der er fuld statslig finansiering er de samlede statslige udgifter lig med de samlede offentlige udgifter. Det er ikke muligt at systemunderstøtte en oversigt over de samlede offentlige udgifter, da det kun er de statslige udgifter, der fremgår af SKS. I tabel 11 uddybes afvigelsen mellem den nyeste prognose s resultat og de forventede offentlige udgifter i grundbudgettet. Herunder angives det, hvor stor en andel af afvigelsen der skyldes henholdsvis prisændring, aktivitetsændring, restafregning eller andet. Samtidig angives, hvor stor en andel af afvigelsen, der er midlertidig og/eller permanent. Tabel 11: Uddybning af afvigelser ift. de samlede offentlige udgifter (kan specificeres på underkontoniveau) (Trækkes fra SKS manuel udfyldelse) Mio. kr. Afvigelse mellem de offentlige udgifter og den nyeste prognose Samlede offentlige udgifter Afvigelse Pris ændringer Årsag til afvigelse (afvigelsesforklaringer) Aktivitetsændringer Rest afregning Afvigelsens karakter Andet Midlertidig Permanent Delloft for indkomstoverførsler i alt XX.14.15* XX.30.12* XX.10.17*

20 I boks 9 redegøres for årsagen til afvigelserne. Ved permanente afvigelser redegøres endvidere for den videre proces for håndteringen af de permanente udgifter, herunder igangsættelse af analyser med henblik på at afdække årsager til afvigelser. I boksen skal alene medtages konti, der falder inden for initiativpligtens beløbsgrænser. Fravigelser fra dette princip skal aftales med Finansministeriet. Bevillinger, der falder uden for grænsen kan opsummeres i en øvrige -kategori. Boks 9: Vurdering af midlertidige og permanente afvigelser (Udfyldes manuelt eller via excelredskabet Tabeller til afvigelser delloft for indkomstoverførsler) Konto Midlertidig/ permanent Forklaring Samlet afvigelse (mio.kr.) XX Midlertidig Opjustering på 100 mio. kr. skyldes (opdeles på underkontoniveau): XX : 50 mio. kr. vedr. aktivitetsændring som følge af midlertidige indsatser i 2013, der ikke fortsætter i XX : 50 mio. kr. vedr. ekstraordinær restafregning fra Permanent Ingen permanente overskridelser. 0 XX Midlertidig Nedjusteringen på 100 mio. kr. skyldes (opdeles på underkontoniveau): XX : Ekstraordinær lav restafregning fra 2012 i forhold til det forventede. Permanent Ingen permanente overskridelser Midlertidig Opjusteringen på 50 mio. kr. skyldes (opdeles på underkontoniveau): XX : Meraktivitet som følge af en langsommere indfasning af lovgivning end forudsat. Overskridelsen vurderes at være midlertidig af karakter. 50 XX Permanent Opjusteringen på 150 mio. kr. skyldes (opdeles på underkontoniveau): XX En stigning i den gennemsnitlige ydelse som følge af en ændret sammensætning af modtagergruppen. Det forventes, at udgiften er permanent, og der er forelagt en særskilt sag om problemstillingen. 150 Afvigelse i alt

21 5. Anlægsbudgettet (uden for loft) I dette kapitel følges der op på udgifter under anlægsbudgettet. Kapitel 5 er således kun relevant for ministerområder med en anlægsramme. Udgiftsopfølgningen for anlægsbudgettet indeholder følgende punkter: Bevillings- og udgiftsopfølgning (afsnit 5.1). Opfølgning på prognoseudvikling og prognoseafvigelser (afsnit 5.2). 5.1 Bevillings- og udgiftsopfølgning I dette afsnit anvendes tabel 12 og 13 i SKS samt skabelonerne i afsnittet. I afsnit 5.1 foretages en samlet bevillings- og udgiftsopfølgning for anlægsbudgettet. Opfølgningen skal indeholde følgende delelementer: 1) Specifikation af udviklingen i den bevillingsmæssige ramme 2) Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling Opfølgningen på anlægsbudgettet svarer i overvejende grad til opfølgningen for delloftet for driftsudgifter Specifikation af udviklingen i den bevillingsmæssige ramme Nedenfor følges der op på bevillingsændringer samlet set for hovedkonto på anlægsbudgettet, samt hvad ændringerne kan henføres til. Dette gøres med udgangspunkt i tabel 12, der samler op på til- og fraførsler af bevilling ved optag af tillægsbevillinger (TB) i løbet af året. Tabel 12: Udvikling i finansårets bevilling i alt (Trækkes fra SKS delvis manuel udfyldelse) Mio. kr. Ændring ved UO1 Ændring ved UO2 Ændring ved UO3 K1 K2 K3 Finanslovsbevilling i alt heraf FL heraf Indbudgetteret nettoforbrug af opsparing Til- og fraførsel af bevillinger ved TB-optag tillægsbevillinger fra overførsler ml. hovedkonti ændrede skøn (TB) andre bevillingsændringer Finansårets bevilling i alt Anm.: K1 til K3 er løbende akkumulerede ændringer. Ændringerne ved UO1 indgår eksempelvis i ændringerne ved UO2. 21

22 I boks 10 redegøres der kort for de væsentligste til- og fraførsler af bevillinger, som er indarbejdet siden forrige udgiftsopfølgning. Boks 10: Væsentligste ændringer i finansårets bevilling i alt (Skabelon udfyldes manuelt) I boksen redegøres der kort for de bevillingsmæssige ændringer i form af til- og fraførsel af bevillinger (TB). Det skal fremgå eksplicit, hvis: 1) Der er sket overførsler af bevillinger til og fra konti/områder uden for anlægsbudgettet, f.eks. overførsler af bevilling til/fra delloftet for driftsudgifter eller overførselsbudgettet som følge af politiske aftaler. 2) Der foreligger kendte, kommende TB-transaktioner, som endnu ikke er indarbejdet i SB og i udgiftsopfølgningen. I forlængelse heraf angives, hvorvidt der er taget højde herfor i den nyeste prognose. Efter aftale med Finansministeriet vedlægges i bilag 1 (tabel B5) den fulde liste over de til- og fraførsler af bevillinger (TB-transaktioner), som er registeret i SB og indarbejdet enten ved den aktuelle eller de forrige udgiftsopfølgninger. Der skal kun fremgå de TB-transaktioner, der påvirker det samlede bevillingsniveau (set i forhold til FL) for udgifterne på anlægsbudgettet Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling og prognosen s resultat I dette afsnit sammenholdes og forklares differencen mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste prognose på væsentlige hovedkonti. Dertil skal forskellen mellem den nyeste prognose og den forrige prognose forklares for de væsentligste hovedkonti. Dette gøres med udgangspunkt i tabel 13, der viser prognoseudviklingen siden grundbudgettet for hver enkelt hovedkonto, de bagudrettede og fremadrettede prognoseafvigelser ved den aktuelle udgiftsopfølgning samt differencen mellem den nyeste prognose og finansårets bevilling i alt for de væsentligste bevillinger under anlægsbudgettet. Den bagudrettede afvigelse ved den aktuelle udgiftsopfølgning er defineret som afvigelsen mellem det realiserede forbrug år-til-dato og den forrige prognose. Den fremadrettede afvigelse er defineret som afvigelsen mellem den nyeste og forrige prognose for resten af året. Nettojusteringen af prognosen for hele året ved den aktuelle udgiftsopfølgning er således lig med summen af de bagudrettede og fremadrettede afvigelser for hver hovedkonto. Tabellen viser bl.a. i hvilket omfang den nyeste prognose indebærer en forskydning af forbruget på de enkelte hovedkonti mellem den netop afsluttede periode og resten af året. 22