Bilag 6. Analyserapporter

Transkript

1 Bilag 6 Analyserapporter

2 Bilag 6.1 Jordprøver

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63 Bilag 6.2 Vandprøver

64

65

66

67

68

69

70 Bilag 6.3 Poreluft

71

72

73

74

75

76

77 Bilag 7 Situationsplan med forureningsudbredelse

78 Bilag 7.1 Diffus forurening

79

80 Bilag 7.2 Olieforurenings fra punktkilder

81

82 Bilag 7.3 Chlorerede opløsningsmidler

83

84

85

86 Bilag 8 Situationsplan med fundamenter og betonlagte arealer

87

88 Bilag 9 Risikovurdering

89 Risikovurdering Totalkulbrinter i jord - indeklima

90

91

92

93 Risikovurdering Totalkulbrinter i jord - udeklima

94

95 Risikovurdering Benzen i vand - indeklima

96

97

98 Risikovurdering TCE i poreluft - udeklima

99

100 Risikovurdering TCE i vand - indeklima

101

102

103

104

105

106

107

108

109 Bilag 10 Forslag til afværgeforanstaltninger

110 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Københavns Kommune, Miljøkontrollen BEAUVAIS-GRUNDEN Telefon Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Afværgekatalog forslag til afværgeforanstaltninger Maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Resume Indledning Områdeinddeling Område 1 - Fyldlag, Forslag til afværgetiltag Område 2 Olieforurening, Forslag til afværgetiltag Område 3 Benzinforurening, Forslag til afværgetiltag Område 4-6 Klorerede opl. midler, Forslag til afværgetiltag Forudsætninger for prisberegning Prissætning af forureningsrelaterede omkostninger Sammenfatning Referencer...13 BILAG: Bilag A: Bilag B: Faktaark, Omkostninger til miljø og geoteknik Kort med områdeinddeling af området 1. Resume I forlængelse af de udførte undersøgelser er der på baggrund af undersøgelsesresultater og risikovurderinger udarbejdet et idékatalog med forslag til afværgeforanstaltninger på Beauvais-grunden i København. Det er beregnet, at det vil medføre en omkostning på ca kr. pr. m 2 bebygget grundareal for deponering og rensning af forurenet fyldjord i byggefelter. Yderligere er det vurderet, at det i områderne 2-6 vil koste yderligere mellem kr. ekskl. moms pr. m 2 for etablering af afværgeforanstaltninger ved bebyggelse af boliger i disse områder. På udearealerne er det vurderet, at den billigste løsning til sikring af arealanvendelsen vil være terrænhævning, der er estimeret til en omkost- I:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.doc

111 2 ning på ca. 200 kr./ m 2. Omkostningerne til sikring af arealanvendelsen i form af jordudskiftning er tilsvarende beregnet til 600 kr./ m 2. Yderligere er der estimeret en samlet omkostning på 2,5 millioner kr. for bortskaffelse af en jordbunke indeholdende brokker, som er beliggende på matriklen. Bortskaffelse af betondæk og tidligere fundamenter på matriklen er vurderet til en gennemsnitlig omkostning på kr./m Indledning På baggrund af undersøgelsesresultaterne, samt de udarbejdede risikovurderinger er der udarbejdet et idékatalog med forslag til afværgeforanstaltninger. Formålet med dette afværgekatalog er at udarbejde tekniske forslag og realistiske økonomiske vurderinger af de nødvendige afværgeforanstaltninger i forhold til sikring af den fremtidige arealanvendelse. Den fremtidige arealanvendelse forventes at være boligbyggeri, jf. opgavebeskrivelse af 14. marts 2006 /ref. 1/. I henhold til ovenstående er der således i de opstillede forslag alene sigtet mod afværgetiltag til sikring af indeklima i boligerne samt sikring af arealanvendelse på udenomsaralerne dvs. afdampning til udeklimaet samt kontakt til forurenet jord. Formålet med de skitserede afværgetiltag er således ikke sikring af grundvandsressourcen eller andre miljørelaterede aspekter. I det følgende er de opstillede forslag gennemgået, samt prissat ud fra gennemsnitsbetragtninger i forhold til den tilgængelige viden og resulterende forudsætninger fra de gennemførte undersøgelser. De vurderede priser er angivet i et faktaark vedlagt som bilag A. Standarden for faktaarket er udarbejdet til formålet af Miljøkontrollen. Notatet skal således læses i sammenhæng med dette faktaark, samt det tilhørende kortmateriale, hvilket der løbende vil blive henvist til. Indledende gennemgås strategierne bag de forskellige forslag, efterfulgt af en liste af forudsætninger for beregningerne. Afslutningsvist gennemgås de økonomiske beregninger i forhold til faktaarket med en uddybelse af hvad der er indeholdt i de beregnede overslag. 3. Områdeinddeling På baggrund af resultaterne fra de gennemførte undersøgelser er matriklen opdelt på 6 delområder. Områdeinddelingen har fundet sted ud fra de forureningsmæssige forhold, hvorfor disse områder skal håndteres med forskellige afværgetiltag for at sikre den fremtidige arealanvendelse. Områdeinddelingen fremgår af bilag B vedlagt dette notat I:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.docI:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.doc

112 3 Nedenfor er der givet en oversigt over delområderne og i den efterfølgende gennemgang vil denne inddeling ligeledes anvendes som hovedoverskrifter i de forskellige afsnit: Område 1 Fyldjord: Der er i fyldlaget, der har en mægtighed på 2-2,5 meter, konstateret en jordforurening med PAH er (tjærestoffer), metaller og tungere kulbrinter. Den øverste 1 meter jord er overvejende forurenet på klasse 2-3 iht. /ref. 2/ mens den dybereliggende fyldjord fra 1-2,5 meter under terræn (mut.) generelt er kraftigere forurenet. Afværgetiltag skal fokusere på sikring ifht. afdampning til indeklimaet i fremtidige bygninger som følge af kulbrinteindholdet i fyldjorden, samt mod kontakt til den øvre halve meter fyldjord på ubebyggede arealer. Der vurderes ikke at være risiko for uacceptabel påvirkning af udeklimaet. Område 2 Olieforurening, punktkilde: Der er i området påvist en olieforurening fra 2-5 mut. Afværgetiltag skal primært sikre mod uacceptabel påvirkning af indeklimaet i fremtidige bygninger. Der vurderes ikke at være risiko for uacceptabel påvirkning af udeklimaet. Område 3 Benzinforurening, punktkilde: Der er påvist en benzinforurening. Denne er ikke endeligt afgrænset vertikalt, men antages beliggende fra 2,5-5 mut. Sikringstiltag skal primært sikre mod uacceptabel påvirkning af indeklimaet i fremtidige bygninger. Der vurderes ikke at være risiko for uacceptabel påvirkning af udeklimaet. Område 4-6 klorerede opløsningsmidler: Der er påvist forurening med klorerede opløsningsmidler i poreluft og sekundært grundvand. Kilden til forureningen er ikke identificeret. Afværgetiltag skal primært sikre mod uacceptabel påvirkning af indeklimaet i fremtidige bygninger. 4. Område 1 - Fyldlag, Forslag til afværgetiltag Ubebyggede arealer I den øvre ½ meter af fyldlaget er der generelt påvist forhøjede koncentrationer af PAH er, metaller samt tungere oliekomponenter. Ved ændring af arealanvendelsen er det således, ved de påviste koncentrationer nødvendigt, at etablere afskærende foranstaltninger på fremtidige ubefæstede arealer. Afskæringen kan ud over befæstelse med asfalt/fliser og lign. foregå ved følgende 2 løsninger: Udskiftning af den øvre 0,5 meter fyldjord med ren jord I:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.docI:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.doc

113 4 Terrænhævning ved tilførsel af 0,5 meter ren jord I det økonomiske overslag er der beregnet omkostninger for disse 2 løsninger. Ved udskiftning af den øvre ½ meter fyld, bortgraves jorden og bortkøres iht. /ref. 2/. Derefter genindbygges ca. 20 cm rene dokumenterede materialer i form af sand eller råjord, samt 30 cm muld. Der udlægges markerings-/signalnet til adskillelse af ren og uforurenet jord. Ved terrænhævning indbygges rene dokumenterede materialer, som nævnt ovenfor. For parkeringsarealer/stier gælder for begge løsninger, at der kan etableres faste belægninger såsom asfalt eller SF-sten direkte på den forurenede jord, hvis dette komprimeringsmæssigt er muligt. Generelt på matriklen er der observeret et stort antal brokker i fyldjorden, derfor der indregnet sortering af al den opgravede fyldjord. Sorteringen er påtænkt foretaget på stedet med en lejet sorteringsanlæg forsynet med et sold med en maskevidde på 50 mm. Ved udskiftning af den øvre ½ meter fyld, anbefales det, at foretage afrømningen inden øvrige aktiviteter opstartes, mens der er god plads på området. Således kan jorden efter sorteringen udlægges i miler på det ryddede areal og klassificeres inden bortkørsel. Undersøgelsesresultaterne indikerer at størstedelen af den øvre fyld kan klassificeres som klasse 2 og 3, som kan deponeres. Deponeringen kunne efter behov ske ved f.eks. etablering af en støjvold eller ved anden genanvendelse på matriklen. I de økonomiske beregninger er det derfor estimeret hvorvidt dette vil være en besparelse i forhold til bortkørsel af jorden. De påviste forureninger i fyldjorden giver ved risikoberegninger ikke anledning til uacceptabel påvirkning af udeklimaet, hvorfor der ikke er behov for yderligere foranstaltninger. Bebyggede arealer Undersøgelsen har vist, at de påviste koncentrationer af kulbrinter i størstedelen af fyldjorden udgør en uacceptabel risiko for påvirkning af indeklimaet i fremtidige bygninger uden kælder. Det vil derfor være nødvendigt, at bortgrave al forurenet fyldjord inden for byggefeltet, ved etablering af bebyggelse uden kælder. Dette er dog under forudsætning af, at indeklimaet ikke må sikres ved etablering af en tæt bygningskonstruktion f.eks. med membran og lign. Ved bebyggelse med kælder vurderes der ikke at være en uacceptabel risiko, men grundet kælderens forventede dybde på minimum 2,5-3 me- I:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.docI:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.doc

114 5 ter vil hele fyldlaget trods dette blive afgravet, hvorfor fyldjorden alligevel skal håndteres. Der kan endvidere ikke på baggrund af de nuværende resultater udpeges delområder hvor det vurderes forsvarligt at bygge uden bortgravning af hele fyldlaget. Det er derfor både i nærværende notat og i de geotekniske beregninger forudsat, at det på hele matriklen er nødvendigt at bortgrave hele fyldlaget i byggefelterne. Omkostningerne til opgravning og transport af fyldjord fra byggefelterne, samt genindbygning af rene bæredygtige materialer er prissat i det geotekniske overslag. I dette er der således estimeret en gennemsnitlig miljørelateret merudgift til rensning og eller deponi af den bortgravede fyldjord. Ved behov for forklassificering af jorden, anbefales det, at dette sker i de planlagte byggefelter inden opgravning og derefter bortkøres direkte. Jorden bortkøres, iht. /ref. 2/. 5. Område 2 Olieforurening, Forslag til afværgetiltag I område 2 er der påvist en olieforurening beliggende fra 2-5 mut. i de intakte jordlag. Risikovurderingsberegninger har vist at forureningen vil give anledning til uacceptabel påvirkning af indeklimaet ved bebyggelse uden kælder i det givne område. Ved bebyggelse med kælder vil forureningen ikke give anledning til uacceptabel påvirkning af indeklimaet. Det vurderes derfor at forureningen skal bortgraves i områder hvor der etableres bebyggelse uden kælder. I områder hvor der etableres bebyggelse med kælder kan forureningen i den intakte jord efterlades, mens fylden som i de øvrige områder skal bortgraves (jf. ovenstående afsnit). Forureningen bortgraves og udgravningen opfyldes med dokumenterede rene materialer, som komprimeres iht. de byggetekniske krav. Omkostninger er estimeret for en opgravning med anlæg uden yderligere afstivning, da det antages at området vil være ryddet på tidspunktet for opgravningen. Ved behov for yderligere forklassificering af jorden, anbefales det, at dette sker inden opgravning og at jorden derefter bortkøres direkte. Jorden bortkøres, iht. /ref. 2/. Det bemærkes i øvrigt, at olieforureningen er beliggende inden for område 6, hvor der anbefales yderligere tiltag i form af byggetekniske foranstaltninger for etablering af bolig, jf. nedenstående afsnit om område 4-6. I:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.docI:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.doc

115 6 6. Område 3 Benzinforurening, Forslag til afværgetiltag I område 3 er der påvist en benzinforurening, som antages beliggende fra 2,5-5 mut. i de intakte jordlag. Forureningen er ikke endeligt afgrænset vertikalt. Risikovurderingsberegninger har vist at forureningen vil give anledning til uacceptabel påvirkning af indeklimaet ved bebyggelse både med og uden kælder i det givne område. Forureningen skal således bortgraves i områder hvor der etableres bebyggelse, uanset om det er med kælder eller ej. Forureningen bortgraves til fuld dybde i dele eller i hele området og udgravningen opfyldes med dokumenterede rene materialer, som komprimeres iht. de byggetekniske krav. Omkostningerne er fastlagt for en opgravning med anlæg uden yderligere afstivning, da det antages at området vil være ryddet på tidspunktet for opgravningen uden bebyggelse i nærheden. Ved behov for yderligere forklassificering af jorden, anbefales det, at dette sker inden opgravning og at jorden derefter bortkøres direkte. Jorden bortkøres iht. /ref. 2/. Det bemærkes i øvrigt, at benzinforureningen er beliggende inden for område 4, hvor der anbefales yderligere tiltag i form af byggetekniske foranstaltninger for etablering af bolig, jf. nedenstående afsnit om område Område 4-6 Klorerede opl. midler, Forslag til afværgetiltag I områderne 4-6 er der påvist klorerede opløsningsmidler i det sekundære grundvand, hvilket iht. risikovurderingsberegninger kan give anledning til afdampning, med uacceptabel påvirkning til indeklimaet til følge hvis der etableres boliger i disse områder. Der er påvist relativt lave koncentrationer i størstedelen af områderne og der er ikke påvist koncentrationer der indikerer tilstedeværelsen af en egentlig punktkilde, som muliggør afværgetiltag til fjernelse af forureningen. Yderligere er det ikke muligt, at vurdere om de påviste koncentrationer er knyttet til et sammenhængende sekundært magasin. Til sikring af indeklimaet i disse områder anbefales det derfor, at der som afværgetiltag over for forureningen indarbejdes byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med etablering af byggeriet. Det foreslås at der ved bebyggelse i de nævnte områder indarbejdes en membran i gulv og kælderkonstruktion kombineret med ventilation under gulvet. Ved indbygning af en diffusionstæt og kemikalieresistent membran i gulvkonstruktionen kan tætheden øges betydeligt. En membran er i stand I:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.docI:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.doc

116 7 til effektivt at afskære de klorerede stoffer fra at trænge igennem gulv og eventuelle kældervægge. Ved bebyggelse uden kælder udlægges membranen i gulvkonstruktionen, mens der ved bebyggelse med kælder udlægges membran om hele kælderkonstruktionen. Ventilation under gulvet kan f.eks. etableres ved en række drænstrenge i det kapillarbrydende lag. Hver drænstreng under kældergulvet føres til terræn på hver side af bygningen og afsluttes i en svanehals. Ved etablering af drænstrengene udnyttes det, at der på bygningens to modstående sider kan opstå relativt store trykforskelle (luv/læ). Det opståede differenstryk vil have en ventilerende effekt i drænstrengene. Viser det sig, at den opnåede ventilation ved at udnytte trykforskellene på bygningen ikke er tilstrækkeligt, kan systemet udbygges med en kraftigere ventilation. Den kraftigere ventilation kan eksempelvis etableres ved montage af en vinddreven ventilationshætte på taget af bygningen. Det er dog i det følgende forudsat, at udnyttelse af trykforskelle på hver side af den fremtidige bygning er tilstrækkelig. Ved etablering af kælder vil det byggeteknisk være nødvendigt, at etablere omfangsdræn. Disse vil yderligere medvirke til tørholdelse af jorden lige under bygningen, hvilket vil reducere påvirkningen. 8. Forudsætninger for prisberegning Følgende generelle forudsætninger ligger til grund for beregning af omkostningerne for de foreslåede afværgeforanstaltninger. Herudover henvises der til den forudgående beskrivelse af de enkelte afværgetiltag: Formålet med projektet er ikke at opnå afmelding for kortlægning i henhold til jordforureningsloven, men at opnå frigivelse til den aktuelle arealanvendelse. Grunden har et samlet areal på m 2. Omkostningerne er beregnet som gennemsnitlige kvadratmeter priser, og der er ikke taget højde for stordriftsfordele eller øgede omkostninger ved meget små størrelser. Der kalkuleres med en vægtfaktor (for fyldjord) på 1,8 t/m 3. Det forudsættes, at der ikke skal etableres membraner eller lignende i udgravningers bund eller sider, mod naboer eller vejareal til sikring mod spredning af forurening. Udgifter til opgravning og transport af jord fra byggefelterne er ikke medtaget i dette overslag, da dette ikke skønnes at være for- I:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.docI:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.doc

117 8 ureningsrelateret. Disse udgifter er medtaget i notat vedrørende geoteknik. Udgifter til bortskaffelse af overskudsjord fra intakte jordlag er ikke medtaget i overslaget, da dette ikke skønnes at være forureningsrelateret. Dette gælder dog ikke område 2 og 3, hvor afgravning af intakte jordlag kan vise sig nødvendig. Udgifter til andre jordarbejder på ejendommen (udover oprensning af forurenet jord) er ikke indregnet i prissætningen. Der er i prisoverslaget ikke regnet med udgifter til terrænregulering, terrænkonstruktioner eller ledningsanlæg indenfor udgravningsdybde og areal, herunder spuns. Der er ikke medregnet udgifter til lænsning af vand eller grundvandssænkning i forbindelse med udgravning af byggefelter. Dette vurderes ikke, at være miljørelateret. Der er medregnet udgifter til lænsning af mindre vandmængder i udgravningerne af de påviste olie-/benzinforureninger i område 2 og 3. Der er ikke medregnet omkostninger til decideret grundvandssænkning i disse udgravninger. Det forudsættes, at der maksimalt er 10 mg/l oliekomponenter, samt 100 µg/l klorerede kulbrinter i eventuelt drænvand/sekundært grundvand, således at al udledning af vand både fra permanente omfangsdræn og eventuelt udgravninger kan forgå uden rensning. Der er således ikke medtaget udgifter til vandrensning. Yderligere er der ikke medtaget udgifter til vandafledningsafgifter fra omfangsdræn. Dette vurderes ikke, at være miljørelateret. Det forudsættes, at den ventilerede luft fra eventuelle ventilationsdræn under gulv i bebyggelser i område 4-6, kan udledes uden rensning. Det forudsættes, at det foreslåede sorteringsanlæg (50mm), giver en acceptabel sortering. Dette er usikkert og bør indledende testes, idet alternativ sorteringsmetode evt. skal identificeres. Udgifter til transport af forurenet jord og brokker er fastlagt under forudsætning om modtageranlæg beliggende inden for Storkøbenhavn. Der er ikke medtaget udgifter til etablering, drift og afrigning af arbejdsplads. I:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.docI:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.doc

118 9 Der er ikke afsat midler til vinterforanstaltninger. Det forudsættes at jorden ikke skal renses for klorerede opløsningsmidler da dette ikke er konstateret i de udtagne jordprøver. 9. Prissætning af forureningsrelaterede omkostninger I nedenstående afsnit er der foretaget en prissætning af de forureningsrelaterede omkostninger. De samlede estimerede omkostninger er gengivet i det tilhørende faktaark. I faktaarket er omkostningerne angivet pr. kvadratmeter til fleksibel planlægning af de kommende byggerier. For hver aktivitet er det kort angivet hvilke antagelser der er gjort og hvilke ydelser der er omfattet i prissætningen. Område 1, Fyldjord Ubebyggede arealer Udskiftning af jord Posten omfatter omkostninger til bortgravning, sortering, transport og deponi af ½ meter jord, samt tilfyldning med rene materialer over markeringsnet til sikring af arealanvendelsen på fremtidige udearealer. Sortering er forudsat foretaget på et lejet anlæg (50mm Sold). Det er antaget, at mængden af brokker til bortskaffelse efter sortering, udgør ca. 20 % af jordens vægt. Det er ud fra de foreliggende analyseresultater antaget at ca. 90 % af jorden i den øvre ½ meter er klasse 2-3 jord til deponering. Der er yderligere estimeret omkostninger til eventuel indbygning af klasse 2+3 jord i en støjvold eller lignende på matriklen. Det vurderes, at dette vil give en besparelse på ca. 100 kr. pr. m 2 opgravet jord i forhold til bortkørsel og deponering af jorden. Denne besparelse er beregnet for etablering af en 4 m høj og 5 m bred støjvold, med udlægning af markeringsnet og ½ meter muld. Nedenfor er de indeholdte delomkostninger specificeret. Deponiafgift 140 kr./ton Afrømning af jord, øvre ½ meter 90 kr./ton Transport 60 kr./ton Sortering på stedet. Lejet anlæg 50 mm Sold 50 kr./ton Deponiafgift brokker (20% af jordens vægt) 15 kr./ton Markeringsnet 20 kr./ton Levering og indbygning af råjord/sand (20 cm) 30 kr./ton Levering og indbygning af muld (30 cm) 90 kr./ton Uforudsete udgifter og rådgiverhonorar 105 kr./ m 2 (svarende til ca. 20 %) I alt omregnet til kr./m kr./ m 2 I:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.docI:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.doc

119 10 Terrænhævning Posten omfatter omkostninger til levering og indbygning af ½ meter ren jord over markeringsnet til sikring af arealanvendelsen på fremtidige udearealer. Det er her forudsat, at der hverken foretages sortering eller bortkørsel af jord. Nedenfor er de indeholdte delomkostninger specificeret. Markeringsnet 20 kr./ton Levering og indbygning af råjord/sand (20 cm) 30 kr./ton Levering og indbygning af muld (30 cm) 90 kr./ton Uforudsete udgifter og rådgiverhonorar 60 kr./ m 2 (svarende til ca. 20 %) I alt omregnet til kr./m kr./ m 2 Bebyggede arealer Posten er en tillægspris til de geotekniske udregninger under post B. Posten omfatter alene udgift til rensning og deponi af fyldjord opgravet i byggefelter. Det er ud fra de foreliggende analyseresultater antaget af ca. 30 % af fyldjorden er klasse 4 jord til rensning og resten klasse 2+3. For klasse 2+3 jorden er der indregnet sortering. Pga. varierende fyldtykkelse er der er angivet 2 priser for opgravning i hhv. område 1a og 1b. Det er antaget, at al fyldjord skal bortgraves inden for byggefelter uanset etablering af kælder. Priserne er angivet i kr. ekskl. moms pr. m 2 bebygget grundareal. Estimeret rensnings-/deponeringsafgift i område 1a kr./m 2 Estimeret rensnings-/deponeringsafgift i område 1b kr./m 2 Område 2- Olieforurening, punktkilde Posten omfatter bortgravning af den påviste olieforurening fra 2-5 m.u.t. Posten omfatter opgravning, bortkørsel, rensnings- og deponeringsafgift, samt tilbagefyldning med rene dokumenterede materialer. Det er forudsat, at jorden ikke indeholder PAH er og metaller over klasse 3, samt at jorden ikke skal renses for klorerede opløsningsmidler. Der er ikke medregnet udgifter til afstivning. Der er medregnet omkostninger til lænsning af evt. vand fra pumpe, men ikke til håndtering og udledning af større vandmængder fra udgravningen. Der er ikke beregnet omkostninger til yderligere geotekniske undersøgelser, samt evt. sikring imod bundbrud i udgravningen. Det er ikke muligt på baggrund af de udførte indledende geotekniske undersøgelser endeligt, at vurdere risikoen for bundbrud. Der er angivet en samlet pris for bortgravning af hele den påviste forurening, samt en pris pr. m 2, hvis kun dele af området ønskes opgravet. Priserne er angivet i kr. ekskl. moms. I:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.docI:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.doc

120 11 Gennemsnitlig pris for opgravning 250 kr./ton Gennemsnitlig pris for rensning 500 kr./ton Transport og læsning 60 kr./ton Levering og indbygning af sand/råjord 125 kr./ton Uforudsete udgifter og rådgiverhonorar kr. i alt (svarende til ca. 30 %) I alt for oprensning af hele forureningen kr. I alt omregnet til kr./m kr./m 2 Område 3 - Benzinforurening, punktkilde Posten omfatter bortgravning af den påviste benzinforurening, antaget beliggende fra 2,5-5 mut. Posten omfatter opgravning, bortkørsel, rensnings- og deponeringsafgift, samt tilbagefyldning med rene materialer. Det er forudsat, at jorden ikke indeholder PAH er og metaller over klasse 3, samt at jorden ikke skal renses for klorerede opløsningsmidler. Der er ikke medregnet udgifter til afstivning. Der er medregnet omkostninger til lænsning af evt. vand fra pumpe, men ikke til håndtering og udledning af større vandmængder fra udgravningen. Der er ikke beregnet omkostninger til yderligere geotekniske undersøgelser, samt evt. sikring imod bundbrud i udgravningen. Det er ikke muligt på baggrund af de udførte indledende geotekniske undersøgelser endeligt, at vurdere risikoen for bundbrud. Der er angivet en samlet pris for bortgravning af hele den påviste forurening, samt en pris pr. m 2, hvis kun dele af området ønskes opgravet. Priserne er angivet i kr. ekskl. moms. Gennemsnitlig pris for opgravning 250 kr./ton Gennemsnitlig pris for rensning 400 kr./ton Transport og læsning 60 kr./ton Levering og indbygning af sand/råjord 125 kr./ton Uforudsete udgifter og rådgiverhonorar kr. i alt (svarende til ca. 30 %) I alt for oprensning af hele forureningen kr. I alt omregnet til kr./m kr./m 2 Område 4-6 klorerede opløsningsmidler For områderne hvor der anbefales anvendt byggetekniske foranstaltninger som afværgeform, er det erfaringsmæssigt vurderet, at disse kan etableres for ca. 400 kr./pr. m 2 for bebyggelse uden kælder og 600 kr./pr. m 2 for bebyggelse med kælder, hvor der også etableres membran på kældervæggene. Disse priser omfatter levering og udlægning af membran på hhv. gulv og/eller kældervægge, samt levering og etablering af udluftningsdræn under gulvet. Ved etablering af kælder antages det, at evt. forurenet se- I:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.docI:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.doc

121 12 kundært grundvand bortledes i nødvendigt omfang i omfangsdræn og ledes til offentlig kloak iht. udledningskrav udstedt af Miljøkontrollen. Priserne er angivet i kr. ekskl. moms pr. m 2 bebygget areal. Jordbunke På matriklen er der fra tidligere aktiviteter efterladt en jordbunke indeholdende brokker og byggeaffald (jf. kort, stiplet område i felt 1a). De estimerede omkostninger til bortskaffelse af denne er specificeret nedenfor. Gennemsnitlig pris for opgravning Gennemsnitlig deponiafgift Transport og læsning Sortering Deponiafgift brokker (gennemsnit ved 20% brokker) Uforudsete udgifter og rådgiverhonorar (svarende til ca. 20 %) I alt for bortgravning af hele bunken I alt kr./ton 90 kr./ton 325 kr./ton 60 kr./ton 50 kr./ton 15 kr./ton kr. i alt kr. 720 kr./ton Rydning af betondæk og fundamenter Generelt er der på matriklen observeret et stort antal efterladte fundamenter og hele betondæk i fyldjorden. Det er derfor forsøgt, at estimere en forventet medudgift til bortskaffelse af disse. Inden for byggefelterne hvor al fyldjord bortgraves, antages det ligeledes nødvendigt, at alle påtrufne betondæk og fundamenter skal opgraves og bortskaffes. Omkostningerne er beregnet under antagelse af, at der gennemsnitligt i hele fyldlaget findes større betondæk og fundamenter med en tykkelse op til 50 cm i % af arealet. Priserne er angivet i kr. ekskl. moms, hhv. som totalprisen for fjernelse af fundamenter på hele matriklen, samt en gennemsnitlig pris pr. m 2, bebygget areal. I alt for opgravning, knusning og bortskaffelse af fundamenter i hele fyldlaget på hele matriklen kr. Gennemsnitlig omkostning pr. m 2, bebygget areal kr./ m 2 For fremtidige udearealer er det antaget, at det gennemsnitligt vil være nødvendigt at fjerne større betondæk og fundamenter med en tykkelse på op til 50 cm svarende til 10-20% af arealerne. Det forudsættes således, at nogle fundamenter (f.eks. dybereliggende) efterlades. Priserne er angivet i kr. ekskl. moms, hhv. som totalprisen for fjernelse af øvre fundamenter på hele matriklen, samt en gennemsnitlig pris pr. m 2, etableret udeareal. I:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.docI:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.doc

122 13 I alt for opgravning, knusning og bortskaffelse af fundamenter i øvre ½ meter af fyldlaget på hele matriklen kr. Gennemsnitlig omkostning pr. m 2, etableret udeareal kr./ m 2 De estimerede pris skal opfattes som en tillægspris til hver m 2, der hhv. bebygges eller etableres som udeareal. Priserne er angivet i kr. ekskl. moms. 10. Sammenfatning Generelt er det ved risikovurderingsberegninger påvist, at der skal bortgraves store mængder fyldjord i alle områder på matriklen inden etablering af boliger. Det er således beregnet at det vil medføre en omkostning på ca kr. pr. m 2 bebygget grundareal for deponering og rensning af den forurenede fyldjord. Yderligere er det vurderet, at det i områderne 2-6 vil koste yderligere mellem kr. ekskl. moms pr. m 2 ved etablering af boliger i disse områder. I disse områder vil de ekstra foranstaltninger omfatte enten bortgravning af dybereliggende benzin-/olieforureninger eller etablering af byggetekniske foranstaltninger som afværge overfor afdampning fra forurening med klorerede opløsningsmidler i det sekundære grundvand. På udearealerne er det vurderet, at den billigste løsning til sikring af arealanvendelsen vil være terrænhævning i form af opfyldning med ½ meter rene materialer. Denne omkostning er estimeret til ca. 200 kr./ m 2. Omkostningerne til sikring af arealanvendelsen i form af jordudskiftning er tilsvarende beregnet til 600 kr./ m 2. Yderligere er der estimeret en samlet omkostning på 2,5 millioner kr. for bortskaffelse af en jordbunke indeholdende brokker, som er beliggende på matriklen. Bortskaffelse af betondæk og efterladte fundamenter på matriklen er vurderet til en gennemsnitlig omkostning på kr./m 2 etableret udeareal, samt en gennemsnitlig omkostning på kr./m 2, bebygget areal. 11. Referencer /Ref. 1/: Miljøkontrollen, Opgavebeskrivelse i brev af 14. marts 2006 /Ref. 2/: Miljøkontrollen, Arbejder du med jord fra Københavns Kommune, Udarbejdet af: Kvalitetssikret af: Pia Juul Jensen Erling V. Fischer I:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.docI:\SAG\06\015.01\Not\Afværgekatalog-rev02.doc

123 Bilag A Faktaark, Omkostninger til miljø og geoteknik

124 Adresse Beauvais-grunden, Lyngbyvej 97, 2100 København Ø Matr. nr. 2208UK Grundens areal, m Rådgiver NIRAS, rådgivende ingeniører og planlæggere Emne Blandet forurening i fyldjord Område nr. Risiko for Jordforurening Foranstaltning til Områdets Risiko under boligbyggeri Risiko under boligbyggeri arealanvendelse på Risiko for udeklima på ens omfang i imødegåelse af areal, m2 Max konc Gns konc Fra dybde, mut Til dybde, mut med kælder uden kælder ubefæstede udearealer ton forureningen Økonomi Kr/m2 Afskærmning med ½ ,0 3,0 [1] Nej Ja [2] Ja [3] Nej meter ren jord på 600 [5] fremtidige ikke bebyggede arealer 200 [6] TK: mg/kg TK: 164 mg/kg ikke relevant TM (bly): 3600 mg/kg TM (bly): 131 mg/kg Bortgravning af alt fyld [7] PAH'er: 92 mg/kg PAH'er: 6,9 mg/kg inden for byggefelter [8] Forureningen bortgraves Olieforurening - punktkilde TK: 3800 mg/kg TK: 730 mg/kg 2,0 5,0 Nej Ja Nej Nej ved bebyggelse i området [9] Forureningen bortgraves Benzinforurening - punktkilde 3 50 TK: 95 mg/kg TK: 95 mg/kg 2,5 5,0 Ja [2] Ja Nej Nej 226 ved bebyggelse i området [10] Chlorerede opløsningsm TCE: 71 µg/l TCE: 28 µg/l 2,5 4,5 [4] Ja Ja Nej Nej Chlorerede opløsningsm TCE: 0,7 µg/l TCE: 0,7 µg/l 1,5 3,5 [4] Nej Ja Nej Nej Chlorerede opløsningsm TCE: 52 µg/l TCE: 20 µg/l 2,5 6,5 [4] Ja Ja Nej Nej Jordbunke 3500 TK: 910 mg/kg TM (bly): 110 mg/kg PAH'er: 15 mg/kg Byggetekniske foranstaltninger i form af membran og udluftningsdræn under gulv, ved bebyggelse i området. Byggetekniske foranstaltninger i form af membran og udluftningsdræn under gulv, ved bebyggelse i området. Byggetekniske foranstaltninger i form af membran og udluftningsdræn under gulv, ved bebyggelse i området. TK: 96,7 mg/kg TM (bly): 39 mg/kg PAH'er: 5,8 mg/kg mile på terræn Bortskaffelse af jordbunke /ton B. Geoteknik [13] Areal 1a, Direkte fundering i gruspude, ingen kælde Areal 1b, Direkte fundering i gruspude, ingen kælde Areal 1a og 1b, kælder til 3 m under terræn C. Fundamenter ikke relevant ikke relevant ikke relevant 400 [11] 600 [12] 400 [11] 600 [12] 400 [11] 600 [12] Betondæk og fundamenter inden for byggefelter ,0 3, Betondæk og fundamenter på udearealer ,0 3, Opgravning af fundamenter på 20-50% af byggefelt [14] Opgravning af fundamenter på 10-20% af udearealer [15] Noter [1] Maksimal fylddybde angivet (gennemsnitlig fylddybde 2 m). [2] Risiko for afdampning til indeklima iht. JAGG, baseret på jordprøver. Ifm. byggeaktiviteter bør den reelle risiko afklares ved poreluftsonderinger i den aktuelle jord. [3] Kontaktrisiko mht. alle tre forureningskomponenter. [4] Maks. filterdybde. [5] Pris for udskiftning og sortering af forurenet jord i den øvre ½ meter fyld til sikring af arealanvendelse på ubefæstede arealer. Evt. indbygning af klasse 2+3 jord i støjvold på matriklen, vil give en besparelse på 100 kr /m [6] Pris for terrænhævning. Opfyldning af ½ meter rene materialer til sikring af arealanvendelse på ubefæstede arealer. [7] Tillægspris til post B. Tillægsprisen omfatter rensnings- og deponeringsafgift for opgravet fyldjord i byggefeltet i område 1a [8] Tillægspris til post B. Tillægsprisen omfatter rensnings- og deponeringsafgift for opgravet fyldjord i byggefeltet i område 1b [9] Pris for bortgravning af olieforureningen til 5 mut. og tilbagefyldning med rene materialer. Posten er kun nødvendig ved etablering af bebyggelse uden kælder [10] Pris for bortgravning af benzinforureningen til 5 mut. og tilbagefyldning med rene materialer. [11] Pris for etablering af membran og undluftningsdræn under gulv i bebyggelse uden kælder. [12] Pris for etablering af membran og undluftningsdræn under gulv i bebyggelse med kælder (inkl.membran på kældervægge). Sekundært grundvand opsamles til omfangsdræn og og føres til offentlig kloak. Udledning håndteres i hht. udledningskrav udstedt af myndighed. [13] Der er regnet med almindeligt etagebyggeri op til omkring 6 etager og en forholdvis høj bebyggelsesprocent for arealet. Der er alene regnet med omkostninger til fundering og gulv. For kælderløsningen er der således ikke regnet udgifter til kældervægge, da væggene i dette overslag betragtes som en del af bygningen uafhængig af de geotekniske forhold. Der er ikke indregnet deponeringsudgifter i disse poster, som alene vedrører de geotekniske forhold. [14] Inden for byggefelterne er beregnet en gennemsnitlig tillægspris pr. m2 for opgravning, knusning og bortskaffelse af fundamenter og betondæk. Det er forudsat at disse påtræffes i 20-50% af området. [15] På udearealerne er beregnet en gennemsnitlig tillægspris pr. m2 for opgravning, knusning og bortskaffelse af fundamenter og betondæk. Det er forudsat at disse er nødvendige at fjerne i 10-20% af området. Forkortelser TK: Totalkulbrinter TM: Tungmetaller PAH'er: Polyaromatiske hydrocarboner TCE: Trichlorethylen

125 Bilag B Kort med områdeinddeling af områder

126

127 Bilag 11 Foranstaltninger i fht. geoteknik

128 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Københavns Kommune Beauvais-grunden GEOTEKNISKE FORHOLD Orienterende geoteknisk undersøgelse maj 2006

129 Københavns Kommune Beauvais-grunden GEOTEKNISKE FORHOLD Orienterende geoteknisk undersøgelse maj ABC NiB NiB/ABC Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt Rådgivende ingeniører Sortemosevej 2 Telefon og planlæggere A/S DK-3450 Allerød Fax Tilsluttet F.R.I niras@niras.dk

130 Geotekniske forhold Side i Orienterende geoteknisk undersøgelse maj INDLEDNING UNDERSØGELSENS OMFANG Arkivsøgning Feltarbejde Geoteknisk laboratoriearbejde UNDERSØGELSESRESULTATER Geologiske og hydrogeologiske forhold Styrke og deformationsparametre Fundering Tørholdelsesforanstaltninger Øvrige anlægsforhold VURDERINGER OG ØKONOMISK OVERSLAG Valgte funderingsmetoder for overslag Bemærkninger til overslag SUPPLERENDE GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER BILAG NIRAS i:\sag\06\015.01\rapport\geoteknik.doc

131 Geotekniske forhold Side 1 Orienterende geoteknisk undersøgelse maj INDLEDNING Denne geotekniske undersøgelse er udført som en orienterende geoteknisk undersøgelse udført for Københavns kommune på Bauvais-grunden. (matr.nr. 2208UK Udenbys klædebokvarter). Undersøgelsen skal danne grundlag for vurdering af funderingsforhold for opførelse af boligbebyggelse og til en vurdering af de ekstraomkostninger af geoteknisk karakter (ekstrafundering m.m.), der er forbundet med opførelse af boliger på grunden, dvs. omkostninger til ekstrafundering, evt. byggegrubeindfatning m.m. Der foreligger ikke et konkret projekt, hvorfor der, ved vurdering (groft overslag) af de geotekniske ekstraomkostninger, er taget udgangspunkt i et gennemsnitligt traditionelt karré-byggeri på op til 6 á 8 etager og en høj bebyggelsesprocent. For et konkret projekt kan de geotekniske ekstraomkostninger derfor afvige i forhold til de omkostninger, der er anført i denne rapport, men de anførte overslag kan anvendes til brug for vurderinger af størrelsesordner og til vurdering af, om der ønskes udført kælder. De overslag, der er anført i denne geotekniske rapport, angiver alene de geoteknisk relaterede omkostninger og der er ikke anført ekstraomkostninger til deponering af jorden (der henvises til hovedrapporten). I valg af funderingsløsninger (bortgravning af fyld) er der taget hensyn til ønsker/krav, der er forårsaget af de forureningsmæssige forhold Denne rapport ligger som bilag 11 i hovedrapporten Beauvais-grunden, Lyngbyvej 97, Supplerende undersøgelser, maj 2006 i det følgende benævnt som hovedrapporten. NIRAS i:\sag\06\015.01\rapport\geoteknik.doc

132 Geotekniske forhold Side 2 Orienterende geoteknisk undersøgelse maj UNDERSØGELSENS OMFANG 2.1 Arkivsøgning Undersøgelsen er indledt med en geoteknisk arkivsøgning, og der er indsamlet jordbundsoplysninger fra følgende kilder: Nye og ældre topografiske kort (KMS); Geologiske jordartskort (DGU); GEUS's centrale boringsdatabase, Jupiter (GEUS); DGF Bulletin nr. 19 Ingeniørgeologiske forhold i København, Dansk Geoteknisk forening. Rekognoscering af grunden. 2.2 Feltarbejde Der er udført 5 geotekniske boringer (121, 122, 123, 124 og 125, vedlagt i bilag 2 denne rapport), og der er udført en række miljøtekniske boringer (bilag 3, hovedrapporten ). Borearbejdet er udført som uforet snegleboring ved anvendelse af traditionelt hydraulisk boreværk. Der er udtaget prøver (omrørte) pr. halve meter, dog mindst 1 prøve pr. lag. Og der er udført vingeforsøg i ler og rammesondering (DPL5 i henhold til DIN4094) i sand. De geotekniske boringerne er kotesat relativt i forhold til dæksel i Ravnsgade ud for nr. 15 (der er sat til relativ kote 110). Placering af boringerne fremgår af bilag 1 denne rapport (bilag 2, hovedrapporten). 2.3 Geoteknisk laboratoriearbejde Samtlige prøver fra de geotekniske boringer er i NIRAS laboratorium blevet ingeniørgeologisk bedømt i henhold til Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse (DGF-Bulletin nr. 1, revision 1, maj 1995). På udvalgte prøver er der foretaget en bestemmelse af det naturlige vandindhold. Resultatet af prøvebedømmelsen og forsøgene fremgår af boreprofilerne vedlagt som bilag 2 i denne rapport. Signaturforklaring og definitioner er vedlagt boringerne. NIRAS i:\sag\06\015.01\rapport\geoteknik.doc

133 Geotekniske forhold Side 3 Orienterende geoteknisk undersøgelse maj UNDERSØGELSESRESULTATER 3.1 Geologiske og hydrogeologiske forhold Terrænkoten omkring lokaliteten er 7-9 meter over DNN. I forbindelse med udførelse af boringerne i den tidligere og nærværende undersøgelse er der konstateret varierende fyldlag til mellem 1-3 m.u.t. bestående af sand iblandet murbrokker, slagger, byggeaffald, tegl, mv. Under fyldlaget findes et lag af sandet/gruset moræneler. Ifølge boringsoplysninger fra GEUS centrale boringsdatabase (Jupiter) for boringerne (DGU nr A, og ) fortsætter lerlaget til ca m u.t., hvorunder der findes et sand- /gruslag. Af de udførte boringer på lokaliteten er 4 ført til sandlaget, der lå hhv. 5,0, 6,5, 6,5 og 7,0 m.u.t. i boringerne B122, B123, B124 og B125. Til brug for overslagsberegninger af ekstraomkostninger for funderingsarbejder er der taget udgangspunkt i et område (1a) med moderat til større fyldtykkelser omkring ca. 2.6 m og et område (1b) med mindre til moderate fyldtykkelser varierende omkring ca. 1,7 m (område 1a og 1b, som vist på kortbilag 1 denne rapport (bilag 12 fakta-ark vedlagt hovedrapporten). Der må generelt forventes en del lokal variation af fyldtykkelserne. Ifølge er kalken på lokaliteten registreret direkte under sand-/gruslaget ca. 15,7 m.u.t.. Længere sydvest for lokalitetens underlejres sand-/gruslaget af et lerlag i 15 m.u.t. og kalken findes her først ca. 33 m.u.t. Det primære grundvandsmagasin i området findes i de prækvartære kalkaflejringer og de overliggende smeltevandsaflejringer af sand og grus. Det primære grundvandsspejl har en overvejende øst-/sydøslig retning ud mod Øresund og trykniveauet er på 6-7 meter over DNN. Der er i forbindelse med nærværende undersøgelse terrænnært truffet sekundære grundvand ca. 2 m.u.t., svarende til 5-7 meter over DNN. Dette indikerer en opadrettet gradient. I boring B122-B124 er der muligvis boret til det primære magasin, idet der er truffet vådt sand i 5,0-6,5 meters dybde. Dette lag er ikke gennemboret, og det vides derfor ikke, hvilken geologi der findes under sandlaget. Det kan således NIRAS i:\sag\06\015.01\rapport\geoteknik.doc

134 Geotekniske forhold Side 4 Orienterende geoteknisk undersøgelse maj 2006 ikke udelukkes, at grundvandet i denne boring er i direkte kontakt med det primære grundvand. 3.2 Styrke og deformationsparametre I det følgende angives forventede geotekniske styrke og deformationsparametre til brug for overslagsmæssig dimensionering af fundamenter og pæle, idet der for et konkret projekt skal udføres detailgeotekniske undersøgelser. Der henvises i den forbindelse til afsnittet supplerende geotekniske undersøgelser. Fyld: φ = 25 γ/ γ = 18/10, K = kn/m 2 Moræneler*): c u = 200 kn/m 2 eller φ = 30, c =20 γ/ γ = 21/11, K = kn/m 2 Sand, siltet: φ = 35. γ/ γ = 21/11, K = kn/m 2 (glacialt) *) Der henvises til boring 125 idet der i denne undtagelsesvist er truffet en svag horisont med meget lave vingestyrker. Alle styrkeparametre angivet ovenfor er angivet karakteristisk 3.3 Fundering Med de trufne forhold kan der for mindre fyldtykkelser op til af størrelsesorden ca. 2 m funderes direkte, mens der for større fyldtykkelser skal funderes på pæle (borede/rammede) eller gruspude. Bygningsstørrelse og udformning og funderingskote sammen med de geotekniske og prismæssige forhold bestemmer om der bør anvendes borede eller rammede pæle eller gruspudefundering samt hvilken spidskote der er påkrævet for pælene. Alternativt kan udførelse af kælder overvejes. For de områder, hvor fyldtykkelsen medfører pæleløsning, kan en kælderløsning overvejes, hvorved pæle i de fleste tilfælde kan undgås. Undtaget herfra er steder, hvor fylden lokalt går til væsentligt større dybde end kældergulv og hvor risikoen for grundbrud ikke giver mulighed for at tillade tilstrækkelig dyb udgravning til at muliggøre dybereliggende direkte fundering. 3.4 Tørholdelsesforanstaltninger For udgravninger ned til ca. 3 m under terræn forventes ikke behov for særlige tørholdelsesforanstaltninger under byggefasen ud over almindelig lænsepumpning. NIRAS i:\sag\06\015.01\rapport\geoteknik.doc

135 Geotekniske forhold Side 5 Orienterende geoteknisk undersøgelse maj 2006 Med det trufne vandspejl beliggende ca. 2 m under terræn skal der for en kælderløsning udføres passende drænforanstaltninger i henhold til DS436. Såfremt dræning ikke er mulig af miljømæssige årsager, bør der ved dimensionering af bygningen tages særligt hensyn til opdrift på kælderkonstruktionen, og denne skal udføres tæt enten med membran eller indskudsdræn. For udgravning til større dybde skal risikoen for grundbrud vurderes for den konkrete udgravning i det der henvises til afsnittet vedrørende supplerende geotekniske undersøgelser i denne rapport. 3.5 Øvrige anlægsforhold Der kan som udgangspunkt ikke forventes udgravning med anlæg mindre end 1,5 på 1 (1 lodret 1,5 vandret), hvorfor der for dybere udgravninger (for bl.a. kælder) af pladsforhold og for at minimere udgravningsmængderne må forventes behov for midlertidig indfatning (københavnervægge/spunsvægge). Dette er medregnet i overslag for større fyldtykkelser. Fylden må med sin varierende karakter og store indhold af brokker kun anses for begrænset egnet til indbygning under sekundære terrænanlæg og kan som udgangspunkt ikke anses for egnet som grundlag for beplantning. Den underliggende moræneler kan geoteknisk set anses for egnet til genindbygning i sekundære terrænanlæg. Adgangsveje kan som udgangspunkt forventes etableret efter afrømning til frostsikker dybde i det omfang de underliggende planum ikke indeholder væsentlig muld eller andet organisk indhold. NIRAS i:\sag\06\015.01\rapport\geoteknik.doc

136 Geotekniske forhold Side 6 Orienterende geoteknisk undersøgelse maj VURDERINGER OG ØKONOMISK OVERSLAG 4.1 Valgte funderingsmetoder for overslag De væsentligste geotekniske forhold i forbindelse med bebyggelse af grunden er mægtigheden af fyldlaget og - i forbindelse med dybe udgravninger - risikoen for grundbrud. Dertil kommer, at der med de trufne forureninger af fylden ikke er ønskeligt at have fyld under gulve, hvilket har betydning for, hvilke løsninger der teknisk/økonomisk er at foretrække. I følgende gennemgang af funderingsmetoderne er der skelnet mellem fyldtykkelserne i de to områder 1a og 1b. Relativt små fyldtykkelser (område 1b): Der kan funderes direkte. Fundamenterne kan enten støbes direkte mod jord eller i udgravning ved anvendelse af forskalling. Under gulve bortgraves alt fyld og der indbygges egnede friktionsmaterialer. Ved udførelse af kælder er merudgiften i hovedtræk forbundet med udgravning af ren jord, hvorved den relative merudgift er begrænset, idet der ikke er de samme udgifter forbundet med bortkørsel og deponering af ren jord i forhold til bortkørsel/deponering af forurenet fyld. Relativt store fyldtykkelser (område 1a): Under normale forhold (uden forureningsproblemer) for en bygning uden kælder er det oplagt at opfører bygningen på pæle/fundamentsbjælker med gulve udført som selvbærende dæk. Da der imidlertid forudsættes ren jord under gulve, skal fylden under alle omstændigheder bortgraves, og der skal indbygges rene materialer under bygningen. I praksis vil dette lettest kunne udføres ved at bortgrave fylden, og dernæst tilfylde med råjord eller sand/grusfyld, hvorefter pæle kan bores/rammes, fundamentsbjælker og selvbærende dæk udføres. Denne løsning vurderes dog at være for bekostelig da fylden under alle omstændigheder ønskes bortgravet, hvorfor der også her taget udgangspunkt i en gruspudefundering. NIRAS i:\sag\06\015.01\rapport\geoteknik.doc

137 Geotekniske forhold Side 7 Orienterende geoteknisk undersøgelse maj 2006 Da den væsentligste post for ovenstående løsninger er udgravning og deponering af fylden er meromkostningen for etablering af en kælderløsning begrænset. Det skal i den sammenhæng understreges, at i de udgifter, der her er taget i betragtning, ikke er medregnet udgifter til kældervægge, installationer m.m. idet dette betragtes som en del af selve bygningen og ikke er geoteknisk betinget. Områder med oprensning under fyld. I områder, hvor der oprenses svarende til dybder af størrelsesorden som fyldtykkelserne i område 1b dvs. varierende omkring 1,7 m ned til ca. 2 m, svare dette til situation små fyldtykkelser. For oprensning til ca. 3 m under terræn svarer dette til situation store fyldtykkelser. For oprensning til mere end ca. 3 m under terræn giver oprensningsmetoder og højt vandtryk i underliggende aflejringer anledning til at pæleløsning måske bør overvejes lokalt, men i forhold til overslaget er dette ikke medtaget, da omfanget vurderes at være begrænset og da disse områder burde kunne undgås med en hensigtsmæssige bygningsplacering. 4.2 Bemærkninger til overslag Der foreligger ikke et konkret projekt, hvorfor der, ved vurdering (groft overslag) af de geotekniske ekstraomkostninger, er taget udgangspunkt i et gennemsnitligt traditionelt karré-byggeri på op til 6 á 8 etager med høj bebyggelsesprocent. For et konkret projekt kan de geotekniske ekstraomkostninger derfor afvige i forhold til de omkostninger, der er anført i denne rapport, men til de anført overslag kan anvendes til brug for vurderinger af størrelsesordner og til vurdering af om der ønskes udført med kælder. De overslag, der er anført i denne geotekniske rapport, angiver alene de geoteknisk relaterede omkostninger og der er ikke anført ekstraomkostninger til deponering af jorden (der henvises til hovedrapporten). I valg af funderingsløsninger (bortgravning af fyld) er der taget hensyn til ønsker/krav, der er forårsaget af de forureningsmæssige forhold Ud fra de grove overslag, der er beregnet, vurderes at udførelse af kælder giver en stor fordel da meromkostningerne ved kælderløsningen for et større byggeri bliver begrænset pr. etage m2 taget i betragtning at fyld under alle omstændigheder ønskes fjernet under bygningerne og at de store omkostninger til bortgravning og deponering af den forurenet fyld under alle omstændigheder må bæres af et byggeprojekt. Af overslaget ses at omkostningerne til fundering ved en kælderløsning er sammenlignelig med omkostningerne til en gruspudefundering. Da en kælder samtidig giver mulighed for ekstra parkeringsareal/ rum for installationer, depot m.m. NIRAS i:\sag\06\015.01\rapport\geoteknik.doc