I samfundsfag læser eleverne for livet
|
|
- Ida Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de mest teksttunge fag i skolen: eleverne skal læse mange tekster og mange slags tekster. Elevernes succes i fagene er helt afhængig af at de ikke alene forstår hvad de læser, men også er i stand til at suge viden ud af teksterne sådan at de kan anvende den på selvstændig vis i andre faglige sammenhænge, fx i diskussioner, fortolkninger, problemløsninger, indsigt og aktiv deltagelse i samfundslivet. I skolen læses der ikke kun for skolen, men også for livet. En opgave for faglærerne Opgaven at læse i fagene skal løses af faglærerne. Det siger Fælles Mål Men hvorfor nu det? Hvorfor kan eleverne ikke bare tage deres læsefærdigheder med sig fra danskfaget over i de øvrige fag? Det kan de ikke fordi læsning er en aktivitet som er så tæt vævet sammen med et fag, dets tekster og sprogbrug at det er en integreret del af det faglige arbejde med faget, nemlig at læse, skrive, lytte og tale om faget. Læsning i samfundsfag I samfundsfag er det i allerhøjeste grad synligt at eleverne læser for livet. Fælles Mål indeholder ikke alene afsnit om faglig læsning, men betoner også livsperspektivet: eleverne skal tilegne sig samfundsfaglig viden, kunne fremskaffe viden, behandle, perspektivere og anvende denne viden sådan at de på basis af en samfundsfaglig forståelsesramme kan reflektere, diskutere, vurdere og handle i deres hverdagsliv. Det kan derfor slås fast at begrebet læsning også i en samfundsfaglig sammenhæng må forstås bredere end det ofte gøres i offentligheden: det handler om mere end afkodning og forståelse af indholdet i en given tekst, herunder de grafiske fremstillinger, illustrationer, tabeller mv. den måtte indeholde. 1 Man kan med PISAs formuleringer sige at eleven skal udvikle sin læsekompetence sådan at hun bliver i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet. Denne bredere forståelse af læsning er altså mere end læsning af en tekst på siden. I en bredere forståelse af læsning indtænkes formålet med at læse i forhold til en given kontekst. I det følgende vil jeg ud fra denne forståelse af læsebegrebet vise en måde at læse tekster på som relaterer sig til den faglige kontekst som teksterne indgår i. 2 Faglig læsning i samfundsfag et eksempel Emnet arbejdsløshed i grundbogen Ind i samfundsfaget vil være mit eksempel, og det gennemgående spørgsmål bliver hvordan læreren kan integrere elevernes læsning i arbejdet med at tilegne sig faglige kompetencer. Ud fra tre enkle spørgsmål vil jeg give et eksempel på hvordan en sådan faglig læsning kunne gribes an, - et eksempel som forhåbentlig kan give yderligere inspiration til måder at arbejde med tekster på som kan bidrage til at flere elever 1 I artiklen ser jeg kun på de verbalsproglige tekster selv om der er al mulig grund til også at lære eleverne at læse illustrationer, grafiske fremstillinger, tabeller osv. og deres samspil. 2 Denne forståelse omtales også som literacy som betyder kompetence til at håndtere skrevne tekster i kontekster. 1
2 får bedre adgang til samfundsfaglige kompetencer. Undervejs perspektiverer jeg til en anden grundbog, nemlig Samfundsfagsstudier. De tre spørgsmål lyder: 1. Hvordan er teksten organiseret? - hvordan indgår den i bogen, og hvordan er den sat sammen? Det kunne man også kalde en tekstuel synsvinkel. 2. Hvad sker der i teksten? hvordan fremstilles verden? fremstilles et emne som fx uddannelse som noget man kan tage eller er synsvinklen snarere uddannelse som i et samfundsmæssigt perspektiv, som uddannelsesinstitutioner? Dette er en indholdsmæssig synsvinkel. 3. Hvad er skribentens perspektiv? - hvor ser skribenten verden fra? Fx fra sin egen vinkel eller fra flere? Hvordan positioneres læseren? Det kan man også kalde en interpersonel synsvinkel. I det følgende vil jeg opholde mig mest ved hvordan læseren kan forberede sig på at læse teksten og ved små indledende aktiviteter forudse meget væsentlige forhold om tekstens formål og opbygning, og det på et ret så detaljeret niveau som kan skærpe elevens læseformål og støtte læseforståelsen. De to følgende spørgsmål besvares så i denne artikel i lyset af fundene under første spørgsmål. 1. Hvordan er teksten organiseret? God undervisning i en fagtekst starter med at sætte teksten ind i en sammenhæng, fx ved at bringe elevens forforståelse på banen. Men også teksten selv indgår i en kontekst. God læseundervisning starter nemlig også med at eleverne orienterer sig i den bog som de skal læse i. En sådan lille undersøgelse kan sige læseren noget om hvad det er teksten vil, - en forforståelse som er helt nødvendig for at kunne læse med forståelse. I Ind i samfundsfaget behandles arbejdsløshed i to forskellige kapitler, første gang i kapitlet Velfærdssamfundet demokratiet i funktion og anden gang i kapitlet Arbejdsmarkedet. Arbejdsløshed sættes således ind i en samfundsmæssig forståelsesramme: Det er en del af velfærdssamfundet når det handler om at få økonomisk støtte, og af arbejdsmarkedet når der spørges til hvorfor det findes og hvad der kan gøres ved det. Tager vi en anden grundbog, Samfundsstudier, og laver samme undersøgelse, vil det hurtigt vise sig at den bog har en anden vinkling på arbejdsløshed, nemlig et vejledningsperspektiv: hvad kan og skal man gøre hvis man bliver arbejdsløs. Afsnittet hedder da også meget sigende: Hvad gør de arbejdsløse? Disse to eksempler viser tydeligt at tekster kan være organiseret forskelligt afhængig af den kontekst, de indgår i. Hvad betyder det for læsningen af afsnittene om arbejdsløshed i de to grundbøger? Begge afsnit har naturligvis overordnet set samme formål, nemlig at formidle viden om arbejdsløshed, men de er for det første svar på forskellige spørgsmål, og for det andet skal læseren lede efter informationer i teksten på forskellige måder, for det perspektiv en tekst anlægger på et emne, har også konsekvenser for den måde teksten er skruet sammen på. 2
3 En metode til at efterspore det er at kigge på hvad sætningerne starter med. Her er sætningsbegyndelserne i afsnittet Kontanthjælp eller dagpenge? sat op i en liste under hinanden: Ind i samfundsfaget Kontanthjælp eller dagpenge? Kontanthjælp Kontanthjælp Man Kontanthjælp.. Pengene For at kunne modtage kontanthjælp.. Derudover For alle statsborgere Sætningsspidser: I spidsen af sætninger står det som resten af sætningen handler om. Ved at se på hvordan sætninger starter, kan man forudsige tekstens struktur. I denne tekst er der fokus på faglige begreber og relationerne imellem dem. Det er hurtigt at konstatere, at det er tunge sætningsspidser med mange fagudtryk kontanthjælp, modtage kontanthjælp, statsborgere. Sætningerne henvender sig ikke til læseren som fx hvis du bliver arbejdsløs, men omtaler personer med tekniske termer som fx statsborgere. Betingelsen hvis formuleres i generelle vendinger som For at modtage kontanthjælp. Teksten er skruet sammen omkring de faglige begreber og generelle omstændigheder vedr. arbejdsløshed, dvs. en struktur som sætter hvad det handler om i relation til hvem det angår under hvilke omstændigheder. En sådan måde at formidle viden på vil i mange tilfælde ligge langt fra en mere common sense-tankegang som elever ofte vil have. De vil sikkert snarere tænke på emnet i vendinger som: man kan blive arbejdsløs, og hvad skal man så gøre. Og så er der langt til at forstå den strikt faglige tekst Kontanthjælp eller dagpenge? Som perspektivering kan vi nok engang kigge på Samfundsstudier som i sin måde at skrue teksten om arbejdsløshed sammen på, lægger sig nærmere på en hverdagsagtig hvis så - tankegang med fokus på personer og hvad de kan gøre. Også det afsløres allerede i sætningsspidserne: Samfundsstudier Hvad gør de arbejdsløse? Når man ikke kan finde lønnet arbejde.. Det Det De arbejdsløse I praksis Så.. AF Man Der Ill.tekst: denne tekst har et mere hændelsesagtigt fokus: Når man I praksis Så I Samfundsstudier introduceres emnet arbejdsløshed som noget nogen (ikke) kan: Når man ikke kan finde lønnet arbejde., dvs. som en proces. Nogle sætninger begynder med aktørerne 3
4 Man, De arbejdsløse, AF. Desuden starter fire af eksemplerne med det, så, der hvis betydning skal findes i den omgivende tekst. Samfundsstudier har sætningsbegyndelser som er typiske for mere talesprogsnært fortællende sprog og peger på at den viden der formidles, er organiseret som en handlingsorienteret procesviden af typen når du er så gør du. Omkostningen ved at skrue teksten sammen på denne mere hændelsesagtige måde, er imidlertid at det kan være vanskeligere for eleven at få fat i de faglige termer og den faglige sprogbrug. 2. Hvad sker der i teksten? Dette spørgsmål handler om hvordan den faglige viden formidles. Et emne som arbejdsløshed kan man forestille sig ser ud på mange måder. Det kunne være som en personlig fortælling om Dengang jeg blev arbejdsløs. Det kunne også gøres som en diskuterende tekst: Er dagpengeperioden for lang? Ud fra ovenstående kan man forudsige at afsnittet i Ind i samfundsfaget definerer og beskriver fænomenet arbejdsløshed, og altså har en sprogbrug som ligger langt fra et mere fortællende dagligdags sprog med formuleringer som denne her: Kontanthjælp er en ydelse, man kan få fra det offentlige, hvis man ikke er i stand til at forsørge sig selv eller sin familie. Og hvad betyder det så for læserens forståelse af det faglige indhold? Det betyder at det er helt afgørende at eleven ikke alene forstår de mange tekniske termer som fx som månedlig ydelse, det offentlige, skattepligtig, bruttorevalidering, ledige dagpengemodtagere, indkomstoverførsler osv., men også den generelle måde som omstændighederne rundt om arbejdsløshed udtrykkes på. Her er det ikke typisk at læseren inddrages som fx hvis du bliver eller Du skal være før du kan få hjælp. I stedet er der mange vendinger som i forbindelse med sygdom, graviditet eller skilsmisse, For indvandrere til Danmark fik Velfærdsreformen af 2006 udover det nævnte følgende betydning: ( ). Det er en abstrakt måde at formidle viden på og hvis eleverne skal knytte denne viden til deres eget liv, så må informationerne oversættes til et mere hændelsesagtigt sprog. Men kunne grundbogen ikke bare bruge et enklere sprog, fx ved at skrive mere konkret. Det kunne man gætte på er strategien i Samfundsstudier som ikke er nær så sprogligt krævende som Ind i samfundsfaget. Samfundsstudier er set i det lys lettere tilgængelig, men er den også det set i et samfundsfagligt lys? Kan eleverne få samlet de samfundsfaglige begreber op undervejs? Der er i Samfundsstudier hjælp at hente for eleverne når de skal have fat i fagsproget i form af faktabokse, grafiske fremstillinger mv. Men er brødtekstens mere hverdagsagtige sprogbrug en tilstrækkelig brobygger til det hårde fagsprog i faktaboksene? Har eleverne en tilstrækkelig tydelig model for hvordan en samfundsfaglig sprogbrug ser ud? Omvendt står det til med Ind i samfundsfaget: her går man direkte på fagsproget, både mht. fagtermer og sætnings- og tekstkonstruktion. Men kan elever vride et fagligt kompliceret indhold ud af en sprogligt kompliceret tekst? Hvordan støtter materialet eleven i sin sproglige udvikling således at hun kan læse, forstå og anvende teksten til udvikling af sine samfundsfaglige kompetencer? Sikkert er ordlisterne i slutningen af hvert kapitel tænkt som hjælp, men fagsproget rækker langt ud over enkeltordsniveauet, ud på både sætnings- og tekstniveauet. Så her må faglæreren på banen og dykke ned i fagsproget. Især er det lange ordgrupper af typen en månedlig ydelse, faste udgifter så som husleje, tøj osv., kravene om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, som volder problemer, både at læse og forstå. Læreren kan hjælpe eleverne med at pakke sådanne ordgrupper ud ved at omskrive dem til mere 4
5 hverdagsagtigt sprog som fx der er krav om at man skal være parat til at tage et arbejde. Begge udgaver kan så skrives op på synlige lister i klasserummet. Det er også vigtigt at gå den anden vej fra det hverdagsagtige sprog som fx..om de kan tilbyde et job og omskrive det til fx jobtilbud sådan at læreren sikrer sig at eleverne får fat i fagtermerne. En vigtig faglig pointe ved at fastholde både den mere fortællende sprogbrug og det mere abstrakte fagsprog er at eleverne kan se hvad der sker mht. den faglige viden alt efter valg af sproglige ressourcer. I det første tilfælde formidles den faglige viden som et fænomen der knyttes til aktøren arbejdstagere på arbejdsmarkedet, i den anden er den knyttet til Velfærdssamfundet som ramme om forståelse af arbejdsløshed. Og en diskussion af de to forskellige vidensformer må vel siges at være en samfundsfaglig perspektivering af hverdagens problemstillinger og være en kritisk diskuterende tilgang (FM, s. 21) til faget. 3. Hvad er skribentens perspektiv? På sin vis kan dette tredje spørgsmål om skribentens perspektiv besvares som en sammenfatning af de to første. Det fokuserede faglige perspektiv i Ind i samfundsfaget positionerer sin læser som en der skal tilegne sig viden som samfundsfaglig ekspert. Spørgsmålet om perspektiv ville kunne uddybes ved også at se på hvilke andre stemmer der kommer til orde i et materiale, fx om der er andre end skribenten der får ordet, hvem de er, og hvad de i så fald siger? I begge grundbøger er der flere stemmer. Der er billeder og tekstbokse om menneskers liv og møde med samfundsinstitutioner, der er grafer mv. fx fra Danmarks statistik, og der findes citater som lægger op til eftertanke. En analyse af disse andre stemmer kunne atter understrege de to grundbøgers grundlæggende perspektiv på verden. I ingen af bøgerne drager skribenterne selv eksplicitte konklusioner på samfundsfaglige problemstillinger. De fremlægger ikke deres egne perspektiver på verden men fremtræder neutrale. På den måde holder de tungen lige i munden i et fag som ellers let kunne bevæge sig ind i et politisk minefelt. At læse for samfundslivet Et meget væsentligt krav i Fælles Mål er imidlertid at eleverne skal kunne anlægge perspektiver på deres samfundsliv. De skal kunne reflektere, diskutere, vurdere, tage kritisk stilling, besidde handleevne. I en grundbog skulle man synes at også den slags tekster skulle gøres til genstand for undervisning, for at beherske sproget til sådanne formål er ingen let sag. Imidlertid overlades det i høj grad til eleverne selv at skabe den slags diskuterende og argumenterende tekster. Elever skal fx kunne besvare spørgsmål som Er aktivering urimelig? ud fra et kort afsnit som refererer for- og imod-standpunkter eller helt uden tekstforlæg i Ind i samfundsfaget svare på fx Er det rimeligt, at en arbejdsløs under alle omstændigheder skal tage imod aktivering? Er det rimeligt, at der stilles andre krav til indvandrere? Min pointe her er ikke selve spørgsmålene, men i stedet at spørge til hvordan grundbøgerne lever op til at eleverne får indsigt i hvordan de kan udforme deres svar på en faglig måde: hvordan ser den slags tekster ud? Hvordan fungerer sproget? Muligvis kan de møde sådanne tekster i ekstramaterialet, men i en grundbog i netop samfundsfag må det være et must at eleverne læser den slags argumenterende og diskuterende tekster som de skal kunne producere, skriftligt og mundtligt, i skolen og i livet. Referencer Fang, Zhihui & Mary J. Schleppegrell (2008): Reading in Secondary Content Areas. A Language- Based Pedagogy. Michigan Teacher Training. The University of Michigan Press. 5
6 Foged, Ebbe, Kim Mølgaard Nielsen, Palle Roslyng-Jensen (2005): Samfundsstudier. Grundbog 8. og 9. klasse. Gyldendal Lysholm, Niels & Karsten Møller (2007): Ind i samfundsfaget. Grundbog B klasse. Alinea. Mulvad, Ruth (2009): Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. Funktionel lingvistik. Akademisk Forlag 6
Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.
Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereLæsning er en aktiv proces!
Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereBedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C
Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læs mereGRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE
GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereInternationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment
Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for g International Student Assessment 1 Hvad undersøges: 2000 / 2009 2003 / 2012 2006 / 2015 Læsning Matematik
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereF- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.
Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mereDansk 1960erne-70erne
Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereJeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt
Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse
Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereMål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse
Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Emne: Folk og røvere i Kardemommeby Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Forberedelse Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen måder til at skabe
Læs mereEns eller forskellig?
Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereA Trip Around the USA
A Trip Around the USA Niveau 6 klasse Varighed 8-12 lektioner Om forløbet Forløbet A Trip Around the USA tager eleverne med på en rejse rundt i USA, hvor de får et indblik i landets opbygning, geografien
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs merePROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN
2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:
Læs mereMATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV
1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs merel æ r e r v e j l e d n i n g
indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også selv om det ikke er undervisning. Undervisningens
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereKlare MÅL. Dansk D/C
Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereHvad er matematik? Indskolingskursus
Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereStatistik i samfundsfag. Tirsdag d. 6. november 2013, CFU Aalborg. 1
Statistik i samfundsfag Tirsdag d. 6. november 2013, CFU Aalborg. 1 Hvem er vi? Terkel Jessen Jensen Lars A. Haakonsen 2 Dagens program - Hvorfor skal vi? - Faglig læsning. - Præsentation af Statistikbanken
Læs mereMålstyret undervisning i danskfaget
Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles
Læs mereLæs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2
Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Samfundsfag C ved jea Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Samfundsfag C Jens Andresen (jea) 1mt16 Forløbsoversigt (7) Forløb
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereDer Sprung! Fünfte Klasse Kapitel 1, Hallo
Kapitel 1, Hallo Færdigheds-/ Fokus- læringsmål Lytning (f 1) Eleven kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik. det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk Andre
Læs mereFoto: Museum Vestsjælland
Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereSamfundsfag-undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9. klasse
Fagansvarlig: SRI/RRE Indhold Undervisningen vil foruden temaerne i skemaet indeholde: - Tur til Christiansborg med rundvisning og besøg på tilhørerpladserne. - Månedlige quizzer, hvori spørgsmål om den
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereIntro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse
Intro Finde tekst Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Tekstforståelse Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven kan få øje på sproglige træk sproglige, lydlige
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave
Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereFælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19
Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereUDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER
HTX Køge UDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER Forsøgs- og udviklingsprojekt nr. 127923 SARAH BREDGAARD STAMPE HJORTH MIKKEL STAMPE HJORTH HANNE VEJLGAARD NIELSEN INDHOLD Udgangspunkt... 3
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs merebiologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Arthur Hansen Kim Horsevad Anne Mette Møller Jensen Anne Bak Rasmussen Jens Bak Rasmussen Evaluering og test i biologi Indhold Evaluering og test i faget biologi 7
Læs mere