Regulativ for Spørring Å. Udkast d

Transkript

1 Udkast d

2 Forord Regulativet danner retsgrundlag for administration af det offentlige vandløb Spørring Å. Det indeholder de specifikke beskrivelser og bestemmelser for Spørring Å. Regulativet indeholder bestemmelser om vandløbets fysiske udseende, vedligeholdelse samt kommunernes og bredejernes forpligtigelser samt rettigheder ved vandløbet, og er derfor af stor betydning for såvel de afvandingsmæssige forhold som for miljøet i og ved vandløbet. Som bilag til regulativet for det offentlige vandløb, er lavet en redegørelse, der nærmere beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativets udarbejdelse og konsekvenser af regulativet. Der kan siden regulativets vedtagelse være fremkommet mindre ændringer eller tilføjelser til regulativet. Forespørgsler herom, samt øvrige henvendelser vedrørende regulativet, kan rettes til: Aarhus Kommune Favrskov Kommune Teknik og Miljø Teknik og Kultur Center for Miljø og Energi Natur og Landbrug Grøndalsvej 1D Skovvej Viby J 8382 Hinnerup 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for regulativet Betegnelse af vandløbet Vandløbets skikkelse og dimensioner Stationering og afmærkning Strækningsoversigt Dimensioner Bygværker, tilløb m.v Broer og overkørsler Øvrige bygværker, herunder opstemningsanlæg og flodemål Tilløb Restaureringsforanstaltninger og lignende Ledningsanlæg m.v Administrative bestemmelser Vandløbets vedligeholdelse Vedligeholdelse af bygværker Ombygning eller anbringelse af broer Ledningsanlæg m.v Beplantning og skyggegivende planter Bestemmelser om sejlads Bredejerforhold Ændring af vandløbet Beskadigelse af vandløbet Overkørsel ved nye tilløb og tilløb der reguleres Afmærkning langs vandløbet Udløb fra dræn og rør Arbejdsareal og vedligeholdelsesarbejde Bygninger m.v. indenfor 8 m fra vandløbet m bræmmer Hegn og husdyrvanding Indvinding af vand fra vandløbet Tilførsel af faste stoffer m.v Akut fare Overtrædelse af bestemmelser i regulativet Vandløbets vedligeholdelse

4 8.1 Vedligeholdelsens udførelse Vedligeholdelsesgener Bredejers ansvar for fjernelse af grøde og fyld Henvendelse vedr. vandløbet, herunder dets vedligeholdelse Tilsyn og kontrol Revision Regulativets ikrafttræden Bilag 1 Redegørelse Indledning Lov- og plangrundlag Vandplan for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Basisanalyse for vandplan II ( ) Naturbeskyttelsesloven Fredninger og Natura Kommuneplan Spildevandsplan Karakteristik af vandløb og opland Datagrundlag og databehandling Opmåling Oplandsafstrømning og tilledninger Fastsættelse af vandføringsevnebestemt skikkelse Vandspejlsberegninger Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ Vedligeholdelse Konsekvenser af regulativrevisionen Bilag 2 Topografisk oplandskort Bilag 3 Oversigtskort med stationeringer Bilag 4 Illustration af kronekant*

5 1. Grundlaget for regulativet Spørring Å er optaget som kommunevandløb nr. 44 i Aarhus Kommune, og som kommunevandløbet Spørring Å i Favrskov Kommune. Regulativet er udarbejdet med udgangspunkt i de faktiske fysiske forhold i vandløbet og på baggrund af lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 om vandløb (vandløbsloven) og Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb. Regulativet er endvidere udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i statens vandplaner. Dette regulativ erstatter regulativ af 24. september 1998, Århus Amt. 2. Betegnelse af vandløbet Regulativet omfatter en samlet, åben strækning på m og gennemløber Aarhus Kommune (8.815 m) og Favrskov Kommune (5.539 m). Kommunevandløbet starter i skel mellem matrikel nr. 7t Todbjerg By, Todbjerg og matrikel nr. 9g Hårup By, Todbjerg, ved udløbssiden af broen ved Bøggildsvej mellem Todbjerg og Hårup. Herfra løber vandløbet i nordvestlig retning gennem Spørring By og syd om Selling indtil udløbet i Lilleå, som er en del af Gudenå-systemet. Det topografiske opland til Spørring Å er ca. 60,80 km 2 (Bilag 2). Vandløbets beliggenhed fremgår af Bilag Vandløbets skikkelse og dimensioner 3.1 Stationering og afmærkning Spørring Å er stationeret med begyndelsespunkt i station 0 ved udløbssiden af broen ved Bøggildsvej til station m ved udløbet i Lilleåen. Stationeringen svarer til afstanden fra begyndelsespunktet i meter. Koordinaterne for vandløbets begyndelsespunkt og slutpunkt fremgår af Tabel 1. Tabel 1 UTM32-koordinater for den regulativbeskrevne del af Spørring Å. Øst [m] Nord [m] Begyndelsespunkt Tilløb Todbjerg Tilløb Udmarksgrøft Slutpunkt

6 3.2 Strækningsoversigt Tabel 2 viser strækningsoversigten for kommunevandløbet inddelt efter stationering og målsætning. Tabel 2 Strækningsoversigt med målsætning Strækning Station Længde [m] Målsætning God økologisk tilstand 3.3 Dimensioner Vandløbets dimensioner defineres som en vandføringsevnebestemt skikkelse. For vandløbet er der fastlagt en teoretisk skikkelse ( Tabel 3) som, sammen med broer og rør (Tabel 4), danner grundlag for den regulativmæssige vandføringsevne. For at tilgodese vandløbets naturlige variation kan vandløbets aktuelle skikkelse være anderledes end den teoretiske skikkelse, men vandløbet skal mindst have en vandføringsevne svarende til vandføringsevnen i den teoretiske skikkelse inkl. broer og rør. Den regulativmæssige vandføringsevne er beskrevet ved en vandspejlskote beregnet ud fra den teoretiske vandløbsskikkelse, broer og rør, et fast manningtal samt to afstrømningsværdier. De to afstrømningsværdier er vinter medianmaksimum og årsmiddel. Ved kontrol af regulativets bestemmelser foretages en opmåling, hvor de faktiske tværsnitsforhold opmåles for en vandløbsstrækning. Vandspejlskoterne beregnes for den opmålte strækning og sammenlignes med de beregnede vandspejlskoter for den teoretiske skikkelse. Oprensning af aflejringer i vandløbet iværksættes når afvigelsen mellem de beregnede vandspejl i det opmålte og det regulativmæssige profil overskrider de i afsnit 8.1 angivne variationsintervaller for vandføringsevnen. Ved kontrol af vandføringsevnen udføres beregningerne for den grødefri periode fra 1. januar til 30. april. For uddybning af ovenstående henvises til redegørelsesdelen (Bilag 1). Vandløbets stationering, samt bundkoter og dimensioner for den teoretiske skikkelse i den grødefri periode fremgår af tabel 3. Alle koter er i DVR90. Tabel 3 Vandløbets teoretiske skikkelse Station [m] Bundkote [m] Anlæg Bundbredde [m] Fald [ ] Bemærkning 0 54,56 * * * Udløb Bøggildsvej 6

7 Station [m] Bundkote [m] Anlæg Bundbredde [m] Fald [ ] Bemærkning 6, ,89 0,5 * 3, ,89 * * 0,6 2, ,13 * * Tilløb Todbjerg Bæk 5, ,65 1 Indløb privat overkørsel 1, ,89 * * 0, ,46 * ,93 0,8 Tilløb Udmarksgrøften ,55 * Opstrøms privat overkørsel 1, ,77 * Nedstrøms tilløb Nibæk 3, ,34 * 2, ,20 * Udløb Østervang 1, ,75 * 2, ,06 * Indløb Gl. Landevej 2, ,70 * 4, ,21 * 1 2, ,98 * 7

8 Station [m] Bundkote [m] Anlæg Bundbredde [m] Fald [ ] Bemærkning 3, ,62 2 * Nedstrøms privat overkørsel 3, ,12 * 5, ,65 * 2, ,06 * 4, ,50 * 1, ,00 * 3, ,51 * 3, ,52 * 1, ,10 * Stryg 34, ,60 * ,60 * Stryg 20, ,60 * 3, ,00 * ,00 * 2, ,30 * 1, ,85 * 8

9 Station [m] Bundkote [m] Anlæg Bundbredde [m] Fald [ ] 3,3 Bemærkning ,60 * 0, ,49 * 4, ,04 * 0, ,96 * Indløb Jernbane 39, ,17 * Nedstrøms stryg 5, ,20 * * * Udløb i Lilleå 4. Bygværker, tilløb m.v. 4.1 Broer og overkørsler I Tabel 4 er angivet samtlige broer og overkørsler over vandløbet. Tabel 4 Broer og overkørsler i vandløbet Station Type Vandløbsbund Rørbund Dimension Bemærkning [m] [m] [m] [cm] ,13 45,94 Rørbro ,11 45, ,53 45,32 Rørbro ,52 45, ,18 44,95 Rørbro ,16 44, ,65 44,44 Rørbro ,64 44, ,20 44,04 Rørbro ,19 44,15 Ø 100 Ø 100 Ø 100 Ø 110 Ø 160 Privat Privat Privat Privat Privat Spang - - Vandløbets profil Privat ,49 - Bro ,49 - B: 320. H: 100 Privat 9

10 ,40 - Bro , ,05 - Bro , ,11 - Bro ,03 - B: 250. H: 80 Privat B: 320. H: 100 Privat B: 445. H: 130 Risvangsvej Spang - - Vandløbets profil Privat ,21 - Bro , ,54 - Bro ,53 - B: 460. H: 150 Østervang B: 430. H: 150 Privat ,06 - Bro ,04 - B: 750. H: 190 Gammel Landevej ,48 - Bro ,60 - B: 370. H: 150 Randersvej Tunnel Vandløbets profil Motorvej E ,45 - Bro ,60 - B: 320. H: 110 Privat Spang - - Vandløbets profil Privat ,23 - Bro , ,60 - Bro ,60 - B: 390. H: 120 Ågårdsvej B: 500. H: 200 Tåstrupvej Spang - - Vandløbets profil Privat Spang - - Vandløbets profil Privat ,94 - Bro ,80 - B: 400. H: 200 Privat Spang - - Vandløbets profil Privat ,20 - Bro ,10 - B: 300. H: 130 Privat Bro Vandløbets profil Privat 10

11 ,96 - Bro , Bro 16, ,52 - B: 500. H: 270 Jernbane B: 380. H: 160 Privat 4.2 Øvrige bygværker, herunder opstemningsanlæg og flodemål Der findes ingen øvrige bygværker i Spørring Å. 4.3 Tilløb Ved opmålingen af vandløbet i 2014 er der registreret følgende tilløb (Tabel 5). Der kan være tilløb som ikke er registreret ved opmålingen. Tabel 5 Rørtilløb og åbne tilløb til vandløbet. Station [m] Dimension [cm] Udløbskote Tilløbside Type Bemærkning 81 Ø 50 53,80 Højre Rørtilløb 298 Ø 9 52,47 Venstre Rørtilløb 298 Ø 9 52,46 Venstre Rørtilløb 324 Ø 9 52,29 Højre Rørtilløb 366 Ø 24 52,05 Højre Rørtilløb 414 Ø 9 51,57 Venstre Rørtilløb ,36 Højre Åbent tilløb 447 Ø 11 51,40 Højre Rørtilløb 527 Ø 7 50,67 Venstre Rørtilløb ,90 Venstre Åbent tilløb ,58 Venstre Åbent tilløb 722 Ø 18 49,51 Højre Rørtilløb 788 Ø 15 48,97 Venstre Rørtilløb ,54 Venstre Åbent tilløb ,43 Venstre Åbent tilløb 1057 Ø 15 47,72 Højre Rørtilløb 1081 Ø 30 47,79 Venstre Rørtilløb 11

12 1195 Ø 9 47,23 Venstre Rørtilløb 1300 Ø 18 46,93 Højre Rørtilløb 1337 Ø 30 46,65 Venstre Rørtilløb 1345 Ø 10 46,84 Højre Rørtilløb 1425 Ø 12 46,60 Venstre Rørtilløb ,15 Venstre Åbent tilløb 1630 Ø 25 46,00 Højre Rørtilløb 1666 Ø 18 45,82 Højre Rørtilløb 1743 Ø 8 45,76 Venstre Rørtilløb 1812 Ø 8 45,42 Højre Rørtilløb 1923 Ø 9 45,14 Venstre Rørtilløb 2001 Ø ,82 Venstre Rørtilløb Tilløb Todbjerg Bæk 2006 Ø 12 45,12 Højre Rørtilløb 2012 Ø 15 44,69 Højre Rørtilløb 2014 Ø 15 44,98 Højre Rørtilløb 2092 Ø 12 44,70 Højre Rørtilløb 2093 Ø 8 44,60 Højre Rørtilløb 2093 Ø 10 44,76 Venstre Rørtilløb 2141 Ø 8 44,98 Højre Rørtilløb 2158 Ø 20 44,47 Venstre Rørtilløb 2215 Ø 25 44,57 Venstre Rørtilløb 2336 Ø 16 44,49 Højre Rørtilløb 2336 Ø 10 44,35 Venstre Rørtilløb 2337 Ø 10 44,58 Højre Rørtilløb 2473 Ø 9 44,31 Højre Rørtilløb 2539 Ø 15 43,94 Venstre Rørtilløb 2540 Ø 6 44,13 Højre Rørtilløb 2620 Ø 10 43,98 Højre Rørtilløb 2625 Ø 10 43,93 Venstre Rørtilløb 2814 Ø 45 43,82 Venstre Rørtilløb ,15 Højre Åbent tilløb Tilløb Risvangsbækken 3401 Ø 25 43,22 Højre Rørtilløb 3861 Ø 90 42,82 Højre Rørtilløb Tilløb Udmarksgrøft 12

13 4272 Ø 15 42,66 Højre Rørtilløb 4279 Ø 20 42,84 Højre Rørtilløb ,87 Højre Åbent tilløb ,62 Venstre Åbent tilløb ,45 Venstre Åbent tilløb ,53 Venstre Åbent tilløb ,77 Venstre Åbent tilløb 5620 Ø 8 41,48 Venstre Rørtilløb 5879 Ø 12 41,02 Højre Rørtilløb ,37 Venstre Åbent tilløb ,39 Højre Åbent tilløb ,94 Højre Åbent tilløb 6311 Ø 9 40,20 Højre Rørtilløb ,65 Højre Åbent tilløb 6794 Ø 10 38,81 Højre Rørtilløb ,53 Højre Åbent tilløb 7112 Ø 28 38,32 Venstre Rørtilløb 7281 Ø 40 38,03 Venstre Rørtilløb ,71 Højre Åbent tilløb 7453 Ø 16 37,60 Venstre Rørtilløb 7457 Ø 60 37,44 Venstre Rørtilløb 7457 Ø 16 37,23 Højre Rørtilløb 7471 Ø 15 37,74 Højre Rørtilløb 7542 Ø 15 37,39 Venstre Rørtilløb 7617 Ø 45 36,97 Højre Rørtilløb 7633 Ø 30 37,11 Venstre Rørtilløb 7652 Ø 10 37,02 Højre Rørtilløb 7652 Ø 10 37,10 Højre Rørtilløb 7678 Ø 10 36,82 Højre Rørtilløb 7678 Ø 25 36,97 Venstre Rørtilløb 7696 Ø 40 36,97 Venstre Rørtilløb 7700 Ø 18 37,14 Højre Rørtilløb ,64 Højre Åbent tilløb Marbæk 13

14 7892 Ø 10 36,46 Venstre Rørtilløb 7946 Ø 30 35,87 Højre Rørtilløb 7949 Ø 15 36,23 Højre Rørtilløb ,64 Venstre Åbent tilløb 8821 Ø 50 33,09 Venstre Rørtilløb 8877 Ø 50 32,94 Højre Rørtilløb 9063 Ø 16 32,36 Højre Rørtilløb 9275 Ø 20 32,16 Højre Rørtilløb ,96 Venstre Åbent tilløb ,80 Venstre Åbent tilløb ,66 Højre Åbent tilløb Ø 10 28,50 Højre Rørtilløb Ø 15 28,95 Højre Rørtilløb ,04 Højre Åbent tilløb Astrup Bæk ,26 Højre Åbent tilløb Ø 20 24,26 Højre Rørtilløb Ø 10 23,75 Venstre Rørtilløb Ø 9 22,17 Højre Rørtilløb Ø 35 21,13 Højre Rørtilløb Ø 10 19,64 Venstre Rørtilløb Ø 10 19,76 Venstre Rørtilløb ,29 Højre Åbent tilløb ,84 Venstre Åbent tilløb 4.4 Restaureringsforanstaltninger og lignende I september 2014 har Favrskov Kommune gennemført et vandplansprojekt i Spørring Å, hvor en spærring i form af et styrt ved udløbssiden af en betonbro i station blev fjernet. Styrtet blev udlignet med et stryg, således at vandløbsfauna uhindret kan passere. Der blev samtidig udlagt gydegrus for at forbedre ørredens gydemuligheder på strækningen. 4.5 Ledningsanlæg m.v. Ved forespørgsel kan vandløbsmyndigheden oplyse om godkendte krydsninger af vandløbet. For yderligere oplysninger om eksisterende ledningsanlæg under vandløbet, henvises til Ledningsejerregistret (LER). 5. Administrative bestemmelser Vandløbet administreres af Aarhus Kommune og Favrskov Kommune. 14

15 5.1 Vandløbets vedligeholdelse Vandløbet med bygværker m.v. skal vedligeholdes sådan, at de for vandløbet fastsatte dimensioner overholdes, jf. afsnit 3.3 og Vedligeholdelse af bygværker Vedligeholdelse af bygværker, såsom broer, overkørsler, stemmeværker, støttemure, private kantsikringer m.v., påhviler de respektive ejere og brugere på en sådan måde, at bygværkers skikkelse og dimension ikke ændres. Ejerne af bygværkerne har desuden pligt til at optage den slam og grøde m.v., der samler sig ved bygværkerne. 5.3 Ombygning eller anbringelse af broer Ombygning eller anbringelse af broer og bygværker må ikke finde sted uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Se i øvrigt regulativets punkt 7.2 og Ledningsanlæg m.v. Rørledninger, kabler m.v. i vandløbet må ikke etableres uden vandløbsmyndighedens godkendelse. 5.5 Beplantning og skyggegivende planter Af hensyn til deres grødebegrænsende virkning bevares eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløbet. Beplantning inden for en afstand af 2 m fra vandløbets øverste kant må ikke fjernes uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Vandløbsmyndigheden kan, efter aftale med lodsejer, foretage supplerende beplantning langs vandløbet med henblik på at begrænse grødevæksten. 6. Bestemmelser om sejlads Det er ikke tilladt at sejle på vandløbet. Undtaget for ovenstående er vandløbsmyndighedens ret til sejlads i forbindelse med undersøgelser, vedligeholdelse, tilsyn og lignende. 7. Bredejerforhold 7.1 Ændring af vandløbet Ingen må uden vandløbsmyndighedens godkendelse bortlede vand fra vandløbet, forandre vandstanden i vandløbet eller hindre vandets frie løb. Regulering, herunder rørlægning af vandløbet, må ikke finde sted uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Ingen må uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden foretage foranstaltninger ved vandløbet med anlæg, som strider imod bestemmelserne i dette regulativ, vandløbsloven eller anden lovgivning. 15

16 7.2 Beskadigelse af vandløbet Hvis vandløbet, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet beskadiges, eller der foretages foranstaltninger i strid med vandløbsloven, kan vandløbsmyndigheden give påbud om at genoprette den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtedes regning. 7.3 Overkørsel ved nye tilløb og tilløb der reguleres Nye tilløb og tilløb, der reguleres, kan kræves forsynet med en 5 m bred overkørsel ved udløbet til brug ved transport af materiel, der anvendes til vandløbets vedligeholdelse. 7.4 Afmærkning langs vandløbet Afmærkninger langs vandløbet (f.eks. skalapæle og målestationer) må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, er den for beskadigelsen eller fjernelsen ansvarlige pligtig til at bekoste retableringen. 7.5 Udløb fra dræn og rør Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger, brink og bund. Nye drænudløb skal placeres så højt som muligt og i en højde på mindst 20 cm over bundkoten angivet i Tabel 3tabel 3. Udførelse af andre rørledninger må kun ske efter forud indhentet godkendelse fra vandløbsmyndigheden. 7.6 Arbejdsareal og vedligeholdelsesarbejde Ejere og brugere af de ejendomme, som grænser til vandløbet, skal tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbet. Arbejdsbæltet bliver normalt ikke over 8 m bredt fra vandløbets øverste kant. 7.7 Bygninger m.v. indenfor 8 m fra vandløbet Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger, påfyldninger og lignende må ikke uden vandløbsmyndighedens godkendelse anbringes nærmere øverste vandløbskant end 8 m. Undtaget herfra er beplantning, der efter kommunens beslutning og efter aftale med lodsejer, etableres eller bevares af hensyn til den grødebegrænsende virkning m bræmmer I landzone skal en bræmme på 2 m fra hver af vandløbets øverste kanter friholdes for dyrkning og jordbehandling. Bræmmer betragtes som en del af vandløbet. I tvivlstilfælde fastsætter vandløbsmyndigheden den øverste vandløbskant. I bilag 4 er princippet for afsætning af vandløbets øverste kant (kronekanten) illustreret. 7.9 Hegn og husdyrvanding Benyttes de tilgrænsende arealer til afgræsning med løsgående husdyr, skal der som udgangspunkt sættes hegn langs med og i en afstand på mindst 2 m fra vandløbets øverste kant. Efter en konkret 16

17 vurdering kan vandløbsmyndigheden dog meddele dispensation fra ovenstående. Ejeren skal fjerne hegn med 1 uges varsel efter tilsynets meddelelse om, at det er nødvendigt af hensyn til udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Husdyr der går langs vandløbet kan uden vandløbsmyndighedens tilladelse vandes med vand fra mulepumpe eller med oppumpet vand til drikkekar og lignende. Såfremt husdyrene skal have fri adgang til at drikke fra vandløbet kræver dette, at der indrettes et vandingssted ved vandløbet, som indrettes så brinker og vandløb ikke trædes i stykker. Etablering af et vandingssted kræver vandløbsmyndighedens godkendelse. Vandløbsmyndigheden kan vejlede i indretning af vandingssted, hvis det er praktisk muligt at etablere Indvinding af vand fra vandløbet Ingen må uden vandløbsmyndighedens godkendelse indvinde vand fra vandløbet, dog undtaget husdyrvanding jf. afsnit Tilførsel af faste stoffer m.v. Inden for vandløbsarealet må der ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand, okkerholdigt drænspulevand, eller andre væsker, der kan forurene vandet eller foranledige aflejringer i vandløbet, jf. miljøbeskyttelseslovens Akut fare Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af et vandløbs mangelfulde tilstand eller på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning Overtrædelse af bestemmelser i regulativet Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde. 8. Vandløbets vedligeholdelse 8.1 Vedligeholdelsens udførelse Aarhus Kommune og Favrskov Kommune er ansvarlige for vandløbets vedligeholdelse. Aarhus Kommune vedligeholder vandløbet fra station 0 m til kommunegrænsen (st. nr m), mens Favrskov Kommune vedligeholder fra kommunegrænsen og til udløbet i Lilleåen (st. nr m). Kommunerne har besluttet, at vandløbet skal vedligeholdes sådan, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, som miljømålene stiller hertil. I konsekvens heraf skal vandløbet vedligeholdes efter følgende bestemmelser: GENERELT FOR HELE VANDLØBET 1. På strækninger hvor der skæres grøde, skæres i en eller flere strømrender og således, at der i vandløbet bibeholdes grødeøer eller grødebræmmer af varierende størrelse. 2. Grødeskæring skal udføres manuelt. Hvor de fysiske forhold gør det påkrævet, kan grødeskæringen foretages med maskine. 17

18 3. Den afskårne, frit drivende grøde i vandløbet skal optages og føres på land. 4. Nedskred, nedfaldne grene og andet, der måtte hindre vandets frie løb i strømrenden, optages kun efter vandløbsmyndighedens konkrete vurdering. Der må ikke foretages opgravning, medmindre særlige forhold taler for det. Tabel 6 Strækningsoversigt for grødeskæring Station Termin Hyppighed Strømrendebredde Metode St ,5 m St St Juli 1 gang årligt 0,6 m 1,0 m Manuelt St ,0 m St ,5 m St Ingen grødeskæring St : Ved gennemgang af denne strækning ultimo september foretages der kun fjernelse af nedskred, grene og væltede træer og kun hvis disse begrænser afstrømningen væsentligt. 5. Oprensning af sandbanker og andre aflejringer foretages, hvor det er påkrævet for overholdelse af den regulativmæssige vandføringsevne. Oprensning foretages kun, når den regulativmæssige vandføringsevne er forringet med mere end til det acceptable variationsinterval angivet i Tabel 7. I redegørelsens (Bilag 1) afsnit 4.4 beskrives valg af kontrolvandføringer og variationsinterval. Tabel 7 Strækningsoversigt for det acceptable variationsinterval for vandføringsevnen Station Længde [m] Vandføring Acceptabelt variationsinterval Årsmiddel Vintermedianmaksimum 10 cm 10 cm Årsmiddel 20 cm 6. Aflejringer i vandløbet ud for drænudløb, hvis udmunding ligger mere end 10 cm over bundkoten angivet i tabel 3, vil efter anmodning blive fjernet ved vandløbets vedligeholdelse. Hvis vandløbet naturligt flytter sig væk fra eller tættere på dræn eller rørudløb, er det bredejers ansvar at afkorte eller forlænge rørledningen således, at røret munder ud i kanten af vandløbet eller via faskine i brinken. 18

19 7. Grus- og stenbund skal bevares. 8. Kantvegetation beskæres ikke. 8.2 Vedligeholdelsesgener Ved tilrettelæggelse af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges ligeligt fordelt på begge sider af vandløbet. 8.3 Bredejers ansvar for fjernelse af grøde og fyld Oprenset grøde og fyld, der fremkommer ved vandløbets vedligeholdelse, er ejeren og brugerne af de tilstødende jorder pligtige til at fjerne mindst 2 m fra vandløbets øverste kant og sprede i et højst 10 cm tykt lag inden hvert års 1. maj. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne fylden, kan vandløbsmyndigheden 2 uger efter, at ejeren eller brugeren har modtaget skriftlig varsel herom, lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. 8.4 Henvendelse vedr. vandløbet, herunder dets vedligeholdelse Bredejere eller andre med interesse i vandløbet, der finder dets vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan rette henvendelse herom til vandløbsmyndigheden. 9. Tilsyn og kontrol Tilsyn med vandløbet føres af Aarhus Kommune og Favrskov Kommune. Bredejere, organisationer eller andre, der har ønske om at deltage i tilsynet, kan træffe aftale herom ved henvendelse til vandløbsmyndigheden. Senest ved næste regulativrevision skal den fastsatte vandføringsevne kontrolleres. Vandløbsmyndigheden fastlægger metode og omfang jf. afsnit Revision Dette regulativ skal senest optages til revision efter 10 år fra dato for regulativets ikrafttræden. 11. Regulativets ikrafttræden Nærværende regulativ er en revision af regulativet for Spørring Å fra Revisionen er foretaget xx 2016 på grundlag af og erstatter regulativ for Spørring Å fra Regulativet har været fremlagt til gennemsyn med adgang til at indgive indsigelser og ændringsforslag i perioden fra xxx til xxx. Regulativet er vedtaget den xxx, og træder i kraft fra denne dato. 19

20 Bilag 1 Redegørelse 1. Indledning Redegørelsen beskriver de forhold, der har haft betydning for regulativrevisionen og regulativets udarbejdelse, og hvilke bestemmelser der er blevet ændret. Endvidere redegøres der for konsekvenserne af de ændrede bestemmelser i regulativet. Redegørelsen er udarbejdet efter gældende vandløbslov. Vandløbslovens 1 fastslår, at det skal tilstræbes at sikre, at vandløbet kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand, og endvidere at fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten. Disse bestemmelser har som konsekvens, at reglerne om vandløbets anvendelse ikke fastsættes ud fra individuelle interesser, men ud fra en konkret afvejning af alle interesser der er knyttet til vandløbet, herunder afvanding, miljøhensyn, vandindvinding mm. Denne afvejning har dannet grundlag for revision af regulativet. 2. Lov- og plangrundlag Regulativet er revideret på baggrund af vandløbsloven, lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 og bekendtgørelse nr af 16. december 2015 om regulativer for offentlige vandløb. Tidligere regulativer Regulativ af 23. november 1910, Århus Amtskreds (Vandløbets midterste del) Regulativ af 7. april 1932, Randers Amt (Vandløbets øverste 3 kilometer) Regulativ af 24. september 1998, Århus Amt (Hele vandløbet) - Strækningen beliggende i Favrskov Kommune blev optaget som Amtsvandløb 1. januar 1987, men først omfattet af et regulativ i Før 1987 var denne strækningen på ca. 5,5 kilometer klassificeret som privat vandløb og derfor uden regulativ. 2.1 Vandplan for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Der er i vandplanen (vandplan 1) opstillet miljømål for de danske vandløb. Herigennem stilles der krav til vandløbenes kemiske og økologiske tilstand. Alle vandløb skal som udgangspunkt opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. Den økologiske tilstand er udtrykt ved Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI), som mindst skal være 5 på en skala fra 1-7, hvor 7 er den højeste værdi og findes i vandløb, der stort set ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. Vandløbets faunaklasse bestemmes ved undersøgelse af smådyrsfaunaen. Ved faunaklasse 1, er der kun meget forureningstolerante smådyr tilstede, mens der ved faunaklasse 7 er en meget varieret smådyrsfauna med mange arter der stiller store krav til iltkoncentration og gode fysiske forhold i vandløbet. 20

21 I den gældende Vandplan for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord ( ) er der for hele Spørring Å i st fastsat et miljømål om god økologisk tilstand inden 2015, svarende til DVFI på mindst 5. Jævnfør data fra Vandplan for Hovedopland 1.5 Randers Fjord, er Spørring Å registreret til at have god økologisk tilstand i st m, i st m og i st m, mens vandløbet er registreret til at have moderat økologisk tilstand i st m og i st m. Vandløbet opnår således delvis målopfyldelse. 2.2 Basisanalyse for Vandplan II ( ) Naturstyrelsen har med udgangspunkt i Vandplan for Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, og de indsatser der er gennemført, udarbejdet en basisanalyse for anden generation af vandplanen Vandområdeplan for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Af Vandområdeplanen fremgår den økologisk tilstand for vandløbet baseret på tre kvalitetsparametre: Fisk, smådyr og planter. De målsatte vandløbs økologiske tilstand er således vurderet ud fra hver enkel parameter samtidig med, at der findes en samlet vurdering, hvor alle tre parametre er indarbejdet. Tabel 8 viser tilstandsvurderingen for Spørring Å i henhold til Vandområdeplan for Randers Fjord ( ), baseret på hhv. hver enkelt kvalitetsparameter samt samlet for alle parametrene. Tabel 8 Tilstand i Spørring Å jf. data for Vandområdeplan( ) Tilstand Samlet St : God økologisk tilstand St : Ringe økologisk tilstand Fisk St : Ukendt St : Høj økologisk tilstand Smådyr St : God økologisk tilstand St : Ukendt St : God Økologisk tilstand St : Ukendt Planter St : Ukendt St : Ringe økologisk tilstand Samlet set for Spørring Å forventes der frem over målopfyldelse i st m, hvor den økologiske tilstand vurderes som god. Den samlede tilstand i den resterende del af vandløbet forventes at være ringe, hvilket mange steder er en forringelse i forhold til den nuværende tilstand, som mange steder vurderes som god. Forringelsen skyldes, at der i Vandområdeplanen er medtaget kvalitetsparametrene Fisk og Planter, og at alle tre parametre skal være opfyldt før der kan nås målopfyldelse. Målsætningen er opfyldt for fisk men ikke for planter. Det faglige grundlag for at vurdere hvordan tilstanden forbedres for kvalitetsparameteret planter vurderes ikke at være 21

22 til stede, hvorfor der i regulativrevisionen ikke er planlagt ændringer i eksisterende vedligeholdelsespraksis. 2.3 Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter generelle beskyttelsesbestemmelser for en række naturtyper, herunder vandløb. Naturbeskyttelsesloven har til formål at sikre et alsidig dyre- og planteliv i bl.a. vandløbene. Spørring Å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og løber desuden langs store dele af sin udstrækning igennem områder, der er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. 2.4 Fredninger og Natura 2000 Spørring Å er ikke beliggende i et internationalt beskyttet Natura 2000-område og løber ikke igennem naturområder med særlige fredninger. Det nærmeste Natura 2000-område udgøres af H229 - Bjerre Skov og Haslund Skov, som er beliggende ca. 9 km nord for Spørring Å s udløb i Lilleåen. H229 Bjerre Skov og Haslund Skov er ikke beliggende i oplandet til Spørring Å, og som følge af afstanden vurderes det, at vandløbet under de regulativmæssige bestemmelser ikke vil give anledning til ændring af grundvandsstanden samt de hydrologiske forhold i habitatområdet, heller ikke ved ekstreme vandføringer. Samme vurdering gør sig gældende for det nærmeste fuglebeskyttelsesområde nr. 15 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt sydlige del, som er beliggende ca. 25 km nord for Spørring Å. Flere arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV og naturbeskyttelseslovens 29a kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i eller i området omkring Spørring Å, f.eks. odder og flere flagermusarter. Kommunerne er ikke bekendte med konkrete yngleforekomster af bilag IV arter i området. Vandløbsmyndigheden vurderer, at vedtagelsen af dette regulativ ikke vil forringe eller beskadige yngle- eller rasteområder for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. 2.5 Kommuneplan Der er ikke angivet særlige retningslinjer knyttet til Spørring Å i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune eller i Kommuneplan 2013 for Favrskov Kommune. 2.6 Spildevandsplan Der er ikke angivet særlige forhold der omfatter Spørring Å i Spildevandsplan for Aarhus Kommune. 22

23 I Spildevandsplan 2013 for Favrskov Kommune oplyses det, at der i Selling by er overløb af sammenblandet regn- og spildevand til Spørring Å fra tre overløbsbygværker ved kraftige regn hændelser. Der er i spildevandsplanen planlagt separatkloakering af Selling by i årene Karakteristik af vandløb og opland Spørring Å løber primært i det åbne land. Vandløbets karakter er varierende fra meget lige og kanaliserede strækninger til strækninger med naturlige slyngninger og fine fysiske forhold. Spørring Å har overordnet et jævnt fald på 1-5, dog med lokale strækninger med fald på op til 45. Arealanvendelsen af Spørring Å s opland fremgår af Tabel 9. Tabel 9 Oplandets arealanvendelse Arealanvendelse Beregnet areal [km 2 ] Dækning [%] Befæstede arealer 4,47 8,93 Natur og skov 2,86 5,73 Landbrug 42,40 84,79 Vandløb og søer 0,19 0,37 Andet 0,09 0,18 Sum 60, Datagrundlag og databehandling 4.1 Opmåling Vandløbet er opmålt i foråret 2014 i den grødefri periode. Der er generelt opmålt tværsnitsprofiler for ca. hver 50 meter. Desuden er der opmålt tværprofiler før og efter alle broer og rørunderføringer samt ved væsentlige ændringer i vandløbets profil. I alt er der opmålt 392 tværprofiler, 5 røroverkørsler, 16 broer, 6 spange, 80 rørtilløb, 26 åbne tilløb samt 2 skalapæle. Dertil kommer mellempunkter, hvor bundkoten er blevet opmålt. Opmålingen er foretaget i højdesystemet DVR Oplandsafstrømning og tilledninger Dette er et regulativ, hvor vandløbets dimensioner defineres ud fra en vandføringsevnebestemt skikkelse. Oplandsafstrømninger og evt. tilledninger har betydning for beregning af vandløbets vandføringsevne og dertil hørende vandspejl. Størrelsen på det tilknyttede opland til vandløbet er baseret på topografisk analyse, og det er således størrelsen af det topografiske opland, der er anvendt i forbindelse med bestemmelse af de karakteristiske afstrømningsværdier. Oplandsstørrelsen til vandløbet fremgår af Tabel

24 Tabel 10 Oplandsstørrelser Station [m] Opland [km 2 ] Bemærkning 0 4, , ,27 Opstrøms Todbjerg Bæk ,13 Nedstrøms Todbjerg Bæk , , ,32 Opstrøms Risvang Bæk ,17 Nedstrøms Risvang Bæk ,25 Opstrøms Udmarksgrøft ,01 Nedstrøms Udmarksgrøft , ,48 Opstrøms Nibæk ,48 Nedstrøms Nibæk , ,95 Opstrøms Tilløb 2 fra højre ,13 Nedstrøms Tilløb 2 fra højre ,43 Opstrøms Tilløb 3 fra højre ,68 Nedstrøms Tilløb 3 fra højre ,90 Rørtilløb fra højre (Ø30) ,00 Rørtilløb fra venstre (Ø50) ,01 Rørtilløb fra højre (Ø50) ,22 Opstrøms Astrup Bæk ,67 Nedstrøms Astrup Bæk ,80 Stednummer: ,80 Udløb i Lilleå De karakteristiske afstrømningsværdier for vandløbet er udarbejdet på baggrund af en tidsserie fra fra målestationerne Ejsvad Bro (mst. nr , stednr ) og Vest for Hedegård (mst. nr , stednr ). Tidsserierne er forlænget til tidsserien vha. qqrelation til målestation Mølballe Bro (mst. nr , stednr ). Ud fra tidsserieanalyse og oplandsvægtning af døgnmiddel vandføringsdata fra denne målestation, er følgende oplandskarakteristiske afstrømningsværdier bestemt for vandløbet (Tabel 11). 24

25 Tabel 11 Karakteristiske afstrømninger Station [m] Årsmiddel [l/s/km 2 ] Vintermedianmaksimum [l/s/km 2 ] 0 10, , , , ,8 62 Årsmiddel er beregnet som ((5xsommermiddel + 7xvintermiddel)/12) for hele tidsseriens udstrækning. Vinter medianmaksimum er den afstrømning, som vinterperiodens største døgnmiddel-afstrømning overstiger hvert andet år, over hele tidsseriens udstrækning. 4.3 Fastsættelse af vandføringsevnebestemt skikkelse I forbindelse med regulativrevisionen, er der foretaget en opmåling af vandløbet i 2014 (afsnit 4.1) for at redegøre for de faktiske forhold i Spørring Å. Der er under revisionsarbejdet stedvist opstået uoverensstemmelse mellem de opmålinger, der ligger til grund for det tidligere regulativ og de nye opmålinger. Forløbet af Spørring Å var i det tidligere regulativ opdelt i 4 delstrækninger, med to forskellige regulativtyper. Fremadrettet er hele forløbet af Spørring Å omfattet af samme regulativtype, og derfor behandlet som én sammenhængende strækning. Strækning 1 og 2 (station m) var tidligere defineret ved en geometrisk skikkelse. Kontrolberegningerne viser at den regulativmæssige skikkelse er overholdt. Der er ingen uoverensstemmelser mellem hverken bundkoter eller beregnede vandspejl. Strækning 3 (station m) var i det tidligere regulativ ikke defineret ved en fast geometrisk skikkelse, men blot ved en strømrende på 1,5 m. For at kunne beregne vandføringsevnen har det været nødvendigt at definere en geometrisk skikkelse for denne strækning. Fastsættelsen af skikkelsen er sket på baggrund af opmålingen fra Strækning 4 (station m) var i det tidligere regulativ defineret som naturvandløb uden beskrivelse af en fast skikkelse. For at kunne beregne vandføringsevnen har det været nødvendigt at definere en geometrisk skikkelse for denne strækning. Fastsættelsen af skikkelsen er sket på baggrund af opmålingen fra Fælles for de tidligere strækninger 3 og 4: Ved sammenligning af beregnede vandspejl for de to opmålinger ses flere steder en forskel, hvor det beregnede vandspejl for 2014 opmålingen ligger højere end det beregnede vandspejl for 1997 opmålingen. Forklaringen på dette er, at opmålingen 25

26 fra 1997 er foretaget med ca. 200 m afstand mellem de opmålte tværprofiler. Hertil kommer, at der typisk er målt tværprofiler på dybe steder i vandløbet mens de opmålte mellempunkter viser de højere bundkoter. I opmålingen fra 2014 er der ca. 50 m afstand mellem de opmålte tværprofiler. Her er der også målt profiler i de højere bundkoter, som typisk er de begrænsende tværsnit for vandføringen. I et vandløb med så højt et fald og stor fysisk variation som i Spørring Å, vil en sådan forskel i detaljeringsgrad i opmålingen give anledning til forskelle i de beregnede vandspejlskoter, selvom vandløbsbunden i praksis har ligget samme sted i både 1997 og For at sikre, at den beregnede forskel i vandspejl ikke skyldes faktiske aflejringer på vandløbsbunden, men derimod forskellen i detaljeringsgrad for opmålingerne, er vandløbet gennemgået manuelt ved tilsyn. Her er det konstateret, at bunden er fast og primært består af grus og sten. Kombineret med vandløbets faldforhold kan det derfor antages, at bunden ligger i samme niveau som i En gennemgang af bundens koter i de få mellempunkter og profiler som kan sammenlignes mellem de to opmålinger viser kun en lille afvigelse fra 1997 til Sammenligningen af tværprofiler i de enkelte stationer viser et gennemsnitlig lige stort gennemstrømningsareal, hvilket indikerer en uændret vandføringsevne. Vandløbets fremtidige dimension Med fastsættelsen af krav til en vandføringsevne og ikke et bestemt profil sikres, at vandløbets profil uhindret kan ændre sig, når den regulativmæssige vandføringsevne er tilgodeset. Vandføringsevnen defineres som den mængde vand vandløbet kan føre per tidsenhed ved en given vandspejlskote og danner grundlag for vandspejlsberegningerne der beskrives i næste afsnit. Det har den konsekvens, at der på en vandløbsstrækning kan accepteres lokale indsnævringer eller aflejringer, så længe disse ikke giver anledning til en forringet vandføringsevne (Figur 4-1). Derved kan de naturlige vandløbsprocesser med erosion af bund og brinker, materialetransport og aflejring forløbe, så længe kravene til vandføringsevnen er overholdt. Disse processer er medvirkende til at skabe gode fysiske forhold i vandløbet, hvilket er en forudsætning for en god miljømæssig tilstand. Med denne metode til fastsættelse af vandløbets dimensioner tages der hensyn til både de afvandings- og de miljømæssige interesser ved vandløbet. Figur 4-1 Ved en vandføringsevne forstås den mængde vand, vandløbet kan føre pr. tidsenhed ved en given vandspejlskote. Ovenstående principskitser viser, at vandføringsevnen (illustreret ved vandstanden) godt kan være til stede, selvom en del af tværsnitsarealet er fyldt op af aflejringer. 26

27 Vandløbets fysiske forhold er i regulativet beskrevet ved brug af en teoretisk skikkelse. Skikkelsen svarer til den geometriske skikkelse i det tidligere regulativ fra Med baggrund i den geometriske skikkelse, angivet i regulativet fra 1998, er der foretaget beregninger af vandløbets vandføringsevne. For steder hvor der er sket væsentlige fysiske ændringer (hovedsageligt grundet anlægsarbejde), er der taget udgangspunkt i godkendelser eller opmålinger, hvis ikke anden data har været tilgængelig. Dimensioner for broer og rør er i nærværende regulativ beskrevet på baggrund af regulativet fra 1998, med mindre der er foretaget anlægstekniske ændringer ved disse. 4.4 Vandspejlsberegninger Vandløbets vandføringsevne beregnes i form af vandspejlsberegninger med den stationære strømningsmodel VASP. Den regulativmæssige vandføringsevne defineres som de vandspejlsforløb, der beregningsmæssigt optræder ved den teoretiske skikkelse og det angivne manningtal i to forskellige afstrømnings situationer. Der beregnes et vandspejlsforløb for hhv. årsmiddel afstrømning og for vinter medianmaksimum afstrømning. For at sikre den beskrevne vandføringsevne fra amtsregulativet på strækning m fastsættes det acceptable variationsinterval til 10 cm ved årsmiddel og/eller vinter medianmaksimum afstrømning. For afstrømningen vinter medianmaksimum gælder at vandføringen stedvist ikke kan være i vandløbets profil på strækningen station m, jf. beskrivelse sidst i dette afsnit. Derfor kan denne vandføring ikke anvendes til kontrolberegninger på strækningen. Vandløbet fremstår på denne strækning ureguleret, med gode faldforhold og overvejende med fast og gruset bund. For at opretholde vandløbets naturlige variation og dynamik er det acceptable variationsinterval for vandspejlet fastsat til 20 cm ved årsmiddel afstrømning. Da der ikke tidligere har været fastsat en dimension for strækningen, er der ikke tale om en forringelse af vandføringsevnen. I beregningerne indgår også broer og overkørsler angivet i Tabel 4. De to valgte afstrømningssituationer repræsenterer hhv. en ekstrem situation (vinter medianmaksimum afstrømning) samt en hyppigt forekommende situation i løbet af året (årsmiddel afstrømning). De hydrauliske beregninger i VASP foregår som stykvise beregninger efter manningformlen, med anvendelse af modstandsradius. Manningtallet, der indgår i formlen, udtrykker vandløbets ruhed. Et stort manningtal svarer til en lille ruhed og dermed større vandføringsevne for et givent fald og tværprofil. Da Spørring Å varierer med hensyn til de fysiske forhold og tilstedeværelse af vandplanter er der i forbindelse med regulativrevisionen brugt forskellige manningtal på delstrækninger. Manningtallene anvendt i vandspejlsberegningerne er baseret på vinterperioden, hvor grødevæksten er minimal. Manningtallene er fastsat til følgende: 27

28 Tabel 12 Manningtal for Spørring Å Station [m] Manningtal [m 1/3 /s] Manningtallet for st m og st m er sat til hhv. 10 og 12, da disse strækninger er med spredt grødevækst, mens manningtallet for st m er sat til 16, da strækningen er stort set uden grøde. Den sidste strækning fra st er sat til 20, da denne strækning ligeledes er uden væsentlig grødevækst. Se i øvrigt notat til Naturstyrelsen 23. August 2012: Metodebeskrivelse for vurdering af konsekvenser for vandløbsnære arealer i forbindelse med ændret vedligeholdelse af vandløb Bilag B: Valg af Manningtal. For rørlagte strækninger og broer er Manningtallet sat til 60. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt kravene til vandløbets vandføringsevne er opfyldt, gennemføres en opmåling af hele eller dele af vandløbet, se i øvrigt afsnit 9 i regulativteksten. Med baggrund i opmålingen gennemføres vandspejlsberegninger, som angivet ovenfor, med henblik på at fastlægge om den regulativmæssige vandføringsevne er til stede. Det er vandløbsmyndigheden, der vurderer behovet for og iværksætter en opmåling udover den faste kontrol. Det skal understreges, at nærværende regulativ ikke medfører sikring mod oversvømmelse. For den øvre del af Spørring Å fra strækning m kan der ikke forventes oversvømmelse af terræn ved vinter medianmaksimum afstrømninger. På strækningen m skal det bemærkes, at der for enkelte delstrækninger kan forekomme vand på terræn allerede ved afstrømninger på omkring 40 % af vinter medianmaksimum, men at dette ikke har konsekvenser for vandspejlsberegningerne ved denne afstrømning. Fra strækning m kan der for længere delstrækninger forventes vand på terræn ved afstrømninger på ca. 60 % af vinter medianmaksimum. På denne strækning bruges kun årsmiddel afstrømning til kontrol af vandføringsevnen. Til ovenstående bemærkes, at situationer hvor der på delstrækninger forekommer vand på terræn ved høje afstrømninger ikke er en ændring i forhold til det tidligere regulativ idet skikkelsen for vandløbet ikke har ændret sig væsentligt. 4.5 Væsentlige ændringer i forhold til tidligere regulativ Siden vedtagelsen af det tidligere regulativ er der sket følgende ændringer i vandløbet: 1. Da bundkoter ikke er opgivet for rør og broer langs delstrækning 1 og 2 i det tidligere regulativ, er disse kopieret fra 2014 opmålingen og indsat med regulativmæssig interpoleret bund før og efter. 2. Rørbro i st m (gl. st m) er ændret fra Ø 120cm til Ø 100 cm 28

29 3. Ny spang i st m erstatter rørbro i gl. st m 4. Følgende broer er i indeværende regulativ indskrevet med dimensioner (B*H) modsat der tidligere regulativ, hvor de står opgivet som vandløbets profil: St m (gl. st ) St m (gl. st ) St m (gl. st ) 5. Bro i st m (gl. st ) er ændret fra vandslug 4,4 m til 4,5 m. Navnet Ejsenvad Bro udfalder og vejen Risvangsvej er nu betegnende. 6. Bro i st m (gl. st ) er ændret fra vandslug 4,8 m til 4,5 m. Navnet Nikolinedal udfalder og vejen Østervang er nu betegnende. 7. Bro i st m (gl. st ) er ændret fra vandslug 3,4 m til 3,2 m. 8. Bro i st m (gl. st ) er ændret fra vandslug 4,5 m til 5,0 m. 9. Bro i st m (gl. st ) er ændret fra vandslug 4,5 m til 4,0 m. 10. Bro i st m (gl. st ) er ændret fra vandslug 4,0 m til 3,8 m. 11. Delstrækning 3 er i det tidligere regulativ behandlet som naturvandløb, og dimensioner i indeværende regulativ er derfor bestemt ud fra 2014 opmålingen. 12. Delstrækning 4 er i det tidligere regulativ behandlet som naturvandløb, og dimensioner i indeværende regulativ er derfor bestemt ud fra 2014 opmålingen. Broer og rør er kopieret ind fra opmålingen, og sand er beregningsmæssigt indlagt såfremt regulativbunden ligger over bro/rørbund. 5. Vedligeholdelse Der er ikke foretaget ændringer i vedligeholdelsespraksis for vandløbet. 6. Konsekvenser af regulativrevisionen Revisionen af regulativet indebærer ikke ændring af vandløbets regulativmæssige vandføringsevne eller vedligeholdelse. 29

30 Bilag 2 Topografisk oplandskort 30

31 Bilag 3 Oversigtskort med stationeringer 31

32 Bilag 4 Illustration af kronekant* *Udlægning af 2 m bræmmer, Miljøministeriet,