Mundtlig beretning (vil blive holdt med uddrag fra skriftlige beretning) Generalforsamling 3F Sydfyn, den 10. marts 2012

Transkript

1 Mundtlig beretning (vil blive holdt med uddrag fra skriftlige beretning) Generalforsamling 3F Sydfyn, den 10. marts 2012 Sælger ejendom på Ærø pr. den 1. april. 3F Sydfyn sælger vor ejendom i Marstal med virkning fra den 1. april Vi lejer os efterfølgende ind i ejendommen til årets udgang. Ejendommen har været for stor og for dyr i vedligeholdelse. Ved at sælge og leje indtil årets udgang kan vi nedbringe vore omkostninger. Metal bor til leje hos os og de skal behandle i bestyrelsen om de vil fortsætte med det. I 3F Sydfyn har vi at vi kan finde en langsigtet løsning sammen med Metal Sydfyn. 3-parts forhandlinger 60% af vælgerne stemte for at forringe efterlønnen. Men hvad skal der så ske med de nedslidte? Der er alt for mange lønmodtagere, der på grund af nedslidning må forlade arbejdsmarkedet i utide. Det er faglærte og ikkefaglærte, der kommer direkte fra beskæftigelse, og hvor bedre forebyggelse kunne bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet Antallet af fysisk nedslidte førtidspensionister har stort set været uændret siden Godt fik tilkendt førtidspension pga. nedslidning i I 2010 var det ca personer. Så vi kan ikke prale af, at arbejdsmiljøet er blevet så forbedret, at folk kan blive længere på arbejdspladserne. Der er et stort behov for at undgå førtidspensionering som følge af slidskader. Hvad skal der så til? Egentlig virker det ret ligetil: Tidlig forebyggelse, hurtig udredning og styr på genoptræningen. Disse indsatser vil kunne fastholde rigtig mange i job med bedre livskvalitet og livsindkomst og spare det offentlige for mange mia. kr. Sætte tidligere ind med forebyggelse, så små skader ikke bliver til større skader, langvarigt sygefravær og i sidste ende førtidspensionering. Udredningen i sundhedssystemet skal forkortes markant, så det ikke tager flere måneder, men få uger, når den praktiserende læge henviser til speciallægeudredning. Og så skal der større fokus genoptræningen efter endt og vellykket behandling. Det er nogle af vore krav til kommende 3-partsforhandlinger. Samarbejde med Jobcentre / Ny Førtidspension/fleksjob-reform I forhold til Svendborg Jobcenter er der nedsat en lille gruppe besående af medarbejdere fra fagbevægelse og Jobcenter, som arrangerer en fælles møderække med fælle temaer. Ligeledes er der en direkte kommunikationslinje mellem Jobcentres ledelse og ledere i fagbevægelsen. Der afholdes fælles møde mellem LO Sydfyns bestyrelse og ledelserne i de to sydfynske Jobcentre (Svendborg og Faaborg-Midtfyn) et par gange om året.

2 Endelig er der også en direkte linje mellem den politiske ledelse i Arbejdsmarkedsudvalget og fagbevægelsen. På den måde forsøger alle gode kræfter at sikre en god dialog. Vi forventer os også en del af den udspil der er kommet om en Førtidspension- og Fleksjobreform. Udspillet om at ville investere i mennesker frem for en mekanisk afvisning og/eller urimelige krav ser godt ud. Behov for uddannelse Mere end går arbejdsløse i øjeblikket her i blandt ca i de 4 sydfynske kommuner. Tallet har dog været faldende de sidste to måneder. Men vi har brug for endnu flere arbejdspladser. For at optimere vort erhvervsliv og vor konkurrenceevne er det derfor vigtigt, at den danske arbejdskraft er den bedst kvalificerede i hele verden. Det er det der skal til for at vi igen kan skabe arbejdspladser i Danmark. Selvfølgelig spiller den internationale økonomiske krise også ind, men den kan vi ikke løse alene i det sydfynske. Til gengæld kan vi optimere indsatsen for uddannelse mest muligt. Det kan ske i et godt samarbejde med arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner, hvor kommunerne sætter sig for bordenden og sikre, at der kommer konkrete initiativer i gang. I den forbindelse bør vi prioritere rigtig uddannelse til ufaglærte. Selvfølgelig er det altid godt med korte kurser og enkeltdagsundervisning. Men en god og langvarig effekt opnås først ved at målrette uddannelsen til at flere ufaglærte skal have en faglært uddannelse. Herudover bør forbedringer af voksen- og efteruddannelse af forskellig art selvfølgelig også prioriteres. Vi kunne også i det sydfynske drøfte i hvor høj grad målsætningen om rigtig uddannelse til ufaglærte prioriteres i forhold til mere uddannelse til dem, der allerede har en kompetencegivende uddannelse i forvejen. Dette set i lyset af, at der er forholdsvis mange uden uddannelse i de 4 sydfynske kommuner. Endelig skal vi også være opmærksom på den udfordring vi også har i forhold til, at flere unge skal have en uddannelse (på diverse niveauer). Hvis den nuværende høje ungdomsarbejdsløshed bider sig fast, risikerer vi, at en generation af unge havner på kanten af eller helt uden for arbejdsmarkedet. Til stor skade for de unges fremtidige livsmuligheder og et tab for samfundsøkonomien. Derfor er der brug for en arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik, der har som særligt mål at sikre fodfæste på arbejdsmarkedet. Dagpenge 60% af vælgerne stemte for at forkorte dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Umiddelbart skulle det have været fra den 2. juli Den nuværende regering har gud ske lov forlænget den dato til årets udgang.

3 Vi har en stor bekymring i 3F Sydfyn for, hvordan afkortningen af dagpengeperioden - og ikke mindst fordoblingen af genoptjeningskravet - vil ramme vores medlemmer. 3F s egne analyser viser, at titusinder af vore medlemmer vil komme i risikozonen for at miste dagpengeretten umiddelbart efter indførelsen af de ny regler. Derfor har vi nogle krav til de kommende 3-parts forhandlinger Genoptjening - opblødning af genoptjeningskravet. Tilbagevenden til et arbejdskrav på 26 uger Uddannelse - nærmere oplistede uddannelser skal regnes med. Løntilskudsjob - tælle halvdelen (f.eks. 26 uger ud af 52 uger). Vikar i jobrotationsordninger (på lige fod med ustøttet arbejde). Lempeligt genoptjeningskrav fx 13 ugers arbejde for seniorer Flere aktiviteter skal forlænge dagpengeperioden Mulighederne for at forlænge perioden skal udbygges/forbedres fx ved at forlænge perioden med uddannelse på dagpenge - ordningen vil sikre forsørgelsesgrundlaget i perioden, for dem der uddanner sig, og betyder også, at flere tilskyndes/motiveres til uddannelse. Stop med Social Dumping Arbejdstilsynet har startet en speciel indsatsenhed mod social dumping. Derudover er Arbejdstilsyn, Skat og Politi i gang med at etablere et tæt samarbejde for at opprioritere indsatsen på området. Fokus er dermed på både arbejdsmiljø og registrering i RUT, udlændingeloven samt moms- og skattelovgivningen. Stor ros til den nye regering for denne målrettede indsats mod unfair konkurrence, snyd og bedrageri. Hvis I oplever noget som I mener ikke er legalt kan I nu ringe til en ny hotline vedr. Social Dumping som har nummeret som tager mod besked og yder service. Alle henvendelser behandles anonymt. Regeringen har til vor store tilfredshed yderligere spillet ud med, at der skal være skilte foran byggepladserne med navne på alle firmaer der arbejder på pladsen og krav om at udenlandske arbejdere skal have pas eller andet ID-kort med sig på arbejde. Formålet med forslagene er at stoppe udenlandske firmaer, der arbejder sort i Danmark. Et problem, som hvert år koster statskassen fem milliarder kroner, lyder vurderingen fra Dansk Byggeri. Siden EU's østudvidelse i 2004 gjorde den daværende borgerlige regering intet for at

4 myndighederne haft kunne kontrollere firmaer fra Østeuropa. Med det resultat at op mod hvert andet firma arbejder ulovligt i Danmark. Fire centrale punkter i regeringens forslag 1. Skat får adgang til byggepladser og andre private grunde, hvor der udføres professionelt arbejde. 2. Arbejdere skal vise ID, eller vanker der en bøde. 3. Håndværksbiler skal have tydeligt logo og navn, eller koster det også en bøde. 4. Byggepladser skal have skilt med navne på firmaer, der udfører arbejde. Også her koster det en bøde at undlade. Bøden er på 5000 kroner for første lovbrud. Derefter stiger den for andet, tredje og fjerde gang til krone Grådighed og ragen-til-sig Grådigheden kender fortsat ingen grænser hos de bedst lønnede her i landet. 16 procent har bankdirektørerne givet sig selv i lønforhøjelse sidste år, og de mennesker, som bærer hovedansvaret for finanskrisen, tjener nu i gennemsnit over 4 millioner om året. På samme måde kan vi konstatere, at virksomheden ikke mener de skal bidrage til at opretholde et velfungerende samfund. I hvert fald er det er kun én ud af fire virksomheder i Danmark, som hiver pengepungen frem, når der skal betales skat. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skriver Politiken. Selskabernes bidrag til statens skatteindtægter er dermed betydeligt mindre sammenlignet med, hvor meget lønmodtagerne i alt bidrager med. Hvor borgerne betaler 357 milliarder skattekroner årligt, betaler selskaberne 40,6 milliarder kroner, hvilket inkluderer en del af indtægterne fra beskatningen af olien i Nordsøen. Det har simpelthen ingen steder hjemme, at ikke alle mener de skal bidrage til at få Danmark ud af krisen. Når lønmodtagere betaler deres del af skatten, er det kun fair, at forvente at selskaber også gør det. Og endnu mere bekymrende bliver det at andelen af selskaber, der betaler selskabsskat, er faldet det seneste årti. Der er god grund til at opfordre politikerne til at sikre en mere effektiv skatteligning af virksomhederne. Overnskomstforhandlingsresultater

5 Selvom det er magre resultater, så er det bestyrelsens holdning, at man skal stemme JA til resultaterne. Ikke fordi der er store banebrydende resultater, men fordi det vil være skørt at starte en konflikt på et tidspunkt, hvor der er krise i landet og hvor der helt sikkert ikke er mere at komme efter. Derved vil vi blot komme til at kaste vore medlemmer ud i dyr konflikt, som måske vil tømme vore strejkekasser uden at vi kan kæmpe os til et nævneværdigt bedre resultat. Det er bestyrelsens holdning, at hvis vi skal ud i en konflikt skal det være på et tidspunkt, hvor der er mulighed for at konflikte sig til bedre resultater. Endelig er der også en bekymring for, at en konflikt på nuværende tidspunkt vil kunne medføre tab af danske arbejdspladser. Én ud af bestyrelsens medlemmer er imod ovenstående og anbefaler at stemme NEJ. Kun én næstformand i SF I oktober måned 2011 valgte Landsledelsen i SF to næstformænd. Den var en fornuftig og rigtig beslutning. Der var efter SFs regeringsdeltagelse masser af opgaver, der skulle løses i SF, hvorfor det var godt med to personer på posten. Jeg er glad for at bestyrelse og kolleger i fagforeningen har givet mig den fornødne frihed til at kunne varetage hvervet, som den ene af de to næstformand i SF. Efter at SF nu har konsolideret sig som regeringsparti vil det være min indstilling, at SF efter landsmødet i april måned kun bør have en næstformand, som skal være fuldtidslønnet. En næstformand som kan vie hele sin arbejdsindsats til varetagelse at partiets ve og vel. Ikke mindst i forhold til partikontor og partiforeninger vil det være vigtigt, at der vil være en fuldtidsnæstformand til rådighed. Hvis Landsledelsen vælger at følge min opfordring om fuldtidsnæstformand vil jeg ikke være til rådighed til at udfylde dette tillidshverv i SF. Indtil efter landsmødet i april vil jeg fortsat varetage hvervet som én af to næstformænd i partiet. Jeg har været rigtig glad for at være næstformand i den forgangne halve års periode. Jeg er af den opfattelse, at vi to næstformænd har udført en god og nødvendig opgave i SF i forhold til at være i en tæt dialog med partiets bagland og være med i ledelsen af partiet med vore baggrunde i det lokalpolitiske og faglige arbejde. Såfremt landsmødet genvælger mig til partiets Landsledelse vil jeg selvfølgelig fortsat være til rådighed for at løse større såvel som mindre opgaver for SF. Sluttelig tak til bestyrelse og personale for en god indsats i det forgangne år til gavn for de ca medlemmer af 3F Sydfyn. På bestyrelsens vegne Tonni Hansen, formand.