Borgernær service vil mangle medarbejdere

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, Der kommer til at mangle personer på centrale offentlige velfærdsområder. Det skyldes alene, at udbuddet af arbejdskraft inden for de borgernære serviceområder f.eks. ældrepleje og sundhed ikke kan følge med efterspørgslen efter disse velfærdsydelser. Knap ansatte på vej ud af den offentlige sektor med pension, efterløn eller andet i ryggen. Kommuner og regioner har ligesom den private sektor en omfattende udfordring med at rekruttere personale i fremtiden. Udfordringen er ikke mindst stor på de borgernære serviceområder, hvor næsten ansatte står foran tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i de næste ti år. Nye DI-beregninger viser, at udviklingen i udbud og efterspørgsel inden for netop de borgernære serviceområder medfører, at kommuner og regioner har brug for at rekruttere flere medarbejdere, end der umiddelbart vil være til rådighed i de næste ti år. Rekrutteringsudfordring på personer Det gælder især for sygeplejersker, læger og plejepersonale. Mere end halvdelen af udfordringen ligger således inden for sundheds- og plejeområdet, selvom disse grupper kun udgør 20 pct. af det samlede antal ansatte i kommuner og regioner. Men også blandt pædagoger og folkeskolelærere vil en meget stor del trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. At der til trods for den massive tilbagetrækning ikke umiddelbart skønnes stigende rekrutteringsudfordring for pædagoger og folkeskolelærere skal primært ses i lyset af, at børnetallet er faldende i de kommende år.

2 DI indsigt oktober 08 SIDE 2. Ekstraordinær udfordring i kommuner og regioner de næste 10 år Går på efterløn, pension m.v de næste 10 år Behov for personale s.f.a. ændringer i udbud og efterspørgsel de næste 10 år Antal personer Antal personer Som andel, pct. Sygeplejersker ,4 Læger ,4 Social- og sundhedshjælpere ,0 Social- og sundhedsassistenter ,2 Pædagoger ,2 Folkeskolelærere ,9 I alt i kommuner og regioner ,8 Kilde: FLDdata, DREAM og DI-beregninger. Det forudsætter dog, at nyuddannede folkeskolelærere og pædagoger søger ansættelse inden for deres klassiske kompetenceområde og bevarer tilknytningen til faget, således at de fremadrettet udgør en uændret andel af befolkningen i hver aldersgruppe. Den beregnede rekrutteringsudfordring kan endda være et underkantsskøn. I regeringens Borgernær Service. Handlingsplan for at frigøre ressourcer til borgernær service, juni 2008 er beregnet, at rekrutteringsudfordringen i den offentlige sektor (inkl. staten) er på personer. Udfordringen er stort set inden for de samme faggrupper, som i DI s beregninger. Udfordringen kan blive større, hvis kravene til konkrete velfærdsområder stiger, eller den kan blive mindre, hvis flere vælger en aktiv deltagelse som seniorer på arbejdsmarkedet. Mange ansatte i kommuner og regioner tæt på pension Næsten medarbejdere i kommuner og regioner trækker sig tilbage i de kommende ti år. Det svarer til knap hver fjerde medarbejder. Mange ansatte i kommuner og regioner tæt på pension Generationsskiftet kommer til at berøre mange af kommunernes og regionernes borgernære serviceopgaver det gælder børnepasning, undervisning, sundhedsvæsenet og ældreområdet. Eksempelvis forventes folkeskolelærere, pædagoger og knap sygeplejersker at gå på efterløn, pension eller trække sig tilbage på anden måde i de næste ti år.

3 DI indsigt oktober 08 SIDE 3 Mange ældre medarbejdere i kommuner og regioner Andel af beskæftigelsen i sektoren (pct.) < Kommuner og regioner Private sektor Kilde Danmarks Statistik 0 19 år år år år år år år år år 60+ Tilbagetrækningen skal blandt andet ses i lyset af, at en stor del af de personer, der blev ansat under den kraftige udbygning af velfærdsstaten i 1960'erne og 1970'erne, har nået en alder, hvor de har mulighed for at trække sig tilbage på blandt andet efterløn. Efterlønsmodtagere fordelt på udvalgte a-kasser Antal på efterløn, 2. kvartal 2008 Andel af de forsikrede over 60 år, der er gået på efterløn (pct.) Offentligt ansatte (FOA's a-kasse) ,9 Børne- og ungdomspædagoger (BUPL-A) ,8 Folkeskolelærere (DLF's a-kasse) ,8 Sygeplejersker m.fl. (DSA) ,4 Kilde: FLDdata, DREAM og DI-beregninger. Blandt flere af de personalegrupper, hvor udfordringerne er størst, er det en relativt stor andel af de forsikrede over 60-år, der har trukket sig tilbage på efterløn. Aldringen er ikke den eneste faktor, der påvirker den fremtidige rekrutteringssituation i kommuner og regioner. Hvert år færdiggør unge en uddannelse som sygeplejerske, pædagog eller folkeskolelærer, hvilket modvirker faldet i udbuddet af arbejdskraft i de kommende år. Mange faktorer påvirker udbud og efterspørgsel

4 DI indsigt oktober 08 SIDE 4 Omvendt betyder ændringer i befolkningens sammensætning, at der kommer flere ældre borgere og dermed en øget efterspørgsel efter en række offentlige serviceydelser f.eks. inden for sundhed og ældrepleje. Samlet set betyder ændringerne i udbuddet af arbejdskraft og efterspørgslen inden for de borgernære serviceområder, at der er et rekrutteringsbehov i kommuner og regioner, der de næste ti år er større, end i dag. Sådan har vi gjort: Rekrutteringsudfordringen er fremkommet som forskellen mellem en fremskrivning af udbud og efterspørgsel inden for hver faggruppe. Udbuddet er beregnet under antagelse af uændrede andele i befolkningen i hver aldersgruppe. Efterspørgslen er beregnet ud fra det demografiske træk inden for udvalgte serviceområder. I beregningen af det demografiske træk er der taget højde for, at længere levetid medfører bedre sundhedstilstand og dermed mindre behov for sundhedsydelser. Beregningerne er gennemført på baggrund af data fra FLDdata og DREAM.

5 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk