Meritpraksis på Professionsuddannelsen I Fysioterapi. VIAUC Fysioterapeutuddannelsen I Århus
|
|
- Ivar Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Meritpraksis på Professionsuddannelsen I Fysioterapi VIAUC Fysioterapeutuddannelsen I Århus Lene Gertsen Grønkjær Lektor, Studievejleder Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik 6/28/2011
2 Indhold: Merit / afkortning af uddannelse på baggrund af tidligere gennemført videreuddannelse:... 3 Baggrund:... 3 Modeller for forkortning af uddannelsen / merit:... 4 Model 1:... 4 Model 2:... 8 Meritpraksis på fysioterapeutuddannelsen i Århus:... 8 Litteraturliste: Bilag 1: Opbygning af Modul 1 4 på Professionsbacheloruddannelsen i fysioterapi (Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2008) Bilag 2: Opbygning af bachelor i Idræt (Århus Universitet 2011) : Opbygning af bachelor i medicin (Aarhus Universitet 2011) Bilag 3: Opbygning af bachelor i medicin (Aarhus Universitet 2011) _Bacheloruddannelse%20i%20medicin.html Bilag 4: Opbygning af bachelor i folkesundhedsvidenskab (Århus Universitet 2010)
3 Merit / afkortning af uddannelse på baggrund af tidligere gennemført videreuddannelse: Baggrund: Baggrunden for projektet er overgangen til den modulopdelte uddannelsesordning, der har gjort det vanskeligt at give studerende merit for kompetencer tilegnet på en anden uddannelsesinstitution. Dette begrundes med at modulordningen har tværfaglige modulprøver, så det er ikke muligt f.eks. at give merit for fysiologi, da fagets elementer indgår i modulprøverne, og derved vil den studerende blive eksamineret i uddannelseselementer, som den studerende har fået merit for. Definition af meritbegrebet: Hensigten med merit, dvs. godskrivning, er at uddannelsessystemet indrettes så den enkelte studerende kan bygge videre på allerede erhvervede kompetencer (Danmarks Evalueringsinstitut 2010). Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (LOV nr. 562 af ) 6. Professionshøjskolen skal have et system til behandling af sager om merit og realkompetencevurdering, som er gennemskueligt og sammenhængende og giver de studerende en ensartet og hurtig behandling af ansøgninger på området. Professionshøjskolens behandling af merit- og realkompetencesager sker i et enstrenget system, som sikrer tillid til resultatet af professionshøjskolens vurdering og tillid til kvalitet i løsningen af opgaven. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LOV nr. 207 af ) 23. Studerende har ret til merit for dele af en uddannelse på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Stk. 2. Merit gives af den enkelte uddannelsesinstitution på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse, der står mål med de fag, uddannelsesdele og praktikdele, der søges merit for. Heraf fremgår at studerende har ret til merit, hvis de gennem tidligere uddannelse har opnået kvalifikationer og kompetencer fra en tidligere uddannelse. Endvidere fremgår det af lovgivningen, at det er uddannelsesinstitutionen, der vurderer hvad der kan gives merit for. Ifølge loven gives merit på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse, der står mål med de fag, uddannelsesdele og praktikdele, der søges merit for Undervisningsministeriet (2008 b) Merit kan gives som studieforkortende merit, de studerende der ikke får studieforkortende merit får fleksibilitet i deres studie ved f.eks. skemafri perioder eller mindre arbejdsbelastning (Danmarks Evalueringsinstitut 2010). 3
4 Formål med projektet: At undersøge muligheden for studieforkortende merit for studerende med anden relevant uddannelsesbaggrund ved at studerende får mulighed for at tage modul 1 og 3, samt 2 og 4 i løbet af et halvt år. Baggrunden herfor er, at de studerende med relevant uddannelsesmæssig baggrund får mulighed for at forkorte deres uddannelse. Modeller for forkortning af uddannelsen / merit: Model 1: Mulighed for at tage to moduler samtidig i det første studieår f.eks. modul samt modul 2+4, hvilket vil gøre det muligt for de studerende at afkorte uddannelsen med ½ år. Model 2: Merit for enkelte moduler. Her vil den studerende ikke kunne afkorte uddannelsen, men kan blive fritaget for enkelte moduler. Model 1: Bachelor i idræt: Studerende med en bachelor i idræt, eller som har bestået de to første studieår, har bestået undervisningselementer, som gør det muligt for dem at tage 1. studieår af fysioterapeutstudiet i et hurtigere tempo. Indhold i studierne af relevans for vurderingen af merit: For at illustrere at bachelorer i idræt har tilegnet sig kompetencer indeholder bacheloruddannelsen i idræt (Århus Universitet) følgende uddannelseselementer som må antages at stå mål med den teoretiske viden fysioterapeutuddannelsen stiller krav om: Kurser inden for biologisk idrætsteori Anatomi (5 ) Arbejds- og træningsfysiologi (10 ) Biomekanik (5 ) Menneskets fysiologi (5 ) Kurser inden for humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsteori Idræt og sundhed (5 ) Idrætshistorie (5 ) Idrætssociologi (5 ) 4
5 Idrættens videnskabsteori (5 ) Teoretisk pædagogik (5 ) (Studieordning Bachelor i idræt Århus Universitet 2010) Der kan være forskel på studieordningerne inden for de forskellige bacheloruddannelser, derfor vil det være hensigtsmæssigt, at studerende med en bachelor i idræt modtager vejledning i forbindelse med ønske om afkortning af studiet. Modul 1 4 på professionsbachelorstudiet i fysioterapi indeholder kernefaglige elementer i fagene fysioterapiteori og metode, manuel vævsbehandling samt træning og bevægelse. Derudover er modulprøverne tværfaglige, hvor fag som f.eks. anatomi og fysiologi indgår i prøven. På den baggrund kan der ikke kan gives fuld merit for et eller flere moduler. Konsekvenser for studieforløbet: Modul 1 og 3 På baggrund af en vurdering af at de uddannelseselementer og kompetencer studerende med en bachelor idræt har tilegnet sig, vil det sandsynligvis være hensigtsmæssigt at tilbyde dem en mulighed for at tage modul 1 og 3 i løbet af 10 uger. Modellen har følgende konsekvens: Modul 1 og 3 samlet timetal = lektioner = 277 lektioner Det antages at undervisningen modul 1 og 3 i følgende fag vil være lettilgængelige, og derved vil det være muligt for den studerende at følge to moduler samtidigt. Heraf andelen af lettilgængelige fag lektioner = 149 lektioner Lettilgængelige fag er vurderet til at være: anatomi, fysiologi, træning og bevægelse, biomekanik, videnskabsteori og informationsteknologi. Det vil sige, at den studerende har 149 lektioner, som vil være let tilgængelige og 128 lektioner der vil forudsætte fuld studieaktivitet. Modulprøverne er begge skriftlige, på modul 1 er det et skriftligt projekt samt mundtlig eksamination, og på modul 3 er det 2 skriftlige opgaver. Modul 2 og 4 har samlet timetal på lektioner = 259 lektioner Heraf er lettilgængelige fag = 165 lektioner Lettilgængelige fag er vurderet til at være: anatomi, fysiologi, pædagogik og psykologi og træning og bevægelse. Det vil sige at den studerende har en 165 lektioner der er lettilgængelige og 94 lektioner der vil forudsætte fuld studieaktivitet. 5
6 Modulprøverne er begge praktiske og eksamen falder indenfor den samme uge, det kan godt give den studerende en presset eksamensuge. Men på den anden side er modulprøven på modul 4 en praktisk og teoretisk prøve primært i idræt og træningsfysiologi, som studerende med en bachelor i idræt har gode forudsætninger for at tage. Studerende der tilbydes denne ordning skal orienteres om, at det kan være forbundet med skemamæssige vanskeligheder at tage 2 moduler på samme tidspunkt. Den studerende bliver sandsynligvis nød til at prioritere mellem nogle timer, som kan være placeret på samme tidspunkt. Derudover vil den studerende være indstillet på at forholde sig til flere hold studerende samt flere forskellige undervisningsplaner. På baggrund af ovenstående foreslås at studerende med en bachelor i idræt tilbydes ordningen med at tage modul 1 og 3 på 10 uger og derefter tage modul 2 og 4 de næste 10 uger, for derefter at starte på 2. studieår og følge studiet på lige fod med de øvrige studerende. Det anbefales at den studerende er blevet grundigt orienteret om konsekvenserne gennem en samtale med studievejlederen. Det antages at studerende har gennemført undervisning, der står mål med fysioterapeutuddannelsens indhold. Det vil sige de kan tilbydes merit i form af model 1. Bacheloruddannelse i medicin Studerende med en bachelor i medicin, eller har bestået de to første studieår, har bestået undervisningselementer, som gør det muligt for dem at tage 1. år af fysioterapeutstudiet i et hurtigere tempo. Indhold i studierne af relevans for vurderingen af merit: For at illustrere at bachelorer i medicin har tilegnet sig kompetencer indeholder bacheloruddannelsen i medicin (Århus Universitet) følgende uddannelseselementer som må antages at stå mål med den teoretiske viden fysioterapeutuddannelsen stiller krav om: Fag på medicinstudiet placeret på de 2 første studieår. Medicinsk filosofi og videnskabsteori Microskopisk anatomi Macroskobisk anatomi Læge- patient kommunikation Fysiologi Sundhedspsykologi Fag på medicinstudiet placeret på 3. studieår. Epimiologi og biostatistik 10 6
7 Miljø og arbejdsmedicin Patologi 5 10 Der kan være forskel på studieordningerne inden for de forskellige bacheloruddannelser, derfor vil det være hensigtsmæssigt, at studerende med en bachelor i medicin modtager vejledning i forbindelse med ønske om afkortning af studiet. Modul 1 4 på professionsbachelorstudiet i fysioterapi indeholder kernefaglige elementer i fagene fysioterapiteori og metode, manuel vævsbehandling samt træning og bevægelse. Derudover er modulprøverne tværfaglige, hvor fag som f.eks. anatomi og fysiologi indgår i prøven. På den baggrund kan der ikke kan gives fuld merit for et eller flere moduler. Modul 1 og 3 samlet timetal = lektioner = 277 lektioner Det antages at undervisningen modul 1 og 3 i følgende fag vil være lettilgængelige, og derved vil det være muligt for den studerende at følge to moduler samtidigt. Heraf andelen af lettilgængelige fag lektioner = 122 lektioner Lettilgængelige fag er vurderet til at være: anatomi, fysiologi, videnskabsteori, sygdomslære, Pædagogik og Psykologi og informationsteknologi. Det vil sige, at den studerende har 122 lektioner, som vil være let tilgængelige og 155 lektioner der vil forudsætte fuld studieaktivitet. Modulprøverne er begge skriftlige, på modul 1 er det et skriftligt projekt samt mundtlig eksamination, og på modul 3 er det 2 skriftlige opgaver. Det anbefales, at studerende med en bachelor i medicin får merit for multibel choice prøven i anatomi modul 3. Modul 2 og 4 har samlet timetal på lektioner = 259 lektioner Heraf er lettilgængelige fag = 142 lektioner Lettilgængelige fag er vurderet til at være: anatomi, fysiologi, pædagogik og psykologi. Det vil sige at den studerende har en 142 lektioner der er lettilgængelige og 117 lektioner der vil forudsætte fuld studieaktivitet. Modulprøverne er begge praktiske og eksamen falder indenfor den samme uge, det kan godt give den studerende en presset eksamensuge. Studerende der tilbydes denne ordning skal orienteres om, at det kan være forbundet med skemamæssige vanskeligheder at tage 2 moduler på samme tidspunkt. Den studerende bliver sandsynligvis nød til at 7
8 prioritere mellem nogle timer, som kan være placeret på samme tidspunkt. Derudover vil den studerende være indstillet på at forholde sig til flere hold studerende samt flere forskellige undervisningsplaner. Det vurderes, at studerende der har bestået det de 2 første studieår på bachelor i medicin kan tilbydes samme meritordning, som studerende med en fuld bachelor i medicin. Det begrundes med at studieelementer der giver mulighed for merit efter modul 1 alle er placeret på medicin studiet i de to første studieår (studieordning 2011, AU). På baggrund af ovenstående foreslås at studerende med en bachelor i medicin eller gennemført to studieår på bachelor i medicin tilbydes ordningen med at tage modul 1 og 3 på 10 uger og derefter tage modul 2 og 4 de næste 10 uger, for derefter at starte på 2. studieår og følge studiet på lige fod med de øvrige studerende. Det anbefales at den studerende er blevet grundigt orienteret om konsekvenserne gennem en samtale med studievejlederen. Derudover anbefales at de gives merit for multibelchoice prøven i anatomi modul 3. Det antages at studerende har gennemført undervisning, der står mål med fysioterapeutuddannelsens indhold. Det vil sige de kan tilbydes merit i form af model 1. Bachelor i folkesundhedhed Studerende med en bacheloruddannelse i folkesundhed har bestået uddannelses elementer der kan stå mål med undervisningen i sygdomslære på modul 7. Det begrundes med at kurset Sundhed og Sygdom 2 som formål, at de studerende efter endt undervisning kan beskrive de væsentligste folkesygdomme og risikofaktorers indflydelse på folkesundheden, samt kunne forklare etiologien bag sygdommene samt beskrive forebyggende tiltag(århus universitet 2010a). På den baggrund kan der tilbydes merit for multibel choice prøven i sygdomslære på modul 7. Studerende med en bachelor i folkesundhed vil sandsynligvis opleve at en del undervisningselementer på fysioterapeutuddannelsen vil være overlappende med undervisningselementer på bacheloruddannelsen i folkesundhed, men da professionsuddannelsen i fysioterapi har fokus på undersøgelse, behandling og rehabilitering af patienter og borgere, er der i uddannelsen et mere praktisk element og derved adskiller professionsbacheloruddannelsen sig fra bacheloruddannelsen i folkesundhed. P den baggrund kan der ikke gives yderligere merit. Model 2: Studerende med en sundhedsfaglig professionsuddannelse, der har bestået det tværfaglige modul 5 kan få merit herfor. Det vil ikke kunne medføre en forkortning af uddannelsen, men den studerende kan bruge de 10 uger til anden aktivitet. Meritpraksis på fysioterapeutuddannelsen i Århus: Studerende med en bachelouddannelse i idræt og medicin, eller som har bestået de 2 første studieår, kan søge om studieforkortende merit. Meriten søges inden studiestart. 8
9 Meriten tilrettelægges således at den studerende indgår i et merit forløb, hvor den studerende tager modul 1 og 3 de første 10 uger af studiet og modul 2 og 4 de næste 10 uger af studiet. Herefter følger den studerende uddannelsen på normale vilkår. I praksis betyder det at den studerende kan afkorte uddannelsen med ½ år. Ansøgning om merit: Ansøgning om merit skal sendes til studiekoordinator senest 14 dage før studiestart. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for den pågældende studies indhold ( studieordning) Det anbefales at kontakte studievejleder i forbindelse med planlægning af meritforløb inden ansøgning om merit. Studerende der tidligere har været indskrevet på en sundhedsprofessioneluddannelse kan søge merit for det tværfaglige modul 5 ved at sende bevis for modulprøve 5 til studiesekretæren. Registrering af stå: 7. Opgørelsen af antal studenterårsværk til brug for fastlæggelse af tilskud efter denne bekendtgørelse sker efter retningslinjerne, herunder for tælledage, tælleperioder og indberetninger, i PH-instruksen. Stk. 2. Ved studenterårsværk forstås et års normeret studietid. Studenterårsværk (STÅ) kan opgøres som: 1) eksamens-stå, hvor et studenterårsværk svarer til bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studietid i perioden 1. september til 31. august det følgende år (studieår). 2) semester-stå, hvor et studenterårsværk svarer til to beståede semestre, der er fuldført i perioden 1. september til 31. august det følgende år (studieår). 3) tilstedeværelses-stå, hvor et studenterårsværk svarer til en studerende, der er tilstede på en på forhånd fastsat dag (tælledagen) efter uddannelsens startdato. (UVM 2008a) 9
10 Litteraturliste: Danmarks evalueringsinstitut (2010) Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Danmarks evalueringsinstitut. Studieordning for bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab (2010a) Århus Universitet. Lokaliseret d på _Bacheloruddannelse%20i%20folkesundhedsvidenskab.html#struktur Studieordning for bacheloruddannelsen Idræt (2010b) Århus Universitet Lokaliseret d på Studieordning for bacheloruddannelse i Medicin (2011) Århus Universitet. Lokaliseret d på _Bacheloruddannelse%20i%20medicin.html Undervisningsministeriet (2008 a) Bekendtgørelse om tilskud m.v. til professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Den frie Lærerskole i Ollerup (PHtilskudsbekendtgørelsen) Lokaliseret d på Undervisningsministeriet (2008 b) Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 10
11 Bilag 1: Opbygning af Modul 1 4 på Professionsbacheloruddannelsen i fysioterapi (Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2008) 11
12 12
13 13
14 Bilag 2: Opbygning af bachelor i Idræt (Århus Universitet 2011) 12. kvarter Bachelorprojekt i idræt (10 ) 11. kvarter 10 Bachelorkurser i idræt Bachelorkurser i idræt kvarter Bachelorkurser i idræt 9. kvarter kvarter Bachelorkurser i idræt Bachelorkurser i idræt Bachelorkurser i idræt 7. kvarter kvarter Idræt og sundhed 5 Arbejds- og træningsfysiologi Kurser i praktisk-teoretisk idræt kvarter Friluftsliv 5 4. kvarter Idrættens videnskabsteori 5 Humanistisk- og samfundsvidenskabelig idrætsteori kvarter Menneskets fysiologi 5 Kurser i praktisk-teoretisk idræt kvarter Biomekanik 5 Teoretisk pædagogik 5 1. kvarter Anatomi 5 Boldbasis
15 Bilag 3: Opbygning af bachelor i medicin (Aarhus Universitet 2011) 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester Studiestart 5 Medicinsk filosofi og videnskabsteo ri (Studium Generale) 5 Mikroskopisk anatomi 1 10 Medicinsk genetik 10 Læge - patientkommunikatio n og tidlig klinik 5 Mikroskopisk anatomi 2 5 Makroskopisk anatomi 2 10 Biokem i 25 Valgfrit elemen t 5 Fysiologi 25 Sundhedspsykolo gi 5 Epidemiologi og biostatistik 10 Miljø- og arbejdsmedici n 5 Mikrobiologi og immunologi 15 Patologi 10 Farmakologi 10 Bacheloropgav e og formidling 10 Makroskopisk anatomi _Bacheloruddannelse%20i%20medicin.html 15
16 Bilag 4: Opbygning af bachelor i folkesundhedsvidenskab (Århus Universitet 2010) 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester Introduktion til Folkesundhed 15 Befolkningssundhed og Demografi 10 Politologisk Introduktionskursus 5 Epidemiologi og Biostatistik 10 Sundhedssociolog i 10 Sundhed og sygdom 1 10 Kvalitative metoder 10 Socialmedici n og rehabiliterin g 10 Sundhed og sygdom 2 10 Statistik 10 Miljø og sundhed 5 Sundhedsfremm e og forebyggelse 15 Videnskabsteori 5 Sundhedsøkonom i 10 Offentlig forvaltning 15 Valgfag 10 Bachelo r opgave _Bacheloruddannelse%20i%20folkesundhedsvidenskab.html#struktur 16
Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt
Læs mereTillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt
Læs mereOvergangsordning. Tillæg til studieordningen. Mellem 2008 og 2016-uddannelserne. FOKUS-rådet - december 2016 Godkendt af Søren Pedersen
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE Overgangsordning Mellem 2008 og 2016-uddannelserne Tillæg til studieordningen FOKUS-rådet - december 2016 Godkendt af Søren Pedersen Mindre revision d. 23/5 2017 Indhold
Læs mereVELKOMMEN TIL FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB PÅ AARHUS UNIVERSITET
VELKOMMEN TIL FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB PÅ ET ET HE STUDIER 2016 FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB ET HE STUDIER DAGSORDEN Strukturen på uddannelsen Studienævnet Jeres studieprogram (kassogram) Blackboard, mail Det
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Lægeuddannelsen i Aarhus. Status fra AMM : Hvor er vi nu? Reform af medici
Lægeuddannelsen i Aarhus Status fra AMM : Hvor er vi nu? Reform af medici Fokus i 2010 for bachelordelen 1. Grundig introduktion til studiet og fremme af god studieteknik, fx Større intro med kliniske
Læs mereAARHUS UNIVERSITET FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FSV
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FSV Bacheloruddannelsen Start 2010 Optag: max 50 (2 hold á 25); 40-42 færdige bachelorer juni 2013 Kandidatuddannelsen Start 2013 Optag: 37 (her af 34 egne bachelorer) Bacheloruddannelsen
Læs mereKursus i excitable celler (2,5 ECTS) ECTS)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Overgangsordning fra 2006-bachelorstudieordningen i medicin til 2012- bachelorstudieordningen
Læs mereOvergangsordning mellem 2011-studieordningen for bacheloruddannelsen
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 1. DECEMBER 2014 Vedr.: Sagsbehandler: Karina Rømer Overgangsordning mellem
Læs mereD. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige
J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk
Læs mereOvergangsordning mellem 2011-studieordningen for bacheloruddannelsen i odontologi og studieordningen for bacheloruddannelsen i odontologi
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T S A G S N O T A T 20. JUNI 2016 Vedr. Sagsbehandler Karina Rømer Overgangsordning mellem 2011-studieordningen
Læs mereOvergangsordning mellem 2015-bachelorstudieordningen og bachelorstudieordningen for odontologi. Denne overgangsordning indeholder:
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Overgangsordning mellem 2015-bachelorstudieordningen og 2016- bachelorstudieordningen for odontologi
Læs mereADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi
ADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Medicinalbiologi og Psykologi, har du
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2006 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2006-studieordning for bacheloruddannelsen i medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den 1. september
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 5 består af studieaktivitetsmodellen,
Læs mereBekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)
BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereVersion studieåret 2015/2016
2009-studieordning for bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i
Læs mereMeddelelse af karakter v/ skriftlig prøve. Modul Prøve Eksamination. Modul 1. I UMS ca. 2 uger efter aflevering (https://ums.ucn.
Modul 1 S15V x+y Intern prøve i sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Uge 15 09.04.15 kl. 9.00-11.00 Meddelelse af karakter Meddelelse af karakter Modul 1 Intern prøve i sygepleje, anatomi
Læs mereDenne overgangsordning er godkendt af Odontologisk Studienævn d. 11. juni 2014.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Overgangsordning for afvikling af de tværfaglige kurser og eksamener på 2011-13. JUNI 2014 Denne
Læs mereKapitel 1 Formål og kompetenceprofil
2009-studieordning for bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Uddannelsesråd for folkesundhedsvidenskaberne Denne studieordning
Læs mere11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...
Læs mereNational studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark
National studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark November 2006 National studieordning Projektets formål Udarbejde en national studieordning, der tager højde for udviklingen på det sundhedsfaglige
Læs mereStudienævnet kan via kursuskataloget orientere sig i hovedparten af kursusbeskrivelserne der ligger for eksisterende fag.
Møde den: 7. oktober 2013 i studienævnet for idræt kl. 10.00-13.30 Lokale 451, Dalgas Avenue Deltagere: Jan Kahr Sørensen, Henrik Sørensen, Ask Vest Christiansen, Marie Egebjerg Jensen, Jens B. Christensen
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mere3. Der ydes til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: BEK nr 1037 af 23/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017
BEK nr 1037 af 23/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Institutionsstyrelsen, j.nr. 130.30C.031 Senere
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs mereNy uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller
Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller 15.6.2016 Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point og praktik (kliniske
Læs mereDen justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser
Notat Juridisk ramme for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med virkning fra sommeren 2016 Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har truffet beslutning om en justeret
Læs mereEvaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport
Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af
Læs mereOvergangsordninger for veterinæruddannelserne 2005 til juli 2011
Overgangsordninger for veterinæruddannelserne 2005 til 2009 28. juli 2011 Retningslinier for overgangsordning: Studerende der er startet i 2004 på 5,5 års kandidatuddannelse afslutter efter 2005 studieordningeren
Læs mereOvergangsordning fra 2008-bachelorstudieordningen i sundhed og informatik til studieordningen i sundhed og informatik
Overgangsordning fra 2008-bachelorstudieordningen i sundhed og informatik til 2018- studieordningen i sundhed og informatik Nedenstående tabel viser, hvad det/den enkelte kursus og eksamen på 2008- bachelorstudieordningen
Læs mereADGANGSKRAV for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi
ADGANGSKRAV for Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Psykologi CAND.SAN. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk, Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig
Læs mereModulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs merefaglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk
faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi kemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi. Her er en beskrivelse af uddannelsens
Læs merefaglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse
Læs mereBilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA
Meritordning på bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA for personer med følgende uddannelser fra erhvervsakademierne: Markedsførings-, Finans-, Logistik-, Service-, Handelsøkonom og Financial Controller
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk
ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Filosofi & Videnskabsteori og Dansk, har
Læs mereKandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE
Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE Temaer i webinaret Hvorfor kandidat Hvad indebærer det? Typiske kandidatuddannelser for sygeplejersker Hvilke karrieremuligheder og stillinger
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs merefaglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk
faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse
Læs mereLokalt tillæg til studieordning for SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN
Lokalt tillæg til studieordning for YGPLJRKUDDANNLN Professionshøjskolen University ollege yddanmark ampus sbjerg K:\tudieadministration\ygeplejerske sbjerg\admin\umsw\lokalt tillæg til studieordning -
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereModulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen.
University College Lillebælt, Fysioterapeutudannelsen. Tillæg til studieordningen, del 4. Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel
Læs mereOvergangsordning for revision af 2015-studieordningen på bacheloruddannelsen i odontologi
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T S A G S N O T A T JUNI 2016 Vedr. Sagsbehandler Karina Rømer Overgangsordning for revision af
Læs mereADGANGSKRAV for Psykologi og Arbejdslivsstudier
ADGANGSKRAV for og Arbejdslivsstudier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i og Arbejdslivsstudier, har du retskrav på
Læs mereDe to studieordninger indeholder hver især følgende kurser: D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET O V E R G A N G S O R D N I N G M E L L E M 2 0 1 3 S T U D I E O R D N I N G E N O G 2 015 S
Læs mereStudienævnsvedtagelse vedr. tvangsmeritoverførsel ved optaget på ToRS BA- og KA-uddannelser pr. 1. september 2017
I N S T I T U T F O R T V Æ R K U L T U R E L L E O G R E G I O N A L E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnsvedtagelse vedr. tvangsmeritoverførsel ved optaget på ToRS BA-
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs merefaglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk
faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOTEKNOLOGI bioteknologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i bioteknologi. Her
Læs mereModul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet
Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereSupplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
Læs mereStudieåret 2014/2015
2011-studieordning for bacheloruddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Skolen for odontologi og tandpleje, Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september
Læs mereForslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013, foretages følgende ændringer:
24. april 2013 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime
Læs mereBirgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital
Uddannelsesstrategier, -planer og -udbud inden for lægemiddelområdet? Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og
Læs mereBekendtgørelse om tilskud m.v. til videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl.
Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Den 5. juli 2018 UDKAST Bekendtgørelse om tilskud m.v. til videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereKandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.
Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt
Læs mereStudieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning
Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...
Læs mereDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet Marts 2011 Aarhus Universitet Vintereksamen 2010/11. Eksamensklager vinter 2010-2011. Medicin tidsforbrug
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Marts 2011 Aarhus Universitet Vintereksamen /11 Eksamensklager vinter -2011 Medicin tidsforbrug Eksamen i Almen Medicin SUN-2011-541-290 31. januar 2011? SUN-2011-541-298
Læs merefaglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk
faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I DATALOGI DATAlogI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i datalogi. Her er en beskrivelse
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Læs merefaglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk
faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi og teknologi KEMI OG TEKNOLOGI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi
Læs merefaglig information 2011/2012 bacheloruddannelsen I Jordbrug, fødevarer science.au.dk
faglig information 2011/2012 bacheloruddannelsen I Jordbrug, fødevarer og miljø science.au.dk 2 Bacheloruddannelsen i Jordbrug, fødevarer og miljø Jordbrug, fødevarer og miljø I denne folder kan du læse
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereOphold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.
Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes
Læs mereNedenstående kurser er blevet forhåndsgodkendt som valgfag på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse
Nedenstående kurser er blevet forhåndsgodkendt som valgfag på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Dette vil sige, at du ikke behøver vedlægge kursusbeskrivelse, når du søger om godkendelse. Listen kan
Læs mereModul Prøve Eksamination. Modul 2
Modul 1 Hold S16V x+y Intern prøve i sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Uge 15 13.04.16 kl. 9.00-11.00 Meddelelse af karakter Meddelelse af karakter Modul 1 Intern prøve i sygepleje,
Læs mereGældende studieordninger: Bachelor 2012, Bachelor 2006, Kandidat 2015, Kandidat Studieordning 2012, bacheloruddannelsen.
Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2015 Godkendt af Studienævnet for Medicin den 03.02.2015 Endelig efter fordeling af lokaleressourcer 07.05.2015 Gældende studieordninger: Bachelor 2012, Bachelor
Læs mereAnføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen
Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning
Læs mereKANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE
KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE KANDIDATDAG 24. NOVEMBER 2016 præsen TATION PROGRAM FOR I DAG: 1) Introduktion ved studievejledningen 2) Lektor Hanne Kronborg om Cand.Cur. 3) Studievejledningen om optagelse
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik
BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser
Læs mere2015-studieordning for bacheloruddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet
2015-studieordning for bacheloruddannelsen i odontologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, OdontSchool, Københavns Universitet Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2015. Ændringer
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse 1.2. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 6 ECTS INDHOLD 1 Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og
Læs mereKlinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6
Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereCensornormer for folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser
1 Censornormer for folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser Side 1: Bachelor- og kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Side 4: Kandidatuddannelsen i Global Health Side 5: Bachelor-
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs merefaglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen Overgangsordninger mellem 2008 og 2016 uddannelserne UCL Odense og Svendborg
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 27. februar i Svendborg og den 3. marts i Odense Overgangsordninger
Læs mereDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet oktober 2008 Aarhus Universitet Sommereksamen Eksamensklager sommeren Medicin tidsforbrug
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet oktober 2008 Aarhus Universitet Sommereksamen 2008 Eksamensklager sommeren 2008 Medicin tidsforbrug Skriftlig eksamen i Anatomi (makroskopisk) SUN-2008-541-202 24. juni
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereAarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse
Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et
Læs merefaglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I geoteknologi science.au.dk
faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I geoteknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I GEOTEKNOLOGI Geoteknologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i geoteknologi. Herer
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereHvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mere