Evaluering af Den kompetencegivende psykiatriske efteruddannelse for social- sundhedsassistenter i Psykiatrien i Region Nordjylland
|
|
- Ernst Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af Den kompetencegivende psykiatriske efteruddannelse for social- sundhedsassistenter i Psykiatrien i Region Nordjylland
2 Forord Denne pjece er en pixi udgave af den fulde evalueringsrapport, som er udarbejdet af CEPRA, UCN i forbindelse med evaluering af det kompetencegivende efteruddannelsestilbud til social og sundhedsassistenter i behandlingspsykiatrien i Region Nordjylland. Ønsker du mere information om evalueringen kan du kontakte uddannelseskoordinator Tove Pank eller Tanja Miller, CEPRA, UCN. Nationalt videncenter for Evaluering i Praksis beskæftiger sig professionelt med evalueringer og evalueringsfaglige spørgsmål. CEPRA løser opgaver med: Evaluering af satspuljeprojekter eller andre kommunale eller regionale indsatser Undervisning i evalueringsfaglighed og metoder Konsulentvirksomhed Rådgivning Udgiver evalueringsfagligt tidsskrift CEPRA striben Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Læs mere om CEPRA og find evalueringsrapporten på Pixi rapporten er udarbejdet af Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Layout er lavet af kommunikationsmedarbejder Yvonne Miller Eftertryk er tilladt med kildehenvisning Juni 2010 Med venlig hilsen Tanja Miller, Videncenterleder ph.d.
3 Indledning Region Nordjylland og Foa i Aalborg har i 2010 samarbejdet om at udvikle og gennemføre et kompetenceløft for 18 Social og sundhedsassistenter ansat i Behandlingspsykiatrien i Region Nordjylland. Baggrunden herfor er et ønske om at skabe et efteruddannelsestilbud til social- og sundhedsassistenter som i høj grad matcher mission, værdier og visioner i psykiatrien i Nordjylland. Med Uddannelseskoordinator Tove Panks formulering: Hvordan kvalificerer vi en medarbejdergruppe til at varetage deres opgave på et solidt og mere teoretisk funderet niveau? Dertil kommer at sundhedsvæsenet gennemgår en rivende udvikling, som betyder at sundhedspersonalet står overfor nye opgaver, der stiller øgede krav til deres faglige kompetencer. Dette gælder ikke mindst sosu assistenternes efteruddannelse indenfor behandlings-psykiatrien. Derfor er der interesse for at undersøge hvad sosu assistenter oplever af udfordringer når de nye kompetencer omsættes i en praksis på psykiatriske afdelinger og i distriktspsykiatrien (Notat nr. 09/582) Evalueringen er en del af et projekt gennemført i et samarbejde mellem Danske Regioner, FOA og Region Nordjylland og består af to dele. Delprojekt 1 drejer sig om at afdække hvilke efter og videreuddannelsestilbud der efterspørges og benyttes i regionerne, og hvilke barrierer der kan konstateres i forhold til at regionerne anvender de formelle uddannelsestilbud. Delprojekt 2 som er den nærværende evaluering er at betragte som en case i den sammenhæng. Ved at dokumentere og evaluere kvalitet og udbytte af et bestemt uddannelsestilbud kan der måske udledes mere generelle konklusioner om efterspørgsel ved at sammenholde konklusioner fra delprojekterne. Som det vil fremgå af beskrivelsen af evalueringsdesignet er der her fokus på udfordringer med og muligheder for at praktisere de nye kompetencer, der er erhvervet
4 gennem deltagelse i efteruddannelsesforløbet, sådan som afd. sygeplejersker og social og sundhedsassistenterne oplever og vurderer det. Delprojekt 2 er formuleret således: Formålet med projektets anden del er at opnå viden om udfordringer og barrierer for den efter og videreuddannelse social- og sundhedsassistents praktisering af nye kompetencer. Der sættes fokus på, hvordan de nytilegnede færdigheder spiller sammen med de øvrige sundhedsprofessionelles opgaveområder og indvirker på opgave- og ansvarsfordeling mellem personalegrupperne (Notat 09/582 s.2) Evalueringsdesign Videncenter for Evaluering i Praksis, CEPRA, UCN har med afsæt i formålet med evalueringen udarbejdet et design som er inspireret af virkningsevaluering som metode. Virkningsevaluering (realistic evaluation) kan generere viden om, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder, og udtaler sig på den måde om effekt og ikke bare resultater. I dette tilfælde om, hvilke måder de nytilegnede færdigheder viser sig i opgaveløsningen både i form af handlekompetence og i anderledes måder at arbejde med problemstillinger på i hverdagen. Herunder et særligt fokus på samarbejdsrelationer med andre personalegrupper. En konkret virkningsevaluering bygger på viden om, hvilke hypoteser en given indsats (program) kan tænkes at have af betydning for en given problemstilling. Disse hypoteser kaldes programteori/forandringsteori og disse underbygges med afsæt i både teoretisk og praktisk viden. Programteorierne danner dernæst baggrund for udformningen af det/de konkrete evalueringsspørgsmål og beslutninger om, hvilke data evalueringen med fordel kan betjene sig af. Desuden er det intentionen at resultater af evalueringen
5 skal give mening for de implicerede. Derfor er evalueringsprocessen planlagt med to runder af respons fra henholdsvis opdragsgiverne og medarbejdergruppen af afdelingssygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Ved at gøre evalueringen til en proces, hvor evalueringsresultater gøres til genstand for drøftelse som en del af evalueringen er håbet at evalueringens resultater vil blive bragt i spil i større dele af organisationen. Programteorier Projektet betjener sig af flere programteorier. Figur 1: Virkningsevaluering: efteruddanelse 4 moduler eksperter Evidensbaseret faglige kompetencer tværfaglighed dokumentation specialisering større bredde i kendskab til redskaber i sygepleje mere sikkerhed i mødet med patient mere sikkerhed i mødet med andre faggrupper dokumentation fører til større indsigt patient trivsel viden om efteruddannelsens kvalitet
6 Programteori 1 Det antages at deltagelse i og gennemførelse af efteruddannelsens fire moduler: a) Psykopatologi og Psykofarmakologi b) Miljøterapi og Relation c) Miljøterapi og Relation d) Relation og evaluering vil styrke deltagende social- og sundhedsassistenters kompetencer i kvalificeret prioitering af indsatsen til en given patientgruppe med afsæt i særlig vægt på iagttagelse og vurdering af patietens mulighed for at indgå i en relation med patienter. Programteori 2 Det antages at social- og sundhedsassistenter efter afsluttet efteruddannelse vil være i stand til at indgå i drøftelse af arbejdsopgaver indenfor funktionsbeskrivelsen for social- og sundhedsassistenter på et mere solidt grundlag og med større selvstændigt ansvar. Programteori 3: Efteruddannelsen understøtter social- og sundhedsassistenters åbenhed for og kompetence i at indgå i tværfagligt samarbejde samt udføre systematisk dokumentation og samarbejde med pårørende. Efteruddannelsens fokus på styrkelse af faglig viden om psykopatologi, psykofarmakologi, relationskompetencer, samt færdigheder i refleksion og analyser konkret i forhold til opgavevaretagelse ligger som en teoretisk præmis i alle tre programteorier. Som det fremgår af figuren er der i programteorierne fokus på sammenhænge mellem input og output, hvorfor en teoridreven analyse af datamaterialet er nødvendig for at kunne udtale sig om outcome. Til undersøgelse af outcome anvendes ligeledes patientinterview og observationer.
7 Evalueringsspørgsmål Hvilke udfordringer og barrierer kan iagttages på individ og afdelingsniveau med hensyn til praktisk omslag af nytilegnede færdigheder og forståelse for relationers betydning for betydningen af at udvikle en analyserende og reflekterende tilgang til opgavevaretagelse for større selvstændigt ansvar for at kvalificere samarbejdsrelationer sådan at patienterne bliver mødt med viden om og kompetencer i forebyggelse, sundhedsfremmende, lindrende og rehabiliterende psykiatrisk sygepleje
8 Analyser på baggrund af interview og observationer Denne evaluering er en såkaldt dækkende evaluering, hvilket betyder at alle 14 implicerede afd. sygeplejersker og alle 18 social- og sundhedsassistenter er blevet interviewet. Hovedparten af social- og sundhedsassistenterne er blevet observeret mens de arbejder. Interviewene er tematiserede således at temaerne matcher programteorierne. Temaerne fungerer samtidig som grundstruktur i analysen og formidling af resultater. Figur 2: Temaer i interview, observationer og analyse
9 Konkluderende om faglighed Sammenholdes resultaterne af analyserne af interview med afd. sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er der mange sammenfald. Den store forskel er naturligt nok graden af nuancer og præcision. Social og sundhedsassistenterne er den primære kilde til at kunne vurdere udbytte af uddannelsen. Når det alligevel er interessant at beskæftige sig med afd. sygeplejerskernes opfattelse af udbyttet skyldes dette, at denne position i højere grad gør det muligt at iagttage effekter af uddannelsen i et organisatorisk eller mere helhedspræget perspektiv. Positionen kan bidrage til vurderinger af udbyttet for hele afdelingen og for gruppen af medarbejdere. Derimod kan social- og sundhedsassistenterne bidrage med nuancerede vurderinger af, hvad de hver især har lært i efteruddannelsen og hvordan arbejdet med forskellige faglige områder har kunnet føre til forandringer af praksis. Observationer og patientinterview underbygger følgende oversigt yderligere. Resultaterne af analyserne er samlet i nedenstående oversigt. Afd. sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter Resultater (output) Kendskab til værktøjer som GAF, KRAM, psykoeducation Kendskab til hvordan behandlingen foregår på andre afdelinger. Større faglig viden om psykofarmaka og psykopatologi. Større viden om somatiske sygdomme. Større viden om miljøterapi. Kendskab til sygeplejejournalen. Effekter (outcome) Bedre kompetencer i analyser og refleksion. Udviklet et mere professionelt forhold til patienter og til hvad patienter gør ved dem. Er blevet mere bevidste om positionering i forhold til patienter og andet sundhedspersonale. Implementering af sygeplejejournal. Spredning af kendskab til forskellige redskaber i plejen i behandlingspsykiatrien. Større personlig rummelighed. Mere professionelle møder med patienter. Større sikkerhed i egen faglighed. Bedre til analyse og refleksion og kan se meningen med dette. Bruge egne følelser i arbejdet som en del af det professionelle. Mentalisering som redskab til at forandre mødet med og kontakten til patienten. Bedre kommunikation med patienter i form af mere dialog. Identitet som ressource i forbindelse med implementering af sygeplejejournal.
10 Konkluderende om specialisering Konkluderende om opfattelser af specialisering kan det siges at fænomenets indhold og form aktuelt er til forhandling. Der kan ikke iagttages én herskende diskurs, men derimod flere der i praksis forhandler om at indholdsbestemme dette fænomen i netop denne kontekst såkaldte flydende betegnere. Ifølge Fairclough (1992) er flydende betegnere ikke i særlig høj grad virksomme til at udvikle et område i praksis, men derimod virksomme, når det gælder afklaring af styrkeforhold mellem forskellige positioner i et område. Der kan findes indikatorer i materialet på at især opfattelse af specialisering som dygtiggørelse i et specifikt område og specialisering som dygtiggørelse i det almene som en specialisering lever lige stærkt side om side. Hovedkonklusionen er dog at uafklarethed omkring fænomenets indhold, funktion og form er til forhandling og ikke er entydigt. Konkluderende om tværfaglighed Det kan konkluderes at styrkelse af kompetencer til at indgå i tværfagligt samarbejde i høj grad er nået som en konsekvens af uddannelsen. Det drejer sig om både interprofessionelt og intraprofessionelt samarbejde. Endvidere kan der med henvisning til resultaterne af det faglige udbytte konstateres at merviden indenfor psykofarmakologi og psykopatologi har ført til styrkelse af tværfaglige kompetencer i den forstand, at der er givet grundlag for at danne synteser med afsæt i viden fra andre fagområder. Konkluderende om dokumentation Materialet peger entydigt på at undervisning i og arbejdet med dokumentation i praksis har ført til styrkede kompetencer hos social- og sundhedsassistenterne. Det er sandsynliggjort at den nye sygeplejejournal og GAF scoringsredskabet er virksomme i ændringer i og af praksis.
11 Konkluderende om videndeling Læringsudbyttet som udvikling af professionelle kompetencer (se afsnittet om faglighed) er af en sådan kvalitet at videndeling finder sted i det daglige samarbejde med kolleger. Der kan konstateres stor variation med hensyn til prioritering af mere systematisk videndeling afhængig af den lærende organisation som aktiv diskurs. Den stigende kompleksitet på afdelinger med mange bolde i luften udgør en barriere, men samtidig er kompleksiteten også en forudsætning for at drage nytte af læringen på efteruddannelsen. Da en af begrundelserne for efteruddannelsen netop er at social- og sundhedsassistenter skal kunne begå sig i situationer med høj kompleksitet. Et eksempel herpå er social- og sundhedsassistenters rolle i implementeringen af den nye sygejournal som klart er medvirkende til at reducere kompleksiteten på den enkelte afdeling.
12 Samlet konklusion Evalueringsspørgsmålet lyder: Hvilke udfordringer og barrierer kan iagttages på individ og afdelingsniveau med hensyn til praktisk omslag af social- og sundhedsassistenternes nytilegnede færdigheder og forståelse: for relationers betydning samt for betydningen af at udvikle en analyserende og reflekterende tilgang til opgavevaretagelse for større selvstændigt ansvar for at kvalificerede samarbejdsrelationer for vigtigheden af at patienterne bliver mødt med viden om og kompetencer i forebyggelse, sundhedsfremmende, lindrende og rehabiliterende psykiatrisk sygepleje Evalueringsspørgsmålet er formuleret på baggrund af programteorierne som på hver sin måde udpeger hypoteser om hvilke dele af uddannelsen og rammer for uddannelsen der vil føre til hvilke forandringer. I programteori 1 formuleres den vigtigste hypotese nemlig at præcis det indhold og den didaktik efteruddannelses tilbuddet indeholder vil føre til udvikling af større handlekompetence og en styrket faglighed også i og af praksis. Evalueringen bekræfter denne hypotese og det kan pointeres at specielt styrkelse af færdigheder i analyse og refleksion, relationskompetencer, dokumentation og større rummelighed kan eftervises med stor vægt. Undersøgelsen bekræfter at social- og sundhedsassistenterne har opnået større sikkerhed og dermed selvstændighed i opgaveløsningen og resultatet fremkommer uafhængig af respondenternes position. Samarbejdsrelationerne er styrket både når der er tale om intraprofessionelt og interprofessionelt tværfagligt samarbejde. Dette skyldes hovedsageligt en styrkelse af fagsprog og faglig identitet som efteruddannelsen har ført med sig. Den sidste del af evalueringsspørgsmålet drejer sig om, hvorvidt efteruddannelsen i praksis har ført til en mere kompe-
13 tent måde at arbejde forebyggende, rehabiliterende, lindrende og sundhedsfremmende på. Her dokumenterer undersøgelsen at undervisning i KRAM faktorer, psykoeducation samt kognitiv terapi har stor effekt for den måde social- og sundhedsassistenterne opfatter og beskriver deres opgaver i forbindelse med patienter. Desuden er netop disse dele af uddannelsen i høj grad blevet efterspurgt og forsøgt spredt på afdelingerne. Miljøterapi er også med i denne del af evalueringsspøgsmålet, men opfattes som en langt mere integreret del af praksis og derfor ikke på samme måde noget der er udviklet som en konsekvens af efteruddannelsen. Implementering Som en del af evalueringen blev resultater af evalueringen fremlagt til drøftelse på et dialogmøde arrangeret af udviklings og uddannelsesafdelingen i behandlingspsykiatrien i Region Nord. I mødet deltog social og sundhedsassistenter og afd. sygeplejersker samt ledelse. Hovedkonklusionen angående implementering forstået som kompetencer der bæres ind på afdelingen via social- og sundhedsassistenten blev bekræftet. Det blev også tydeligt at de afdelinger hvor afd. sygeplejersken aktivt har uddelegeret ansvar som fx tovholder for implementeringen af den nye sygehusjournal er de nyerhvervede kompetencer trådt mere i karakter og er blevet brugt af hele afdelingen. Også ansvar for undervisning af patienter eller kollegaer skal nævnes i den forbindelse. Dialogmødet pegede på at en følgende initiativer vil styrke implementeringen lederopbakning generelt samarbejde mellem modulerne mellem social- og sundhedsassistent angående anvendelse af læring i afdelingen hjælp til at holde et vedvarende fokus på læringen fremtidsværksted som afslutning på uddannelse bedre koordineret med årshjul på afdelingen og bedre koordineret med strategi i behandlingspsykiatrien at der afsættes tid specifikt til at arbejde i praksis med læringsudbytte at funktionsbeskrivelsen bliver en aktiv medspiller i implementeringen
14 Anbefalinger 1. At efteruddannelse struktureres med perioder til anvendelse af læring i praksis mellem moduler 2. At der sker en klar forventningsafstemning mellem afdelingen/ledelse og kursister før efteruddannelse angående udbytte og funktion 3. At der udarbejdes en implementeringsplan generelt og på hver afdeling i et samarbejde
15 Litteraturliste Lauvås, Kirsti og Lauvås, Per (2006): Tværfaglighed perspektiv og strategi. Klim. Århus. Dahler Larsen, Peter (2006a): Opskrift på virkningsevaluering i Peter Dahler- Larsen og Hanne Katrine Krogstrup: Nye veje i evaluering. Academica. Wenger, Etienne (2008): Praksisfællesskaber: læring, mening og identitet. Hans Reizels. København
16
Evaluering af Den kompetencegivende psykiatriske efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter Psykiatrien i Region Nordjylland
Juni 2010 Evaluering af Den kompetencegivende psykiatriske efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter Psykiatrien i Region Nordjylland 1 CEPRA Udvikling og innovation, UCN Udarbejdelse af Evalueringsrapporten
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereEvalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge
Evalueringsdesign Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign af Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereTema i social- og sundhedsassistenternes Faggruppeklub. Faglighed. Connie Geissler Sektorformand Social- og sundhedssektoren
Tema i social- og sundhedsassistenternes Faggruppeklub Faglighed Connie Geissler Sektorformand Social- og sundhedssektoren Er der behov for at snakke faglighed! Eller hjælper det, at argumentere for den
Læs mereTemadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.
Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereSundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE
Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereAnalyse af empiri. Tanja Miller Trine Haslam Februar 2012
Analyse af empiri Tanja Miller Trine Haslam Februar 2012 1 Siden sidst Hvor står vi? Hvem var her sidst? Hvor er i henne? Har I indsamlet empiri? 2 7 trin 1. Tematisering (Hvad?) 2. Design (Hvordan?) 3.
Læs mereStrategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland
Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereUddannelsesordning 2012. Trin 2 Social- og sundhedsassistent
Uddannelsesordning 2012 Trin 2 Social- og sundhedsassistent Områdefag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 3 uger Sygepleje 5 uger Somatisk sygdomslære og farmakologi 4 uger Psykiatrisk sygdomslære
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereMetoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark. Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015
Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015 Hvad siger rapporten? Udvalgte problemstillinger fra rapporten: 1. Der er behov for
Læs mereHvad er effekten af efteruddannelse
Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereBESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB
BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereEfter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs merekompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,
Læs mereNOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016
NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den 19. maj 2016 Side 1 Ref.: nbl E-mail: nbl@etf.dk Direkte tlf:
Læs mereAftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014
Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereAnbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen
Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereDen virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2
Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)
Læs mereModul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulets tema og læringsudbytte Tema: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereForslag til planlægning af Projektlederuddannelse hold 2. Kfr den 29.11.2013
Forslag til planlægning af Projektlederuddannelse hold 2. Kfr den 29.11.2013 Overordnet målsætning: At give kursusdeltagerne redskaber til at kunne lede en faglig og kollegial proces fra forundersøgelse
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereBilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis
Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereMISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI
MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI MISSION: Social- og Sundhedsskolens formål er at uddanne medarbejdere til bistands-, pleje- og omsorgsområdet så de matcher samfundets behov. Skolen skal give mulighed
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk
Læs mereHvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Læs merePatient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab
Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil
Læs mereTværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Hvem Århus Kommune Århus Universitetshospital I samarbejde med FOA, SoSu-Århus og Jobcentret Hvad Jobrotation for SSA ere ligeligt fordelt mellem kommune og hospital
Læs mereSocial og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.
1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereFælles personalepolitik om kompetenceudvikling
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere
Læs mere