Det var os der væltede Ben Ali. TEMA: EU på vej mod monopolernes drømmestat. Nr. 1 Jan - feb Perspektiverne for 2014 Den tunesiske revolution

Transkript

1 Nr. 1 Jan - feb årg. Tunesien 14. januar Demonstration markere tre års dagen for revolutionen der væltede diktaturet. Foto:Albadil.org TEMA: EU på vej mod monopolernes drømmestat Perspektiverne for 2014 Den tunesiske revolution Det var os der væltede Ben Ali og vi fortsætter Kampen

2 Side Arbejdere i alle lande, forén jer! Opbyg modstanden! Der eksisterer en ret absurd parlamentarisk situation: Efter pensions-, efterløns-, fleks- og førtidspensionsnedskæringer ( reformer ) er tiden pr. 1. januar kommet til kontanthjælpsforringelser, gensidig forsørgerpligt for samboende uden fradragsmuligheder samt (hunde)lortejobs såkaldte udnyttejobs. Det hele er besluttet af EU, regeringen og blå blok i fællesskab. Statsministeren bebuder nye skattelettelser til erhvervslivet i det nye år, mens De radikale vil hugge fra pensionisterne Og Enhedslisten har været og er støtteparti for hele svineriet. Altså: Oppositionen i folketinget er med til at lave og vedtage alle vigtige (EU-) love. Den røde regering er mere end villig til at regere sammen med blå blok, mens dens eget parlamentariske grundlag er uden politisk indflydelse. Den virkelige opposition er ikke blå blok og dens partier. Den befinder sig uden for folketinget. Derfor må Enhedslisten gøre op med sig selv, om den vil fortsætte med at være et surmulende støtteparti, der smides udenfor, hver gang de store nedskæringsreformer skal vedtages, og som får lov til at sætte nogle små fingeraftryk, hvor det ikke betyder noget. Eller om partiet for alvor vil være med til at opbygge modstanden nedefra, en front mod velfærdsdestruktion, krige og EU. Rollen som støtteparti hæmmer udviklingen af en sådan modstand. Den udenomsparlamentariske opposition hænges op på Enhedslistens konstante vaklen mellem forligsforhåbninger og gentagne skuffelser. Også selvom Enhedslisten ender med at sige nej til de asociale reformer og i år trykkede på nej-knappen ved tredjebehandlingen af finansloven den 19. december. Sammen med Liberal Alliance, i øvrigt. Denne vaklen hos Enhedslisten afholder partiet fra at føre en konsekvent oppositionspolitik i folketinget. En sådan politik ville afsløre regeringens reaktionære nyliberale karakter, folketingsflertallets blå farve, dets sammenvævning med erhvervstoppen og med EU, og dens konsekvente lakajrolle for USA. Den ville for alvor være et talerør for den udenomsparlamentariske modstand mod den nyliberale politik, mod EU og krigene. Og denne modstand er langt bredere end Enhedslisten og dette partis vælgere. Hvis Enhedslisten derudover ville spille en progressiv rolle uden for folketinget, måtte det engagere sig i en systematisk opbygning af en bred modstand, i samlingen af alle ALLE kræfter, der modsætter sig den nyliberale politik på alle, eller bare et eller flere felter. I stedet for at føre konstant valgkamp i enhedsmanifestationer af modstanden uden for folketinget, som det sker nu. Det betyder også at organisere modstanden som brede enhedsmanifestationer at inddrage alle relevante kræfter at forberede aktioner og manifestationer ordentligt, og ikke i sidste øjeblik. Hvornår vil Enhedslisten droppe illusionerne og lægge kursen om? De får ikke regeringen til det. Netavisen 20. december 2013 KOMMUNISTISK POLITIK - Hver måned - Centralorgan for Kommunistisk Politik c/o Oktober Forlag Vesterfælledvej 1B 1750 København V. mail: kompol@apk2000.dk Arbejderpartiet Kommunisterne Skibhusvej Odense C Tlf: apk@apk2000.dk Ansvarshavende redaktør: Klaus Riis KP s hjemmeside/ Netavisen: APK s hjemmeside: ISSN: Abonnementspriser Halvår (6 nr.) 250 kr. År (12 nr.) 425 kr. Institutioner 1 år 510 kr. Betales til Foreningen Oktober Forlag Giro Næste nummer udkommer 14. februar 2014 Deadline næste nr

3 Side En regnvåd torsdag morgen i januar, var landets kommunalpolitikere til konference i Bella Centeret om regeringens nye kontanthjælpsreform. Udenfor stod en gruppe fra Solidaritet eller frit fald, men politikerne var ikke interesserede i at høre dem fortælle dem om konsekvenserne af reformen og hvordan den rammer de berørte borgere på dybt asocial vis. Så de fik anvist et fjernt hjørne på parkeringspladsen. Og kunne derfra opfordre de kommunale politikere til: - At sige tydeligt fra overfor reformen. Kræv den trukket tilbage. - At gøre den så besværlig og problematisk at implementere som muligt. Nedprioriter kontrolbesøg. Tag stilling til fordel for de berørte borgere i alle tvivlsspørgsmål. - At udøve civil ulydighed overfor reformen. Simpelthen nægt at indføre Solidaritet eller frit fald opfordrer kommunalpolitikere til civil ulydighed over for kontanthjælpsreformen en reform der rammer de uskyldige svage og udsatte i de kommuner de er valgt. Solidaritet eller frit fald opfordrer alle modstandere af reformen til at bakke op om forskellige former for protester at give deres mening tydeligt til kende. Lad os starte en protestkampagne der tvinger regeringen til at droppe reformen der skaber øget fattigdom og ulighed. KPnet Blogs skal være med til at sikre mere debat og flere skribenter på KPnet.dk. Det er et skridt hen imod en helt ny hjemmeside med flere funktioner end den vi kender i dag. Redaktionen har et stykke tid ønsket at udvide hjemmesiden kpnet.dk med en særlig blog-side. Blogs er efterhånden blevet en fast del af internetudgivelser. De giver plads til debat og indlæg, der er mindre formelle og mere personlige. Udviklingen på Internettet går hele tiden nye veje, og meget kan virke flygtigt. Blogs har en roligere puls end f.eks. Facebook og er mere reflekterende og giver noget at vende tilbage til. Som resten af kpnet.dk bruges blogsiden til at debattere om politik og klassekamp, men også om teori, filosofi og kultur. Bloggerne skriver mest inden for felter, hvor de har en særlig erfaring, viden og kompetence. KPnet Blogs starter op Bloggen er et skridt i retning af en forbedret hjemmeside Hjemmesiden for bladet kommunistisk Politik har eksisteret siden 1997 og i sin nuværende form siden Bloggen er endnu på begynderstadiet og har ikke sin færdige form endnu. Derfor efterlyser vi også idéer og kritik fra læserne til både udseende og funktion af den nye blog. KPnet Blogs er åben for debat og input fra brugere på hjemmesiden. Der vil være faste bloggere, men også en gæsteblog, hvor man kan få sit indlæg lagt på. En del bloggere har allerede tilkendegivet, at de vil være med, og en del vil komme på i den kommende tid ud over dem, der allerede nu er der. Mail forslag, kritik eller indlæg til redaktionen på kompol@apk2000.dk Nyheder hvor der kæmpes Følg med kpnet.dk Kommunistisk Politik på nettet - hver dag KPnetTV Reportager fra gaden på youtube KPnetavisen Facebook forum - og tegn abonnement på månedsbladet Kommunistisk Politik kontakt: kompol@apk2000.dk

4 Side Velfærdsforringelser kan ikke ties ihjel Landsdækkende protest 8. februar 8. februar vil der blive gennemført landsdækkende demonstrationer imod velfærdsforringelser i en lang række byer. Desperationen og vreden efter vedtagelsen af den brutale kontanthjælpsreform er stor. Mens den organiserede fagbevægelse som helhed forholder sig passivt, finder modstanden nye veje til at organisere sig. 19. december var der fakkeldemonstration mod kontanthjælpsreformen i 14 byer landet over. Nogle af fakkelmarkeringerne var længe planlagt, andre indkaldt i sidste øjeblik. De viste, at modstanden mod nedskæringsreformerne ikke er til at holde nede af de etablerede partier. Markeringen i december fik yderligere næring ved meddelelsen om, at regeringen havde indgået en aftale med den samlede blå blok om en sygedagpengereform. Demonstrationen den 19. december 2013 var arrangeret af Forenede Demokrater i KBH, Netværk for Velfærd og Demokrati, Solidaritet Eller Frit Fald, Aktion Hånd i Hånd. Foto fra facebook siden Fakkeltog mod kontanthjælpsreformen. Kamp mod Kontanthjælps reformen Protesterne var brede i udgangspunktet, politisk og socialt. De er ikke mindst båret frem af Facebook-initiativer og -grupper mod kontanthjælpsreformen, forsørgerpligten, førtidspensions- og fleksjob-reformen og andre reformer, der i forvejen har forringet forholdene for folk på overførselsindkomster heriblandt langtidssyge. Den fortsatte protest mod dagpengereformen bl.a. i form af gruppen Solidaritet eller Frit fald var repræsenteret. Og et nyt parti, Forenede Demokrater, var med til at tage initiativet. Den 9. januar organiserede initiativet Solidaritet eller Frit Fald en mindre protest, der opfordrede de forsamlede kommunalpolitikere i Bella Centeret til at udvise civil ulydighed og nægte at implementere kontanthjælpsreformen. Uanset at der ikke mødte særlig mange op, betød det, at der kom en vis fokus i medierne på, at der findes en modstand mod velfærdsforringelserne, og dette understøtter de protestinitiativer, der er under udvikling lige nu. Initiativet Bevar velfærdssamfundet Et nyt initiativ kaldet Bevar velfærdssamfundet er nu kommet på banen med opfordring til markeringer lørdag den 8. februar. Det er bl.a. startet af folk fra Social Balance, et andet af de nye partier udsprunget af SF s højredrejning. Det forlyder, at der nu er demonstrationsforberedelser i mere end 20 byer. Om initiativet hedder det bl.a.: Vi er nødt til at stå sammen og stå imod at blive splittet over snævre interesser og mærkesager. Vores alle sammens velfærdssamfund er ved at blive uopretteligt ødelagt. Det er vi fælles om at ville forhindre så lad os samles om netop det! Kom og vær med i vores FÆLLES kamp for en anstændig og medmenneskelig social- og beskæftigelsespolitik! Dette er IKKE en demonstration FOR bestemte partier eller politikere, men FOR folket og AF folket! Rul reformerne tilbage Der er et gennemgående tema i diskussionerne i denne omfattende nye bevægelse, der består af folk, som kommer fra mange forskellige steder, at arbejdsløshed og kontanthjælpsreformen med dens falske løfter om uddannelse og tvangsarbejde til en løn under fattigdomsgrænsen ikke blot er en sag for de direkte berørte, men en sag, som må behandles og organiseres bredt omkring. I Holstebro har de allerede lavet en for-mobilisering, som giver en fin retning og bredde. Her hedder det bl.a.: Alle, der har interesse, er berørt af reformer, pårørende til ramte, interesseorganisationer, fagforeninger, politiske partier. Ja, kort sagt alle, der mener, det er nok med angrebene på vores velfærd, er velkomne til at mødes og være med til at planlægge demonstrationen, så den bliver så bred som muligt. Følg med på kpnet.dk

5 Side Kontanthjælpsreform: Mirakuløse fremskridt i de unges uddannelsesparathed Gennemførelsen af kontanthjælpsreformen synes at have medført mirakuløse fremskridt blandt unge på kontanthjælp. Efter at kontanthjælpsreformen er trådt i kraft og uddannelsesparate unge under 30 år skal have beskåret deres kontanthjælp ned til SU- niveau, hvis de bliver vurderet egnede til at tage en uddannelse, er nogle kommuners vurdering af de unges situation ændret radikalt. I Randers er forbedringen hos de unge nærmest grotesk. Før nytår vurderede kommunen, at 20 procent var parate til arbejdsmarkedet. Efter nytår er 70 procent af de unge parate til en uddannelse. Tillidsmanden for socialrådgiverne i Randers, Henrik Hald, udtaler til DR: Det er da påfaldende. Jeg påstår ikke, at kommunen udelukkende spekulerer i kroner og øre, men når tallene ændrer sig på den måde, er det nærliggende at tro, der har været et økonomisk hensyn inde over. Når en ung erklæres uddannelsesparat, skal han eller hun ikke alene fremover leve for ca. den halve kontanthjælp, men snydes også for den helhedsorienterede socialfaglige indsats. Et eksempel fra Randers viser, hvad der kan ligge bag ved tallene. En ung mand, der er indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, er blevet erklæret uddannelsesparat. Tallene for uddannelsesparathed fra kommunerne landet over viser i det hele taget, hvor vilkårligt fordelingen af de unge i grupperne hel og halv pris er. I landets 15 største kommuner er 40 % af gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere vurderet klar til uddannelse, i andre er det 70 %. Herunder Randers og Vejle. Der foreligger endnu ingen tal på, hvordan det går med at oprette de såkaldte nyttejob, og heller ikke nogen tal for, hvor langt kommunerne er kommet med at skaffe de manglende uddannelsespladser. Som med dagpengereformen er alle regeringens taler og tal ren bluf. Der er i stedet tale om en brutal spareøvelse, så pengene til skattelettelser til de rige kan sikres. Landets mest udsatte og svageste unge står først for, fordi man regner dem som de nemmeste ofre. Sygedagpengereform øger handel med sundhed Bureaukrati og udlicitering gør sagsbehandling til forretning Sygedagpengereformen øger massivt mængden af bureaukratisk sagsbehandling, som private firmaer tjener tykt på. En enkel løsning ville være at bruge pengene på at sikre alle retten til fulde sygedagpenge og afklaring af videre behandling og situation. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fandt det højst uacceptabelt for et år siden, da skandaler om private firmaer som Falck Jobservice med deres sagsbehandling og ulovlige afgørelser i sygedagpengesager kom frem i lyset. Afgørelser, der betød, at mennesker mistede deres sygedagpenge og forsørgelse. Sammen med Enhedslisten fik Mette Frederiksen nedsat en kommission i Ankestyrelsen, der skulle kulegrave, hvor omfattende problemet var, så der kunne tages affære. Sådan lød det dengang. Ankestyrelsen lavede aldrig en omfattende undersøgelse, men kom i sommers med en stikprøveundersøgelse fra ti kommuner (en såkaldt praksisundersøgelse). Undersøgelsen viste, at kommunerne og de private firmaer i hovedsagen overholdt loven i de fleste sager. Og det fandt ministeren tilsyneladende højst acceptabelt. Den nye dagpengereform lægger op til en massiv øgning af kompliceret og bureaukratisk sagsbehandling (hvor der i øvrigt ikke hersker retssikkerhed). Mange mister allerede i dag deres sygedagpenge efter 52 uger pga. manglende afklaring. Med reformen skal stadig flere langtidssyge afklares på den halve tid eller under. Der skal sagsbehandles på samlebånd, så kun nogle få slipper igennem forlængelsesreglernes nåleøje og resten ryger på kontanthjælpens ressourceforløb. Derfor bliver der i forvejen brugt rigtig mange personaleressourcer på at administrere reglerne i form af fx indhentning af yderligere lægefaglige ud- regnedrengssagsbehandling Private firmaer træffer afgørelser om sygedagpenge Knap halvdelen af de adspurgte ti kommuner havde udliciteret sagsbehandlingen af sygedagpenge til private firmaer. Man fandt stadig sager, hvor de private firmaer ikke bare indhentede dokumentation til sager, men også sagsbehandlede og traf afgørelser og standsede folks sygedagpenge. Ikke bare amoralsk, men ulovligt. En enkelt af de ti kommuner havde endog indskrevet disse ulovligheder i kontrakten med det private firma. Firmaerne scorer kassen på sagsbehandlings bureaukrati og på at fratage syge deres sygedagpenge, og kommunen sparer sygedagpenge. Den praksis er ikke standset. Og den nye sygedagpengereform vil sætte yderligere fart på denne udvikling. Sagsbehandling øges med reform

6 Side talelser og dokumentation til brug for vurderingen af, hvorvidt vedkommende er omfattet af forlængelsesreglerne eller ej. Penge og ressourcer, der kunne bruges til at sikre sygemeldte bedre støtte og sagsbehandling. Kommunerne og jobcentrene har ikke tilstrækkeligt personale (eller tilstrækkeligt uddannet personale) til at sikre sagsbehandling. Det er heller ikke meningen, for den offentlige sektor skal skæres ned og opgaverne udliciteres til private firmaer. Sådan er lovgivningen i EU s udliciteringsdirektiv for skabelsen af en privat serviceindustri. Og den lovgivning skal til gengæld overholdes ifølge regering og kommuner. Flueben vigtigere end mennesker Kommuner tolker sociale love efter egne normer Moralske skøn, regnedrengs-sagsbehandling og vilkårlighed har erstattet retssikkerhed i det sociale system. I dag er forrige århundredes storbondesognerådsformand, der sad på sognets pengekasse, afløst af anonyme forvaltnings New Public Management-damer på stiletter. Resultatet er det samme. Vi er tilbage til omkring starten af 1900-tallet, hvor kun de værdige syge og værdige fattige kan modtage offentlig hjælp og skal arbejde for den. De uværdige må klare sig selv. Det er der mange tusinde mennesker, der kan fortælle om i dagens Danmark. Hvis det var Underdanmark, der fortalte historien om dagens Danmark, og ikke en selvfed selfie-statsminister og en oppositionsleder, der skærer ned på 1. klasse. Du er for tyk til sygedagpenge I Skive Kommune fik en tidligere social- og sundhedshjælper, der ellers har fået anerkendt sin diskusprolaps som arbejdsskade, ikke forlænget sygedagpengene med den begrundelse, at hun var for overvægtig. Hun skulle selv tabe sig til et normalt BMI. Hvem der så bestemmer, hvad der er normalt, eller hvad det lige siger om hendes situation. FOA oplyser, at de alene har kendskab til 40 lignende sager landet over. Kommunerne benytter sig af en bestemmelse i lovgivningen, der siger, at der ikke kan træffes afgørelse om ret til revalidering, fleksjob eller førtidspension, hvis der er behandlingsmuligheder eksempelvis vægttab. Kommunerne kan bruge sygedagpengeloven mod de syge, så længe der kan sættes flueben ved, at den ydre procedure er overholdt. regnedrengssagsbehandling Samme vilkårlige retssikkerhed ved kræftsygdomme Princippet om det individuelle skøn af den enkeltes behov har afløst princippet om retssikkerhed og kollektiv social sikring af den enkelte i EU-dansk sociallovgivning. En ny undersøgelse i forhold til mennesker med kræftsygdomme bekræfter, at det heller ikke her er borgernes samlede individuelle situation, der står i fokus. Det er ikke den, der tæller. Normer i en kommune og en sagsbehandlers personlige værdier ser ud til at være vigtigere end det individuelle behov, når det afgøres, om en borger med kræft skal have et rehabiliteringstilbud. Det viser en ny phd-afhandling fra Aalborg Universitet af Bjarne Rose Hjortbak, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. - Det samme rehabiliteringsbehov vurderes ofte vidt forskelligt. Det tilbud, borgeren får, og den hjælp, der bliver stillet til rådighed, afgøres i høj grad af de normer og det fokus, der er i den enkelte afdeling i kommunen. Hertil kommer, at den enkelte medarbejders personlige normer også spiller en væsentlig rolle, fortæller Bjarne Rose Hjortbak. Det fremgår også, at man skal have argumenterne på plads fra start, hvis man skal tilkendes et rehabiliteringstilbud. Ingen hjælp at hente i systemet Bliver borgere med kræft først kategoriseret som egnede til at klare rehabiliteringen selv, er der ingen hjælp at hente i lovgivningen. - I lovgivningen er der kun fokus på, om kommunen har overholdt de ydre procedurer i vurderingen af rehabiliteringsbehovet: Har kommunen inddraget borgeren i belysningen af situationen, har borgeren fået en skriftlig afgørelse osv. Til gengæld er der ingen opmærksomhed på det skøn, der afgør, hvorfor en borger ikke kan få tilkendt et rehabiliteringsforløb. Det er derfor i meget vidt omfang op til den enkelte kommune, hvordan de fortolker borgerens behov for rehabilitering, afslutter Bjarne Rose Hjortbak. En norm, der vejer tungt i kommunernes sagsbehandling, er tallene på den røde bundlinje. De bestemmer borgernes behov og ikke omvendt. Med regeringens og oppositionens aftalte sygedagpenge-reform vil det fortsat være typen af sygdom, samt hvor man befinder sig i et sygdomsforløb, der afgør, om man kan blive omfattet af forlængelsesreglerne efter 26 uger. Eller om man ryger ud på en ydelse på kontanthjælpsniveau.

7 Side I Merkels billede: På vej mod monopolernes drømmestat Efter det tyske valg og dannelsen af en borgerlig-socialdemokratisk koalitionsregering ledet af Angela Merkel tonser opbygningen af EU som en nyliberal og militariseret eurostat videre i hurtigt tempo. Rustningsindustrien boostes. Bankunionen er stort set på plads. Og den kommende frihandelsaftale mellem EU og USA vil være en triumf for de multinationale selskaber og en gigantisk bet for nationalstaterne og befolkningerne. Merkel og Co. har samtidig en plan om at lave bindende aftaler mellem EU og de enkelte medlemslande. De vil ikke bare sætte monopolernes nyliberale politik i en afgørende magtstilling, men også gøre folkestyre og demokrati til indholdsløse fraser. EU: Mere militær oprustning mere social nedrustning EU skal sætte fart på store oprustningsprojekter. Det besluttede EU-topmødet den december. Det højreorienterede EU satser på militær og krig i stedet for velfærd. NATOs generalsekretær, den danske krigsforbryder Anders Fogh Rasmussen, var med på topmødet for EU s statsministre, der blandt andet havde Bankunionen og EU s oprustningspolitik kaldet sikkerheds- og forsvarspolitik på dagsordenen. Topmødet betød nye dødbringende højteknologiske skridt gennem styrkelsen af EU s i forvejen blomstrende militærindustri. Rustningsindustrien skal skabe vækst. Eller snarere: Militarisering giver god profit. Det militær-industrielle samarbejde skal øges med henblik på at øge rustningsindustriens effektivitet og globale konkurrenceevne. EU er en våbeneksportør på linje med USA. De fem permanente medlemmer af FN s sikkerhedsråd er også de største våbenhandlere USA, UK, Frankrig, Rusland og Kina. EU-landene vil samarbejde omkring fire konkrete rustningsprojekter: - Senest i 2025 skal EU have bygget en fælles drone, som den franske præsident Hollande sagde. - Der skal skabes en større flåde af fly, der kan optanke kampfly i luften. - Der skal udvikles en ny generation af satellit-teknologi. - Der skal gennemføres en fælles uddannelse i cyberkrig. Samtidig skal EU s institutioner bruge flere penge på militærforskning og -udvikling, og der skal udarbejdes en ny maritim sikkerhedsstrategi for EU s virksomhed til søs. TEMA: Monopolernes drømmestat Hele tilgangen til EU s militarisering fremgår allerede af den første paragraf i kommunikeet fra topmødet, hvor det bl.a. hedder:... EU s strategiske og geopolitiske omgivelser udvikler sig hurtigt. Forsvarsbudgetterne i EU er tilbageholdende, hvilket begrænser evnen til at udvikle, anvende og fastholde den militære styrke. Fragmenterede europæiske forsvarsmarkeder truer opretholdelsen og konkurrenceevnen i EU s forsvarsog sikkerhedsindustri. Øget militarisering, udvikling af det militær-industrielle kompleks og sociale nedskæringer er vejen frem, mener EU s højreorienterede regeringschefer og deres socialdemokratiske medløbere. NATO og EU Med Frankrig som den fremmeste eksponent for udviklingen af EU som militær supermagt og global aktør og opbygningen af et uafhængigt EU-militær på unionsplan fremviste topmødet ifølge EU-Observer en større strategisk uenighed. Den britiske premierminister David Cameron erklærede, at han ville blokere for, at overnationale EU-institutioner ejer og opererer deres egne militære kapaciteter: - Det giver mening, at nationalstaterne samarbejder om forsvarsspørgsmål for at øge vor sikkerhed... men det er ikke det rigtige for EU at have slagstyrke, hære, luftvåben og alt det øvrige, sagde han til pressen. Og den amerikansk indsatte NATOchef Fogh Rasmussen støttede den britiske position og erklærede: - NATO er og bliver grundstenen i den euro-atlantiske sikkerhed... Men lad mig understrege, at det ikke er NATO eller EU, der besidder (militært) udstyr. Det ejes af de enkelte nationer. Præsident Hollande måtte til ære for Cameron og USA s repræsentant erklære, at ingen har planer om skabelsen af en Europahær. Men betegnelsen Europahæren for EU-statens militære slagstyrke har længe været usælgelig. Hvad man er i gang med, er at opbygge et fælles og koordineret militær i EU til brug i kommende krige. I topmødeerklæringen blev betoningen af, at EU-landene vil styrke den strategiske autonomi et fransk udtryk for opgraderingen af unionens militære uafhængighed afsvækket, men den blev indføjet som en frase i forbindelse med betydningen af et forbedret industrielt samarbejde.

8 Side I slutteksten hedder det: EU og dets medlemsstater må udvise større ansvarlighed over for disse (globale sikkerhedsmæssige) udfordringer, hvis de ønsker at bidrage til at bevare freden og sikkerheden i kraft af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP) sammen med nøglepartnere som FN og NATO. CSDP vil fortsat udvikle sig i fuld komplementaritet med NATO i de aftalte rammer for det strategiske partnerskab mellem EU og NATO og i overensstemmelse med begge parters beslutningsmæssige autonomi og -procedurer. Det kræver de nødvendige midler og opretholdelsen af et tilstrækkeligt investeringsniveau. I sin tale gentog Fogh Rasmussen sin tidligere henstilling til de 22 NATOmedlemmer blandt EU-landene om at yde større bidrag til NATO s operationer: - Medmindre vi europæere tager vores sikkerhed alvorligt, vil amerikanerne med rette spørge, hvorfor de så skal. Hvis vi ikke igen forpligter os til vores eget forsvar, risikerer vi at se USA løsne sig, og Europa og Amerika vil drive fra hinanden, sagde han. Nye skridt mod Bankunionen: Hvor står Danmark? EU-topmødet den december tog vigtige nye skridt i opbygningen af eurolandenes bankunion. Men den danske regering lurepasser og vil ikke ud med, om den vil med i dette projekt, som er en klokkeklar overtrædelse af de danske EU-undtagelser. EU-modstanderne kræver folkeafstemning ved dansk tilslutning. EU s økonomi- og finansministre havde nået en aftale om Bankunionens såkaldte afviklingsmekanisme og en afviklingsfond, den sidste søjle i projektet. Der er imidlertid stadig detaljer, som ikke er færdigbehandlet i EU s institutioner. Den svenske regering har afvist deltagelse under de givne forhold, mens den danske er blevet ved med at udsætte en beslutning. Ønsket om at være med er imidlertid stort i både regeringen og oppositionen. De danske banker advarer gennem Finansrådet regeringen mod at forivre sig med en tilslutning. Bankunionen er eurolandenes videreudbygning af den økonomiske og monetære union, der oprettes som en mekanisme, som skal forhindre finanskriser som den i 2008, hvis konsekvenser og fortsættelse i form af en generel økonomisk krise både EU og eurolandene fortsat lever med. TEMA: Monopolernes drømmestat Og Bankunionen er bare endnu et skridt mod den endelige opbygning af eurostaten Europas Forenede Stater. Førerlandet Tyskland og kansler Angela Merkel har mange planer i støbeskeen. Men det meste sættes nu i bero til anden halvdel af 2014, når EU-parlamentsvalget i maj er afsluttet. I Danmark siger EU-modstanderne klart nej til Bankunionen og dansk deltagelse heri. Søren Søndergaard, medlem af EUparlamentet for Folkebevægelsen mod EU, siger om finansministrenes kompromis: - EU-tilhængere sælger aftalen som en sejr og siger, at skatteyderne og Danmark sikres gennem Bankunionen. Men aftalen indeholder alvorlige huller og kan koste danske skatteydere milliarder. Bankunionen kan i sidste ende betyde, at danskerne modtager en kæmpe regning, når banker i EU endnu en gang skal reddes ud. Afviklingsfonden på 55 mia. euro er en dråbe i havet i forhold til de enorme summer, som blev smidt efter bankerne under finanskrisen. Søndergaard fortsætter: - Samtidig betyder Bankunionen, at magten til at lukke danske banker overføres til et nyt EU-organ. Det er et afgørende indgreb i vores økonomiske selvbestemmelse. Selv den tyske kansler Merkel erkender Bankunionens rækkevidde. Derfor forlanger hun traktatændringer med endnu mere EU-styring og kontrol med medlemsstaternes økonomiske politik. Folkebevægelsen mod EU understreger, at hvis regeringen virkelig skulle foreslå dansk tilslutning til Bankunionen på de foreliggende vilkår, så kræver den en folkeafstemning på linje med, hvad bl.a. folketingspartierne Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har givet udtryk for. Bilaterale aftaler mellem EU og medlemslandene klar til efter EU-parlamentsvalget Efter EU-parlamentsvalget i maj 2014 ønsker EU indførelse af juridisk bindende bilaterale kontrakter mellem EU og det enkelte medlemsland om, hvilken politik landet skal føre fremover. Det vil sige flere nyliberale reformer. EU og dets førende magt Tyskland ønsker at indføre en ny mekanisme til politisk og økonomisk styring af medlemslandene og sikring af gennemførelsen af de arbejder- og folkefjendske nyliberale reformer. Modellen ligner de trojka-aftaler, der f.eks. er dikteret til Grækenland og Cypern: bilaterale aftaler (kontrakter) mellem EU og det enkelte medlemsland om, hvilken politik landet skal føre fremover.

9 Side Sådanne kontrakter skulle forhandles mellem de nationale regeringer og EUkommissionen og godkendes af de nationale parlamenter. Tyskland ønsker nye traktatændringer, men da det vil være en årelang proces og involvere mulige folkeafstemninger, arbejder man også af et andet spor, som kansler Merkel kalder reformpartnerskaber. Merkel vil have en mekanisme, der tvinger medlemslandene til at gennemføre de nyliberale reformer, som EU årligt henstiller til dem at gennemføre. - Vi får alle om foråret anbefalinger, der skal gennemføres på nationalt plan. Disse anbefalinger modtages med større eller mindre entusiasme og Tyskland er her ikke meget bedre end de andre og så går livet ellers videre. Indtil nu har disse anbefalinger ikke været bindende, sagde Merkel i Forbundsdagen. Det skal der laves om på med reformpartnerskaberne og kontrakterne mellem EU og det enkelte medlemsland. - Det drejer sig her for det meste om nationale beslutninger f.eks. socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik eller det administrative system og derpå må parlamenterne godtage aftalerne. Ellers ville det ikke være bindende, sagde den tyske kansler. På topmødet den december fremførte Tyskland denne politik for reformpartnerskaber og fik sat en dato på, for hvornår EU s statsledere skal vedtage et sådan system. Det skal de på topmødet i oktober 2014, få måneder efter valget til EUparlamentet i maj Man bedømte, at det ville være taktisk uhensigtsmæssigt at gennemtvinge så grove krænkelser af den nationale selvbestemmelse og undergravning af det nationale demokrati ved at søge at gennemføre det inden parlamentsvalget. Så kommer det til gengæld. Det er ikke kun Merkel, som vil have dette indført. EU-systemet selv har længe rumlet med planer om indførelse af juridisk bindende bilaterale kontrakter mellem EU og det enkelte medlemsland om, hvilken politik landet skal føre fremover. TEMA: Monopolernes drømmestat Når dette bliver indført, så vil medlemslandene kunne straffes, hvis de beslutter sig for at føre en anden politik. Folkebevægelsen: Markant skridt mod fuldblods eurostat Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergaard, siger: - Forslaget om bindende kontrakter mellem EU og det enkelte medlemsland er en underminering af demokratiet i de enkelte medlemslande. Her kan man stemme, som man vil, og vælge den regering, man vil. Men alligevel er man juridisk forpligtiget til at føre den politik, som på et tidspunkt er blevet aftalt med EU. Demokratiet bliver en farce. Det er et stort skridt hen imod en fuldstændig magtkoncentration i Bruxelles, konstaterer Søren Søndergaard: - Med disse kontrakter i hånden vil EU ned i detaljen kunne bestemme politikken i det enkelte land. Det vil betyde forringelser i pensionsordninger, lønninger, arbejdstagerrettigheder, arbejdsløshedsunderstøttelse og andet. Det er et af de mest markante skridt imod en fuldblods eurostat, hvor alle beslutninger af betydning træffes i Bruxelles! Men Folkebevægelsen mod EU vil ikke lade det hvile til efter parlamentsvalget, siger Søren Søndergaard, der selv forlader EU-parlamentet senest ved valget og formentlig afløses af spidskandidaten Rina Ronja Kari. - Jeg forstår godt, at statslederne valgte at udskyde vedtagelsen af dette skridt til efter valget til EU-parlamentet. Det vil næppe være noget, som vil få den store opbakning i EU-landenes nedskæringsplagede befolkninger, siger Søren Søndergaard. - Men i Folkebevægelsen vil vi gøre vores til, at denne nye underminering af demokratiet vil blive diskuteret i den kommende valgkamp og ikke blot kommer bagefter som en tyv om natten. Frihandelsaftalen EU USA: Retning mod ny overnational diktaturstat Frihandelsaftalen mellem EU og USA, TTIP, er i nu gået ind i sin tredje runde. Hvad der konkret forhandles om, forsøger man at hemmeligholde, som det hele tiden har været tilfældet, men endnu et forhandlingspapir er lækket og en ny brik til det samlede billede kan lægges. Det bliver tydeligere og tydeligere, at den amerikanske og europæiske storkapital med frihandelsaftalen forsøger at tage et kæmpeskridt i retning af en overnational stat, den transatlantiske union. En superstat med ét stort fælles marked, hvor enhver form for demokrati er afskaffet på afgørende punkter. Lovene inden for alt, hvad der berører markedet i denne ny union, skal vedtages ud fra rene kapitalinteresser, under unionens kontrol og med erhvervsfolk ved lovgivningsbordet. Et overnationalt lovgivende råd Det lækkede forhandlingspapir beskriver et kommende fælles organ for landene i EU og USA, Reguleringsrådet Regulatory Cooperation Council (RCC).