Lærerprognose august 2007

Transkript

1 Lærerprognose august 2007 Af Tine Høtbjerg Henriksen og Kim Dehn Det seneste faldende optag til læreruddannelsen betyder, at der fra 2012 er risiko for forøget lærermangel. Det viser den lærerprognose, som UNI C Statistik & Analyse har udarbejdet for Undervisningsministeriet. Det forudsætter, at optaget på læreruddannelsen ikke falder yderligere, og at antallet af lærere tilpasses det faldende elevtal 1 I årene fra forventes lærere at gå på pension eller forlade grundskolen permanent, mens tilgangen af lærere til beskæftigelse i grundskolen forventes at blive på lærere. I samme periode falder elevtallet med elever. Udbuddet af lærere, der er til rådighed for grundskolen i perioden frem til 2015, og efterspørgslen afledt af elevtallet, skaber i første del af perioden et overskud af lærere i forhold til 2005, men fra 2012 og frem kan der imødeses lærermangel. Det fremgår af figur 1. Figur 1. Lærermangel 2 (opgjort i lærerårsværk) i forhold til udgangsåret Akkumuleret ændring af lærerbehovet Akkumuleret ændring af lærerarbejdsstyrken Lærermanglen 1 Af hensyn til præsentationen af scenarierne er der i fremskrivningen bag basisscenariet anvendt en fast elev/lærer-ratio. Normalt er tilpasningen asymmetrisk dvs. et fald i elevtallet medfører ikke nødvendigvis et proportionalt fald i lærerforbruget. Forskellen mellem 100 % tilpasning og 90 % tilpasning til et fald i elevtallet på er 268 lærerårsværk. 2 Lærermanglen er opgjort i årsværk som forskellen mellem den akkumulerede ændring af det forventede lærerbehov og den akkumulerede ændring af den forventede lærerarbejdsstyrke. Negative værdier svarer til overskud af lærerårsværk i forhold til 2005 UNI C Statistik & Analyse, 20. august 2007 Side 1 af 13

2 Elevtalsudviklingen medfører i sig selv et faldende lærerbehov i prognoseperioden. Det er illustreret med den mørkegrønne kurve. I samme periode falder bestanden af lærere til rådighed for grundskolen i takt med, at lærerne går på pension eller forlader grundskolen. Samtidig øges bestanden med dimittender i form af ordinært uddannede samt merituddannede og tilbagegang fra andre erhverv. Ændringen i lærerarbejdsstyrken er vist med den lysegrå kurve. Endelig er differensen mellem de to kurver den er et udtryk for udviklingen i lærermanglen 3 (i forhold til udgangsåret 2005!) - vist med den røde kurve. Det fremgår, at såfremt de anvendte forudsætninger for fremskrivning af lærer- og elevtallet giver en korrekt prognose, vil der i forhold til udgangsåret være et underskud af lærerårsværk på godt 800 i Tallene er vist i tabel 1. Tabel 1. Antal manglende lærerårsværk i forhold til udgangsåret 2005 Akkumuleret ændring af lærerbehovet Akkumuleret ændring af lærerarbejdsstyrken Lærermanglen Indtil 2011 er der en negativ lærermangel, dvs. et overskud af lærerårsværk i forhold til udgangsåret, hvorefter der kan imødeses lærermangel. Det skal endnu en gang understreges, at balancen mellem udbud og efterspørgsel ikke forholder sig til, om der er lærermangel i udgangsåret og afhænger af de forudsætninger, som fremskrivningerne bygger på. Udgangsåret, 2005, er det senest mulige analyseår for så vidt angår lærernes pension/afgang fra lærerarbejdsmarkedet. Fremskrivningerne gennemgås udførligt nedenfor. Tilgangen til læreruddannelsen, der har betydning for, hvor mange dimittender der kommer, er ført op til Opmærksomheden henledes på, at den type mekaniske fremskrivninger som lærerprognosen bygger på, er mere og mere usikre jo længere frem i prognoseperioden, man bevæger sig. Det er en konsekvens af, at adfærdsændringer, fx afledt af ny lovgivning, er ladt uden for betragtning. 3 Med undtagelse af Frederiksborg Amt og Nordjyllands Amt har de regionale arbejdsmarkedsråd ikke påpeget flaskehalsproblemer eller øvrige balanceproblemer i 4. kvartal 2006 f.s.v. angår folkeskolelærere, Ifølge Danmarks Lærerforenings undersøgelse er der en lærermangel i folkeskolen på stillinger i marts-april 2007, mere herom senere i notatet. UNI C Statistik & Analyse, 20. august 2007 Side 2 af 13

3 For at illustrere prognosens afhængighed af de valgte forudsætninger er der udarbejdet forskellige alternative scenarier. For hvert scenarie gælder, at den eneste forudsætning, der ændres på, er den, som er angivet i beskrivelsen af scenariet. Alle andre forudsætninger og antagelser holdes fast. Alternative scenarier: 1. Hvis fuldførelsesprocenten på læreruddannelsen stiger til det niveau, som professionsbacheloruddannelserne har i gennemsnit. Det er en stigning fra det nuværende niveau på 63,1 % til 75,1 % Hvis elev/lærer-ratioen ændrer sig fra 11,4 til 12,0. Ændringen svarer til, at øge den gennemsnitlige klassekvotient fra 19,6 5 til 20,6. 3. Hvis elev/lærer-ratioen ændrer sig fra 11,4 til 10,8. Ændringen svarer til at nedsætte den gennemsnitlige klassekvotient med en elev. 4. Hvis lærerne bliver et år længere på lærerarbejdsmarkedet svarende til at sandsynligheden for at forlade lærerarbejdsmarkedet for en given alder x i stedet antages at gælde for alderen x+1. Figur 2. Lærermanglen i basisscenariet samt de 4 scenarier angivet ovenfor Basisscenariet Fuldførelsesprocent: 75,1% Elev/lærer-ratio: 12.0 Elev/lærer-ratio: 10.8 Lærerne bliver 1 år længere Det ses af figur 2, at et øget serviceniveau, her illustreret ved en lavere elev/lærer-ratio, er det eneste af de opstillede scenarier, der medfører øget lærermangel i hele perioden. Ved at sænke elev/lærer-ratioen til 10,8 viser fremskrivningen et behov for knap ekstra lærerårsværk. Det udækkede behov vil, alt andet lige, i 2015, være vokset til knap Tilsvarende ses det, at hvis 4 Så sent som i 1997 var fuldførelsesprocenten på læreruddannelsen 79,4. 5 Normalklassekvotienten i 2005/06. UNI C Statistik & Analyse, 20. august 2007 Side 3 af 13

4 elev/lærer-ratioen stiger fra 11,4 i 2005 til 12,0 i 2006 og fortsætter på det niveau, så er der et akkumuleret overskud af lærerårsværk på godt 1.900, når vi når til På grund af beregningsmetoderne, vil en øget fuldførelsesprocent først slå igennem fra 2010, men vil herefter medføre et opsamlet overskud af lærerårsværk på knap 700. På kort sigt har det større betydning, hvis lærernes tilbagetrækningsmønster ændrer sig. Lærermangel eller ej? Langt størstedelen af eleverne i folkeskolen modtager mere end de lovpligtige minimumstimetal. 6 Hvis udgangspunktet er, at undervisningen i dag faktisk gennemføres af kvalificerede undervisere, må forskellen mellem udbud og efterspørgsel dækkes af undervisere uden seminarielæreruddannelse. Det vil i praksis sige lærerstuderende, personer der er uddannet fra Den Frie Lærerskole i Ollerup og personer med andre kompetencer 7. Fremskrivningerne kan vise, om der bliver et større eller mindre behov for at trække på denne gruppe frem mod Danmarks Lærerforening (DLF) har i marts-april 2007 undersøgt den nuværende lærermangel i folkeskolen. 8 I undersøgelsen er lærermangel defineret som en situation, hvor der er ubesatte lærerstillinger og/eller ikke-læreruddannede ansat i lærerstillinger. Samlet angives der at mangle omkring lærere. Det svarer til fire pct. 9 Såfremt lærernes tilbøjelighed til at søge ansættelse i folkeskolen ikke ændrer sig i perioden og folkeskolelærernes afgangsmønster hverken afviger fra de øvrige lærere i grundskolen eller ændrer sig i perioden, kan fremskrivningerne over efterspørgsel og udbud af lærere til rådighed for grundskolen opdeles på skoletype. Derefter kan udviklingen for folkeskolen isoleres, hvilket ud fra tabel 2 beregnes til en omregningsfaktor på 0,82. I tabel 3 ses på folkeskolen isoleret. Af tabellen fremgår det, at behovet for at trække på ikke-seminarieuddannede lærere falder indtil 2010, hvorefter det stiger til Se mere om opgørelsen af undervisningstimer i folkeskolen på 7 For de frie skoler og efterskolerne er der ikke noget krav om, at undervisningen skal varetages af seminarieuddannede lærere I 2006/07 er der elever jf. elevprognosen. Med en elev/lærer-ratio på 11,5 er der et behov på , hvorefter lærermanglen er 4 pct. UNI C Statistik & Analyse, 20. august 2007 Side 4 af 13

5 Tabel 3. Lærermangel i folkeskolen og fremskrivningen af udbud og efterspørgsel i forhold til 2007 Lærermanglen i folkeskolen Akkumuleret ændring i efterspørgslen efter folkeskolelærere på baggrund af elevtallet Akkumuleret ændring i antal seminarieuddannede lærere til rådighed for folkeskolen År Antal stillinger 10 Antal årsværk Antal årsværk Metode Lærerprognosen kan opdeles i to delpunkter: 1. Fremskrivning af antallet af lærere til Fremskrivning af antallet af elever og behovet for lærere i perioden frem til 2015 Formålet med lærerprognosen er at sammenholde resultaterne af 1) og 2). Ad 1) Fremskrivning af antallet af lærere til 2015 Der tages udgangspunkt i en bestand af uddannede lærere, der ultimo november 2005 er ansat i grundskolen 12 eller er ledige. 13 Bestanden i. reduceres i takt med, at lærerne går på pension eller forlader grundskolen ii. øges med dimittender i form af ordinært læreruddannede eller merituddannede I fremskrivningen af lærere ses udelukkende på lærere, som er ordinært uddannede på lærerseminarium eller som er meritlæreruddannede. Der indgår ikke 10 Hvis en gennemsnitsstilling er mindre end et årsværk, fx som følge af, at nogle stillinger dækkes af deltidsansatte, er nedgangen i lærermanglen undervurderet i tabellen dækker som betegnelse både elevtallet i et skoleår (2006/07) og antallet af lærere til rådighed for folkeskolen ultimo november Dermed skal 2006 bruges som udgangspunkt i denne tabel, der har DLF s opgørelse af lærermanglen marts-april 2007 som nulpunkt. 12 Ansat i grundskolen betyder i denne sammenhæng brancherne og , jf. Dansk Branchekode Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) viser, at der ultimo november 2005 var godt ledige med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Det er en stigning på 63 pct. i forhold til november UNI C Statistik & Analyse, 20. august 2007 Side 5 af 13

6 nogen vurdering af, om bestanden af lærere i 2005 var tilstrækkelig. Fremskrivningen tager udgangspunkt i niveauet fra 2005 og viser den forventede udvikling fra dette udgangspunkt. Ad i) Med baggrund i bestanden af lærere, som ultimo november 2004 er ansat i grundskolen, er ledig eller midlertidig uden for arbejdsmarkedet, undersøges det, fordelt på 1-års aldersklasser, hvor stor en andel af lærerbestanden, der et år senere er gået på pension 14, er død eller udvandret eller har forladt grundskolen til fordel for det øvrige arbejdsmarked. Sidstnævnte indgår dog ud fra en nettobetragtning dvs. korrigeret for bevægelsen den modsatte vej. 15 Herfra beregnes den betingede sandsynlighed for, at en lærer med en given alder ultimo november 2005, som ultimo november 2004 er ansat i grundskolen, er ledig eller midlertidig uden for arbejdsmarkedet, også tilhører samme population ultimo november Fx er 98 % af de 38-årige lærere i grundskolen i november 2004 også registreret som lærere i grundskolen året efter. De beregnede afgangsintensiteter antages at være uændrede de efterfølgende 10 år. Ad ii) Dimittender fra den ordinære læreruddannelse: Ved hjælp af den kendte tilgang til læreruddannelsen, opgjort på 1-årsaldersklasser 16 og opgørelsen af befolkningen opgjort på 1-års-aldersklasser 17, er det muligt at beregne den aldersbetingede tilgangssandsynlighed til læreruddannelsen, der viser hvor stor en andel af en årgang, der i et givet år vil starte på læreruddannelsen. Den senest kendte tilgang i nøgletalsdatabasen er tilgangen dvs. tilgangen i perioden 1. oktober september Det antages, at antallet af påbegyndte i 2006 og 2007 svarer til KOT-hovedtallet 18 og at aldersfordelingen for eleverne med tilgang i 2006 og 2007 svarer til den aldersfordeling, der fandtes i Den aldersbetingede tilgangssandsynlighed for 2007 ganges herefter på den fremskrevne befolkning opgjort på 1-årsaldersklasser fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning , hvorefter man har et bud på tilgangen til læreruddannelsen i årene Det antages herefter at fuldførelsesprocenten i hele prognoseperioden vil være 63,1 pct. Det er den senest kendte fuldførelsesprocent. Ud af det årlige antal fuldførte lærere anslås 84 % at arbejde i grundskolen. Den andel baserer sig på en registerundersøgelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet for nogle tidligere (dimittend-)årgange af lærere (årgangene ). 14 Pension bruges her om personer, der er gået på efterløn, pension eller tjenestemandspension samt personer, der har fået bevilget overgangsydelse eller førtidspension. 15 Hvis man ser på flowet mellem beskæftigelse i og udenfor grundskolen, kan det med udgangspunkt i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) påvises, at lærere beskæftiget i grundskolen i november 2004 året efter var beskæftiget udenfor grundskolen, mens 983 gik den modsatte vej. Det svarer til et beskæftigelsesmæssigt nettotab for grundskolen på 395 personer. Der er dermed ikke tegn på en egentlig lærerflugt. Senest i 2001/2002 var der en nettogevinst for grundskolen Matricen BEF1A fra statistikbanken.dk Matricen PROG1 fra statistikbanken.dk UNI C Statistik & Analyse, 20. august 2007 Side 6 af 13

7 Gennem hele prognoseperioden antages dimittenderne at have samme aldersfordeling som dimittenderne i kalenderåret Meritlærere: Fremskrivningen af det antal meritlærere, der fuldfører i prognoseperioden, udarbejdes på en lidt anden måde. Udgangspunktet er optagetallene fra 2002/03 til 2006/07. På baggrund af ansøgertallet pr. 1. april 2007 anslås optaget i 2007/08 at blive 707 elever. Dette holdes konstant i prognoseperioden, hvilket svarer til, at optaget på meritlæreruddannelsen har fundet sit naturlige niveau. Fra Danmarks Evalueringsinstitut 20 kendes en fuldførelsesprocent for de første to årgange på ca. 75 %. Den multipliceres med optaget i prognoseperioden, hvilket giver et estimat for det antal meritlærere, som fuldfører i prognoseperioden. For meritlærerne er der begrænsede erfaringer med hvor stor en andel af de fuldførte, der får arbejde i grundskolen, idet de kun har været på arbejdsmarkedet i få år. En ny registerundersøgelse, som UNI C Statistik og Analyse har foretaget til lejligheden, viser, at ud af de meritlærere, der blev uddannet i løbet af 2004, er 67 % beskæftiget i grundskolen ultimo november Det antages, at den andel vil gælde for alle de meritlærere, der kommer på arbejdsmarkedet i hele prognoseperioden &PID=826&ProductID=128 UNI C Statistik & Analyse, 20. august 2007 Side 7 af 13

8 Figur 3. Fremskrivning af lærerdimittender og antal lærere, som efter endt uddannelse arbejder i grundskolen Ordinært uddannede Ordinært uddannede beskæftiget i grundskolen Meritlærere Meritlærere beskæftiget i grundskolen Ad 2) Fremskrivning af antallet af elever og behovet for lærere i perioden frem til Der tages udgangspunkt i Undervisningsministeriets elevprognose 21 for grundskolen, dvs. elever i folkeskolen, de frie grundskoler og efterskoler ( klasse). Elevtallene for børnehaveklassen indgår ikke, da undervisningen på dette klassetrin normalt varetages af pædagoger UNI C Statistik & Analyse, 20. august 2007 Side 8 af 13

9 Figur 4. Antal elever i grundskolen baseret på Undervisningsministeriets elevprognose Antal elever Som det fremgår, er fremskrivningen af lærerbehovet (på baggrund af elevprognosen) ikke opdelt på grundskoletypen (folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler), men der tages højde for, at der er en forskellig elev/lærer-ratio på de tre typer af grundskoler. Følgende elev/lærer-ratioer kendes: Tabel 2. Elev/lærer-ratio opdelt på grundskoletype Elev/lærer-ratio Antal elever Folkeskolen 11, De frie grundskoler 12, Efterskoler 6, Kilde:Pædagogisk personale i grundskolen og elev/lærer-ratio skoleårene 2003/ /06 af UNI C Statistik & Analyse. Her benyttes tallene fra 2004/05 2 Beregnet på baggrund af oplysninger om antal lærerårsværk og årselever fra Sektorregnskab for efterskolerne 2003 Den vægtede elev/lærer-ratio for grundskolen er dermed 11,4 i 2004/2005 UNI C Statistik & Analyse, 20. august 2007 Side 9 af 13

10 Forudsætninger og antagelser Fremskrivning af lærerbestand: Der tages udgangspunkt i en bestand af uddannede lærere, der ultimo november 2005 er ansat i grundskolen eller er ledige. Hvilken funktion lærerne har, ses der ikke på. Det betyder, at skoleinspektører indgår på lige fod med undervisere. Beskæftigelse i grundskolen er i denne analyse afgrænset som beskæftigelse indenfor brancherne Folkeskole o.l. (branchekode ) og Ungdoms- og efterskoler (branchekode ) jf. Dansk Branchekode 2003 fra Danmarks Statistik. I fremskrivningen af lærere ses udelukkende på lærere, som er ordinært uddannet på lærerseminarium eller som er meritlæreruddannede. Der indgår ikke nogen vurdering af, om bestanden af lærere i 2005 var tilstrækkelig. Fremskrivningen tager udgangspunkt i niveauet fra 2005 og viser den forventede udvikling fra dette udgangspunkt. Afgangsintensiteterne beregnes på baggrund af bestanden af læreruddannede, som ultimo november 2004 er ansat i grundskolen, er ledig eller midlertidig uden for arbejdsmarkedet. Det undersøges, for hvert 1-års aldersinterval af lærernes alder, hvor stor en andel, som ikke tilhører samme population ultimo november Afgangsintensiteterne er disse andele. De beregnede afgangsintensiteter (beregnet på baggrund af årene ) antages at være uændrede de efterfølgende 10 år. De seneste ændringer i efterlønsordningen indgår derfor ikke i prognosen. Sammenligninger i figur 1 og 2 tager udgangspunkt i et nulpunkt. Dvs. det er kun ændringer i lærerbehovet og ændringen i det forventede antal lærere, som betragtes. Der ses ikke på, om der i udgangspunktet (år 2005) er for mange eller for få lærere i forhold til behovet. I tabel 3 er udviklingen for folkeskolen opgjort fra Gennem hele prognoseperioden antages dimittenderne fra den ordinære seminarieuddannelse at have samme aldersfordeling, som er konstateret for dimittenderne i kalenderåret Den aldersbetingede tilbøjelighed til at begynde på læreruddannelsen (KOT-hovedtallet for optagne 2007) benyttes til at fremskrive antal studerende på den ordinære læreruddannelse. På baggrund af den estimerede tilgang beregnes antal fuldførte lærere i prognoseperioden. Fuldførelsesprocenten for årgangene med tilgang i UNI C Statistik & Analyse, 20. august 2007 Side 10 af 13

11 antages at være 63,1 %, hvilket svarer til fuldførelsesprocenten i I hele prognoseperioden antages, at der tilføres 84 % ud af en dimittendårgang af de ordinært uddannede til den lærerbestand, der arbejder i grundskolen. Gennem hele prognoseperioden antages dimittenderne fra merituddannelsen at have samme aldersfordeling, som er konstateret for dimittenderne i kalenderåret 2004 Det antages for alle år i prognoseperioden, at 67 % af de som fuldfører merituddannelsen, bliver beskæftiget i grundskolen året efter. I fremskrivningen af lærere indgår køn ikke. Det antages dermed, at kønsfordelingen er uændret i perioden. I fremskrivningen opdeles ikke på regioner. Resultatet af fremskrivningen af lærere omregnes til årsværk ud fra faktoren 0,837. Denne er beregnet ud fra antal lærerårsværk for folkeskoler og de frie grundskoler samt antal lærere og ledere på disse to skoletyper for skoleåret 2004/05 jf. Pædagogisk personale i grundskolen og elev/lærer-ratio skoleårene 2003/ /06 af UNI C Statistik & Analyse. Når antallet af årsværk er lavere end antal ansatte, skyldes det blandt andet deltidsansatte. I fremskrivningerne er der ikke taget højde for, at strukturreformen må formodes at ændre skolestrukturen i prognoseperioden. Hvis et antal lærere frigøres fra administrative opgaver til undervisning, vil det i sig selv muliggøre, at uddannede lærere overtager noget af den undervisning som i dag varetages af personer med andre kompetencer. Sagt med andre ord, indgår der ikke en forventet fremtidig bedre ressourceudnyttelse. Fremskrivning af lærerbehovet: Der tages udgangspunkt i Undervisningsministeriets elevprognose 22 for grundskolen, dvs. elever i folkeskolen, de frie grundskoler og efterskoler ( klasse). Elevtallene for børnehaveklassen indgår ikke, da undervisningen på dette klassetrin normalt varetages af pædagoger. Der tages dermed ikke højde for et evt. behov for ekstra lærerressourcer, hvis børnehaveklassen gøres obligatorisk. I fremskrivningen af lærerbehovet på baggrund af elevprognosen skelnes ikke mellem grundskoletypen (folkeskoler, frie grundskoler og eftersko UNI C Statistik & Analyse, 20. august 2007 Side 11 af 13

12 ler), men der tages højde for, at der er en forskellig elev/lærer-ratio på de tre typer af grundskoler. Beregning af ændring i antallet af lærere er baseret på elevtallet i 2005 samt elev/lærer ratioen 11,4. I 2005/06 var der normalklasser med fuldt årgangsdelte elever. Det giver en gennemsnitlig klassekvotient på 19,59 (normalklassekvotienten). Hvis klassekvotienten ændres fra 19,59 til 20,59 svarer det til, at elev/lærer-ratioen ændres til 12,0 og et fald i behov af antal fuldtidslærere på på 2005-niveau. Hvis klassekvotienten ændres fra 19,59 til 18,59 svarer det til, at elev/lærer-ratioen ændres til 10,8 og et øget behov i antal lærere på fuldtidslærere på 2005-niveau. Af hensyn til præsentationen af scenarierne er der i fremskrivningen bag basisscenariet anvendt en fast elev/lærer-ratio. Normalt er tilpasningen asymmetrisk dvs. et fald i elevtallet medfører ikke nødvendigvis et proportionalt fald i lærerforbruget. Forskellen mellem 100 % tilpasning og 90 % tilpasning til et fald i elevtallet på er 268 lærerårsværk. Forskelle i fremskrivninger Lærerprognosen, som UNI C Statistik og Analyse har lavet for Undervisningsministeriet, står ikke alene. I løbet af foråret 2007 er der fremlagt flere andre mekaniske fremskrivninger af samme type som dem, der er gennemgået i notatet. Danmarks Lærerforening har i marts-april 2007 opgjort den aktuelle lærermangel i folkeskolen samt fremskrevet såkaldte aktuelle tendenser på folkeskolelærer-arbejdsmarkedet. Finansministeriet har i Budgetredegørelse 2007 sat fokus på rekrutteringsudfordringen i den offentlige sektor herunder lærerarbejdsmarkedet. Sammenligningen af de forskellige fremskrivninger er vanskelig, fordi der ikke bygges på de samme antagelser, og fordi de ikke har samme fokus. Den nedenfor fremlagte sammenligning kan derfor bedst tjene til (endnu) en illustration af afhængigheden af de valgte forudsætninger. I følgende skema opsamles de vigtigste forskelle mellem de tre fremskrivninger: UNI C Statistik & Analyse, 20. august 2007 Side 12 af 13

13 Tabel 4. Oversigt over forskelle i fremskrivninger UNI C DLF Budgetredegørelsen Meritlærere Indgår Indgår ikke Indgår i begrænset omfang Tilgang til den ordinære læreruddannelse Effekt af faldende elevtal Anvendt elev/lærerratio Tilbagetrækning Fremskrivningsperiode Fremskrivningens kerneområde Fremskrivningernes hovedresultat Aldersbetingede tilgangssandsynligheder dvs. tager hensyn til den demografiske udvikling Lineær fremskrivning af optaget med udgangspunkt i et fald i kvote2- ansøgere pr. 15. marts 2007 uden hensyn til demografien 23 I stedet for tilgang til uddannelsen arbejdes med tilgang til arbejdsstyrken som fast andel af alder og køn. Medtager demografieffekt 100 % % Kan ikke udledes 11, ,88 26 Kan ikke udledes Observerede afgangsintensiteter for Pensionsadfærd via medlemsregister samt Danmarks Statistiks dødelighedskvotienter 27 Gennemsnit af observerede afgangsintensiteter for Lærere i grundskolen Lærere i folkeskolen Lærere beskæftiget i offentlig sektor og lærere i arbejdsstyrken Basisscenariet viser, at der, i forhold til 2005, kan imødeses lærermangel fra Lærermanglen (i folkeskolen) vil blive forøget med lærere fra med de nuværende uddannelsesog tilbagetrækningsmønstre [kan der ] blive rekrutteringsvanskeligheder det kommende årti. 23 Danmarks Statistiks befolkningsprognose viser en vækst i antallet af årige på personer i perioden Med en lineær fremskrivning af tilgangen undervurderer DLF dermed tilgangen til den ordinære læreruddannelse. 24 Et fald i elevtallet på giver en forskel mellem 100 % og 90 % tilpasning af lærere og elevtal på 268 lærerårsværk. 25 Elev/lærer-ratioen i folkeskolen er opgjort til 11,5 (2004/2005). Den vægtede elev/lærer-ratio for hele grundskolen, der er anvendt i UNI C s fremskrivning, er opgjort til 11, færre elever i folkeskolen, med et gennemslag på 90 pct. angives i DLF s fremskrivning at udløse et behov for færre lærerstillinger. Det svarer til en elev/lærer-ratio på 10, Med en gennemsnitlig dødelighedskvotient får folkeskolelærerne en overdødelighed i fremskrivningen. Mandlige folkeskolelærere i alderen år har et dødelighedsindeks på 67, og kvinder har et dødelighedsindeks på 84, se: hhv. UNI C Statistik & Analyse, 20. august 2007 Side 13 af 13