MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner Reallønnen tilpasser sig indtil... Arbejdsløshed?... Empiri?...

2 TO TYPER AF ARBEJDSLØSHED Konjunkturarbejdsløshed (kort sigt). Naturlig arbejdsløshed/ligevægtsarbejdsløshed (langt sigt) KAP. 6: ARBEJDSLØSHED (langt sigt) EN SIMPEL MODEL L er arbejdsstyrken, E er antal beskæftigede, U er antal arbejdslø se L = E + U. s : andel af beskæftigede, som mister deres job frem til næste periode. f : andel af arbejdsløse, som finder et job frem til næste periode. Arbejdsløshed og beskæftigelse er konstant, hvis strømmen ind i arbejdsløshed svarer til strømmen ud af arbejdsløshed. Dvs. Indsæt E = L U Divider med L fu = se fu = s (L U) f U µ L = s 1 U L (f + s) U L = s u U L = s f + s

3 Hvordan kan man få en arbejdsløshed på fx 6%? To muligheder: (1) s =0, 020 og f =0, 3. (2) s =0, 005 og f =0, 08. OBS: arbejdsløshed forsvinder ikke, hvis f = 1( s 0.06). Hvorfor? Model viser, at arbejdsløsheden er bestemt at hhv. strøm ind og strøm ud af arbejdsløshed, men siger intet om, hvad der bestemmer hhv. s og f. Ligevægtsarbejdsløsheden kan opdeles i søge-ledighed (friktionsledighed) og strukturledighed. SØGELEDIGHED/FRIKTIONSLEDIGHED Alle jobs/lønmodtagere er ikke ens det ta r noget tid, at finde det rette job Omskiftninger i økonomien mv. løbende nødvendigt at reallokere arbejdskraften Friktionsledighed. der vil altid være 2-3% ledighed. Denne ledighed er til dels frivillig! Økonomisk politik Øge information via arbejdsformidling mv. ledighed Arbejdsløshedsforsikring giver mulighed for at være mere kræ sen ledighed.

4 STRUKTURLEDIGHED En anden mulig årsag er, at strukturelle forhold på arbejdsmarkedet gør, at reallønnen ikke tilpasser sig indtil udbud og efterspørgsel er lig hinanden: 2. MARKET POWER PÅ UDBUDSSIDEN. Det er ikke nødvendigvis optimalt for en fagforening (eller blot en gruppe af lønmodtagere) at kræve fuldkommen-konkurrence-lønnen, når der skal forhandles med arbejdsgiver. EN SIMPEL MODEL Fagforeningen alene fastsætter lønnen under hensyntagen til virksomhedernes arbejdskraftefterspørgselskurve. OBS: Her er ledighed ufrivillig! Hvad kan begrunde at reallønnen ikke falder, på trods af at der er ledig arbejdskraft? 1. LOVGIVNINGSBESTEMT MINIMUMSLØN. Antag fagforeningen ønsker at maksimere den samlede sum af penge til medlemmerne. Dvs. fagforeningen maksimere U (w, L) =we +(M E) b, hvor w er løn til de beskæftigede, b er dagpenge til de arbejdslø se,m er antal medlemmer af fagforeningen og E er antal beskæftigede medlemmer givet ved fx E (w) =w ε.

5 Løsning bliver Illustration: w = b 1 1/ε. 3. MARKET POWER PÅ EFTERSPØRGSELSSIDEN Efficiency wages teori. Virksomheden er villig til at betale mere end den kompetitive løn, da det øger effektiviteten af virksomhedens ansatte. Virksomhedens produktion er ikke givet ved F (K, E) men ved F (K, e (w) E), hvor e (w) er den enkelte lønmodtagers effektivitet, som er stigende i lønnen. Arbejdsløshed, hvis w >w c. Årsag til e 0 (w) > 0: Bemærk: b w. Insider - outsider problemstilling.

6 (i) Ernæring: Raske arbejdere er mere effektive. (ii) Fastholdelse: Høj løn fastholder lønmodtageren til virksomheden, hvorved virksomheden sparer omkostninger til oplæring, rekrutering mv. (iii) Ufavorabel sortering (Adverse Selection): Virksomheden ved ikke, hvem der er de bedste, og hvem der er de mindre gode. Hvis lønnen er lav, vælger de bedste at søge andre jobs, hvorved virksomheden ender med kun at have mindre gode ansat. (iv) Indsats (Moral Hazard): Virksomheden kan ikke observere de ansattes indsats perfekt, hvilket giver incitament til at dovne. Ved at betale en høj løn, er alternativomkostningerne ved fyring høj, hvilket øger incitamentet til at bestille noget. Case: Ford s $5 workday. LIDT OM UDVIKLING I ARBEJDSLØSHED OG TEORI DE SIDSTE 30 ÅR Olieprischok stigende arbejdsløshed. Arbejdsløsheden vender ikke tilbage til 2-3%! Gns. time reallønsvækst i 1987 på godt 6% på trods af en arbejdsløshed på næsten 8%. Fra fokus på konjunkturarbejdsløshed til fokus på strukturarbejdsløshed. Fra fokus på finanspolitik og arbejdsudbudsreduktion til fokus på lønfastsættelse, ansættelsesregler, dagpengeregler, aktivering mv. Hvad er årsag til den forskellige udvikling i arbejdsløsheden i US og EU?