LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet
|
|
- Valdemar Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014
2 den faglige kvalitet skal professionaliseres, styrkes og integreres i klinikken Den bedst mulige behandling til alle patienter kræver, at arbej det med den faglige kvalitet bliver styrket og integreret i det kliniske arbejde. Det kræver nye rammer om kvalitetsarbejdet, at arbejdet bliver meriterende, og der er en klar ledelses mæssig forankring, samt at organisation og medarbejdere har de rette kompetencer. Samtidig er der brug for redskaber, der fungerer, for eksempel adgang til data, integreret beslutningsstøtte og gode vejledninger. Der er mange tiltag, projekter og initiativer om kvalitet på sundhedsområdet i Danmark, hvilket også er en af OECD s konklusioner i rapporten Review of Health Care Quality, Denmark fra Men samtidig er der forskel på den faglige kvalitet mellem sygehuse og inden for praksis, og patienterne får ikke altid den behandlingskvalitet, som de har krav på. Skal den faglige kvalitet udvikles yderligere, starter det med en erkendelse af, at der ikke i dag er de rette rammer i sundhedsvæsenet. Der mangler de nødvendige kompetencer blandt organisation og medarbejdere til at udvikle den faglige kvalitet, og redskaber som data og integrerede kliniske vejledninger, der skal understøtte kvalitetsarbejde, er fraværende mange steder i sundhedsvæsenet. Det næste skridt er et opgør med misforståelsen om, at offentliggørelse og synlighed af resultater og sundhedsdata kan drive kvalitetsudviklingen. Patienterne kan ikke alene ved valg af behandlingssted og ved at stille krav sætte skub i kvalitetsudviklingen og udligne den varierende faglige kvalitet. Det er heller ikke kvalitetsorganisationer eller støttefunktioner på hospitaler, i regioner eller kommuner, der kan forbedre den faglige kvalitet. Forbedring og udvikling af den faglige kvalitet kræver klinikere. Det sker, når alle klinikerne bliver involveret i udvikling af den faglige kvalitet og fastlægger sundhedsfaglige mål, stiller de rigtige spørgsmål og efterspørger data og viden, der kan bidrage til udvikling af den faglige kvalitet. Den efterspurgte data og viden skal støttefunktioner være med til at levere. Det er måden at få et udbytterigt samspil mellem klinikerne og støttefunktionerne. Denne politik kommer med nogle forslag til, hvilke konkrete tiltag der kan bidrage til, at den faglige kvalitet bliver løftet i det danske sundhedsvæsen. kvalitetsarbejde skal være meriterende og indgå i lægernes videre- og efteruddannelse Kvalitetsudvikling stiller høje krav til medarbejdernes og organisationens kompetencer, fordi viden om patienten, behand linger, teknologier og organisering skal bruges systematisk. Derfor skal arbejdet med faglig kvalitet indgå som en del af lægernes uddannelse. For at øge lægernes engagement med at udvikle, forbedre og implementere den faglige kvalitet skal arbejdet være meriterende og indgå som en del af lægernes samlede efter- og videreuddannelsesforløb. Lægerne skal have kompetencerne til at arbejde med at udvikle kvalitet tidligt i uddannelsesforløbet, for eksempel under medicinstudiet. Konkret handler det om, at lægerne skal have kompetencerne til at kunne forstå data, tolke og handle på den information, der er i data, for eksempel statistisk proceskontrol. 2
3 entydig ledelsesmæssig forankring og systematisk opfølgning Den kvalitet, der bliver leveret på organisations niveau, er entydigt ledelsens ansvar. Derfor er det også ledelsens ansvar, at der er de rette rammer til stede, så medarbejderne kan levere en høj faglig kvalitet, fordi det er den enkelte læge, der er ansvarlig for den kvalitet, de personligt leverer. Uddelegerer ledelsen en del af ansvaret til særligt kvalitetskompetente læger, der skal bidrage til udvikling af kvaliteten, er det vigtigt, at det ikke resulterer i en uddelegering af ansvaret for den faglige kvalitet, men at dette ansvar forbliver i ledelsen i samspil med hver enkelt medarbejder. I almen praksis og speciallægepraksis bør der være læger, der gennemgår og hjælper kolleger med at udvikle kvaliteten. Det kan være en udvidelse af praksiskonsulentordningen eller facilitatorordningen som for eksempel findes i Skotland, hvor en kvalitetskompetent kollega følger op sammen med kolleger i praksissektoren. Kvalitetskompetente læger, både på sygehuse og i praksissektoren, skal have en særlig viden om, hvordan kvaliteten bliver udviklet, og hvilke indsatser der skal til for at højne kvaliteten. De skal kunne tage teten, når det handler om strategiske indsatser for at udvikle kvaliteten både på sygehuse og i praksissektoren. Ansvaret for kvalitet skal være entydigt forankret ved den ledende overlæge og i praksis ved den praktiserende læge, og der skal være klare kvalitetskrav. Bliver disse krav ikke opnået på en afdeling eller i praksis, skal der være en systematisk opfølgning fra enten ledelse eller praksisfacilitator, indtil kvaliteten er i orden. Topledelsesmæssig forankring af kvalitetsarbejdet. Kvalitet som omdrejningspunkt og en professionalisering kræver, at arbejdet med kvalitet i langt højere grad bliver forankret i den øverste ledelse, og kulturen er gennemsyret af, at høj kvalitet i behandlingen er et uundgåeligt krav. Flere engelske rapporter, der har undersøgt, hvornår et sygehus underpræsterer, peger netop på, at manglende og dårlig ledelse og kultur har været afgørende. Ledelse af kvalitet på alle niveauer i sundhedsvæsenet er en af flere ledelsesdiscipliner, og den har været forsømt. Ledelsen har ansvaret for at sikre de rette rammer for kvalitetsudviklingen, og det indebærer blandt andet at tilvejebringe en kultur, der understøtter faglig kvalitet og høj sikkerhed ved at være lærende og udviklende. Patientsikkerhed i det kliniske kvalitetsarbejde Internationalt arbejdes der med begrebet Resilient Health Care. Begrebet dækker over en proaktiv sikkerhedsstyring, der beskrives på følgende måde: I stedet for at definere sikkerhed som det at kunne forhindre at noget går galt, kan man definere sikkerhed som det at kunne sikre, at alt går godt. Ud fra denne opfattelse er et system sikkert, hvis det i det daglige kan fungere på en sådan måde, at så godt som alle aktiviteter leder til de ønskede resultater Erik Hollnagel og Arne Poulstrup Fokus har frem til i dag været på det, der er gået galt i de enkelte patientbehandlinger. Fremadrettet bør dette arbejde med sikkerhed suppleres med den proaktive sikkerhedstilgang, hvor der også ses på, hvornår og hvorfor det går godt. Sikkerhedstænkning og styring må tage udgangspunkt i den daglige kliniske aktivitet og ikke kun i de ulykker og utilsigtede hændelser, der er sket. Væsentlige elementer i proaktiv sikkerhedsstyring er at kunne forudse, forbedre, reagere og overvåge, og det er kompetencer, som både organisation og medarbejdere skal have. 3
4 behov for en national sundhedsdatastrategi Det danske sundhedsvæsen er en guldgrube af information, som bør bruges langt mere målrettet til at levere behandling af høj kvalitet til patienterne, udvikle sundhedsvæsenet og til forskning. Kvalitetsarbejdet skal i langt højere grad baseres på data. Derfor er der behov for en national sundhedsdatastrategi. En national strategi for sundhedsdata vil give et fælles udgangspunkt for formidling af relevant sundhedsinformation til forskellige aktører (politikere, ledelser, klinikere, analytikere, forskere mv.). Strategien skal være med til at sikre, at de forskellige behov bliver imødekommet. Der er stor forskel på den information, som Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, en praksislæge eller en sygehuslæge efterspørger. Der skal være let adgang til relevante sundhedsdata for klinikere, patienter, borgere og beslutningstagere. Niveauet, præsentationen og kadencen af data vil afhænge af formålet, og det bør indgå som overvejelser i strategien. tidstro data skal stilles til rådighed for klinikken og klinikerne Læger bruger lang tid på at indberette, opsamle og validere informationer om patienterne. Men generelt er billedet, at de klinikere, der hver dag behandler patienterne, ikke får disse informationer tilbage i en form og så tilpas hurtigt til, at data kan hjælpe lægerne med at forbedre behandlingen og det konkrete behandlingsforløb. Sygehuset eller regionen skal derfor sørge for, at klinikken og klinikeren både får tidstro og validerede data, der kan bruges til analyser på tværs og over tid. Data skal præsenteres og leveres i en form, som er brugbar for klinikeren. Præsentationen af data på sygehusenes kliniske itarbejdspladser og i praksis skal bygge på den forskningsbaserede viden, der findes om præsentation af sundhedsdata. data skal vise resultater og understøtte behandlingen Fokus har hidtil været på de kvalitative tiltag som eksempelvis indberetning af utilsigtede hændelser, vejledninger og akkreditering. Der har været for lidt fokus på, hvordan det konkret står til med behandlingskvaliteten, og hvad der skal til for at forbedre den faglige kvalitet. Indikatorer, der er retningsgivende for den faglige kvalitet, skal udvikles sammen med de videnskabelige selskaber og stilles hurtigt og løbende til rådighed for klinikken. Data og viden bliver brugt til mange forskellige formål, men ledelsesoverblik, årsrapporter og nedslag på dårlige resultater skaber ikke den ønskede kvalitetsudvikling i den enkelte klinik eller på afdelingen. Data skal i stedet bruges til kontinuerligt at vise kvaliteten af behandlingen og understøtte behandlingen for eksempel via early warning systemer og lignende. 4
5 ryd op i vejledninger og dokumentationskrav Der skal være nationale kliniske retningslinjer til at understøtte den faglige kvalitet. Det kræver dog, at de er nemt tilgængelige for klinikeren og integreret i den kliniske arbejdsplads, for eksempel som en del af it systemet. Derfor er det vigtigt at tage implementeringsopgaven seriøst, da den er afgørende for anvendelsen af retningslinjerne. Antallet af vejledninger, retningslinjer og krav til dokumentation er støt stigende. Ved en grundig oprydning og prioritering er det muligt at få frigivet ressourcer til det kliniske arbejde og få prioriteret ressourcerne. Kliniske nationale retningslinjer skal understøtte den faglige kvalitet, men de skal implementeres (evidensbaseret) og indholdet i vejledninger skal nyttiggøres for klinikeren og understøttes af redskaber, som for eksempel it. Det er vigtigt, at der foretages en gennemgribende oprydning både i antal og indhold i vejledninger samt i registrerings- og dokumentationskrav med henblik på at sikre den rigtige dokumentation til at udvikle patientbehandlingen. Det vil også afbureaukratisere dokumentationsopgaven og frigive tid til det faglige kvalitetsarbejde. Kilder 1. Sikkerhedstænkning og -styring er patientsikkerhed i et nyt perspektiv. Erik Hollnagel og Arne Poulstrup Ugeskrift for Læger 2. A promise to learn a commitment to act. Improving the Safety of Patients in England. National Advisory Group on the Safety of Patients in England. August Review into the quality of care and the treatment provided by 14 hospital trusts in England: overview report. Professor Sir Bruce Keogh KBE. July OECD Review of Health Care Quality: DENMARK 2013 Raising Standards. 5. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, Johan Kjærgaard m.fl.,
Et integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereRegionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet KL Temadag - 29. marts 2017 Ambitionen med kvalitetsprogrammet Fælles for 5 regioner og 98 kommuner Favner
Læs mereVision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)
Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk 6 indsatsområder i 2013 1. Et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen 2. Innovation, kvalitetsudvikling
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereKLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereDNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN
DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DAGSORDEN 1. Centralt initiativ 2. Forbedring af patientbehandlingen 3. Sundhedskvalitet.dk 4. Bekendtgørelsen om de kliniske kvalitetsdatabaser 5. Klar
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mereSUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK
SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereKvalitet for og med patienten
Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi
Læs mereAdam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner. Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Adam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Administrerende direktør Adam Wolf Danske Regioner Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Værdi som styrende
Læs mereLEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereVærdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Svend Særkjær, Regionsdirektør i Region Nordjylland Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Regionernes Økonomi- og Styringskonference den 23. november 2018 Værdi som styrende mål for sundhedsvæsenet
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereForståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet
Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Danske Regioner KL April 2016 Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet Problemstilling/resumé I regi af regionernes og kommunernes
Læs mereNy strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet
Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)
Læs mereMarkedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Danske Regioner Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016 Danske Regioner Formålet med markedsdialogen At indhente markedets input til
Læs mereADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK
ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereForskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden
LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereKL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET
KVALITETSPROGRAMMET KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Odeon kongreshus, Odense den 29. marts 2017 Hanne Agerbak, kontorchef, Center for social og sundhed, KL Det nationale kvalitetsprogram
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereKLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019
KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB 2019 17. JUNI 2019 Et sundhedsvæsen i vælten (Udvalgte) udfordringer i sundhedsvæsenet Uønsket variation i behandlingstilbud
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereImplementeringsplan for fysioterapipraksis 2017
Implementeringshandleplan for 2017, november 2016 Center for Sundhed Region Hovedstaden Center for Sundhed Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017 Implementeringsplan for 2017 (for Praksisplan
Læs mereDato: 11. august 2014. Forord
Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre
Læs mereØkonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget
5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes
Læs mereDiakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde
Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,
Læs mereFÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling. Database baseret kvalitetsudvikling
FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling RKKP strategi den korte version HVORFOR? Vi stræber efter høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsenet til gavn for borgere og patienter
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereHvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.
Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereStrategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet
DSKS-medlemsmøde Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet Jesper Gad Christensen Direktør, IKAS i Sundhedsvæsenet 1 Mit udgangspunkt: Vi har (stadig) kvalitetsmæssige udfordringer Registrering og
Læs mereNy overenskomst for almen praksis
Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende
Læs mereIndsatsområde 1. Projektledelse og porteføljestyring
Indsatsområde 1. Projektledelse og porteføljestyring Sikre fremdrift og optimal udnyttelse af de afsatte ressourcer i arbejdet i ekvis samt udvikle kompetencer og viden i sekretariatet. Fokus på projektledelse
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereREGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK
REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereDet overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:
Version 1: er kommenteret på gruppen. Version 2 er drøftet i gruppen samt sendt til orientering i DAS. Version 3 er i høring sommeren 2014 og drøftes på augustmødet i gruppen. (Dette er version 3) Indsatsområde:
Læs merePræsentation af SAM:BO
Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig
Læs mereDen danske infrastruktur for sundhedsdata - merværdi og fremtidige planer
Den danske infrastruktur for sundhedsdata - merværdi og fremtidige planer DaCHI-konference den 2. juni 2015 Danmark har en guldgrube af Sundhedsdata OECD 2013: Danmark har en høj datamodenhed og råder
Læs merePatient- og pårørendesamarbejde
Idékatalog til: Patient- og pårørendesamarbejde I sikre hænder Idékatalog til Patient- og pårørendesamarbejde Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Idékataloget vil løbende blive revideret. Den
Læs mereSYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?
SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER? OKTOBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Hvad betyder kvalitetsarbejdet
Læs mereDen strategisk platform
DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereIDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER
IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereOftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :
HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without
Læs mereKvalitetsudvikling der mangler en national strategi LÆGEFORENINGEN
LÆGEFORENINGEN Kvalitetsudvikling der mangler en national strategi Lægeforeningen efterlyser en samlet national strategi for kvalitet. Der mangler sammenhæng, en klar arbejdsdeling og målsætninger for
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereRegionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Læs mereVingesus og nærhed Strategi
Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk
Læs mereBeskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet
Beskrivelse af Clinical Academical Groups (CAG s) i Region H og KU samarbejdet Indledning (generelt om KU-Region H et styrket samarbejde) Københavns Universitet og Region Hovedstaden har siden medio 2015
Læs mereAkkreditering almen praksis
Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.
Læs mereSe dette nyhedsbrev i en browser
Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs merePatienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb
Patienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb med fokus pa kvalitet Jens Winther Jensen Koncerndirektør
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereDet nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Det nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv 13. januar 2017, DSKS Årsmøde År 1 med Det nationale kvalitetsprogram Forpremiere på Det nationale kvalitetsprogram
Læs mereRegistreringskrav i sundhedsvæsenet: støj eller værdiskabende?
Erik Jylling Sundhedspolitisk direktør, Registreringskrav i sundhedsvæsenet: støj eller værdiskabende? OUH Talks den 6. september 2017 Registrering = Data til dokumentation Data bruges i dag til: Forskning
Læs mere8. maj 2014 Ellitsgaards Plastikkirurgi
Ellitsgaards Plastikkirurgi Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 14-03-2014 Gyldig til 08-05-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse
Læs merePatientinddragelse i det nationale PRO-arbejde. e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen
Patientinddragelse i det nationale PRO-arbejde e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen Baggrund for det nationale PRO-arbejde Aftalt i ØA for
Læs mereUddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014
Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013
Læs mereStrategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen
Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,
Læs mereKvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den
Læs mereP O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,
Læs mereNSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.
1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,
Læs mereBorgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereKoncern HR MidtSim Region Midtjylland
Koncern HR MidtSim Region Midtjylland Strategi Mission, vision, værdier og strategiske indsatsområder 2017-2019 Koncern HR MidtSim Træning i Virkeligheden Udarbejdet juli 2016 Koncern HR MidtSim Indholdsfortegnelse
Læs mereKontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen
Til: Fra Danske Regioner Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen Kopi til: 14. august 2009 Direkte tlf: 33959698 Notat vedrørende håndtering af bivirkninger på hospitaler 1. Indledning Ministeriet
Læs mereKvalitet og patientsikkerhed i det nære sundhedsvæsen hvad er next step, set fra PLO og KL?
Kvalitet og patientsikkerhed i det nære sundhedsvæsen hvad er next step, set fra PLO og KL? Jonatan Schloss, direktør for PLO & Christian Harsløf, direktør i KL Patientsikkerhedskonference den 9. april
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet
Læs mereDatabaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet
Databaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet DSKS årsmøde 15. januar 2010 Jesper Fisker, direktør Sundhedsstyrelsen 1 Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 1 Monitorering af kvalitet som ledelsesinformaton
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Sundhed Status på implementering af handlinger fra Læringskulturanalysen
Status på implementering af handlinger fra Læringskulturanalysen Præsentation for Sundhedsudvalget d. 16. januar 2019 1 Baggrund og formål Tværgående analyse af diagnosticering af meningitis og meningokoksygdom
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mereAudit beskrivelser for PL
3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.
Læs mereLedelsesgrundlag Sygehus Lillebælt
Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt 1) Formål At skabe klarhed over generelle ledelsesmæssige krav, kompetencer og forventninger til sygehusets ledere. 2.1) Fundamentet for ledelsesgrundlaget i Sygehus
Læs mereBrug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereNational anvendelse af PRO i Danmark
National anvendelse af PRO i Danmark Søren Overgaard Bestyrelsesmedlem, LVS Professor, Overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital LVS- bestyrelsesmedlem; Ansvarlig for resort-området:
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats
Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni
Læs mereSTARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata
STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata Helle Ulrichsen Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Informationstur
Læs mere