Inklusion i skolen, hvordan går det med den?
|
|
- Robert Ipsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inklusion i skolen, hvordan går det med den? Camilla Brørup Dyssegaard lektor og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet AKT Konference, Sorø, 29. marts
2 Lidt facts om udviklingen i Danmark siden 2000
3 Andel af elever i segregerede tilbud 1999: 3,9% 2005: 4,8% 2006: 5,0% 2007: 5,3% 2008: 5,0% 2009: 5,4% 2010: 5,6% 2011: 5,8% 2012: 5,4% 2013: 5,2% 2014: 4,1% 2015: 4,0%* * dækker kun 12 kommuner.
4 Vidtgående specialundervisning / / / / / / En stigning på 33,2 %. 4
5 Specialundervisningsfrekvens Fordeling af 20.1 specialundervisningsfrekvenser over klassetrin Specialundervisningsfrekvens og klassetrin Klassetrin Bh.kl kl Bh.kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10. kl
6 Udgifterne 6
7 Klassetrin 7
8
9 Kommuneaftalen I 2015 skulle andelen af elever, der er inkluderet, være steget fra 94,4% til 96,0%. 13
10 Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion Siddhartha Baviskar, Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund
11 Dokumentationsprojektet Formål: belyse kommunernes omstillingsproces belyse hvordan kommunerne pædagogisk og styringsmæssigt har grebet omstillingen an belyse hvordan kommunerne arbejder med målsætninger og belyse hvordan det går med fokuspunkterne.
12 Dokumentationsprojektet 12 kommuner fordelt på: Hele landet 4 bykommuner 8 landkommuner Ligelig fordeling af blå og røde kommuner Segregeringsprocenter over og under forventning Segregering valgt ud fra KREVI 2011.
13 Dokumentationsprojektet Kortlægningen skal beskrive følgende fem fokuspunkter: inklusionsfremmende styringsmodeller kompetencer opbakning til inklusion fastholdelse af elevernes trivsel supplerende undervisning.
14 Graden af fælles værdigrundlag på forvaltningsniveau Grad af fælles værdigrundlag på forvaltningsniveau Antal kommuner 2013 Antal kommuner 2014 Antal kommuner 2015 Høj Mellem Lav Vurderingen af graden af fælles værdigrundlag hviler på udsagn fra skolechefer, PPR-ledere og dokumentanalyse.
15 Kompetenceudviklingsniveau Kompetenceudviklingsniveaudviklings- Kompetence- Antal kommuner Antal kommuner Antal kommuner 2013 Antal kommuner Højt niveau 9 9 Højt Mellem Mellem Lavt I forhold til kompetenceudvikling gælder det, at kommunen rubriceres på højt niveau, når der er taget fat på alle niveauer ledelse, specialister og medarbejdere.
16 Graden af økonomiske incitamenter Grad af økonomisk incitamentsstruktur for inklusion Antal kommuner 2013 Antal kommuner 2014 Høj Mellem Lav Antal kommuner 2015 Incitamenterne for de 12 kommuner i dokumentationsprojektet er på baggrund af interview med skolecheferne placeret i tre mulige kategorier, høj, hvor der er en klar økonomisk konsekvens for skoler af at segregere/integrere elever, mellem, hvor der er en mere beskeden konsekvens ved, at der i betydelig grad kan trækkes på en central pulje eller forsikringsordning, og lav, ved at der ikke er etableret et økonomisk incitamentssystem.
17 Graden af kvalitet i samarbejdet på forvaltningsniveau Kvalitet af samarbejdet Antal kommuner 2013 Antal kommuner 2014 Høj Antal kommuner 2015 Mellem Lav Vurderingen er sket ikke blot på baggrund af den skolechef/ppr-chef, der har deltaget i interviewet, da der især for sidstnævnte kategori er sket nogle udskiftninger i løbet af de sidste par år.
18 Ændret inklusionsprocent fra 2010 til 2013 Ændret inklusionsprocent Mindre end 1 procentpoint Fra 1 til 2 procentpoint Mere end 2 procentpoint Antal kommuner 2013 Antal kommuner Antal kommuner 2015 Ændret inklusionsprocent kan siges at være en nøglefaktor i forhold til kommuneaftalen for 2013, hvis ordlyd er: Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 pct. til 96,0 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen.
19 Sammenfatning resultater Inklusionsgrad og ressourcer (2013): Nogle kommuner har en høj grad af inklusion Nogle kommuner ligger i bunden af landsgennemsnittet Kommunerne bruger mellem 14% og 50% i 2013 til elever med særlige behov Gennemsnittet er 30% - det samme som landsgennemsnittet i Deloitte (2010) De store forskelle taget i betragtning kan det ikke undre, at inklusionsprocessen er grebet meget forskelligt an.
20 Sammenfatning resultater Starttid: Tidligt i gang ændret fokus fra individfokuseret og fejlfinding til mere systemisk (LP fylder godt) Fra Høj grad af brug af konsulenter Kendte konsulenter Ressourcepersoner fra andre kommuner sammen med egne konsulenter Tidligt kompetence udvikling af medarbejdere inden start Senere kompetenceudvikling gået hånd i hånd med start Relativt kortvarigt forløb for alle medarbejdere Uddannet korps af vejledere Tidligste højt ressourceforbrug, dynamisk ledelse, PPR facilitator eller modstander Seneste meget udfordret kommuner.
21 Sammenfatning resultater Ressourcer og lovgivning: Ressourcer med i almenundervisningen Opkvalificering af personalet Økonomiske incitamenter + lovændringens nydefinering af specialundervisningen har stor betydning Undgår segregering af de yngste elever I enkelte tilfælde er elever hjemtaget Pt. er der ikke tegn på, at børn flytter til frie skoler.
22 Et indblik i PPR s virksomhed i 12 kommuner Ca. halvdelen af PPR-kontorerne deltager i: Organisationsudvikling Udvikling af kommunens skoler Kompetenceudvikling af lærere Det synes at afhænge af: Traditioner Bemandingens kompetenceprofil Lederens initiativ og samarbejde med skoleforvaltningen og skolelederne Der er i sket store ændringer i retning af rådgivning, vejledning og kursusvirksomhed.
23 Ændret henvisningsmønster i de 12 kommuner 2 ingen reduceret henvisning 3 en lille reduktion 3 nogen reduktion 2 meget reduktion 1 særdeles meget reduktion.
24 Tilbageflytning af elever 2 ingen tilbageflytning 4 en lille tilbageflytning 3 nogen tilbageflytning 1 megen tilbageflytning 2 særdeles megen tilbageflytning.
25 Sammenfatning resultater PPR: Væsentlig rolle Behov for anderledes kompetencer Medarbejdere med didaktisk vinkel Store skoler vil gerne købe anden bistand En del psykologer har deres professionsideal i fejlfinding og udredninger PPR-ledere med anden baggrund end psykologi PPR s forvaltningsmæssige placering Visitationsprocesser mindre betydningsfulde Central eller decentral giver både fordele og ulemper.
26 Supplerende undervisning Spørgsmål: Hvordan er den supplerende undervisning tilrettelagt på skolen? Angiv gerne den procentvise anvendelse af følgende: Runde 1 Runde 2 Runde 3 Tolærertimer 41,5 45,4 33,8 Lærerassistenter 8, ,1 Ressourcecenter uden for den almindelige undervisning Den supplerende undervisning er tilrettelagt på anden måde 32,1 19,7** 29, ,9 24,6 I alt ,9
27 Skolelederes opbakning til inklusion Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i målsætningen om at nedbringe andelen af elever, der modtager specialundervisning, og således øge andelen af elever i den almindelige undervisning fra 94,4 pct. til 96,0 pct.? Runde Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke I alt Gennemsnit 1 29,3 50,0 15,5 5,2 0,0 0, , ,2 38,3 14,9 6,4 2,1 2, , ,3 33,9 24,2 9,7 0,0 0,0 100,1 3,89
28 Læreres opbakning til inklusion Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i målsætningen om at nedbringe andelen af elever, der modtager specialundervisning, og således øge andelen af elever i den almindelige undervisning fra 94,4 pct. til 96,0 pct.? Runde Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke I alt Gennemsnit 1 3,5 15,2 17,8 27,8 33,5 2, ,26 2 3,3 9,6 15,5 30,1 38,2 3,3 100,2 2,07* * 3 3,6 11,7 17,4 27,7 36,9 2,8 100,1 2,12*
29 Kompetenceudvikling Skoleledersvar Spørgsmål: Har I på skolen i dette skoleår foretaget nogle af nedenstående aktiviteter i arbejdet med inklusion? Runde Ja Nej I alt Gennem snit Holdt pædagogisk dag om inklusion? 1 72,4 27, , ,2 38, , ,30 74, ,25***
30 Kompetenceudvikling Lærersvar Spørgsmål: Har du i dette skoleår deltaget i nogle af nedenstående aktiviteter i arbejdet med inklusion? Runde Ja Nej I alt Deltaget i pædagogisk dag om inklusion, bestemte diagnoser eller undervisningsbehov? 1 33,6 66, ,7 68, ,5*** 85,5 100
31 Læreres rustethed til inklusion Spørgsmål: I hvilken grad føler du dig fagligt rustet til at håndtere udfordringer forbundet med inklusion, som du møder i din hverdag? Run-de I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ irrelevant Jeg oplever ikke udfordringer forbundet med inklusion I alt Genn emsni t 1 2,2 7,1 38,2 40,7 11,6 0,2 0, ,48 2 1,1 9,0 35,8 41,9 11,7 0,2 0,2 99,9 2,46 3 1,5 9,8 40,9 39,0 7,3 0,8 0, ,59* *
32 Inklusionsfremmende faktorer Inklusionsfremmende faktorer Tilstedeværelse af fælles værdigrundlag Etablering af strategier for gennemførelse Økonomiske incitamenter PPR s ændrede funktion Teamsamarbejde Beskrivelse Der skal være en fælles forståelse fra det politiske niveau til det forvaltningsmæssige, skoleledelsesmæssige og praktiske niveau Når målsætningerne er etableret, er det væsentligt, at det besluttes, hvordan der kan arbejdes med processen Det skal være således, at det er økonomisk attraktivt for de enkelte skoler at undlade at ekskludere elever Tilgængelig PPR med gode muligheder for at opnå rådgivning og supervision på de enkelte skoler Lærere, der har en forståelse af, hvad deres teamsamarbejde kan bruges til, og er opmærksomme på den ressource, der er i team
33 Inklusionshæmmende faktorer Inklusionshæmmende faktorer For mange ændringer på en gang Frontpersonalets afmægtighed Negativ medieomtale Elever med udadreagerende adfærd udfordrer Ændringer i forvaltningsstruktur og bemanding Beskrivelse Omstilling til øget inklusion samtidig med store ændringer som L409 og skolereform gør det vanskeligt at bevare det overskud, der skal til for at arbejde med ændringsprocesser Lærerne følte allerede inden inklusionen, at de havde mange udfordrende elever, og de føler ikke, at de har fået en tilstrækkelig viden om, hvilke metoder de kan bruge i hverdagen med inkluderede elever Det er svært for både skoleledere, personale og forældre at se bort fra den negative omtale, som inklusion har fået i medierne Der mangler viden om og muligheder for, at elever og lærere kan få aflastning, når elever udviser udadreagerende adfærd i klasserne Ændringer i forvaltningsstruktur og bemanding giver anledning til, at inklusion og andre processer er på standby, mens organisationen finder sit leje
34 Ekstra undersøgelse: Kvalitative fokusgruppeinterview på 19 skoler i de 12 kommuner maj-juni Hvad er dynamikken på skolerne
35 Økonomiske incitamenter Økonomiske incitamenter har været nyttige i starten af inklusionsprocessen, men den efterfølgende totale decentralisering af økonomien og muligvis nogle gange skæv socioøkonomisk tildeling af ressourcer pr. elev har ført til, at man ikke oplever at have ressourcer til nye elever med særlige behov Timerne til støtte af elever med særlige behov prioriteres ofte til elever med udadreagerende adfærd, hvilket sker på bekostning af den faglige støtte til elever med fx dysleksi.
36 Tildeling af supplerende undervisning og anden faglig støtte Det er meget markant, at det primært er læsning, der er i fokus på skolerne, og at det kun er få skoler, der har indsatsområder i matematik og andre fag Det er en udfordring, at nogle skoler har valgt at lægge timerne ud til de enkelte team, hvad der forhindrer en fleksibel tildeling af timerne efter alle skolens elevers behov.
37 Inklusionsfremmende initiativer Inklusionsfremmende initiativer, hvor man ikke tildeler ressourcer til enkeltelever, men giver støtte til grupper af elever eller klasser med et forebyggende formål, er et område, hvor næsten halvdelen af skolerne fortæller, at de ikke har tilstrækkelige ressourcer Der er tale om, at timerne går til brandslukning, mandsopdækning, vikardækning, og der er skoler, der af lokalemæssige grunde må bruge mange ressourcer på deletimer i særlige fag. Der, hvor man har ressourcer, går de typisk til holddannelse.
38 Specialundervisning på almenskoler Specialundervisning forekommer stort set ikke i den almindelige undervisning, da man ikke mener at have ressourcer til at tildele mere end 12 lektioner om ugen til en enkelt elev Nogle skoler føler sig udfordrede af, at de får elever ind, som i dagtilbuddene har haft støtte, men ikke får denne støtte med over i skolen på grund af den måde, ressourcetildeling til skolerne nu sker på.
39 Kompetenceudvikling Det er ikke alle lærere, der har modtaget specifik kompetenceudvikling i inklusion, flere steder har man primært satset på at opkvalificere vejlederne Nogle af vejlederne vælger efter endt uddannelse at skifte job, da der er stor efterspørgsel efter dem i kommunerne, og de dermed er attraktive som ansøgere Oftest tager den generelle kompetenceudvikling nogle relativt teoretiske perspektiver op, herunder systemisk tænkning og teorier om inklusion, mens det, lærerne ønsker, er praktiske råd til, hvordan man tackler udfordringer i klassen og tilrettelægger undervisning for elever med forskellige diagnoser.
40 Brug af vejledere Det er nogle steder et problem, at vejledernes timer i høj grad bliver brugt til brandslukning og mandsopdækning, så der ikke bliver tid til de reelle vejledningsopgaver På enkelte skoler har vejlederne slet ikke fået tildelt timer til opgaven I en del tilfælde gælder også, at man ikke helt er kommet igennem den kulturændring, at man som lærer modtager vejledning af kolleger.
41 Inklusionspanelet Camilla Brørup Dyssegaard, lektor AU Niels Egelund, professor AU Mette Lausten, seniorforsker SFI
42 Formål At belyse, hvordan elever klarer sig fagligt og trivselsmæssigt i forbindelse med inklusion Der ses på, hvordan elever i klasser uden inklusion klarer sig Der ses på, hvordan inkluderede (tilbageførte) elever klarer sig Der ses på, hvordan klassekammeraterne i klasser med inkluderede elever klarer sig.
43 Metode Skoler er blevet inviteret til at deltage og har accepteret deltagelsen Undersøgelsen fokuserer på elever fra 5. og 7. klassetrin, og de følges over tre år Første dataindsamling skete i 2014 Der indsamles både kvantitative og kvalitative data.
44 Kvantitative data Individuel skoletrivsel Kollektiv skoletrivsel Faglig skoledeltagelse Social skoledeltagelse Koncentration Nationale testresultater Forældrebaggrund.
45 Kvalitative data Fokusgruppeinterview med elever fra klasser med inkluderede elever Interview med inkluderede elever I et livshistorisk perspektiv Forløbet efter inklusion I 2015 spørges endvidere til skolereformens betydning.
46 Datagrundlaget elever 427 klasser 167 skoler.
47 Tilbageførte elever? Det har vist sig, at eleverne ikke altid er klar over, hvad der menes, når de bliver spurgt om de er kommet til klassen fra en specialklasse eller en specialskole Der har derfor været behov for at rydde op i svarene fra 1. runde, og i 2. runde har lærerne desuden skulle besvare et spørgeskema om tilbageførte elever.
48 Antal tilbageførte elever I 2. datanedslag er 181 elever ud af de i alt elever tilbageført. Det svarer til 1,9 % 7 ud af 10 af de deltagende klasser har ikke tilbageførte elever 30 % af klasserne har mindst 1 tilbageført elev 22 % af klasserne har 1 tilbageført elev 4 % af klasserne har 2 tilbageførte elever 3 % af klasserne har 3 tilbageførte elever 1 % af klasserne har mere end 3 tilbageførte elever.
49 Nationale testresultater Klasser med tilbageførte elever er kendetegnet ved at have lavere gennemsnitlig score i både matematik og dansk, være dårligere stillet i forhold til ressourcer i hjemmet, og modtage mere støtte i undervisningen i forhold til klasser uden tilbageførte elever Forskellen er til dels drevet af, at klasserne med tilbageførte elever i forvejen er svagere stillet.
50 Trivsel og deltagelse Der er visse forskelle mellem elever i klasser med eller uden tilbageførte elever, og de er relativt størst på 8. klassetrin Eleverne trives dog generelt godt og har både en høj faglig og social deltagelse.
51 Skolestart to temaer Den gode skolestart Det var spændende at komme i skole og skulle lære en hel masse. Det var ikke så svært, og der var ingen lektier. Jeg var dog lidt bange for, om der var nogen, jeg kunne blive venner med Den problematiske skolestart Jeg havde det meget svært dér. Jeg gik tit ud fra timerne et sted hvor jeg lige kunne dampe af. Jeg rullede mig nærmest ind i et gardin, så ingen kunne se mig, så jeg havde mit eget lille rum, hvor jeg ikke havde alle de der ting omkring mig. Jeg følte mig tit provokeret over meget lidt og blev let sur.
52 Skoletiden inden segregering to temaer Stigende faglige udfordringer Når jeg kom op i de højere klasser, så havde jeg lidt problemer, så sad jeg sådan mere ovre i hjørnet og lyttede. Og jeg var ikke så god til at få hjælp, hvis jeg havde problemer. Altså, jeg spurgte nogen gange, men så var det ikke sådan, at jeg forstod det helt Problemer i skole-hjem samarbejdet Samarbejdet med læreren fx, det blev bare dårligere og dårligere. Altså, øhm jeg husker en episode, hvor vi skulle have taget en sådan læseprøve årligt, tror jeg det var, og der jeg havde mange problemer jo så da jeg fik det at vide, da blev hun(læreren) ved med at sige: Ja, men tager vi ikke denne læseprøve, så er det fint helt i orden du behøver ikke tage den så men så skal du bare ikke komme i skole. Og det var min mor ikke særligt glad for så der var koks mellem de to, da de skulle finde ud af det der.
53 Deltagelse i undervisningen og sociale aktiviteter et tema Aftagende deltagelse ved stigende udfordringer Det var ret kedeligt, fordi jeg ikke kunne læse og skrive. Der var ikke rigtig nogen, der prøvede at hjælpe mig. Jeg var ikke koncentreret i timerne og sådan noget og tænkte på alle mulige andre ting, fx hvad jeg skulle gøre i frikvarteret.
54 Segregeringsprocesen to temaer Usikkerheden om det ukendte Jeg blev rigtig ked af det og ville ikke derover. Jeg ville virkelig ikke derover. Så ville jeg hellere tage kampen op, for jeg gad bare ikke derover, fordi at mine klassekammerater havde jeg været sammen med i så lang tid, så havde jeg det rigtig dårligt med ikke at skulle se dem igen, når jeg kom derover, fordi så gik vi ikke i klasse sammen mere. Jeg ville hellere i stedet for at gå derover og ikke sådan have nogen venner, altså på den måde ville jeg hellere tage kampen og kæmpe lidt hårdere det ville jeg hellere. Jeg ville virkelig ikke, men det var bestemt, og min mor og far sagde, at jeg skulle. Det var jo nok en god ide på en eller anden måde, for så kunne jeg lære blive bedre til dansk, så jeg ikke var så langt bagud Mere tid til den enkelte En af de bedste ting ved at skifte var, at vi fik bedre tid med lærerne og kunne få bedre undervisning, når vi var færre, og mine venner var stadig på samme skole.
55 Tiden i specialtilbuddet ét tema Glæde og tilfredshed Lærerne var søde, og vi hyggede os rimeligt meget. Jeg blev bedre i dansk, bedre til at læse og stave. Det var også godt, at der var en lærer nede bagved, der kunne hjælpe, hvis jeg havde brug for det. Det var lidt mærkeligt, at nogen var værre end mig, jeg var pludselig en af de gode. En anden siger: Jeg blev mere åben, fik det bedre selv, følte jeg kunne noget.
56 Deltagelse fagligt og socialt to temaer Individualisering Vi sad ikke meget sammen arbejdede helt individuelt, det var rigtig fint. Jeg arbejdede for det meste alene, men det kunne godt være kedeligt. Jeg ville gerne have arbejdet mere med de andre, men det var meget individuelt alt sammen Lav grad af social kontakt til klassekammerater i fritiden Jeg har faktisk aldrig været sådan sammen med de andre fra specialklassen, men vi var sådan ude og lave rollespil på et tidspunkt, men ellers var jeg sammen med dem fra den gamle klasse. Det var ikke fordi jeg havde problemer med dem fra specialklassen, men det var bare ikke sådan rigtig
57 Inklusionsprocessen to temaer Usikkerheden om det ukendte Det var sådan fordi der havde man kun en lærer i klassen og man er vant til to lærere, så er det svært med når man ikke sådan får rigtig hjælp... ja altså følge med i timerne. Ville helst ikke, det var som at skulle flytte en gang til Bekymring for utilstrækkelig faglig formåen Det var virkelig dejligt det var en stor lettelse at jeg skulle tilbage, men jeg var bekymret for, hvor meget de spurgte ind til og sådan noget og hvad de sagde til det og Jeg ville ikke føle mig udenfor på den måde altså jeg vil ikke have, at jeg er speciel det har jeg det dårligt med. Altså, jeg vil ikke have nogen andre ting end det, de andre skal.
58 Tiden efter inklusion tre temaer Social trivsel Jeg føler mig glad, men det kan godt være, at jeg bliver sur, når nogen fra de højere klasser driller mig. Det er aldrig sådan, at det går for galt ja måske skændes vi sådan lidt nu, men så går jeg bare fra. Da jeg var lille begyndte jeg lige med det samme at komme op og slås. Det har jeg lært ikke at gøre mere Nye faglige udfordringer Jeg føler, at jeg er kommet bagud i matematik jeg prøver at følge med, men det bliver sværere og sværere Manglende undervisningsdifferentiering og støtte Pennen (tekstscanner) og computeren er på skolen. Det jeg synes var vildt åndssvagt, da jeg startede her, lærerne, alle dem der fik os, de vidste godt, at jeg var ordblind. Det, jeg så synes var lidt underligt, det var, at de skulle lære at bruge det der digitale, det gjorde de så først det har de altså stadig ikke lært.
59 Lidt karakteristik I Glæde ved at skulle starte i skole Elever med ADHD symptomer får hurtigt problemer Elever med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder er gode til at gemme sig Segregering skaber usikkerhed Forløbet i specialtilbuddet har været godt.
60 Lidt karakteristik II Følelsen af at være kommet bagud Savn af kammerater Inklusion retur eller ny start igen Frygten for at være speciel og blive stigmatiseret Glæde ved at være retur store faglige udfordringer og manglende undervisningsdifferentiering.
61 Tak for opmærksomheden
Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU
Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne
Læs mereInklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU
Inklusion hvor er vi i Danmark? Camilla B. Dyssegaard Lektor, leder af DCU Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på institutionerne
Læs mereInklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk
Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Rummelighed i DK gennem
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereInklusionen i skolen, hvordan går det med den? Camilla Brørup Dyssegaard, lektor AU Niels Egelund, professor AU
Inklusionen i skolen, hvordan går det med den? Camilla Brørup Dyssegaard, lektor AU Niels Egelund, professor AU Inklusionspanelet: Formål At belyse, hvordan elever klarer sig fagligt og trivselsmæssigt
Læs mereSammenfatning af resultater marts 2014
Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereInklusion kræver en demokratisk proces
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereLedelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion
Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori
Læs mereKommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014
Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014 Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Niels Egelund Mette Lausten Mikkel Lynggaard Titel: Dokumentationsprojektet:
Læs mereKommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2015 Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Niels
Læs mereTendenser i specialundervisningen
Tendenser i specialundervisningen Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet 31. marts 2011 Udviklingen siden Den grønne betænkning
Læs mereDokumentationsprojektet 19 skolers erfaringer med inklusion 2013 2015 En kvalitativ analyse
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt Dokumentationsprojektet 19 skolers erfaringer med inklusion 2013 2015 En kvalitativ analyse Camilla Brørup Dyssegaard og Niels Egelund
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereINKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING
SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT
Læs mereInklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereomstilling til øget inklusion pr. marts 2014 Dokumentationsprojektet: Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Mikkel Lynggaard
Siddhartha Baviskar Camilla Brørup Dyssegaard Niels Egelund Mette Lausten Mikkel Lynggaard Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2014 au AARHUS UNIVERSITET Selvfølgelige
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereNej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap
INTROTEKST 1:Spørgsmålene vedrører den støtte, som elever med særlige behov modtager som ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereTosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.
INTROTEKST 2: Spørgsmålene vedrører elever med særlige behov, som modtager ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereInkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?
Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereSkolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund
Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereBilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater
Ådalens Skole Udvikling Hvordan har udviklingen været i trivselsmålingens indikatorer? Social trivsel Rapporten viser, at der er sket en generel positiv udvikling i forhold til om eleverne er glade for
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereSpecialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011
Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring København 16. november 2011 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Hvorfor skal budgettet lægges ud? 11.00-12.00: Erfaringer fra en udlægning
Læs mereElever klassetrin jan 2012 sep 2012 sep 2013 sep 2014 sep 2015 sep Undervisningspligtige elever
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2547019 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen 2017 21. april 2017 Skole- og Børneudvalget
Læs mereKOMMUNERNES OMSTILLING TIL ØGET INKLUSION PR. MARTS 2013 DOKUMENTATIONSPROJEKTET:
SIDDHARTHA BAVISKAR CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD NIELS EGELUND METTE LAUSTEN MIKKEL LYNGGAARD SUSAN TETLER DOKUMENTATIONSPROJEKTET: KOMMUNERNES OMSTILLING TIL ØGET INKLUSION PR. MARTS 2013 au AARHUS UNIVERSITET
Læs mereEn undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv
En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden
Læs mereKOMMUNERNES OMSTILLING TIL ØGET INKLUSION PR. MARTS 2013 DOKUMENTATIONSPROJEKTET:
SIDDHARTHA BAVISKAR CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD NIELS EGELUND METTE LAUSTEN MIKKEL LYNGGAARD SUSAN TETLER DOKUMENTATIONSPROJEKTET: KOMMUNERNES OMSTILLING TIL ØGET INKLUSION PR. MARTS 2013 au AARHUS UNIVERSITET
Læs mereInklusionsundersøgelsen 2016
Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereInklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29
Inklusionsundersøgelse Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29 Elever med særlige behov Er der i dine klasser elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer? Har du elever i dine klasser, som
Læs mereInklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune
Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereWORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA
NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne
Læs mereKOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse
KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk
Læs mereSurvey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, :49 PM
Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, 2015 12:49 PM PAGE 1 Undersøgelse af inklusion på de frie grundskoler Formålet med denne spørgeskemaundersøgelse er at afdække omfanget af og tilgange
Læs mereStatusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1
Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereReferat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl i Frokoststuen
Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl. 19-21.30 i Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Lone Dalsgaard André Fraværende: 51-2012/13: 5 min. Godkendelse
Læs mereMulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn
Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereInformationsmøde om specialundervisning for skoleledere
Informationsmøde om specialundervisning for skoleledere Undervisningsministeriet december 2009 Bjarne Nielsen formand Pædagogiske Psykologers Forening Problemadfærd i skolen Specialundervisningsbegrebet
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mereStyringsdialog om inklusion 15. maj Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse
Styringsdialog om inklusion 15. maj 2018 Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse Formål med styringsdialogen Styringsdialogen skal pege på en række guidende principper
Læs mereINKLUSIONSPANELET: En undersøgelse af inklusion i folkeskolen. Mette Deding. Foto: Ole Bo Jensen
INKLUSIONSPANELET: En undersøgelse af inklusion i folkeskolen Foto: Ole Bo Jensen Mette Deding OM INKLUSIONSPANELET INKLUSIONSPANELET, JANUAR 2017 2 De fleste elever trives godt nogle elever med særlige
Læs mereLP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning
LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereE klasserne på Vildbjerg Skole
VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever
Læs mereTrivsel i folkeskolen, 2015
Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder
Læs mereHANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF UDDANNELSE ER VIGTIGT For alle børn også børn med handicap Den brændende platform det går ikke så godt 2 BØRN
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse
NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereForslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel
Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den
Læs mereUDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE
UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af
Læs mereIKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 18 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund og metode... 2 2 Sammenfatning og anbefalinger... 3 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation for at vælge TG... 4 3.2 Elevernes overordnede
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereVisitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016
Punkt 9. Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 2015-057738 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på januarvisitationen 2016. Beslutning: Til orientering.
Læs mereMedlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.
Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereTemadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereBallerup Lærerforening
Ballerup Lærerforening»Rummelighedsundersøgelse«Vinter/forår 2011 En opfølgende undersøgelse af rummeligheden set fra lærerens perspektiv Vejledning Ballerup Lærerforening gennemførte i foråret 2008 en
Læs mereKvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017
Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Det sociale liv på skolen, og ikke mindst i klassen, er vigtigt. Elevernes trivsel på HLS er af stor betydning (jf. skolens trivselspolitik
Læs mereSpecialundervisning contra rummelighed Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Specialundervisning contra rummelighed Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste
Læs mereInklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
Læs mereINKLUSION SET I ET ELEVPERSPEKTIV
INKLUSION SET I ET ELEVPERSPEKTIV EN KVALITATIV ANALYSE 16:28 SOFIE HENZE-PEDERSEN CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD NIELS EGELUND CHANTAL POHL NIELSEN 16:28 INKLUSION SET I ET ELEVPERSPEKTIV EN KVALITATIV ANALYSE
Læs mereResultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport
Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs mere