Uddannelse i Sundhed og Omsorg - en investering i fremtiden

Transkript

1 Strategi for uddannelsesindsatsen overfor elever og studerende i Sundhed og Omsorg Uddannelse i Sundhed og Omsorg - en investering i fremtiden Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

2 Indholdsfortegnelse Uddannelse i Sundhed og Omsorg... 3 Organisering af uddannelsesopgaven... 4 Læringsmiljø og uddannelsesforløb... 9 Fakta om uddannelse i Sundhed og Omsorg Attraktive uddannelser af høj kvalitet Personaleudvikling Sundhed og Omsorg Omsorg og Udvikling Aarhus Kommune Søren Frichs Vej 36 G 8230 Åbyhøj Telefon: Marts

3 Uddannelse i Sundhed og Omsorg Indledning Aarhus Kommunes afdeling for Sundhed og Omsorg uddanner årligt et stort antal elever og studerende. Formålet med uddannelsesopgaven er at sikre velkvalificeret arbejdskraft til Sundhed og Omsorgs opgaver indenfor ældreomsorg og sundhed. Vi får fremover brug for alle de elever og studerende, der uddannes. Derfor skal vi sørge for en høj gennemførselsprocent på uddannelserne og et godt rekrutteringsgrundlag. Vi ved også, at opgaverne bliver mere komplekse, og derfor gælder det om at sikre, at uddannelserne matcher de kompetencer, der er brug for nu og fremover. Sundhed og Omsorg ser uddannelse som en kerneopgave og som en udviklingsmulighed. Uddannelsesopgaven sikrer fokus på faglighed og læring, der er grundsten i uddannelse. Faglighed og læring er ligeledes forudsætninger for, at vi kan give borgerne den bedste hjælp. Sundhed og Omsorgs uddannelsesstrategi Denne uddannelsesstrategi er et redskab til de kommende års udvikling af uddannelsesindsatsen overfor elever og studerende. Den beskriver Sundhed og Omsorgs fælles mål og retning for uddannelse og indeholder en række konkrete indsatser og handlinger, der iværksættes i perioden Sundhed og Omsorgs mål for uddannelsesindsatsen er: At uddannelse er en prioriteret opgave At Sundhed og Omsorg tilbyder professionelle læringsmiljøer og velorganiserede uddannelsesforløb At uddannelserne er attraktive og af høj kvalitet At elever og studerende uddannes, så de besidder de faglige og personlige kompetencer, der kræves for at kunne varetage Sundhed og Omsorgs kerneopgaver At Sundhed og Omsorg nu og i fremtiden kan rekruttere kvalificerede medarbejdere At gennemførselsgraden på sigt er 95 % blandt de elever, der er i praktik i Sundhed og Omsorg Via sit fokus på uddannelse og rekruttering af vores vigtigste ressource medarbejderne understøtter uddannelsesstrategien realiseringen af Sundhed og Omsorgs overordnede strategi med de fem ledetråde slip medarbejderne fri, al magt til borgerne, vi holder borgerne væk, vi er sammen med borgerne og ledelse med vilje. 3

4 Organisering af uddannelsesopgaven Sundhed og Omsorg ønsker, at uddannelsesopgaven har høj prioritet og gennemføres professionelt og velkvalificeret på alle vores uddannelsessteder. Det fordrer en stærk organisering, der understøtter, at uddannelse er en prioriteret kerneopgave og en del af Sundhed og Omsorgs identitet og kultur. Gennem en mere effektiv organisering af uddannelsesopgaven vil Sundhed og Omsorg skabe mulighed for fastholdelse og udvikling af uddannelsesindsatsens kvalitet. Ledere, uddannelsesansvarlige, praktikvejledere og kliniske vejledere er nøglepersoner i uddannelsesindsatsen. Derfor har uddannelsesstrategien fokus på deres roller, kompetencer og organisering. Indsatser: Ledelse af uddannelsesindsatsen Uddannelsesansvarliges organisering og funktion Praktikvejlederes organisering og funktion Kliniske vejlederes organisering og funktion Ledelse af uddannelsesindsatsen Ledelsesmæssig forankring er afgørende for indfrielsen af Sundhed og Omsorgs mål for uddannelsesindsatsen. Derfor sætter vi fokus på den ledelsesmæssige opgave med at sikre professionelle læringsmiljøer og gode rammer for varetagelse af uddannelsesopgaven. Ledelsen skal give uddannelsesopgaven prioritet og følge op på uddannelsesindsatsens kvalitet. Uddannelsesudvalg: Sundhed og Omsorg nedsætter et beslutningsdygtigt uddannelsesudvalg, som skal koordinere, kvalitetssikre og udvikle uddannelsesindsatsen i Sundhed og Omsorg. Uddannelsesudvalget får ansvaret for implementeringen af uddannelsesstrategien. 4

5 Kvalitetsmøder: Uddannelsesstederne afholder årlige kvalitetsmøder mellem ledere, vejledere og uddannelsesansvarlige. Formålet er at drøfte, evaluere og udvikle det enkelte uddannelsessteds læringsmiljø og rammer for uddannelsesopgaven. Uddannelse som en del af ledelsens ansvar: Der sættes fokus på ledernes ansvar og rolle i forhold til uddannelse og uddannelsesopgaven indgår i ledernes jobprofiler. Temamøder om uddannelse: Der afholdes temamøder for ledere, uddannelsesansvarlige og vejledere. Formålet er at sætte fokus på uddannelsesopgaven og implementere uddannelsesstrategien. Integrering af læring og uddannelse i det daglige arbejde: Sundhed og Omsorg skal være kendetegnet af en arbejdspladskultur, hvor uddannelse og læring er en integreret del af det daglige arbejde. På uddannelsesstederne skal alle medarbejdere bidrage til at skabe gode læringsmiljøer og deltage i uddannelsen af elever og studerende. Evaluering: Kvaliteten af uddannelsesindsatsen evalueres løbende. Ligeledes evalueres uddannelsesstrategien. Som en del af evalueringen gennemføres tilfredshedsundersøgelser blandt elever og studerende. Uddannelsesansvarliges organisering og funktion De uddannelsesansvarlige på uddannelsesstederne er en afgørende drivkraft i uddannelsesindsatsen. De har en helt central rolle i indfrielsen af Sundhed og Omsorgs mål om professionelle læringsmiljøer og velorganiserede uddannelsesforløb. Vi vil derfor kvalitetsudvikle uddannelsesindsatsen gennem styrkelse af de uddannelsesansvarliges funktion og organisering. Netværkssamarbejde om uddannelse: Fælles uddannelsesopgaver i Sundhed og Omsorg løses i et netværkssamarbejde mellem uddannelsesansvarlige på tværs af organisationen. Formålet er effektiv og koordineret varetagelse af opgaverne. Specialisering: I jobbet som uddannelsesansvarlig i et område varetages alene opgaver i relation til uddannelse af elever eller studerende, og de uddannelsesansvarlige er specialiserede indenfor bestemte uddannelser. Formålet er, at den enkelte uddannelsesansvarlige besidder og udvikler en høj grad af kompetence i funktionen og løser opgaven effektivt. Lokal forankring: Uddannelsesansvarlige er ansat i et område eller på de enkelte uddannelsessteder, og varetager deres funktion for et eller flere uddannelsessteder. Uddannelsesansvarlige samarbejder og komplementerer hinanden indenfor netværkssamarbejde og klyngesamarbejde. Roller og opgaver: Kerneopgaver for uddannelsesansvarlige er at koordinere, kvalitetssikre og udvikle uddannelsesstedernes uddannelsesindsats og at være sparringspartnere for praktikvejledere og kliniske vejledere. Der udarbejdes nye jobprofiler for uddannelsesansvarlige. Kompetencer: Gennem kompetenceudvikling sikres det, at kvalifikationer hos uddannelsesansvarlige matcher opgaverne. 5

6 Praktikvejlederes organisering og funktion Praktikvejlederne er nøglepersoner i uddannelsen af SOSU-elever. Deres indsats er afgørende for, om eleverne under deres praktikforløb modtager velkvalificeret vejledning og udvikler de fornødne kompetencer. Sundhed og Omsorg vil effektivisere organiseringen af praktikvejledningen med det formål at give mulighed for udvikling. Det er vigtigt, at praktikvejlederfunktionen er attraktiv, og at dygtige praktikvejledere fastholdes. Sundhed og Omsorg vil derfor skabe klare rammer for vejledningsopgaven. Professionalisering: Praktikvejlederfunktionen skal være en del af et job, man søger og ansættes til. Praktikvejlederne skal varetage funktionen kontinuerligt, og vejlede flere elever ad gangen. Formålet er, at den enkelte vejleder besidder og udvikler en høj grad af kompetence i funktionen og løser opgaven effektivt. Der udarbejdes jobprofiler for de nye praktikvejlederjobs. Kompetencer: Praktikvejledere tilbydes kompetenceudvikling med fokus på pædagogik, læringsstile og vejledningstilgang. Kompetenceudviklingen skal understøtte, at vejledningen har fokus på elevernes forudsætninger og måder at tilegne sig faglige og personlige kompetencer. Uddannelsesstederne skal afholde netværksmøder for praktikvejledere og tilbyde sparring og supervision. Det er obligatorisk for praktikvejledere at deltage i møder, arrangementer og kompetenceudvikling. Kvalitetsaftale om SOSU-elevers praktikforløb: Sundhed og Omsorg udformer en kvalitetsaftale om SOSU-elevers praktikforløb. Aftalen skal fastsætte fælles retningslinjer for vejledernes tidsforbrug til forberedelse, vejledning, samtaler, følgeskab og kompetenceudvikling. Formålet er at skabe klarhed og ensartethed i forhold til vilkår for vejledningsopgaven. Prioritering og anerkendelse af vejledningsopgaven: Vejledning af elever er en opgave, der skal anerkendes på lige fod med andre opgaver. I vejledningssituationer og i forbindelse med forberedelse og samtaler skal praktikvejlederne fritages fra andre opgaver, der ikke har relevans for vejledningen. Praktikvejlederes forberedelsestid, vejledning og samtaler synliggøres i relevante styringssystemer. Kliniske vejlederes organisering og funktion I uddannelsesindsatsen overfor studerende er de kliniske vejledere nøglepersonerne. Deres kliniske undervisning har afgørende betydning for målet om, at studerende opnår de fornødne kompetencer. De kliniske vejledere medvirker ligeledes til, at de studerendes uddannelse foregår i professionelle læringsmiljøer og velorganiserede uddannelsesforløb. Det er vigtigt, at funktionen som klinisk vejleder er attraktiv, og at dygtige vejledere fastholdes. Gennem kompetenceudvikling og klare rammer for den kliniske undervisning vil vi sikre, at vejlederne kan løse opgaven professionelt og velkvalificeret. 6

7 Professionalisering: Funktionen som klinisk vejleder skal være en fast del af et job, man søger og ansættes til. Der udarbejdes jobprofiler for kliniske vejledere. Kompetencer: Kliniske vejledere tilbydes målrettet kompetenceudvikling, og der etableres faglige netværk for kliniske vejledere. For kliniske vejledere er det obligatorisk at deltage i møder, arrangementer og kompetenceudvikling, der afholdes for dem. Kvalitetsaftale om studerendes kliniske undervisning: Der udformes en kvalitetsaftale om den kliniske undervisning. Aftalen skal blandt andet indeholde fælles retningslinjer for tidsforbrug til klinisk undervisning. Formålet er at skabe klarhed og ensartethed i forhold til vilkår for den kliniske undervisning. Prioritering og anerkendelse af vejledningsopgaven: Klinisk undervisning af studerende er en opgave, der skal anerkendes på lige fod med andre opgaver. I vejledningssituationer og i forbindelse med forberedelse, samtaler og eksaminationer skal kliniske vejledere fritages fra andre opgaver, der ikke har relevans for vejledningen. 7

8 Organisering af uddannelsesopgaven Sundhed og Omsorgs uddannelsesudvalg Uddannelsesstedernes opgaver Fælles opgaver Uddannelsessted Uddannelsessted Klyngesamarbejde mellem uddannelsessteder Netværkssamarbejde mellem praktiksteder og forvaltning Forvaltningens uddannelsesteam Uddannelsessted Uddannelsessted Sundhed og Omsorgs uddannelsesudvalg koordinerer, kvalitetssikrer og udvikler uddannelsesindsatsen og har ansvaret for uddannelsesstrategiens implementering. Uddannelsesudvalget er sammensat af ledere, uddannelsesansvarlige og vejledere. I Sundhed og Omsorg er der praktikpladser til elever og studerende indenfor hjemmepleje og plejeboliger fordelt på ni områder. Der er også praktikpladser på blandt andet rehabiliteringsområdet, i DemensCentrum Aarhus og på selvejende plejehjem. På disse uddannelsessteder er vejledere, uddannelsesansvarlige og ledere nøglepersonerne, der står for uddannelsesopgaven. De uddannelsesansvarlige i områderne er specialiserede indenfor bestemte uddannelser og løfter opgaven for et eller flere uddannelsessteder. Praktikvejlederfunktionen er professionaliseret, og vejledningsopgaven indgår som en fast del af et job, man ansættes til. Uddannelsesansvarlige og uddannelsesteam varetager via netværkssamarbejde fælles opgaver for hele Sundhed og Omsorg. Uddannelsesteamet i forvaltningen varetager overordnede opgaver som ex fordeling af elever og studerende, implementering af ny lovgivning og elevadministration. 8

9 Læringsmiljø og uddannelsesforløb Sundhed og Omsorg vil tilbyde elever og studerende uddannelse i professionelle læringsmiljøer og velorganiserende uddannelsesforløb. Det er vores ansvar at skabe gode rammer for elevers og studerendes læring. Vi vil udvikle vores læringsmiljøer gennem afprøvning af nye former for vejledning og læring og anvendelse af teknologiske muligheder, der understøtter forskellige læringsstile. Målet er at styrke uddannelsernes kvalitet og højne gennemførselsgraden. Med gode læringsmiljøer og uddannelsesforløb er målet også, at Sundhed og Omsorgs uddannelsessteder er attraktive og dermed medvirker til at fremme vores rekruttering. Indsatser: Læringsmiljøer og uddannelsesforløb for SOSU-elever Læringsmiljøer og uddannelsesforløb for studerende Læringsmiljøer og uddannelsesforløb for SOSU-elever Sundhed og Omsorgs mål for uddannelsesindsatsen fordrer nytænkning. Derfor igangsætter vi nye tiltag, der kan styrke SOSU-elevers praktikforløb. Vi afprøver nye former for vejledning og læringsformer og styrker det faglige indhold i praktikforløbet. Elevers læring foregår gennem relationer, og relationerne på arbejdspladsen er vigtige for elevernes trivsel. Et vigtigt element i gode læringsmiljøer er derfor, at eleverne oplever at være en del af fællesskabet på arbejdspladsen og oplever, at de har en funktion og bidrager med værdi. Nye læringsrum og læringsformer: Der er brug for at brede perspektivet på læring ud. Derfor skal der eksperimenteres med nye læringsrum og læringsformer, der udvikler læringsmiljøer og inddrager forskellige læringsstile. Som led heri udvikles nye læringsrum fx et uddannelseslaboratorium og der afprøves teknologiske muligheder, der understøtter læringen. 9

10 Praktikvejledning, følgeskab, gruppevejledning og praktiknetværk: Følgeskab mellem elever og praktikvejledere skal være en fast del af elevers praktikforløb. På uddannelsesstederne vejledes elever i grupper, og der etableres praktiknetværk for elever. Elever følges ad, og nye elever følges med elever, der er længere henne i uddannelsesforløbet. Praktikvejledere er vejledere for flere elever ad gangen, men den enkelte elev også tilbydes individuel vejledning. Fælles introduktion og undervisning: Undervisningsdage, hvor elever samles til fælles introduktion og undervisning indenfor ex rehabilitering, demens og velfærdsteknologi, skal være en fast del af elevers praktikforløb. Formålet er at styrke elevernes læring og uddannelsernes faglige niveau og kvalitet. Formålet er også at styrke elevernes sociale fællesskab. På uddannelsesstederne tilbydes elever adgang til studierum med computere. Modtagelse og introduktion af elever: SOSU-elever tilbydes at besøge deres praktiksted i starten af uddannelsen. Uddannelsesstederne forbereder og planlægger modtagelsen af SOSU-elever ud fra fælles retningslinjer. På uddannelsesstederne afholdes forventnings- og screeningssamtaler inden SOSU-elevers praktikstart med det formål at målrette vejledning og praktikforløb. Sammenhæng mellem skole og praktik: Der skabes tættere sammenhæng mellem skole og praktik, hvilket blandt andet indebærer, at uddannelsesansvarlige og vejledere følger med i udviklingen på uddannelserne og deltager i relevante arrangementer på uddannelsesinstitutionerne. Kvalitetsaftale om SOSU-elevers praktikforløb: Som led i kvalitetsudviklingen af læringsmiljøer og uddannelsesforløb vil Sundhed og Omsorg definere krav til uddannelsesstedernes læringsmiljøer. Derfor udformes en kvalitetsaftale om SOSU-elevers praktikforløb, som skal synliggøre den kvalitet, Sundhed og Omsorg ønsker i forhold til uddannelse af elever. Systematiseret varetagelse af uddannelsesopgaven: Fælles redskaber og retningslinjer samles i en database. Formålet er at sikre effektiv og systematiseret varetagelse af uddannelsesopgaven. Læringsmiljøer og uddannelsesforløb for studerende på MVU For at indfri målet om professionelle læringsmiljøer vil Sundhed og Omsorg eksperimentere med nye former for læring og vejledning. Derfor afprøver vi gennem oprettelse af studie-units en ny organisering af den kliniske undervisning. Herudover vil Sundhed og Omsorg også definere generelle krav til uddannelsesstedernes læringsmiljøer. Nye læringsrum og læringsformer: Der skal eksperimenteres med nye læringsrum og læringsformer, der udvikler læringsmiljøer og inddrager forskellige læringsstile. Som led heri udvikles nye læringsrum fx et uddannelseslaboratorium og der afprøves teknologiske muligheder, der understøtter læringen. 10

11 Studie-units: Der oprettes studie-units på udvalgte uddannelsessteder, hvor studerende samles. Ved at samle den kliniske undervisning skabes et dynamisk og tværfagligt læringsmiljø, der giver mulighed for videndeling og afprøvning af nye vejledningsformer. Tværgående samarbejde om den kliniske undervisning: Opgaver og aktiviteter i relation til klinisk undervisning koordineres og varetages i netværkssamarbejde og klyngesamarbejde mellem uddannelsessteder. Sammenhæng mellem skole og praktik: Der skal være tæt sammenhæng mellem skole og praktik, hvilket blandt andet indebærer, at uddannelsesansvarlige og vejledere følger med i uddannelsernes udvikling og deltager i relevante arrangementer på uddannelsesinstitutionerne. Studierum: På lokalcentrene tilbydes studerende adgang til studierum med de arbejdsredskaber, som medarbejdere normalt betjener sig af. Kvalitetsaftale om studerendes praktikforløb: Vi udformer en kvalitetsaftale om studerendes kliniske undervisning. Aftalen skal synliggøre den kvalitet, vi ønsker i forhold til uddannelse af studerende. Aftalen skal derfor definere forventninger til uddannelsesstedernes læringsmiljøer. Systematiseret varetagelse af uddannelsesopgaven: Fælles redskaber og retningslinjer samles i en database. Formålet er at sikre effektiv og systematiseret varetagelse af uddannelsesopgaven. 11

12 Fakta om uddannelse i Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg uddanner årligt et stort antal elever og studerende, og antallet af elever og studerende er i de senere år steget markant. I 2010 startede ca elever og studerende på et praktikforløb på et af Sundhed og Omsorgs praktiksteder. I 2008 var antallet ca Sundhed og Omsorg tilbyder uddannelser indenfor en række fagområder og uddannelsesstrategien dækker følgende uddannelser: Grundforløb på social- og sundhedsuddannelsen Grundforløb for voksne med dansk som andet sprog på social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Uddannelserne er forskelligt bygget op her er nogle eksempler: Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer i alt 14 måneder, hvoraf elevens praktik i Sundhed og Omsorg varer i alt 30 uger fordelt på to perioder. Sygeplejerskeuddannelsen varer i alt 3½ år, hvoraf den studerendes praktik i Sundhed og Omsorg kan vare i alt 28 uger fordelt på forskellige moduler Foruden disse uddannelser tilbyder afdelingen også praktikpladser indenfor andre fagområder - fx kontoruddannelsen. Elever på social- og sundhedsuddannelserne udgør den største del af elever/studerende i Sundhed og Omsorg. 12

13 Attraktive uddannelser af høj kvalitet Sundhed og Omsorg vil arbejde for, at uddannelser og jobmuligheder på sundheds- og omsorgsområdet er interessante og attraktive. Vi vil tilbyde uddannelser indenfor de fagområder, hvor der er et nuværende og fremtidigt behov. Uddannelserne skal klæde elever og studerende på med de faglige og personlige kompetencer, der kræves for at kunne varetage Sundhed og Omsorgs kerneopgaver. Sundhed og Omsorg tilstræber, at medarbejdere uddannet i Sundhed og Omsorg har så store faglige og personlige kompetencer, at de i sammenligning med eksterne ansøgere vil være at foretrække til et job i Sundhed og Omsorg. Indsatser: Større søgning til uddannelserne Rekruttering og fastholdelse Sammenhæng mellem uddannelse og opgaver Samarbejde mellem Sundhed og Omsorg og uddannelsesinstitutioner Søgning til uddannelserne Kvalificerede medarbejdere er forudsætningen for, at Sundhed og Omsorg nu og i fremtiden kan løse vores opgaver. Et mål med denne uddannelsesstrategi er derfor at sikre et godt rekrutteringsgrundlag. Sundhed og Omsorg vil arbejde for at øge søgningen til uddannelserne på sundheds- og omsorgsområdet og derigennem øge vores fremtidige rekrutteringsgrundlag. Vi vil derfor synliggøre og markedsføre uddannelses- og jobmuligheder i Sundhed og Omsorg. Synliggørelse af uddannelsesmuligheder: Vi vil vise Sundhed og Omsorg frem som en mulig arbejdsplads gennem fx samarbejde med skoler og åbent hus arrangementer. Uddannelsesmuligheder i Sundhed og Omsorg skal synliggøres på blandt andet Aarhus Kommunes hjemmeside. 13

14 Markedsføring af Sundhed og Omsorgs uddannelsessteder: Via uddannelsesplaner for SOSU-elever og studieplaner for studerende profileres uddannelsesstederne. Kvalitetsaftaler om SOSU-elevers praktik og studerendes kliniske undervisning anvendes ligeledes til at profilere, at Sundhed og Omsorgs uddannelsessteder er karakteriseret ved kvalitet og klare rammer for den praktiske del af uddannelserne. Rekruttering og fastholdelse af SOSU-elever Sundhed og Omsorg vil arbejde for, at flest mulige gennemfører uddannelserne, og vil aktivt bidrage til den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at de elever, der starter på uddannelserne, har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre deres uddannelse. Dette vil mindske frafaldsprocenten. Derfor vil vi skærpe vores prøvetidsvurderinger af eleverne. Sundhed og Omsorgs indsats for at skabe professionelle læringsmiljøer, gøre uddannelserne attraktive og højne gennemførselsprocenten afhænger i høj grad af elevernes motivation. Derfor vil vi stille krav og tydeliggøre vores forventninger til eleverne. Krav og forventninger til SOSU-elever: Sundhed og Omsorgs krav og forventninger til SOSUelevers forudsætninger og faglige og personlige kompetencer skal tydeliggøres. Det skal være klart, at vi forventer, at man er motiveret og har interesse for vores område. Optagelse, udvælgelse og ansættelse: Sundhed og Omsorg vil arbejde for, at der ses på optagelseskravene og arbejde for større indflydelse på, hvilke elever, der ansættes på uddannelsesstederne. De elever, der ansættes, skal være motiverede og have interesse for uddannelserne. Der skal eksperimenteres med nye former for udvælgelse og ansættelse af SOSU-elever. Forventnings- og screeningssamtaler: Der afholdes screenings- og forventningssamtaler umiddelbart før elevers praktikstart blandt andet med henblik på at målrette vejledningsindsatsen og matche elever med uddannelsessteder. Aktiv anvendelse af prøvetiden: Prøvetiden anvendes aktivt til vurdering af, om eleven har de fornødne forudsætninger til at gennemføre uddannelsen. Der indføres et fælles redskab, eksempelvis en test, til vurdering af den enkelte elevs gennemførsel af prøvetiden. Ensartede vurderinger: Vurderingen af, om den enkelte elev har nået målene for praktikken kvalificeres, og der anvendes ensartede redskaber til vurdering af om praktikken kan godkendes. Differentieret uddannelsesindsats: Der skal være forløb for elever, der har brug for støtte for at kunne starte på og gennemføre en uddannelse. Under uddannelsen tilbydes særlig vejledning til elever med brug for ekstra støtte. Praktikvejledere tilbydes kompetenceudvikling, der giver kvalifikationer til at kunne vejlede elever med særligt behov for støtte. Der sættes også fokus på fastholdelse af stærke elever, så de ikke forlader SOSUuddannelsen til fordel for andre uddannelser. De stærke elever skal udfordres fagligt. 14

15 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og Sundhed og Omsorg Et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne er afgørende for at nå vores mål for uddannelsesindsatsen. Udvikling af uddannelserne: Udannelsernes kvalitet skal forankres og udvikles i et tæt samarbejde mellem Sundhed og Omsorg og uddannelsesinstitutionerne. Det skal evalueres om Sundhed og Omsorg lever op til de krav, der stilles til uddannelsessteder. Ligeledes skal det evalueres, om uddannelsernes indhold giver elever og studerende de kvalifikationer, der kræves for at kunne varetage Sundhed og Omsorgs kerneopgaver. Samarbejde om fastholdelse og højere gennemførsel: Fastholdelse og højere gennemførsel skal være et centralt tema i samarbejdet mellem Sundhed og Omsorg og uddannelsesinstitutionerne. Som led heri skal der være fokus på udvikling af nye læringsrum og læringsformer. Gensidigt kendskab: Praktikvejledere, kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige skal have kendskab til og holde sig ajour med de forskellige uddannelsesforløb og til den teoretiske del af uddannelserne. De skal derfor deltage i møder og arrangementer på uddannelsesinstitutionerne. Ligeledes skal uddannelsesinstitutionerne have kendskab til Sundhed og Omsorg. Implementering af uddannelsesstrategien: Som led i uddannelsesstrategiens implementering afholdes kvalitetsmøder mellem Sundhed og Omsorgs uddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutionerne. Sammenhæng mellem opgaver og uddannelser Et mål med denne uddannelsesstrategi er, at elever og studerende uddannes, så de besidder de faglige og personlige kompetencer, der kræves for at kunne varetage Sundhed og Omsorgs kerneopgaver. Sundhed og Omsorg vil præge udviklingen af uddannelserne, så de matcher de kompetencekrav et job i Sundhed og Omsorg stiller nu og i fremtiden. Vi vil tilbyde uddannelse af elever og studerende indenfor de fagområder, hvor vi ser et nutidigt og fremtidigt behov. Fremtidens medarbejdersammensætning: Det skal analyseres, hvilke faggrupper og uddannelser, der er behov for i fremtiden med henblik på en kvalificeret vurdering af den mest omkostningseffektive og kvalificerede sammensætning af fagpersoner set i forhold til ændringer i opgavevaretagelsen. Sammenhæng mellem teori og praksis: Sundhed og Omsorg skal i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne sikre, at uddannelsernes indhold udvikles i takt med udviklingen på sundheds- og omsorgsområdet. Formålet er at sikre sammenhæng mellem opgaver og uddannelsernes indhold. I samarbejdet skal der være fokus på sammenhængen mellem uddannelsernes indhold og de kompetencer, der er brug for som færdiguddannet fagperson. 15

16 Strategi for uddannelsesindsatsen overfor elever og studerende i Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg arbejder med omsorg til ældre og sundhed for alle borgere, og afdelingen beskæftiger 7000 medarbejdere. Denne uddannelsesstrategi dækker derfor flere forskellige fagområder og uddannelsesniveauer. Uddannelsesstrategien er målrettet uddannelse af elever og studerende på SOSU-uddannelserne og på sygeplejerske-, ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne. Sygeplejerske-, ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne benævnes i denne uddannelsesstrategi mellemlange videregående uddannelser forkortet MVU. Uddannelsesstrategiens målgruppe er ledere, vejledere, uddannelsesansvarlige, konsulenter, elever og studerende i Sundhed og Omsorg. Uddannelsesstrategien retter sig også imod uddannelsesinstitutioner og Sundhed og Omsorgs andre samarbejdspartnere på uddannelsesområdet. Sundhed og Omsorg ser uddannelse som en kerneopgave og som en udviklingsmulighed Uddannelse i Sundhed og Omsorg - en investering i fremtiden Personaleudvikling Sundhed og Omsorg Omsorg og Udvikling Aarhus Kommune Søren Frichs Vej 36 G 8230 Åbyhøj Telefon: Marts