10 år og 40 millioner kroner senere hvor meget klogere er vi blevet?
|
|
- Lilian Sommer
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10 år og 40 millioner kroner senere hvor meget klogere er vi blevet? Modelkommuneprojektet Unge, alkohol og stoffer, støttet af 19 millioner kroner fra satspuljemidlerne, er nu afsluttet uden at vi af den grund er blevet meget klogere på, hvordan man bedst forebygger unges brug af rusmidler. Resultatet er desværre helt som forventet. AF FLEMMING BALVIG & LARS HOLMBERG Den eksisterende viden om, hvordan unges brug af alkohol og narkotika kan begrænses, er relativt beskeden. Forsøg og eksperimenter er helt nødvendige for at komme videre. Det er i særdeleshed to typer af forsøg, der efterlyses. Det ene er randomiserede kontrollerede eksperimenter (RCT, kendetegnet ved tilfældig udvælgelse), hvor virkningen af enkeltstående specifikke tiltag undersøges, typisk i forhold til en gruppe af begrænset størrelse. Den anden er modelforsøg, hvor komplekse og sammensatte tiltag undersøges, typisk i forhold til en større, geografisk afgrænset gruppe. I denne forsøgstype er spørgsmålet, hvad man samlet kan opnå af resultater ved at bruge en afgrænset ikke mindst økonomisk afgræn-...i stedet står vi nu med et helt og aldeles ubrugeligt resultat, hvis hovedkonklusion er, at både uddannelsesinstitutionerne og de involverede kommunale aktører fortæller, at den største effekt af projektet er, at det har styrket kendskabet parterne imellem 37
2 set mængde ressourcer på bestemte måder. Når det er vigtigt, at tiltag vedrørende forebyggelse af unges alkohol- og narkotikaforbrug undersøges, er det, som understreget, fordi vor eksisterende viden er så begrænset, som tilfældet er. Det er imidlertid også, fordi den begrænsede viden viser, at der tilsyneladende er rigtig meget, der ikke virker. Efter vor vurdering er disse 0-fund så ofte forekommende, at man af hensyn til at undgå spild af ressourcer og penge ikke kan tillade sig at ændre på eksisterende tiltag eller indføre nye uden at undersøge, om de har udsigt til at virke. Hvad værre er, så er det ikke helt ualmindeligt, at effektundersøgelser udviser ikke blot 0-fund, men direkte negative resultater, hvor indsatserne har ført til øget brug f.eks. kampagner, der har ført til, at flere unge ryger hash i stedet for færre (Orwin m.fl. 2006). Den begrænsede viden på området og denne...hvor mange unge, der har fået tilbud om og modtaget den slags rådgivning, er slet ikke dokumenteret. risiko betyder efter vor opfattelse, at det ikke blot kan være ressourcemæssigt uhensigtsmæssigt, men også er uetisk og uansvarligt ikke at undersøge virkningen af nye eller ændrede tiltag. Effektevaluering af nye eller ændrede tiltag er naturligvis ikke altid lige nem at gennemføre. Bl.a. skal der såvel ved RCT som ved modelforsøg kontrolgrupper til. Men vi vil påstå, at det langt fra altid er hverken så særligt kompliceret eller så særligt bekosteligt, som det ofte påstås, og som ofte gives som grund for at afstå fra effektevaluering. Det er typisk hverken særlig svært eller bekosteligt at gennemføre en effektundersøgelse, der i hvert fald kan give et bud på, om der er særligt store effekter positive eller negative! Hvis man efterlevede en tommelfingerregel om altid at afsætte 10 pct. af ressourcerne til effektevaluering ved nye eller ændrede tiltag, ville man komme langt, og vi er ikke i tvivl om, at disse penge vil tjene sig ind mangedobbelt i det lange løb, fordi de vil muliggøre at ophøre med virkningsløse og kontraproduktive tiltag. Sommetider gør man i forsøg meget ud af procesevalueringen, og det er jo helt centralt præcist at få beskrevet, hvad der er foregået, så man senere eller et andet sted kan gå hen og gøre det samme. Men hvad skal man bruge denne viden til, hvis man ikke ved, om det virker, eller om det måske oven i købet trods alle gode ambitioner virker negativt? Narkoen ud af byen I 2007 blev modelkommuneprojektet Narkoen ud af Byen 1 afsluttet ved en konference, hvor blandt andet resultaterne af projektevalueringen (Muusmann 2007) blev fremlagt. Projektet blev betegnet som en succes, både hvad angik processen det lykkedes at skabe samarbejde i kommunerne omkring forebyggelse og effekten på unges brug af stoffer, hvor det blandt andet blev fremhævet, at eksempelvis er antallet af unge, som angiver, at de har prøvet hash og andre stoffer, faldet i samtlige af de medvirkende modelkommuner (Ministerens tale ved Sundhedsstyrelsens konference Narkoen ud af byen den Stof 25
3 ...til hvad nytte er det at udbrede projektindhold, hvis effekt på målgruppen man ikke kender? marts 2007, Internationalt kontor, Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Efter vor mening var denne konklusion meget tvivlsom. Den oprindelige evaluering inddrog ikke nogen kontrolgruppe, og en nærmere analyse viste, at udviklingen i unges brug af stoffer i modelkommunerne ikke syntes at afvige fra udviklingen på landsplan (se nærmere herom i Balvig og Holmberg 2007). Modelkommuneprojektet kunne altså uanset de nyetablerede/forbedrede samarbejdsrelationer i kommunerne ikke dokumentere nogen effekt på endemålet: brugen af illegale stoffer blandt unge. Nyt projekt: Unge, alkohol og stoffer Det var derfor noget overraskende, at man i satspuljeforliget for sundhedsområdet kunne læse, at der skulle gennemføres et nyt modelkommuneprojekt på baggrund af de gode erfaringer fra projektet Narkoen ud af byen. 2 Denne gang skulle projektet målrettes et samarbejde mellem lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og de deltagende kommuner, og der blev afsat 19 millioner kr. til formålet. Der skulle gennemføres en evaluering af projektet, men denne evaluering skulle ikke inddrage spørgsmålet om projektets effekt på unges brug af stoffer. Dette fremgår af et svar på et spørgsmål fra et af de konsulentfirmaer, som ønskede at byde på evalueringsprojektet (som måtte koste maksimalt kr.): Det er en bevidst prioritering, at der ikke måles på de direkte effekter på slutmålgruppen af unge med alkohol- og stofmisbrug. Dette fravalg skyldes, at det vurderes for omfattende og ressourcekrævende at indhente disse oplysninger ift. evalueringens omfang og tidsperspektivet i projektet. Evalueringens hovedfokus bør være erfaringerne mht. indhold og organisering af rusmiddelforebyggelsen i kommuner og på ungdomsuddannelser. Der ønskes dog, som det fremgår af udbudsskrivelsen, en beskrivelse af de unge, der anvender rådgivningstilbuddene. 3 I en senere artikel (Balvig og Holmberg 2012) diskuterede vi de mulige begrundelser for dette fravalg. Vi fremlagde samtidig en række forslag til minimumskrav til fremtidige modelkommuneprojekter, nemlig: 1) spredningspotentiale (hvilket indebærer, at selve indsatsen skal være så grundigt beskrevet i form af en procesevaluering, at den kan fungere som opskrift for andre, som gerne vil gennemføre tilsvarende indsatser) 2) relevans (hvilket indebærer, at de tiltag, som afprøves, skal bygge på begrundede forventninger om positiv effekt, samtidig med at de skal være nyskabende i hvert fald i en dansk kontekst) 3) dokumenteret effekt (hvilket indebærer, at der skal gennemføres en effektevaluering, som fokuserer på de overordnede mål i dette tilfælde unges brug af stoffer). Hvad fortæller evalueringen? I marts 2015 blev evalueringsrapporten (NIRAS 2014) offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, 4 hvor man også finder en række andre resultater af 39
4 projektet: En række korte film, hvor nogle af de kommunale projektledere fortæller om deres erfaringer, samt forskellige former for materialer, der er anvendt i de enkelte modelkommuner. Det fremgår, at ansvaret for disse materialer ligger hos de enkelte modelkommuner der er altså ikke tale om, at Sundhedsstyrelsen har vurderet eller godkendt dem. Der er 4 overordnede temaer i rapporten (NIRAS 2014), som fylder 55 sider i alt: For det første, at der i alle modelkommuner skulle være etableret en model for samarbejdet mellem kommune og ungdomsuddannelser; for det andet skulle der etableres rusmiddelpolitikker på alle involverede ungdomsuddannelsesinstitutioner (herefter: skoler); for det tredje skulle der afprøves metoder til at opspore og rådgive unge, som havde et stort forbrug af rusmidler; for det fjerde skulle der skabes vilkår for, at indsatsen kunne fortsætte efter udløbet af projektperioden. I det følgende skal vi kort gengive de vigtigste resultater på hvert af disse områder. Etablering af samarbejdsmodel Denne målsætning om at etablere en model for samarbejdet mellem kommune og ungdomsuddannelser er nået i alle deltagende kommuner, og rapporten peger på en række læringspunkter, herunder at samarbejdsmodellen skal: tage udgangspunkt i eksisterende former for samarbejde mellem kommuner og uddannelser. udnytte allerede eksisterende kanaler for samarbejde. tage udgangspunkt i de konkrete udfordringer/behov, de enkelte skoler står med. give plads til, at de enkelte institutioner kan tilpasse arbejdet til skolens kultur.. sikre en balance mellem top-down- og bottom-uptilgange, således at skolerne kan tage ejerskab til projektet. Når disse forhold tilgodeses, giver samarbejdsmodellerne redskaber til, at skolerne bliver i stand til at handle, herunder sende elever med rusmiddelproblemer videre til de rette; modellerne lægger grunden for et mere effektivt samarbejde og sætter fokus på områder, hvor der sker dobbeltarbejde i form af, at flere forskellige aktører i kommunalt regi...helt afgørende er det naturligvis, at der ikke gøres noget forsøg på at vurdere, om projekterne har haft nogen betydning for brugen af rusmidler på de deltagende skoler. grundlæggende arbejder med de samme problemer; der bliver et bredt fokus på unges trivsel (og altså ikke alene på rusmiddelproblematikker); og den samlede rusmiddelindsats bliver mere helhedsorienteret derved, at aktører, som ikke hidtil har taget sig af rusmidler, nu får øjnene op for denne problematik. Etablering af rusmiddelpolitikker Den overordnede konklusion her er, at det er en tidskrævende proces at få defineret og implementeret politikker på dette område. Således er det ikke alle deltagende skoler, der var færdige med at udfærdige rusmiddelpolitikker ved projektperiodens afslutning. Det bemærkes samtidig, at implementering af denne form for politikker skal gå hånd i hånd med, at lærere og vejledere opkvalificeres til at opspore elever med et problematisk forbrug af rusmidler (s. 6). Når det lykkes, er der en række positive resultater. Rusmiddelpolitikken kan: aktivere samarbejdet mellem kommune og skole og skabe fælles fokus. blive en ramme for forhandling og kulturfornyelse, idet den tvinger skolerne til at gentænke deres egne holdninger på dette område. fastholde eleverne i uddannelse. fungere som vejviser for lærere og andet skolepersonale. Den tilhørende kompetenceudvikling giver: redskaber til at arbejde med holdninger blandt personalet. praktiske redskaber til, at personalet kan handle på problemerne. viden og fokus, som gør det lettere for personalet 40 Stof 25
5 at håndtere vanskelige problemer med unge storforbrugere af rusmidler. Tidlig opsporing og rådgivning Her har modelkommunerne afprøvet forskellige modeller, men det fremgår af evalueringen uden at dette eksplicit problematiseres i rapporten at en stor del af denne afprøvning har drejet sig om indsatser af mere generel karakter: Disse kan bedst beskrives som primære forebyggelsestiltag, som har været rettet mod alle elever (oplæg for alle elever på en årgang, teaterstykker om rusmiddelproblematikker, vidensportaler og pixibøger med opmærksomhedspunkter for forældre (NIRAS 2014: 45)). Der er dog også eksempler på tiltag, som mere specifikt er rettet mod opsporing af unge med problemer såsom trivsels- og bekymringsbarometre samt opmærksomhedsguides med fokus på mistrivsel (NIRAS 2014: 47). To tredjedele af skolerne angiver selv, at de har konkrete rådgivningstilbud til elever med rusmiddelproblematikker, en del af skolerne har øget synligheden af deres rådgivningstilbud, og i to af projekterne mener de kommunale rådgivere, at de nu får tidligere kontakt med unge med problemer. Det fremgår af rapportens s. 40, at det på 26 af de 44 deltagende skoler er under halvdelen (og på nogle skoler få eller slet ikke nogen) af lærerne, der har fået efteruddannelse i tidlig opsporing, og at efteruddannelse i støtte af elever med rusmiddelproblematikker er endnu mindre udbredt. Forankring af den videre indsats Hvad dette punkt angår, er det centrale resultat, at kommunerne skal fastholde fokus og inddrage feltet unge og rusmidler i en overordnet kommunal strategi. Samarbejdet kommer ikke af sig selv, og det er væsentligt at have en klar dagsorden. Det anbefales, at rusmiddelpolitikker og handleplaner revideres hvert andet år, således at alle parter tvinges til at forholde sig til indholdet. En vurdering af rapporten For fagpersoner med kendskab til forebyggelsesområdet vil konklusionerne i rapporten næppe frembyde nogen særlige overraskelser: Samarbejdet fungerer bedst, når alle gør en indsats, og når man tager udgangspunkt i eksisterende samarbejdsfora, det er vigtigt at tage hensyn til lokale forhold, kendskab mellem parterne forbedrer det daglige arbejde det vidste vi nok godt på forhånd. Og at fremadrettet forankring kræver, at fokus fastholdes i en overordnet kommunal strategi, giver vist sig selv. Det forhold, at ganske mange skoler faktisk ikke har tilbudt deres lærere den efteruddannelse, projektet forudsatte, er interessant, men heller ikke særlig overraskende det er gængs viden, at det kan være svært at implementere en sådan satsning i et travlt undervisningsmiljø. Det er til gengæld af en vis interesse, at målsætningen om en mere sekundær forebyggelsesindsats rettet direkte mod unge med et problematisk rusmiddelforbrug synes at være blevet underordnet den primære forebyggelsesindsats, men dette spørgsmål drøftes ikke nærmere i rapporten. Det er i øvrigt et fremtrædende træk ved afrapporteringen, at der stort set ikke er nogen kvantitative angivelser af, hvordan projektet har påvirket eleverne. De tal, der gengives i rapporten, handler stort set alle om skolerne og underviserne: Antallet af skoler med handleplaner, de involverede rusmidler, undervisernes efteruddannelse og deres opfattelse af handleplanerne. Der er ikke tal for, hvor mange elever, som er kommet i søgelyset i kraft af tidlig opsporing, og man kan derfor ikke vurdere, om denne andel har ændret sig gennem forløbet (hvilket jo ellers kunne være en indikator for, om projektet har givet lærere og andre en øget opmærksomhed på unge med stofproblemer). Der er heller ikke nogen tal for, hvor mange unge, der har benyttet sig af rådgivningstilbuddene, hvilket skulle være en del af evalueringen ifølge udbudsmaterialet (se ovenfor). Vi har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvorfor denne beskrivelse ikke indgår i rapporten. Styrelsen oplyser, at registreringen af de unge blev opgivet og annulleret tidligt i forløbet. Der er to årsager hertil: For det første var der frygt for, at kravet om registrering ville afholde nogle af de unge fra at benytte sig af tilbuddene. For det andet var det vanskeligt at finde ud af, hvem der skulle stå for registreringen, ligesom det var vanskeligt at definere, hvornår de unge kunne siges at have benyttet sig af tilbuddene blandt andet, fordi en del af aktiviteterne ikke var afgrænsede i tid og sted. 5 41
6 ...Vi har tidligere omtalt Narkoen ud af byen som et godt eksempel på den gamle frase om, at operationen lykkedes, men patienten døde. Hvad angår Unge, alkohol og stoffer står vi i den situation, at også denne operation lykkedes men vi aner intet om patientens tilstand. Helt afgørende er det naturligvis, at der ikke gøres noget forsøg på at vurdere, om projekterne har haft nogen betydning for brugen af rusmidler på de deltagende skoler. Dette kan ikke lægges evaluator til last, da Sundhedsstyrelsen bevidst undlod at inddrage dette aspekt i evalueringen. Som vi tidligere har påpeget (i (Balvig og Holmberg 2012) er dette et alvorligt problem, ikke bare for evalueringen, men også for modelkommuneprojektet i det hele taget. Er kravene til et modelprojekt opfyldt? Ser man på de tre krav, vi mener, det er rimeligt at stille til modelprojekter af denne karakter, opfylder Unge, alkohol og stoffer i hvert fald ét, og måske to punkter: Procesevalueringen giver gode muligheder for andre for at gå hen og gøre ligeså, da ikke blot selve rapporten, men også indholdet af de enkelte projekter er offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kravet om spredningspotentiale er dermed 42 Stof 25
7 FLEMMING BALVIG PROFESSOR EMERITUS, DR.JUR., PROFESSOR I RETSSOCIOLOGI LARS HOLMBERG LEKTOR I KRIMINOLOGI, PH.D. begge DET JURIDISKE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET opfyldt. Hvad angår kravet om relevans, er dette mere vanskeligt at vurdere. Oplægget til projektet var ganske vist, at der skulle afprøves kendte metoder til tidlig indsats gennem korte rådgivningsforløb (altså ikke nogen nyskabelser), men i hvor høj grad det faktisk er sket, er det meget vanskeligt at vurdere ud fra de tilgængelige oplysninger. Hvor mange unge, der har fået tilbud om og modtaget den slags rådgivning, er slet ikke dokumenteret. Det tredje krav dokumenteret effekt i forhold til den overordnede målsætning er ikke opfyldt. Faktisk fraskrev Sundhedsstyrelsen sig fra starten overhovedet at forsøge at skaffe en sådan dokumentation. Det første modelkommuneprojekt Narkoen ud af byen var, set i dette lys, væsentlig mere eksemplarisk som modelprojekt end det senere: Der blev gennemført såvel proces- som effektevaluering, selv om evalueringen desværre var af så ringe kvalitet, at effekten reelt set ikke kunne vurderes. Det er den slags, som kan ske i den virkelige verden, og havde Sundhedsstyrelsen valgt at lære af det ved at gøre fremtidige evalueringer bedre, kunne det nye modelkommuneprojekt have givet god mening. I stedet står vi nu med et helt og aldeles ubrugeligt resultat, hvis hovedkonklusion er, at både uddannelsesinstitutionerne og de involverede kommunale aktører fortæller, at den største effekt af projektet er, at det har styrket kendskabet parterne imellem (s. 28). Her må det være på sin plads at spørge: Til hvad nytte er det at forbedre samarbejdet mellem kommuner og undervisningssteder, hvis man ikke også ser på, hvad dette samarbejde så afstedkommer af resultater? Og til hvad nytte er det at udbrede projektindhold, hvis effekt på målgruppen man ikke kender? Hvis ikke det forbedrede kendskab mellem partnerne fører til bedre forebyggelse blandt de unge, kan det vel nærmest være lige meget? Den valgte evalueringsstrategi, hvor man på forhånd og med åbne øjne har afskrevet sig muligheden for at vurdere projektets effekt på de unges brug af rusmidler, svarer efter vor mening til at begynde en ny behandling for kræft, spørge læger og hospitalspersonale, hvad de synes om den, men undlade at se på, om den øger patienternes helbredelse. Hvordan netop Sundhedsstyrelsen har kunnet vælge en sådan strategi, er os en gåde. Vi har tidligere (Balvig og Holmberg 2012) omtalt Narkoen ud af byen som et godt eksempel på den gamle frase om, at operationen lykkedes, men patienten døde. Hvad angår Unge, alkohol og stoffer står vi i den situation, at også denne operation lykkedes men vi aner intet om patientens tilstand. De 19 millioner kr. fra satspuljemidlerne, der er gået til dette projekt, synes dermed i det store og hele at være spildt. Det er naturligvis meget tænkeligt, at nogle eller alle deltagende kommuner har fået et bedre samarbejde i stand, men dette er jo kun et middel til at nå et mål og vi ved ikke, om dette mål er opfyldt. Hvis nu årsagen hertil var, at man ikke vidste bedre, eller at projektets forudsætninger viste sig ikke at holde, ville det være rigtig ærgerligt, men ikke helt usædvanligt, når det gælder forebyggelsesfeltet. Men sådan er det ikke i det foreliggende tilfælde: Sundhedsstyrelsen satte projektet og den tilhørende evaluering i gang vel vidende, at man ikke ville forsøge at vurdere, om projektet havde nogen effekt på det, som i satspuljeforliget udnævnes som den centrale målsætning, nemlig at imødegå udbredelsen af narkotika blandt unge. Det er ikke bare ærgerligt det er en skandale. Referencer Balvig, F og Holmberg, L: Kom NARKOEN UD AF BYEN? STOF nr. 10, s Balvig, F og Holmberg, L: Modelkommuneprojekt: Om og om igen? STOF nr. 20, s Muusmann Research & Consulting/Sundhedsstyrelsen: Narkoen ud af byen. Evaluering af 14 modelkommuneprojekter. Sundhedsstyrelsen, april NIRAS: Unge, alkohol og stoffer. Tværgående evaluering af satspuljeprojekterne. Sundhedsstyrelsen, december Orwin, R, Cadell, D, Chu, A, Kalton, G, Maklan, D, Morin, C, Piesse, A, Sridharan, S, Steele, D, Taylor, K, & Tracy, E.: Evaluation of the National Youth Anti-Drug Media Campaign: 2004 Report of Findings, Executive Summary. Rockville, MD, Westat Noter 1 Projektet blev iværksat i 2004 og kostede i alt 20,8 mio. kr., hvoraf de 15 mio. gik til de deltagende kommuner og de 5,8 mio. gik til Sundhedsstyrelsens arbejde med projektet. 2 Aftale om satspuljen på Sundhedsområdet for , indgået 15/ mellem regeringen og alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten. 3 og%20projekter/satspulje_modelkom mune/evalueringsudbud/ Spoergsmaal%20og%20svar.aspx (downloadet september 2012) Personlig kommunikation med Sundhedsstyrelsen 4/
Narkoen ud af Byen var ikke just en entydig succes. Hvorfor så gentage projektet?
Modelkommuneprojekt: Om og om igen? Narkoen ud af Byen var ikke just en entydig succes. Hvorfor så gentage projektet? AF FLEMMING BALVIG & LARS HOLMBERG Hvad får samfundet ud af de modelkommuneprojekter
Læs mereBallerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge
Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereTemadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen
Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere
Læs mereMålrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes
Satspuljeopslag: Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes Ansøgningsfrist den 22. november 2018 kl. 12.00 Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner til
Læs mereBilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato
Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereAfprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien
Satspuljeopslag: Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien Ansøgningsfrist den 18. maj 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2018-2021 er der
Læs mereDer er afsat kr. til evalueringsopgaven. Evalueringen gennemføres i perioden fra starten af 4. kvartal 2013 til udgangen af 2016.
Dato 25. juli 2013 Sagsnr. 2013073255 TRM trm@dkma.dk BILAG 2 KRAVSPECIFIKATION 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed interesserede parter til at afgive tilbud på evalueringsopgaven vedr. satspuljeprojektet
Læs mereCarlsbergvej 34, 3400 Hillerød. Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed
Projektets titel: PAS Misbrugsforebyggende undervisning Kontaktpersoner: Adresse: Navn på projektleder: Stillingsbetegnelse: Forum100% Carlsbergvej 34, 3400 Hillerød Søren Holm Ph.d.-studerende ved Syddansk
Læs mereSamarbejde mellem forskning og praksis
20. januar 2015, KL s sundhedskonference, Kolding Samarbejde mellem forskning og praksis Chefkonsulent Kurt Æbelø, kae@rsyd.dk Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Rammer for samarbejde om forskning
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereStofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.
Læs mereSystematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet
Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Projektet Støtte af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen 2015 til 2017 og et tiltage i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan
Læs mereUdbudsbetingelser og kravspecifikation for evaluering af satspuljeprojektet Modelkommuneprojekt Unge, alkohol og stoffer. Indhold
Udbudsbetingelser og kravspecifikation for evaluering af satspuljeprojektet Modelkommuneprojekt Unge, alkohol og stoffer Indhold 1. Generelle oplysninger... 2 1.1 Udbudsform... 2 1.2 Kontrakt... 2 1.3
Læs merePå baggrund af en regeringsbeslutning
unge Om projekt NARKOEN UD AF BYEN På baggrund af en regeringsbeslutning om at forstærke det fælles ansvar for stofmisbrug, blev der i oktober 2003 udformet en større handlingsplan mod narkotikamisbrug:
Læs mereDato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning
Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler
Læs mereSagsnr
Dato 25. oktober 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 4 2. Krav...
Læs mereVELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED
VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i
Læs mereUdmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte
Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af
Læs mereLokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby
Generel forebyggelsesstrategi for aktive og indgribende rusmiddelindsatser Lokalbestyrelse/styregruppe: Lokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby Dato: 1. november 2016 Rusmiddelstrategi for Skolefælleskabet Odense
Læs mereInspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt
Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt Lone Smidt, Sex & Samfund Hanne Lund Larsen, Odsherred Kommune Lone Dam Pedersen og Hans-Jørn Riis, Silkeborg Kommune Formål
Læs mereSundhedsaftalen :
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Generel forebyggelsesstrategi for aktive og indgribende rusmiddelindsatser Lokalbestyrelse/styregruppe: Skt. Klemensskolen Dato: 20-08-2018 Specifik Identificering af de konkrete udfordringer; hvad refereres
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereWorkshop 3. Hjælp i tide. - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning
Workshop 3 Hjælp i tide - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning Film Hjælp i tide udgående ungerådgivning og kompetenceudvikling af lærerne til at
Læs mereAlkohol- og rusmiddelforebyggelse
Vedligeholdt af driftsindsats Målgrupper Alkohol- og rusmiddelforebyggelse 2018- Strategiske udfordringer Målsætninger Tiltag Hvornår Status/opfølgning Børn i familier med alkoholproblemer 140.000 børn
Læs mereFOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE
Uddannelsesforum og samarbejdspartneres aftale vedrørende FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Jævnlig hashrygning svækker unges muligheder for uddannelse og fremtidige karriere. Det
Læs mereOversigt over projekter og indsatser i Sundhedspuljerne 2018
Oversigt over projekter og indsatser i Sundhedspuljerne 2018 Ulighed i sundhed Udvidet rådgivningsindsats til unge og forældre Ulighed i Sundhed Tilbuddet består i rådgivning til unge, og forældre til
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 15: Foretræde for Sundhedsudvalget Tak for den store støtte I har givet til Sex & Samfunds arbejde. Tak
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereNotat. Erfaringsopsamling handicappolitik
Notat 31. januar 2018 Sagsbeh.:KNM J.nr.: 00.15.10-G01-9-17 Plan og Projektstab Erfaringsopsamling handicappolitik 2015-2018 Baggrund og formål Formålet med erfaringsopsamlingen er at få viden, der kan
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs merePuljeopslag: Indsatser til inklusion og fastholdelse af særligt sårbare patienter med diabetes i behandlings- og rehabiliteringsforløb
Dato 12-06-2018 Sagsnr. 4-1611-128/5 Puljeopslag: Indsatser til inklusion og fastholdelse af særligt sårbare patienter med diabetes i behandlings- og rehabiliteringsforløb Hermed inviteres kommuner, regioner
Læs mereFolkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet
Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,
Læs mereOpslag af satspuljeprojektet Familieplanlægningsindsats for kvinder i den fertile alder i alkohol- og stofbehandling
Opslag af satspuljeprojektet Familieplanlægningsindsats for kvinder i den fertile alder i alkohol- og stofbehandling Med satspuljeaftalen på social- og indenrigsområdet 2016-2019 er der afsat en pulje
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015
BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereSUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereMuligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet
Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det om?
Læs mereSamarbejde mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland om børn og unge med psykiske lidelser
Samarbejde mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland om børn og unge med psykiske lidelser Fælles udvalgsmøde, 30. april 2019 Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereBilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne
Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske
Læs mereDet forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af
Læs mereSamlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereForslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012
Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug
Læs mereBørn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge
Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Byrådet vedtog onsdag den 26. januar en samlet plan for at sikre Aarhus Kommunes økonomi. Beslutningen betyder samtidig en række ændringer i
Læs mereRevideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling
Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat
Læs mereEvalueringsrapport for Rusmiddelprojektet, Aarhus Produktionsskole
Evalueringsrapport for Rusmiddelprojektet, Aarhus Produktionsskole 1. Introduktion: Projektbeskrivelse af rusmiddelprojektet Aarhus Produktionsskole har haft store problemer med hash blandt de unge på
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereWorkshop 4. Dialog med unge i øjenhøjde uden løftede pegefingre.
Workshop 4 Dialog med unge i øjenhøjde uden løftede pegefingre. Film Opsporing og dialog med unge Oplæg v/ Torben Vangsted, Odense kommune og Ipek Susan Bostan, Uddannelsesbroen Tietgen. Materialer v/
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Fælles undervisning 1. 2. Projektets titel: Fælles undervisning om psykiatri og misbrug i Region Hovedstaden Baggrund: Projektet baserer sig på en række erfaringer og
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereNotat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017
Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring
Læs mereSagsnr. 2013083548 4488 9344
Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...
Læs mereBilag 1. Evaluering af Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik
Bilag 1 Evaluering af Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Indledning Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 er i efteråret 2017 blevet evalueret med det formål at få viden, der kan
Læs mereSundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:
At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af
Læs mereNedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden
J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato
Læs mereOplæg til Sund By Netværket
Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereFastholdelseskaravanens resultater
Fastholdelseskaravanens resultater Veje til fastholdelse 13. november 2012 Ernst & Young har evalueret Fastholdelseskaravanen siden 2008 Vi har evalueret en lang række udvalgte indsatser i dybden. Vi har
Læs mereNOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013
Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereUdbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner
Satspuljeopslag: Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner Ansøgningsfrist den 1. november 2019 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet
Læs merePuljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens.
Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 afsat
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod
Læs mereHandleplan for nedbringelse af tvang
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen NOTAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112015 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 15. juni
Læs mereMålsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.
Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereAfprøvning af En vej ind. Informationsmøde for kommuner. 10. august 2016
Afprøvning af En vej ind Informationsmøde for kommuner 10. august 2016 Oplæg v. Faglig leder Birgit Mortensen og specialkonsulent Stine Trøjborg Thomsen Center for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen
Læs mereMisbrugspolitik. Silkeborg Kommune
Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt
Læs mereVærdiregelsæt og Antimobbestrategi for:
Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for: Skriv uddannelsesinstitutionens navn: Denne skabelon er et strategisk, pædagogisk værktøj, som hjælper med at udarbejde uddannelsesinstitutionens værdiregelsæt og
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereProjektbeskrivelse: Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien
Projektbeskrivelse: Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien Titel Baggrund Forankring og udbredelse af Hjemløsestrategien i Viborg Kommune. Hjemløsestrategien 2009-2013 blev iværksat med henblik
Læs mereSTATUS oktober Status oktober 2014
Nr. 1.1. a Den mentale trivsel styrkes Børn er klar hvordan gør vi de voksne klar? STATUS oktober 2014 Der har været afholdt dialogmøder med dagtilbudsledere og skoleledelser for at ændre tænkningen omkring
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereDelmål / middel Status Fremtidige indsatser
Strategiens overordnede mål Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Visionen fra Strategi for mere sundhed og mindre misbrug: I Odense er der et godt børne- og ungdomsliv uden alkohol og stoffer. Vi
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereAlkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST
Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mere