STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND INDHOLD. 1 Parkér og Rejs projektet i Region Sjælland 2
|
|
- Katrine Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REGION SJÆLLAND STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Parkér og Rejs projektet i Region Sjælland 2 2 Parkér og Rejs i Region Sjælland Betydende faktorer for efterspørgsel efter Parkér og Rejs 7 3 Parkér og Rejs potentialet 12 4 Mulige aktører 15 5 Modeller for at fremme Parkér og Rejs 17 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION A UDGIVELSESDATO 16. december 2014, justeret 27. april 2015 UDARBEJDET hgr KONTROLLERET anen GODKENDT hgr
2 2/22 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND 1 Parkér og Rejs projektet i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs nævnes ofte som et virkemiddel, der kan bidrage til at få flere til at benytte bane i stedet for bil og dermed styrke en bæredygtig mobilitet. Trængselskommissionen pegede på Parkér og Rejs anlæg på Sjælland i sit idékatalog i Ligeså udarbejdede Region Sjælland og regionens kommuner i 2013 "Vision for banetrafikken i Region Sjælland", som fremhævede behovet for en plan for etableringen og udbygningen af Parkér og Rejs anlæg i Region Sjælland. En række forhold gør det interessant at se på Parkér og Rejs netop i Region Sjælland. Mange af regionens borgere har relativt lange pendlingsafstande og ofte til arbejdspladser i hovedstadsområdet, hvor der er trængselsproblemer for biltrafikken. Selvom der er gode togforbindelser mellem regionen og hovedstadsområdet, bor mange ikke i umiddelbar nærhed af en station, men har behov for bus, bil eller cykel for at komme til toget. Gennemførelsen af timemodellen, en ny bane mellem København og Ringsted samt øvrige forbedringer, som eksempelvis på banen mellem Kalundborg og København, vil øge togets konkurrenceevne i forhold til bilen og dermed potentielt føre til flere togpassagerer Umiddelbart peger ovenstående forhold på, at kombinationer af kollektiv trafik og bil med Parkér og Rejs har muligheder for at spille en betydelig og øget rolle i regionen. Imidlertid var der frem til 2013 kun sporadisk opsamlet danske erfaringer med Parkér og Rejs. Det gælder blandt andet behovet for antal og kvalitet af Parkér og Rejs pladser og hvad der eventuelt kan gøres for yderligere at gøre brugen af Parkér og Rejs mere attraktiv. Parkér og Rejs projekt i Region Sjælland På den baggrund besluttede Region Sjælland i august 2013 at starte et udviklingsprojekt. Formålet var at skabe et bedre grundlag for at udnytte Parkér og Rejs optimalt i regionen herunder grundlag for at etablere de nødvendige Parkér og Rejs faciliteter. I projektets første fase blev indhentet udenlandske erfaringer, generelle behov og potentialer i regionen blev vurderet, og der blev udarbejdet forslag til koncepter for indhold samt vurderet behov og potentialer for konkrete stationer. I projektets anden fase blev koncepterne afprøvet for tre konkrete stationer i en dialog med potentielle aktører. Erfaringerne fra de to første faser har ført til opstilling af dette forslag til strategier for at udmønte potentialet for en øget brug af Parkér og Rejs. Indholdet af notatet er drøftet mellem en række relevante aktører på workshop i efteråret 2014.
3 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND 3/22 Hvad er Parkér og Rejs? Parkér og Rejs er i sin enkelhed et udtryk for en samlet rejse, hvor den rejsende ankommer til en station eller et busstoppested på cykel eller i bil, parkerer og rejser videre med kollektiv trafik. De fleste eksisterende parkeringsanlæg er kommunalt ejede og drevne, men driften kan også være udliciteret til parkeringsselskaber. Parkér og Rejs brugere er som oftest pendlere, som er den gruppe trafikanter, der opnår størst fordele ved at undgå bilkørsel i trængsels situationer. Andre trafikanter kan naturligvis også være Parkér og Rejs brugere, f.eks. til en indkøbstur eller tur til en kulturoplevelse i det centrale København. Parkér og Rejs er dermed relevant for både bilister og cyklister. I dette forslag til strategi er der dog fokuseret på Parkér og Rejs for bilister. Især for denne gruppe af brugere kan der være behov for regional koordinering i udviklingen af pladser (f.eks. information om ledige pladser på tværs af byer), ligesom planlægning og realisering kræver brug af relativt store arealer og finansieringsomkostninger, hvilket højest sandsynligt vil medføre deltagelse af flere aktører. 1.1 Udenlandske erfaringer med Parkér og Rejs Som led i gennemførelsen af projektet er der indhentet erfaringer fra syv større europæiske byer. Blandt vigtige indhentede erfaringer kan nævnes: En dedikeret og målrettet organisation underordnet en kommune (hvis den dækker et regionalt opland) eller regionale myndigheder/trafikselskaber til at varetage information, drift mv er vigtig for at opnå en prioritering af området Opstilling af klare succeskriterier. Her er det vigtigt, at Parkér og Rejs ses som ét element i en samlet trafikpolitik, som kan have til formål f.eks. at mindske trængsel og parkeringsproblemer i de centrale bydele eller / og generelt mindske miljøbelastning fra biltrafik. Det betyder, at Parkér og Rejs tiltag bør tænkes integreret sammen med f.eks. parkeringspolitik for bymidter. Strategisk placering af Parkér og Rejs anlæg. Tilbuddet om Parkér og Rejs skal placeres i en passende afstand fra de centrale bydele, som både giver incitament til at bruge anlægget (dvs. et passende sted for eksempelvis at spare parkeringstid og for at undgå langsom bilkørsel på grund af trængsel) og således, at det reelt aflaster vejnettet og giver de ønskede politisk formulerede fordele. Evt. kan også indtænkes brug af pladser til flere formål (f.eks. p- anlæg ved stadion/multiarena og station, så pladserne uden for myldretid kan anvendes af besøgende til stadion / multiarena Markedsføring og information. Tilsyneladende bruges målrettet markedsføring ikke meget, hvilket kan skyldes at i flere byer har driftsselskaber ikke incitament til at få flere brugere (ingen betaling for at parkere). Der findes dog ek-
4 4/22 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND sempler på markedsføring af f.eks. kombibilletter mellem Parkér og Rejs og brug af kollektiv trafik. 2 Parkér og Rejs i Region Sjælland Nuværende forhold I dag pendler omkring borgere i Region Sjælland til Region Hovedstaden. I projektets første fase blev det vurderet, at ca. 6% af disse pendlere er Parkér og Rejs brugere, som tager bilen til stationen og fortsætter rejsen med tog. Ikke alle pendlere arbejder eller rejser til arbejdspladsen - på alle hverdage. Det blev derfor skønnet, at der dagligt er ca pendlere, der parkerer deres bil ved en station i Region Sjælland for at komme på arbejde i Region Hovedstaden 1. Dertil kommer et stort antal pendlere, der cykler til nærmeste station og derefter rejser videre med tog. Der findes ikke nye data, der understøtter et bud på, hvor stor en andel af pendlerne, der cykler til en station. DSBs kundebarometeranalyser fra 2007 viser, at for stationer i nogle af de største byer i Region Sjælland anvender procent cyklen på turen til stationen, mens gang som oftest udgør en større andel. Tallene er usikre og med store variationer mellem de enkelte stationer. Den generelle erfaring er, at langt de fleste togpassagerer, som enten går eller cykler til toget, holder sig inden for 10 minutters gang- eller cykelafstand, hvilket svarer til op til knap 1 km afstand for gående og op til knap. 2,5 km afstand for cyklende. Cykler og biler stiller forskellige krav til pladsbehov og adgangsveje og investering i parkeringsarealer, hvor biler udgør den største udfordring og økonomiske omkostning. Analysen fra projektets første del viste, at der på DSBs stationer (ingen opgørelse fra Regionstogs stationer) i 2012 var i alt ca cykelparkeringspladser. Desuden viste analysen, at jf. Trafikstyrelsens analyser for år 2027, vil behovet på adskillige af stationerne være større end det nuværende udbud. 1 Registreringer viste, at der i alt er ca parkerede biler ved stationerne, men nogle af disse (ca. 10%) pendler i andre retninger end mod Region Hovedstaden.
5 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND 5/22 Typer af Parkér og Rejs anlæg Første fase identificerede tre principielt forskellige typer anlæg og tilhørende brugere: Det lokale anlæg, der primært betjener pendlere fra næroplandet, som bor inden for en radius af 5 km fra stationen. Det kan være små anlæg med pladser, men også større anlæg. Langt de fleste anlæg i Region Sjælland er i dag lokale anlæg. Eksempler på lokale anlæg er: Flere stationer på Køge Bugt S-togslinjen samt Rødby Færge, Rødvig og Maribo. De tvær-kommunale anlæg, hvor også pendlere fra nabokommuner af forskellige grunde kører til. Det gøres måske for at spare en takstzone i kollektiv trafik eller for at køre til en station med hyppigere afgange. Det gælder bl.a. stationerne i Ringsted, Roskilde, Næstved, Hvalsø, Lejre og Tølløse. De regionale anlæg med god beliggenhed ved overordnet (motor)vej, der trækker pendlere fra et stort opland. I dag fungerer kun Ølby på denne måde, men den kommende Køge Nord Station vil også have denne karakter. Tal fra Trafikstyrelsen viser, at 37 af regionens 86 stationer har 10 eller flere parkerede biler. I det følgende er kun disse 37 stationer omtalt som Parkér og Rejs stationer. Ved de stationer er i alt ca bilparkeringspladser til rådighed for togrejsende.
6 6/22 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND Figur 1 Stationer på banenettet i Region Sjælland. Fremtidige forhold Betingelserne for en øget brug af Parkér og Rejs i fremtiden er til stede på grund af nye baneprojekter på Sjælland, som vil gøre togrejsen mod hovedstadsområdet betydeligt hurtigere. Dermed bliver det mere attraktivt for pendlere at tage toget i kombination med en bil- eller cykeltur til nærmeste station. Samtidig vil baneopgraderingerne betyde, at oplandsmønstrene til stationerne i Region Sjælland vil ændre sig markant. I dag er det en fordel for mange pendlere at køre langt for at nå en station med mange og hurtige afgange, som bl.a. Roskilde station. Rejsetidsfor-
7 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND 7/22 bedringerne i 2027 betyder, at flere stationer vil være tidsmæssigt konkurrencedygtige og potentielt kunne tiltrække flere Parkér og Rejs rejsende. Større baneforbedringer frem mod 2027 Nordvest banen (Kalundborg Holbæk Roskilde København H)*: Dobbeltretning og elektrificering af banen forventes at reducere rejsetiden mellem Kalundborg og København H fra 86 minutter til 62 minutter i Vestbanen (Korsør Slagelse Ringsted Roskilde København H): Timemodellen og forbedringer på regionaltogene på strækningen betyder, at rejsetiden Ringsted og København H reduceres fra 36 minutter til 30 minutter i Ny bane Ringsted Køge N København H: Den nye bane giver højklasset og direkte forbindelse mellem København og den nye station Køge Nord. Rejsetiden halveres fra 39 minutter til 19 minutter. Lille Syd (Næstved Haslev Køge (N) - København H)*: Elektrificering af banen og direkte forbindelse til København H betyder, at rejsetid mellem f.eks. Haslev og København H reduceres fra en time til 40 minutter. * Tal er fra beregninger ud fra køreplansoplæg fra Lands- og Sjællandstimemodel. For Nordvestbanen og for Lille Syd er der med Togfonden vedtaget yderligere hastighedsopgraderinger, som vil betyde, at der kan opnås endnu større tidsbesparelser. 2.1 Betydende faktorer for efterspørgsel efter Parkér og Rejs En række faktorer har betydning for, hvor stor en andel af pendlerne, der vælger kombinationen med kollektiv trafik, herunder Rejsetiden i forhold til rejsetid med især en ren bilrejse Prisen for den samlede rejse i forhold til især en ren bilrejse Afstanden mellem bolig og station Arbejdspladsens tilgængelighed til kollektiv trafik ("last mile") Parkeringsforholdene på arbejdspladsen Parkeringsforhold på Parkér og Rejs-pladserne ved stationerne Ærinder og andre forpligtelser i forbindelse med arbejdsturen Gevinster ved at bruge Parkér og Rejs. Neden for gengives uddrag af den viden, der er indsamlet i projektet om disse faktorer. Rejsetid Rejsetiden er en af de vigtige parametre for personers valg af transportmiddel. For at få et indtryk af forskelle i rejsetider afhængig af transportform blev der i projektets anden fase gennemført en modelberegning med eksempler på rejser, se Tabel
8 8/22 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND 1 2. Eksempelberegningen blev foretaget for personer bosat i Region Sjælland med arbejde i Region Hovedstaden, og med en forsimplet og "optimistisk" antagelse om, at arbejdspladsen var lokaliseret tæt på København H. Resultatet viste, at teoretisk kan ca. 60% af pendlerne i myldretiden komme hurtigere (21%) eller lige så hurtigt (39%) - på arbejde med brug af Parkér og Rejs (enten med bil eller cykel) som ved at bruge bilen hele vejen. Den samme beregning blev lavet for en situation i år 2027, hvor baneforbedringerne er indregnet i køreplanen for kollektiv trafik. Her viste resultaterne, at de 60% i 2014 bliver øget til 96% i 2027, der tidsmæssigt med fordel vil kunne bruge Parkér og Rejs. For den del af pendlerne, der blev beregnet til at have tidsmæssig fordel af at bruge Parkér og Rejs med bil, viste resultaterne, at tallet ville kunne gå fra 11% i 2014 til 38% i Vurderingerne medregner endog ikke de med Togfonden senest vedtagne hastighedsopgraderinger på Nordvestbanen og Lille Syd. I 2014 / 2027 Andel pendlere, med bil til station med cykel* til station i alt hvor Parkér og Rejs er -hurtigst 1% / 16% 20% / 48% 21% / 64% - tager samme tid som i bil 10% / 22% 29% / 10% 39% / 32% hvor brug af bilen på hele turen er hurtigere end Parkér og Rejs 40% / 4% * Brug af bus indgår reelt her, men udgør en meget lille del. Tabel 1 Modelberegning med TPrejsetid, der viser pendlere fra Region Sjælland til Region Hovedstaden i hhv og 2027 fordelt på hurtigste transportform. Tal gælder for rejsemål tæt på Københavns Hovedbanegård. For bilturene er tillagt ekstra tid til at finde en P-plads ved enten station eller ved slutdestinationen. De absolutte tal skal tages med stort forbehold, men den teoretiske eksempelberegning illustrerer tydeligt, at Parkér og Rejs med de besluttede rejsetidsforbedringer med tog kan forventes at blive mere efterspurgt end i dag. Desuden bemærkes det, at en stor andel af de pendlere, der har tidsmæssig fordel af at bruge Parkér og Rejs, udgøres af personer, der cykler til stationen dvs. personer med bopæl i relativ kort afstand til stationen. Antallet af personer, der tager bus til stationen er relativt lavt. Prisen for rejsen For mange rejsende er prisen en af de afgørende parametre for valg af transportform. I projektets første fase blev opstillet et par regneeksempler, der viste, at en pendler rejse mellem Vordingborg og det centrale København i en relativ dyr bil inkl. faste omkostninger, afskrivning og en høj parkeringsafgift kan løbe op i over kr pr. måned, hvilket er langt dyrere end tilsvarende rejse med kollektiv trafik. En rejse mellem Vordingborg og en lokalitet i f.eks. Hvidovre i en ældre bil uden 2 Regneeksemplet blev gennemført af Tetraplan med brug af data fra Rejseplanen.dk og rejsetider på et digitalt vejnet med trængselstillæg i myldretider. Det anvendte modelværktøj TPrejsetid er udviklet af Tetraplan.
9 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND 9/22 indregnet afskrivning og uden parkeringsafgift kan måske koste under kr pr. måned og således være billigere end kollektiv trafik. Sandsynligvis er der derfor ingen entydige svar på, om de enkelte trafikanter vil have økonomisk fordel eller ej af at anvende Parkér og Rejs. Det vil være en individuel vurdering. Afstand mellem station og bolig De fleste brugere af Parkér og Rejs bor tæt på den station, hvor de parkerer deres bil. En gennemført spørgekortanalyse i projektets første fase viste, at næsten 50% bor mindre end 5 km fra stationen og 27% endda mindre end 3 km. Samlet viste analysen, at 65% af brugerne bor i samme by (postnummer) som stationen, hvor de stiger på toget. Arbejdspladsens lokalisering i forhold til kollektiv trafik Villigheden til at bruge Parkér og Rejs afhænger naturligvis af den samlede rejsetid, hvor den sidste del af turen - fra stationen til arbejdspladsen også er vigtig. Statistikken for pendlere fra Region Sjælland til Region Hovedstaden viser følgende om lokalisering af deres arbejdsplads: 36% i København og Frederiksberg kommuner 40% i kommuner ved Ring 3 24% i resten af Region Hovedstaden. Tallene viser, at en meget stor andel arbejder, hvor der er god kollektiv trafik dækning. Med realisering af eksempelvis en letbane langs Ring 3 vil en støre andel af pendlerne få gode kollektive forbindelser mod arbejdspladsen.
10 10/22 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND Nye kollektiv trafik tilbud, der gør last mile lettere i hovedstadsområdet S-Toget vil fortsat være en af de store sidste skift -forbindelser. I 2027 kan det forventes, at S-togsnettet er blevet automatiseret. Det giver kortere rejsetid. Ring 3 letbanen giver forbindelse til tog fra Region Sjælland ved Glostrup Station, og letbanen forbinder de mange stationer og arbejdspladser langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj Station i syd. Banen med sine 27 stationer forventes i 2020 at have 12 afgange i timen. Metrocityringen med sine 17 stationer og 24 afgange i timen vil give bedre og hurtigere forbindelser på tværs af centralkommunerne. Med Cityringen vil man kunne rejse fra København H til Frederiksberg på 4 minutter og til Trianglen på 9 minutter. Nordhavnsmetroen vil med 18 afgange i timen forbinde Østerport med det nye store byudviklingsområde på Nordhavn. Sydhavnsmetroen vil forbinde byudviklingsområderne i Sydhavnen med regionale tog på Ny Ellebjerg Station. Flere letbaner overvejes anlagt for at give hurtigere og bedre forbindelser mellem byens mange knudepunkter. Bycykler ved trafikknudepunkter og S-togstationer vil også give pendlere let mulighed for at cykle det sidste stykke vej fra stationen til deres arbejdsplads. Parkeringsforhold ved arbejdspladsen Transportvaneundersøgelser viser desuden, at let adgang til gratis parkering ved arbejdspladsen giver flere bilbrugere blandt pendlerne. Med let adgang til parkering på arbejdspladsen vælger 68% af pendlerne at tage bilen. Når parkeringsmulighederne er begrænsede eller pålagt afgift falder denne andel til %, mens kollektivandelen og cykel/gang-andelen stiger, se Figur 2 3. Resultaterne dækker landet som helhed, men afspejler sandsynligvis billedet i hovedstadsområdet. Hvis man ser på nuværende Parkér og Rejs brugere, giver en interviewundersøgelse på Greve Station i første fase af projektet samme indikation. Her svarede ca. 15 ud af 41 (37%), at problemer med at finde parkering ved arbejdspladsen medvirker til, at de benytter Parkér og Rejs, 3 Kilde:
11 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND 11/22 Figur 2 Fordeling af pendleres rejser på transportform set i forhold til parkeringsforhold ved deres arbejdsplads. Kilde: TU, Faktaark om pendling i Danmark Parkeringsforholdene på Parkér og Rejs-pladserne ved stationerne I projektets første del blev nuværende brugere af Parkér og Rejs pladser spurgt om tilfredshed med parkeringsforholdene ved stationen. De fleste var tilfredse med forholdene, men havde også en række specifikke kommentarer til de enkelte stationer 4. Blandt de nævnte forbedringsbehov var især bedre belysning, overvågning af pladserne samt større kapacitet på udvalgte lokaliteter. De nuværende brugere pegede ikke på behov for supplerende faciliteter som f.eks. indkøbsmuligheder eller toiletter. Projektet har derimod ikke indhentet viden om, hvilke forhold potentielt nye brugere vil efterspørge. Man kan dermed ikke vide, hvilken rolle lige netop supplerende faciliteter vil have for at tiltrække nye pendlere. Ærinder og andre forpligtelser i forbindelse med arbejdsturen Betydningen af ærinder og andre forpligtigelser som led i turen til arbejde blev belyst ved en stikprøveinterviewanalyse ved Greve Station med i alt 42 svar. Stikprøven viste, at ca. to tredjedele bruger bilen til ærinder enten til eller fra stationen. Den nationale transportvaneundersøgelse viser, at på nationalt plan kører 70% af alle pendlere direkte til arbejdspladsen og hjem igen uden andre ærinder undervejs 5. 4 Spørgekortanalysen blev gennemført på 15 stationer, og personerne svarede på spørgsmål om årsagen til at bruge Parkér og Rejs samt tilfredshed med parkeringsforholdene på Parkér og Rejs pladserne. 5 Kilde:
12 12/22 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND Det kan ikke alene ud fra de to analyser siges, at Parkér og Rejs brugere i højere grad end andre har ærinder undervejs. Imidlertid kan det være, at nogle i stedet for at vælge cykel eller bus til stationen vælger bilen, hvis de skal klare ærinder undervejs (f.eks. indkøb eller medtagning / bringning af børn). Specielt for Greve Station er også, at der findes butikscenter og en række andre servicefunktioner (f.eks. svømmehal og posthus), som Parkér og Rejs brugerne svarer, at de benytter, Gevinster ved at bruge Parkér og Rejs I spørgekortanalysen blandt brugere af Parkér og Rejs i Region Sjælland (projektets første fase) blev fremhævet følgende om årsager til at bruge Parkér og Rejs: Fordi togturen er billigere, hurtigere og mere afstressende Fordi de har mulighed for at arbejde/læse i toget frem for at sidde i kø For at undgå trafik/kø på motorvejen På grund af mangel på P-pladser og dyre parkeringsafgifter i København. Resultatet viser, at Parkér og Rejs vælges både som et positivt tilvalg på grund af komfort mv. og som et fravalg af bil på grund af især tid og økonomi. 3 Parkér og Rejs potentialet Det fremtidige potentiale for Parkér og Rejs kan belyses ved at se på udenlandske erfaringer og ved egne estimater. Imidlertid tyder både hollandske erfaringer, erfaringer fra det danske PORSH samarbejde (omkring år 2000), samt projektets første to faser på, at en lang række lokale faktorer påvirker valget af rejseform og attraktiviteten af Parkér og Rejs. I projektets to første faser blev anvendt to indgange til at belyse potentialet for Parkér og Rejs 6 : Trafikstyrelsens prognoser for togpassagerer i 2027, anvendt i analysens første fase Rejsetidsforhold mellem bil og Parkér og Rejs i 2027, anvendt i analysens anden fase. Potentialevurdering med udgangspunkt i Trafikstyrelsens prognoser Trafikstyrelsens prognoser fra "Trafikplan for den statslige jernbane " forventer en stigning i passagertallet for en lang række stationer som følge af de forbedrede togforbindelser. I projektets første fase benyttede man den antagelse, at der kan forventes en relativ stigning i omfanget af Parkér og Rejs med bil svarende til den forventede relative stigning i det samlede passagertal. Samtidig blev det antaget, at en særlig indsats for at udvikle og markedsføre et regionalt koncept for Parkér og Rejs ville kunne føre til en yderligere stigning i potentialet. Endelig blev det antaget, at en særlig lokal indsats (eller særlig beliggenhed) også ville kunne føre til en stigning i omfanget på de pågældende stationer. 6 Det vurderes i første del, at andelen af pendlere, der benytter bus til toget er så lille, at det ikke vil flytte væsentligt på estimatet at undlade dem.
13 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND 13/22 Lidt forenklet er følgende formel anvendt: Parkér og Rejs potentialet pr station i 2027 = Antal brugere i dag * forventninger til relativ passagervækst + særlige stationsspecifikke forhold + regional markedsføring og koncept. Potentialevurderingen er foretaget med udgangspunkt i en konkret vurdering af den enkelte station og dens fremtidige togbetjening. Samlet blev det estimeret, at det forventede antal daglige brugere af Parkér og Rejs med bil vil kunne stige fra ca daglige brugere til ca daglige brugere, heraf ca pendlere mod Region Hovedstaden. Efterspørgslen efter Parkér og Rejs pladser vil variere meget fra station til station. Den største stigning estimeres at kunne ske på stationerne langs Lille Syd, hvor elektrificeringen og de direkte forbindelser mellem Køge N og København forventes at tiltrække mange nye passagerer. Potentialevurdering med udgangspunkt i rejsetidsforhold I projektets anden fase blev der gennemført modelkørsler af rejsetiden for hver husstand i Region Sjælland til København H i henholdsvis år 2014 og i 2027, hvor baneforbedringerne er realiseret. Modelkørslerne blev lavet for brug af Parkér og Rejs (med enten bil eller cykel som tilbringer transportmiddel til stationen) og for den rene bilrejse. Resultaterne (også vist i Tabel 1) viser, at teoretisk kan ca. 49% af pendlerne i myldretiden komme hurtigere eller lige så hurtigt - på arbejde med brug af Parkér og Rejs i forhold til at bruge bilen hele vejen. Den samme beregning for en situation i år 2027 med indregnede baneforbedringer viser, at de 49% i 2014 bliver forøget til 96%, heraf vil 38% være pendlere, der ankommer i bil til stationen, og 58% vil ankomme på cykel. Resultaterne indikerer klart, at potentialet for Parkér og Rejs vil vokse betydeligt. Tager man den beregnede ændring fra 2014 til 2027 vil det svare til ca. tre gange så mange brugere af Parkér og Rejs med bil. Naturligvis skal de absolutte tal tages med stort forbehold, da rejsetid er valgt som den eneste afgørende parameter for pendlernes valg af transportmiddel. Desuden forventes det, at rejsen sker til en arbejdsplads tæt på Københavns Hovedbanegård, hvilket ikke svarer til virkeligheden, jf beskrivelse i tidligere afsnit, der viser at kun ca. 36 % af pendlere fra Region Sjælland til Region Hovedstaden arbejder i enten København eller Frederiksberg kommune. Sammenfatning om potentialet og udbygningsbehov for Parkér og Rejs i 2027 Et entydigt svar på, hvor mange af pendlerne, der vil vælge at benytte Parkér og Rejs i 2027, kan ikke udledes af projektets første faser. Resultatet fra første fase af projektet viste, at mellem og personer i dag parkerer en bil på en station i Region Sjælland for at tage på arbejde. Det blev vurderet at kunne stige til ca parkerede biler i år 2027, hvilket er en stigning på ca. 70%.
14 14/22 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND Regneeksemplet baseret alene på rejsetid gav et skøn på en stigning på over 300%. Det vil betyde et behov for ca pladser. Dagens udbud af parkeringspladser til biler på de 37 af regionens stationer, der betragtes som Parkér og Rejs stationer, er ca pladser. Imidlertid dækker det over en for stor kapacitet på nogle stationer og en for lille kapacitet på andre stationer. Projektets første fase skønnede, at der kan være et behov for anlæg af op mod nye bilparkeringspladser, inkl. pladser ved nye stationer. I fald væksten bliver større, som antydet i regneeksemplet, bliver behovet også større. Figur 3 viser de stationer, hvor projektets første fase pegede på behov for at anlægge flere Parkér og Rejs pladser i hvert fald efter realisering af ændringer i For de fleste lokaliteter blev peget på et behov for relativt få pladser, mens der i nogle af de større byer blev peget på behov for over 100 nye pladser og ved Køge Nord blev peget på behov for op mod 900 pladser. Med antagelse om, at hovedparten af pladserne (2.000) kan anlægges som terrænparkering og resten i anlæg, blev der skønnet et samlet investeringsbehov på ca. 240 mio. kr.
15 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND 15/22 Figur 3 Stationer udpeget med potentiale for øget Parkér og Rejs og behov for flere pladser frem til år Den nuværende brug viser, at relativt mange, næsten hver fjerde, har under 3 km afstand mellem bolig og station. Der kan derfor være en stor udfordring i at sikre, at pendlere med bopæl tæt på stationen motiveres til at gå eller cykle med realisering af gode vilkår for at cykle eller gå til stationen. Det kan mindske behovet for arealudlæg til bilparkeringspladser. 4 Mulige aktører En realisering af potentialet for flere Parkér og Rejs brugere kræver, at en række aktører bidrager. Nogle aktører skal sikre nødvendige rammebetingelser. Andre er
16 16/22 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND vigtige for at gøre tilbuddet attraktivt og få udnyttet potentialet bedst muligt. Overordnet kan der peges på, at ingen af de mulige aktører i dag har ansvar for at tage initiativer, der kan føre til flere Parkér og Rejs pladser og flere brugere. Nødvendige rammebetingelser: Plangrundlag til at tilvejebringe rammer for brug af arealer til Parkér og Rejs anlæg. Kommunerne er myndighed på planområdet og skal tilvejebringe grundlag i form af kommuneplan og lokalplaner. I særlige tilfælde kan man forestille sig, at grundlag for Parkér og Rejs anlæg tilvejebringes i form af en anlægslov, for eksempel ved anlæg af en ny statsvej eller bane men dette må betragtes som undtagelser. Ejerskab af arealer til Parkér og Rejs anlæg. I dag findes hovedparten af Parkér og Rejs anlæg ved stationer på arealer, der ejes af kommune, DSB, Banedanmark og Regionstog i flere tilfælde en kombination af flere grundejere. Det mest sandsynlige er, at de fortsat vil være vigtige grundejere, men der kan også være f.eks. private bygherrer eller selskaber, der ønsker at drive p-pladser som en forretning. Kollektiv trafik udbud, som skal sikre en betjening og kvalitet, der tiltrækker rejsende (kommuner, Region Sjælland, Trafikstyrelsen, Movia, Regionstog, DSB). Det vigtigste er et udbud i form af mange afgange og hurtige rejsetider, men kvaliteten af rejsen og forhold på terminaler betyder også noget. Finansiering. En nødvendig rammebetingelse er finansiering af anlæg og drift af parkeringspladser. Her kan der være tale om grundejerne og øvrige interessenter, der vil medvirke til at fremme en bæredygtig transport (miljømæssigt, økonomisk og socialt) eller har en finansiel interesse i at anlægge og/eller drive pladserne. Samlet vil det derfor være en række forskellige aktører som f.eks. Transportministeriet, Vejdirektoratet, Region Sjælland, kommuner og private virksomheder. Adgangsforhold i form af nødvendige veje og stier, der giver adgang til Parkér og Rejs anlæg (kommuner og i nogle tilfælde Vejdirektoratet). Andre vigtige funktioner: Supplerende servicetilbud fra både offentlige og private aktører, der kan bidrage til øget service / kvalitet for Parkér og Rejs brugere (detailhandel, øvrig privat servicevirksomhed og offentlige servicefunktioner) Koordinering (planlægning, drift, markedsføring). Da mange aktører kan blive involveret, kræves en koordinering for at optimere potentialet og give tilbud for brugerne, planlægge forbedringer, varetage driften og informere potentielle brugere om tilbuddet. Ingen aktører har i dag det ansvar eller den rolle. Det mest logiske vil sandsynligvis være, at rollen udfyldes af en af ovenstående aktører efter fælles aftale eller af en nydannet aktør på vegne af de involverede.
17 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND 17/22 Tabel 2 Mulige aktører i forhold til vigtige funktioner og rammebetingelser Kommuner Trafikstyrelsen DSB Region Sjælland Movia Regionstog Private virksomheder Vejdirektoratet Banedanmark Plangrundlag x Ejerskab af arealer x x x x x Adgangsforhold, veje og stier x x Kollektiv trafik udbud x x x x x x Supplerende servicetilbud x x Finansiering x x (x) x (x) (x) x Koordinering? 5 Modeller for at fremme Parkér og Rejs Behovet for at opstille et fælles overordnet koncept for Parkér og Rejs tilbuddet i regionen kan naturligvis diskuteres. Allerede i dag er der både et udbud af pladser og en efterspørgsel uden et fælles koncept. Imidlertid viser erfaringer fra udlandet, interview af nuværende brugere og analyser af potentialer, at Parkér og Rejs kan få en øget betydning, hvis man kan opstille et attraktivt regionalt tilbud, som brugerne kan stole på og let skaffe sig information om. Den indsamlede viden peger overordnet på, at potentielle brugere af Parkér og Rejs anlæg (kunder) vil efterspørge følgende koncept: Et tilbud, der giver tilstrækkelig parkeringskapacitet ved stationer, som har et attraktivt udbud af kollektiv trafik med hyppige og hurtige forbindelser til de ønskede rejsemål. Et tilbud med fokus på en god kvalitet i indretning (f.eks. belysning og fast belægning) af Parkér og Rejs anlæg ud fra brugernes behov. Et supplerende tilbud i form af målrettet information og øvrige servicetilbud (f.eks. butikker) for yderligere styrke muligheden for at udnytte potentialet.
18 18/22 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND Forskellige brugere (kundesegmenter) vil formodentlig tillægge disse egenskaber forskellig værdi. Spørgsmålet om, hvilken organisationsmodel, der er bedst til at fremme Parkér og Rejs, hænger i høj grad sammen med brugeres præferencer og betalingsvillighed. Det gælder ikke kun nuværende Parkér og Rejs brugere, men også nye potentielle brugere. Nye brugere vil måske i højere grad kunne tiltrækkes, hvis der findes et regionalt baseret tilbud, der klart og tydeligt bliver integreret i og markedsføres som en del af det samlede kollektiv trafik tilbud med vægt på en bred vifte af tilbud, information på tværs af anlæg og i øvrigt stor kundefokus. Ligeså kan nye (eller forbedrede) Parkér og Rejs pladser - ud over at give brugerne en oplevelse af god kvalitet - bidrage til at styrke dannelsen af attraktive byrum til glæde for andre brugere af områderne. Et andet aspekt, der kan påvirke valg af organisationsmodel omhandler mulighederne for at lave parkeringsanlæg, hvor man kombinerer Parkér og Rejs med parkering til andre formål, f.eks. handel, bolig og erhverv. De forskellige brugere parkerer på forskellige tidspunkter, hvilket giver potentiale for at opnå højere udnyttelsesgrad og dermed en højere brugerfinansiering med deraf følgende større interesse for potentielle investorer. En central beliggenhed ved station og intensiv arealudnyttelse i bymidter gør det særlig interessant at overveje sådanne løsninger. Der er imidlertid en række begrænsninger på, hvilke former (afhængig af formål) for parkering kommuner, som må finansiere. Det er derfor en forudsætning, at parkeringsanlæg etableres i samarbejde med den private sektor, hvis man skal etablere multi-anvendelige P-anlæg. Indsamlede erfaringer i projektets fase 1 fra flere større byområder i Europa med Parkér og Rejs faciliteter viste, at den største synlighed og gennemslagskraft i forhold til brugerne opnås ved at have en dedikeret "Parkér og Rejs enhed" forankret i et samarbejde mellem centrale aktører som kommuner, regionale myndigheder og regionale kollektive trafikoperatører / -selskaber og eventuelt med involvering af private aktører til at stå for drift af anlæggene. I det følgende beskrives tre mulige modeller for organisering af fælles indsats for Parkér og Rejs i regionen. Strategier Opstilling og især udmøntning af et fælles regionalt koncept kræver en fælles målrettet tilgang en strategi, hvor de vigtige aktører deltager. Strategitilgangen i forhold til at opnå et tilbud, der giver tilstrækkelig parkeringskapacitet sammen med attraktiv kollektiv trafik vil være at skabe en fælles regional forståelse af og samarbejde om hvor man får mest ud af at skabe Parkér og Rejs tilbud (potentialevurdering) hvor og hvordan det rette kollektive trafik udbud findes eller skabes. Strategitilgangen i forhold til at opnå et tilbud med fokus på god kvalitet i indretning af pladser vil være at skabe en fælles holdning til udformning, som kan gøre det
19 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND 19/22 lettere / billigere for de lokalt involverede at realisere de "rigtige" løsninger og dermed opnå tilfredse brugere. Strategitilgangen i forhold til at kunne give supplerende tilbud vil være, at sådanne tilbud kun kan realiseres, hvis flere af de vigtige aktører arbejder sammen. Det gælder f.eks. målrettet information, hvor man kan forestille sig, at der ønskes udviklet en mobil app og skabt realtidsinformation om antal ledige pladser. Begge elementer vil kræve koordinering (fælles tilgang) mellem flere aktører. En succesfuld strategi kræver dermed samarbejde. Hertil er der behov for en organiserings- og finansieringsmodel, som aktørerne finder attraktiv. De potentielle aktører kan have forskellige motivationsfaktorer for at bidrage. Nogle vil f.eks. gøre det ud fra egne økonomiske interesser, mens andre gør det ud fra brede samfundsmæssige interesser. Samtidig er der regionale og lokale forhold, der giver lokale aktører forskellige spillerum og motivationsfaktorer. Konkrete arealer tæt på en station vil f.eks. kunne være attraktive både til intensiv byudvikling med boliger / erhverv og til Parkér og Rejs pladser. Som eksempler (ikke nødvendigvis udtømmende) på motivationsfaktorer eller incitamenter - for aktører, der kan bidrage til at fremme Parkér og Rejs, kan nævnes: Kommuner med Parkér og Rejs anlæg: Et servicetilbud til borgerne, en mulighed for i øvrigt at tiltrække brugere til kommunens servicetilbud og skabe gode byrum ved stationer "Modtager" kommuner (i f.eks. Region Hovedstaden): Mindske trængsel og andre negative effekter skabt af biltrafik, hvilket kan medføre mindre behov for infrastrukturinvesteringer Kollektive trafikselskaber og operatører: Mulighed for at tiltrække flere passagerer Vejdirektoratet: Mindske trængsel, bidrage til at give et godt servicetilbud til trafikanter Lokale virksomheder (butikker, servicevirksomheder): Mulighed for omsætning Private bygherrer: Mulighed for at gøre arealer mere attraktive, medfinansiere parkering, som er nødvendig til øvrige funktioner i området Parkeringsselskaber: Mulighed for omsætning. Afklaring af, hvordan ejerskab, anlæg og drift skal organiseres og finansieres bliver derfor vigtig for udmøntningen. Neden for er illustreret tre modeller for organisering samt indikeret fordele og ulemper på vigtige parametre som realiseringstakt, trafikalt potentiale, samfundsøkonomi, organisering og finansiering. Region Sjælland har initieret dette projekt, mens selve udmøntningen inklusive eventuel initiativer i form af planlægning og drift af fælles information mv. mere naturligt hører til de aktører, der er mere direkte involveret. Det vil især være de kollektive trafikselskaber og kommuner. Kommuner som drivkraft - en decentral model Modellen afspejler en organisering, der mest af alt ligner nuværende situation. Der etableres ingen fælles organisation med ansvar for udmøntning. Det overlades til de enkelte kommuner at tilvejebringe arealer, sikre adgangsveje mv. til at øge antal Parkér og Rejs pladser. Modellen kan naturligvis indebære lokalt samarbejde med
20 20/22 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND andre aktører, men uden en regional organisation på tværs af pladser og kommuner, der har ansvar for en regional optimering og udrulning. I alle typer af organisering vil kommuner som planmyndighed og ofte som ejer af grundarealer være en nødvendig aktør. Et supplement kan være, at en eller flere aktører, f.eks. Transportministeriet, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, trafikselskaberne eller Region Sjælland bidrager ved at øge videns grundlaget, som f.eks.: Checkliste for arbejdsgang og aktiviteter ved anlæg af Parkér og Rejs tilbud Eksempelsamling med konkrete forskellige typer af anlæg med illustrationer af viden om trafikanternes efterspørgsel, byplanmæssige effekter, nøgletal for økonomi og evt. trafikale og overordnede samfundsmæssige effekter. Andre aktører vil reelt kunne blive de igangsættende, og vil under alle omstændigheder komme til at spille en rolle i kraft af deres medvirken til at finansiere nye anlæg og som grundejere. Desuden kan finansiering af et konkret anlæg ske på mere eller mindre kommercielle vilkår, hvis f.eks. developere, parkeringsselskaber eller andre private virksomheder viser interesse for det og der skabes ejerskab og organisering, der muliggør det. Yderligere kan modellen tænkes suppleret med muligheder for tilskud til finansiering fra f.eks. nationale / regionale "puljer" under visse betingelser. Det vil sige en model med lokal igangsætning, men med en vis regional / national indflydelse via finansiering. Endelig kan man forestille sig, at modellen udvikler sig til et større frivilligt regionalt samarbejde Et sådant eksempel er udvikling af Supercykelstier i hovedstadsområdet. Idéen og udvikling af hele konceptet, planen og realiseringen er sket i et frivilligt samarbejde mellem kommunerne i hovedstadsområdet. Starten og realiseringen har været meget afhængig af medfinansiering fra en national pulje. Desuden har Region Hovedstaden deltaget aktivt i samarbejdet og medfinansieret Projektsekretariatet, der står for at gennemføre samarbejdet på vegne af en nedsat styregruppe mellem parterne. Fordele / ulemper: + Lokalt engagement vil drive realiseringen og tilpasse til lokale behov + God mulighed for projekter, der kan understøtte øvrig byudvikling % Risiko for suboptimering af lokalisering af Parkér og Rejs anlæg i forhold til at opnå størst mulig regional trafikal overflytning til kollektiv trafik % Suboptimering kan give samfundsøkonomisk ringe løsning % Risiko for langsom realiseringstakt på regionalt niveau i forhold til at nå det ønskede antal pladser og opfyldelse af potentialet % For enkeltstående projekter kan det være vanskeligt (især hvis kommunalt ejerskab) at kapitalisere de gevinster, som andre aktører får af Parkér og
21 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND 21/22 Rejs anlægget, og dermed opnå medfinansiering fra trafikoperatørerne, staten og private, f.eks. detailhandel tæt på Parkér og Rejs anlægget. Kollektive trafikselskaber som drivkraft offentlig regional model Modellen afspejler en organisering, hvor de kollektive trafikselskaber går sammen og er i spidsen for et nyt regionalt samarbejde / organisation, der i forhold til brugerne fremstår som et sammenhængende kollektiv trafik tilbud. I forhold til andre regioner er det specielle for kollektiv trafik i Region Sjælland, at det organisatorisk hænger sammen med en anden region, og at både DSB S-tog og Metro er vigtige aktører på "modtagersiden" i hovedstadsområdet. Med den kommende paraplyorganisation for kollektiv trafik i hovedstadsområdet opstår en ny og unik mulighed. Det er sandsynligt, at organisationen fokuserer på et øget samarbejde om f.eks. kundeservice, markedsføring, rejseregler, analyser og trafikinformation. Disse funktioner passer fint sammen med behovene for en regional fælles koordinering af Parkér og Rejs om at kunne styrke information, markedsføring, og muligheden for at kunne tilbyde et rejseprodukt uafhængig af udbyder. Modellen kan betragtes som et alternativ eller ses som en supplerende model - til den decentrale model, hvor kommuner er drivkraften på at initiere konkrete Parkér og Rejs anlæg. Spørgsmål om finansiering af selve anlæggene er ikke nødvendigvis anderledes med de kollektive trafikselskaber i spidsen. Imidlertid kan et fælles regionalt lanceret koncept måske gøre det lettere at få dialog med og involvere private aktører, der kan se potentiale - større omsætning - ved at være partner i realisering af flere anlæg. Ligeså kan det måske føre til, at gevinster som høstes af f.eks. kollektive trafikselskaber i form af flere passagerer kan bidrage til en grad af medfinansiering fra aktører om kollektiv trafik. Modellen lægger op til, at paraplyorganisationen påtager sig ansvaret for minimum at etablere en fælles markedsføring og information om Parkér og Rejs. Man kan forestille sig, at paraplyorganisationen også kan påtage sig følgende: Udvikling af særlig realtidsinformation om ledige P-pladser, aktiv information ved hændelser på vejnettet mv. sammen med andre parter som f.eks. kommuner og Vejdirektoratet Aktiv rolle i udvikling og etablering af videns grundlag, som beskrevet i kommunemodel. Aktiv rolle i indgåelse af partnerskaber om finansiering af anlæg og drift. Fordele / ulemper: + Regionalt samarbejde, der kan fremskynde realiseringstakt på regionalt niveau i forhold til at opnå størst mulig regional trafikal overflytning til kollektiv trafik + God forankring til og koordinering med kollektiv trafik tilbud
22 22/22 STRATEGI FOR PARKÉR OG REJS I REGION SJÆLLAND + Samarbejde om valg af placering af P-anlæg, hvor man får den største overflytning og dermed samfundsøkonomisk bedre løsninger + Bedre muligheder for at opnå medfinansiering fra trafikoperatørerne og staten % Vanskeligt at kapitalisere de gevinster som private investorer og detailhandel får af et sådant anlæg, hvilket dog vil afhænge af ejerskabsformer, der dannes for de enkelte anlæg. % Der kan opstå et spændingsfelt, hvor kommuners interesser i planlægning og brug af centrale arealer for byudvikling eventuelt kan være anderledes end overordnede interesser i et fælles regionalt selskab. Parkér og Rejs selskab som drivkraft privat/offentlig regional model Modellen afspejler en organisering, hvor der dannes et selskab, der påtager sig ansvaret for at udvikle Parkér og Rejs. Ansvaret skal helst omfatte både det at skabe og udvikle et fælles koncept samt at påtage sig en aktiv rolle i at sikre finansiering til information, anlæg og drift. Selskabet kan være offentligt ejet, i f.eks. et fællesskab mellem kommuner, trafikselskaber og stat. Selskabsformen betyder imidlertid, at det bliver muligt at lave en mere forretningsorienteret model. Selskabsmodellen vil formentlig skulle være baseret på hvile-i-sig selv princippet. Selskabsmodellen giver også mulighed for at have delvist privat ejerskab, hvis det er muligt at finde private investorer, der har interesse i at gå ind i projektet. Fordele / ulemper: + Regionalt samarbejde, der kan fremskynde realiseringstakt på regionalt niveau i forhold til at opnå størst mulig regional trafikal overflytning til kollektiv trafik + Relativ god forankring til og koordinering med kollektiv trafik tilbud + Samarbejde om valg af placering af P-anlæg, hvor man får den største overflytning og dermed samfundsøkonomisk bedre løsninger + Mulighed for at lave mere forretningsorienterede anlæg, hvor der også udlejes parkeringspladser til kommercielle formål, hvorved belægningsprocenterne i P-anlægget kan optimeres, og give bedre udnyttelse + Mulighed for at indgå OPP lignende kontrakter med private investorer omkring drift af Rejs og Park anlæg. % Der kan opstå et spændingsfelt, hvor kommuners interesser i planlægning og brug af centrale arealer for byudvikling eventuelt kan være anderledes end overordnede regionale interesser i selskabet.
Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland
Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereANALYSE AF POTENTIALER I PARKÉR OG REJS ANLÆG VED STATIONER
TRANSPORTMINISTERIET OG REALDANIA ANALYSE AF POTENTIALER I PARKÉR OG REJS ANLÆG VED STATIONER SAMMENFATNING MARTS 2015 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereOPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT
REGION SJÆLLAND OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL OPGAVEBESKRIVELSE 1 Baggrund
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereTogfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September
Til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har derfor stor fokus på
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereDet strategiske net i Region Sjælland justeres og udvikles efter princippet om busforbindelse til alle tog i de store knudepunkter.
Notat Til: Kommuner i Region Sjælland og Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler SHA Direkte +45 36 13 17 75 Fax - SHA@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. juli 2017 Trafikbestilling
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereVision for banetrafikken i
UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereHovedstadsområdets Trafikselskab
Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereRegeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport
Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport Med regionernes udtræden af den kollektive trafik justeres organiseringen af de kollektive trafikselskaber i hele landet, således at trafikselskaberne
Læs mereMovia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner
Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner Udkast 1 Indholdsfortegnelse 1. Status... 3 2. Udviklingsmuligheder... 5 3. Scenarier... 7 Fra Trafikplan til Mobilitetsplan
Læs mereMobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018
Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018 Trafikplan 2016 - highlights Trafikplan 2016 indeholder bl.a.: Aftale om et nyt strategisk busnet - Nyt bynet
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereBy- og baneplanlægning i det østjyske bybånd
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereAt bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2009 CLA 14 Pilotforsøg med direkte busser Indstilling: Direktionen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne
Læs mereTRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4
REGION HOVEDSTADEN TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BASERET PÅ UDTRÆK FRA DEN NATIONALE TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal
Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme
Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme 2. Resumé
Læs mereTØF konference den 16. juni 2009
TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk
Læs mereNordvestkorridoren, forprojekt
Nordvestkorridoren, forprojekt Henrik Grell 1 Nordvestkorridorprojektet et forprojekt Fælles mål og koncept for at forbedre transporttilbud i Nordvestkorridoren Opstilling af konkrete projekter, der kan
Læs mereFinansiering af metro til Rødovre
Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til
Læs mereKTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen
KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereNotat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen
Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring
Læs mereTrafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK
Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan
Læs mereNotat. Til: Kopi til: 31. august Pendlernet på Sjælland - projektbeskrivelse. 2. Resumé
Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CKK Direkte 36 13 16 70 Fax 36 13 20 93 CKK@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 31. august 2010 1. Pendlernet på Sjælland - projektbeskrivelse
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1
FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs merePulje Bedre adgang til den kollektive transport
Pulje Bedre adgang til den kollektive transport En Grøn Transportpolitik og... op til 1. milliard kroner til parkering Pulje til bedre adgang til den kollektive transport. Parterne ønsker at skabe flere
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereFremtidens Transport VI
Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet
Læs mereAdministrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen
Læs mereSjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
Læs mereDen fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND
Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mere29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF
NOTAT 29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF 05.00.00-A00-2-17 LENE MADSEN MILNER Bilag 1. Baggrundsnotat om Østbanens forlængelse Ændringer af banedriften I disse år sker der en række væsentlige
Læs mereTrafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj
1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål
Læs mereCityringen binder byen sammen
Allerede få år efter, at den eksisterende metro slog dørene op i 2002, begyndte forarbejdet til Cityringen, som blev vedtaget ved lov i 2007. Hovedstaden vokser med cirka 10.000 indbyggere hvert år, og
Læs merePerspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mereJANUAR 2017 FAXE KOMMUNE HASLEV P-ANALYSE
JANUAR 2017 FAXE KOMMUNE HASLEV P-ANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2017 FAXE KOMMUNE HASLEV P-ANALYSE PROJEKTNR. A087945
Læs mereNOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening
NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereTil bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB
MINISTEREN Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB Dato J. nr. 2010-1762 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportministeriet
Læs mereTrafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Høring af Trafikplan for den statslige jernbane
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Dato: XX. februar 2018 Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er meget vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Kolding Banegård 2. Resumé Baggrunden for
Læs mere28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område
28. august 2012 Ålborg Trafikdage Oprettelse af Pendlernet i Movias område Baggrund Staten Mest vækst i kollektiv trafik Kommuner/regioner Mange ændringer siden 2007 Mest mulig trafik for pengene Stort
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereFokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen
Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe
Læs mereIndførelses af Pendlernettet i Movias område
Notat Indførelses af Pendlernettet i Movias område Thomas Damkjær Petersen Sagsnummer Sagsbehandler TDP Direkte 36 13 16 72 Fax 36 13 20 93 TDP@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereFremtidens rejser. De gode rejseoplevelser i centrum. Bus & Tog
Fremtidens rejser De gode rejseoplevelser i centrum Bus & Tog Det skal være en god oplevelse at rejse med den kollektive trafik Bus & Tog samarbejdet er en række parter, der samarbejder for den gode rejseoplevelse.
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereBRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia
BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereStatens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Læs merefaktaark om kapacitet og samfundsøkonomi
greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereLoven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område.
Notat Til: Kommuner i Region Sjællands område og Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 27. juni
Læs mereTransportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040
Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereKommuner og regioner i Movias område. 16. september Høringsbrev: Forslag til Trafikplan 2016 politisk høring
Kommuner og regioner i Movias område Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 16. september 2016 Høringsbrev: Forslag til
Læs merePolitisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog
Læs mereKollektiv Trafik Konference oktober Claus Hedegaard Sørensen. Tetraplan. TØF/7.-8. oktober 2009 / Side 1
Kollektiv Trafik Konference 7.-8. oktober 2009 Claus Hedegaard Sørensen Tetraplan TØF/7.-8. oktober 2009 / Side 1 Introduktion Formål Hvordan får vi i hovedstadsområdet mindre personbiltrafik og mere kollektiv
Læs mereHøringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden
Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs mere