At skabe sikkerhed, effektivitet og tryghed på operationsstuer. Operationsassisterende arbejde på hospitaler. Sammenfatning af publikation fra KORA
|
|
- Lilian Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helle Sofie Wentzer At skabe sikkerhed, effektivitet og tryghed på operationsstuer Operationsassisterende arbejde på hospitaler Sammenfatning af publikation fra KORA
2 At skabe sikkerhed, effektivitet og tryghed på operationsstuer Operationsassisterende arbejde på hospitaler. Sammenfatning af publikation fra KORA kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatteren Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: September 2014 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
3 Indhold Indledning... 4 Operationsteamet... 4 Den operationsassisterende funktion... 5 De operationsassisterendes opgaver... 5 Koordinering af det enkelte operationsforløb... 6 Koordinering af stuens samlede operationsflow... 7 Risiko-taksonomi... 8 Risiko-niveau Risiko-niveau Risiko-niveau Risiko-niveau Risiko-niveau Risiko-niveau Krav til de operationsassisterendes faglige kompetencer... 9 Stigende specialisering Egne ønsker Udfordringer Krav om akutberedskab Krav til produktivitet Patientinddragelse Informations- og kommunikationsteknologi Status: Krydspres i praksis... 12
4 Indledning Operationer er som udgangspunkt forbundet med risiko. I det team, der foretager operationer, indgår blandt andet medarbejdere, som udover den behandlende funktion varetager en operationsassisterende funktion, der bidrager til at skabe sikkerhed, effektivitet og tryghed omkring operationerne. Region Hovedstaden har fået udarbejdet en kortlægning af den operationsassisterende funktion på operationsstuerne. Formålet med kortlægningen er at kvalificere en drøftelse af, hvordan den operationsassisterende funktion kan varetages fremadrettet. Kortlægningen er gennemført af KORA i perioden januar til og med juni 2014 på baggrund af observationer og interviews på fire operationsafsnit på regionens hospitaler. De fire afsnit varetager både akutte og planlagte operationer inden for de seks specialer gynækologi, obstetrik, ortopædkirurgi, abdominalkirurgi, karkirurgi og pædiatrisk kirurgi. Figur 1 Dataindsamling og analyseforløb 1. case: Observation og interview Analyse og konklusion: Informationsindsamling om organisering af den operationsassisterende funktion på tre hospitalers udvalgte operationsafsnit 2. case: Observation og interview 3. case: Observation og interview 4. case: Observation og interview Forskelle og ligheder i den operationsassisterende funktion: - Samarbejdsrelationer - Opgaver - Færdigheder - Kompetencer Dette er et sammendrag af kortlægningen. Hovedrapporten indeholder flere detaljer om baggrund, metode og resultater, herunder et omfattende empirisk materiale med praksisnære beskrivelser af operationerne. Operationsteamet Et operationsteam består typisk af mindst fem personer fra følgende faggrupper: En kirurg fra det lægefaglige speciale, ofte med assisterende læge/medicinstuderende En anæstesiolog En anæstesisygeplejerske To operationsassisterende medarbejdere (sygeplejerske/social- og sundhedsassistent/operationstekniker) En jordemoder i forbindelse med kejsersnit Den operationsassisterende funktion er opdelt i en steril og en usteril. Sterilfunktionen er sterilt klædt og har opmærksomheden rettet mod operationslejet, kirurgen og assistancebordet. Den usterile funktion har en bred opmærksomhed mod hele teamet, men også ud af stuen mod 4
5 resten af organisationen og de relaterede funktioner fra operationsgangen, sengestuer og andre afsnit. De enkelte operationsteams er ikke faste, men har en flydende organisering, således at personalesammensætningen og antallet på stuen kan variere i løbet af en dag. Kirurgerne, anæstesiologen og jordemoderen kommer og går, afhængig af lægernes speciale, operationens type, og hvor langt man er i operationsforløbet. De to operationsassisterende og anæstesisygeplejersken bliver på operationsstuen, hvor de rydder op imellem operationerne, gør stuen klar til næste patient, og gør patienterne klar til operation. I operationsteamet er der følgende fordeling af funktioner og opmærksomhed under et operativt indgreb: anæstesien overvåger patientens tilstand (vitale værdier, medicin og almene trivsel) kirurgen fokuserer på operationsfeltet, sine hænder, instrumenter og bevægelser den operationsassisterende i steril fokuserer på kirurgens behov, på indgrebets karakter og sikkerhed omkring patienten, samt at der er styr på instrumenter og udstyr på assistancebordet og i den sterile zone om patientlejet den operationsassisterende i usteril har en bred opmærksomhed ud i rummet og går til hånde, eksempelvis ved at bringe materialer fra de omkringliggende skabe. Den usterile assistance fokuserer på, at teknologierne er operable, at kommunikation til og fra stuen via pc og telefon afvikles, herunder kontakten til operationsgangen og de øvrige personaler med betydning for det samlede operationsforløb, fx portøren, rengøringen, sengeafdelingen og laboratorier, samt at patientinformationer afstemmes og sikker kirurgi dokumenteres. Den operationsassisterende funktion Den operationsassisterende funktion varetages af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter eller operationsteknikere. Sidstnævnte faggruppe har en uddannelse, der er målrettet operationsstuer og hidtil har været udbudt i Region Hovedstaden. Sygeplejerskerne udfører den operationsassisterende funktion inden for alle operationsspecialerne. Social- og sundhedsassistenterne og operationsteknikerne assisterer i det her observerede materiale kun ved de ortopædkirurgiske operationer og har en afdelingssygeplejerske eller specialesygeplejerske som backup/vejleder. De operationsassisterendes opgaver De operationsassisterende personaler i steril og usteril funktion bidrager samlet til to hovedopgaver på operationsstuen: - De assisterer under det enkelte operationsforløb - De sikrer flow i forhold til at afvikle stuens samlede operationsplan. Det overordnede formål med de operationsassisterendes arbejde er at skabe sikkerhed, effektivitet og tryghed på stuen både i forhold til patienten og i forhold til teamet som helhed. Det gør de ved at varetage følgende opgaver: 5
6 Sikkerhed Sikre sterile forhold på stuen Sikre at alle, der kommer på operationsstuen, har en steril, hensigtsmæssig adfærd Opretholde en skarp adskillelse mellem den usterile zone, som patienterne kommer fra, og den sterile zone, som patienterne skal ind i på operationslejet og forblive i, indtil operationen er afsluttet Opbygge stuen, lejet, assistancebordet, kontrollere instrumenter og materialer og klargøre patienten i henhold til det enkelte speciale og det konkrete indgreb Skærme patienten mod smittefare, infektion, skader og uheld Tage hånd om teamsamarbejdet ved at understøtte en god stemning og skabe ro, så kirurgen kan bevare koncentrationen i operationsfeltet Forbinde patientens operationslukning Fjerne den sterile tildækning af patient, leje, maskiner og instrumenter Optælle instrumenter og sende dem til steril vask Håndhæve principperne og dokumentationen for Sikker kirurgi. Effektivitet Koordinere forløbet fra patienten kaldes til operationsstuen og forlader den igen Koordinere flowet på stuen og til de omkringliggende lokaliteter (operationsgangen og øvrige relevante hospitalsafsnit i form af sengeafsnit, specialafdelinger og laboratorier) Koordinere operationsprogrammet på stuen med henblik på at nå produktionsplan og undgå aflysninger, overarbejde eller uhensigtsmæssigheder ved vagtskifte. Tryghed Sikre at kirurgen kan bevare opmærksomheden og koncentrationen i operationsfeltet ved at forudse operationsforløbet, fortolke kirurgens behov og overrække funktionsduelige instrumenter og udstyr Drage omsorg for patienten Bidrage til en god stemning, så teamet fungerer optimalt sammen Holde sig opdateret på udviklingen i specialet, nye instrumenter, teknologier og procedurer. Koordinering af det enkelte operationsforløb Et operationsforløb består af tre faser: klargørelse, operation og afslutning. Når operationsassistancen assisterer ved patientforløb, er arbejdet delt mellem steril og usteril assistance. Under klargøringen er arbejdsdelingen mellem usteril og steril assistance overvejende, at usteril bygger lejet op og henter ekstra udstyr, eksempelvis i form af maskiner og tilbehør, der skal bruges under operationen. Det er også den usterile assistance, der sammen med anæstesisygeplejersken tager imod og lejrer patienten. Imens klargør steril assistance assistancebordet og de instrumentbakker, som er udvalgt med kirurgen til indgrebstypen. Opbygning af leje, lejring af patienten og indholdet af instrumentbakkerne varierer alt efter operationsspeciale og den specifikke patientcase. De usterile og sterile funktioner hjælpes ad i en indforstået koordinering mellem det sterile og det usterile med at vaske og afspritte patienten, tildække patienten med sterilforklæder og 6
7 pakke sterile materialer og særlige instrumenter ud. Når stuen er klargjort, og patienten er bedøvet af anæstesien og klar til indgrebet, kaldes kirurgen over telefonen. Under operationen står steril assistance mellem assistancebordet og kirurgen og understøtter dennes arbejde i operationsfeltet ved så vidt muligt at forudse indgrebets forløb. I praksis betyder det, at kirurgen kan fastholde sin opmærksomhed i operationsfeltet, idet steril er på forkant med, hvilke instrumenter kirurgen skal bruge. Ideelt set rækker kirugen blot hånden frem og modtager instrumenter eller lignende. Usteril assistance skal i operationsfasen både sikre, at apparaterne kører, som de skal, at lysindstillingerne passer til indgrebstypen, og at lysindfald og skærme er justeret, så de passer til kirurgens synsfelt. Usteril assistance kan også under lange operationer bistå de opererende med noget at drikke, da de opererende i det sterile felt ikke må røre ved noget usterilt. Usteril assistance tager sig også af den løbende dokumentation og af kommunikationen ud af stuen. Det kan være at kontakte randfunktionen over telefonen eller at skaffe ekstra materialer eller instrumenter. Ved afslutning af operationen sørger den usterile assistance også for, at det, der operativt er blevet fjernet fra patienten, om nødvendigt sendes videre på hospitalet til analyse i den rette afdeling. Den assisterende i sterilfunktion sørger for at forbinde patientens operationslukning efter operationen og tage kateter ud. Steril og usteril assistance varetager begge oprydning, og steril assistance tager sig af, at instrumenterne gøres klar til at blive steriliseret. Usteril assistance sørger for, at patienten kommer fra stuen til opvågning eller andet, herunder kontakter portør. Usteril assistance kan også foretage anden kommunikation som fx at informere ventende pårørende. Koordinering af stuens samlede operationsflow Udover at assistere ved den enkelte operation skal de operationsassisterende sikre, at dagens samlede operationsprogram for operationsstuen bliver afviklet inden for tidsrammen og uden unødige forsinkelser. It-systemet ORBIT er et helt centralt koordineringsværktøj, hvori alle planlagte operationer er booket, og hvor varigheden af de enkelte operationer er beregnet ud fra blandt andet kirurgens knivtid kaldet Rød tid og anæstesiens tid kaldet Grøn tid. Hvid tid er hele lejets åbningstid og dækker dermed alle faser af indgrebet, herunder også de operationsassisterendes tid med at forberede operationen og rydde op bagefter. Disse tidsnormer er direkte styrende for planlægningen og har indirekte betydning for produktionen, idet teamet forsøger at holde tidsrammen (= Hvid tid ). Overholdes tiden ikke, kan det påvirke lægernes produktionstid negativt, lige som man risikerer at skulle aflyse operationer. Booking, flytning og aflysning af operationstider styres centralt på operationsafsnittene med afdelingssygeplejersker, anæstesilæge, afsnitsleder og evt. flowmaster med inde over beslutningerne. De operationsassisterende spiller en bærende rolle for, at programmet gennemføres, og flowet holdes ved at afvikle tiden imellem operationerne og selve operationerne på den mest effektive måde. 7
8 Risiko-taksonomi Der er forskellige grader af risiko forbundet med de enkelte indgreb og på tværs af operationsspecialerne. Rapporten præsenterer en risiko-taksonomi for operative indgreb, der forudsætter forskellige niveauer af operationsassisterende kompetencer. Denne taksonomi er ikke fuldstændig, men udarbejdet på baggrund af det empiriske materiale. Der er således forskelle imellem opgaverne, færdighederne og kompetencerne for de operationsassisterende i forhold til at skabe forudsigelighed og sikkerhed under operationerne. Jo højere risiko ved operationen, jo større krav til: Kirurgens koncentration Kendskab og evne til at forudsige operationens forløb og kirurgens behov Stemningen, herunder trygheden i teamet Fleksibilitet i opgaveløsningen Ansvar for instrumenter Dokumentationsopgaver Koordinering Patientomsorg Håndtering af informationsteknologien Risikoforskellene kan opstilles i en taksonomi, der sondrer mellem seks niveauer af komplikationer, hvor risici forbundet med operationen stiger fra niveau 0 til niveau 5. Risiko-niveau 0 Risiko-niveau 0 dækker operative indgreb med meget lav risiko, hvor kirurgen ikke har behov for operationsassistance. Risiko-niveau 1 Små indgreb med lokalbedøvelse eller mindre. Der et tale om basale og veldefinerede grundopgaver med simple procedurer, få instrumenter og meget lav risiko. Kravene til den operationsassisterende er begrænset til basal instrumenthåndtering. Risiko-niveau 2 På niveau 2 er risikoen ved operationer større, men til gengæld er det blevet automatiserede operationer, hvor centrale elementer er kendskab til det tekniske/maskinelle udstyr, den specifikke type operation og de tilhørende instrumenter. Risiko-niveau 3 Niveau 3 er specialiserede, komplekse operationer, hvor der ikke er risiko for patientens liv her-og-nu, men indgrebets kompleksitet og omfang udgør en tilsvarende større risiko. Risikoen minimeres gennem teamarbejde, hvor non-verbal kommunikation er en del af forudsætningerne for, at det kan lykkes. I disse operationer er den operationsassisterendes funktion at med- 8
9 virke til at minimere risici og skabe sikkerhed ved at kunne forudse operationsforløb, herunder kirurgens handlinger. Risiko-niveau 4 Niveau 4 kan være sofistikeret robotkirurgi i form af standardiserede indgreb, som stiller krav til assistancen om fx fejlfinding på teknologien. Formålet med at anvende denne type kirurgi er at gøre indgrebet minimalt invasivt, så patienten kan komme sig bedst og hurtigst muligt. Overvågning af både patient og teknologi tiltager i takt med teknologiens udvikling og muligheder, eksempelvis overvågning af vitale værdier under de nye former for lejringer og bedøvelser. Risiko-niveau 5 Niveau 5 er operationer med meget høj risiko, eksempelvis ved skader på et eller flere vitale organer, der forudsætter et højt specialiseret teamsamarbejde og et fælles akut sprog. Krav til de operationsassisterendes faglige kompetencer I forbindelse med feltarbejdet er der gennemført interviews med en række centrale aktører, der refererer til, at det faglige fundament forudsætter en basisuddannelse, som gør det muligt at opretholde tryghed omkring patienten og i teamet, herunder som beskrevet i de ovenstående afsnit selvstændighed, distribueret opmærksomhed, fælles koordinering og evnen til at yde refleksiv assistance. Spørger man interviewpersonerne med ledelsesansvar om, hvilken faglig viden basisuddannelsen garanterer og forudsætter for at varetage den operationsassisterende funktion, svarer de på tværs af casene, at de gennemgående krav til grundkompetencer er basal uddannelse inden for: hygiejne anatomi fysiologi grundlæggende sygepleje Spørger man de operationsassisterende, nævner de også andre faglige kompetencer relateret til deres koordineringsarbejde, der har betydning for varetagelsen af den operationsassisterende funktion, såsom: sygdomslære medicinhåndtering kirurgi Kommunikation og patient etik Varetagelse af den operationsassisterende funktion forudsætter konkret og individuel oplæring på det enkelte ansættelsessted. De ledelsesansvarlige nævner personkarakteristika som lærenem, tænksom, løsningsorienteret, reflekteret, udholdende og hurtig som væsentlige ansættelses- og oplæringskriterier. 9
10 Endvidere vurderes selvstændighed at være en afgørende kvalifikation for, at operationsassisterende personale kan bistå kirurgen og indgå i operationsteamet. Samlet tegner der sig en profil, hvor der til den operationsassisterende funktion er krav om længere tids forudgående praktisk, teknisk og taktil oplæring i det konkrete speciale. Samtidig skal den operationsassisterende funktion være i stand til at søge eller tage ny viden til sig, reflektere over praksis, have situationsfornemmelse og være fortrolig med arbejdsgangen på operationsstuen. Den samlede uddannelse og oplæring skal give det nødvendige grundlag for at varetage opgaverne og sikre den nødvendige anerkendelse, autoritet og fleksibilitet til at kunne indgå i operationsteamet. Stigende specialisering I takt med den stigende kompleksitet og den stadig dybere faglighed følger også en stigende specialisering af den operationsassisterende funktion for at kunne opretholde evnen til at forudse kirurgens behov. Det indebærer eksempelvis et omfattende instrumentkendskab og specialisering. Specialiseringsbehovet udvikler sig parallelt med forskningsspecialernes, der stiller krav til de operationsassisterende om: at evne at sætte sig ind i nye teknologier og instrumenter at bistå udviklings- og afprøvningsarbejdet med overvejelser i forhold til ny teknologi at levere dokumentation af data til forskning og til nye standardbeskrivelser at være opdateret på nye krav til patientinddragelse og omsorg Egne ønsker De tre faggrupper står med nogle udfordringer for at kunne videreudvikle og ekspandere deres viden og kompetencer og har selv nogle ønsker til deres fremtidige rolle og uddannelse. De sygeplejersker, der blev interviewet i forbindelse med feltstudierne, gav udtryk for en faglig selvforståelse med stor vægt på en alliance med patienten, men også på forskningsdimensionen i specialernes udvikling, herunder etiske og teoretiske dimensioner af operationssygepleje. De ser gerne, at regionens tilbud om efteruddannelse i operationssygepleje i form af diplommoduler bliver en formel specialuddannelse i operationssygepleje på linje med fx anæstesisygeplejerskernes. Social- og sundhedsassistenterne ønsker fortsat at løfte den vigtige opgave, det er at assistere kirurgerne og det samlede operationsteam og bidrage til en effektiv operationsproduktion. De ønsker endvidere anerkendelse af deres kompetencer. Operationsteknikerne ønsker at kunne assistere specialer på et højere risikoniveau, end tilfældet er i dag, og bredere anerkendelse af deres kompetencer, så de får mulighed for at varetage den operationsassisterende funktion inden for flere specialer og også uden for Region Hovedstaden. Fælles for de tre fagligheders ønsker til uddannelse er sikring af sammenhæng mellem dokumentation, kommunikation og patientkontakt til specialernes grad af risiko og udvikling. 10
11 Udfordringer Den operationsassisterende funktion er udfordret på flere områder: Krav om akutberedskab Over for den ovenfor nævnte udvikling med dybere specialisering og krav hertil er personalet også en del af hospitalernes akutfunktion. Det betyder, at man på nogle operationsafsnit skal være beredte på at kunne gennemføre og assistere akutte operationer, fx om aftenen eller natten med nedsat mandskab på vagt, hvilket stiller krav til vagtplanen om tilstedeværelse af både brede og specialiserede kompetencer, der giver maksimal fleksibilitet. Samlet peger det på, at der er en praktisk og sikkerhedsmæssig balance mellem på den ene side at have personale til rådighed, der er specialiseret nok til den kirurgiske udvikling med øget teknologisk specialisering, og på den anden side at have et akutberedskab, hvor kompetencerne hos de vagthavende skal være brede for at dække den uforudsigelige karakter. Krav til produktivitet Operationsplanen bliver konstant presset af ikke-planlagte hændelser, fx en udebleven patient eller pludselige ændringer i forhold til den planlagte type af indgreb. Samtidig er operationsstuerne underlagt krav om at opfylde behandlingsgarantier og om øget effektivitet. Der er altså en udfordring i at balancere mellem ønsket om effektivisering og optimalt ressourceforbrug på den ene side og på den anden side krav til sikkerhed i kombination med komplekse og uforudsigelige operationer. Det kan betyde, at teamet på tværs af patientskift på stuen og vagtskifte skal udvise meget høj fleksibilitet og effektivitet for at tilgodese den enkelte patients behov og hensynet til den næste patient samt operationsplanen. Der kan derfor potentielt opstå dilemmaer mellem at varetage det enkelte patienthensyn og bidrage til flowet og effektiviteten af det samlede program. Produktionspresset kan betyde, at teamet forsøger at vinde tid ved at nedbringe lejets åbningstid, Hvid tid, herunder de operationsassisterendes tid til at klargøre stuen og afslutte operationen. Disse opgaver dokumenteres ikke direkte i koordinationsredskabet ORBIT, hvorved produktivitetspresset også indirekte kan bidrage til, at de operationsassisterende opgaver usynliggøres og taber legitimitet i teamet, herunder opgavernes betydning for kvalitet og sikkerhed. Øget dokumentation af de operationsassisterendes arbejde er dog en tvetydig løsning, da den også kræver mere tid. Patientinddragelse Udviklingen går i retning af, at patienterne i højere og højere grad skal inddrages i egen behandling. Samtidig giver den teknologiske udvikling også nye muligheder under operationen, eksempelvis at patienter ikke er i fuld narkose under operationer. De nye muligheder stiller nye krav til de operationsassisterende om i højere grad at være i kontakt med og inddrage patienten under selve operationen. Den nye opgave kræver udvidede kompetencer hos de operationsassisterende. 11
12 Informations- og kommunikationsteknologi It spiller en central rolle i varetagelse af koordineringsfunktionen for det enkelte patientforløb, for tilrettelæggelse af det samlede operationsprogram for stuen, men også for teamsamarbejde og den operationsassisterendes rolle, ikke mindst fordi kirurgen i non-invasive indgreb som kikkertkirurgi er afhængig af øvrig skærmteknologi og dataopbevaring. Har kirurgen eller operationsassistancen vanskeligt ved at få adgang til de for operationen centrale it-systemer, forlænger/forsinker det operationen. I forbindelse med patienters smittefare har den operationsassisterende med sterilt ansvar også brug for at kunne tilgå laboratoriesvar på den enkelte patient for at kunne koordinere en sikker rækkefølge af patienter på det samlede program. Brugen af it er udfordret af ind imellem ustabil adgang til systemerne, hvilket selvsagt kan få betydning for sikkerheden omkring den enkelte operation, men også for flowet på operationsstuen, da det skaber forsinkelser, ventetid og øger tidspresset på teamet. De operationsassisterende har som oftest kun begrænsede beføjelser og indflydelse på systemernes funktionalitet og drift. Status: Krydspres i praksis Kortlægningen og den tilhørende analyse af den operationsassisterende funktion bekræfter den eksisterende viden herom, herunder at denne funktion går ud på at skabe: sikkerhed med henblik på at minimere risici og uforudsigelighed, der er vilkår for operative indgreb teamsamarbejde mellem flere faggrupper med modsatrettede dagsordener i forhold til på den ene side stadigt større krav om specialisering, herunder udvikling af nye indgrebstyper, og på den anden side teamets og patientens behov for integration af viden i samarbejdet videndeling i form af at vide og bistå, hvad hinanden gør koordinering i forbindelse med at håndtere uforudsete hændelser og opretholde flowet af patienter Analysen uddyber også nye aspekter af videndeling og koordinering, ligesom den peger på tryghed, digitalisering og specialisering som væsentlige faktorer i teamsamarbejdet. Rapporten viser, hvordan den operationsassisterende funktion indeholder koordinering, der praktiseres med en dobbeltrettet opmærksomhed, som er afgørende både for det enkelte patientforløb på operationsstuen og for dets samlede operationsprogram. Instrumenter, materialer og teknologier spiller en central rolle i flowet og koordinationsarbejdet, og de stiller både krav om praktiske og etiske kompetencer. På baggrund af kortlægningen kan det konstateres, at der for den operationsassisterende funktion i praksis opstår et krydspres mellem: at varetage det enkelte patientforløb sikkert og trygt og samtidig nå det samlede operationsprogram at oparbejde tryghed og sikkerhed i teamsamarbejdet og samtidig være kompetent til at assistere flere operationsspecialer 12
13 at specialerne ikke er statiske, så de operationsassisterendes kompetencer også løbende skal udvikle sig parallelt med den teknologiske udvikling og nye forskningsresultater at patientrolle, etik og ansvar i teamet ikke er statiske men ændrer sig i takt med indgrebenes karakter at teamsamarbejdet udfordres ved øget it-afhængighed og kompleksitet. Krydspresset har betydning for: Kvalitet og tryghed i teamsamarbejdet, herunder også effektivitet og forebyggelse af utilsigtede hændelser Prioritering af og oplæring i operationsassisterende kompetencer i relation til specialernes udvikling. Med den i rapporten foreslåede risiko-taksonomi kan der identificeres faglige udviklingszoner for uddannelse og oplæring i den operationsassisterende funktion. Taksonomien forudsætter forskellige grader af teoretisk og praktisk kunnen, altså forskelligt tilrettelagte, men successive læringsforløb fra operationer og specialer med lav risiko til standardoperationer med moderat risiko til højrisikable, komplekse operationer. Risiko-taksonomien angiver endvidere behovet for forskellige kommunikative, teknisk taktile og koordinerende kompetencer hos den operationsassisterende funktion for at indgå i de forskellige krav til eksempelvis at opretholde sikkerhed. Taksonomien kan således danne et strategisk grundlag for tilrettelæggelse af uddannelsesforløb inden for de operationsassisterende fagområder, der tager højde for dels behovet for forskellige niveauer af kompetencer, dels angiver faglige progressionsmuligheder. 13
14
Afdelingens mål for oplæringsperioden:
Afdelingens mål for oplæringsperioden: Målene for din oplæringsperiode er formuleret som henholdsvis mål for en samlet oplæringsperiode og delmål for de 4 delmål, som vi anbefaler dig at arbejde med. Rækkefølgen
Læs mereAFSNITSPROFIL FOR OPERATIONSAFSNITTET REGIONSHOSPITALET HORSENS
AFSNITSPROFIL FOR OPERATIONSAFSNITTET REGIONSHOSPITALET HORSENS NORMERING Personalet består af: bruttonormering: 42,6 Normering 34,62 sygeplejersker 7,98 sygehjælpere, SSA er og teknikere Fordeling 1 afdelingssygeplejerske,
Læs mereOperationstekniker - en uddannelse i sundhedssektoren
Operationstekniker - en uddannelse i sundhedssektoren Operationstekniker på et af Region Hovedstadens hospitaler I regionens operationsafsnit varetages opgaver med at gennemføre en lang række forskellige
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereMÅL FOR SUNDHEDS- OG SYGEPLEJEN I OPERATIONSAFDELINGEN:
MÅL FOR SUNDHEDS- OG SYGEPLEJEN I OPERATIONSAFDELINGEN: At den enkelte patient og pårørendes individuelle fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov tilgodeses. Udføre grundlæggende og specifik sundheds-
Læs mereStudieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb
Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereArbejdsgange i Cetrea Surgical Ortopædkirurgien
Arbejdsgange i Cetrea Surgical Ortopædkirurgien Nedenstående arbejdsgangsaftaler er udarbejdet som vejledning og instruks for anvendelse af Cetrea Surgical, som planlægnings- og informationsværktøj til
Læs mereOperationstekniker Ny uddannelse nye muligheder
Operationstekniker Ny uddannelse nye muligheder Vil du være en del af teamet på en operationsstue på et af Region Hovedstadens hospitaler Så kan du nu tage en individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse
Læs mereDe kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud
NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.
Læs mereSamih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereArbejdsgange i Cetrea Surgical afd. T og V
TV, 15.marts 2010 Arbejdsgange i Cetrea Surgical afd. T og V Nedenstående arbejdsgangsaftaler er udarbejdet som vejledning og instruks for anvendelse af Cetrea Surgical, som planlægnings og informationsværktøj
Læs mereMULIGHEDSRUM: Specialiseret patientforberedelse
MULIGHEDSRUM: Specialiseret patientforberedelse INTENTION: t centralisere ansvar og forberedelse af patienter for at optimere effektivitet Logistik er vores største udfordring specielt i forhold til dagkirugi,
Læs mereHenvisning og visitationspraksis i de fem regioner
Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereSteffen Tejlmann Ørntoft. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Steffen Tejlmann Ørntoft Ekstern survey Start dato: 25-11-2015 Slut dato: 25-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mereMartin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereSimon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune
Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereFORBEREDELSE TIL OPERATION
FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereMULIGHEDSRUM: Et gennemgående fokus på patient oplevelsen
MULIGHEDSRUM: Et gennemgående fokus på patient oplevelsen INTENTION: Fokusér på patienten med henblik på at skabe en gennemgående positiv patient oplevelse TREND: PTIENTOPLEVELSEN Patientoplevelse: Den
Læs mereHelle Sofie Wentzer og Ninna Meier. At skabe sikkerhed, effektivitet og tryghed operationsassisterende arbejde på hospitaler
Helle Sofie Wentzer og Ninna Meier At skabe sikkerhed, effektivitet og tryghed operationsassisterende arbejde på hospitaler At skabe sikkerhed, effektivitet og tryghed operationsassisterende arbejde på
Læs mereO:\1. Anæstesiologisk Afdeling, Roskilde\Centraloperationsafsnittet\Sygeplejestuderende\Praktikstedsbeskrivelse for
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR SYGEPLEJESTUDERENDE PÅ 6. SEMESTER - MODUL 11 OG 12 - CENTRALOPERATIONSAFSNITTET ROSKILDE SYGEHUS ANÆSTESIOLOGISK AFDELING CENTRALOPERATIONSAFSNITTET ROSKILDE SYGEHUS KØGEVEJ
Læs mereAstrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken
Læs mereGlyngdal Psykiatri. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Glyngdal Psykiatri Ekstern survey Start dato: 22-05-2017 Slut dato: 22-05-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Del
Læs mereET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS
ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten
Læs mereAkkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:
Marianne Bille Wegmann 201111 Kirurgi Jægersborg Allé 16,1 2920 Charlottenlund har opnået følgende status: Akkrediteret efter 1. version af DDKM for Praktiserende speciallæger og lever hermed op til det
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereKlaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Klaus Kølendorf Ekstern survey Start dato: 19-09-2017 Slut dato: 19-09-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Deltids
Læs mereInput til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan
Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan Oplæg til drøftelser i samarbejdsfora April juni 2019 www.regionmidtjylland.dk Baggrund: Regionsrådets budgetaftale 2019 Sundheds- og hospitalsplanen
Læs mereDe kommunale budgetter 2017
Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan
Læs mereExcellent sygepleje til patienter og pårørende på Øre-Næse-Halskirurgisk Operationsafdeling,Vejle Sygehus
Excellent sygepleje til patienter og pårørende på Øre-Næse-Halskirurgisk Operationsafdeling,Vejle Sygehus Af klinisk sygeplejespecialist Ann Bregendahl og sygeplejerske Britt Nortvig Poulsen Baggrund Stor
Læs mereRegion Midtjyllands arbejde med kapacitetsudnyttelse
Region Midtjyllands arbejde med kapacitetsudnyttelse Koncerndirektør Ole Thomsen Regionernes Økonomi- og Styringsseminar, 23. november 2018 www.regionmidtjylland.dk Det vil jeg komme ind på... Hovedfokus
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereSusanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereØjenlægecenter Viborg, Tingvej 15 B,1., 8800 Viborg
Øjenlægecenter Viborg, Tingvej 15 B,1., 8800 Viborg Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 09-03-2018 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 10-05-2021
Læs mereJens J. Lykkegaard. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Jens J. Lykkegaard Ekstern survey Start dato: 19-04-2016 Slut dato: 19-04-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereØrelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Ørelægerne Spannow & Rickers I/S Ekstern survey Start dato: 12-02-2016 Slut dato: 12-02-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mereJørn Lynglev, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Kongens Lyngby
Jørn Lynglev, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Kongens Lyngby Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 19-03-2018 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 13-05-2021
Læs mereMette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereBilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis
Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...
Læs mereDe kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering
NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk
Læs mereFik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen
Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for
Læs mereREGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK
REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet
Læs mereØjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv. 01 Ledelse, kvalitet og drift
Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv Ekstern survey Start dato: 11-06-2018 Slut dato: 11-06-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereHvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale
Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,
Læs mereØjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup. 01 Ledelse, kvalitet og drift
Øjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup Ekstern survey Start dato: 04-05-2018 Slut dato: 04-05-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mereKompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd
Kompleksitet i den kommunale sygepleje - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Denne pixiudgivelse er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd som en letlæst indføring i rapporten Kompleksitet i den kommunale
Læs mereFunktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker
Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Funktionsbeskrivelse for intensivsygeplejersker Dansk Sygeplejeråd 2003 Forord De første intensivafdelinger i Danmark blev oprettet
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereØre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Øre-Næse-Halsklinikken Maribo Ekstern survey Start dato: 15-03-2016 Slut dato: 15-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mereØrelæge-næse-halslæge Kim Werther, Københavnsvej 80, 1. sal, 4000 Roskilde. 01 Ledelse, kvalitet og drift
Ørelæge-næse-halslæge Kim Werther, Københavnsvej 80, 1. sal, 4000 Roskilde Eksternt survey Start dato: 27-05-2019 Slut dato: 27-05-2019 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 2 Standardudgave
Læs mereSterilitet og kirurgisk opdækning. Sygeplejerske Ghita Back Rasmussen Kæbekirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Sterilitet og kirurgisk opdækning Sygeplejerske Ghita Back Rasmussen Retningslinjer omkring operationspatienten Dansk Standard udarbejder standarder på nationalt niveau ex tandklinikker. (tandlæger, hygiejnesygeplejerske,
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereKompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen :
Kompetencekort Oversigt kompetencekort Introduktionsuddannelsen :. Hoftenær fraktur 2. Colles fraktur. Traumepatienten 4. Artroskopi. Distorsio genus 6. 60 graders evaluering 7. Rapport over patientforløb
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereBeskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereKorsør, 28 januar Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden. Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS
Korsør, 28 januar 2016 Nye trends i samarbejde og organisering - lad os lære af hinanden Organisation og Ledelse v. Ninna Meier Kora & CBS Hvem er jeg og hvad arbejder jeg med? Forsker i ledelse og organisering
Læs mereAnita Kincses, Søengen 20, 2840 Holte. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Anita Kincses, Søengen 20, 2840 Holte Eksternt survey Start dato: 20-08-2018 Slut dato: 20-08-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereSygeplejeprofiler for sygeplejersker på AKO 2010
Sygeplejeprofiler for sygeplejersker på AKO 2010 Indledning... 1 Definition af begreber..... 2 Overordnet profilbeskrivelser...3 Udføre sygepleje på AKO... 3 Formidle sygepleje på AKO... 6 Lede og koordinere
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereDe kommunale budgetter 2015
Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud
Læs mereKompetenceudviklingsplan for sygeplejersker i Øjenafdelingen, HEV
Kompetenceudviklingsplan for sygeplejersker i Øjenafdelingen, HEV Systematisk kompetenceudvikling er i Region Midtjylland udarbejdet med henblik på at støtte gode vilkår for kompetenceudvikling og karriereudvikling
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereAnæstesiologers ikke-tekniske færdigheder (ANTSdk)
Anæstesiologers ikke-tekniske færdigheder (ANTSdk) ANTSdk er et redskab til brug ved observation og vurdering af anæstesiologers ikke-tekniske færdigheder. Redskabet er udviklet på baggrund af det skotske
Læs mereOpfølgning på effektivisering
Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Opfølgning på effektivisering Det Nye Rigshospital 21-11-2013 Oversigtstabel skema A stiltag - opfølgning i relevante faseovergange. Ansøgning om endeligt
Læs mereTil: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning
Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets
Læs mereSygeplejeintroduktion/oplæringsprogram
Sygeplejeintroduktion/oplæringsprogram - introduktionsprogram for nye sygeplejersker ansat på Øjenafdelingen Sygehus Vendsyssel. Hjørring. Vi vil gerne byde dig velkommen som kollega her i Øjenafdelingen
Læs mereDen bedste hjemmepleje
Ældre og Sundhed Den bedste hjemmepleje og sygepleje Kontinuitet, genkendelighed og høj kvalitet Inspirationskatalog Som led i indsatsen Kontinuitet, genkendelighed og høj kvalitet inviterede Hillerød
Læs mereOperationssygeplejerskens udfordringer ved Vågen kraniotomi mapping
5. NATIONALE NEUROKONFERENCE Udvikling og forskning i NeuroSygeplejen 23. og 24 maj 2018 Middelfart Operationssygeplejerskens udfordringer ved Vågen kraniotomi mapping Susanne Gerner-Rasmussen, Operationssygeplejerske,
Læs mereKompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Læs mereVægt angives i kilo med højst en decimal. F.eks. 75,5 (altså brug komma og ikke punktum). Kendes vægten ikke angives dette med 999 i feltet.
Type tilsyn Her angives typen af tilsyn. Udover anæstesiologisk tilsyn som skal udfyldes før en anæstesi er der angivet en række andre tilsyn som kan registreres. Disse andre tilsyn indgår ikke i en indikator.
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereNår sygeplejersker visiterer i lægevagten
Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereTilsynsrapport KLINIK FOR ORTOPÆDKIRURGI VED SPECIALLÆGE JAN BECK MIKKELSEN ApS
KLINIK FOR ORTOPÆDKIRURGI VED SPECIALLÆGE JAN BECK MIKKELSEN ApS Reaktivt tilsyn, 2017 Fodterapeutklinik KLINIK FOR ORTOPÆDKIRURGI VED SPECIALLÆGE JAN BECK MIKKELSEN ApS Skt. Anne Plads 2 5000 Odense C
Læs mereVingesus og nærhed Strategi
Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk
Læs mereHelle Birgitte Dahl Olin, Geels Plads 20 3 sal, 2830 Virum
Helle Birgitte Dahl Olin, Geels Plads 20 3 sal, 2830 Virum Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 2 Standardudgave 1 Gyldig fra 29-04-2019 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til
Læs merePatientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.
Patientinformation Når du skal bedøves Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen Anæstesiologisk - Intensiv Afd. V Indledning Denne pjece er til dig der skal bedøves til en undersøgelse
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereBYG BRO MELLEM SILOERNE
Bo Vestergaard BYG BRO MELLEM SILOERNE Ledelsesprocesser, der skaber sammenhængende borger- og patientforløb* Forskningsbaseret og praktisk tilgang med høj succesrate Byg bro mellem siloerne Ledelsesprocesser,
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereVejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer
Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4
Læs mereVedligeholdelse/efteruddannelse for paramedicinere/ambulancebehandlere (Akutmodtagelsen) Logbog hospitalspraktik. Navn: Mandskabsnummer: Leverandør:
Vedligeholdelse/efteruddannelse for paramedicinere/ambulancebehandlere (Akutmodtagelsen) Logbog hospitalspraktik Navn: Mandskabsnummer: Leverandør: Logbog hospitalspraktik Paramedicinere/Ambulancebehandlere
Læs mere