Der er så billigt ude på landet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er så billigt ude på landet"

Transkript

1 FORSK17 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut Juni 2005 Byfornyelse begrænser Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon hærværk Selvom kvarterløftindsatserne ikke umiddelbart har haft et kriminalpræventivt sigte, har de ført til mindre hærværk. 2 Redaktionen sluttet 1. juni 2005 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov I redaktionen: Bjørn Axelsen Gusta Clasen Pia Dyregaard Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Poul Fenger Tryk: Schultz Grafisk Oplag: ISSN Gratis abonnement på FORSK kan bestilles via eller e-post til Oplys navn, stilling, virksomhed, postadresse, telefonnummer og e-post-adresse. SBi skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Der er så billigt ude på landet En række af landets yderområder har svært ved at følge med væksten i resten af landet, bl.a. fordi områderne har mistet arbejdspladser og beboere. Men der er alligevel nogle som trodser den negative udvikling og vælger at flytte på landet. Hvad er det der trækker? Det er først og fremmest de gode boligtilbud og dermed muligheden for at købe et billigt hus som kan omdannes til drømmeboligen, siger forskningschef Thorkild Ærø, som har undersøgt hvem der flytter langt væk fra vækstområderne og af hvilke årsager. Undersøgelsen viser at det er de unge der forlader yderområderne, mens det er ældre par og par med børn der flytter til. Samtidig er der flere på pension og dagpenge blandt dem der flytter til, end blandt dem der flytter fra yderområderne. Foruden de gode boligtilbud har tilflytterne et fælles ønske om at bo i et naturskønt område og dagligt være omgivet af natur og stil- FOTO: THORKILD ÆRØ Den moderne by i opløsning Nutidens byer er ikke lukkede systemer, og det er ikke længere meningsfuldt at definere dem ved deres fysiske grænser. 3 Teenagere er de største forbrugere af el og vand 20 pct. mere el og 10 pct. mere vand end resten af familiens medlemmer. 5 Barrierer for energibesparelser De fleste husejere synes det er sjovere at investere i et lækkert nyt badeværelse eller køkken fremfor energiforbedringer. 6 Aktuelle udgivelser Nedstyrtningsfare ved murværk Trækonstruktioner Beregning Trækonstruktioner Forbindelser Den moderne by i opløsning Byfornyelse begrænser hærværk Tidlig prissætning i byggeopgaver Nordisk samarbejde om bygningers livscyklus Fugtpåvirkning af løsfyldisoleringsmaterialer Der er så billigt ude på landet Nøgletal for boligbebyggelser Bedste praksis i byfornyelsen Belysning i kontorbygninger Opfinder fik grønt lys for blyfri inddækning Ekstra varmebesparelse ved at renovere gamle vinduer Hedebygadekarréen Læs mere om udgivelserne på bagsiden hed i stedet for by og larm. De søger et mere enkelt liv med mindre stress og mere tryghed og sammenhold i et mindre bysamfund. Thorkild Ærø har spurgt tilflytterne hvad man kan gøre for at få flere til at flytte til et yderområde. De svarer at man skal øge adgangen til naturens herligheder og gøre naturen til kommunernes varemærke og stolthed. På den anden side skal man træde varsomt og tænke sig godt om før man går i gang med stier, badebroer og bålpladser, for naturen kan hurtig blive slidt ned af turister. Tilflytterne foreslår også de kommunale myndigheder at rette op på nærmiljøerne, herunder de stærkt forfaldne huse der desværre findes mange af både i det åbne land og i landsbyerne. Kommunerne skal opmuntre de private husejere til at gennemføre fornyelser, evt. med støtte af byfornyelsesmidler. Og kommunerne skal selv forny de offentlige anlæg, fortove, veje og pladser. Undersøgelsen er gennemført for Erhvervs- og Byggestyrelsen i tilknytning til regeringens regionale vækststrategi. Mere om bosætning i yderområder på sbi.dk/fors. Bestil bogen Bosætning i yderområder samme sted eller brug bagsiden. Opfinder fik grønt lys for blyfri inddækning Accelleret klimapåvirkning i SBi s laboratorium. 8 Videnskabelig metode bag skøn på 12 milliarder Mange diskussioner i kølvandet af undersøgelse om byggefejl. 9 Nye chefer skal styrke byggeog boligforskningen SBi ansætter tre nye forskningschefer. 11

2 Selv om kvarterløftindsatserne ikke umiddelbart har haft et kriminalpræventivt sigte, så har de ført til mindre hærværk i kvarterløftområderne, viser en undersøgelse fra SBi. Byfornyelse begrænser hærværk De særlige indsatser i byfornyelsen der går under navnet kvarterløft, har begrænset omfanget af hærværk i boligområder. Det viser en undersøgelse som SBi har gennemført i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd. Selv om indsatserne ikke umiddelbart har haft et kriminalpræventivt sigte, så har de ført til mindre hærværk i kvarterløftområderne, siger Helle Nørgaard, seniorforsker på SBi og én af forfatterne til rapporten. Kvarterløft er en indsats der skal vende en negativ udvikling i et afgrænset område. Det gøres ved at forny boliger, byrum og grønne arealer og ved at forbedre de sociale og kulturelle forhold. Undersøgelsen har omfattet de syv første kvarterløftområder, og resultaterne viser at fem af disse har oplevet mindre hærværk efter kvarterløftindsatsen. Det drejer sig om Holmbladsgadekvarteret, Femkanten og Kgs. Enghave i København samt Avedøre Stationsby i Hvidovre og Aalborg Øst. Blandt de konkrete aktiviteter der er sat i gang i områderne, er initiativer over for børn og unge, bl.a. sportsaktiviteter. Aktiviteterne har haft en positiv effekt ved at mange af de unge har fået noget at lave, og færre hænger ud i områderne. Samtidig har det ført til øget tryghed blandt andre beboere. Gennem kvarterløftindsatsen er der skabt kulturhuse, der sammen med områdernes kvarterløftscentre har fungeret som steder hvor kontakter skabes og sociale netværk dannes. Det at kende folk fra sin ejendom eller kvarter er meget væsentligt i forhold til oplevelsen af tryghed og kan desuden forhindre nabostridigheder, som ellers kunne få en kriminel udgang. Mere om kriminalitet og tryghed i kvarterløftområder på sbi.dk/ forsk. Bestil bogen Kriminalitet, tryghed og indsatser i de syv første kvarterløftområder samme sted eller brug bagsiden. FOTO: THORKILD ÆRØ FOTO: THORKILD ÆRØ Bypolitik i nordisk udgave Den traditionelle nordiske velfærdsmodel baseret på alles lige ret til støtte og lige udvikling overalt, har i høj grad præget byplanlægningen og den regionale udvikling i de nordiske lande. Men det gælder ikke helt inden for bypolitikken. Her har landene ladet sig inspirere af andre europæiske landes måde at drive bypolitik på, hvor det gælder om at kvalificere byer og byområder til en stadigt stigende konkurrence. De europæisk bypolitiske elementer er blevet en del af den nordiske bypolitik, men samtidig er det sociale element beholdt. F.eks. betragter man i de nordiske lande de svage byområder og regioner som et potentiale frem for et problem, siger forskningschef Thorkild Ærø, SBi. Han har sammen med forskningschef Gertrud Jørgensen fra Center for Skov, Landskab og Planlægning undersøgt den nordiske profil af bypolitik i perioden fra først i 1980 erne til i dag. Fænomenet bypolitik opstod ikke i Norden, men i lande som bl.a. Tyskland og Holland. Bypolitikkens rolle i nordisk regi har været at stimulere til at dyrke og udvikle yderområder og bydeles særlige forudsætninger og fortrin gennem en målrettet, differentieret indsats. Med bypolitikken accepterer man i højere gad forskellig udvikling som følge af byer og områders konkurrenceforhold, frem for lige udvikling hjulpet af et generelt støtteordningssystem. På den måde er bypolitik et brud med tidligere tiders lighedstanke, siger Gertrud Jørgensen. Senest er denne model brugt i den danske regionalpolitik i regeringens regionale vækststrategi, hvor en række yderområder er udpeget som særlige indsatssteder for vækst og bosætning. Undersøgelsen er finansieret af Nordisk Ministerråd. Mere om bypolitik i Norden på sbi.dk/forsk Det sociale element i bypolitikken er rettet mod kvarterer med særlige problemer. 2

3 Den moderne by i opløsning Der er sket meget med vores byer de seneste 20 år. Det skyldes globalisering, ændringer i erhvervsstrukturen, nye livsstile, nye kommunikationsmidler og udviklingen i trafikken. Tilsammen har ændringerne givet de danske byer stærkt ændrede vilkår med nye kulturer, udtryk og konflikter. I en ny antologi med titlen Den mangfoldige by kortlægger en række byforskere byernes nye roller og indhold. Fysiske grænser har mistet betydning De moderne byer blev, groft set, udviklet i perioden fra 1850 til De var kendetegnet ved en koncentration af erhverv, handel, beskæftigelse og boliger inden for samme område. Borgernes tilknytning til deres by var stærk, for det var her man både boede, arbejdede, handlede, dyrkede sport og kultur, betalte sin skat og gjorde sin indflydelse gældende. Man var sin by, så at sige. Denne form for by blev udfordret fra omkring 1980 og frem, da borgerne i stigende grad neddroslede bindingerne til deres by. Det blev nu mere almindeligt at arbejde, indkøb og fritidsinteresser lige så godt kunne foregå i andre byer end i ens hjemby. I samme takt skete der en betragtelig stigning i erhvervenes internationale og globale relationer. Nutidens byer er derfor ikke længere byer i traditionel forstand. De er ikke lukkede systemer, og det er ikke længere meningsfuldt at definere dem ved deres fysiske grænser, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen, én af antologiens redaktører. Han underbygger dette ved at pege på en analyse i bogen, hvor sammenhængen mellem folks bopæl og arbejdsstedernes placering viser at der i dag eksisterer et mere eller mindre sammenhængende bybånd fra København til Århus. Byboerne kræver attraktivt by- og kulturliv Det mere opløste og flygtige forhold til byerne medfører en skærpet konkurrence byerne imellem om befolkning, arbejdspladser, vækst og status. Byen skal være attraktiv, ikke kun med hensyn til en god byplan og velfungerende faciliteter, f.eks. børnehaver, skoler og fritidsordninger. Der skal også oplevelser til. Og gerne en mangfoldighed af oplevelsestilbud inden for byliv, kultur og natur, så der er noget for enhver smag og livsstil både for beboere og erhvervsvirksomheder. Attraktivitet er dermed kommet på den bypolitiske dagsorden, for kravet om oplevelse og fleksibilitet betyder skærpede krav til byerne, der konstant skal være parate med stadig nye og anderledes oplevelser. FOTO: THORKILD ÆRØ Ulige udvikling af byerne Samtidig med opløsningstendenserne og kravet om oplevelser er der også tegn på en ulige udvikling af byerne. Det giver sig udslag i, at mennesker med få ressourcer i stigende grad koncentreres i mindre attraktive byområder, og de mere velstående borgere bor i de attraktive områder. En sådan social opsplitning har vi set eksempler på i bl.a. amerikanske byer, hvor hele byområder udvikler sig i negativ retning med tomme bygninger og ubebyggede grunde. I de værste tilfælde er disse byer på randen af sammenbrud, og byudviklingen er flyttet ud til en ring i omegnen. De europæiske byer har dog gode forudsætninger for at undgå en så drastisk udvikling, fordi vi her har mindre økonomisk ulighed og desuden har gjort en stor indsats for at forbedre nedslidte byområder inden en decideret forslumning. Alligevel har mange lande udviklet byområder hvor det har været nødvendig at rydde al bebyggelse af vejen og bygge området op på ny, siger Hans Skifter Andersen. I Danmark oplever vi også at der opstår såkaldte problemområder i nogle byer, men en omfattende statslig og kommunal indsats har hidtil kunnet holde problemerne nede. Antologien sætter punktum for arbejdet i den særlige pulje til byforskning under Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråds velfærdsforskningsprogram fra 1990 erne. Mere om den mangfoldige by på sbi.dk/forsk. Bestil bogen Den mangfoldige by samme sted eller brug bagsiden. Byen skal være attraktiv: Der skal oplevelser til. 3

4 Et stort, drejeligt spejl fanger sollyset og sender det ned gennem en lysskakt i lejlighederne. Med sin placering højt hævet over karréen er denne heliostat blevet et vartegn for renoveringen af Hedebygadekarréen. Gamle ejendomme kan få lige så lavt varmeforbrug som nybyggeri Erfaringerne fra et byøkologisk demonstrationsprojekt i Hedebygade i København viser at det er muligt at bringe varmeforbruget i gamle ejendomme ned på niveau med bygningsreglementets krav til nybyggeri. Et spejl på taget som sender masser af dagslys ind i lejlighederne, luftrensning gennem plantekasser indbygget i vindueskarmen, solvægge og solceller indbygget i altaner og karnapper. Det er blot et lille udpluk af de løsninger man har eksperimenteret med ved den byøkologiske renovering af Hedebygadekarréen i perioden fra Hedebygadeprojektet er det måske vigtigste byøkologiske demonstrationsprojekt der er gennemført i den ældre bygningsmasse, siger seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBi, der har stået for at samle erfaringerne fra projektet. Varmebesparelser koster elektricitet Resultaterne på ressourceområdet har vekslet meget fra projekt til projekt. Varmeforbruget pr. kvadratmeter i den ejendom som har det største forbrug, er f.eks. dobbelt så stort som i den der har det mindste. I flere af projekterne har man anvendt solvægge, solfangere og solcelleanlæg, og på den måde er det lykkedes at nedsætte varmeforbruget med ca. 50 pct. i forhold til traditionel byfornyelse. Desværre har man måttet konstatere at det ofte koster elektricitet at spare på varmen. Ser man på CO 2 -udslippet, har flere af de projekter som ensidigt har satset på varmebesparelser, nemlig sat en del af miljøforbedringen over styr gennem et øget elforbrug. Det projekt der præsterede det mindste CO 2 -udslip, havde således kun en relativt lille varmebesparelse, men til gengæld et meget lavt elforbrug. Renoveringen blev gennemført med økonomisk støtte fra Projekt Renovering. gsc Mere om Hedebygadeprojektet på sbi.dk/forsk FOTO: SBS De ældre bliver boende Nye forskningsresultater viser at mange ældre mennesker bliver boede i deres bolig selvom de har overvejet at flytte. Det fremgår af en undersøgelse som docent Eigil Boll Hansen fra akf (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut) og seniorforsker Georg Gottschalk fra SBi har lavet af ældre borgeres flyttemønstre. I undersøgelsen er de ældres flytteovervejelser fulgt op med en kortlægning af de faktiske flytninger. Et væsentligt resultat af vores undersøgelse er at sammenhængen mellem overvejelser og faktisk flytning ikke er særlig stærk. Så nu ved vi at analyser der kun bygger på de ældres overvejelser om bosted inden for en årrække, ikke er et særligt solidt grundlag at handle ud fra, siger Eigil Boll Hansen. Vante omgivelser vejer tungt I 1997 blev personer mellem 52 og 77 år spurgt om de overvejede at flytte inden for de næste fem år. Det gjorde 16 pct. I 2002 var 21 pct. af de adspurgte flyttet inden for femårsperioden. Men det var ikke de samme der flyttede, som dem der fem år tidligere havde gået i flytteovervejelser. Kun halvdelen af dem som i 1997 overvejede at flytte, var flyttet fem år senere. Og blandt dem som flyttede, havde over halvdelen ikke overvejet det, da de blev spurgt i Som grund til flytteovervejelse angav de ældre ønsket om en mere overkommelig bolig, både med hensyn til størrelse, vedligeholdelse og trapper. Og mange er da også flyttet fra en ejerbolig til en mindre leje- eller andelsbolig med gode adgangsforhold. Grunden til at mange andre ikke realiserer deres boligønsker, er at man er glad for sit lokalområde, og at man har gode naboer og venner i nærheden af boligen der er rimelig tilgængelig uden alt for mange trapper, siger Georg Gottschalk. Hvis man f.eks. bor i et parcelhusområde, kan det godt være svært at finde en mindre, enkel leje- eller andelsbolig henne om hjørnet i lokalområdet. Så en afvejning af fordele og ulemper ved at flytte er faldet ud til fordel for at blive boende. For de personer der ikke gik i flyttetanker i 1997, men som alligevel er flyttet i 2002, er årsagen typisk at personerne er kommet i en situation som de ikke havde forudset. Det kan være at de er blevet alene i husstanden, at de har fået en dårligere økonomi, dårligere helbred, eller at de har trukket sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end forventet, forklarer Eigil Boll Hansen. Undersøgelsen er finansieret af Boligfonden Kuben, Aase og Einar Danielsens Fond, akf og SBi. Mere om ældres flyttemønstre på sbi.dk/forsk 4

5 På vej mod bæredygtige byer Skismaet med det moderne samfund er at det med én stemme opfordrer til forbrug og med en anden stemme opfordrer til mådehold. Dermed lægger det et tungt ansvar på den enkeltes skuldre. Skal man stræbe efter forbrug og være blandt de medskyldige for klodens snarlige sammenbrud, eller skal man stræbe efter mådehold med risiko for at miste social anseelse? Sådan sammenfatter seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBi det moderne menneskes vanskeligheder med at navigere i det bæredygtige samfund. Ole Michael Jensens pointe kan findes i bogen På vej mod bæredygtige byer, som beskriver indsatser og perspektiver for bæredygtige byer og bygninger i Danmark. Bogen er udgivet af Dansk Center for Byøkologi. Mere om bæredygtige byer på sbi.dk/forsk E-huset: Det grønne strøg. Aarhus Arkitekterne og NIRAS vinderforslag til konkurrencen om ressourcebevidst byggeri i Ørestaden. ILLUSTRATION: AARHUS ARKITEKTERNE OG NIRAS FOTO: SCANPIX Teenagere er de største forbrugere af el og vand De tager bad to gange om dagen, skifter tøj fra yderst til inderst lige så tit, og på deres værelser har de både fjernsyn, pc og musikanlæg kørende samtidig. Dette er ikke et ualmindeligt billede af unge mellem 13 og 15 år, når det gælder forbrug af el, badevand og vasketøj. Teenagerne bruger ca. 20 pct. mere el og 10 pct. mere vand end resten af familiens medlemmer. Det fremgår af en ny undersøgelse, som seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen fra SBi har lavet. Teenageværelset skal helst være spækket med elektronik for ikke at bukke under for et stort socialt pres fra omverdenen om hvad man skal eje. Og hvordan man lugter, spiller også en væsentlig rolle blandt de unge. For nogle fører det til at de tager bad flere gange om dagen, særligt i forbindelse med sport. De hyppige bade følges af tilsvarende mængder af tøj og håndklæder, der ofte lægges til vask efter kun at have været brugt én gang. Det ikke er ualmindeligt at tøj der bare har været ude af skabet uden at have været brugt, lægges til vask fordi det er den nemmeste måde at rydde op på. EU-projekt om bæredygtigt byggeri SBi har bidraget til et europæiske netværksprojekt om bæredygtigt byggeri i byer (CRISP-projektet). Projektet har haft til formål at samle den eksisterende viden fra en bred vifte af nationale og internationale indsatser i 16 europæiske lande. Via projektet er der bl.a. indsamlet mere end 500 miljøindikatorer, som har været anvendt i Europa. De er samlet i en database som det er tanken at en bred gruppe af bl.a. beslutningstagere, myndigheder, bygherrer og projekterende skal kunne bruge som støtte til den fortsatte anvendelse og udvikling af miljøindikatorer, både i de forskellige stadier af et byggeri, og på flere niveauer, fra den enkelte bygning, til hele områder i en by. Mere om bæredygtigt byggeri på sbi.dk/forsk Mere opmærksomhed på de daglige rutiner Bade- og vasketøjsvaner bliver grundlagt i de yngre teenageår, og de vil formodentlig følge de unge resten af livet. Derfor er der god grund til at diskutere de her forbrugsvaner i familien, siger Kirsten Gram-Hanssen. Det gør man også i nogle familier, hvor man er opmærksomme på at spare på energi og vand, enten ud fra økonomiske eller miljømæssige overvejelser. Men det er de færreste der forbinder badehyppigheden, mængden af vasketøj eller antallet og brugen af de elektroniske apparater med energi- og vandforbrug. Så ud over at fokusere på effektive apparater for at forhindre energi- og vandforbruget i at vokse, skal man være opmærksom på de daglige rutiner. Resultaterne er baseret på undersøgelser finansieret af ELFOR og Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Mere om teenageres forbrug af el, badevand og vasketøj på sbi.dk/forsk 5

6 Barrierer for energibesparelser De fleste husejere synes det er sjovere at investere i et lækkert nyt badeværelse eller køkken fremfor i energiforbedringer, som hverken kommunikerer livsstil eller status. Hvorfor gennemfører danske husejere ikke oplagte investeringer i energiforbedringer? Det spørgsmål har seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBi forsøgt at besvare gennem en analyse af hvad det er for barrierer af økonomisk, administrativ og menneskelig art som står i vejen for realiseringen af energibesparelser i bygninger: Uanset om investeringen i løbet af få år er tjent hjem gennem besparelser på varmeregningen og dermed giver et bedre afkast end selv den bedste pensionsordning, så lader husejeren ofte være, og det er jo et mysterium, siger han. Ingen status i energiforbedringer Når det gælder de menneskelige barrierer, mener Ole Michael Jensen faktisk ikke at man kan tale om barrierer i den klassiske forstand, dvs. i form af mangel på interesse eller viden. Husejerne oplever ikke selv at der er en barriere som det er vigtigt at overvinde. De fleste husejere er nemlig ret velorienterede om de tekniske og økonomiske løsninger, og som udgangspunkt er de positive overfor sagen. De befinder sig blot i en livssituation hvor tilværelsen en stor del af tiden overskygges af ting som er vigtigere for dem end energiforbrug, siger Ole Michael Jensen. Den træghed som præger husejernes lyst til at investere i energiforbedringer, drejer sig altså ikke om uvidenhed, men om noget helt andet: FOTO: POLFOTO/GARY MOSS I vores forbrugskultur, hvor vi i høj grad kommunikerer status og livsstil gennem forbrug, er det ikke nok at der er en økonomisk gevinst ved en investering. Der skal også helst være en symbol- eller statusgevinst, siger Ole Michael Jensen. Og han mener at det netop er dét der får mange husejere til at sætte energiforbedringer nederst på prioriteringslisten. Det er nemlig meget mere interessant at investere i et nyt køkken eller badeværelse end at investere i hulmursisolering eller lavenergiruder, som ingen alligevel kan få øje på. Ole Michael Jensen mener på den baggrund at det er vigtigt at gøre de enkelte bygningers energiforbrug mere synligt. Mange af de husejere han har talt med, tror nemlig fejlagtigt at deres eget forbrug er lavt også selvom de faktisk bor i en ejendom med et højt forbrug. Man kunne f.eks. gøre energiregningen mere oplysende, så den ud over pris og kvantum også oplyste gennemsnitsforbruget på en tilsvarende bygning, og man kunne offentliggøre de enkelte bygningers energimærke på internettet. Begge dele ville gøre det muligt at sammenligne ens eget forbrug med andres. Økonomiske incitamenter Ud over de menneskelige barrierer peger Ole Michael Jensens undersøgelse også på en række klassiske barrierer af økonomisk og administrativ art. Som en del af undersøgelsen har han gennemført interviews med konsulenter fra energimærkningsordningen. Disse interviews giver bl.a. gode ideer til hvor myndighederne kan sætte ind hvis de vil øge incitamentet til at investere i energiforbedringer. Konsulenterne foreslår at fjernvarmeværkerne skal ændre deres tarifpolitik, så den faste tilslutningsafgift kommer til at udgøre en mindre del af regningen. Andre forslag går på at ændre ejendomskatten, så den bliver afhængig af ejendommens energiklasse, og at indføre skattefradrag for investeringer i energiforbedringer. På det administrative plan foreslår energikonsulenterne at man fra myndighedernes side i højere grad kunne håndhæve reglerne på området, f.eks. ved at udsende påmindelser og bøder til bygningsejere som ikke efterlever loven om energimærkning. Samstemmende peger konsulenterne desuden på at der bør gøres mere opmærksom på energimærkningsordningen gennem kampagner og reklamespots i tv. Projektet er gennemført for Energistyrelsen som led i forarbejdet til regeringens nye energihandlingsplan. gsc Mere om barrierer for energibesparelser på sbi.dk/forsk. Hent publikationen Barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger samme sted. 6

7 Ekstra varmebesparelse ved at renovere gamle vinduer Der er store varmebesparelser at hente ved at gøre noget ved vinduerne i ældre ejendomme, men vinduerne bør normalt kun udskiftes hvis de er i ringe stand. Seniorforsker Kim Wittchen fra SBi mener nemlig at man ofte vil kunne spare ekstra på varmen ved at renovere de gamle vinduer fremfor at udskifte dem med nye. Koblede rammer er løsningen Ældre vinduer bør renoveres med omtanke og respekt for ejendommens arkitektoniske stil og særpræg. Kim Wittchen anbefaler derfor at man ved renoveringen af ældre ejendomme med enkeltlagsruder overvejer at anvende en vinduesløsning med koblede rammer. Dvs. en løsning hvor man bevarer det gamle vindue yderst og sætter en ekstra ramme med energiglas i på den indvendige side. Forudsætningen er at karmen og rammen på de gamle vinduer er i rimelig god stand. Ved at montere koblede rammer med energiglas uden på de gamle vinduer kan man nedsætte varmetabet gennem vinduet til det samme som man kan opnå med nye lavenergivinduer med to-lags energiruder, siger Kim Wittchen. Løsningen med koblede rammer er også at foretrække fremfor nye lavenergivinduer med sprosser. I de nye vinduer er sprosserne nemlig kraftigere fordi de skal kunne holde på to lag glas. Det medfører at glasprocenten bliver omkring 15 pct. mindre i forhold til de gamle vinduer, og derved mister man både dagslys og en del af varmetilskuddet fra solen. Med de nye koblede vinduer slipper man også for de problemer som normalt følger med almindelige, gammeldags fortsatsvinduer, hvor man skal rydde vindueskarmen for at kunne lufte ud. gsc Mere om energibesparelser og vinduer på sbi.dk/forsk. Bestil rapporten Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger samme sted eller brug bagsiden. Eksempel på vindue med koblet ramme. EU vil fremme vedvarende energi Danmark er ligesom en del andre lande i EU noget bagefter når det gælder om at skabe gode rammer for anvendelsen af vedvarende energi, i hvert fald hvis vi sammenligner os med Holland, Frankrig og Storbritannien. Det viser EU-projektet Build-On-Res, som bl.a. har haft til formål at beskrive og sammenligne energibestemmelserne i en række EU-lande og give forslag til hvordan man kan fremme anvendelsen af vedvarende energi. Hvis vi i Danmark ønsker at fremme vedvarende energi i byggeriet, må vi først og fremmest sørge for at det bliver muligt at inddrage energitilskuddet fra de vedvarende energikilder i beregningen af bygningers energibalance, påpeger seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen fra SBi, som har været den danske deltager i projektet. Build-On-Res-projektet anbefaler en integreret beregningsmodel. Dvs. en beregningsmodel hvor solvarmeanlæg, solceller mv. indgår på lige fod med andre installationstyper. En sådan beregningsmodel er faktisk på vej i Danmark og de øvrige EU-lande som led i implementeringen af det nye EU-bygningsdirektiv. Pisk og gulerod De nye beregningsmetoder kan med fordel følges op med økonomiske incitamenter, f.eks. tilskud og afgifter som fremmer anvendelsen af vedvarende energi. I Holland har man indført en afgift på energiforbrug i boliger som går direkte ind i en fond der yder tilskud til solfangere og solcelleanlæg. Desuden har man indført ret vidtgående krav på området. De hollandske myndigheder stiller bl.a. krav om at en vis procentdel af bygningers totale estimerede energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder, og at bygninger med køleanlæg skal være forsynet med solcelleanlæg. gsc Mere om vedvarende energi i energibestemmelserne på sbi.dk/ forsk FOTO: JØRGEN TRUE Fremover vil det blive lettere at inddrage energitilskuddet fra solceller og andre vedvarende energikilder i energiberegningen. Her solceller på taget af Solgården i Kolding. Vedvarende energi i bygninger Passiv solvarme Solfangere (varmt vand) Solvægge (varm luft) Solceller (elektricitet) Minivindmøller Geotermiske varmepumper Biobrændselsanlæg 7

8 Nærbillede af svært medtaget trådbinder. Nedstyrtningsfare ved murværk I 2003 styrtede en skalmur ned over legepladsen ved en børnehave på Amager. Ulykken kunne have haft fatale konsekvenser, men heldigvis kom ingen til skade. Årsagen til ulykken var korroderede trådbindere. Problemet er ikke nyt, men ulykken understregede problemets alvor. Efter ulykken indskærpede myndighederne at det er bygningsejeren som har ansvaret for en bygnings sikkerhed. Derfor kan det være nødvendigt at en bygningsejer får en sagkyndig vurdering af sikkerheden. En ny anvisning fra SBi fortæller hvordan man undersøger sikkerheden for mure med trådbindere, og hvad der skal til for at bringe sikkerheden i orden. Murens opbygning er afgørende Mange murede ydervægge i Danmark er hule og indeholder murbindere, der sørger for at formuren hænger sammen med resten af bygningen. Binderne kan enten være faste stenbindere eller trådbindere. Siden 1984 har der været krav om at trådbindere skal være af et korrosionsfast materiale, f.eks. rustfrit stål. Men før 1984 har man i mange tilfælde brugt trådbindere som kan korrodere. Hvis dette er sket, kan der være fare for nedstyrtning. Det er vigtigt at få klarhed over hvilken type murbindere der er anvendt i en mur. Er der tale om trådbindere af rustfrit stål eller tinbronze, er der ingen problemer. Men er der trådbindere af messing eller varmforzinket stål, kan der være en fare. Selvom en mur indeholder korroderede trådbindere, er den ikke nødvendigvis farlig. Det kommer an på murens opbygning. Siden man for omtrent 100 år siden begyndte at bygge med hule mure i Danmark, har der været skiftende byggetraditioner og myndighedskrav. Seniorforsker Klavs Feilberg Hansen fra SBi og ingeniør Keld Egholm fra Teknologisk Institut, Murværk har skrevet den nye anvisning. De anbefaler at bygningsejere får hjælp af en rådgivende ingeniør, da flere byggetekniske forhold spiller ind: Der er brug for en samlet vurdering af bygningens udformning og statiske virkemåde. I nogle tilfælde kræver det undersøgelser, f.eks. ved at lave hul i muren for at undersøge binderne. Bygninger i kun én etage udgør dog ingen sikkerhedsrisiko, forklarer Klavs Feilberg Hansen. Anvisningen omhandler også hvordan man kan sikre murene ved at eftermontere nye trådbindere. Hvilken type man bør vælge, afhænger af murens opbygning. bja Mere om murbindere på sbi.dk/forsk. Bestil anvisningen Korroderede trådbindere i murværk samme sted eller brug bagsiden. Opfinder fik grønt lys for blyfri inddækning Der findes mennesker som er gode til at få ideer. Men kun ganske få kan leve af det. En af dem som det er lykkedes for, er opfinderen Poul-Ernst Meier. For ham startede den gode idé på taget af et forblæst sommerhus i Vendsyssel for seks år siden. Her fik han ideen til et nyt, miljøvenligt materiale til taginddækninger. Det startede med at jeg skulle bruge en inddækning til en brændeovn i et sommerhus. Inddækningen var af bly og skulle laves af en håndværker. Det var besværligt og dyrt. Rent håndværksmæssigt kunne jeg ikke få det til at blive pænt. Jeg tænkte at man måtte kunne lave det bedre, forklarer Poul-Ernst Meier. Til forskel fra blyinddækningen ville han gerne skabe en løsning som var stærk omkring selve samlingen, men hvor resten af inddækningen var mere fleksibel og formbar. Den burde være som en flyvinge: Kraftig der hvor den sidder på kroppen, og tyndere udefter. Fra et tidligere arbejde havde han opbygget en indgående viden om limning og polymermaterialer. Den viden brugte han til at skabe et kompositmateriale som består af et strækbart aluminiumsgitter der er støbt ind i en særlig type gummi. Uvildig prøvning hos SBi For at dokumentere materialets vejrbestandighed havde Poul-Ernst Meier brug for en uvildig undersøgelse af produktet. Jeg kendte en forsker på SBi. Så det var ikke fremmed for mig at ringe til SBi. Jeg forestillede mig at de havde noget udstyr som jeg ikke har. SBi rådgav om prøvningsmetoder, og sammen med Poul-Ernst Meier valgte man at gennemføre en accelereret klimapåvirkning med efterfølgende test af prøvningsemnerne. Materialet klarede sig godt i testen. Selv om Poul-Ernst Meier hele tiden har troet på at materialet har den fornødne vejrbestandighed, har han fortsat stor nytte af at kunne henvise til SBi s testrapport. bja Mere om blyfri inddækninger på sbi.dk/forsk Forsøgsemner med blyfri inddækning. 8

9 Videnskabelig metode bag skøn på 12 milliarder Byggefejl koster milliarder, skrev aviserne i efteråret. Baggrunden var en rapport som SBi havde udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Rapporten skønnede at svigt i byggeriet udgør ca. 12 mia. kroner årligt. Tallet dækker både de direkte udgifter til at udbedre fejl som opdages undervejs i et byggeprojekt, såvel som andre samfundsøkonomiske tab. Det er et stort beløb, og derfor har emnet også påkaldt sig stor opmærksomhed i medierne. Mange aktører i byggebranchen har taget del i debatten. Nogle har givet deres bud på hvordan man kan reducere antallet af svigt. Der har imidlertid også været kritik af det videnskabelige grundlag for SBi s rapport. Et pilotprojekt Rapporten er et pilotprojekt. Der er ikke tidligere gennemført en samlet samfundsøkonomisk opgørelse af svigt i det danske byggeri. Derfor har vi lagt vægt på at udarbejde en veldefineret ramme for hvordan man opgør svigt, siger seniorforsker Jørgen Nielsen, der sammen med seniorforskerne Morten Hjorslev Hansen og Carsten M. Pedersen har udarbejdet rapporten. Forskernes beregningsmodel er bygget op som en matrice der dels skelner mellem fem forskellige typer af byggeri, dels skelner mellem fire forskellige faser (projektering, udførelse, garantiperiode, drift). Hvert punkt i matricen kan rumme direkte omkostninger (f.eks. håndværkerudgifter til udbedring af svigt), følgeomkostninger (f.eks. ineffektiv udnyttelse af arbejdskraft), velfærdstab (forringet kvalitet) og kapitaltab (renteudgifter). Det giver i alt 80 delomkostninger. Rapporten gør klart rede for modellens opbygning, og dermed for hvilke beregninger der ligger bag skønnet på 12 mia. Det har ligget uden for pilotprojektets ramme at gennemføre et empirisk feltarbejde som detaljeret vil kunne fastslå de enkelte delomkostninger i modellen. I stedet baserer rapporten sig på en kombination af forskellige udenlandske undersøgelser, især en svensk undersøgelse fra Chalmers Tekniske Højskole. Dertil kommer bl.a. materiale fra Byggeskadefonden. Resultatet har været drøftet med nogle få nøglepersoner fra entreprenørvirksomheder. De har bekræftet at de anvendte tal repræsenterer rimelige skøn. Idet vi klart fremlægger den anvendte metode og hvilke data vi har anvendt, ligesom vi redegør for metodens svagheder, mener vi fortsat at der er tale om et videnskabeligt velfunderet arbejde, siger Jørgen Nielsen. Projektets næste fase har fokus på at fremskaffe valide danske data for modellens delomkostninger. bja Mere om byggefejl for milliarder på sbi.dk/forsk FOTO: CLAUS BECH-DANIELSEN Nøgletal for boligbebyggelser SBi har udviklet grundlaget for et nøgletalssystem der kan øge effektiviteten og kvaliteten af alment byggeri. Den enkelte bebyggelse bliver vurderet på 25 punkter, f.eks. udnyttelse af boligarealet, pris, mangler, omkostninger, leveringsforhold og samarbejde. Herudover er der også en vurdering af bebyggelsens standard og kvalitet, både som en teknisk klassificering og som beboernes samlede bedømmelse. Beboerbedømmelsen omfatter bl.a. bebyggelsens udformning og faciliteter, boligens indretning, installationernes brugbarhed samt eventuelle gener fra omgivelserne, f.eks. støj fra naboer. Vurderingerne sker på en skala i fem trin i lighed med den kendte skala fra energimærkningen. Det er helt nyt med en sådan kvalitetsvurdering af den samlede bebyggelse. Markedet for boligbyggeri vil dermed blive meget mere gennemskueligt, fordi byggerierne bedre kan sammenlignes med hinanden, siger seniorforsker på SBi Niels Haldor Bertelsen, der er projektleder på nøgletalssystemet. SBi har udviklet nøgletalssystemet for Boligselskabernes Landsforening med støtte fra Nykredits Fond, og der arbejdes nu i den almene sektor for at føre systemet ud i praksis. Vi ser med stor interesse på SBi s forslag til et nøgletalssystem, som vi mener fremmer en konkurrence på kvalitet i byggeriet og bidrager til øget effektivitet, siger Bent Madsen, cheføkonom i Boligselskabernes Landsforening. SBi s ny nøgletalssystem hviler på fuld åbenhed og genbrug af eksisterende data fra forskellige registre og byggesager. Dvs. at man på internettet vil kunne se alle relevante oplysninger om en given bebyggelse. Mere om SBi s nøgletalssystem på sbi.dk/forsk. Bestil rapporten Nøgletalssystem for boligbebyggelser samme sted eller brug bagsiden. Hovedparten af oplysningerne til SBi s nye nøgletalssystem findes i forskellige eksisterende registre, så det forventes at systemet vil bidrage til en væsentlig reduktion af indberetningsbyrden og en regelforenkling. 9

10 Tidlig prissætning i byggeopgaver Blokmodellen er anvendt på en nybygning for Roskilde Universitetscenter. (Skærmbillede fra programmet Blokmodel af Niels Lykke Sørensen og Peter Schultz). Med baggrund i en systematisk erfaringsopsamling på afsluttede sager er det muligt at indfri bygherrens ønske om tidligere og bedre at kunne prissætte byggeopgaver. Den såkaldte Blokmodel kan bruges sammen med 3D-visualisering og -simulering til dels at visualisere den indledende dialog mellem bygherre, bygherrerådgiver, ejer og brugere, dels at sammenkoble rumlighed og form med priser og mængder. Desuden kan man via modellen koble oplysninger, priser og mængder sammen med en beskrivelse af byggeriets kvalitetsniveau. Blokmodellen er en datastruktur for bl.a. rum, konstruktioner og installationer, der giver bygherren, ejeren og brugerne et sammenhængende overblik over priser, omfang og kvaliteter. Mere om Blokmodel og prissætning på sbi.dk/forsk. Bestil rapporten Bygherrens prissætning og visualisering efter arkitektkonkurrence samme sted eller brug bagsiden. Bedste praksis i byfornyelsen Ud fra et ønske om at øge produktiviteten i byfornyelsen har forskere fra SBi i samarbejde med Byfornyelse København udviklet grundlaget for et system der viser bedste praksis i byfornyelsen. Systemet fokuserer på benchmarking og nøgletal for priser og kvalitet. Systemet består dels af informative datablade, der kan bruges til at understøtte samarbejdet mellem de forskellige aktører når der skal træffes beslutninger, dels af et forslag til prisdatabase der kan håndtere datablade og analysere nøgletal og indikatorer for effektivitet og kvalitet på gennemførte byfornyelsessager. Der lægges op til at bygherrefunktionen fremover skal varetage arbejdsopgaven som procesleder for de øvrige parter. Opgaven er at forenkle og smidiggøre dialogen mellem kunde og leverandører, siger forsker ved SBi Stefan Gottlieb, der har deltaget i udviklingsarbejdet. Projektet er finansieret af Socialministeriet og Byfornyelse København. Mere om datablade og prisdatabase på sbi.dk/forsk. Bestil rapporten Prisdatabase og informative datablade for bygherren samme sted eller brug bagsiden. Bedre vejledninger til undertagsmaterialer Den ny klassifikationsordning for undertage, DUKO, har medvirket til at leverandører af undertagsmaterialer har forbedret deres vejledninger. Dårlige undertage har været et problem i byggeriet gennem mange år. Undertagsreparationer er ofte kostbare da det kan være nødvendigt at nedtage hele tagbeklædningen. Men købere af undertagsmaterialer går nu lysere tider i møde. En række producenter af undertagsmaterialer har valgt at få deres materialer DUKO-klassificeret. For køberne betyder det større sikkerhed for at undertaget er i orden. Undertage beskytter mod sne og regn som trænger ind under tagdækningen. Et undertag kan f.eks. være en membran på et underlag af brædder eller krydsfiner, en frithængende membran eller en træfiberplade. En række vigtige aktører i byggeriet står bag klassifikationsordningen DUKO (Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS). Det drejer sig om Dansk Byggeri, Byggeskadefonden og BvB (Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse). SBi har været med til at udvikle ordningen, og selve klassifikationsarbejdet udføres af SBi. For at få et materiale klassificeret skal producenten kunne dokumentere at materialet lever op til en række krav. Afhængigt af materialets egenskaber kan det blive klassificeret i fire forskellige anvendelsesklasser. DUKO skal ikke kun være med til at højne materialernes kvalitet. Det handler også om at der skal være bedre vejledninger i hvordan materialerne anvendes korrekt. Derfor stilles der krav om at der skal være en grundig vejledning til DUKO-klassificerede materialer. Vi har set et stort løft i materialevejledningernes kvalitet. Det er blevet en konkurrenceparameter at der findes en god vejledning til materialerne. Og nogle af producenterne er gået endnu længere end de krav vi har stillet til dem. Det synes jeg er meget positivt, siger seniorforsker Morten Hjorslev Hansen fra SBi. bja Mere om undertage på sbi.dk/forsk og på duko.dk 10

11 Nordisk samarbejde om bygningers livscyklus Gennem længere tid har der i alle de fem nordiske lande været arbejdet med totaløkonomi, eller Life Cycle Costing (LCC), som et middel til at sikre en mere effektiv forvaltning af bygninger gennem hele deres livscyklus. Det har resulteret i en række gode resultater i hvert af de nordiske lande, men der har ikke fundet en tilstrækkelig samordning og erfaringsudveksling sted på tværs af landene. Derfor har virksomheder og forskningsinstitutioner fra de fem nordiske lande i perioden gennemført projektet LCC for Byggverk. Projektet har etableret nationale netværk, afviklet workshops, udviklet et forslag til et fælles nordisk klassifikationssystem for omkostninger over hele bygningens livscyklus og givet indspil til den kommende standard ISO del 5 (Whole Life Costing). Projektet er gennemført med støtte fra Nordisk InnovationsCenter. Mere om LCC for byggverk på sbi.dk/forsk. Bestil rapporten LCC for byggverk samme sted eller brug bagsiden. Parnerskab om forskning Hver fjerde medarbejder i den private sektor er ansat i en byggevirksomhed. Men selvom byggebranchen fylder meget i både beskæftigelse, omsætning og eksport, er branchen generelt kendetegnet ved ringe produktivitetsstigninger og svage evner til fornyelse. Det skyldes bl.a. at byggeriets investeringer i forskning og udvikling ligger på et meget lavt niveau i forhold til andre brancher. Det skal der nu gøres noget ved, hvis det står til en række danske virksomheder og organisationer der er gået sammen i et åbent partnerskab for at styrke forskningen i byggeri. Partnerskabet skal bl.a. sikre at den danske byggebranche får andel i midlerne i EU s syvende rammeprogram for forskning. Visionen er at skabe et bedre og billigere byggeri og en bedre position og konkurrenceevne på det europæiske marked for den danske byggeindustri. Partnerskabet mellem de danske virksomheder kaldes officielt ECTP-Denmark, idet det er etableret i forlængelse af et tilsvarende initiativ på fælleseuropæisk plan, hvor ECTP står for European Construction Technology Platform. Sekretariatet for ECTP-Denmark deles mellem Teknologisk Institut, BYG DTU og SBi. Mere om ECTP-Denmark på Nye chefer skal styrke bygge- og boligforskningen Med udnævnelsen af tre nye forskningschefer vil SBi styrke sin forskning i byggeteknik og design, processer og innovation samt boliger og byfornyelse. Forskningschef for byggeteknik og design Forskningen i byggeteknik og design skal føre til forbedringer i byggeriets byggetekniske, brugsmæssige og æstetiske kvalitet. Dette sker bl.a. gennem formulering af funktionskrav baseret på såvel erfaringer som forskningsbaseret viden. Forskningen skal endvidere frembringe konkrete løsninger der opfylder de relevante krav. Ny forskningschef for byggeteknik og design bliver civilingeniør, ph.d. Niels-Jørgen Aagaard (49), der kommer fra den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI, hvor han i øjeblikket er videnledelseschef. Tidligere har han bl.a. arbejdet med projektering i COWIs konstruktionsafdeling. Niels-Jørgen Aagaard er uddannet fra Institut for Husbygning på DTU, som han har bevaret kontakten med gennem et eksternt lektorat ved BYG DTU. Forskningschef for proces og innovation SBi s forskning i proces og innovation skal øge kvaliteten og produktiviteten i byggeriet ved at udvikle værdibegrebet og byggeriets processer samt styrke virksomhedernes innovationsevne og teknologianvendelse. Nyttiggørelse af erfaringer og forskningsbaseret viden skal bidrage til udvikling af byggepolitikken samt give metoder og værktøjer til udvikling af byggesektoren. Ny forskningschef for proces og innovation bliver civilingeniør, ph.d. Kim Haugbølle (39), der kommer fra en stilling som seniorforsker på SBi, hvor han bl.a. har forsket i totaløkonomi og bygningers livscyklus. Han har tidligere været sekretariatsleder for det daværende Byggeriets Udviklingsråd. Kim Haugbølle er uddannet fra Institut for Planlægning ved DTU. Forskningschef for Boliger og Byfornyelse Forskningen i boliger og byfornyelse skal kortlægge og analysere boliger og byområders sociale, økonomiske og brugsmæssige forhold. Forskningen skal bidrage med videngrundlag og fremadrettede ideer til den generelle debat om boligforhold og byfornyelse samt til udvikling af en bolig- og byfornyelsespolitik som resulterer i tidssvarende boliger i levende og velfungerende byområder. Ny forskningschef for boliger og byfornyelse bliver landinspektør, ph.d. Thorkild Ærø (39), der også kommer fra en stilling som seniorforsker på SBi, hvor han bl.a. har forsket i boligpræferencer, migration, regional boligpolitik, samt tryghed, normbrud og kriminalitet i boligområder. Niels-Jørgen Aagaard Kim Haugbølle Thorkild Ærø 11

12 Hvis der er ændringer til ovenstående adresse, bedes henvendelse rettet til SBi på e-post eller telefon Aktuelle udgivelser Tag en fotokopi af denne annonce, afkryds dine bestillinger og indsend listen til Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup, eller send den pr. fax til Husk at sørge for at dit navn står i adressefeltet ovenfor. Du kan også sende en e-post til eller bestille direkte på Alle priser er inkl. 25 pct. moms. Nedstyrtningsfare ved murværk SBi-anvisning 211: Korroderede trådbindere i murværk. Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere. Klavs Feilberg Hansen og Keld Egholm. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 110,00. Indgår i SBi-abonnement Bygningsdele og materialer A. Trækonstruktioner Beregning SBi-anvisning 210: Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen og H. Riberholt. Statens Byggeforskningsinstitut. 6. udgave, sider. Kr. 375,00. Indgår i SBi-abonnement Konstruktioner A. Trækonstruktioner Forbindelser Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner. Forbindelser. H. J. Larsen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 50,00. Indgår i SBi-abonnement Konstruktioner A. Den moderne by i opløsning SBi 2004:01, Den mangfoldige by. Opløsning, oplevelse, opsplitning. Redigeret af Hans Skifter Andersen og Hans Thor Andersen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 375,00. Indgår i SBi-abonnement Økonomi og politik A. Byfornyelse begrænser hærværk SBi 2004:02, Kriminalitet, tryghed og indsatser i de syv første kvarterløftområder. Helle Nørgaard og Thorkild Ærø. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 115,00. Udsendes ikke i abonnement. Tidlig prissætning i byggeopgaver SBi 2004:03, Bygherrens prissætning og visualisering efter arkitektkonkurrence. Blokmodellen anvendt på en nybygning for Roskilde Universitetscenter. Niels Haldor Bertelsen og Ernst Jan de Place Hansen. Statens Byggeforskningsinstitut, 2. udg sider. Kr. 175,00. Udsendes ikke i abonnement. Fugtpåvirkning af løsfyldisoleringsmaterialer SBi 2005:02, Density of loose-fill insulation material exposed to cyclic humidity conditions. Test method and round-robin test. Nordtest project Torben Valdbjørn Rasmussen. Danish Building Research Institute sider. Kr. 85,00. Udsendes ikke i abonnement. Nordisk samarbejde om bygningers livscyklus SBi 2005:01, LCC for byggverk. Nordisk hovedprosjekt slutrapport. Redigeret af Kim Haugbølle m.fl. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 100,00. Udsendes ikke i abonnement. Der er så billigt ude på landet SBi 2005:03, Bosætning i yderområder. Thorkild Ærø, Valinka Suenson og Hans Skifter Andersen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 215,00. Udsendes ikke i abonnement. Nøgletal for boligbebyggelser SBi 2005:04, Nøgletalssystem for boligbebyggelser. Niels Haldor Bertelsen, Stefan Christoffer Gottlieb og Ernst Jan de Place Hansen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 225,00. Udsendes ikke i abonnement. Bedste praksis i byfornyelsen SBi 2005:05, Prisdatabase og informative datablade for bygherren. Stefan Christoffer Gottlieb og Niels Haldor Bertelsen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 275,00. Udsendes ikke i abonnement. Opfinder fik grønt lys for blyfri inddækning By og Byg Anvisning 201: Blyfri taginddækninger. Asta Nicolajsen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 100,00. Udsendt i abonnement Bygningsdele og materialer A og B. Belysning i kontorbygninger SBi 2005:06, Effektiv belysning i kontor- og erhvervsbyggeri. En undersøgelse i ni kontorbygninger. Steen Traberg-Borup, Karl Grau og Kjeld Johnsen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 220,00. Udsendes ikke i abonnement. Ekstra varmebesparelse ved at renovere gamle vinduer By og Byg Dokumentation 057: Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger. Kim B. Wittchen. Statens Byggeforskningsinstitut sider. Kr. 125,00. Udsendes ikke i abonnement. Hedebygadekarréen Et byøkologisk forsøgs- og demonstrationsprojekt. Udarbejdet af sbs i samarbejde med Ole Michael Jensen, SBi, for Erhvervs- og Byggestyrelsen sider. Kr. 200,00. Hedebygadekarréen Tolv byøkologiske demonstrationsprojekter i Hedebygadekarréen, Ydre Vesterbro, København. Udarbejdet af sbs i samarbejde med Ole Michael Jensen, SBi, for Erhvervs- og Byggestyrelsen sider. Kr. 150,00. Er din viden ajour? Vær sikker på løbende at få alle SBi s udgivelser inden for dit område, og spar samtidig penge: Tegn et SBi-abonnement. Læs mere på eller ring på telefon Indbygget kvalitet Ny udgave af træanvisning Under overskriften Indbygget kvalitet holder SBi en konference om arkitektonisk kvalitet i byggeriet og det byggede miljø i efteråret Overskriften signalerer, at arkitektonisk kvalitet ikke blot er en luksusværdi, der tilføjes til allersidst, men derimod handler om byggeriet og det byggede miljø som helheder. Gennem indlæg fra forskere og praktikere belyser konferencen en række aktuelle temaer i byggeriet. Temaerne lægger op til diskussion af begrebet arkitektonisk kvalitet. Først når der er enighed om dette begreb, kan der føres en konstruktiv dialog i alle byggefaser fra idé til afhjælpning af de sidste mangler. Konferencen finder sted centralt i København og varer fra kl. 10 til 20. Mere om konferencen Indbygget kvalitet på sbi.dk/arrangementer Ingeniører, bygningskonstruktører og studerende har gennem mange år brugt anvisninger fra SBi til at udforme og dimensionere trækonstruktioner. Nu er der kommet en ny udgave af anvisningen Trækonstruktioner Beregning (SBi-anvisning 210). Den behandler materialer til trækonstruktioner og beregning af sædvanlige elementer og konstruktioner, og erstatter anvisning 193 fra Den nye anvisning er tilpasset den seneste udgave af trænormen (DS 413) med tillæg. Anvisningen giver desuden en mere grundig behandling af en række konstruktionstyper. Samtidig med den nye udgave af beregnings-anvisningen har SBi udgivet et tillæg til Trækonstruktioner Forbindelser (SBi-anvisning 194) fra bja Mere om trækonstruktioner på sbi.dk/forsk. Bestil anvisningerne samme sted eller brug kuponen ovenfor.

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev Forsk20 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut April 2006 Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon 45 86 55 33 sbi@sbi.dk

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Korroderede trådbindere i murværk

Korroderede trådbindere i murværk SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Nyt bygningsreglement giver større frihed

Nyt bygningsreglement giver større frihed FORSK18 Nyhedsbrev fra Statens Byggeforskningsinstitut Oktober 2005 Indsats mod svigt i Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building Research Institute Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010 SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lydisolering mellem boliger nybyggeri SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ærtebjergvej 65 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-114369 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI SBI-ANVISNING 243 1. UDGAVE 2014 Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Fremtidens almene boligområder. Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef

Fremtidens almene boligområder. Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef Fremtidens almene boligområder Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef MARKEDET PROJEKTER Organisation STABSFUNKTIONER OMRÅDE AARHUS BESTYRELSE DIREKTION FASTE UDVALG OMRÅDE KØBENHAVN BYGHERRE- RÅDGIVNING

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Abildlunden 49 Postnr./by: 3460 Birkerød BBR-nr.: 230-012644 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv

Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv Arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri Konference i Dansk Arkitektur Center den 8. januar 2004 Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv Claus Pilvang, NIRAS 1 Claus Pilvang Regeringens

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringstedgade 19 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-19450 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Havnegade 25 A 6700 Esbjerg 561-063966 Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R arkitekter, Esbjerg Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Vandinstallationer installationsdele og anlæg SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236

Læs mere

Erfaringer med bæredygtighed i almene boliger. v Byggedirektør Rolf Andersson, KAB

Erfaringer med bæredygtighed i almene boliger. v Byggedirektør Rolf Andersson, KAB Erfaringer med bæredygtighed i almene boliger v Byggedirektør Rolf Andersson, KAB Byggeri i 2 spor Vi opdeler vores byggeaktivitet i 1. Renovering 2. Nybyggeri Der er 2 væsentlige forskelle på arbejdsfelterne:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

BBR-nr.: 849-000000 Energimærkning nr.: 100081541 Gyldigt 10 år fra: 23-05-2008 Energikonsulent: Jørn G. Sørensen Firma: Tegnestuen i Ertebølle I/S

BBR-nr.: 849-000000 Energimærkning nr.: 100081541 Gyldigt 10 år fra: 23-05-2008 Energikonsulent: Jørn G. Sørensen Firma: Tegnestuen i Ertebølle I/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Olgavej 36 Postnr./by: 9480 Løkken BBR-nr.: 849-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klosterbanken 34 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-019831 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING SBI-ANVISNING 246 1. UDGAVE 2014 1000 120 Granskning

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere