FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE"

Transkript

1 FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014

2 Faglig vejledning for motionsindsatser Alle borgere

3 Godkendelse, ikrafttrædelse og revision Den faglige vejledning er blevet godkendt i forbindelse med Forum for Forebyggelsescentre den 14. april 2013 Driftsmøde i sundheds- og omsorgsforvaltningen den 3. December 2013 Vejledningen trådte i kraft 1. april Der vil blive foretaget en grundig revision af den faglige vejledning hvert andet år. Center for Sundhed er ansvarlig for revisionen i samarbejde med ressourcepersoner fra forebyggelsescentre. Denne vejledning er senest blevet tilrettet i maj 2014.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE PROBLEMSTILLING 5 METODE 6 DEFINITION AF BEGREBER 7 EGENOMSORG 7 HANDLEKOMPETENCE 7 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG 7 SELF-EFFICACY 8 EMPOWERMENT 8 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 8 MÅLGRUPPE 10 MOTIONSVEJLEDNING OG PRØVETIMER 10 FYSISK TRÆNING 10 MOTION XL 10 SÆRLIGE MÅLGRUPPER 10 FORMÅL 11 ANBEFALINGER 12 TILDELING AF MOTIONSINDSATSER 12 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER 13 DIFFERENTIERET LÆRINGSSTRATEGI 13 STIMULERING AF GRUPPEDYNAMIK 13 DELTAGERINVOLVERING 13 REFLEKSION 13 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER 14 FYSISK TRÆNING INKL. MOTIONSVEJLEDNING 14 INDIVIDUEL MOTIONSVEJLEDNING 14 MOTIONSVEJLEDNING I GRUPPER 14 PRØVETIMER 14 TELEFONOPFØLGNING 15 MOTION XL 15 OVERSIGT OVER DEN MAXIMALE RAMME FOR MOTIONSINDSATSERNE 15 FYSISKE TEST I FORBINDELSE MED TRÆNING 16 AFSLUTNING AF MOTIONSFORLØB 16 GENHENVISNING TIL FYSISK TRÆNING 16 PERSONALETS KOMPETENCER 17 REGISTRERING 17 KVALITETSMÅLING 18 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN 19

5 PROBLEMSTILLING Københavns Kommunes forebyggelsescentre tilbyder en række forebyggelsesindsatser herunder forskellige motionstilbud til borgere i kommunen. Formålet med indsatserne er at øge borgernes egenomsorg og helbredsrelaterede handlekompetence og derigennem deres sundhedstilstand og livskvalitet. I forbindelse med ibrugtagningen af KOSII ophører opdelingen af forebyggelsescentrenes motionstilbud i tilbud til henholdsvis borgere med en kronisk sygdom og borgere i risiko for at udvikle en kronisk sygdom. Det betyder, at de to borgergrupper kan modtage de samme motionstilbud i forebyggelsescentrene, og at der er mulighed for, at de kan gå på de samme hold i det omfang, det ud fra et fagligt synspunkt giver mening. En undtagelse herfra er borgere, som skal deltage i Motion XL. Dette er en faglig vejledning for følgende motionstilbud: Fysisk træning Motionsvejledning, individuelt og i grupper Prøvetimer Motion XL Vejledningen skal være med til at sikre, at forebyggelsescentrenes motionstilbud er baseret på den nyeste evidens og følger best practice på området. Vejledningen skal desuden understøtte, at motionstilbuddene tænkes sammen med de øvrige forebyggelsesindsatser samt, at udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer tænkes ind i hele forløbet. Denne faglige vejledning er retningsgivende for indsatserne Fysisk træning, Individuel motionsvejledning, Motionsvejledning i grupper, Prøvetimer samt Motion XL i Københavns Kommunes forebyggelsescentre. Vejledningen skal anvendes af ledere og medarbejdere i kommunens forebyggelsescentre, når der træffes beslutning om den rette fremgangsmåde for centrenes motionstilbud. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 5

6 METODE I det følgende beskrives i overordnede træk den fremgangsmåde, som er anvendt ved udarbejdelsen af denne vejledning. Faglig vejledning for motionsindsatser er udarbejdet af Center for Sundhed i samarbejde med medarbejdere og lederne fra kommunens forebyggelsescentre (se bilag 1). Region Hovedstadens diagnosespecifikke forløbsprogrammer for KOL, type 2 diabetes og hjertekar-sygdom udgør den overordnede ramme for den del af forebyggelsescentrenes tilbud, der er målrettet borgere med en af de tre kroniske sygdomme. De sundhedsfaglige anbefalinger i vejledningen bygger derudover på: Anbefalinger for fysisk træning ved KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom 1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk træning til borgere med risikofaktorerne forhøjet blodtryk, overvægt og metabolisk syndrom 2. Desuden bygger vejledningen for motion på en videreføring af erfaringerne fra to tidligere projekter: Motion og kost på recept 3 og Motionsvejledning i Københavns Kommune (MOVE) 4. De sundhedspædagogiske anbefalinger i vejledningen tager afsæt i de begreber, som er beskrevet under afsnittet Definition af begreber og den viden og evidens, der knytter sig hertil. Derudover tager anbefalingerne afsæt i Region Hovedstadens rapport vedrørende teoretisk grundlag og pædagogisk praksis i patientuddannelse 5. Opbygningen af vejledningen følger Typologi for kvalitetsdokumenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som er godkendt på Lokalområdechefforum d. 29. maj Dokumentalistrapporten, Sundhedsstyrelsen (2011). Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. 3 Syddansk Universitetsforlag (2007). Fysisk aktivitet som behandling Motion og kost på recept I Københavns Kommune. 4 Syddansk Universitet (2009). København en by i bevægelse 5 Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. Tilgængelig på Kronikerprogrammets hjemmeside FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 6

7 DEFINITION AF BEGREBER Forebyggelsescentrenes indsatser har til formål at styrke borgernes egenomsorg og helbredsrelateret handlekompetence med henblik på at forbedre deres muligheder for at lave sundhedsfremmende livsstilsændringer. Dette søges opnået gennem brug af en sundhedspædagogisk tilgang med fokus på self-efficacy 6 og empowerment, hvor Den Motiverende Samtale udgør grundstenen. De begreber, der er fremhævet ovenfor er kort beskrevet i det følgende. EGENOMSORG Begrebet egenomsorg dækker over, at det enkelte individ tager bedst muligt vare på sig selv. Det handler om at inddrage borgeren og få borgeren til at tage ansvar for egen sundhed 7. Motionstilbuddene i forebyggelsescentrene spiller en vigtig rolle i forhold til opbygning af egenomsorg. De virkemidler, der bruges i motionstilbuddene for at styrke borgenes egenomsorg er en kombination af følgende: Teoretisk viden om sygdom og sundhed Praksisbaseret viden om fysisk træning Udveksling af erfaringer herunder konkrete begivenheder, situationer eller dilemmaer HANDLEKOMPETENCE Udfoldelse af handlekompetence indebærer, at individet opstiller og realiserer personlige mål eller delmål i delvist uforudsigelige situationer 8. Forudsætningerne for, at man kan udfolde handlekompetence, er: at man har de nødvendige færdigheder og kundskaber. at der er tilstrækkelige muligheder og ressourcer tilstede i omgivelserne (både de nære omgivelser og de bredere omgivelser). at man er motiveret. Det er individuelt, hvad en person har behov for ift. at kunne udfolde handlekompetence. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Motionstilbuddene tager udgangspunkt i en sundhedspædagogisk tilgang. Sundhedspædagogik handler om forandring og om at give plads til, at borgeren får mulighed for at reflektere over egen situation og derved kan handle. Sundhedspædagogikken bygger på en demokratisk tilgang, hvor bl.a. deltagerinvolvering og viden er centrale elementer 9. Der arbejdes 6 Der findes endnu kun begrænset viden om, hvilke teoretiske grundlag og pædagogiske metoder, der giver den bedste effekt af patientuddannelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen udgav i 2009 en MTV-rapport om patientuddannelse, der konkluderede, at generelle patientuddannelser og uddannelser for type 2 diabetes har effekt, når de er baseret på selfefficacy (Sundhedsstyrelsen, (2009). Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering). 7 Grøn, L & Hansen, J (2012). Sociale forandringsfællesskaber. En guide til arbejdet med egenomsorg i patientuddannelser. Region Syddanmark og Dansk Sundhedsinstitut. 8 Albertsen, K & Andersen, H (2001). Handlekompetence som begreb i sundhedspædagogik og forskning. Psyke og Logos, 22(2), Region Hovedstaden (2011). Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 7

8 ud fra Region Hovedstadens modeller for sygdomsspecifik patientuddannelse for hhv. KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme 10. SELF-EFFICACY Self-efficacy er en persons tiltro til egen evne til at handle på en given måde. Forventningen til hvilken effekt, den pågældende handling vil have, udgør motivationen for handlingen. Både selfefficacy og motivation er således afgørende for, om en person gennemfører en given adfærd eller handling 11. En persons self-efficacy kan styrkes på flere måder, men de forskellige kilder til self-efficacy er ikke lige virkningsfulde. Eksempelvis har egne erfaringer en stærk indvirkning på en persons selfefficacy, mens observerede erfaringer og sproglig overtalelse har en svagere indvirkning. Egne erfaringer Observerede erfaringer Sproglig overtalelse/overbevisning Oplevede følelser Omgivelserne Når en person oplever, at en opgave løses succesfuldt, vil det styrke oplevelsen af, at det kan lykkes igen. Andre personer kan fungere som rollemodeller. Derfor er erfaringsudveksling mellem borgere i samme situation vigtig. Opmuntring, feedback og lignende kan anvendes til at motivere borgeren til at nå et mål. En persons self-efficacy påvirkes af, hvordan han/hun oplever sin egen reaktion under gennemførelse af en opgave. Omgivelsernes forventninger har erfaringsmæssigt vist sig også at have en betydning for en persons self-efficacy. Tabel 1. Kilder til self-efficacy. EMPOWERMENT Tilbuddene i kommunens forebyggelsescentre er baseret på empowerment tilgangen. Empowerment betyder styrkelse, og tilgangen indbefatter, at tilbuddene til borgerne tager afsæt i borgernes potentiale frem for deres mangler og svagheder. Sigtet er at udvikle borgernes iboende kræfter og handlemuligheder gennem dialog. Dialogen bærer præg af at være støttende og opmuntrende og ikke bebrejdende og bedrevidende 12. DEN MOTIVERENDE SAMTALE Den Motiverende Samtale defineres som en klientcentreret og styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens. Der er fokus på hvilke forandringer borgeren selv er motiveret til, og der tages udgangspunkt i borgerens håb og drømme med henblik på at finde de ressourcer og strategier, der kan bringe vedkommende i den ønskede retning. Den Motiverende Samtale er en evidensbaseret metode 13, der har til formål: 10 Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL. Region Hovedstaden (2011). Sygdomsspecifik patientuddannelse for type 2 diabetes. Region Hovedstaden (2012). Sygdomsspecifik patientuddannelse for hjerte-kar-sygdomme. Alle tre rapporter er tilgængelige på Kronikerprogrammets hjemmeside: 11 Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychological review, 1977; 84: Kamper-Jørgensen og Almind (2001). Forebyggende sundhedsarbejde. 13 Rosdahl, G (2009). Effekten af Den Motiverende Samtale. Virker metoden? 25 års empiriske studier [tilgængelig på FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 8

9 at fremme livsstilsændringer ved at hjælpe borgeren til at analysere uoverensstemmelserne mellem faktisk livsstil og helbredsmæssige ønsker og mål at stimulere borgeren til at træffe en beslutning og gennemføre en forandring. I Den Motiverende Samtale bruges en anerkendende tilgang, som understøtter, at det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, mens den sundhedsprofessionelles opgave er at hjælpe borgeren til at sætte ord på, hvad vedkommende gerne vil ændre. Den sundhedsprofessionelles opgave er at medvirke til at sikre, at der bygges bro mellem den sundhedsfaglige ekspertviden og borgerens unikke situation, ønsker og behov. Dette gøres ved at skabe en atmosfære af forståelse, accept, tolerance og bekræftelse, hvor den sundhedsprofessionelle lytter til borgeren og accepterer borgerens væremåde og opfattelse uden at bedømme borgeren. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 9

10 MÅLGRUPPE MOTIONSVEJLEDNING OG PRØVETIMER Motionsvejledning og prøvetimer er et tilbud til alle borgere fra 18 år og opefter, som er bosat i Københavns Kommune. Motionsvejledning i grupper er et tilbud til en defineret gruppe af borgere, som i øvrigt ikke har kontakt til forebyggelsescentret (f.eks. en mødregruppe). FYSISK TRÆNING Fysisk træning er et tilbud til borgere fra 18 år og opefter, som er bosat i Københavns Kommune. Samtidig er det et kriterium, at borgerne enten har KOL, type 2 diabetes eller hjerte-kar-sygdom, eller at de er i risiko for at få en kronisk sygdom på grund af fysisk inaktivitet kombineret med en eller flere af følgende risikofaktorer: Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesterol Forhøjet fasteblodsukker. Borgere, som ikke har en kronisk sygdom, skal have et BMI < 35 for at kunne modtage træning. MOTION XL Motion XL er et tilbud til borgere fra 16 år og opefter, som er bosat i Københavns Kommune, og som er fysisk inaktive og har et BMI > 35. Motion XL består af en kombination af fysisk træning, motionsvejledning og prøvetimer specifikt målrettet borgere med svær overvægt. SÆRLIGE MÅLGRUPPER Som en del af BIF/SUF/SOF-samarbejdet, henvises ledige fra BIF til forebyggelsescentrene. Her kan de deltage i forebyggelsescentrenes aktiviteter på lige vilkår med andre borgere. Eller benytte særlige aktiviteter (Motion & Bevægelse) målrettet denne målgruppe. Der er ved at blive udarbejdet en Indsatsbeskrivelse som beskriver målgruppe, aktiviteter og arbejdsgange yderligere. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 10

11 FORMÅL Det primære formål med motionstilbuddene er, at få borgerne til at påbegynde en livsstilsændring, så de bliver mere fysisk aktive og får større livskvalitet samt at motivere borgerne til at fastholde den aktive livsstil, når forløbet i centret er afsluttet. Sekundært er formålet at øge borgernes kondition og fysiske funktionsevne samt at igangsætte nogle helbredsforbedringer hos borgerne eksempelvis nedsætte blodtrykket, forbedre fedtsammensætningen i blodet, nedsætte fasteblodsukkeret, forbedre konditionen og øge muskelstyrken. Det er et bærende princip for motionstilbuddene i forebyggelsescentrene, at de skal bidrage til at skabe netværk, og at borgerne skal opleve glæde ved at bevæge sig. I den fysiske træning søges formålet opfyldt ved: at borgerne får viden om de sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet. at borgerne stifter bekendtskab med forskellige træningsformer. at borgerne afprøver deres fysiske og psykiske reaktioner i realistiske træningssituationer. at borgerne introduceres til træningsøvelser, som kan laves i hjemmet. at foretage løbende opfølgning på borgernes udvikling og fremskridt. I motionsvejledningen søges formålet opfyldt ved: at borgerne motiveres til at dyrke motion. at borgerne vejledes i, hvordan de kan blive mere fysisk aktive. at borgerne støttes i at finde den rette motionsform. I prøvetimerne søges formålet opfyldt ved: at borgerne får kendskab til og afprøver forskellige motionstilbud i lokalområdet. at borgerne får lyst til at fortsætte i motionstilbud, når deres forløb i forebyggelsescentret slutter. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 11

12 ANBEFALINGER I det følgende beskrives de anbefalinger som skal følges i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af forebyggelsescentrenes motionstilbud. TILDELING AF MOTIONSINDSATSER Borgere, som ønsker at deltage i et af forebyggelsescentrenes motionstilbud, skal forinden have en Første samtale om sundhed med en medarbejder i det pågældende center for at afdække borgerens situation, herunder motivation, ønsker og ressourcer. Tildelingen af motionstilbud sker på baggrund af henvisningen (såfremt en sådan foreligger) samt en sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk vurdering foretaget af borgerens kontaktperson ud fra de oplysninger, som er kommet frem under samtalen. Tildelingen skal i øvrigt overholde målgruppe-kriterierne. Motionstilbuddene kan både tilbydes som enkeltstående indsatser og som en del af et sammenhængende forløb, hvor borgeren arbejder med flere forskellige livsstilsfaktorer. For borgere med kronisk sygdom tilbydes motionstilbuddene som en del af et sammenhængende, standardiseret rehabiliteringsforløb i henhold til forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdom. Afhængigt af borgerens motivation og ressourcer er det muligt at tildele følgende motionstilbud: Fysisk træning inkl. Motionsvejledning på holdet (kræver henvisning fra læge) Individuel motionsvejledning Motionsvejledning i grupper Prøvetimer Motion XL (kræver henvisning fra læge) For nogle af tilbuddene er der særlige tildelingskriterier. De er beskrevet i den grå boks herunder. Fysisk træning inkl. Motionsvejledning på hold: Borgere der er lægehenvist med svær overvægt (BMI 35), men uden kronisk sygdom tilbydes fysisk træning mv. i Motion XL Borgere som er lægehenvist med risikofaktorer eller kronisk sygdom kan tilbydes fysisk træning Individuel motionsvejledning: Både borgere med og uden henvisning kan tilbydes individuel motionsvejledning. Motionsvejledning i grupper: Tilbydes på kun borgere uden kronisk sygdom. Under udvikling bilag på vej. Borgere kan kun deltage i enten fysisk træning eller motionsvejledning (gruppe eller individuelt) ikke i begge dele Prøvetimer: Prøvetimer kan tilbydes alle borgere som supplement til alle motionsindsatser. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 12

13 SUNDHEDSPÆDAGOGISKE ANBEFALINGER For at fremme self-efficacy og empowerment skal flere af følgende sundhedspædagogiske overvejelser og redskaber indgå i alle motionstilbud i forebyggelsescentrene: Differentieret læringsstrategi Stimulering af gruppedynamik Deltagerinvolvering Differentieret læringsstrategi Differentieret læringsstrategi opnås gennem: Variation i indholdet i undervisningen Variation i valg af metode f.eks. deduktiv/induktiv metode, instruktør-styret/individ-styret, gruppeopgaver/paropgaver m.v. Variation i læringsmiljøet f.eks. med eller uden træningsredskaber, inde- eller udendørsaktivitet, genkendelige aktiviteter eller nye aktiviteter. Stimulering af gruppedynamik Stimulering af gruppedynamik sker når de sundhedsprofessionelle skaber et rum hvor: Alle lytter til hinanden Der er plads til forskellige holdninger Forskelligheder udnyttes konstruktivt Alle personer er ressourcer Alle har ansvar for egen læring Der er rum for leg, grin og glæde. Gruppedynamikken kan eksempelvis faciliteres gennem åbne og lukkede opgaver, instruktør- og individstyrede opgaver, gruppe-, par- og individ-opgaver, brug af humor og seriøsitet samt åbne spørgsmål for refleksion. Deltagerinvolvering Ved deltagerinvolvering er præsentation af lektionsformål, forventningsafstemning samt at borgerne har medindflydelse undervejs i motionstilbuddenes lektioner centraler redskaber, mhp. at der opleves ejerskab til aktiviteten. Deltagerinvolvering er ikke patientstyring i den forstand, at den sundhedsprofessionelle står på sidelinjen og udelukkende tillægges rollen som proceskonsulent. Ved deltagerinvolvering vægtes sammenspillet - dvs. dialogen højest mellem borgerne og de sundhedsprofessionelle. Refleksion Refleksion faciliteres ved at tage udgangspunkt i borgernes erfaringer, udfordringer, ambivalens og spørgsmål. Den Motiverende Samtale kan anvendes som metode til at skabe refleksion ved at man: stiller åbne spørgsmål, der inviterer til refleksion og ikke til rigtige svar. stiller spørgsmål ud i gruppen, hvor deltagerne kan blive inspireret af hinandens Svarer og reflekterer i fællesskab og evt. finder fælles ideer til løsninger på en udfordring. Hvis gruppen ikke siger så meget, eller få gruppemedlemmer fylder meget, kan igangsættes: Parvis samtale Samtale i små grupper Walk and talk Idé-storm Tid til eftertanke for den enkelte i stilhed. Borgerne skriver refleksioner, spørgsmål eller ideer ned for sig selv. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 13

14 SUNDHEDSFAGLIGE ANBEFALINGER Fysisk træning inkl. motionsvejledning Et træningsforløb indbefatter træning to gange ugentligt på faste tider og dage i 12 uger. Hver træningssession varer 90 minutter, og kan både foregå i og udenfor forebyggelsescentret. Det tilstræbes, at der er 12 borgere tilstede ved hver træningssession. Træningsholdene har løbende optag. I en træningssession indgår: Opvarmning Konditionstræning Styrketræning Respirationsøvelser (kun for borgere med KOL) Træningsforløbet kan endvidere indeholde afspænding og øvelser med mindfullness samt formidling af teoretisk viden om træning (fx om hvordan styrketræning påvirker kroppen). For at forberede borgerne på at fortsætte træningen efter forløbet i forebyggelsescentret bruges tre til fire træningssessioner til motionsvejledning. I disse sessioner sætter medarbejderen fokus på, hvordan borgerne kan bibeholde deres aktive livsstil efter forløbet, og vejledningen tager afsæt i følgende temaer: Hverdagsmotion Fordele og ulemper Forventningsafstemning Den gode motionsoplevelse Social støtte og opbakning Fremtidige motionsplaner I træningen tilstræbes en normering på én medarbejder til seks borgere, der vil således ofte være to medarbejder tilstede ved en træningssession. Den ene er fagligt ansvarlig for træningen, mens den anden er medtræner. Medtræneren er sammen med den fagligt ansvarlige medarbejder ansvarlig for at instruere og guide borgerne i træningsøvelserne. Individuel motionsvejledning Individuel motionsvejledning består af individuelle samtaler med en motionsvejleder. Vejledningsforløbet tilrettelægges efter den pågældende borgers behov. Motionsvejlederen hjælper borgeren til at få en mere aktiv hverdag ved at sætte fokus på, hvordan borgeren kan ændre motionsvaner, og hvordan de nye vaner kan fastholdes. Forløbet indeholder op til tre samtaler og fire prøvetimer. Det er muligt at følge op på motionsvejledningen med op til 3 telefonsamtaler. Motionsvejledning i grupper Ved motionsvejledning i grupper vejledes borgerne i, hvordan de får en mere aktiv hverdag, og hvordan de fastholder de nye motionsvaner over tid. Motionsvejledningen tilrettelægges så vidt muligt efter gruppens ønsker med op til fire samtaler og fire prøvetimer. Denne indsats er under udvikling ift. målgruppe, formål, rammer (gruppestørrelse og ressourcer), indhold og registrering. Bilag angående Modul 2 vil blive udarbejdet når udviklingsprocessen er overstået. Prøvetimer Borgerne afprøver relevante motionstilbud sammen med en motionsvejleder og andre borgere fra forebyggelsescentret. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 14

15 Prøvetimerne er gratis og foregår typisk i en lokal idrætsforening, et fitnesscenter eller andre træningstilbud i nærområdet. Det er muligt at deltage i op til fire prøvetimer, og borgerne har mulighed for at vælge mellem et bredt udvalg af aktiviteter. Prøvetimerne kan både ligge undervejs og i forlængelse af et træningsforløb. Telefonopfølgning I forbindelse med motionsvejledning i grupper og individuelt er muligt at få hhv. 2 og 3 korte opfølgninger/vejledninger over telefon. Motion XL Den fysiske træning i Motion XL består af 16 ugers træning to gange ugentligt af en times varighed. Det tilstræbes, at der er 12 deltagere tilstede til en træningssession. Træningsholdene i Motion XL har løbende indtag. I en træningssession indgår: Opvarmning Konditionstræning Styrketræning Træningsforløbet rummer fire motionsvejledninger af en times varighed. I motionsvejledningen er der fokus på, hvordan træningsniveauet fastholdes når forløbet i forebyggelsescentret slutter. Som supplement til motionsvejledningen kan borgerne deltage i op til fire prøvetimer, hvor forskellige motionstilbud afprøves sammen med motionsvejlederen og andre borgere i forebyggelsescentret. OVERSIGT OVER DEN MAXIMALE RAMME FOR MOTIONSINDSATSERNE Tabel 1 viser en oversigt over det tidsforbrug, som maximalt må afsættes til motionstilbuddene. Tabel 1: Oversigt over den maksimale ydelse inden for de enkelte motionstilbud Fysisk Motion XL Motionsvejledning i motionsvej- Individuel træning med træning med MOTION motionsvejledning motionsvejledning grupper ledning Maximal forløbslængde Maximalt tidsforbrug pr. ydelse* 2 gange pr. uge i 12 uger 2 gange pr. uge i 16 uger 90 min 60 min 120 min Prøvetimer 4 samtaler 3 samtaler 4 prøvetimer 60 min / 90 min med tolk Varierer med aktiviteten *Den angivne tid er den maximale ATA-tid, dvs. kun den tid, der bruges sammen med borgerne ved selve ydelsen. Tidsforbruget til forberedelse, administration mv. er ikke talt med. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 15

16 FYSISKE TEST I FORBINDELSE MED TRÆNING Første halvdel af 2014 fungerer som testperiode for afprøvning af nye testprocedurer. Der skal laves systematisk erfarings- og dataopsamling med henblik på at vurdere, om procedurerne er brugbare i forebyggelsescentrene, herunder om den samlet set medfører større eller mindre ressourceforbrug til test. På baggrund af dette skal nye testprocedurer fastlægges og implementeres. Bilag angående testning vil blive udarbejdet når afprøvningen er overstået og fremtidige procedurer er besluttet. Under afprøvning: Rejse-sætte-sig: Gennemføres i den Første samtale om sundhed på alle borgere der forventes at skulle i forløb. Sluttestning sker ved Afsluttende samtale om sundhed. 6 minutes walk: Gennemføres på alle borgere, som modtager fysisk træning. Udføres ved begyndelsen og afslutningen af træningsforløbet AFSLUTNING AF MOTIONSFORLØB Når en motionsindsats afsluttes har den forløbsansvarlige ansvar for at skrive et slunotat. For de lægehenviste borgere skal slutnotatet indgå i den samlede epikrise, som sendes i forbindelse med afslutningen af borgerens samlede forløb i forebyggelsescentret. Slutnotatet skal skrives hurtigst muligt efter afslutningen af motionsforløbet. Slutnotatet skal indeholde: Kort status for fremmøde. Input til handleplan for udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer, herunder videreformidling af de opstillede mål, samt hvilke overvejelser borgeren har gjort sig om opfølgning. Alle borgere, som har deltaget i et af forebyggelsescentrenes motionstilbud, uanset om det har været et enkeltstående tilbud eller et kombineret forløb, skal have en afsluttende samtale om sundhed eller en samtale med afsluttende karakter, i forbindelse med afslutningen af deres forløb i forebyggelsescentret. I forbindelse med samtalen skal der udarbejdes en personlig handleplan for udslusning og fastholdelse af livsstilsændringer (jf. faglig vejledning for samtaler om sundhed). Den afsluttende samtale behøver ikke foregå i Samtale-om-sundhed-regi. Eksempelvis kan den sidste samtale i motionsvejledningen godt gælde for en afsluttende samtale, blot elementerne for den Afsluttende samtale om sundhed implementeres i samtalen. Samtalen afholdes inden for den givne ramme (eksempelvis rammen for en motionsvejledning) og registreres alene som en motionsvejledning. Genhenvisning til fysisk træning En borger kan genhenvises til fysisk træning, hvis et tidligere træningsforløb er blevet afbrudt pga. indlæggelse og/eller store ændringer i sygdom eller livssituation. I alle andre tilfælde gælder, at der skal gå min. et år efter afsluttet træningsforløb før en borger kan genhenvises dvs. et år efter sidste forløbs sidste dato. Borger kan kun få tildelt et nyt træningsforløb, hvis der er opstået en ny situation end den, borger blev henvist for i første omgang. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 16

17 PERSONALETS KOMPETENCER Alle medarbejdere i forebyggelsescentrene bør have grundlæggende kompetencer, inden for den motiverende samtale og en anerkendende pædagogisk tilgang. Det er grundlaget for, at medarbejderne kan skabe et læringsmiljø, hvor borgeren er i centrum og hvor borgerens empowerment og self-efficacy styrkes. Overordnet set er forebyggelsescentrenes kerneopgave livsstilsindsatser. Personalet i forebyggelsescentrene skal derfor have generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedsfaglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Det er en meget væsentlig sundhedspædagogisk opgave at udvikle metoder, der både fokuserer på forandringer hos deltagerne i forløbene og på, hvordan man får en gruppe til at fungere optimalt, dvs. skabe rammer for god gruppedynamik. Specifik kompetencebeskrivelse for medarbejdere, der varetager motionsindsatser: Viden om og vejledningskompetence inden for træning og motion. Det er som udgangspunkt fysioterapeuter, der er fagligt ansvarlige for fysisk træning. Personer, der er varetager fysisk træning for borgere med kronisk sygdom bør have specifik viden om KOL, Type 2 diabetes og/eller hjerte-kar-sygdom. Det er som udgangspunkt motionsvejledere med en sundheds- og idrætsfaglig baggrund, som er fagligt ansvarlige for motionsvejledningen. Medtrænere kan enten være sygeplejersker, diætister, motionsvejledere. Medtræneren tilstræbes at have grundviden om og erfaringer inden for træning. Det er centerchefen i det enkelte center, som har ansvaret for, at alle medarbejdere har de nødvendige kompetencer, og at alle opgaver kan løses på det rette kompetence- og kvalitetsniveau. Der bør derfor både sikres kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere med henblik på at sikre et højt og ensartet kompetenceniveau på tværs af medarbejdere og centre. Udvikling af medarbejdernes kompetencer (nye som erfarne) kan bl.a. sikres gennem systematisk intern oplæring i centrene (sidemandsoplæring). Samtidig kan der være behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden på et specifikt fagområde fx alkohol, kronisk sygdomme (KOL, diabetes, hjerte), kost, rygning m.m. Det er forebyggelsescenterchefens opgave at udpege en relevant sundhedsfaglig medarbejder, der er ressourceperson for indsatsområdet for den faglige vejledning og som kan indgå i udviklingsog kvalitetsarbejde og revurdering af indeværende retningslinje. REGISTRERING Inden ibrugtagningen af KOS2, skal motionsindsatserne registreres i hhv. HD Winlog (borgerrettede kostindsatser) og Sundhedsportalen (patientrettede kostindsatser). I begge systemer er der implementeret mindre ændringer til den foreløbige understøtning af aktiviteterne i forebyggelsescentrene. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 17

18 KVALITETSMÅLING Målingen af kvalitet sker primært i form af ledelsesinformation udarbejdet på baggrund af data fra Sundhedsportalen og HD Winlog (fra oktober 2014: KOS2). Derudover vil data fra brugerundersøgelserne indgå og endelig kan det i nogle tilfælde være relevant at benytte journalaudits som redskab til kvalitetsmåling. FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 18

19 BILAG 1 PERSONER INVOLVERET I UDARBEJDELSEN AF VEJLEDNINGEN Følgende medarbejdere har været involveret i udarbejdelsen af Faglig vejledning for motionsindsatser. Fra forebyggelsescentrene: Sidsel Harder Sørensen (Fysioterapeut, Amager) Anette Sylvestersen (Motionsvejleder, Amager) Maria Petersen (Fysioterapeut, Nørrebro) Anders Vedel (Motionsvejleder, Vesterbro) Pia Brøgger (Fysioterapeut, Vesterbro) Karen Moe Rasmussen (Fysioterapeut, Vanløse) Henrik Hansen (Fysioterapeut, Østerbro) Fra centralforvaltningen: Luise Moustgaard Frandsen (Sundhedskonsulent, Center for sundhed) Cecilia Ravn Jensen (Konsulent, Center for sundhed) Anne Kjærgaard Svendsen (Konsulent, Center for sundhed) FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER SIDE 19

20 FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER ALLE BORGERE Redaktion Center for sundhed Kontakt Københavns Kommune Sjællandsgade København K

21 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og omsorgsforvaltningen Center for sundhed Sjællandsgade København K Telefon:

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER

FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER FAGLIG VEJLEDNING FOR MOTIONSINDSATSER TYPE 2 DIABETES, KOL HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED ALLE BORGERE Københavns Kommune Maj 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 FAGLIG VEJLEDNING FOR KOSTINDSATSER ALLE BORGERE Godkendelse, ikrafttrædelse og opdatering: Den faglige vejledning er blevet

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALER OM SUNDHED TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11.

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING

FAGLIG VEJLEDNING FOR SYGDOMSSPECIFIK UNDERVISNING FAGLIG VEJLEDNING FOR UNDERVISNING TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG OPDATERING Den 11. juli 2016

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPINDSATSER ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE Maj 2014 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: Af forebyggelsescenterchefer i

Læs mere

VEJLEDNING Sygdomsmestring

VEJLEDNING Sygdomsmestring Sygdomsmestring - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Indsatsen... 4 Formål... 4

Læs mere

VEJLEDNING Samtaler i rehabiliteringsforløb

VEJLEDNING Samtaler i rehabiliteringsforløb Samtaler i rehabiliteringsforløb - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 3 Problemstilling... 4 Samtaler i

Læs mere

VEJLEDNING Fysisk træning og motionsvejledning

VEJLEDNING Fysisk træning og motionsvejledning Fysisk træning og motionsvejledning - KOL, HJERTE-KARSYGDOM Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Ansvarsfordeling mellem leder og medarbejder... 3 Målgruppe... 4 Problemstilling... 4 Indsatsen...

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVIDERING: Den 11. juli

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE

FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE FAGLIG VEJLEDNING FOR SAMTALE OM ALKOHOL ALLE BORGERE KØBENHAVNS KOMMUNE MAJ 2014 Godkendelse, ikrafttrædelse og revidering: Den faglige vejledning er sidst blevet godkendt: I Forum for Forebyggelsescentre

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Sundhedspædagogik i et

Sundhedspædagogik i et Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen

Læs mere

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Kommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Kommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Digital Patientuddannelse til. borgere med type 2-diabetes. og hjertekarsygdom. IT-projektleder Anna-Britt Krog

Digital Patientuddannelse til. borgere med type 2-diabetes. og hjertekarsygdom. IT-projektleder Anna-Britt Krog Digital Patientuddannelse til borgere med type 2-diabetes og hjertekarsygdom IT-projektleder Anna-Britt Krog 2 Det Digitale Sundhedscenter en vision, der udfoldes i flere delprojekter Visionen om Det Digitale

Læs mere

Livet efter kræft. et kursusforløb

Livet efter kræft. et kursusforløb Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden

Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden Kvalitet Borgeren i centrum Fokus på borgeren og økonomien Den daglige drift - maskinrummet Personaledelen Sund økonomi Klik på boblerne og læs

Læs mere

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.

kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) 1. December 2010 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk. Motion og kost på recept i Københavns kommune Anne Kjærgaard Svendsen Folkesundhed København (FSK) www.kk.dk Side 2 / Dagens program > Motion og kost på recept (MKPR) Motion og kost i dit forebyggelsescenter

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF SÅRBARE PATIENTER Erfaringer fra satspuljeprojekt Birgitte Gade Koefoed, centerchef, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune 17. december 2012 www.kk.dk

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT

IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT ERFARING MED IMPLEMENTERING AF MI Ældre- og handicapforvaltningen, (ÆHF) Odense 3.500 medarbejdere

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Kvalitetsstandard for forebyggende træning

Kvalitetsstandard for forebyggende træning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for forebyggende træning (Selvtræning) Serviceloven 79 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder forebyggende træning * til borgere, som er motiveret

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Bilag 1: Forslag til nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg

Bilag 1: Forslag til nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1: Forslag til nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg Baggrund Med udgangspunkt i den nye lovgivning om forebyggende

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere