1. UDKAST Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Roskilde

Transkript

1 1. UDKAST Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Roskilde

2 Indledning Lavkonjunkturen har betydet, at ledigheden i Roskilde Kommune er steget kraftigt siden sommeren 2008, men her i begyndelsen af 2011 er der begyndende tegn på, at antallet af ledige stagnerer. På regionalt plan forventes en svag stigning i beskæftigelsen og et tilsvarende fald i ledigheden frem mod Den faktiske stigning i ledigheden i de kommende år vil dog bl.a. afhænge af hvor mange ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på kort sigt. Ca lønmodtagere med bopæl i Roskilde Kommune er aktuelt over 60 år og kan forlade arbejdsmarkedet her og nu, hvis de opfylder betingelserne for efterløn. Det kan give flere jobåbninger og dermed færre ledige i lokalområdet. Det vil samtidig være en udfordring for arbejdsmarkedet, hvis ledigheden medfører at flere trækker sig tilbage på efterløn. En anden faktor er udviklingen i den offentlige sektor som følge af offentlige besparelser. I Roskilde Kommune ligger flere store offentlige arbejdspladser, og lukninger eller store fyringsrunder på disse arbejdspladser vil have stor indflydelse på antallet af ledige. Under lavkonjunkturen har stigningen i ledigheden i første omgang typisk ramt de unge og de ikke-faglærte. Disse grupper har oftere løsere ansættelsesformer, er nyuddannede med ringe joberfaring og/eller arbejder i brancher karakteriseret ved høj jobomsætning. Samtidig stiger risikoen for, at de unge og de ikke-faglærte får langvarig ledighed, hvis antallet af jobåbninger falder som følge af, at flere på arbejdsmarkedet holder fast i deres job under lavkonjunkturen. Det betyder med andre ord, at der ikke i samme omfang skal genbesættes stillinger som tidligere. Ledighedsudviklingen betyder, at mange ledige i den aktuelle situation må indstille sig på at søge job inden for nye brancheområder, hvor der fortsat er høj jobomsætning og gode jobmuligheder. Samtidig er det samlede danske arbejdsmarked præget af hastige ændringer og grundlæggende strukturelle forandringer, der medfører nogle store udfordringer: - Den internationale arbejdsdeling, hvor arbejdspladser især flytter til det lønbillige Asien, fortsætter. På halvandet år har Danmark tabt lige så mange arbejdspladser, som vi normalt taber på 10 år. - Ny teknologi udfordrer Danmark, som skal være i verdensklasse med IT, forskning og innovation for at kunne konkurrere med omverdenen. - Demografiske forandringer, hvor befolkningen bliver stadig ældre. - En klimadagsorden, hvor grøn vækst og grønne jobs er en bunden opgave. På sigt kan dette give to nærmest separate arbejdsmarkeder: et med videnstunge arbejdsfunktioner og anvendelse af højt komplicerede teknologier og et sideløbende 2

3 arbejdsmarked med opgaver inden for service og omsorg ofte med lavere lønninger. Uddannelse undervejs i livet bliver grundlæggende for mulighederne i arbejdslivet. Uddannelse og opkvalificering bør i særlig grad rettes mod uddannelser inden for undervisnings- og sundhedssektoren, der i Beskæftigelsesregionens Analyserapport 2011 Sigtelinier og målsætninger bliver udpeget, som områder der i de kommende år mangler arbejdskraft. På mellemlangt sigt forventes ganske enkelt generel mangel på faglært arbejdskraft, fx inden for bygge og anlæg. Roskilde Kommunes plan for hvordan disse beskæftigelsespolitiske udfordringer skal imødekommes Beskæftigelsesplan er først og fremmest baseret på Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2012 kombineret med Byrådets Arbejdsmarkeds- og Integrationspolitik for Roskilde Kommune. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd i Roskilde har på en konference i marts 2011 derudover udpeget 3 fokuspunkter for jobcentrets indsats i 2012: Sikring af optimalt udbytte af den aktive indsats, forebyggelse af tilgangen til langtidsledighed og et aktivt samspil med virksomhederne. Beskæftigelsesregionens analyser af udviklingen på arbejdsmarkedet danner, sammen med Jobcentrets vurdering af de særlige lokale forhold på arbejdsmarkedet, grundlaget for de konkrete indsatsområder for såvel den borgerrettede som den virksomhedsrettede indsats. De konkrete mål er fastlagt med udgangspunkt i resultatrevisionen, Beskæftigelsesregionens fremskrivninger og Jobcentrets egne analyser af udviklingen på arbejdsmarkedet. Herved sikres en tilgængelig og systematisk opfølgning og mulighed for sammenligning med andre jobcentre. Mål og metoder er endvidere opstillet efter rådgivning fra LBR. 3

4 Beskæftigelsesplanen udgangspunkt: Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2012 og Byrådets politiske målsætninger. Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2012: Indsatsområde Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes. (uændret fra 2011) Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Unge skal i uddannelse eller job. (uændret fra 2011) Flere indvandrere og efterkommere skal i job. (uændret fra 2011) Mål Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Jobcenteret skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Jobcenteret skal sikre, at antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Byrådets Arbejdsmarkedspolitik: Byrådet udarbejdede i løbet af 2010 en Arbejdsmarkedspolitik, der sammen med beskæftigelsesplanen danner rammen om jobcentrets indsats i Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? I Roskilde Kommune har private og offentlige virksomheder høj aktivitet og mangler ikke kvalificeret arbejdskraft. Det er let for virksomheder og borgere at få kommunal støtte til integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Borgerne i Roskilde Kommune uanset etnisk baggrund har et højt uddannelsesniveau, og blandt de unge har 95 % en ungdomsuddannelse. Borgere på kommunal forsørgelse er få, de modtager en respektfuld og helhedsorienteret støtte og deres forløb er kortvarige og effektive m.h.t. at opnå selvforsørgelse. De ledige får tilbud rettet mod uddannelse eller beskæftigelse, og de nydanske borgere er integrerede på arbejdsmarkedet. Hvad er Byrådets politiske målsætninger for at indfri visionen? Virksomhedsservice Jobcenter Roskilde tilbyder en god virksomhedsservice, og kan rådgive virksomhederne både når der skal rekrutteres og ved indskrænkninger i arbejdsstyrken, herunder om mulighederne for at dæmpe de uheldige følger for lønmodtagerne gennem varsling og arbejdsfordeling. 4

5 Hjælp til at blive selvforsørgende Roskilde Kommune vil skabe gode beskæftigelsesmuligheder og har fokus ikke mindst på de unge. Jobcenter Roskilde udvikler og styrker løbende sit konstruktive samarbejde med arbejdsmarkedets parter i bred forstand, især med områdets faglige organisationer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivets organisationer. Samarbejdet på beskæftigelsesområdet skal også fremme jobmuligheder og kompetenceudvikling for de mindst efterspurgte ledige. Helhedsorienteret indsats De ledige der har specielle problemer med at have tilknytning til arbejdsmarkedet, tager jobcenteret særlige hensyn til. Her samarbejder jobcenteret med den ledige og inddrager alle andre nødvendige parter, når det gælder støtte i sociale forhold, vejledning om sundhed og hjælp til uddannelse. Byrådets Integrationspolitik: Byrådet har ligeledes udarbejdet en Integrationspolitik, der bl.a. omfatter mål for en beskæftigelsesrettet indsats for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Byrådets vision på integrationsområdet Roskilde Kommune skal være en god kommune for alle, hvor borgere uanset etnisk baggrund skal have lige muligheder for at indgå som aktive medborgere i samfundets politiske, sociale, sundhedsmæssige og kulturelle liv samt være selvforsørgende. Kommunen inddrager borgernes mangfoldighed som en værdifuld ressource og medvirker til at borgere, organisationer og andre aktører tager del i og ansvar for integration, så Roskilde Kommune opleves som et inkluderende samfund. Byrådets politiske målsætninger på integrationsområdet at skabe ligeværdighed og lige muligheder for alle borgere, uanset etnisk baggrund. at fremme samarbejdet mellem borgere, organisationer og andre aktører om integration som en helhedsorienteret indsats. at nydanske børn har samme muligheder for at få en god skolegang som etnisk danske børn, og at nydanske unge gennemfører en uddannelse på lige fod med danske unge. at nydanske borgere er selvforsørgende og har fodfæste på det danske arbejdsmarked. at fremme et mangfoldigt arbejdsmarked på offentlige og private arbejdspladser hvor Roskilde Kommune, som arbejdsplads, fremstår som rollemodel. at skabe større lighed i sundhed for borgere, uanset etnisk baggrund. at opnå større deltagelse i foreningslivet for nydanske børn. 5

6 De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Roskilde Kommune Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Roskilde kommune og Det Lokale Beskæftigelsesråd udpegede på en konference i marts 2011 tre beskæftigelsespolitiske hovedudfordringer for Roskilde Kommune frem mod 2012: Sikre optimalt udbytte af den aktive indsats ved en tværgående og helhedsorienteret indsats, der specielt for de unge inddrager samarbejdspartnere på uddannelsesområdet (virksomheder, erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner, skoler, social- og sundhedsområdet i kommunen), guider til et målrettet og realistisk uddannelsesvalg og giver særlig støtte til unge med behov f. eks. i form af en mentor. For alle aldersgrupper lægges vægt på en vurdering af den lediges realkompetencer og motivation til brancheskift hvis nødvendigt. Forebygge tilgang af langtidsledige gennem tværgående kommunalt samarbejde specielt med Social og Sundhed. Dette kan f.eks ske gennem styrkede muligheder for indsats i forbindelse med misbrug eller psykiske problemer i form af projekter eller lignende, lettere koordinering mellem forskellige aktører og udnyttelse af mulighederne for tættere samarbejde, som en evt. deltagelse i frikommuneforsøget vil give. Aktivt samspil med virksomhederne f.eks gennem rotationsprojekter, der udbredes gennem Jobcentrets aktive inddragelse af Virksomhedsnetværket, Erhvervsforum og Zealand Business Connection, ved at Kommunen stiller krav om CSR og oprettelse af lærlingepladser ved indgåelse af kontrakter med kommunens leverandører,og ved at skabe fokus i de to kommuner på at kombinere beskæftigelse og erhvervsudvikling. Derudover får nedsættelsen af a-dagpengeperioden fra 4 til 2 år effekt fra 1. juli 2012, og det vil derfor i hele 2012 være en udfordring for Jobcentret at sikre, at så få borgere som muligt pr eller i månederne efter mister retten til dagpenge uden udsigt til ordinær beskæftigelse. Udfordringer i Roskilde Kommune i forhold til beskæftigelsesministerens mål er beskrevet herunder: 1. Udfordring: at få de ledige hurtigt tilbage i job. I januar 2011 udgjorde arbejdskraftreserven 2,4 % af befolkningen i Roskilde kommune. Antallet af ledige i arbejdskraftreserven er det seneste år steget procentvis mere i Roskilde Kommune end i de sammenlignelige kommuner, men arbejdskraftreservens andel af den samlede arbejdsstyrke ligger fortsat lavt. I Roskilde Kommune består arbejdskraftreserven primært af a-dagpengemodtagere (ca. 80 %). Det er procentvis en lidt større andel end gennemsnittet for klyngen og det seneste års stigning har udelukkende været i antallet af a-dagpenge modtagere, hvorimod antallet af kontanthjælpsmodtagere med mere end tre måneders ledighed er faldet svagt. Blandt de forsikrede ledige i arbejdskraftreserven er de fleste medlemmer af 3F (24 %), HK (13,5 %) og Kristelig A-kasse (12,4 %) 6

7 Derudover er andelen af akademikere i arbejdskraftreserven større i Roskilde end i klyngen som gennemsnit. Den forkortede dagpengeperiode vil som nævnt få effekt i 2012 og vil givet kunne ses som et fald i antallet af a-dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven. Det er derimod meget usikkert hvor stor en del, der bliver kontanthjælpsmodtagere i stedet. Tabel 1 viser udviklingen i arbejdskraftreserven fra december 2009 til december 2010 samt den tekniske fremskrivning frem til 2012 som beskæftigelsesregionen har foretaget. Med en uændret indsats forventes et fald på 7,7 % fra 2010 til For hele Østdanmark er beregnet et fald i arbejdskraftreserven frem til dec på 8,5 %, dvs. et større fald end de forventede 7,7 % i Roskilde. Blandt borgerne i Roskilde kommune er en forholdsvis stor andel offentligt ansatte. Beskæftigelsesregionens prognose forudser svagt stigende ledighed blandt de store grupper af offentligt ansatte. I Roskilde forventes bl.a. en del borgere at måtte melde sig ledige pga. af fyringer i sundhedssektoren. Jobcenter Roskildes ambition for nedbringelse af arbejdskraftreserven lægges på niveauet for den tekniske fremskrivning pga. forventning om fortsatte nedskæringer på det offentlige område. 2. Udfordring: at sikre fremtidens arbejdsstyrke I Roskilde Kommune er der generelt få borgere i fleksjob, på ledighedsydelse eller på førtidspension. I januar 2010 udgjorde gruppen 6,1 % af befolkningen mellem 16 og 66 år i modsætning til 7,2 % i Østdanmark som helhed. Roskilde Kommune tildeler samtidig løbende færre borgere førtidspension end kommunerne med sammenlignelige rammevilkår. I 2010 er antallet af modtagere af ledighedsydelse og fleksjob steget i modsætning til antallet af modtagere af førtidspension. Stigningen har været særlig høj i antallet af ledighedsydelsesmodtagere og udfordringen består derfor primært i at begrænse antallet af personer på ledighedsydelse. Ministermålet for 2012 omfatter som noget nyt kun tilgangen til de permanente offentlige ydelser. Roskilde Kommune har i de seneste år tildelt relativt få førtidspensioner og flexjob og fastholder fortsat en regelret og restriktiv indsats. Som det ses af tabel 2 steg antallet af tildelinger dog i 2010, som følge af en ekstraordinær indsats på andre områder. 7

8 I Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivning, ligeledes tabel 2, er den forventede udvikling sat til 0 %, da tildelingen af permanente forsørgelsesydelser ikke skønnes at være konjunkturafhængig: Jobcenter Roskildes ambition for nedbringelse af antallet af tildelte permanente forsørgelsesordninger tager udgangspunkt i det hidtil lave niveau for tildelinger i Roskilde Kommune. Niveauet i 2010 har dog ligget over tidligere års niveau og derfor skønnes det muligt, at nedbringe antallet af tildelinger af førtidspension med 10 %, hvorimod mod niveauet for tildelinger af fleksjob forventes fastholdt. Alt i alt har Jobcenter Roskilde en ambition om et fald på 7 % i antallet af tildelinger af permanente forsørgelsesydelser. 3. Udfordring: at sikre de unge uddannelse eller job Udviklingen i ungeledigheden i Roskilde Kommune har udviklet sig negativt i takt med den generelt stigende ledighed. Der er fortsat en stor opgave med at sikre de unge job eller uddannelse. En vigtig indsats er at de aktive tilbud, Jobcenteret tilbyder de unge, fokuserer på at bringe dem (tilbage) i uddannelse. Roskilde Kommune ønsker at opfylde målsætningen om, at i år 2015 skal 95 % af en ungdomsårgang have gennemført en ungdomsuddannelse. En tværgående kommunal arbejdsgruppe har i 2008 fremlagt en række anbefalinger og konkrete forslag for at belyse, hvor Roskilde Kommune kan gøre en indsats ud over, hvad der lovgivningsmæssigt kræves på hvert enkelt fagområde for at opfylde målet. Som en løbende opfølgning behandler Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ungeindsatsen årligt. De unge følges tæt ved en tidligere og mere individorienteret indsats på ungdomsuddannelsesinstitutionerne, hvorved risikoen for frafald mindskes. Der afholdes en årlige konference i Roskilde Kommune for alle relevante aktører på uddannelsesområdet lokalt. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er krumtap for den særlige opmærksomhed på gruppen af unge med behov for særlig støtte. UU afrapporterer årligt til Byrådet frem til år 2015 om, hvordan kommunens fremdrift mod målet om 95 % i 2015 skrider frem. Det nationale delmål for 2010 er 85 %, og det er nået, idet seneste måling viser 86,6 %. Roskilde Kommune har en lavere andel af unge på offentlig forsørgelse end for det samlede Østdanmark. I alt 6,1 % af de unge mellem 18 og 30 år i Roskilde Kommune er på offentlig forsørgelse. Den markant største gruppe af unge på offentlig forsørgelse er kontanthjælpsmodtagere unge fordelt på 216 arbejdsmarkedsparate og 340 ikke arbejdsmarkedsparate. Derefter kommer gruppen af forsikrede ledige unge. De forsikrede ledige og de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere udgør tilsammen ca. 45 % af de unge på offentlig forsørgelse. 8

9 I sammenligning med klyngen er der specielt få af de unge i Roskilde, der modtager førtidspension, a-dagpenge og kontanthjælp. Antallet af unge a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 er dog steget forholdsvis meget i 2010 jf. tabel 3 Blandt kontanthjælpsansøgerne udgør de unge under 25 år fortsat en stor andel af nyhenvendelserne. Samlet set giver Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivning for Roskilde et fald på 5,8 % for perioden dec til dec (Tabel 3). Dette er lavere end faldet for hele regionen, hvor den tekniske fremskrivning giver 6,9 % og indbefatter et forventet fald på 10,2 % for arbejdsmarkedsparate ledige, et fald på 7,7 % for kontanthjælpsmodtagere i match 2 og status quo i antallet af modtagere af de ikkekonjunkturafhængige ydelser. Selvom der fortsat er en høj andel af unge blandt nyhenvendelserne i jobbutikken og et generelt lavt niveau i Roskilde, lægges Jobcenter Roskildes ambition for nedbringelse af antallet af unge ydelsesmodtagere på et niveau 1 % under Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivning. 4. Udfordring: at sikre ikke-vestlige indvandrere og efterkommere en plads på arbejdsmarkedet. Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Roskilde kommune var i januar ,9 %, hvilket er under gennemsnittet for Østdanmark på 26,5 % og den laveste andel i klyngen. Heraf er kontanthjælpsmodtagernes andel tæt på gennemsnittet i klyngen, hvorimod der er relativt færre på de permanente forsørgelsesydelser end i klyngekommunerne. Dog har der i 2010 været en større stigning i antallet af borgere med ikke-vestlig baggrund, der modtager ledighedsydelse og førtidspension. Roskilde Kommune har også fået relativt flere borgere på introduktionsydelse dvs. nytilkomne indvandrere og flygtninge. Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivning for Roskilde i tabel 4 giver et fald på 2,8 % frem mod 2012 og fremgår af tabel 4. Igen indbefatter fremskrivningen forskellige forventninger til udviklingen i antallet af de forskellige ydelsesmodtagere. Såle- 9

10 des forventes fald på 7,7 % for arbejdsmarkedsparate ledige, et fald på 5,8 % for kontanthjælpsmodtagere i match 2 og status quo i antallet af modtagere af de ikkekonjunkturafhængige ydelser. Jobcenter Roskildes ambition for nedbringelse af antallet af ydelsesmodtagere med ikke-vestlig baggrund lægges på et niveau 1 % under Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivning bl.a med baggrund i et forventet fald i antallet af tildelinger af førtidspension til gruppen samt et forventet fald i antallet af sygedagpengesager. Øvrige udfordringer i Roskilde Kommune: at hjælpe sygedagpengemodtagere med lange forløb tilbage til arbejdet. Jobcentret har oplevet en stigning i antallet af længerevarende sygedagpengesager i løbet af Samtidig er projektet Tilbage Til Arbejde iværksat med fokus på sager med risiko for langvarige sygemeldinger. Denne indsats vil have en positiv indflydelse på jobcentrets mulighed for at opfylde de 2 sidste ministermål, da Roskilde Kommune har relativt flere både unge og ikke-vestlige indvandrere samt efterkommere blandt sygedagpengemodtagere. Mål og strategi for den borgerrettede indsats Jobcentrets opgave er via hjælp til selvhjælp at få den ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse, og målet er i videst mulige omfang at tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes motivation og ressourcer. I begyndelsen af 2011 behandlede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Strategi for beskæftigelsesområdet på baggrund af ændringerne af refusionssatserne og vilkårene for tildeling af høj refusionssats for forsørgelsesydelser samt indførelse af et sænket refusionsloft for aktive tilbud, vedtaget i forbindelse med Finansloven for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i den forbindelse ønsket generelt 10

11 at bevare en aktiv linje overfor de ledige med fortsat straksaktivering af kontanthjælpsmodtagerne, men begrænset varighed af de aktive tilbud til Ret og Pligt - perioderne, typisk på 4 uger. Samtidig ønskes den virksomhedsrettede aktivering øget, og gennem et nyt udbud tilrettelægges nye målrettede tilbud til a-dagpenge modtagerne og de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Til de ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere udbygges de kommunale tilbud, der er både effektive og udviklingsorienterede. Jobcenter Roskildes strategier for at imødegå de beskæftigelsespolitiske udfordringer baseret på disse principper beskrives i det følgende: Strategier for at arbejdsmarkedsparate ledige hurtigt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Hurtig handling nyledige kontanthjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart kan henvises til konkrete jobs, straksaktiveres fortsat. og jobcentret fortsætter med intensiv kontakt med nyledige forsikrede ledige. Herunder særligt fokus på nyledige, som vil få svært ved at finde nyt arbejde Konstruktivt samarbejde Jobcenteret vedligeholder det gode forhold til a-kasserne for at sikre et godt samarbejde om de forsikrede ledige i A-kassenetværk med KAFAsamarbejdet mellem jobcentrene i Lejre og Roskilde samt de lokale faglige organisationer og A-kasser. og dette forum opfordres til at indgå i drøftelser om sporskifte og evt. fælles projekter f.eks. rotationsprojekter Speciel indsats for forsikrede ledige over 55 år med ret til seniorjob De ledige med ret til seniorjob mødes med en intensiveret formidlingsindsats indtil det tidspunkt, hvor de fylder 60 år og går på efterløn. Denne gruppe skal efter udløbet af dagpengeperioden tilbydes seniorjob i Roskilde Kommune. Fokus på arbejdsmarkedsbalancen Jobcentret har stor opmærksomhed på, at jobplanerne generelt skal sigte på områder med jobåbninger. Støtte og mentorbistand Jobcentret skal gennem virksomhedscentrene etablere let adgang til mentorbistand. Strategier for at sikre fremtidens arbejdsstyrke Fleksjobbere i job Jobcenteret har fortsat fokus på ledige, der er tilkendt flexjob - gennem den etablerede jobklub og et særligt indsatsteam Fokus på korrekt tildeling af førtidspension og fleksjob 11

12 Det lave niveau for tilkendelse af nye førtidspensioner og visitationer til fleksjob fastholdes Strategi for at hjælpe ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet, mhp. at bevare den lave tilgang i antal modtagere af permanente forsørgelsesydelser blandt årige. Jobcentret vil fortsat anvende - og om muligt udbygge - eget projekt Jobpoint til en individuel og virksomhedsrettet indsats for ikke arbejdsmarkedsparate over 30 år. Og videreudvikle virksomhedscentre til at støtte disse borgere i match 2 til at få praktikforløb under strukturerede former Jobcentret vil derudover samarbejde med kommunens sociale indsatsområde, Ungdommens Uddannelsesvejledning og produktionsskolen for at sikre en koordineret indsats for unge med store udfordringer. Have fokus på gruppen af unge med psykiske lidelser gennem samarbejde med det psykiatriske område, hvor der mangler tilbud Forsøge at skabe pres på sundhedsområdet /regionen for at få flere/lettere tilgængelige tilbud på psykiatriområdet, herunder bruge mulighederne for at skabe offentlig debat/pres vha. pressen Give tilbud om gældsrådgivning efter behov ved kontakt til ydelsesafsnittet Strategier for at sikre de unge uddannelse eller job. Alle i aktivitet De unge kommer hurtigst muligt eller fagligt styrket ud på arbejdsmarkedet vendt i døren eller gennem målrettet og uddannelsesrettet indsats (bl.a. via uddannelsespålæg) Straksaktivering iværksættes for kontanthjælpsmodtagere ved forløbets start, og dermed før lovgivningen stiller krav om et aktivt tilbud (op til 1, 3 eller 9 måneder afhængigt af borgerens alder) Gennem en virksomhedsrettet indsats m.h.p. praktik eller løntilskudsforløb for unge, der ikke kan gå i gang med en uddannelse. Uddannelse til alle Jobcenteret i Jobbutikken samarbejder på tværs af jobcenter og ydelsescenter for at undgå dobbeltarbejde og for hurtigst muligt at kunne anvise job eller give et aktivt tilbud. Et tæt samarbejde er etableret i 2009 for tidligt i ledighedsforløbet at give uddannelsespålæg til de unge under 25 år, som har ret og pligt til at tage imod et uddannelsestilbud. Dermed understøttes målet om, at 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Jobcenteret har gennem samarbejde med arbejdsmarkedets parter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelses-institutionerne fokus på at sikre målet om, at 95 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse gennem aktive tilbud bl.a. straksaktivering. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne om introduktion til de forskellige uddannelser (forankring af LBR-projekt klar, parat ) fortsætter Intensiveret indsats for unge med særlige behov Jobcentret samarbejder med ungdommens uddannelsesvejledning om aktivt brug af EGU og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) målrettet 12

13 unge under 25 år, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Jobcentret iværksætter en øget indsats for de årige der ikke er i uddannelse eller job. I samarbejde med socialområdet og UU bliver den unge tilbudt virksomhedspraktik, mere vejledning og opkvalificering, mentorstøtte eller lign. Videreudvikling og brug af lokale unge partnerskaber som metode til at støtte unge med problemer ud over ledighed til at deltage i og gennemføre et længerevarende uddannelsesforløb. Bl.a vha af en tovholderfunktion skabes koordinerede kontinuerlige forløb ofte med et virksomhedsrettet indhold. Tværgående kommunalt samarbejde specielt med Social og Sundhed Et forbedret samarbejde med UU, PPR og Socialområdet for at skabe kendskab til den enkelte unge og dermed en helhed i indsatsen Sammentænkning af ordningerne med støttekontaktperson/mentor i forbindelse med psykiatri og misbrug Strategier for at sikre ikke-vestlige indvandrere og efterkommere en plads på arbejdsmarkedet. Målrettet indsats i arbejdet med integrationskontrakterne Der arbejdes målrettet på, at den enkelte nydansker har afsluttet en dansk prøve og/eller er kommet i arbejde/uddannelse ved den enkelte introduktionsperiodes udløb Sprogundervisning kombineres altid med sprogpraktik Virksomhedsnær indsats Virksomhedsforløb udvælges og tilpasses individuelt og fleksibelt til den enkelte borger bl.a. vha. en specialiseret virksomhedskonsulent. Der oprettes særlige forløb for langvarigt ledige, især nydanskere, med opkvalificering og virksomhedsnær aktivering som f.eks. forforløb til serviceassistent og sosu Afklaringsindsatsen specialiseres for at opnå, at flere nydanske ledige kommer i virksomhedspraktik og løntilskudsforløb. Forstærket indsats gennem øget samarbejde regionalt og lokalt En ansøgning til Den Europæiske Socialfond om midler til Direktør Skole, iværksætteri for etniske minoriteter i samarbejde med Lejre og Ringsted Kommuner. Og medansøger i Beskæftigelsesregionens ansøgning om midler til projektet Systematisk kompetenceløft af ikke faglærte i Region Sjælland. Brug af Dansk Flygtningehjælps center til afklaring af traumatiserede flygtninge, der placeres i Roskilde. 13

14 Øvrige strategier Strategi for at hjælpe sygedagpengemodtagere med lange forløb tilbage til arbejdet Jobcenteret gennem projektet Tilbage Til Arbejdet, der afsluttes 1. april 2012, og erfaringerne herfra, sikrer en styrket, tværfaglig indsats for sygemeldte med risiko for længerevarende sygeforløb. Jobcenteret vil på sygedagpengeområdet fortsætte samarbejdet internt i Jobcentret om de forsikrede ledige, som kommer på sygedagpenge. Det vurderes at ca. 150 ud af de ca løbende sygedagpengesager er forsikrede ledige. Strategi for at opnå rettidighed Jobcentret vil fortsat lægge stor vægt på datadisciplin, bl.a. ved at der løbende foretages kontrol af de data, der indtastes i kommunens sagsbehandlersystemer. Denne kontrol ligger til grund for opfølgning ift. den enkelte sagsbehandler eller afsnit, hvis der viser sig at være fejlregistreringer. For at sikre rettidighed på gennemførelse af samtaler og aktivering gennemføres intern undervisning i jobcentrets afsnit, bl.a. for at sikre optimal udnyttelse af de elektroniske opfølgningssystemer. Der gennemføres ledelsestilsyn ved særlig uddannet medarbejder. 14

15 Denne indsats kan måles ved opfølgning på følgende mål. B1, B3, B7 og B12 (ministermålene) indeholder, som foreskrevet i skabelonen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, både mål for den procentvise stigning samt et absolut tal for december 2011: Borgerrettede mål: Mål B1 Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 1204 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 7,7 pct. fra december 2010 til december B2 B3 Udviklingen i antallet af langtidsledige skal ligge på samme niveau som udviklingen i arbejdskraftsreserven. Antallet af langtidsledige begrænses til 503 personer i december 2012, svt. et fald på 7,7 pct. fra december 2010 til december Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger skal begrænses til 238 personer i december 2012, svt. et fald på 7,0 % pct. fra december 2010 til december B4 Antal af sygedagpengesager over 52 uger skal være under 15 % af det samlede antal sager. B5 Antallet af ledige af aktiverede i virksomhedsnær aktivering (løntilskud og virksomhedspraktik) som andel af alle ledige skal udgøre minimum 20 % for arbejdsmarkedsparate ledige og 15 % for ikke arbejdsmarkedsparate ledige. Definitioner Arbejdskraftreserven består af ledighedsberørte inden for et år, som har mindst 3 måneders (13 ugers) sammenhængende ledighed. Der måles på bruttoledighed: dvs. inkl. ledige i aktivering, og i statistikken indgår såvel dagpenge- som arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere. Langtidsledige opgøres som antal fuldtidspersoner (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge eller kontant- og starthjælp i Match 1, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Permanente forsørgelsesordninger omfatter ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Virksomhedsnær aktivering defineres som aktivering med offentligt eller privat løntilskud samt virksomhedspraktik. Opgørelsen omfatter både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere og baseres på antallet af fuldtidspersoner. B6 B7 Der skal etableres mindst 60 voksenlærlingeaftaler i Heraf 20 med ledige. Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 1054 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 6,8 pct. fra december 2010 til december Der måles på modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, førtidspension under 30 år og unge under 30 år i fleksjob. 15

16 Borgerrettede mål: Mål B8 Roskilde Kommune skal resultatmæssigt placerer sig indenfor den bedste femtedel af landets kommuner m.h.t. fremdriften mod målet om, at i 2015 gennemfører 95 % af alle unge en ungdomsuddannelse. B9 B10 B11 B12 B13 B14 Andel på ledighedsydelse må højst udgøre 15 % af antal borgere visiteret til flexjob. Mindst 85% af borgerne i aldersgruppen år skal være selvforsørgende. Andelen af selvforsørgende 52 uger efter modtagelse af ydelsen skal være på mindst 50 % for modtagere af a- dagpenge og på mindst 40 % for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 903 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 3,8 % pct. fra december 2010 til december Ved den enkelte introduktionsperiodes udløb har den pågældende nydansker afsluttet en dansk prøve (for 50 % s vedkommende) og (for 40 % s vedkommende) er kommet i arbejde/uddannelse. Helt grundlæggende skal vi sikre rettidigheden i samtaler og aktivering. Definitioner Dvs. ikke modtager a-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, førtidspension, sygedagpenge eller være ansat i fleksjob Selvforsørgelse/beskæftigelse omfatter udover beskæftigelse og anden selvforsørgelse også deltidsbeskæftigelse (min. 18½ t/uge), SU godkendte uddannelser og voksenlærlingeforløb. Der måles på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, førtidspension eller er i fleksjob. Dette er et procesmål, der følger op på rettidigheden på: kontaktsamtaler og tilbud om aktivering for de forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. 16

17 Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Jobcenter Roskilde har i alt 12 virksomhedscentre. Virksomhedscentre er betegnelse for, at jobcentre og virksomheder indgår aftaler om, at Jobcentret anvender et antal pladser i virksomheden til snuseforløb, praktikker og løntilskudsforløb. Virksomheden får et udbytte i form af betaling for mentorbistand og rekruttering af loyale medarbejdere. Virksomhedscentrene er det centrale element i Jobcentrets indsats for, at en større andel af ydelsesmodtagere langt fra arbejdsmarkedet kan modtage aktive tilbud i en virksomhed. VirksomhedsNetværk Roskilde er et andet tilbud fra Jobcenter Roskilde til virksomheder, der vil påtage sig et socialt ansvar. Derudover viser virksomhedsundersøgelser, at et fåtal af virksomheder (15-20%) ønsker tætte samarbejdsrelationer med Jobcentret. Virksomhederne der ønsker tætte samarbejdsrelationer med jobcentret efterspørger typisk: Samarbejdsaftaler Løbende kontakt Fast kontaktperson Rådgivning om servicetilbud m.v. I modsætning hertil ønsker hovedparten af virksomhederne (ca. 60%) ikke tætte samarbejdsrelationer, men efterspørger i stedet en hurtig og præcis service i forbindelse med f.eks.: En sygemelding Et konkret rekrutteringsbehov Det antages, at det samme mønster gør sig gældende for virksomhederne i Roskilde Kommune. Resultaterne af undersøgelser flugter helt med Arbejdsmarkedsstyrelsens udmeldinger om, at virksomhedskontakt skal tage udgangspunkt i, at få en konkret ledig eller sygedagpengemodtager tilbage på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes generelle rekrutteringsbehov af ordinær arbejdskraft skal fortsat foregå via andre kanaler (jobopslag, netværk og vikarbureauer m.v.). For at målrette virksomhedskontakten yderligere vil jobcentret, bl.a. i dialog med LBR, udarbejde en virksomhedsstrategi med retningslinjer for kontakt og dialog med virksomhederne. Konkret udmøntes tilrettelæggelsen af virksomhedssamarbejdet på følgende måde: Opbygge og drive i alt 12 virksomhedscentre. Generelt vil vi sikre forventningsafstemning mellem virksomheder og Jobcentret om, hvilke ydelser og hvilken service Jobcentret kan præstere. Processen for rekruttering af arbejdskraft til virksomheder vil afhænge af virksomhedernes ønsker og behov. Jobcentret vil både tilbyde at støtte virksomheder i selv at annoncere efter den ønskede arbejdskraft på jobnet.dk eller at medvirke til at lægge jobordrer på jobnet.dk. Jobcentret forventer kun i mindre 17

18 omfang at formidle arbejdskraft gennem udsøgning og henvisning af arbejdssøgende, når virksomhederne afgiver ordrer til Jobcentret. Dialog med virksomhederne om at inddrage virksomhederne aktivt i opkvalificering af ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, fx via løntilskud, arbejdspraktik og jobrotationsprojekter Dialog med virksomhederne om fastholdelse af sygemeldte personer og personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet, fx via job på særlige vilkår, sociale partnerskaber og tiltag i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Tilbud til virksomhederne om vejledning i forbindelse med nye lovbundne krav til arbejdsgiverne om sygesamtaler. Jobcenteret vil forsøge at etablere særlige tilrettelagte forløb inden for flaskehalsområderne, og der vil fortsat være fokus på anvendelsen af voksenlærlingeordningen for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Jobcentret vil desuden arbejde for at skabe voksenlærlingeforløb på delebasis. Sikre et tæt samarbejde med virksomhederne i kommunen, som er medlemmer af Virksomhedsnetværk Roskilde. Disse virksomheder giver Jobcenteret en platform for en løbende dialog med vigtige lokale virksomheder og for at tilbyde en service, der gavner begge parter (fx hjælp til at fastholde medarbejdere via fleksjobs, hjælp til at håndtere kulturel mangfoldighed o.l.) Jobcenteret vil fortsat udbygge Virksomhedsnetværk Roskilde som et frugtbart samarbejde på det rummelige arbejdsmarked. Udnytte mulighederne for brug af pressen til at synliggøre vellykkede projekter og initiativer i virksomhederne. F. eks. virksomheder der vælger at beholde ansatte i fleksjob i forbindelse med nedskæringer i personalet. Finde rollemodeller blandt de små og mellemstore virksomheder så de kan fremstå som rollemodeller for andre mindre virksomheder som signal om, at det kan godt lade sig gøre Det kan bl.a. motivere yngre virksomhedsledere. Det er dem, som skal løfte opgaven fremadrettet, når vi på et tidspunkt mangler fx håndværkere. Sikre et tæt samarbejde med de mange store offentlige virksomheder/institutioner i Roskilde Kommune. Herunder bruge partnerskabsaftalen med Roskilde Kommune som platform for samarbejde med kommunens HRafdeling omkring det relativt høje sygefravær inden for rengøring og pleje og omsorg. Lade welcometo.dk indgå som et led i Jobcenter Roskildes tiltag for at styrke integrationen og fastholdelse af kompetent udenlandsk veluddannet arbejdskraft. 18

19 Denne indsats kan måles ved opfølgning på følgende mål: Virksomhedsrettede mål: Mål V1 Antallet af medlemmer af Virksomhedsnetværk Roskilde fastholdes på minimum 300 V2 80 % af de virksomheder, som har modtaget en serviceydelse fra jobcenteret i 2011, tilkendegiver, at de er meget tilfredse eller tilfreds med den modtagne ydelse. Definitioner Virksomhedsnetværk Roskilde omfatter virksomheder med særlig interesse for det rummelige arbejdsmarked. Målt ved brugerundersøgelse ultimo

20 6. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Bilag fra Beskæftigelsesplan 2011 vedlagt som illustration. Jobcentret Regnskab kr. (netto) Budget kr. (netto) Budget kr. (netto) Hovedkonto 5. Social og sundhedsvæsen Kontanthjælp (forsørgelse) Driftsudgifter (konto ) Antal helårspersoner Enhedspris Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (forsørgelse) Driftsudgifter (konto ) Antal helårspersoner Enhedspris Revalidering (forsørgelse) Driftsudgifter (konto ) (Udgifter til aktive tilbud til sygedagpengemodtagere er flyttet til i 2010) Antal helårspersoner Enhedspris Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Driftsudgifter (konto ) Antal helårspersoner Enhedspris Sygedagpenge (forsørgelse) Driftsudgifter (konto ) (udgifter til aktive tilbud er flyttet fra og hertil i 2010) Antal helårspersoner Enhedspris Dagpenge til forsikrede ledige (forsørgelse) Driftsudgifter (konto ) Antal helårspersoner Enhedspris Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige (fra 2011 er Løntilskud til forsikrede ledige indeholdt i denne bevilling) Driftsudgifter (konto ) (Indeholder fra 2011 også udgifter til løntilskud til forsikrede ledige i kommunale løntilskud) Antal helårspersoner Enhedspris Beskæftigelsesordninger Driftsudgifter (konto ) Antal helårspersoner Enhedspris Flaskehalsproblemer, jf. 42 i LAS (ordningen ophører med udgangen af 2010) Udgifter (konto )

21 Hovedkonto 6. Administration mv. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto ) (de tidligere statslige medarbejder er kommunaliseret pr ) LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats LAS: Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 21

22 Borgerrettede mål: Mål B1 Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 1204 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 7,7 pct. fra december 2010 til december B2 B3 Udviklingen i antallet af langtidsledige skal ligge på samme niveau som udviklingen i arbejdskraftsreserven. Antallet af langtidsledige begrænses til 503 personer i december 2012, svt. et fald på 7,7 pct. fra december 2010 til december Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger skal begrænses til 238 personer i december 2012, svt. et fald på 7,0 % pct. fra december 2010 til december B4 Antal af sygedagpengesager over 52 uger skal være under 15 % af det samlede antal sager. B5 Antallet af ledige af aktiverede i virksomhedsnær aktivering (løntilskud og virksomhedspraktik) som andel af alle ledige skal udgøre minimum 20 % for arbejdsmarkedsparate ledige og 15 % for ikke arbejdsmarkedsparate ledige. Definitioner Arbejdskraftreserven består af ledighedsberørte inden for et år, som har mindst 3 måneders (13 ugers) sammenhængende ledighed. Der måles på bruttoledighed: dvs. inkl. ledige i aktivering, og i statistikken indgår såvel dagpenge- som arbejdsmarkedsparate kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere. Langtidsledige opgøres som antal fuldtidspersoner (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge eller kontant- og starthjælp i Match 1,.omregnet til fuldtidspersoner, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Permanente forsørgelsesordninger omfatter ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Virksomhedsnær aktivering defineres som aktivering med offentligt eller privat løntilskud samt virksomhedspraktik. Opgørelsen omfatter både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere og baseres på antallet af fuldtidspersoner. B6 B7 Der skal etableres mindst 60 voksenlærlingeaftaler i Heraf 20 med ledige. Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 1054 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 6,8 pct. fra december 2010 til december Der måles på modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, førtidspension under 30 år og unge under 30 år i fleksjob. 22

23 Borgerrettede mål: Mål B8 Roskilde Kommune skal resultatmæssigt placerer sig indenfor den bedste femtedel af landets kommuner m.h.t. fremdriften mod målet om, at i 2015 gennemfører 95 % af alle unge en ungdomsuddannelse. B9 B10 B11 B12 B13 B14 Andel på ledighedsydelse må højst udgøre 15 % af antal borgere visiteret til flexjob. Mindst 85% af borgerne i aldersgruppen år skal være selvforsørgende. Andelen af selvforsørgende 52 uger efter modtagelse af ydelsen skal være på mindst 50 % for modtagere af a- dagpenge og på mindst 40 % for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 903 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 3,8 % pct. fra december 2010 til december Ved den enkelte introduktionsperiodes udløb har den pågældende nydansker afsluttet en dansk prøve (for 50 % s vedkommende) og (for 40 % s vedkommende) er kommet i arbejde/uddannelse. Helt grundlæggende skal vi sikre rettidigheden i samtaler og aktivering. Definitioner Dvs. ikke modtager a-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, førtidspension, sygedagpenge eller være ansat i fleksjob Selvforsørgelse/beskæftigelse omfatter udover beskæftigelse og anden selvforsørgelse også deltidsbeskæftigelse (min. 18½ t/uge), SU godkendte uddannelser og voksenlærlingeforløb. Der måles på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, førtidspension eller er i fleksjob. Dette er et procesmål, der følger op på rettidigheden på: kontaktsamtaler og tilbud om aktivering for de forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. 23

24 Virksomhedsrettede mål: Mål V1 Antallet af medlemmer af Virksomhedsnetværk Roskilde fastholdes på minimum 300 V2 80 % af de virksomheder, som har modtaget en serviceydelse fra jobcenteret i 2011, tilkendegiver, at de er meget tilfredse eller tilfreds med den modtagne ydelse. Definitioner Virksomhedsnetværk Roskilde omfatter virksomheder med særlig interesse for det rummelige arbejdsmarked. Målt ved brugerundersøgelse ultimo