Samlet rapport. Virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder
|
|
- Birthe Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samlet rapport Virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder Udarbejdet for Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i Aalborg Kommune Juni 2001
2 Side 1 Undersøgelse af virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Formålet med undersøgelsen s Undersøgelsens gennemførelse og datagrundlag s Sammenfatning og anbefalinger s Integration af ledige s Virksomhedernes foretrukne fremgangsmåde ved besættelse af job s Hvorfor antage en ledig fra Aalborg Kommune? s Integrationsforløb s Hvorfor ikke samarbejde og hvad skal der til? s Jobformidlingens omdømme s Har virksomhederne en integrationspolitik? s Sideproduktion s Forventninger til og interesse i ledige henvist fra Aalborg Kommune s Sammenfatning og afsluttende bemærkninger s Forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning samt arbejdsskader s Har virksomhederne en forebyggelsespolitik? s Interessen for Aalborg Kommunes ekspertise mht. forebyggelse s Sammenfatning og afsluttende bemærkninger s Arbejdsfastholdelse s Har virksomhederne en fastholdelsespolitik? s Organisering af sygedagpengesager s Tilfredsheden med håndteringen af sygedagpengesager s Aalborg Kommunes muligheder for at hjælpe med fastholdelse s Sammenfatning og afsluttende bemærkninger s Virksomhedernes generelle indstilling til virksomhedsservice s Hvor indhentes information om det rummelige arbejdsmarked? s Omfanget af de samlede henvendelser fra virksomhedsservice s Hvordan kan virksomhedsservice blive mere synlig? s Virksomhedernes generelle tilfredshed med samarbejdet s Sammenfatning og afsluttende bemærkninger s. 41 Bilag 1. Uddybende kommentarer til det kvantitative datagrundlag s. 42 Bilag 2. Liste over kvalitativt interviewede virksomheder s. 44 Bilag 3. Spørgeskema til telefoninterview
3 Side 2 1 Indledning Denne undersøgelse er bestilt af koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i Aalborg Kommune og er udarbejdet af marts til juni Undersøgelsen og en sammenfatning kan hentes på Undersøgelsen ser nærmere på de private virksomheders syn på Aalborg Kommunes virksomhedsservice og videreformidler virksomhedernes forslag til den fremtidige service. har gennemført telefoninterview med 400 private virksomheder, dybdeinterview med otte virksomheder og fokusgruppediskussioner med henholdsvis job/ virksomhedskonsulenter og sygedagpengemedarbejdere i Aalborg Kommune. I december 1999 vedtog Folketinget forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Virksomhedsservice). Lovændringen medfører en pligt for kommunerne til at indføre en vederlagsfri ordning om virksomhedsservice med administrativ bistand over for private virksomheder. Indførelsen af ordningen er et led i indsatsen for at fremme beskæftigelsen af personer, der ikke kan opnå eller fastholde ansættelse på arbejdsmarkedet på normale vilkår. Kommunens virksomhedsservice kan indebære: at virksomheden får en lettere adgang til at få vejledning om mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning, at virksomhederne får en lettere adgang til at søge ansættelse af en person på særlige vilkår, at formidlingen af job kan ske hurtigt og smidigt, herunder match af person og job, at virksomhederne bliver aflastet i forbindelse med de administrative besværligheder ved at ansætte personer på særlige vilkår, at virksomheden under ansættelsesforholdet kan søge støtte f.eks. i form af råd og vejledning, og at virksomheden generelt kan søge vejledning mv., f.eks. til at fastholde personer - langtidssygemeldte eller andre - der er i risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet. 1 Med henblik på at udvikle det rummelige arbejdsmarked i Aalborg Kommune er der i denne undersøgelse sat fokus på Aalborg Kommunes virksomhedsservice. Denne undersøgelse tager udgangspunkt i de aalborgensiske virksomheders opfattelse og forslag til forbedringer af Aalborg Kommunes virksomhedsservice med hensyn til integration, forebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Integration handler om integration af ledige, der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Aalborg Kommune har følgende integrationsordninger tilknyttet virksomhedsservice: Jobtræning med løntilskud er en mulighed for at få støtte til at ansætte en ny medarbejder med behov for optræning eller for at afprøve en ung med henblik på f.eks. en læreplads. 1 Folketingets vedtagne forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Virksomhedsservice) (december 1999).
4 Side 3 Fleksjob eller skånejob er muligheder for at beholde eller ansætte medarbejdere, der har fået nedsat deres arbejdsevne. Arbejdsprøvning, optræning og omskolingspladser er muligheder for at hjælpe personer, der har mistet jobbet på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager, tilbage på arbejdsmarkedet. Praktik i tre måneder er en fleksibel mulighed for at afprøve arbejdsevnen inden etablering af jobtræning med løntilskud. Sideproduktion er en mulighed for at få økonomisk støtte til at skille særlige arbejdsfunktioner ud som sideproduktion. Forebyggelse handler om at undgå, at personer udstødes fra arbejdsmarkedet på grund af psykisk og fysisk nedslidning samt arbejdsskader. Aalborg Kommune tilbyder endnu ikke en struktureret service på dette område. Fastholdelse handler om at fastholde personer, der er i risiko for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Aalborg Kommunes otte distriktskontorer hjælper virksomhederne med håndtering af længerevarende sygefravær blandt medarbejderne. 1.1 Formålet med undersøgelsen Med udgangspunkt i integration, forebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet er det overordnede formål at undersøge; hvilket kendskab virksomhederne har til det rummelige arbejdsmarked og de ordninger Aalborg Kommune tilbyder i forbindelse hermed. Herunder om virksomhederne har fastlagt en politik med hensyn til integration, forebyggelse og fastholdelse hvad der skal til for at engagere virksomhederne hvordan virksomhederne oplever Aalborg Kommunes virksomhedsservice og hvilke krav og forventninger, de har til Aalborg Kommune. hvilken strategi virksomhederne anvender ved besættelse af ledige jobs (f.eks. begrundelser for at ansætte ledige på særlige vilkår) Der vil således sættes fokus på virksomhedernes opfattelse og vurdering af den hidtidige virksomhedsservice samt hvilke muligheder for samarbejde, der er på det fremtidige rummelige arbejdsmarked i Aalborg Kommune. Fremtidsmulighederne har særlig fokus i denne undersøgelse. 1.2 Undersøgelsens gennemførelse og datagrundlag Undersøgelsen har fulgt et design, der både indeholder kvalitative og kvantitative metoder. Fordelen herved er, at man opnår et generelt og validt kendskab til virksomhedernes opfattelse og vurdering af virksomhedsservicen, samtidig med at man kan gå i dybden med nogle problemstillinger i forbindelse hermed. Forberedelse og nuancering - Den kvalitative del Hovedformålet med den kvalitative fase er at afdække de problemstillinger, som medtages i det kvantitative design. De kvalitative interview er også anvendt til at nuancere de udsagn, der fremkommer af de kvantitative data.
5 Side 4 Til den kvalitative del er gennemført én fokusgruppediskussion med fire jobkonsulenter og to virksomhedskonsulenter fra Aalborg Kommune, én fokusgruppediskussion med syv sagsbehandlere (sygedagpengemedarbejdere) fra Aalborg kommune, hvoraf to var ansat på projekt arbejdsfastholdelse og otte dybdeinterview med personaleansvarlige ledere i private virksomheder Fokusgruppediskussionerne har til formål at indhente medarbejdernes erfaringer og oplevelser i samarbejdet med virksomhederne til kvalificering af spørgsmålene i den kvantitative del. Interviewene med de personaleansvarlige ledere blev gennemført med udgangspunkt i en struktureret spørgeguide. De aktuelle forhold på den enkelte arbejdsplads afgør dog vægtningen af interviewenes enkelte elementer. Alle interviewene skal forholde sig til principelle og overordnede forhold omkring virksomhedsservice, nemlig spørgsmål omkring integration, forebyggelse og fastholdelse samt samarbejdet med Aalborg Kommune. Der interviewes virksomheder, som ikke har noget samarbejde med Aalborg Kommune samt virksomheder, der enten har benyttet en af Aalborg Kommunes arbejdsmarkedspolitiske integrationsordninger eller har haft kontakt med sygedagpengemedarbejdere. De virksomheder, der er dybdeinterviewet kan ses i bilag 2 Hovedundersøgelsen - Den kvantitativ del For at få et generelt billede af virksomhedernes opfattelse af de fremtidige muligheder på det rummelige arbejdsmarked i Aalborg Kommune samt deres opfattelse af Aalborg Kommune, inddrages i undersøgelsen både virksomheder, der har haft og ikke har haft kontakt med Aalborg Kommune. Derudover giver inddragelsen af virksomheder, der har haft kontakt med Aalborg Kommune, et konkret billede af, hvordan samarbejdet med Aalborg Kommune er forløbet og hvordan samarbejdet eventuelt kan forbedres. Den kvantitative del indeholder 400 telefoniske interview med personaleansvarlige ledere i private virksomheder i Aalborg Kommune. Interviewene er gennemført i perioden 23/4-6/ Der er interview udfra tre forskellige telefonlister: interview med tilfældigt udvalgte virksomheder interview med virksomheder, der har haft kontakt med et distriktskontor interview med virksomheder, der har haft kontakt med jobkonsulenter med hensyn til henholdsvis løntilskud (46 interview), arbejdsprøvning (22 interview) og optræning (30 interview) Virksomheder, der har haft kontakt med Aalborg Kommune er overrepræsenteret i undersøgelsen. Disse virksomheder overrepræsenteres for at kunne give et validt resultat. Alle virksomhederne stilles de samme spørgsmål. Det spørgeskema, der er anvendt, kan ses i bilag 3 For uddybende kommentarer til de kvantitative baggrundsdata, se bilag 1.
6 Side 5 2 Sammenfatning og anbefalinger I rapporten er der sat fokus på kerneområderne i virksomhedsservice, nemlig integration af ledige, der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet, forebyggelse af, at medarbejdere udstødes fra arbejdsmarkedet på grund af psykisk/ fysisk nedslidning eller arbejdsskader, samt fastholdelse af medarbejdere, der er i risiko for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Virksomhederne er kommet med mange gode anbefalinger til Aalborg Kommune. I det hele taget er der på alle tre områder et potentiale at forfølge, både når det handler om organisering og formidling. Med hensyn til integrationsordningerne viser undersøgelsen følgende: 1. At der er generel tilfredshed med jobformidling:! Der aftales opfølgning i 77% af integrationsforløbene, og der bliver fulgt op på 90% af disse aftaler. Der er næsten ingen utilfredshed med opfølgningen.! De 12% af virksomhederne, der ikke mener, at have fået leveret den aftalte arbejdskraft, begrunder overvejende problemerne med, at personen ikke havde de rette personlige kvalifikationer.! Ca. halvdelen af de virksomheder, der det seneste år har fået formidlet arbejdskraft, mener, at Aalborg Kommune reagerer hurtigt og fleksibelt ved henvendelser, samt at de hurtigt kommer i kontakt med den rette person. 2. At visiteringen af ledige skal være grundig. Virksomhederne forlanger først og fremmest at! eventuelle begrænsninger hos en ledig oplyses før en aftale indgås,! de ledige er interesserede og engagerede i jobbet, og at! ledige fortrinsvis efter et indslusningsforløb kan varetage jobfunktionen. 3. At Aalborg Kommune skal fortsætte med at tage initiativet samtidig med, at der skal gøres en indsats for, at flere virksomheder selv begynder at henvende sig til jobformidlingen.! 3% af virksomhederne henvender sig blandt andet til kommunen, når et ledigt job skal besættes.! I en fjerdedel af de aftaler der indgås, er det virksomhederne selv der tager initiativet. Aalborg Kommune tager initiativet i halvdelen af tilfældene. 4. At der er et stort potentiale at forfølge med hensyn til at udbrede kendskabet til integrationsordningerne;! fordi virksomhederne gerne vil tage et socialt ansvar. Halvdelen af virksomhederne begrunder blandt andet samarbejdet med Aalborg Kommune med, at de vil tage et socialt ansvar.! fordi 78% af de virksomheder, der det seneste år ikke har antaget ledige fra Aalborg Kommune, ikke er blevet kontaktet af en jobkonsulent fra Aalborg Kommune.! fordi 17% af de virksomheder, som ikke har haft en ledig det seneste år, er interesserede i at antage en ledig henvist af Aalborg Kommune. Halvdelen af de virksomheder, der har antaget en ledig, er interesserede i at antage en ny.
7 Side 6 5. At Aalborg Kommune i arbejdet med integration opfordrer virksomhederne til at diskutere integration;! fordi over to tredjedele af samtlige virksomheder og næsten halvdelen af de virksomheder, der har integreret en ledig det seneste år, ikke har diskuteret integrationspolitik. 6. At Aalborg Kommune både skal kontakte virksomheder, som kommunen har og ikke har haft et samarbejde med:! dels gennem konkrete og uopfordrede kontakter til virksomhederne, og! dels gennem generel information om mulighederne for støttede beskæftigelsesordninger. 7. At de mindre virksomheder bør komme mere i fokus. 8. At information bør spredes under koordination, så forvirring og unødige overlap undgås det gælder både eksternt (specielt i forhold til AF) og internt. Med hensyn til forebyggelse viser undersøgelsen: 1. At Aalborg Kommune skal arbejde med at finde sin plads i den lokale forebyggelsesindsats:! Næsten tre fjerdedele af virksomhederne har diskuteret forebyggelsespolitik. Trods det har virksomhederne svært ved at se, hvilken rolle Aalborg Kommune skal spille på forebyggelsesområdet. Kun knap en femtedel er interesserede i kommunens ekspertise. Virksomhederne er tilsyneladende bekymrede for, hvad endnu en aktør på banen skal føre med sig. 2. At det specielt er de bløde forebyggelsesområder, som sundhed og psykisk arbejdsmiljø, Aalborg Kommune skal satse på.! fordi henholdsvis 78% og 63% af virksomhederne allerede arbejder med forebyggelse af fysisk nedslidning og arbejdsskader, og! fordi færre virksomheder (henholdsvis 29% og 14%) arbejder med psykisk arbejdsmiljø og sundhed. 3. At specielt mindre virksomheder ikke kender mulighederne både med hensyn til klassisk forebyggelse og de bløde forebyggelsesområder. 4. At Aalborg Kommune med fordel kan indgå et samarbejde med BST, som allerede har fat i mange af virksomhederne specielt de større. Med hensyn til arbejdsfastholdelse viser undersøgelsen: 1. At Aalborg Kommune skal gøre en indsats for at få flere virksomheder til at se potentialet i arbejdsfastholdelse;! fordi næsten tre fjerdedele af virksomhederne ikke har diskuteret fastholdelse,! fordi kun halvdelen af virksomhederne ved længerevarende sygefravær tager kontakt til medarbejderen, og
8 Side 7! fordi 44% af virksomhederne ikke mener, at Aalborg Kommune kan hjælpe med at udvikle en fastholdelsespolitik % af virksomhederne foreslår blandt andet, at Aalborg Kommune skal fremsende informationsmateriale og invitere til en virksomhedsdag. 3. At Aalborg Kommune skal arbejde med organiseringen af sygedagpengesager;! fordi virksomhederne har forskellige behov og ønsker til organiseringen. 19% af de virksomheder, som har haft kontakt med et distriktskontor, er utilfredse med organiseringen af sygedagpengesager. Flere større virksomheder er utilfredse.! Organiseringen er ikke et enten eller -spørgsmål. Samtidig med at organiseringen følger borgeren, kunne enkelte virksomheder få en fast kontaktperson i kommunen og evt. en netværksleder på tværs af kommunegrænser. Andre virksomheder ser til gengæld en fordel i at have flere kontakter. En anden mulighed er at etablere ét telefonnummer, som virksomhederne kan ringe til. 4. At Aalborg Komme skal arbejde med administrationen af sygedagpengesager;! fordi 19% af de virksomheder, som har haft kontakt med et distriktskontor, er utilfredse med distriktskontorernes håndtering af sygedagpengesager. Kritikken rettes primært mod administrationen af sygedagpengesager At Aalborg Kommune undersøger om Projekt Arbejdsfastholdelse kan være en del af løsningen. Beskrivelser af projektet og tilkendegivelser fra nogle virksomheder synes at give et positivt billede heraf. Generelt viser undersøgelsen: 1. At der er et potentiale at forfølge med hensyn til at gøre virksomhedsservice mere progressivt;! fordi en tredjedel af virksomhederne ser Aalborg Kommune, som en vidensbank med hensyn til det rummelige arbejdsmarked.! fordi de samlede henvendelser fra virksomhedsservice ligger på et niveau mellem sjældent og passende.! fordi virksomhederne selv foreslår, at Aalborg Kommune skal være mere opsøgende og oplysende. Blandt andet foreslås temadage, gå-hjemmøder, virksomhedsbesøg samt alliancer med erhvervsorganisationer og andre virksomhedsnetværk. 2. Generelt er der tilfredshed med virksomhedsservice:! Der er mest tilfredshed blandt de virksomheder, som inden for det seneste år har haft et integrationsforløb.! Der er tendens til, at de virksomheder, der har haft kontakt med et distriktskontor, er lidt mere utilfredse med virksomhedsservice end de virksomheder, som ikke har haft kontakt til et distriktskontor. 2 Virksomhederne skulle selv angive, hvorvidt de har haft kontakt til et distriktskontor. Det kan tænkes, at de virksomheder, der har haft en mindre god eller ligefrem dårlig oplevelse, bedre kan erindre, at de har haft kontakt. Endvidere kan virksomhedernes vurdering af eksempelvis distriktskontorernes håndtering af sygedagpengesager implicit indeholde en vurdering af den bagvedliggende lovgivning. Disse to faktorer skal der tages forbehold for.
9 Side 8 3 Integration af ledige Dette kapitel beskriver de private virksomheders syn på den del af virksomhedsservice, som omhandler integration af ledige, der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det første afsnit handler om virksomhedernes foretrukne fremgangsmåde ved besættelse af ledige job. Det andet afsnit beskriver, hvorfor virksomheder antager ledige fra Aalborg Kommune, mens det tredje afsnit beskriver virksomhedernes oplevelse af integrationsforløbene. Det fjerde afsnit giver et bud på, hvorfor virksomheder ikke har antaget en ledig fra Aalborg Kommune, og hvad der skal til for at antage en ledig, mens det femte afsnit afprøver nogle påstande om jobformidling. Det sjette afsnit handler om virksomhedernes integrationspolitik, mens det syvende handler om deres kendskab til mulighederne for i samarbejde med Aalborg Kommune at etablere sideproduktion. Det ottende afsnit i dette kapitel ser nærmere på virksomhedernes generelle forventninger til ledige samt deres interesse i at antage en ledig henvist af Aalborg Kommune i den nærmeste fremtid. Til sidst opsummeres resultaterne i en sammenfatning. 3.1 Virksomhedernes foretrukne fremgangsmåde ved besættelse af job Det er vidt forskelligt, hvilke fremgangsmåder virksomhederne i Aalborg anvender, når ledige job skal besættes. Som det ses i følgende tabel anvender over halvdelen af virksomhederne annoncering, mens en tredjedel ansætter via uopfordrede ansøgninger. 12 virksomheder (svarende til 3%) anvender blandt andet kommunen. Tabel Den foretrukne fremgangsmåde ved besættelse af ledige job n= 400, flersvar Antal Andel Annoncering % Uopfordrede ansøgninger % Kontakter AF % Mund til mund 93 23% Nuværende ansatte 48 12% Netværk 34 9% Egen jobbank 26 7% Internet/ hjemmesiden 26 7% Kontakter Kommunen 12 3% Fagforening 12 3% Anvender vikarbureauer 11 3% Anvender konsulentfirmaer 10 3% Headhunting 10 3% Ubesvaret/ Ved Ikke 4 1% Når man ser på, hvilke fremgangsmåder de forskellige brancher anvender, kan man med statistisk sikkerhed sige noget om, hvor mange der anvender annoncering og uopfordrede ansøgninger. Hotel- og restaurationsbranchen adskiller sig ved, at 5 ud af 21 virksomheder (24%) blandt andet rekrutterer gennem annoncering, mens 13 (62%) blandt andet rekrutterer gennem uopfordrede ansøgninger. 33% af virksomhederne rekrutterer personale gennem uopfordrede ansøgninger. Det kan Aalborg Kommunes ledige gennem aktiv jobformidling blive en del af.
10 Side Hvorfor antage en ledig fra Aalborg Kommune? 154 (39%) virksomheder af de 400 deltagende virksomheder i undersøgelsen har inden for det seneste år fået henvist en person af Aalborg Kommune. Disse er blevet spurgt om, hvorfor de indgår et samarbejde med kommunen. Tabel Hvorfor indgår virksomhederne samarbejde med Aalborg Kommune? n= 154, flersvar Antal Andel Virksomheden ville tage et socialt ansvar / hjælpe samfundet / hjælpe den enkelte 44 29% Kommunen kontaktede virksomheden 34 22% En kombination af økonomi / behov og hjælpsomhed/ socialt ansvar 32 21% Virksomheden manglede denne type arbejdskraft / behov for ekstra arbejdskraft 27 18% Det var billig arbejdskraft for virksomheden 24 16% Personen henvendte sig selv 18 12% Virksomheden havde tidligere erfaring med personer formidlet af Aalborg Kommune 10 6% God arbejdskraft 7 5% Virksomheden havde tidligere erfaring med løntilskud 6 4% Indgået aftale - kontrakt med kommunen / kommunen er kunde 4 3% Nemt, hurtigt, ikke bindende 4 3% Tidligere - nuværende medarbejdere 3 2% Som det kan ses i ovenstående tabel angiver 44 svarende til 29% af de 154 virksomheder, at en af årsagerne til, at de har ansat en ledig formidlet af Aalborg Kommune, er at virksomheden ville tage et socialt ansvar. 32 (22%) virksomheder begrunder blandt andet samarbejdet med, at det er en kombination af økonomi og socialt ansvar. Tilsammen begrunder 76 virksomheder (svarende til 50%) således samarbejdet med, at de vil tage del i det sociale ansvar. 3 Hvis man endvidere tæller de to kategorier billig arbejdskraft og kombination af økonomi og socialt ansvar sammen, ser man, at 36% blandt andet angiver en økonomisk begrundelse. Samtidig siger 18% af virksomhederne, at de manglede denne type arbejdskraft. Halvdelen af virksomhederne begrunder blandt andet samarbejdet med Aalborg Kommune med, at de vil tage et socialt ansvar. Over en tredjedel angiver blandt andet økonomi som begrundelse. En af de personligt interviewede virksomheder anvender integration af ledige som en del af kvalitetsarbejdet: Vi er med i en europæisk kvalitetskonkurrence. Og deri er der bl.a. et område, der hedder impact on society ; hvilken påvirkning vores virksomhed har på det lokalsamfund, vi er i. Der var vi lidt svage på det her med; hvad gør vi for at hjælpe med sådan nogle samfundsmæssige problemer her og det var det, der satte os i gang. Det er sådan set udgangspunktet for det [integration]... Den anden ting er, at vi kan få god arbejdskraft til en god pris + at vi kan få input udefra. Den måde vi ellers får personale på, er at vi søger internt. 3 Selv om virksomhederne havde flere svarmuligheder, kan de to kategorier tælles sammen, da ingen af virksomhederne er repræsenteret i begge kategorier.
11 Side 10 Netop ny inspiration, nye input udefra er også et af argumenterne: Det giver os noget, at vi får én udefra og jeg synes også, at det giver noget mentalt til de medarbejdere, der er her, at de er med til at gøre sådan noget, der er med til at løse en opgave. Det vil vi gerne fortsætte med. Der er således mange gode grunde til at integrere ledige. Det sociale ansvar er vigtigt at forfølge, men der skal også være økonomisk rentabilitet. Samtidig kan virksomhederne se, at der i fremtiden kan blive mangel på arbejdskraft, hvilket gør integration endnu mere attraktivt. Nogle virksomheder har fået øjnene op for, at ledige fra andre faggrupper kan give virksomhederne og deres medarbejdere nye inputs. At socialt ansvar tilmed er indarbejdet i forskellige kvalitetspriser, gør ikke attraktiviteten mindre. Det gør ledige til en god salgsvare. 3.3 Integrationsforløb De 154 virksomheder i undersøgelsen, som inden for det seneste år har haft et samarbejde med Aalborg Kommune, er også blevet spurgt til selve integrationsforløbet. Det, der konkret er blevet undersøgt, er, hvem der tog initiativet, om der er leveret den aftalte arbejdskraft, om der har været problemer med aftalen, og om der har været en opfølgning fra kommunens side. Som det kan ses i følgende figur, så er det Aalborg Kommune, der ifølge virksomhederne i halvdelen (51%) af tilfældene har taget initiativet til samarbejdet, mens virksomhederne i en fjerdedel (26%) af tilfældene selv har taget initiativet. 16% angiver at have taget initiativet i samarbejde med Aalborg Kommune. Figur Hvem tog initiativet til samarbejdet n= 154 I samarbejde 16% Ved ikke 7% Virksomheden 26% Aalborg Kommune 51% Som det fremgår af tabellen på næste side, har to tredjedele (64%) af de 154 virksomheder fået leveret den arbejdskraft, de mener, at have aftalt med Aalborg Kommune. Blandt de 19 virksomheder med fastansatte er det knap halvdelen, som angiver, at det i høj eller meget høj grad var tilfældet. 12% af samtlige virksomheder mener i ringe eller meget ringe grad, at de har fået den aftalte arbejdskraft. Blandt de 30 virksomheder med 1-4 fastansatte er det 23%, som kun i ringe eller meget ringe grad mener, at de har fået den aftalte arbejdskraft. Som vi vil komme ind på senere, er der forskel på, hvad virksomhederne forventer af de ledige.
12 Side 11 Tabel I hvilken grad får virksomhederne formidlet den aftalte arbejdskraft? n= 30, 22, 22, 34, 19, 26, 154 Antal fastansatte medarbejdere Alle virksomheder I ringe og meget ringe grad 23% 5% 14% 15% 11% 4% 12% Hverken ringe eller høj grad 13% 27% 18% 12% 37% 27% 21% I høj eller meget høj grad 63% 64% 68% 71% 47% 65% 64% Ved ikke 0% 5% 0% 3% 5% 4% 3% Som det kan ses i nedenstående figur angiver næsten tre fjerdedele (74%) af de 154 virksomheder, at der ikke har været problemer med de aftaler, der er indgået med Aalborg Kommune. En fjerdedel angiver, at der har været problemer. Figur Har der været problemer med aftalen? n= 154 Ja 25% Ved ikke 1% Nej 74% Blandt de 39 virksomheder, som angiver, at der har været problemer med aftalerne, mener 13 (svarende til 33%) at de i ringe eller meget ringe grad har fået leveret den arbejdskraft, der var aftalt med Aalborg Kommune. Tilsvarende mener 80 (71%) af 113 de virksomheder, der angiver, at der ikke har været problemer med aftalerne, at de i høj eller meget høj grad har fået leveret den arbejdskraft, der var aftalt. Således er der en sammenhæng mellem disse to udsagn. De 39 virksomheder, der angiver, at der har været problemer med de aftaler, virksomhederne har indgået med Aalborg Kommune, har uddybet årsagen hertil. Som det kan ses, nævner de fleste virksomheder problemer med den ledige: Personen udeblev fra arbejde (16 virksomheder) For meget fravær / sygdom (12) Personen havde ikke engagement / interesse (8) Personen passede ikke ind i funktionen (7) Kommunens service / opfølgning (4) Personen krævede for mange ressourcer / for meget opmærksomhed (3) Personen kunne ikke holde til det (2) Personen sagde op (2) Samarbejdsproblemer (1) For stor administrativ byrde (1) Fortolkning af reglerne for støtteordninger / i den sociale lovgivning (1) Holdningen hos lønmodtagerorganisationer (1) Utilfredshed med politikken bag ordningen (1)
13 Side 12 Disse 39 virksomheder er yderligere blevet spurgt, om Aalborg Kommune har været i stand til at afhjælpe eller løse nogle af disse problemer. 14 (36%) virksomheder har svaret ja, og 21 (54%) virksomheder har svaret nej. Disse 21 virksomheder er endvidere blevet spurgt om, hvorfor Aalborg Kommune ikke har været i stand afhjælpe problemet. Som det ses, er der flere virksomheder, der nævner, at det er den ledige og ikke kommunen, der var problemet: Det var ikke kommunen, men personen der var problemet (8 virksomheder) Det var svært at komme i kontakt med kommunens kontaktperson (2) Kommunen passiv - ingen opfølgning (2) Kommunen mente, at det var virksomheden, der havde problemet (1) Aftalen levede ikke op til forventningerne (1) Virksomheden har ikke talt med kommunen (1) Sagsbehandleren håndterede sagen forkert (1) Ved ikke/ubesvaret (6) De 154 private virksomheder, som inden for det seneste år har fået formidlet en ledig fra Aalborg Kommune, er blevet spurgt, om det bliver aftalt, at der skal foretages en opfølgning på aftalen efter et stykke tid. Som det ses af følgende figur er der med 77% af disse virksomheder aftalt opfølgning. Figur Er der aftalt opfølgning/ evaluering? n= 154 Ved ikke 6% Nej 17% Ja 77% De 154 virksomheder er endvidere blevet spurgt, om der er blevet foretaget en opfølgning. Følgende figur viser, at der i 71% af tilfældene er blevet foretaget opfølgning. Man kan dog endnu ikke sige noget om de 5% af virksomhederne, hvor den ledige netop er begyndt.
14 Side 13 Figur Blev der foretaget opfølgning? n= 154 Nej, da personen netop er begyndt 5% Nej 19% Ved ikke 5% Ja 71% I de tilfælde, hvor der blev aftalt opfølgning, blev der i 90% af tilfældene efterfølgende foretaget opfølgning. Således lever Aalborg Kommune ifølge virksomhederne ikke op til 10% af aftalerne om opfølgning. I de tilfælde, hvor der ikke blev aftalt opfølgning, blev der alligevel foretaget opfølgning i 25% af tilfældene. Tabel Blev der som aftalt foretaget opfølgning? Opfølgning blev ikke Opfølgning blev Total foretaget foretaget Opfølgning blev ikke aftalt (n=24) 75% 25% 100% Opfølgning blev aftalt (n=112) 10% 90% 100% De 109 virksomheder, hvor der blev foretaget opfølgning, er blevet spurgt om, hvordan opfølgningen har fundet sted. I 43% af tilfældene har kommunens medarbejder henvendt sig personligt. I 23% af tilfældene har kommunens medarbejder henvendt sig telefonisk og i 30% af tilfældene har kommunens medarbejder henvendt sig både telefonisk og personligt. Disse virksomheder er endvidere blevet spurgt om, hvordan opfølgningen har været. Som det ses af følgende figur, mener tilsammen 81% af virksomhederne, at opfølgningen har været tilfredsstillende. Kun 2% er utilfredse og slet ingen virksomheder er meget utilfredse. 81% af virksomhederne er tilfredse med opfølgningen på et integrationsforløb
15 Side 14 Figur Hvordan har opfølgningen været? n=109 Meget tilfredsstillende 18% Ved ikke 6% Utilfredsstillende 2% Hverken eller 11% Den hyppigste årsag er, at virksomhederne ikke har haft brug for nye medarbejdere, jf. nedenstående tabel. 39 virksomheder (16%) kender ikke muligheden, mens 30 virksomheder (12%) mener, at de ledige ikke har de rette kvalifikationer. Der er således en opgave for Aalborg Kommune, at informere disse virksomheder mere om integrationsmulighederne. Tilfredsstillende 63% De to virksomheder, der er utilfredse, har haft mulighed for at forklare hvorfor: 1. Tilfreds med den ene - der var personlig afslutning og opfølgning. Den anden: Kommunen ringede kun - ingen opfølgning. 2. Kommunen har glemt at ringe tilbage, og har skiftet medarbejder undervejs. 3.4 Hvorfor ikke samarbejde og hvad skal der til? 245 af de 400 adspurgte virksomheder - svarende til 61% - har inden for det seneste år ikke fået leveret en person af Aalborg Kommune. De er blevet spurgt om, hvorfor de ikke har fået leveret en person og hvad der skal til for, at de vil modtage en ledig formidlet af Aalborg Kommune. Tabel Hvorfor ikke integrere ledige på virksomheden? n= 245, flersvar Antal Andel Har ikke haft brug for nye medarbejdere / der er ikke plads % Kender ikke muligheden 39 16% De ledige har ikke de rette kvalifikationer / stiller høje krav 30 12% Vi har dårlige erfaringer 14 6% Det er kun til besvær / det er for dyrt / har ikke tid 12 5% Ikke relevant i pågældende virksomhed 7 3% Har nok ansøgere 6 2% De ledige er ikke engageret / har ikke interesse / er for svage 5 2% Åben overfor ideen 5 2% Ved ikke 27 11%
16 Side 15 Der kan spores negative holdninger hos nogle virksomheder, hvilket enten kan skyldes fordomme eller dårlige erfaringer. 15 (6%) af de 245 virksomheder har dårlige erfaringer. En virksomhed udtaler følgende: Det kan de ikke. Det har de ikke. For de rigtige personer, de er ude på arbejdsmarkedet. Man har lidt indtryk af, at dem kommunen formidler, de er på vej ud i grøften. Så man er altid påpasselig med hvem man tager ind Jeg kan også godt se, at samfundet skal hjælpe med at få de der halvtabere i gang. Det er vi også enige om. Men da de i forvejen ligger alle mulige byrder på mig, så skal de ikke forvente, at vi stiller os op i kø for at få en af de der tabere. De negative holdninger kan skyldes, at man ikke rigtig kender ordningernes muligheder. Som nævnt kender 39 virksomheder ikke mulighederne, og det kan hænge sammen med, at 37 af dem ikke er blevet kontaktet af en jobkonsulent inden for det seneste år. I alt 36 virksomheder svarende til 15% af de 246 virksomheder, som ikke har antaget en ledig det seneste år, er blevet kontaktet af en jobkonsulent fra Aalborg Kommune. 78% af de virksomheder, der ikke har antaget ledige fra Aalborg Kommune, er det seneste år ikke blevet kontaktet af en jobkonsulent fra Aalborg Kommune I det hele taget er der et potentiale at forfølge, da 78% af de virksomheder, som ikke har fået en henvist en ledig, ikke er blevet kontaktet af en jobkonsulent inden for det seneste år. Ses der på størrelsen af virksomhederne viser det sig, at 86% af de 115 virksomheder med 1-9 ansatte ikke er blevet kontaktet, mens halvdelen af de 22 virksomheder med over 100 ansatte er blevet kontaktet, jf. følgende figur. En mindre virksomhed udtaler også, at der er et stort potentiale blandt små virksomheder, da de har et andet og mere familiært forhold til medarbejderne, og det kan således være nemmere at integrere ledige på arbejdspladsen. Figur Virksomheder efter størrelse, som ikke har antaget en ledig og ikke er blevet kontaktet n= 64, 51, 39, 48, 21, 22, % 80% 86% 86% 79% 77% 67% 78% 60% 50% 40% 20% 0% Alle virksomh. Når 61% af de adspurgte virksomheder i Aalborg Kommune ikke har fået henvist en ledig fra Aalborg Kommune inden for det seneste år, så er vigtigt at vide, hvad der skal til for, at de vil ansætte en ledig henvist fra Aalborg Kommune. Som det fremgår af føl-
17 Side 16 gende tabel angiver næsten halvdelen af de 246 virksomheder (48%) blandt andet, at den ledige skal have de rette kvalifikationer, mens 37 virksomheder (15%) angiver, at den ledige skal have et engagement. 19 virksomheder har både angivet, at de skal have engagement og de rette kvalifikationer. De kvalitative interview indikerer, at den ledige først og fremmest skal have engagement og interesse. At den ledige kommer fra en anden faglig kultur kan vendes til en styrke, fordi den ledige dermed kan tilføre virksomheden noget nyt. Uden interesse, vil den ledige have vanskeligt ved at blive i virksomheden. Nogle job vil udover interesse kræve den rette fysik. Tabel Hvad skal der til for at modtage en ledig? n= 246, flersvar Antal Andel At personen har de rette kvalifikationer % Virksomheden skal have mere overskud - ressourcer 42 17% At personen har engagement/ har interesse for arbejdet 37 15% Mere information 32 13% Mere synlighed 14 6% Har ikke behov for den type arbejdskraft 13 5% Ikke relevant / ikke interesseret 12 5% Bedre tilskudsmuligheder 10 4% Mere støtte til oplæring af vedkommende 10 4% Bedre muligheder for selv at udvælge 7 3% Hjælp til oplæring 3 1% Ved ikke/ ubesvaret 33 13% Som det også fremgår af ovenstående tabel, angiver 13% af virksomhederne, at de ønsker mere information og 6% angiver, at kommunen skal være mere synlig. Dette uddybes nærmere i kapitel Jobformidlingens omdømme De 154 virksomheder, der inden for det seneste år har fået formidlet en person af Aalborg Kommune, er blevet spurgt om deres vurdering af to påstande. 4 Den første påstand er, at Aalborg Kommune reagerer hurtigt og fleksibelt ved henvendelser vedrørende jobformidling. Af nedenstående figur ses, at over halvdelen (svarende til 52%) af de virksomheder, som har fået formidlet arbejdskraft, i høj eller meget høj grad mener, at Aalborg Kommune reagerer hurtigt og fleksibelt ved henvendelser vedrørende jobformidling. 21% har svaret ved ikke og 18% har svaret hverken eller. Blot 9% har svaret, at Aalborg Kommune i ringe eller meget ringe grad reagerer hurtigt og fleksibelt på deres henvendelser. 4 De 36 virksomheder, der ikke har fået henvist en ledig, men som er blevet kontaktet af en jobkonsulent fra Aalborg Kommune inden for det seneste år, er også blevet spurgt. Imidlertid er deres svar ikke medtaget i denne undersøgelse, da omkring tre fjerdedele har svaret ved ikke eller hverken eller på disse spørgsmål. Det viser, at deres vurderingsgrundlag ikke er tilstrækkeligt til at kunne udtale sig.
18 Side 17 Figur Reagerer Aalborg Kommune hurtigt og fleksibelt ved henvendelser? n= 154 Ved ikke 21% Meget ringe 4% Ringe 5% Meget høj grad 21% Hverken eller 18% Høj grad 31% En anden påstand, der er blevet testet, er følgende: Ved mine henvendelser til Aalborg Kommune vedrørende jobformidling kommer jeg hurtigt i kontakt med den rette person. Jf. følgende figur, mener 47% af de virksomheder, som har fået formidlet arbejdskraft, i høj eller meget høj grad, at de i forbindelse med deres henvendelser til Aalborg Kommune vedrørende jobformidling kommer hurtigt i kontakt med den rette person. Figur Kommer virksomhederne hurtigt i kontakt med den rette person? n= 154 Ved ikke 27% Meget ringe 4% Ringe 8% Hverken eller 14% Meget høj grad 19% Høj grad 28%
19 Side Har virksomhederne en integrationspolitik? Samtlige virksomheder er blevet spurgt, om de har diskuteret, hvordan virksomheden integrerer personer, der normalt har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og om hvordan politikken på dette område i så fald er formuleret. Som det fremgår af nedenstående figur har 68% af samtlige virksomheder ikke diskuteret hvordan virksomheden integrerer personer, der normalt har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. 68% af samtlige virksomheder og 46% af de virksomheder, der har integreret en ledig det seneste år, har ikke diskuteret integrationspolitik Hvis man ser på de virksomheder, der det seneste år ikke har fået henvist en ledig fra Aalborg Kommune, er der blot 19%, som har diskuteret integrationspolitik, mens næsten halvdelen (46%) af de virksomheder, som det seneste år har fået henvist en ledig fra Aalborg Kommune, har diskuteret integrationspolitik. Selv om tallet er højere for disse virksomheder, kunne man forvente, at flere virksomheder, der integrerer ledige har drøftet, hvordan man integrerer ledige, der har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Således ligger der en opgave for Aalborg Kommune i at tilskynde virksomhederne til at diskutere integration, specielt når de antager en ledig. 35% af de virksomheder, som har integreret en ledig, har inddraget medarbejderne i diskussionen, mens blot 9% af de virksomheder, som det seneste år ikke har integreret ledige fra Aalborg Kommune, har diskuteret integration med medarbejderne. Gennemsnittet er 19% for samtlige virksomheder. Figur Har virksomhederne diskuteret, hvordan ledige integreres? n= 245, 154, % 80% 60% 40% 20% 0% 81% 68% 46% 31% 19% 9% 13% 16% 2% 7% 1% 4% 1% 3% 1% Har ikke fået formidlet arbejdskraft Har fået formidlet arbejdskraft Alle virksomheder Ja, i ledelsen Ja, blandt medarbejderne Ja, i ledelsen/ blandt medarbejderne Nej Ved ikke Jo flere medarbejdere virksomhederne har, jo større sandsynlighed er der for, at der har foregået en diskussion om integrationspolitik. Således har kun 17% af de 94 virksomheder, der har 1-4 ansatte diskuteret integrationspolitik mod næsten halvdelen (48%) af de 48 virksomheder, der har over 100 ansatte. Således er der igen noget, der taler for at få fat i de mindre virksomheder.
20 Side 19 De 125 virksomheder, der har diskuteret integrationspolitik, er blevet spurgt om, hvordan den er formuleret. Som det ses i nedenstående tabel, er der tendens til, at jo flere ansatte en virksomhed har, jo flere har integrationspolitikken skriftligt formuleret som en del af personalepolitikken. Således har 5-6% af de 56 virksomheder, der har 1-19 ansatte mod 22% af de 23 virksomheder, der har over 100 ansatte, formuleret det som en skriftlig personalepolitik. Ingen af virksomhederne med 1-19 ansatte har en integrationspolitik, der er skriftligt formuleret som en selvstændig politik. Tabel Hvordan er integrationspolitikken formuleret? n= 16, 21, 19, 29, 17, 23, Alle virksomheder Er det skriftligt formuleret som 6% 5% 5% 10% 18% 22% 11% en del af personalepolitik Er det skriftligt formuleret som 0% 0% 0% 10% 18% 9% 6% en selvstændig politik Er det mundtligt som en del af 31% 76% 53% 45% 53% 48% 51% personalepolitikken Er det mundtligt som en selvstændig 63% 19% 42% 31% 6% 17% 29% politik Ved ikke 0% 0% 0% 3% 6% 4% 2% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 3.7 Sideproduktion Kender virksomhederne muligheden for i samarbejde med Aalborg Kommune at skille særlige arbejdsfunktioner ud som sideproduktion? Som det ses på følgende figur, har 5% etableret sideproduktion, 4% har overvejet det og 29% har hørt om det. 61% af virksomhederne har ikke hørt om sideproduktion. Figur Kendskab til sideproduktion n= 400 Har etableret sideproduktion 5% Har overvejet det 4% Har ikke hørt om det 61% Ved ikke 1% Har hørt om det 29% De 379 virksomheder der ikke har etableret sideproduktion er blevet spurgt om, hvad der skal til for, at de kunne overveje at etablere sideproduktion, jf. nedenstående tabel. 167 (svarende til 44%) mener, at de ikke har brug for sideproduktion. 20% foreslår blandt andet mere information og 10% økonomisk støtte. 82 virksomheder (svarende til 22%) ved ikke, hvad der skal til for at overveje sideproduktion.
21 Side 20 Tabel Hvad skal der til for, at virksomhederne etablerer sideproduktion? n= 379 Antal Andel Har ikke brug for det / er ikke interesseret % Mere information 74 20% Økonomisk støtte 37 10% Rette person engagement 16 4% Bedre økonomi - ressourcer 15 4% Konsulenthjælp 13 3% Behovet skal være der 11 3% Åbne overfor ideen 8 2% Det skal kunne betale sig 6 2% Kun midlertidigt 2 - Dårlige erfaringer 2 - Ved ikke / ubesvaret 82 22% Da kendskabet til mulighederne for sideproduktion ikke er så udbredt, og da en del virksomheder ønsker mere information og er åbne over for idéen, er der således et potentiale at forfølge. 3.8 Forventninger til og interesse i ledige henvist fra Aalborg Kommune Samtlige virksomheder er blevet spurgt om, hvilke forventninger de har til ledige formidlet af Aalborg Kommune, samt hvilken interesse de inden for det næste år vil have for at indgå en aftale med Aalborg Kommune vedrørende jobformidling. Flertallet af virksomhederne (60%) forventer, at ledige henvist fra Aalborg Kommune efter et indslusningsforløb kan varetage jobfunktionen. 11% mener, at de umiddelbart skal kunne varetage jobfunktionen, mens 19% betragter hele perioden som et opkvalificeringsforløb. Tabel Forventninger til ledige henvist fra Aalborg Kommune n =400 Antal Andel Forventer, at personerne umiddelbart kan varetage jobfunktionen 44 11% Forventer, at personerne efter et indslusningsforløb kan varetage jobfunktionen % Forventer ikke, at personerne vil kunne varetage jobfunktionen fuldt ud. Betragter hele 76 19% perioden som et opkvalificeringsforløb. Andet 6 2% Ved ikke 35 9% Ifølge dybdeinterviewene er virksomhederne godt klar over, at de ikke altid kan få en ledig med en optimal profil, men de vil på den anden side hellere vente til den rette person er der: Det er jo et gode, vi får tilbudt. Hvis det så ikke er til rådighed lige, når vi har brug får det - det vil jeg ikke laste nogen for Der er jo også mange alternative muligheder Jeg vil hellere have, at de er sikre på, at det er den rette person, de sender ud, fremfor de siger: Nu ringer de, nu tager vi den person derover, han er måske ikke lige den
22 Side 21 bedste, nu prøver vi. Så vil jeg hellere have, at man siger nej. Så det vil ikke være noget problem for os. Som det kan ses på nedenstående figur, har knap en tredjedel (30%) af samtlige virksomheder inden for det næste år stor eller meget stor interessere i at indgå en aftale med Aalborg Kommune vedrørende integration af ledige, mens 40% har ringe eller meget ringe interesse, eller slet ikke er interesseret. Figur Virksomhedernes interesse i at antage ledige henvist fra Aalborg Kommune det kommende år n= 245, 154, % 40% 20% 0% 54% 51% 40% 26% 25% 30% 26% 17% 18% Har ikke fået formidlet arbejdskraft 3% 5% 4% Har fået formidlet arbejdskraft Alle virksomheder Slet ikke/ Ringe eller meget ringe interesse Hverken stor eller ringe interesse Stor eller meget stor interesse Ved ikke Hvis man ser nærmere på de virksomheder, som det seneste år henholdsvis har og ikke har haft en ledig fra Aalborg Kommune, er der en væsentlig forskel: Halvdelen (51%) af de virksomheder som det seneste år har haft en ledig fra Aalborg Kommune, mod 17% af de virksomheder som ikke har haft en ledig, har inden for det næste år stor eller meget stor interesse i at integrere en ledig fra Aalborg Kommune. Andelen af virksomheder der har svaret hverken stor eller ringe interesse eller ved ikke er omtrent lige store. Således kan det konkluderes, at forholdsvis flere af de virksomheder, der har prøvet at have en ledig henvist af Aalborg Kommune, har mod på at prøve igen og det er derfor vigtigt at følge op på disse virksomheder igen, når nye ledige skal integreres. Det skal dog foregå koordineret, således at de samme virksomheder ikke kontaktes af forskellige konsulenter uvidende om hinandens forskellige tilbud. Halvdelen af de virksomheder, der har antaget en ledig henvist af Aalborg Kommune, er interesseret i at antage en ny. Kun 17% af de virksomheder, som ikke har haft en ledig det seneste år, er interesseret. Som det ses på næste sides figur, er der tendens til, at de større virksomheder har større interesse end de mindre. Man skal dog være opmærksom på, at gruppen af små virksomheder er større end gruppen af større virksomheder, og der er derfor stadig mange små virksomheder, der er interesseret. Mulige forklaringer på, at der er en mindre andel af små virksomheder, der er interesseret, kan dels være, at små virksomheder er mere sårbare f.eks. i forhold til dårlige oplevelser, og dels at Aalborg Kommune og andre
23 Side 22 aktører ikke i så høj grad er nået ud til de små virksomheder med budskabet om det rummelige arbejdsmarked. Derfor er der måske et potentiale at forfølge, med hensyn til en holdningsbearbejdning blandt de mindre virksomheder. Tabel Virksomhedernes interesse efter størrelse n= 94, 73, 61, 82, 40, Slet ikke/ Ringe eller meget 49% 33% 44% 43% 38% 29% ringe interesse Hverken stor eller ringe interesse 27% 41% 35% 17% 23% 38% Stor eller meget stor interesse 25% 26% 21% 40% 40% 34% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% Det er primært virksomheder (52% af 125 virksomheder), som har diskuteret integrationspolitik, der har stor eller meget stor interesse i at antage en ledig fra Aalborg Kommune mod 20% af de 270 virksomheder, som ikke har diskuteret integrationspolitik. Derfor kan det være en idé først at starte en diskussion med disse virksomheder omkring det rummelige arbejdsmarked og derpå tilbyde integrationsordninger. Det er ikke statistisk muligt at se på grupperingerne inden for brancher. 3.9 Sammenfatning og afsluttende bemærkninger Virksomhederne rekrutterer primært deres personale gennem annoncering, uopfordrede ansøgninger og AF. Kun 3% kontakter kommunen. Det er oftest Aalborg Kommune, der tager initiativet, når der indgås et samarbejde med virksomhederne. Halvdelen af virksomhederne begrunder blandt andet samarbejdet med, at de vil tage et socialt ansvar. Over en tredjedel angiver økonomi som begrundelse. Halvdelen af de virksomheder, som ikke har integreret en ledig det seneste år, angiver, at de ikke har haft brug for arbejdskraft, og 16% kender ikke muligheden herfor. Over tre fjerdedele af de virksomheder, der ikke har antaget en ledig, er ikke blevet kontaktet af en jobkonsulent det seneste år. Det vigtigste krav, virksomhederne stiller til samarbejdet, er, at de ledige har de rette kvalifikationer, samt engagement i og interesse for arbejdet. Flertallet (60%) af virksomhederne forventer, at ledige efter et indslusningsforløb kan varetage jobfunktionen. 12% af virksomhederne mener ikke, at de har fået henvist den aftalte arbejdskraft. Den overvejende begrundelse er, at den ledige ikke havde de rette kvalifikationer, så som stabilitet og engagement. Aalborg Kommune kunne således ikke løse problemet for virksomheden. Der aftales opfølgning i 77% af tilfældene og der bliver fulgt op på 90% af disse aftaler. Der er ingen utilfredshed med opfølgningen. 61% har ikke hørt om at etablere sideproduktion i samarbejde med Aalborg Kommune, og næsten halvdelen mener, at de ikke har brug for ordningen. Det manglende kendskab til ordningen, og de resterende virksomheders åbenhed heroverfor, gør at Aalborg Kommune bør forfølge denne mulighed
24 Side 23 Jobformidlingens omdømme er godt. Ca. halvdelen af de virksomheder, der det seneste år har fået henvist arbejdskraft, mener, at Aalborg Kommune reagere hurtigt og fleksibelt ved henvendelser, samt at de hurtigt kommer i kontakt med den rette person. Henholdsvis 12 og 9% mener det kun i ringe eller meget ringe grad Halvdelen af de virksomheder, der har antaget en ledig henvist af Aalborg Kommune, er interesseret i at antage en ny. Kun 17% af de virksomheder, som ikke har haft en ledig det seneste år, er interesseret. Over to tredjedele af samtlige og næsten halvdelen af de virksomheder, der har integreret en ledig det seneste år, har ikke diskuteret integrationspolitik. Der er et potentiale at forfølge dels med hensyn til konkrete og uopfordrede kontakter til virksomhederne og dels gennem generel information om mulighederne for støttede beskæftigelsesordninger. Informationen bør spredes under koordination, så forvirring og unødige overlap undgås det gælder både eksternt (specielt i forhold til AF) og internt. Både de virksomheder, som Aalborg Kommune allerede samarbejder med og de virksomheder, som der ikke har været kontakt til, er potentielle aftagere af ledige. De mindre virksomheder bør komme mere i fokus. Visiteringen af ledige skal være grundig og det er vigtigt at virksomhederne informeres om både begrænsninger og muligheder i de konkrete visiteringer og generelt i ordningerne. Virksomhederne antager gerne ledige, som har særlige behov, hvis virksomhederne er bekendt med begrænsningerne på forhånd, og hvis den ledige har personlig interesse og engagement.
Sammenfatning. Virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder
Sammenfatning Virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder Udarbejdet for Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted
Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereVirksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen
Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereVirksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket
Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret
Læs mereLedernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik
Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereVirksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig
Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet
Læs mereNye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?
Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mere1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+
Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Faxe Kommune 22. oktober 203 Jeg har valgt at fokusere på krydsreferencerne ifht. antallet af ansatte i virksomheden og branche, da jeg mener disse giver
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mereVirksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereJobserviceaftale Én virksomhed én indgang
Jobserviceaftale Én virksomhed én indgang Jobserviceaftale mellem Virksomhed [Virksomhedsnavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson] og Tovholderjobcenter [Jobcenternavn] [Navn og kontaktdata på kontaktperson]
Læs mereJOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE
1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser. Denne jobserviceaftale
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K
Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov
Læs mereRekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10
Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger
Læs mereenige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig
5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og
Læs mereVirksomhedsnavn Totalrapport
Virksomhedsnavn Totalrapport Antal besvarelser: 124 Denne rapport indeholder besvarelser for 124 respondenter og undersøgelsen har en svarprocent på 0%. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 04-09-2014-10-10-2014.
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereServicetjek på virksomhedsbesøg gennemført af jobkonsulenter fra Jobafklaring Uge 35-37, 2016
Servicetjek på virksomhedsbesøg gennemført af jobkonsulenter fra Jobafklaring Uge 35-37, 2016 Oktober 2016 Side 1 af 7 1. Indledning Jobcenter Esbjerg ønsker til stadighed, at levere den bedst mulige service
Læs mereTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE
TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE Jobcentrenes tilfredshed med ITværktøjer fra STAR Undersøgelsen er i 215 gennemført i perioden 9. oktober til 6. november. Der har deltaget 825 medarbejdere fordelt på alle landets
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereVIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER
VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs merePraktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011
[Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade
Læs mereElektroniske netværk og online communities
Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk
Læs mereBettina Carlsen April 2011
Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mere30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk
30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og
Læs mereMål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats
NOTAT 17. juli 2013 Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats J.nr. 2013-0005802 2. og 4. kt./kba, Rgr Beskæftigelsesministeren
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereVirksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013.
Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Randers Social- og Sundhedsskole. Denne VTU er foretaget i november 2013 blandt praktikvejledere på praktiksteder, der har socialog sundhedshjælperelever
Læs mereNotat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet
Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse
BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Slagelse AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereNotat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?
Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det
Læs mereOpholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter
Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER
Læs mereFØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens
Læs mereat Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.
Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at
Læs mereJanuar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob
Januar 18 Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER...
Læs mereOdense Kommune, Job- og bistandsafdelingen. Rummelige arbejdspladser i samspillet mellem private leverandører og Odense Kommune
Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Odense Kommune, Job- og bistandsafdelingen Rummelige arbejdspladser i samspillet mellem private leverandører og Odense Kommune København den 12. februar 2004 Indholdsfortegnelse
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling
Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereFra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær
Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær Professionelle arbejdsmiljøer Vi tager ansvar Gensidig respekt Omsorg for hinanden 1 Fra fravær til nærvær Personalepolitiske
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereSagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet
Notat Sagsnr.: 2013/0006166 Dato: 20. april 2014 Titel: Virksomhedskonsulenternes arbejde Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet I Jobcenter
Læs mereBilag 1 Evalueringens resultater
Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2004
Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet
Læs mereSamarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer
Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om
Læs mereBorgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport
Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 I undersøgelsen har borgerne fået en række udvalgte
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereCSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?
CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning
Læs mereJobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre
15 Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets brugere Jobcenter Hvidovre Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. TVÆRGÅENDE KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING... 3 3. BRUGERTILFREDSHEDEN BLANDT DE JOBPARATE...
Læs mereAnsøgning om støtte. til projekt:
Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:
Læs mereDIN DIREKTE LINJE TIL NYE MEDARBEJDERE JOBSERVICEAFTALE JOBSERVICEAFTALE.
JOBSERVICEAFTALE 1 JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE Jobservice Danmark giver jeres virksomhed én indgang til en effektiv og smidig service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser.
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereDanmark har brug for kvalificeret arbejdskraft
Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft 2 Danmark har behov for en dygtig arbejdsstyrke med høje kvalifikationer og kompetencer på et foranderligt arbejdsmarked. Derfor skal mennesker i job vedvarende
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereNotat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.
Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen
Læs mereHjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012
Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?
ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereForskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2
Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed
Læs mereDE FYNSKE KOMMUNERS FÆLLES FOKUSOMRÅDER
FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 1 INDLEDNING Fyn har potentiale til mere. Beskæftigelsen er stigende i Danmark, men udviklingen på Fyn er ikke så positiv som i resten af landet. De fynske
Læs merePartnerskabsaftaler giver tættere samarbejde
Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter
Læs mereMedarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland
Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske
Læs mereFra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær
Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereAnalyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé
Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereJobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger
Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar
Læs mereJobcentrenes virksomhedsservice. Fredagens virksomhedsbesøg Erhvervsudviklingsdøgnet
Jobcentrenes virksomhedsservice Fredagens virksomhedsbesøg Erhvervsudviklingsdøgnet Formål med virksomhedsbesøget Indblik i jobcentrenes rolle og opgaver ifm. virksomhedsservice mhp. at kvalificere samarbejdet
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereAftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer
Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,
Læs mereMaj 2017 Fælles Aarhus Udspil
Maj 2017 Fælles Aarhus Udspil En undersøgelse af tillidsvalgtes erfaringer med samt forslag til at få flere ledige udenfor arbejdsmarkedet i beskæftigelse Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 De tillidsvalgtes
Læs mereKonsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011
Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereRip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed
16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret
Læs mere