PI Paasissutissat/Information. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik, Pilersuiffik aamma Ilinniusiorfik Postboks Nuuk

Transkript

1

2 PI Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik, Pilersuiffik aamma Ilinniusiorfik Postboks Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): Bent Mortensen: Arne Hermann: Ilusilersuisoq naqiterisorlu: Nunatta Naqiterivia A/S Amerlassusai: 1750 ISSN: PI Paasissutissat/Information Udgives af: Ineriasaavik, Pilersuiffik og Ilinniusiorfik Postboks Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): kir@p-center.gl Bent Mortensen: bmo@p-center.gl Arne Hermann: arne@ilinniusiorfik.gl Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Nunatta Naqiterivia A/S Oplag 1750 eksemplarer ISSN:

3 IMAI - INDHOLD Siulequt qupp. 5 New Zealandimi ungasissumiit atuartitsineq qupp. 6 Ungasissumiit eqqumiitsuliornermik ilinniartinneqartoq qupp. 8 Planetariami Ulloriarsiooq -mi misigisagut qupp. 10 Piareersagaanngitsumik oqaloqatigiinnermut sungiusaatissatut piukkunnartut qupp. 14 Atuartut eqqissillutik aallussisiinnaasut! qupp. 18 Ukiumi 2005-imi Atuarfitsialak qupp. 20 Oqaatsit tinnersalaarlugit qupp. 24 Nunat allamiut oqaasi pingaarnerutillugit didaktik-imik (ilinniartitseriaatsimik ilisimatusarneq), Akademisk diplomuddannelse... qupp. 29 Arsaannermik nunarsuarmi pissartanngorniunneq VM 2006 maaji/juunimi atuarfinni sammisassatut siunnersuutit qulit qupp. 34 CREDE sunaava? qupp. 38 Meeqqat atuarfianni naliliisarneq uppernarsaasiortarnerlu Tusagassiutinut nalunaarut qupp. 40 Forord side 5 Fjernundervisning i New Zealand side 7 En fjernstuderende i kunst side 9 Vores oplevelser med planetariet Ulloriarsiooq side 12 Ideer til øvelser, der træner spontan samtale side 16 Elever, der kan koncentrere sig! side 19 Årets Atuarfitsialak side 22 Et puf til sproget side 26 Akademisk diplomuddannelse i didaktik med fokus på fremmedsprog side 31 Fodbold VM ideer til skolerne i maj-juni side 36 Hvad er CREDE? side 39 Evaluering og dokumentation i folkeskolen side 42

4 SIULEQUT FORORD Ukiuni makkunani ungasianiit atuartitsineq oqaluuserineqartorujussuuvoq, nunamilu allani nunarsuarmi sumi tamaani ungasianiit atuartitsineq atorneqalereerpoq ilaatigut New Zealandimi. Allaaserisat ilaat tamatuminnga sammisaqarpoq. Ulloriarsiooq planetaria mikisunnguaq Nuummi iluatsittumik arlaleriarluni atukkiunneqartarpoq. Ukaliusami ilinniartitsisut ilaata tamanna oqaluttuarissavaa. Professori ilisimatoorlu Tasha Wyatt, Hawaiimeersoq ilisaritipparput. taassuma Nunatsinni ilinniartitsisut atuartitsinermi tunngaviusunik nutaanik atuilerniarneranni ikiortarpai, periaaseq taanna CREDE-tut ilisimaneqarneruvoq. PD-mik ingerlatsilluni ilinniaqqittup misilittagai tusassavavut aamma Nuummi oqaatsit pillugit seminareqarneq allaaserineqarpoq. Aammattaaq atuartitsinermut isumassarsiorfiusinnaasunik ilanngussivugut, Paarisamit nutaarsiassaqarpoq kiisalu atuaqatigiinnut atuakkanik atorniartarfimmit atuakkanik nutaanik takoqqusaaruteqarpoq. Ukiup Atuarfitsialaa toqqarneqareerpoq. Pilluaqqorujussuarpavullu Ilulissani Atuarfik Mathias Storch-imi Specialcentret. Der tales meget om fjernundervisning i disse år, og i flere andre lande rundt omkring i verden er fjernundervisning allerede en realitet blandt andet i New Zealand. Det handler en af artiklerne om. Ulloriarsiooq miniplanetariet har med succes været udlånt et par gange i Nuuk. Det fortæller en lærer fra USK om. Vi præsenterer professor og forsker Tasha Wyatt fra Hawaii, som hjælper lærerne i Grønland med at indarbejde nye undervisningsprincipper, bedre kendt under navnet CREDE. Erfaringer var en PD studerende videregives, ligesom vi bringer et indlæg om et sprogseminar i Nuuk. Endvidere har vi medtaget nogle ideer til undervisningen, nogle nyheder fra Paarisa og lidt reklame for nye klassesæt fra udlånsafdelingen. Årets Atuarfitsialak er blevet kåret. Et stort tillyke til Specialcenteret ved Atuarfik Mathias Storch i Ilulissat. Foto: Peter Langemdorff Hansen 5

5 NEW ZEALANDIMI UNGASISSUMIIT ATUARTITSINEQ Allattoq: Jane Buus Sørensen, Ilinniarfissuaq New Zealandimi meeqqat atuarfianni ungasissumiit atuartitsisarneq ileqquuvoq. Correspondence School ukiuni 80-ini atuussimavoq ullumikkullu inik atuartoqarluni. Aallaqqaammut atuarfiup meeqqat avinngarusimasumi naasorissaasukkormiut isumagisassarisimagaluarpai. Sulilumi taakkua ullumikkut atuarfiup sullitaasa ilagaat. Meeqqat Correspondence Schoolimut ilaassagunik atuarfimmit qaninnermiit 5 km ungasissusilimiittariaqarput. Inersimasumik tassaagajupporlu meeqqat anaanaat ilinniagassanut akisussaasoqartarpoq ikiortaalluni iliniartitsisutut akissarsiaqartumik. Ilaanneeriarluni ilaqutariit arlallit meerartaat ataatsimoortinneqartarput, taamaalillutillu ikiortitut ilinniartitsisortillu ullunik atuarfeqartarput. Ilinniagassaat allakkatigut nassiunneqartarput. Taava atuakkat nammineerluni suliaralugit immersugassat utertinneqartarput, Correspondence School-ip qitiusumik allaffeqarfiani sulisumit ilinniartitsisumit kukkunersiorneqartarlutik. Siornatigut ilinniartitsisut taakkua angalasaraluarput meeqqat pulaartarlugit, pulaartarnerilli tamakkua angajoqqaat nakeriallaatigeqisaannik sipaarniarnermit eqqorneqarlutik unitsinneqarput. Båndinittaaq atuffassinermik imaqartunik utertitseqattaarneqartarpoq. Siornatigut atuartitsinerup ingerlanera siumut aalajangeriivitamik ingerlasaraluarpoq, ullumikkulli ilinniartitsisut atuartitsinerup atuartunut ataasiakkaanut naleqqussakkamik ingerlannissaanut kiffaanngissuseqarnerujussuupput. Assersuutigineqarsinnaavoq atuartoq atuarniarnermik ajornartorsiuteqartoq atuarniarneranut oqilisaataasumik atortulerneqartoq, ilinniartitsisorlu ikiorti, tassaasoq atuartup anaanaa, atortup taassuma atuartumit qanoq atorneqarnissaanik ilinniartinneqarluni. Pitsanngoriarnerit bånditigut utertinneqartutigut uppernarsaaserneqartarput. Ullumikkulli atuarfik ungasissumiit atuartitsinermi assigiinngisitaartunik allanik sammiveqarpoq. Primary School-imi (5-imiit ukiullit) meeraqarpoq ilaquttatik ilagalugit nunanut allanut aallartartunik, imaluunnit napparsimavallaarnertik pissutigalugu nalinginnaasumik atuartinneqarsinnaanngitsunik. Secondary Schoolimi (12-iniit 18-it miss. ukiullit) taaneqareersut saniatigut atuartuusinnaapput atuarfimminniit anisitaasimasut, imaluunniit inersimasuusinnaallutik meeqqat atuarfianni atuarsimanerup pissarsiarinissaanik kissaateqartut. Atuartut allat tassaapput atuarfimmi atuartuugaluartut, kisiannili faginik atuarfimmik ilinniartitsisussaqartinngisaannik, imaluunnit peqataajumasut ikippallaarneratigut holdemik aallartitsivisisinnaanngisaannik, ilikkagaqarusuttut. Nalinginnaasorujussuuvoq allamiut oqaasiinik toqqaasarneq (tysk, fransk, kinesisk imaluunniit japansk) taamaalilluni ukiuni marlussunni Correspondence School-imiittoqartarpoq, ilinniartitsisoq atuarfimmiikkaluartoq atuartullu ungasissumiit atuartitaanera nakkutigalugu. Allamiut oqaasii aamma båndit atuartut ilinniartitsisullu akunnerminni uteqattaartitaat atorlugit tapersersorneqartarput. IT annikitsuinnarmik atorneqarnera tupinnalaarpoq. Tamanna Primary School-imi nassuiaaserneqarpoq ikiortitunngooq ilinniartitsisup atuartitsinerup qangatuut allakkat atorlugit ingerlanneqarnissaa kissaatigigajunnerusarmagu. Atuartut naliminnik allanik attaveqartarnissamut periarfissinniaraluarlugu netti atorlugu atuartut imminnut isigalutik naapittarfiat pilersinniarlugu misiliineqarsimavoq. Pingaartumik Secondary Schoolimi atuartitsinermut atatillugu ITcenterip atuartitsinermi atortussat IT-mik tunngaveqartut suliarisimavai, taakkuali atuartunut ataasiakkaanut sammitinneqartorujussuupput. First Class pilersinniarlugu isumaliutigineqarpoq, ilinniartitsisulli tassunga isiginninnerat soqutiginartorujussuuvoq: assersuutigineqarsinnaavoq matematikimik ilinniartitsisup atuartut imminnut atassuteqarsinnaanertik sumut atussaneraat takusinnaanngimmagu. Taannami isumaqarpoq atassuteqarneq ilinniartitsisup atuartullu akornanniittariaqartoq, ilinniartitsisullu taassuma atuartut imminnut attavigisinnaanerat ilikkariartornerannut iluaqutaasinnaassasoq isumaqanngilaq! Historiamik ilinniartitsisoq isumaqarpoq akuttunngitsumik atuartup atuartut allat qanoq isumaqarnerannit sunnerneqannginnissaa pisariaqartartoq, asserssutigalugu taakkua atuarfimmit peersitaasimappata imaluunniit qinngasaarneqarpallaarnertik pissutigalugu atuarfik qimassimappassuk! Atuarfik uani nassaarineqarsinnaavoq: 6

6 FJERNUNDERVISNING I NEW ZEALAND Af: Jane Buus Sørensen, Ilinniarfissuaq I New Zealand er der en tradition for fjernundervisning i folkeskolen. Correspondence School har eksisteret i 80 år og har i dag elever. Oprindeligt skulle skolen tage sig af de børn, der levede på isolerede gårde på landet. Denne gruppe er stadig en del af skolens opgave. Børnene skal have 5 km. til den nærmeste skole for at blive optaget på Correspondence School. Det er en voksen ofte børnenes mor der har ansvaret for arbejdet med lektierne og aflønnes som hjælpelærer. Somme tider går flere familiers børn sammen, og sammen med deres hjælpelærer har de en skoledag. Deres lektier får de sendt, som regel med posten. Arbejdsbøgerne sendes så tilbage, og rettes af læreren, der arbejder på Correspondence School s hovedkontor. Tidligere rejste disse lærere også rundt og besøgte eleverne, men disse besøg er, meget mod forældrenes ønske, blevet sparet bort. Der sendes endvidere bånd med oplæsninger frem og tilbage. Tidligere var undervisningsforløbene meget fastlagte på forhånd, men i dag er lærerne blevet mere fritstillet i forhold til at tilrettelægge et forløb, der passer til den enkelte elev. Fx havde en elev med læsevanskeligheder fået materiale til at stimulere læsning og hjælpelæreren, der i dette tilfælde var hans mor, havde fået undervisning i at få drengen til at arbejde med dette. Fremskridtet blev dokumenteret via indsendte bånd. Men skolen har i dag flere forskellige målgrupper for fjernundervisning. I Primary School (fra 5 til år) er der fx børn, der rejser i udlandet med deres familier og børn, der er for syge til at modtage almindelig undervisning. I Secondary School (fra 12 til ca. 18 år) kan der, ud over de nævnte grupper, være tale om elever, der fx er blevet bortvist fra deres skole, eller voksne, der ønsker at få skolegang på folkeskoleniveau. En anden gruppe er elever, der går på en skole, men ønsker et fag, der enten ikke er lærerkræfter til på skolen, eller der er ikke tilstrækkeligt mange elever til at danne et hold. Det er meget almindeligt, at hvis man har valgt fremmedsprog (tysk, fransk, kinesisk eller japansk), så vil et par af årene være på Correspondence School, også selv om læreren faktisk er på skolen og overvåger elevernes deltagelse i fjernundervisningen. Fremmedsprogene bliver også understøttet af bånd, som elever og lærere sender til hinanden. Der er fobavsende ringe brug af IT. I Primary School forklarer man det med, at hjælpelæreren ofte anmoder om, at undervisningen foregår på den klassiske måde med post. I et forsøg på at give børnene et Foto: Jane Buus Sørensen socialt liv med ligestillede har man prøvet at skabe et virtuelt mødested på nettet. Især i forbindelse med undervisningen på Secondary School niveau har et IT-center udarbejdet IT-baseret materiale til undervisningen, men dette er meget rettet mod den enkelte elev. Man overvejer at indføre First Class, men lærernes holdning til dette er interessant: fx kan en matematiklærer ikke se, hvad eleverne kan bruge kommunikation med hinanden til. For ham foregår kommunikation mellem læreren og eleven, og han mener ikke, at der er nogen læringsmæssig gevinst ved at eleverne kommunikerer med hinanden! En historielærer mener, at eleverne ofte har brug for at slippe for de andre elevers holdninger, hvis de fx enten er bortviste eller mobbet ud af skolen! Man kan finde skolen på 7

7 Foto: Jane Buus Sørensen Ungasissumiit eqqumiitsuliornermik ilinniartinneqartoq Assilissat atorlugit eqqumiitsuliornerup iluani Correspondence School qaffasissorujussuarmik inissisimavoq. Atuartut piffissaq pisariaqartissorisartik qanorluunniit sivisutigisoq atorsinnaavaat skemamut pituttugaanatik. Suliaasa pitsaassusiat qaffasissorujussuuvoq, assersuutigineqarsinnaavoq una mappi niviarsiaqqap 14-inik ukiullip (taassumalumi suliai pitsaasutut, pitsaalluinnartutuunngitsoq, nalilerneqarsimapput!). Niviarsiaraq maorinik japanimiunillu tunuliaqutaqarpoq tamannalu assilialiamigut takutinniarsaraa. nukarliit allamiut oqaasiinik ilinniartarnerat annertuumik ileqquunngimmat. Maorisut aamma ilinniartitsisoqartarpoq, pingaartumik atuartunut Manerassuarmi qeqertani najugalinnuunerusoq. Ilinniartitsisoq programeqarpoq atuartup suliaanik imatut nalunaarsuisumik, tunniunneqarpoq, suliarineqarpoq aamma utertinneqarpoq. Programmimi tassani atuartup suliaasa pitsaassusiannik nalunaarsuiffeqarpoq. Tamatumuuna pissutsit oqaatsillu eqqortut atorlugit oqaaseqarfigineqarnissaannik ilinniartitsisup arajutsinaveersaarnissaa qularnaarneqartarpoq. Soorunalimi programmip suliat nalilersorsinnaanngilai. Taamaaliortuusarpoq ilinniartitsisoq nalinginnaasumik periaaseq atorlugu tunniunneqartumik atuaallunilu naqqissuineratigut, oqaasiliornermilli ilusiliinermillu naliliineq programmimiippoq. Ilinniartitsisup sullivia Correspondence School-imi ilinniartitsisut immikkoortunut atasuupput kisiannili soorunami klasseværelseqaratik. Atuartunut atassuteqaataat pingaarnerit tassaapput allakkat telefoniluunniit. Primary-p immikkoortuani, 5-iniit 11-nut ukiulinni, atuartumut ataatsimut tunngatillugu ilinniartitsisoq faginut tamanut, pingaartumik matematikimut tuluttuumullu, akisussaavoq, New Zealand-imimi 8 Ungasissumiit eqqumiitsuliornermik ilinniartinneqartoq En fjernstuderende i kunst Foto: Jane Buus Sørensen

8 En fjernstuderende i kunst Netop inden for billedkunst har Correspondence School et meget højt niveau. Eleverne kan bruge så megen tid, som de har lyst og er ikke bundet af et skema. Kvaliteten af deres arbejder er meget høj, som fx denne mappe fra en pige på 14 (hun er for øvrigt vurderet til at være god uden at være fremragende!). Pigens baggrund er maori og japansk, hvilket hun forsøger at give udtryk for i sine billeder. Lærerens arbejdsplads Lærerne på Correspondence School hører til i afdelinger, men de har selvfølgelig ikke noget klasseværelse. Deres vigtigste måde at kommunikere med eleverne er via post og telefon. I Primary afdelingen, der dækker aldersgruppen 5 til 11 år, er læreren ansvarlig for alle fag for den enkelte elev, især matematik og engelsk, da der i New Zealand ikke er nogen stor tradition for fremmedsprog for den yngste afdeling. Der findes også undervisning på maori, men det især for de elever, der bor på øer i Stillehavet. Læreren har et program, der registrerer elevens arbejde som udleveret, under udarbejdelse og afleveret. I samme program ligger der en kvalitativ skala til vurdering af elevens arbejde. Dette sikrer, at læreren er opmærksom på, om der bliver kommenteret på de rigtige forhold og i det rigtige sprog. Selvfølgelig kan programmet ikke vurdere opgaverne. Det gør læreren på den almindelige måde ved gennemlæsning og retning af det afleverede, men den sproglige udformning af vurderingen ligger i programmet. Ilinniartitsisup sullivia Lærerens arbejdsplads MATIKKUT 12 Lene Christensenimit, Dorrit Hansenimit aamma Marianne Kildemarkimit. Assiliartai: Bo Secher (fagi: Matimatikki trinit: Akulliit) Matikkut 12 akullerni (7. klasse) matematikkimik atuartitsinermi atugassatut naatsorsuussaavoq. Taakkunaniipput: - Atuagaq tunngaviusoq - Suliassartaanut tunngasoq - Ilinniartitsisup atuagassaa, ilitsersuutinik, ingerlassassanut siunnersuutinik, kopiigassanik inernernillu imalik. Aamma cd.rom Matikkut 11-mi aamma Matikkut 12-mi suliassiissutit ilassaannik imalik Ilinniartitsisumut ilitsersuutip naggataatungaanut ilanngullugu saqqummersinneqarpoq. Fagit akimorlugit sammisassat: - Sisorarneq - Pujortartarneq - Poortuutit - Angallanneq - Pujorsiut Sammisassat aalajangersimasut: Avitat (tasitsineq aamma qumartitsineq, ilaannakortallit procentillu), ilimanassuseq, assigiilluinnartut, kisitsisit negativiusut, assigiissitat, funktionit. Af Lene Christensen, Dorrit Hansen og Marianne Kildemark. Illustrationer: Bo Secher Matikkut 12 er beregnet til matematikundervisningen på mellemtrinnet (7. klasse). Materialet består af: - Grundbog - Arbejdshæfte - Lærerens bog med vejledninger, aktivitetsforslag, kopisider og facitliste. Bag i Lærervejledningen er der en cd-rom med supplerende opgaver til Matikkut 11 og Matikkut Foto: Jane Buus Sørensen Tværfaglige emner: - Skiløb - Rygning - Emballage - Sejlads - Kompas Faglige emner: Brøk (forlænge og forkorte, decimal og procent), sandsynlighed, kongruens, negative tal, ligninger, funktioner.

9 PLANETARIAMI ULLORIARSIOOQ -MI MISIGISAGUT Allattoq: Evald Simonsen, Nuummi, Ukaliusami ilinniartitsisoq 2006-imi sap.ak. 2-mi Kalaallit Nunaani atuarfinni siullersaalluta planetaria, Inerisaavik/ Pilersuiffiup pissarsiarisimasaa, attartorparput. Tamanna sioqqullugu ilagut marluk 2005-imi novemberimi Katuami ullup qeqqata siornagut qanoq puuiarlugulu poortortarneraat sungiusarlugu, aammalumi planetariap atuartitsinermi qanoq atorneqarsinnaaneranik nassuiaanneqarlutik pikkorissarput. Taamatut takutitsisuupput angutit marluk piukkunnarluartut astronomiimik planetarianillu sivisoorsuarmik sammisaqarsimassut. Taamaammat ilagut marluk planetariap atornissaanut nikananngitsumik piareersarsimapput. Planetariap atortussallu piareersarnerat taamaattumik ajornartorsiutiginngilarput. Planetaria atoreeratsigu sapinngisamik tamakkiisumik pissarsivigisinnaajumallugu ilinniartitsisoqatikka soqutiginninnersut paasiniarpara. Arfinillit piumapput taavalu napparnissaanik, atornissaanik atuartitsinermilu periarfissaanik ilitsersuunneqarlutik. Tamatumunnga peqatigitillugu atortussat sunneri paasitikkumallugit taakkua tamarmik atortussat nalunaarsorsimaffiata (karsip imaasa) assilineranik aammalu freeware CD-rommip Orion-ip, tassunga ingerlaqataasup, assilineranik tunineqarput. Taamaalillutik namminneq atuartitsinissamik ingerlanissaanik piareersaasinnaalerput. Iluatsitsingaaratta sapaatip akunnera naallugu planetaria uagut festertarfitsinniitissinnaasimavarput. Atussagaangat taamaallaammi supoortumut ikittaat ikikkaangatsigu. Qilaanngususaq pullareeraangat seqersaarut karsimut ilineqartarpoq. Seqersaarut qilaanngusap iluani karsip taassumalu matuata akornanniitsinneqarpoq isumannannginnerusumiitikkumallugu. Sapaatip akunnerata ingerlanerani klassit 11-t planetariamiittarput, ilaatigut amerlanertigut akunnerit atuartitsiviit marluk uiguleriissittarlugit. Tamanna ilinniartitsisunut atuartunullu nuannersumik pissarsiviusumillu misigisaqarfiuvoq. Fysikimik atuartitsisutut 8. aamma 11. klassi planetariameeqatigaakka. Planetariami atuartitsineq soorunami allanisulli nammineq akisussaaffigisassaavoq. Foto: Kirsten Olsen 10

10 Foto: Kirsten Olsen Oqartariaqarpoq qilaap ullorissallu pissusiinik atuartitsivitsialavissuusoq. Atuartut isigisaat dimensionit pingasut inissisimapput aammalu qilak ullorissallu ingerlatinneqarsinnaapput sukkassusiallu allanngorartinneqarsinnaalluni (eqqaamajuk nunarsuup affaani kujallermiikkaanni qilak killormut ingerlasarmat). Uanga isumaqarpunga atuartut atuartitsinermit nalinginnaasumit pitsaanerujussuarmik qilak ullorissallu taakkualu ingerlanerat paasilluarnerujussuugaat. Kingornatigut ilinniartitsisoqatima planetaria taassumalu atorneqarnera pillugu oqaaseqaataat katersorpakka.: 1) Tamarmik planetariap atuartitsinermi atortutut uattulli iluarisorujussuuvaat. 2) Amerlasuunit atortut/uv materialit aammalu freeware CD-rommip Orion-ip nuutinnera planetariap atornissaa minnerpaamik sap.ak. sioqqullugu pissarsiarineqarsinnaanissaat kissaatigineqarpoq, taamaappammi planetariap atornissaanut piareersarluarsimanerusinnaassammat. 3) Planetariap puuiarnissaanut poortornissaanullu, pullannissaanut aammalu seqersaatip passunnissaanut ilitsersuutit amigaataapput. (Planetariap Katuami saqqummiunneqarneranut ilaasinnaasimanngitsunut). 4) Planetaria atorlugu ilinniartitsinerup qanoq ingerlanneqarsinnaaneranut assersuutit qallunaatut/kalaallisullu aamma assut kissaatigineqarput. Ukiumi aturfiusumi tullermi planetariap atoqqissinnaanissaa qilanaarilereerpara. Neriuppungalu atuarfitsinni minnerpaamik ataasiarluni planetariap atorneqartarnera ileqquulerumaartoq, tassaammammi qilaap ullorissallu atuartitsissutigineranni atortussaq tulluarluinnartoq. Immitsinnut pilluaqquniarta atuartitsinermi atortumik nutaamik pitsaasumillu peqaleratta. Takuuk: (NB. erngup nukingata atuartitsissutigineqarnerata ingerlanera tassaniippoq). Foto: Kirsten Olsen 11

11 VORES OPLEVELSER MED PLANETARIET ULLORIARSIOOQ Af: Evald Simonsen, lærer ved Ukaliusaq, Nuuk I uge lånte vi som den første skole i Grønland planetariet, som Inerisaavik/Pilersuiffik har fået anskaffet. Forinden havde 2 af os været på kursus i november 2005 en formiddag i Katuaq, for at lære, hvordan man pakkede det ud og ind og for at blive orienteret om de undervisningsmuligheder planetariet havde. Det var 2 virkelig kapable herrer, der havde arbejdet med astronomi og planetarier i en menneskealder, der stod for forestillingen. Så 2 af os var rimeligt godt forberedte på brugen af planetariet. Derfor var ikke noget problem for os at få planetariet og udstyret klargjort. Men for at få det fulde udbytte af, vi nu havde lånt planetariet, havde jeg spurgt rundt blandt kollegaer, om de var interesserede. 6 kollegaer slog til og fik instruktion i opsætning, brugen og undervisningsmulighederne. For at få overblik over materialet fik alle samtidig en kopi af oversigten af materialet (indholdet af kasserne) og en kopi af freeware CD-rommen Orion, der fulgte med. Det gav dem nu mulighed for at kunne forberede deres eget kommende undervisningsforløb. Vi var heldige, for ugen igennem kunne vi have planetariet permanent i vores festsal. Når det skulle bruges, tændte man blot for kontakten til blæseren. Og når kuplen var blæst op, satte man projektoren op på kassen. Projektoren havde stået beskyttet inde i midten af kuplen mellem kassen og kassens låg. Igennem ugen havde vi 11 klasser, der havde været i planetariet, de fleste i en dobbelttime. Det havde været en god og lærerig oplevelse for både elever og lærere. Som fysiklærer havde jeg en 8. og 11. klasse med inde i planetariet. Indholdet af undervisningen i planetariet er man som underviser naturligvis selv ansvarlig for. Men det var en rigtig god måde at undervise om stjernehimlen på. Eleverne ser den i 3 dimensioner, og man kan få stjernehimlen til at bevæge sig med varierende hastighed (husk modsat retning når sydlig stjernehimmel vises). Min oplevelse er at eleverne får en meget bedre forståelse af stjernehimlen og dens dynamik end med traditionel undervisning. Foto: Kirsten Olsen 12

12 ERINARSUUTIT PINNGUAATIT Efterfølgende indsamlede jeg kommentarer vedr. planetariets brug fra mine kollegaer.: 1) Alle var som jeg begejstrede for planetariet som undervisningsmiddel. 2) Det var et bredt ønske, at man fik en oversigt af udstyret/uv materialer plus en kopi af freeware CD-rommen Orion minimum en uge før, man fik planetariet, således man var bedre klædt på til at bruge planetariet. 3) Manualer til at pakke planetariet ud/ind, blæse det op og betjening af projektor mangler. (For dem der ikke fik lejlighed til at blive præsenteret for planetariet i Katuaq). 4) Eksempler på undervisningsforløb med brug af planetariet på dansk/grønlandsk var også et højt ønske. Jeg glæder mig til at kunne bruge planetariet igen til næste skoleår, og jeg håber, det på vores skole kunne blive en tradition, at man mindst en gang om året lånte planetariet, for det er en rigtig god måde at undervise om stjernehimlen på. Tillykke til os selv med at vi nu råder over et nyt og godt undervisningsmiddel. Se: (NB. her findes et undervisningsforløb om vandkraft.) 13 Foto: Kirsten Olsen Foto: Kirsten Olsen (fagi: Sumiiffiini ataasiakkaani toqqagassat trinit: Nukarliit Akulliit) Erinarsuutit pinnguaatit Naja Grønvoldimit. Erinarsuuti pinnguaatit atuagaq anngajaarsuuvoq ilinniartitsisumullu Minnerni Akullernilu atuartuni atugassiaalluni. Taanna 112-inik quppernilik imaqarpoq erinarsuutinik pinnguaatigineqarsinnaasunik, meeqqat namminneq ilinniartitsisortillu toqqaannartumik peqataaffigisinnaasaat. Ilaqarputtaaq kalaallit pinnguaatitoqaannik aamma juullisiutimininnguanik. Erinnat qallunaat nunallu allamiut erinarsuutaataanneersuupput, ilaalli Naja Grønvoldip nammiineq erinniorlugillu taalliarisimavai, amerlanerpaartaalli nammineqqinnaaq taalliarivai. Ilinniartitsisoq immaqalu atuartitai nammineq erinarsuutit ingiorlugit nipilersorsinnaavoq, tassami erinartai tamarmik CD-mi atuakkap saqqaata tunerliup mumingani immiussaallutik atorneqarsinnaammata. Jim Milnep erinarsuutit tamaasa erinartaat nipilersorluni ingiorsimavai. Paasissutissat allat: abia@ilinniusiorfik.gl (fag: Lokale valg trin: Yngste- og mellemtrin) Erinarsuutit pinnguaatit ved Naja Grønvold. Erinarsuutit pinnguaatit (da: sanglege) er en større bog, som er beregnet til læreren i mindre klasser, dvs. i yngste- og mellemtrinet. Den 112 sider store lærervejledning indeholder, som titlen fortæller, hovedsageligt sange, som børnene sammen med læreren kan lege til. Ud over dem findes der også en del specielle grønlandske sanglege samt en del julesange. Melodierne stammer fra danske eller udenlandske sange, mens Naja Grønvold selv har forfattet de allerfleste af sangene og komponeret en del af dem. Læreren måske også eleverne kan spille til sangene, idet der findes nodebilleder til hver sang, hvor der hører en melodi til. Det er Jim Milne, der har spillet musik til sangene, som også kan findes i den CD, der findes bag i bogen. Yderligere oplysninger: abia@ilinniusiorfik.gl

13 PIAREERSAGAANNGITSUMIK OQALOQATIGIINNERMUT SUNGIUSAATISSATUT PIUKKUNNARTUT Allattoq: Kirsten Olsen, Inerisaavik Isumassarsiat takutinneqartut David Heathfield-p English Teaching Professional -imi allaatigisaanneersuupput qallunaatut, kalaallisut tuluttullu ilinniartitsinermi atorneqarsinnaallutik. A. Uangaana mobilera 1. Atuartut marlukkuutaarlutik suleqatigiissapput. Tamarmik tuluppalaartumik atissaminnik toqqaassapput. Ilinniartitsisoq oqarpoq: Cafe-mi naapippusi sap.ak. marlussuit immissinnut takusimanasi. Oqaluullusi aallarteriaritsi ulluni kingullerni pisimasut oqaluuseralugit. Oqaluunneq 1 minut miss. ingerlateriarsiuk. 2. Ilinniartitsisup atuartup aappaa oqarfigaa: A, takoriataarpat B-p mobili ullut 14-it matuma siornagut tammaasat tigummigaa. Suna tamaat assallugu mobili ujarnikuugaluarpat. Aalajangerputit mobili pillugu oqarniarnak, kisianni assut tupigutsallutillu pakatsivutit. B minuti ataaseq oqaluuterusaaginnaruk, taavalu utoqqatsissutissarseriarlutit nikuissaatit anillutillu. 3. Atuartut A-t tamarmik anippata ilinniartitsisoq oqassaaq: A, suli tupigusullutillu pakatsisimavutit, kisianni aalajangerputit cafe-mut uterniarlutit. Mobilimmi B-miit assut utertikkusukkaluarpat. Minutit pingasut oqaloqatigiinnikkut angusaqarluarnissannut imaluunniit iluatitsinngitsoornissannut periarfissaraatit. 4. Atuartut marlukkuutaarlugit oqaloqatigiinnerup naggataa tungaa uteqqeqqullugu qinnuigikkit. Iliuutsimimmi allanit paasineqarsinnaanissaa qularnaarniassavaat. Naggataatigut marlukkuutaat tamarmik qanoq iliorlutik angusarisimasatik ilaminnut isiginnaartissavaat. B. Akkaga Kalistiaat 1. Ilinniartitsisoq ilaquttami arlaattut atuartunut imminut ilisaritissaaq. Atuartut qinnuigikkit apeqqutit atorlugit ilaqutariinnersi qanoq ataqatigiinnersoq paasiniaqqullugu. Ilinniartitsisup isiginnaartitsinini piviusorpalaartinniassavaa, atuartut akornanni oqaloqatigisarlugit angalarusaassalluni, taamaalilluni apeqqutaannaanngitsunik oqaloqatigiinnernittaaq pilersitsisoqarsinnaaqqullugu. 2. Minutit marlussuit ingerlareerpata ilinniartitsisup atuartut oqarfigissavai eqqarliunerarneq salloqittaataanersoq imaluunniit ilumut ilaqutariinnerunersoq. Atuartut marlukkuutaarlutik sorleq upperineritsik oqallisigissavaat. Naggataatigut ilinniartitsisup eqqortoq nassuerutigissavaa. 14

14 3. Klassi atuartunut 3-4-nut agguataarneqassaaq. Atuartut nikittaallutik eqqarliusuusaarlutillu eqqarliviusuusaassapput, ilaasalu eqqorniassavaat tamanna ilumoornersoq salluunersorluunniit. C. Timmisartumi isumaqatigiinniarneq 1. Atuartut marlukkuutaarlutik suleqatigiissapput. Issiavinni sanileriillutik issiassapput, soorlumigooq timmisartumi inuinnaat pigisaanni ilaasuullutik. Issiaviit saavanniittut inoqanngillat. John-imik Frank-imillu taagusikkit. Ilinniartitsisoq oqarpoq: Milliuuneeriuvusi niuernikkullu piginneqatigiillusi. Timmisartumik mikisumik inuinnaat pigisisaannik Londonip tungaanukarpusi pingaarutilimmik ataatsimeersuariartorlusi. Takorlooriarsiuk issiavinni inoqanngitsuni saassinniitsuni timmisartup ingerlatitsisua issiasoq. Londonimiit aggersaasut aqagu illoqarfimmik takusassarsiortinniarpaasi aperisimallusilu suut takorusunnerisi aammalu sorusunnersusi. Massakkut taava pilersaarutisi oqallisigaasi. Ajoraluartumik isumaqatigiinngilasi kissaatigisasimi assigiinngillat. Atuartut minutit marluk missaanni oqallisereerpata oqallinneq unitsinneqassaaq. 2. Ilinniartitsisoq oqarpoq: Nalaatsorluni timmisartup ingerlatitsisua napparsimalerpoq ilisimajunnaarlunilu. Ilissi ilaasutuaavusi timmisartullu aqunnissaanik sumik sianigisaqarasi, radiolu qanoq iliorluni atorneqarsinnaanersoq aamma nalullugu. Atuartut minutit marluk missaanni oqallisereerpata oqallinneq unitsinneqassaaq. 3. Ilinniartitsisoq oqarpoq: Qanoq ilillusi pinerpoq tuluit nunaata sineriaata avataani immamut mippusi, timmisartorli kiviartorluni aallartippoq. Puttaqutit annanniutit marluinnaat nassaarisinnaavasi, timmisartullu ingerlatitsisua suli ilisimanngilaq. Atuartut minutit marluk missaanni oqallisereerpata oqallinneq unitsinneqassaaq. 4. Atuartut qinnuigikkit minutini marlussunni pisimasup naalisarnera sungiusaqqullugu tamatumalu kingornagut atuartut sinnerinut pisimasoq isiginnaarteqqullugu. FRIT FOR FANTASY TAKORLUUINERMUT KIFFAANNGISSUSEQ (faagit: Qallunaatut, Kalaallisut, Lokale valg, Tværfagligt alloriarfik: Angajullernut) Frit for Fantasy Takorluuinermut kiffaanngissueq atuagaavoq ataasiagassiaq. Atuakkap ingerlaarfiginerani atuartut oqaasilerinermi ajornakusoorfiusumi misissueqqissaarneq kiisalu oqaasilerinermut tunngasunik aamma oqaasertanik misissuinermik suliaqartussaassapput. Allaaserisat naatsut atuakkanit allariikkaniit tusaamasaasunit tigulaariffigisaapput takorluuinermut immikkoortortami (fantasy-genren), soorlu: Harry Potter Ujarallu inuunartoq; Ringenes Herre, Tolkien; Skammerens Datter; Løven, heksen og garderobeskabet kiisalu Knusum Kranikum. Harry Potter kiisalu Skammerens Datter marluullutik kalaallisut nutserneqarnikuupput, taamaasillunilu pissusissamisuussaaq Frit for Fantasy Takorluuinermut kiffaanngissuseq atornissaa faagit akimorlugit takorluuinerup immikkoortuani suliaqarnissamut (genren fantasy). Atuakkat takorluukkersaarutit amerlanerit isiginnaagassiarineqarnikuupput, taamaasilluni atuartunit amerlanernit oqaluttuat videollu nalunngisaqarfigineqarsinnaassallutik.. J.K. RowlingIMIT AKISSARSIASSAT Fri for Fantacy -mut atatillugu atuakkiortut atuakkiaannik tigooraavigisat akissarsiassaasa akilerneqarnerannut atatillugu J.K.Rowling, Harry Potter-inik atuakkiortup, akissarsiassani childrens charity - mut tunniunniarlugu kissaatigisimavaa. Taamaattumik Ilinniusiorfik aalajangersimavoq aningaasat 1500 kroniusut Foreningen grønlandske børn -imut tunniunniarlugit, peqatigiiffillu nalunaarsimavoq aningaasat Alluitsup Paa-ni Sikkersumi katerisimaarfimmi atorneqarumaartut. Atuakkiorfimmiit J.K. Rowling taamaaliorneranik qutsavigaarput. Foreningen Grønlandske Børn 1924-miilli kalaallit meerartaannik inuusuttuaqqanillu pitsaanerusumik atugaqarnissaat siunertaralugu sullissilersimavoq. Ukiuni kingullerni qulini pingaarnerutillugu suliami sammineqarsimavoq katerisimaartarfiit sinerissami assigiinngitsuniittut pilersinniarneqarnerannut atorneqarsimavoq. Foreningen Grønlandske Børn politikikkut aningaasatigullu attaviitsuuvoq pisortanillu aningaasaliiffigisaanani. Suliaat tamarluinnarmi ilaasortat soqutiginninnerinnaviannik, aningaasaateqarfiit tunissutaannik, legatinik inuussutissarsiornikkullu ingerlatsivimmit tunissutinik tunngaveqarpoq. Dronning Margrethe Foreningen Grønlandske Børn-imut illersuisuuvoq. Foreningen grønlandske børn pillugu atuarit uani: J.K. Rowling pillugu annertunerusumik atuarit uani: 15

15 IDEER TIL ØVELSER, DER TRÆNER SPONTAN SAMTALE Af: Kirsten Olsen, Inerisaavik De følgende ideer, der stammer fra artikler af David Heathfield i tidsskriftet English Teaching Professional, kan bruges både i dansk-, grønlandsk- og engelskundervisningen. A. Det er min mobil, du har 1. Eleverne arbejder sammen 2 og 2. De vælger hver et engelsk navn. Læreren siger: I mødes på en cafe, og I har ikke set hinanden et par uger. Begynd at snakke om, hvad der er sket i den seneste tid. Lad samtalen køre i ca. 1 minut. 2. Læreren siger til den ene elev: A, du ser pludselig, at B har den mobil, som du mistede for 14 dage siden. Du har ledt alle vegne efter mobilen. Du beslutter dig for ikke at sige noget om mobilen, men du føler dig meget forvirret og rystet. Snak videre med B i et minut, find så på en undskyldning og rejs dig op og gå. 3. Når alle A-eleverne er gået siger læreren: A, du føler dig stadig forvirret og rystet, men du beslutter dig for at gå tilbage til cafeen. Du vil trods alt meget gerne have din mobil tilbage fra B. Du får nu 3 minutter til at snakke dig frem til en lykkelig eller ulykkelig slutning. 4. Bed eleverne parvis om på ét minut at gentage sidste del af samtalen. De skal sikre sig, at handlingen er forståelig for andre. Til sidst spiller parrene slutningerne for resten af klassen. B. Min onkel Christian 1. Læreren præsenterer sig selv som et af hans egne familiemedlemmer for klassen. Bed eleverne om gennem spørgsmål at finde ud af, hvordan I er i familie med hinanden. Læreren bør spille rollen på en levende måde, gå lidt rundt og småsnakke med eleverne, så det ikke kun bliver spørgsmål/svar-situationer. 2. Efter et par minutter fortæller læreren eleverne, at familiemedlemmet enten er en opdigtet person eller en ægte person fra familien. Eleverne diskuterer parvis, hvad de tror. Til slut afslører læreren sagens rette sammenhæng. 3. Klassen inddeles i grupper á 3-4 elever. Eleverne skiftes til at spille rollen som et falsk eller ægte fami- 16

16 FRIT FOR FANTASY liemedlem, og de andre i gruppen gætter, om det er sandt eller falsk. C. Forhandlinger på flyet 1. Eleverne skal arbejde sammen 2 og 2. De skal sidde på 2 stole ved siden af hinanden og forestille sig, at de er om bord i et privat fly. Foran dem er et tomt sæde. Giv dem navnene John og Frank. Læreren siger: I er millionærer og forretningspartnere. I er om bord på et lille privatfly på vej til London, hvor I skal til en vigtig konference.. Forestil jer, at det er piloten, der sidder på det tomme sæde foran jer. Jeres værter i London vil vise jer byen i morgen og har spurgt jer, hvad I kunne tænke jer at se og lave. I diskuterer nu jeres planer. Desværre er I ikke enige det er ikke de samme ting I har lyst til. Stop elevernes snak efter ca. 2 minutter. 2. Læreren siger: Uheldigvis bliver piloten pludselig syg og mister bevidstheden. I er de eneste passagerer, men ingen af jer har forstand på at styre et fly, og I kan ikke få radioen til at virke. Stop elevernes snak efter ca. 2 minutter. 3. Læreren siger: Det lykkes for jer at nødlande på havet ud for den engelske kyst, men flyet begynder at synke. I kan kun finde to redningsveste, og piloten er stadig bevidstløs. Stop elevernes snak efter ca. 2 minutter. 4. Bed eleverne om på et par minutter at øve sig på et resume af en del af dramaet og derefter spille det for resten af klassen. 17 (fag: Dansk, Grønlandsk, Lokale valg, Tværfagligt trin: Ældstetrin) Frit for Fantasy er en éngangsbog. Eleverne kommer igennem bogen til at arbejde med dels sproganalytiske problemstillinger, dels tekstforståelse og -analyse. De korte tekstuddrag er hentet fra populære bøger indenfor fantasygenren: Harry Potter og De vises sten; Ringenes Herre, Tolkien; Skammerens datter; Løven, heksen og garderobeskabet og Knusum Kranikum. Både Harry Potter og Skammerens datter er oversat til grønlandsk, og det vil således være oplagt at benytte Frit for Fantasy i et fx tværfagligt arbejde omkring genren fantasy. Flere af fantasybøgerne er endvidere filmatiserede, og mange elever kender disse fra biograf og video. Gennem opgaverne i bogen får eleverne en gennemgang af fantasygenrens særlige karakteristika: personer, kulisser, labyrinter, den fantastiske verden, den magiske passage samt udfordringer og opgaver. I arbejdet med bogen lægges der væk på elevens egen kreativitet, og bogen kan fx indgå i et tværfagligt forløb med grønlandsk og lokale valg. Donation fra J.K. Rowling I forbindelse med udbetaling af honorarer til de forfattere, hvis tekster er anvendt i Frit for Fantasy, har J.K. Rowling, forfatteren til Harry Potter bøgerne, ønsket at donere sit honorar til childrens charity. Derfor har Ilinniusiorfik besluttet at lade beløbet på 1500 kr. tilfalde Foreningen grønlandske børn, og foreningen har meddelt, at pengene vil blive brugt på værestedet Sikkersoq i Alluitsup Paa. Fra forlaget side takker vi J.K. Rowling for hendes gestus. Foreningen Grønlandske Børn har siden 1924 arbejdet for at give grønlandske børn og unge, der lever under svære opvækstbetingelser, en bedre tilværelse. Hovedindsatsen har de seneste ti år været opbygning af væresteder forskellige steder på kysten. Foreningen Grønlandske Børn er uafhængig af politiske og økonomiske interesser og modtager ingen offentlige midler. Deres arbejde er udelukkende baseret på engagerede medlemmer og bidrag fra fonde og legater samt erhvervsvirksomheder. Dronning Margrethe er Protektor for Foreningen Grønlandske Børn. Læs mere om Foreningen Grønlandske Børn på Læs mere om J.K. Rowling på:

17 ATUARTUT EQQISSILLUTIK AALLUSSISIINNAASUT! Allattut: Helle Molter Andersen aammalu Rikke Avlund Andersen, PAA- RISA Atuartut imaattut nalunngiligit: eqqissillutik issiavimmi issiasinnaanngitsut aamma eqqissillutik aallussisinnaanngitsut? nipiliorluartartut, eqqissillutik malinnaasinnaanngitsut aamma sammisaqaraanni akornusersuisartut? uniffeqanngitsut, narrujuummiasut aamma puffajasut? imeruersaatinik tungusunnitsunillu allanik perusuttuartartut? Taakku ilisaraagit aammalu atuartunik eqqissillutik malinnaasinnaasunik atuartitsinissat takorloortarpiuk? Qanoq iliuuseqarfigissallugu periarfissaqarpoq! Atuartut peqquteqanngitsumik eqqissillutik malinnaasinnaaneq ajorput amerlasuutigut kukkusumik imigaqarnerannik nerisaqartarnerannillu peqquteqartarpoq. Nerisarisat kukkusut atuartut tarnikkut timikkullu pissusilersornerat sunnertarpaat, nassatarisaanillu eqqissilluni malinaannginnermut aamma suliaqartilluni suliamik inooqataaniarnermilu itisiliisinnaannginnermut peqqutaaqataasarlutik! Inuusuttut namminneq qinigaat Atuartut inuusuttuaranngulernerminni aningaasaateqarnerulersarput sumullu atussallugit namminneq aalajangertarlugu. Amerlanertigut imeq nerisassallu peqqinnartut toqqarnagit imeruersaatit, mamakujuttut chips-illu toqqartarpaat. Tegneseria Rekkus-ip oqimangernera Tegneseria PAARISA-mi suliarineqarpoq inillu ukiulinnut naatsorsuussaalluni. Rekkus-ip oqimangernera -ni inuusuttut namminneq inooriaasissaminnik toqqaanissaat anguniarneqarpoq namminneq toqqassavaat, kisiannili aamma namminneq kingunerisinnaasai akisussaaffigissavaat! Tassunga atatillugu aamma PAA- RISA p atortussiat Atuarfinni peqqissumik inooriaaseqarneq siuarsarlugu, inuussutissat pillugit ilisimasanik imalik suliaraa, taanna aqqutigalugu ilinniartitsisut inuusuttut inooriaasiat pillugu oqaloqateqalernissaminnut ilisimasanik peqaleqqullugit. Atuarfiup akisussaaffigaa? Aap, atuarfik aamma akisussaaffeqarpoq! Atuartut atuartitsinerup nalaani eqqissillutik malinnaasinnaanngitsut ajornartorsiutaasarput. Taamaattumik atuarfik ilinniartitsisunut meeqqanullu atuartitsinermi periarfissat pitsanngorsaaffigineqarnissaannut qanoq iliuuseqarnissaq qitiutittariaqarpaa. Assersuutigalugu atuarfiup atuarnerup nalaani imiinnarmik imertoqartarnissaanik aalajangissallugu periarfissaraa. Taavami? Atortussiaq Atuarfinni peqqissumik inooriaaseqarneq siuarsarlugu ilaatigut piviusumik suliniutigineqarsinnaasunut siunnersuutinik, sammisami peqqissumik inooriaaseqarneq -mi ilisimasanik tunngaviusunik aamma tamatuma fagini assigiinngitsuni qanoq ilanngunneqarsinnaaneranut isumassarsianik imaqarpoq. Atortussiat Atuarfinni peqqissumik inooriaaseqarneq siuarsarlugu aamma Rekkus-ip oqimangernera PAARISA-mi imaluunniit oqarasuaat atorlugu akeqanngitsumik piniarneqarsinnaapput. 18

18 ELEVER, DER KAN KONCENTRERE SIG! Af: Helle Molter Andersen og Rikke Avlund Andersen, PAARISA Kender du til elever som: ikke magter at sidde stille på stolen og ikke kan koncentrere sig? er gode til at lave larm og forstyrre undervisningen og som ofte ødelægger aktiviteter? er hyperaktive, nærtagende og irritable? har stor trang til læskedrikke og søde sager? Genkender du disse situationer, og drømmer du om at undervise elever, der kan koncentrere sig? Så er der faktisk mulighed at gøre noget ved det! Elever er ikke ukoncentrerede uden grund det skyldes ofte, at de drikker og spiser forkert. Forkert kost påvirker elevernes psykiske og fysiske adfærd og er medårsag til, at man har svært ved at koncentrere og fordybe sig fagligt såvel som socialt! De unges valg Når eleverne nærmer sig teenagealderen, begynder de at have penge til rådighed, og selv at bestemme hvad de skal bruges til. Oftest vælger de at købe læskedrikke, slik og chips frem for vand og sund mad. Tegneserien Rekkus mareridt Tegneserien er udarbejdet af PAA- RISA og er målrettet de årige. Rekkus mareridt lægger op til, at de unge selv vælger deres livsstil det er deres valg, men det er samtidig dem selv, der skal tage konsekvenserne! I samme forbindelse har PAARI- SA udarbejdet materialet At fremme sund livsstil på skolen, som ernæringsfagligt ruster lærere til at indgå i en dialog med de unge om deres livsstil. Er det skolens ansvar? Ja, skolen har også et ansvar! Det er i undervisningen, at der er problemer med ukoncentrerede elever. Skolen bør derfor fokusere på, hvilke konkrete tiltag der tages for at forbedre undervisningsvilkårene for lærere og elever. Fx er det en mulighed, at der på skolen vedtages, at det kun er tilladt at drikke vand i undervisningstiden. Hvad så nu? Materialet At fremme sund livsstil på skolen, indeholder bl.a. ideer til konkrete tiltag, fagligt grundlæggende viden indenfor emnet sund livsstil samt ideer til, hvordan lærere kan implementere emnet i forskellige fag. Materialet At fremme sund livsstil på skolen og Rekkus mareridt kan bestilles gratis hos PAARISA på eller på telefon

19 UKIUMI 2005-IMI ATUARFITSIALAK Allattoq: Jens Jakobsen, Inerisaavik Ilulissani Atuarfik Mathias Storchimi Specialcentret, ukiup 2005-ip Atuarfitsialaatut toqqarneqarpoq makkua tunngavigalugit: Specialcenteret for psykisk udviklingshæmmede (Tarnikkut ineriartornikkut ajoqutilinnut Specialcenteri) 2000-imi pilersinneqarnerminiit ullumimut atuartunut timikkut tarnikkullu ajoqutilinnut 6-iniit 20-nik ukiulinnut periarfissanik makkuninnga pilersitsisinnaasimavoq: Atuartitsineq, atuartut ataasiakkaat pisariaqartitaat sapinngisaallu tunngavigalugit aaqqissuussaq. Atuartitsineq, atuartup sapinngisamik toqqissisimanerpaaffigisinnaasanik ilusilersugaq. Atuartitsineq, atuartumut ima imminut naleqassutsimik tunniussisinnaatigisuunissaanik anguniagalik atuartoq sapinngisamik annertunerpaamik imminut ikiorsinnaalersitsisoq aammalu atuartumik inuiaqatigiinnut sapinngisamik annertunerpaamik akuliutitsisoq. Specialcenteri ullumikkut makkuninnga ilinniartitsissuteqarpoq: Nalinginnaasumik attaveqaqatigiinneq Atuartunut oqalussinnaanngitsunut ussersorluni oqalunnermik Inooqataanermi pisinnaasassat Atuartitsissutit Imminut ikiorsinnaaneq Atuartitsinerminni nammineq naleqassutsimik paasinninneq imminullu ikiorsinnaanissaq tunaartaraat. Attaveqaqatigiinneq Specialcenterip atuartup nammineq pisinnaanini tunngavigalugu oqaatsinik paasinnillunilu atuisinnaanissaa/attaveqaataasunik allat peqatigalugit atuisinnaanissaa anguniagarimmagu taamaattumik centeri makkuninnga ingerlataqarpoq: sumik kissaateqarnerminik pisariaqartitsinerminillu paasisitsisinnaassasoq allat isumaannik paasissutissiinerannillu paasinnissinnaassasoq Ussersorluni oqalunneq Specialcenterip inuit oqalussinnaanngitsut imaluunniit amigartunik oqaasillit avatangiisiminnut paasinartuliorsinnaalernissaat anguniagaraa. Ussersorluni oqalunneq oqaatsit atorlugit oqalussinnaanermik aamma pitsaanerulersitsisarsorinarpoq. Taamaattumik Specialcenterip atuartitsinini ukununnga avissimavaa: Taggiserinnerulernissaq siunertaralugu qanermik sungiusaaneq Ussersorluni oqalunneq oqaatsinut oqalulluni atukkanut tapertatut Inooqataanermi pisinnaasassat Specialcenterip atuartut naammaginartumik imminullu ataqqeqatigiilluni inoqatiminnut akuusinnaalernissaat sungiusaaneq aqqutigalugu anguniagaraa, tamannami siunissami inersimasutut inuunissami pinngitsoorneqarsinnaanngimmat. Taamaattumik ulluinnarni Specialcenteri pimoorullugu sulivoq inooqataanermi pisinnaasassanik pinngussat, sporti, pinnguarneq ulluinnarnilu suliassat suliarinerat atortoralugit sungiusaalluni. Tamatuma saniatigut angalaartarput, pisiniarfiliartarlutik, suliffinnut pulaartarlutik il.il. Atuartitsissutit Atuartitsineq inunnut ataasiakkaanut naleqqussagaasarpoq atuaqatigiillu amerlasoorsuunngisaannarput. 20

20 Fagit atuartitsissutit ullumikkut makkuupput: kalaallisoorneq regning/matematik timersorneq/nukingit aqussinnaanerat illumi suliassat qallunaatoorneq Imminut ikiorsinnaaneq Atuartoq Specialcenterimiinnini tamaat imminut ikiorsinnaanissamut sungiusarneqartarpoq, taamaalilluni atuartoq arnaaguni/ angutaaguni ulluinnarni sapinngisani tamakkerlugu imminut isumagisinnaalersinniarlugu allanit ikiorneqarnissaq sapinngisamik utaqqiinnartussaajunnaarniarsaralugu. Imminut ikiorsinnaaneq imminut tatiginerulersitsisarpoq, aammalu suliassanik sapinngisanik pisariaqartitanillu suliaqarneq imminut nikaginnginnerunermik kinguneqartarpoq. Angerlarsimaffinnut atassuteqarneq Ullut tamaasa Specialcenteri nalunaarusiortarpoq nalunaaquttap akunnerinit tamanit assilisanik ilalimmik, taamaalilluni angerlarsimaffik atuarfimmi misigisimasanik malinnaasinnaaqqullugu. Angerlarsimaffik atuartup sunngiffimmini susimaneranik allaaserinnissalluni periarfissaqarpoq. Taamaattorlu attaveqaqatigiinnerup atuartitsissutigineqarnerani tunngavigineqarsinnaavoq. Qaammatit tamaasa Specialcenterip angajoqqaanut mappersaganngualiamik atuartut atuartinneqarneranni assilisanik oqaasertalersukkanik imalimmik nassitsisarpoq. Sulisut allagaat atuartup oqalunnera malillugu allagaq tassunga ilanngullugu nassiunneqartarpoq. Specialcenterip sulisui Specialcenterip sulisui pikkorissarlutik annertoorujussuarmik sulipput taamaattumillu ilinniartitsisoqatigiinnut maligassaqqilluarlutik. Ussersorluni oqalunnerup ilinniartitsissutigineratigut faginillu pilersitsiviusunik atuartitsinermikkut atuartut tarnikkut ineriartornikkut amigaatillit pitsaanerusumik inuunikkut atugaqalernerannut ilinniartitsisut pilersitseqataapput. Toqqarneqarneq Specialcenterip meeqqat timikkut tarnikkullu ineriartornikkut amigaatillit pitsaanerusumik inuunikkut atugaqalersippai atuartut kissaatigisaminnik pisariaqartitaminnillu paasisitsisinnaanngormata. Atuartuttaaq allat isumaat paasitikkumasaallu paasisinnaalerpaat. Specialcenterip perorsaanermut tunngasunik atuartitsinermi tunngaviusut periaatsillu, suleqatigeeriaatsit, attaveqaqatigeeriaatsit, angerlarsimaffimmik suleqateqarneq atuartitsinermilu atortut Atuarfitsialaap perorsaanermut tunngatillugu siunertai tunngavigalugit namminersuutigalugit ilusilersorsimavai atuartullu taakkua pisinnaasaannut naleqqussarsimallugit. Tamanna tunngavigalugu Ilulissani Atuarfik Mathias Storchimi Specialcenteri 2005-imi ukiup Atuarfitsialaanut toqqarneqarpoq Inerisaavimmillu kroninik akissarsisinneqarluni Naalakkersuisunullu ilaasortamit atsiukkamik diplominnatsinneqarluni. 21

21 ÅRETS ATUARFITSIALAK 2005 Af: Jens Jakobsen, Inerisaavik Specialcentret ved Atuarfik Mathias Storch, Ilulissat er udnævnt til Årets Atuarfitsialak 2005 med følgende begrundelser: Specialcenteret for psykisk udviklingshæmmede har siden etableringen i 2000 og frem til i dag formået at skabe følgende rammer for elever med fysiske og psykiske handicaps i aldersgruppen 6 til 20 år: En undervisning, som er tilrettelagt individuelt ud fra den enkelte elevs behov og evner. En undervisning, som er struktureret med henblik på at give eleven mest mulig tryghed. En undervisning, som satser på at give eleven så meget selvværd, at eleven bliver så selvhjulpen som mulig, samt at eleven opnår den størst mulige integration i samfundet. Specialcentret underviser i dag i: Kommunikation generelt Tegn til tale for elever med manglende verbalt sprog Sociale færdigheder Skolefag Selvhjulpenhed I deres undervisning satser de på selvværd og selvhjulpenhed. Kommunikation Specialcentrets mål er, at eleven ud fra egne forudsætninger skal kunne forstå og bruge et sprog / kommunkationssystem i samspil med andre, så derfor arbejder centret med: at kunne give udtryk for egne ønsker og behov at kunne forstå andres meninger og informationer Tegn til Tale Specialcentrets mål er, at personer uden sprog eller med et ufuldstændigt sprog skal kunne gøre sig forståelig for omverdenen. Tegn til Tale synes endvidere at medvirke til et bedre talesprog. Specialcentret har derfor delt undervisningen op i: mundtræning til forbedring af udtalen Tegn til Tale som støtte til det verbale sprog Sociale færdigheder Specialcentrets mål er, at eleverne skal kunne omgås andre på en social acceptabel måde i gensidig respekt og som en nødvendighed til et fremtidigt voksenliv. Derfor arbejder Specialcentret bevidst på at træne de sociale færdigheder i dagligdagen gennem spil, sport, leg og daglige gøremål. Desuden tager de på ture, indkøb, virksomhedsbesøg m.v. Skolefag Undervisningen er tilrettelagt individuelt og aldrig på store hold. Den faglige undervisning omfatter i dag grønlandsk regning/matematik idræt/motorik husgerning dansk Selvhjulpenhed Eleven trænes gennem hele sin tid på Specialcentret til selvhjulpenhed, så eleven i den udstrækning han/hun er i stand til det bliver så uafhængig som mulig af andre i hverdagen. Selvhjulpenhed giver større selvtillid, og at arbejde med emner, der passer til ens evner og behov er med til at give større selvværd. Kontakt med hjemmet Hver dag laver Specialcentret en rapport med billeder for hver time, så hjemmet kan følge op på det oplevede i skolen. 22