Lars Brauchli Jensen Bachelor i engelsk 2013 z070527

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lars Brauchli Jensen Bachelor i engelsk 2013 z070527"

Transkript

1 Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode... 3 Begrebsafklaring... 4 Dannelse... 5 Kultur... 6 Folkeskolens formålsparagraf... 7 Præsentation af empiri... 9 Analyse af empiri...11 Analyse af empiri del Kildekritik...15 Opsamling...15 Interkulturel kompetence i undervisningen...16 En didaktisk model...18 Planlægning i praksis...19 Kategoriseringer...20 Evaluering...22 Konklusion...24 Litteraturliste

2 Indledning Jeg har altid været glad for at rejse. Jeg er lige fra barnsben af blevet slæbt rundt i verden af mine forældre og er selv fortsat med at tage på eventyr i mit eget voksenliv. Begge mine forældre er søfolk, og har i kraft af dette erhverv, været i stort set alle lande der grænser op til havet. Den glæde jeg har ved at være på vej mod det fremmede, og på vej til noget nyt, kan jeg næsten ikke forklare. Bare tanken om denne følelse får mig til at trække på smilebåndet i skrivende stund, og jeg mindes alle de fantastiske minder, og fantastiske mennesker jeg har mødt på alle mine rejser. I 2007 kom jeg hjem fra et ophold i Kina hvor jeg underviste i engelsk på en kinesisk privatskole. Denne oplevelse fik mig til at søge inde på læreruddannelsen så jeg ville have et bedre grundlag for at undervise skulle jeg få lyst til at igen at rejse ud og gentage hvad bedst kan beskrives som en af de bedste oplevelser i mit liv. På grund af denne rejselyst har jeg altid interesseret mig for fremmede kulturer og fremmede menneskers. Engelsk har altid fascineret mig, og har siden jeg kan huske, altid været et sprog jeg har behersket og befundet mig godt med at tale. Det var derfor naturligt at jeg i forbindelse med læreruddannelsen valgte engelsk som linjefag, og endnu mere naturligt, at jeg i min afsluttende opgave på læreruddannelsen skulle beskæftige mig med kulturbegrebet og det at have interkulturel kompetence. Jeg forbinder i høj grad det at være interkulturel kompetent med at have åbent sind, og være modtagelig over for andre menneskers måde at anskue tingene på. Jeg har i forbindelse med mine mange rejser mødt utallige rejsepartnere der ikke har været i stand til dette, hvilket bl.a. har medført til at jeg har valgt at fokusere på lige netop dette emne. Egon Hedegaard beskriver 1 i en artikel måden hvorpå vi altid oplever det vi kender til som det naturlige. Efterhånden som tolerance er blevet en dyd forsøger vi at acceptere andres kultur som værende ligeværdig med vores, men denne tolerance bygger stadig på en opfattelse af at vores egen kultur er mere rigtig og mere værd end deres. Dette skyldes først og fremmest at vi ser på andres kulturer ud fra de kategorier og værdier der gælder i vores egen kultur. Dette gælder både i mødet med mennesker fra en anden kulturbaggrund end vores egen, men også når vi drager ud i verden og møder disse folk i deres respektive kulturer. Særligt når vi rejser i lande hvor de har andre værdier end den vestlige verden har vi den opfattelse at vi er længere fremme med hensyn til udviklingen af demokrati og medbestemmelse og at vi i det hele taget har et bedre system. Mange danskere har stadig den opfattelse at Danmark er et af mest progressive og bedste lande i verden, og man kan undre sig over at janteloven har været så stærkt udbredt inden for landets grænser, og ikke når det er kommet til nationale sammenligninger. I min praktikperiode på 4. år skulle jeg sammen med 2 medstuderende varetage undervisningen i engelsk i en række klasser på Ravnsholtskolen i Allerød. Vi var alle meget interesserede i kultur og interkulturelle 1 Egon Hedegaard

3 kompetencer og diskuterede derfor flittigt hvordan det kunne integreres i vores undervisningsforløb. Vi havde foruden denne praktikperiode lavet en skoleovertagelse med seminariet få måneder tidligere, og havde også her forsøgt at beskæftige os med kultur og interkulturel kompetence. Da kultur spiller en central rolle i Formålet for faget engelsk mener jeg at det er væsentligt at se på hvordan man vælger at beskæftige sig med kulturbegrebet i sin undervisning. Dette og min fascination af at rejse og møde nye mennesker har ledt mig frem til følgende problemformulering. Problemformulering På hvilken måde er begrebet interkulturel kompetence interessant i faget engelsk og hvordan integrerer jeg dette begreb i undervisningen i praksis? Metode For at belyse denne problemstilling vil jeg dele min opgave ind i 3 hovedområder. I første halvdel vil jeg beskæftige mig med formålet for faget engelsk og hvilken berettigelse interkulturel kompetence har i folkeskolen. Jeg vil se på det kultursyn der kommer til udtryk i Formålet for faget engelsk og hvilke krav der stilles til undervisning i emnet i fra ministeriets side. Jeg vil også se på hvilket dannelsesideal der kommer til udtryk i folkeskolens formålsparagraf og hvordan dette kan ses i forhold til arbejdet med interkulturel kompetence. Jeg vil fokusere på de teorier der eksisterer omhandlende kulturundervisning og interkulturel kompetence og sammenligne dem med formålsparagraffen. Jeg vil tage udgangspunkt i Michael Byram og hans forståelse af interkulturel kompetence, samt Karen Risager og hendes artikler vedrørende kultur i skolesammenhæng. Dette vil lede mig frem til næsten afsnit i opgaven der omhandler den empiri jeg har indsamlet i min praktikperiode. Jeg vil præsentere og analysere min empiri, samt komme med begrundelser for de valg jeg traf i forhold til opgavevalget. Jeg vil beskrive de tanker jeg gjorde mig under planlægningen af opgaverne samt hvad der i virkeligheden skete. Herefter vil jeg begrunde hvordan det hele passer sammen i forhold til begrebet interkulturel kompetence. Dette leder mig frem til den sidste del opgaven omhandlende hvordan man rent praktisk kan integrere interkulturel kompetence i undervisningen. Her vil jeg igen tage udgangspunkt i min empiri, og erfaringer fra praktikken, samt koble nogle teorier og metoder på som ville have været hensigtsmæssige at have brugt til planlægningen af forløbet. Jeg vil endvidere beskrive hvordan arbejde med stereotyper kan medvirke til at øge elevernes interkulturelle forståelse. Dette leder mig til sidst hen til hvordan man kan evaluere kultur 3

4 og interkulturel kompetence og hvorfor evaluering er en vigtig del af ethvert undervisningsforløb. Til sidst vil opgaven munde ud i en konklusion hvor jeg vil gøre rede for de resultater jeg er kommet frem til. Opgaven kan ses som bestående af 2 dele. Første del omhandler hovedsagligt om hvorfor emnet er relevant og anden del handler hovedsagligt om hvordan man kan gribe det an. Begrebsafklaring Når jeg i min opgave beskriver interkulturel kompetence tager jeg udgangspunkt i Michael Byram s 2 definition af et interkulturelt kompetent menneske. Denne definition bygger primært på disse 5 elementer. Attiudes; handler om at være nysgerrig og have et åbent sind overfor andre kulturer samt være klar til at forkaste eventuelle fordomme overfor disse kulturer og ens egen. Knowledge; handler om at være bevidst om sociale grupper og deres ageren i forhold til hinanden både i ens eget land samt det land man arbejder med. Skills of interpreting and relating; handler om evnen til at tolke og relatere begivenheder i den pågældende kultur i forhold til ens egen. Skills of discovery and interaction; handler om at evnen til at tilegne sig ny viden i den pågældende kultur og evnen til at bruge denne viden, og de ovennævnte færdigheder, når der kommunikeres i den virkelige verden. Critical cultural awareness/political education; er evnen til at forholde sig kritisk og vurderende på baggrund af den viden man har tilegnet sig i forhold til den pågældende kultur og ens egen. Byram 3 beskriver en interkulturel kompetent person som en der er i stand til at se relationer mellem forskellige kulturer, indenfor samme samfund og imellem forskellige samfund, og er i stand til at fortolke disse i forhold til hinanden, eller hver for sig. Det er også en person der har en kritisk og analytisk forståelse af deres egen kultur og andres, en som er bevidst om at deres eget perspektiv er præget af deres egen kultur, og ikke tror at deres forståelse og perspektiv er det normale udgangspunkt. Disse punkter og denne definition spiller en væsentlig rolle når der skal tilrettelægges og evalueres undervisning. Hvordan man som lærer bør forholde sig til dem vil jeg komme nærmere ind på senere i opgaven. 2 Byram, M Byram, M

5 Dannelse Jeg har valgt at beskæftige mig med kultur og interkulturel kompetence i denne opgave, og det er derfor nødvendigt at se hvordan dette emne kan retfærdiggøres i forhold til folkeskolens formålsparagraf. Folkeskolens formålsparagraf er hvad vi som lærere skal forholde os til, da det er denne der viser hvad vi ønsker at uddanne og danne vores elever til så de kan indgå, og bidrage, i det danske samfund. Dannelse skal forstås 4 på den måde at mennesket fra sin fødsel ikke er færdigudviklet og skal på baggrund af dette udvikle sig og formes i forhold til de mål der eksistere i samfundet. Forskellige samfund har forskellige mål for dannelsesprocessen og disse mål vil altid foranderlige i takt med de egenskaber samfundet tillægger størst værdi, i den tid man befinder sig i. I de fleste moderne samfund er det skolen og forældrene der varetager dannelsesopgaven, og man har i Danmark været meget inspireret af Wolfgang Klafki s definitioner af dannelse. Almen dannelse er iflg. Klafki evnen til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. For at opnå dette beskæftiger han sig med 2 former for dannelse. Den formale, og den materiale. Den formale dannelse handler primært om at eleverne skal lære at lære. Der er fokus på eleverne, og udviklingen af deres evner og kompetencer, og ikke på et bestemt indhold. Den materiale dannelse har stik modsat den formale fokus på indholdet og formidlingen af specifikke kundskaber. Eleverne bør kende til, og lære om de værker og begivenheder, der har haft indflydelse på kulturen, og stadig har det. Disse to definitioner af dannelse forener han til det han kalder den kategoriale dannelse. Med ordet kategori menes det undervisningsindhold der kan åbne faget for eleven og eleven for faget. Det er vigtigt her at tage udgangspunkt i ting eleverne kan forholde sig til og samtidig er relevante for det fag der undervises i. Alle fag og lærermidler indeholder et dannelsessyn. Hvor meget af henholdsvis formal og material dannelse indeholder et given undervisningsmateriale og lægger det op til den kategoriale dannelse? Herhjemme er skolens overordnede dannelsessyn som beskrevet tidligere meget præget af Klafki s kategoriale dannelse. iflg. formålsparagraffen skal folkeskolen give elverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse 5 samt at eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 6 Og samtidig formidle undervisning der tilstræber åndsfrihed, ligeværd og demokrai 7 hvilket henviser henholdsvis til den materiale og formale dannelse. Det er altså vigtigt at man giver eleverne viden så de på baggrund af denne får mulighed for at fortolke og handle. Disse 4 KLIM s begrebsliste 5 Folkeskolens formålsparagraf 1 stk 1 6 Folkeskolens formålsparagraf 1 stk 2 7 Folkeskolens formålsparagraf 1 stk 3 5

6 to ting er stærkt forbundet da man ikke kan handle uden viden, og at viden er ubrugelig hvis man ikke er i stand til at foretage handlinger ud fra den. Når det kommer til dannelse og handling, nævner Hans Jørgen Kristensen handlekompetence 8 som en nødvendig egenskab i et moderne samfund. Han opstiller 7 punkter som man i folkeskolen bør arbejde hen imod. Disse punkter handler i høj grad om at udvikle elevernes undersøgelse og problembehandlingskompetence samt elevernes praktiske og manuelle kompetencer. Han lægger stor værdi i at udvikle elevernes indsigt, som i denne sammenhæng skal forstås som elevernes evne til at reflektere, forestille, handle samt at have viden om deres handlemuligheder. Handlekompetencen læner sig derfor tæt op ad Klafki s forestilling om den kategoriale dannelse, og altså også det dannelsesideal folkeskolens formålsparagraf bygger på. Det kategoriale dannelsessyn og handlekompetencen beskrevet af Hans Jørgen Kristensen falder i rigtig god tråd med de punkter Byram opstiller for den interkulturelle person. Byram beskriver den interkulturelle person som en der skal være i stand til at tilegne sig viden samt bruge den viden i interaktion med den pågældende kultur. Han beskriver samtidig at man skal være i stand til at tænke kritisk og vurderende på baggrund af den viden man har tilegnet sig og være i stand til at handle ud fra den. Dette er præcis hvad jeg forestiller mig Hans Jørgen Kristensen har i tankerne når han beskriver den indsigt han så gerne vil udvikle hos eleverne i folkeskolen. Ud fra det dannelsesideal der kommer til udtryk i formålsparagraffen vil jeg i høj grad mene at det er vigtigt at beskæftige sig med interkulturel kompetence og den interkulturelle person i folkeskolen. Formålsparagraffen lægger også stor vægt på at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie samt give dem forståelse for andre lande og kulturer 9, og disse punkter falder så fint sammen med Byram s definition af den interkulturelle kompetente person at man nærmest skulle tro paragraffen var skrevet ud fra dem. Det er åbenlyst at man bør beskæftige sig interkulturel kompetence i sprogfagene, men det kunne måske være en god idé at tænke det ind over de øvrige fag i folkeskolen. Byram ser heller ikke interkulturel kompetence som noget der kun bør inkorporeres i sprogfagene, men mere som nogle fokusområder man med fordel kunne beskæftige sig med i alle skolens fag. At gøre dette kræver dog at man sætter sig ned med de andre undervisere i sit team, og får et fælles udtryk for hvordan man forstår kulturbegrebet. Kultur Kultur er et ufatteligt stort område at beskæftige sig med, og det er derfor væsentligt når man skal beskæftige sig med interkulturel kompetence at se på hvordan kulturbegrebet har ændret sig gennem 8 Hans Jørgen Kristensen Didaktik og pædagogik 9 Folkeskolens formålsparagraf 1 stk 1 6

7 tiden. Kulturbegrebet bliver brugt til at definere stort set alle internationale, nationale og sociale forhold vi som mennesker har med hinanden. Man taler om forskellige geografiske kulturer, i forhold til øst og vest, både internationalt, som den vestlige og østlige del af verden, men også nationalt i forbindelse med regionale kulturer. Endvidere kan man tale om diverse subkulturer blandt mennesker i lige så bred forstand som kulturer defineret af geografi. Der har i nyere tid været et skifte fra; før i tiden primært at have fokus på nationalkulturen, med forholdsvis skarpe definitioner, til at fokusere bredere på den mere multikulturelle del. I takt med den globalisering der foregår i verden kan man ikke længere tænke kultur som noget skarpt adskilt af geografiske grænser. Det globale og lokale smelter sammen bl.a. i kraft af internettet og i kraft af den øgede mobilitet billige flyrejser giver os mulighed for. Det at rejse er ikke som i gamle dage en luksus kun forbeholdt de rige, men i dag allemandseje. Når man taler om begrebet kultur beskæftiger man sig ofte med 2 forskellige begreber. Det klassiske kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb. Det klassiske kulturbegreb lægger ifølge Jens Skovholm 10 op til en kulturforståelse hvor der er overensstemmelse mellem kulturen, folket og samfundet i forhold til et afgrænset territorium, typisk en nation. Dette medvirker at man skærer alle over en kam og underlægger alle i samfundet den samme nationale kultur. Ved at anskue kultur som noget der er afgrænset af et territorium anerkender man også at der et vist antal kulturer man kan opstille på rad og række. Sådan fungerer det imidlertid ikke i virkeligheden. I kraft af den teknologiske udvikling er det langt mere sandsynligt at finde større kulturelle tilhørsforhold på internettet, end til ens 80-årige nabo. Overfor det klassiske kulturbegreb, står det komplekse som tager udgangspunkt i at kultur er noget der kontinuerligt opstår når mennesker mødes og konstant ændres i forhold til den kontekst man befinder sig i. Der findes uendeligt mange kulturer og de er hele tiden under forandring. Kultur er altså noget man selv producere og ikke noget man er. Det komplekse kulturbegreb stemmer også fint overens med den kritiske kulturelle bevidsthed Byram beskriver som en nødvendighed for at blive en interkulturel kompetent person. Man skal kunne forholde sig reflekterende og kritisk i forhold til de kulturer man befinder sig i, og konstant være parat til at skifte perspektiv for at opnå større forståelse. Folkeskolens formålsparagraf Når man kigger på formålsparagraffen for faget engelsk, er det hurtigt at se at der ved sidste ændring i 2009, er blevet lagt et betydeligt større fokus på kultur og kulturbegrebet. Lillian Rohde 11, som har været med til at udforme ændringerne i 2009, har her markeret de ord som fokuserer på den øgede fokus på det kulturelle i engelsk faget. 10 Jens Skovholm Et spørgsmål om kultur? 11 Lillian Rohde 7

8 Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse Stk 2 Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kulturog samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Som det fremgår, er det blevet af væsentlig større betydning at eleverne skal kunne begå sig i en global verden, og være i stand til at reflektere og handle ud fra den viden de tilegner sig. Fokus er blevet flyttet fra at have viden om forskellige kulturer, til at kunne anvende den viden i praksis. Slutmålene efter 9. klasse har således også fået en kulturel overhaling og handler nu i højere grad også om anvendelighed. 8

9 Undervisningen 12 skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at; anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Iflg. Rohde sker der altså et skift fra fokus på viden om nationer og deres kultur til at fokusere på at fortolke og anvende den kulturforståelse i global sammenhæng. De nye slutmål skal altså fremme elevens interkulturelle kompetence. Dette kan i høj grad føres direkte tilbage til Byram s definition af den interkulturelle kompetente person, og Klafki s kategoriale dannelse. Præsentation af empiri Den empiri jeg vil benytte mig af er primært indsamlet fra min praktik på Ravnsholtskolen. Jeg vil ud fra empirien begrunde emnet interkulturel kompetence i folkeskolen ved at analysere de besvarelser eleverne har givet. Den første indsamling af empiri foregik i den ordinære praktik på Ravnsholtskolen i Allerød sammen med 2 medstuderende. Jeg skulle i en periode på 4 uger varetage undervisningen i en 8. klasse i engelsk. Vi var egentlig 3 studerende i praktikgruppen, men det passede med at vi havde tre 8. klasser og to 9. klasser, så vi kunne få en 8. klasse hver, og deles om de to 9. klasser. Jeg havde et ønske om at arbejde med kultur og interkulturel kompetence og forsøgte derfor at tilrettelægge nogle opgaver hvor dette var omdrejningspunkt. En af de første øvelser jeg bad eleverne om at lave var en skriveøvelse der bad dem skrive hvad de i grunden syntes om faget engelsk. De blev bl.a. spurgt om hvad de syntes meningen med faget var og deres egne mål. Jeg fik 15 besvarelser 13 som kom til udtryk således; Meningen med faget engelsk: Alle 15 besvarelser var enige i at meningen med faget engelsk var at vi skulle lære at kommunikere med andre mennesker. 12 Fælles Mål 2009 for faget engelsk 13 Bilag 1 eksempel på besvarelse 9

10 Elevernes egne mål: I 9 af besvarelserne beskrev eleverne at deres eget mål med engelskundervisningen var at blive bedre til tale engelsk. Nogle ville gerne tale mere flydende, andre ville gerne blive bedre til at slippe den frygt der kan være når man skal tale et fremmedsprog. I 3 af besvarelserne havde eleverne større fokus på at stave og skrive engelsk, mens 1 enkelt primært fokuserede på at tilegne sig et større ordforråd. De sidste 2 besvarelser gav ikke noget bud på egne mål. Alle elverne mente altså at meningen med faget engelsk var at lære at kommunikere. 60 % af havde til mål at blive bedre til at tale engelsk, mens 20 % havde til mål at blive bedre til at stave og skrive engelsk. Dette er ikke i sig selv overraskende tal, men det vil jeg komme nærmere ind på i min analyse af empirien. I den følgende uge introducerede jeg eleverne for begrebet stereotyper. Dette gjorde jeg i form af en artikel der beskrev hvad stereotyper var, samt efterfølgende at bede dem beskrive hvad de mente var typisk dansk. Efter at vi havde diskuteret elevernes bud på hvad stereotyper var og deres meninger om hvad der var typisk dansk, udleverede jeg en blog omhandlende en amerikaners syn på danskerne i København. Bloggen bestod af en liste 14 af forskellige stereotyper denne amerikaner havde oplevet mens han havde boet i landet. Eleverne fik til opgave som lektie at overstrege de stereotyper på listen de var enige i. Herefter fik de at vide at de skulle skrive et svar til amerikanerens blog, og skulle vælge 3 af de stereotyper han havde remset op på sin liste. De skulle endvidere vælge om de ville skrive som sig selv, eller en opdigtet person, samt en genre de syntes passede til. Opgaven blev lavet i timen, og eleverne blev herefter inddelt i grupper, hvor de skulle læse deres besvarelse op for hinanden, samt give hinanden respons, ud fra de krav der var stillet i oplægget. Bloggen bestod af 30 forskellige stereotyper og nedenfor er nogle af de data jeg indsamlede; 40 stereotyper blev beskrevet 19 forskellige stereotyper blev valgt. 20 af de beskrevne stereotyper var eleverne enige i, og 20 af dem var de uenige i. De 2 mest beskrevne stereotyper var nr. 12, og nr Bilag 2 - Blog 10

11 Elevernes besvarelser 15 var meget forskellige. De havde valgt mange forskellige stereotyper, og de havde også grebet det an på forskellig vis. De muligheder der var til rådighed i opgaven var alle blevet anvendt. Eleverne sad herefter sammen i grupper og gennemgik hinandens besvarelser og gav respons. Da eleverne havde valgt vidt forskellige stereotyper, og havde forskellige holdninger til dem, blev der diskuteret på livet løs. Analyse af empiri Jeg vil i dette afsnit analysere min empiri, samt komme med begrundelser for de valg jeg traf i forhold til opgavevalget. Jeg vil beskrive de tanker jeg gjorde mig under planlægningen af opgaverne samt hvad der i virkeligheden skete. Sidst men ikke mindst vil jeg beskrive hvordan alt dette stemmer overens i forhold til begrebet interkulturel kompetence. Når man som praktikant skal planlægge og varetage undervisningen i en klasse er det nødvendigt at danne sig et overblik over de elever og det faglige niveau man har med at gøre. Det er svært at planlægge opgaver til en klasse man slet ikke kender, og derfor også vanskeligt at planlægge færdige undervisningsforløb, inden man overhovedet har mødt eleverne. Man kan imidlertid godt skitsere et forløb, og have en overordnet plan, så længe man hele tiden er i stand til at foretage ændringer på baggrund af de input man får fra eleverne og undervisningen. Ideen med skriveøvelsen var at få et indblik i hvad eleverne gjorde sig af tanker omkring faget engelsk, samt at få en idé om hvor de lå rent fagligt. Dette var mit første møde med eleverne i praktikperioden og det indtryk og de input jeg fik, skulle være med til at danne grundlag for hvilke mål jeg kunne sætte mig i de næste 4 uger. Ved at spørge eleverne om deres egne tanker omkring engelsk i skolen kunne jeg retfærdiggøre mit valg af arbejdet med kultur og interkulturel kompetence. Emnet i sig selv er selvfølgelig retfærdiggjort i kraft af at det står beskrevet i folkeskolens formålsparagraf, men ved at blive bekræftet i at det også er noget der interesserer eleverne bliver det betydeligt lettere at motivere dem. Ved at spørge ind til hvilke opgavetyper eleverne foretrækker, bliver det også lettere at foretage og begrunde valg i det kommende undervisningsforløb. Gunn Imsen beskriver motivation som bestående af 3 grundlæggende dimensioner 16 ; følelser, kognition og motivation. Følelserne er det der gør os til mennesker og ikke maskiner, kognitionen er vores tanker, vurderinger og beslutninger og kan kort opsummeres som vores fornuft. Sidst har vi motivationen, som er det der får os til at handle på vores følelser og vores vurderinger. Hvad der motivere os er i det store hele præget af den kultur vi lever i og de værdier samfundet har. Det er 15 Bilag 3 eksempel på besvarelse 16 Gunn Imsen Elevens verden 11

12 altså nødvendigt for elevernes motivation at det der undervises i har værdi i samfundet, og kan være anvendeligt uden for skolens rammer. Som det kom til udtryk i opgaven var alle eleverne enige om at meningen med faget engelsk er at kunne kommunikere med andre mennesker. Her mente eleverne ikke kun folk med engelsk som modersmål, men også mennesker fra andre lande, som ligesom de selv, benytter sproget som et lingua franca. Mange af eleverne nævnte også at det var nødvendigt at kunne engelsk, da stort set alle job i dag kræver kendskab til sproget. Før jeg stillede opgaven havde jeg en forestilling om at langt de fleste af eleverne ville skrive at formålet med engelsk var at kunne tale med andre mennesker når de var ude at rejse. Mange af eleverne nævnte også dette aspekt i deres besvarelser, men langt de fleste lagde mere vægt på det at kunne kommunikere. Dette fortæller mig at de havde en større forståelse for hvad det vil sige at lære et fremmedsprog end jeg først havde antaget, og at de var bevidste om at det ikke bare handlede om at kunne gøre sig forståelig. Det var en positiv overraskelse, og var i den grad medvirkende til at retfærdiggøre undervisning med interkulturel kompetence i fokus. 60 % af eleverne gav udtryk for at deres personlige mål i engelskundervisningen var at blive bedre til at tale engelsk. Dette giver god mening da det ofte er når man skal formulere sig over for andre at vanskeligheder opstår. Vi bliver i rigt omfang eksponeret for engelsk i vores daglige gøren og laden, men der er ikke mange situationer hvor vi har behov for selv at udtrykke os på fremmedsproget. Dette medvirker til at vi har svært ved at finde de rigtige ord når situationen endelig opstår. Vi bliver bombarderet med reklamer, film og hjemmesider på engelsk, og er derfor generelt gode til at forstå og læse. Indbyrdes taler vi derimod dansk og har derfor ikke i samme omfang mulighed eller behov for selv at tale engelsk. Det at kunne tale et fremmedsprog kræver ligesom alt mulig andet; øvelse, øvelse og øvelse. De fleste elever taler kun engelsk i de 90 minutter om ugen de har til rådighed i folkeskolen. De bliver konstant udsat for engelsk uden for skolen og har derfor som regel en større viden omkring sproget end de er i stand til at udtrykke. Dette kan være meget frustrerende, og det er derfor naturligt at størstedelen af eleverne har som personligt mål at blive bedre til at tale engelsk. En væsentlig del af opgaven var også at skabe et grundlag for god rapport til eleverne. Ved at få dem til at beskrive hvad de fandt væsentligt i engelsk, og hvad deres mål var, ville det være lettere at tilrettelægge opgaver til dem, og samtidig lettere at kunne retfærdiggøre de opgaver over for dem, ud fra de besvarelser de havde givet mig. Det er selvfølgelig essentielt at jeg så bruger de input eleverne er kommet med, når jeg planlægger det videre forløb. 12

13 Elevernes mål og folkeskolens formålsparagraf stemmer ud fra denne korte skriveøvelse overens. I forhold til det dannelsesideal jeg har beskrevet tidligere og Byram s definition af den interkulturelle kompetente person, var der altså ikke noget i vejen for at planlægge en undervisning med dette i fokus. Analyse af empiri del 2 Denne opgave ledte bl.a. frem til den næste del af empirien omhandlende bloggen omkring stereotyper. At arbejde med stereotyper er uundgåeligt når man skal arbejde med kultur og interkulturel kompetence. Det er vigtigt at arbejde med dem, ikke for at ødelægge dem, for det er umuligt, men for at forstå hvad der ligger til grund for dem, og hvordan de kan hjælpe os til at forstå os selv og andre bedre. Dette kan gøres ved konstant at spørge hvorfor, hvad og hvordan. Hvorfor har vi, eksempelvis, den opfattelse at alle amerikanere er fede? Er de i virkeligheden fede? Hvad får os til at tro de er fede? Og hvordan ser de i virkeligheden ud? Ved at stille sådanne spørgsmål kan vi prøve at finde konkrete svar på hvordan amerikanerne i virkeligheden ser ud, hvor vores forestillinger omkring dem stammer fra, og hvad disse forestillinger fortæller os om os selv. Når man arbejder med kulturel forståelse er det altså vigtigt at få etableret at det i virkeligheden er os selv vi arbejder med. Ved at arbejde med andre, og vores forestillinger omkring dem, finder vi ud af hvad vi selv står for og hvad vi selv synes er rigtigt og forkert. Karen Risager 17 beskriver bl.a. at det er vigtigt at man i undervisningen ikke får opbygget stereotype forestillinger hos eleverne. Eleverne må ikke få den forestilling at sådan er englænderne og sådan er amerikanerne, da det slet ikke kan afspejle den kulturelle mangfoldighed alle samfund er præget af. Det er rimelig let at få eleverne til at indse at ikke alle danskere ens, men det kan godt være mere vanskeligt at få dem til at indse at der er lige så stor forskel på folk i andre lande som i Danmark. De nationale stereotyper skygger for en mere realistisk erkendelse. Det er at tage udgangspunkt i de nationale stereotyper skal altså være med til at styrke elevernes forståelse af andre kulturer samt deres egen. Ved at diskutere ens holdninger til stereotyperne og ved at finde ud af hvad der ligger til grund for dem, bliver eleverne bevidste om at deres syn på andre i sidste ende også påvirker deres syn på sig selv. Jeg gik til opgaven med en forventning om at eleverne primært ville vælge stereotyper de ikke var enige i. Jeg havde en forestilling om at eleverne ville blive meget forargede når en fremmed forsøgte at beskrive dem selv og alle dem de kender med nogle få sætninger. Dette viste sig dog ikke helt at være tilfældet. Eleverne valgte i lige så høj grad at beskrive de stereotyper de var enige i, som dem de var uenige i. Dette fortæller mig at de i højere grad end jeg havde forventet var i besiddelse af selvironi samt en evne til at skifte perspektiv og se på danskerne med andre briller end deres egne. Dette fortæller mig også at det 17 Risager

14 dannelsesideal jeg beskrev tidligere og de kompetencer Byram opstiller er en integreret del i folkeskolen og at eleverne tydeligt er præget af det, om end ubevidst. Den stereotyp eleverne hyppigst valgte var nr. 12; Danes love pizza. I alt 7 elever beskrev den i deres besvarelse og igen var fordelingen mellem enighed og uenighed lige. 4 elever var enige og beskrev hvordan de selv elskede pizza, og at de ikke kendte nogen der ikke gjorde, hvorimod 3 af eleverne var uenige og ikke mente at man kunne skære alle over en kam, og at de i hvert fald kendte folk der ikke kunne fordrage pizza. Grunden til at lige netop denne stereotyp blev valgt handler igen om at det er noget eleverne kender til. Pizza er noget eleverne forholder sig til i deres hverdag, og er måske noget de spiser flere gange om måneden. I forhold til mange af de andre stereotyper beskrevet er der altså noget her de ved noget om og har en mening om. Det kulturbegreb der ligger til grund for denne type opgave, og mange andre opgaver vedrørende stereotyper, kan beskrives som det klassiske, hvor eleverne skal forholde sig til forskellige nationaliteter, afgrænset geografisk, i stedet for forskellige mennesker. Alle danskere bliver her beskrevet under ét da de bor i samme land. Dette er næppe særlig hensigtsmæssigt da alle mennesker tilhører forskellige grupper udover den nationale, og at disse grupper har haft indflydelse på hvem man er. Bourdieu taler om begrebet habitus som her gør sig gældende. Habitus er de erfaringer og påvirkninger vi har, og har været udsat for, gennem vores liv. Disse elementer afgør hvem man er, og da alle mennesker har haft forskellige sociale relationer og forskellige erfaringer, er alle mennesker altså forskellige. Denne dimension kommer ikke rigtigt til udtryk i opgaver omkring nationale stereotyper og jeg ser det derfor som en nødvendighed at vi i klassen diskutere og forholder os til de udsagn den amerikanske blogger, og eleverne, kommer med. Opgaven skal bruges som en start på et forløb omkring kultur og interkulturel kompetence, og skal være med til at få eleverne til at indse at det er umuligt at skære alle folk over en kam - uanset om man er dansker eller amerikaner. Opgaven kunne sagtens lede frem til en undersøgelse af det amerikanske samfund og hvorfor det lige netop er disse ting der har undret den amerikanske blogger. Hvordan forholder amerikanerne og Amerika sig i forhold til de forskellige stereotyper? Er der lige så stor forskel på amerikanere, som på danskere? Opgaven er altså ikke afrundet men leder frem til nye opgaver og nye spørgsmål. Opgaven giver et indblik i elevernes forforståelse vedrørende stereotyper og fordomme, og giver derfor også et indblik i hvad der er hensigtsmæssigt at arbejde videre med, for at udvikle elevernes interkulturelle kompetence. Hvis eleverne konsekvent havde valgt stereotyper de var uenige i, og slet ikke havde nogen forståelse for hvorfor amerikaneren skrev som han gjorde, ville det have været oplagt at arbejde videre med evnen til at skifte perspektiv og elevernes selvforståelse. 14

15 Kildekritik Da jeg i sin tid planlagde disse opgaver var jeg meget interesseret i rammefaktorer og udførelsen af undervisning i praksis. Jeg var meget fokuseret på den tid jeg havde til rådighed og opgaverne kan derfor virke en anelse ambitiøse i forhold til den tid eleverne blev givet. Det er selvfølgelig vigtigt at slå fast at empirien ikke er repræsentativ for alle elever i den danske folkeskole. Den kan dog være med til at give et indblik i hvilke tanker 8. klasses elever gør sig om faget engelsk, samt hvilket forhold de kan have til begrebet stereotyper. Den første skriveøvelse skulle laves individuelt, men da eleverne havde mulighed for at benytte computerrummet, havde de også mulighed for at inspirere hinanden. Opgaven eleverne blev stillet der omhandlede amerikanerens syn på danskerne, stillede lidt for mange krav i forhold til at skulle analysere elevernes personlige holdninger. Opgaven gav mulighed for at man kunne vælge en fiktiv karakter at skrive ud fra, og gav i den forbindelse også eleverne mulighed for at antage et andet synspunkt på stereotyperne end deres eget. Dette er ikke hensigtsmæssigt når jeg ud fra den data jeg indsamlede fremadrettet skal planlægge undervisningsforløbet. Jeg er dog af den overbevisning, ud fra de besvarelser jeg har modtaget, at eleverne i det store hele har brugt deres egen holdning til stereotyperne også selvom de har valgt at skrive som en anden end dem selv. Dette er dog kun gisninger, og set i bakspejlet ville det have været langt bedre ikke at have givet dem denne mulighed. Også i opgaven omkring stereotyper havde eleverne mulighed for at hente inspiration hos hinanden, og nogle af besvarelserne er givet vis også præget af dette. Endvidere havde jeg kun 15 besvarelser da det var en relativ lille klasse og disse resultater havde muligvis set anderledes ud hvis empirien var indsamlet på andre skoler, andre klassetrin eller med andre elevsammensætninger. Dette betyder ikke at min empiri er ubrugelig, blot at den ikke er omfattende nok til at drage generelle konklusioner ud fra. Opsamling I min analyse af empirien kommer det til udtryk at de opgaver jeg stillede, ikke kan stå alene når det kommer til udviklingen af elevernes interkulturelle kompetence. Den første øvelse var nødvendig for at finde ud af hvilke elever jeg havde med at gøre, og for at finde ud af om deres tanker og ideer omkring faget engelsk stemte overens med mit eget og formålsparagraffen. Den følgende øvelse var en del af et større undervisningsforløb og krævede nok mere tid end jeg i første omgang havde sat til rådighed. Når man arbejder med så komplekse begreber som stereotyper og kultur, er det væsentligt at sætte tid nok af, så man virkelig kan gå i dybden med emnet og sikre sig at alle forstår hvad begreberne kan omfatte. Øvelsen forløb efter forholdende godt, og jeg var positivt overrasket over hvor meget indsigt eleverne allerede havde om begreberne. Det kom bl.a. til udtryk i de diskussioner og samtaler vi havde på klassen omkring stereotyperne. Eleverne besad i høj grad evnen til at se stereotyperne fra bloggerens synspunkt, også selvom de ikke var enige. At arbejde med simplificeringer som nationale stereotyper, er i høj grad med 15

16 til at sætte fokus på de mange facetter vi som mennesker består af. En simpel stereotyp som danes love pizza kunne af eleverne diskuteres i en evighed, da de hver især kommer med en habitus og en forforståelse forskellig fra hinanden. Et så simpelt eksempel rummer i sig selv den indsigt der er nødvendig at have for at leve op til de krav samfundet stiller. Interkulturel kompetence og arbejdet med denne er derfor yderst relevant i undervisningssammenhæng. Kultur og kulturbegrebet har fået større prioritering i engelskfaget iflg. fælles mål, og det dannelses-aspekt der ligger til grund for den danske folkeskole. Empirien viser endvidere at eleverne ser det som fagets vigtigste opgave at lære dem at kommunikere med andre mennesker, da verden i større grad end før smelter sammen. Ud over dette viste empirien også at arbejdet med elevernes værdier og holdninger er nødvendig for at opnå disse kompetencer. At bruge stereotyper som en indgangsvinkel til at opnå dette har vist sig at være en god idé, da det tvinger eleverne til at forholde sig til hvorfor andre tænker som de gør, og i sidste ende hvorfor de selv tænker som de gør. Arbejdet med stereotyper er altså en god måde at få eleverne til at arbejde med deres selvindsigt og kulturelle forståelse. Interkulturel kompetence i undervisningen Jeg har i de foregående afsnit beskæftiget mig med hvorfor det er interessant at beskæftige sig med interkulturel kompetence og vil i de næste afsnit give et bud på hvordan man kan integrere begrebet i praksis. Det at planlægge og udføre undervisning er det min hverdag som lærer primært kommer til at bestå af. Teori skal danne grundlaget for de didaktiske og pædagogiske valg jeg træffer, og netop derfor er det væsentligt at beskæftige sig med hvordan det kan gøres i min opgave. I denne del vil jeg beskrive hvordan de ideer og de mål jeg har, kan komme til udtryk i praksis. Jeg vil i endvidere fortsætte med at tage udgangspunkt i min praktikperiode fra Ravnsholtskolen, samt beskrive hvilke tiltag jeg kunne have gjort for at skabe en bedre undervisning. I forbindelse med planlægningen af et undervisningsforløb med interkulturel kompetence i fokus mener jeg er det er nødvendigt som underviser at se på og analysere sin egen interkulturelle kompetence. Risager 18 beskriver denne kompetence som bestående af 3 dimensioner; den affektive dimension, den bevhaviouristiske dimension og den kognitive dimension. Den affektive dimension beskriver hun som den primære og handler i bund og grund om ens grundlæggende forhold til verden, andre mennesker, selvværd og selvrespekt. Det er den vigtigste forudsætning for at være nysgerrig, åben og til have viljen til at afvise forkerte antagelser, som Byram beskriver som væsentlige dele af den interkulturelle kompetente person. Den har også at gøre med ens identitet. Hvordan føles det at være i stand til at benytte et andet sprog end ens modersmål? Er det rart at antage en anden identitet ved at benytte sig af et fremmedsprog, eller 18 Risager

17 forbinder man det med ubehagelige følelser, måske ligefrem frygt? Spiller det en rolle for ens selvforståelse om sproget man benytter sig af er fejlfrit og grammatisk korrekt, eller lægger man overhovedet ikke vægt på dette? Disse spørgsmål spiller en stor rolle på ens funktion som sproglærer. Den behaviouristiske dimension handler først og fremmest om ens erfaringer i at bruge sproget i forskellige situationer eksempelvis i skolen i forbindelse med undervisning, derhjemme eller hvor det nu ellers kunne være. Det består desuden af andre former for kommunikativ adfærd så som kropssprog og hvordan man bruger det rum man er i. Denne dimension er vigtig at tænke over for lærere da de bruger store dele af deres tid på at kommunikere i klasselokalet. Den sidste dimension er den kognitive, som omhandler vores indsigt og viden omkring verden. Her er det vigtigt at bide mærke i at viden altid er forskellig fra person til person. Den afhænger af hvor vi kommer fra, geografisk og socialt, hvilket køn vi er osv. Vores viden kommer fra vores habitus og fra vores personlige erfaringer. Igen er det vigtigt at vi som sproglærere er bevidste om det perspektiv vi ser verden ud fra. Disse 3 dimensioner mener jeg at man som lærer er nødt til at forholde sig til når man skal undervise. Særligt når der skal udvælges undervisningsmateriale har de stor betydning. De fleste lærere benytter sig ofte af lærebogssytemer og her er det vigtigt at forholde sig kritisk til det kulturelle og samfundsmæssige indhold emnerne beskæftiger sig med. Det kan være en god idé at sammenligne forskellige lærebogssystemers måde at præsentere de samme emner på, for at se hvilket læringssyn der lægger til grund for materialet. Emnerne skal helst være aktuelle og præsentere et samfundsbillede der er varieret for dermed at give eleverne mulighed for at arbejde aktivt og selvstændigt med det kulturelle indhold. Projektarbejdsformen er en god måde at arbejde med kultur og samfundsforhold på, da den lægger op til en proces hvor eleverne er nødt til at stille opklarende, kritiske og undersøgende spørgsmål for at løse opgaven. Denne type opgave ender som oftest ud i en præsentation af resultater for klassen og giver dermed eleverne mulighed for at reflektere over hvilke svar de har fundet frem til og hvordan de bedst kan formidle disse til deres klassekammerater. Det syn man som lærer har på verden spiller igen en væsentlig rolle når der skal vælges emner og metoder til undervisningen. Når det kommer til valg af emner bør man være opmærksom på at stort set alle emner indeholder en kulturel vinkel der kan diskuteres og medvirke til interkulturel forståelse. Emnerne behøver nødvendigvis ikke være kulturspecifikke som f.eks. det britiske kongehus eller den amerikanske uafhæninghedserklæring, men kan sagtens være almene, som ungdomskulturer, dog med relation til det pågældende land. Noget man dog altid bør have for øje er hensynet til elevernes interesser og alderstrin. Risager 19 siger at så længe emnerne bliver behandlet eksemplarisk kan man nærmest bruge hvad som helst. Hvis emnet kun handler om at amerikanerne er 19 Risager

18 glade for fastfood og om hvordan man laver den bedste cheeseburger bliver undervisningen flad og uden større værdi. Bruger man derimod emnet til at kigge på amerikanernes spisevaner og familieværdier, får emnet større kulturel værdi og kan samtidig bruges til at reflektere over egne værdier i Danmark. En didaktisk model Når det kommer til planlægning og udførelse af undervisning har Hilde Hiim og Else Hippe opstillet en didaktisk model der giver et bud på hvordan den optimale undervisningssituation kan opnås. Modellen er ment som en referenceramme der skal hjælpe underviseren til at komme hele vejen rundt når undervisningen planlægges. Modellen består af 6 punkter der alle står i skarp relation til hinanden. Lige netop relationen er vigtig, da man ikke kan ændre på et af punkterne uden at de andre også ændres. Eksempelvis spiller elevernes læringsforudsætninger en stor rolle når der skal fastsættes mål. Har de den nødvendige forhåndsviden til at kunne blive interkulturelle kompetente personer i løbet af undervisningsperiode på 4 uger, og hvilket indhold skal der til for at opnå dette? Er det overhovedet muligt med 90 minutter til rådighed om ugen, og hvordan spiller rammefaktorerne ind? For at vide om målet bliver opnået er det væsentligt at tænke over hvordan man kan vurdere / evaluere undervisningen. Slutteligt skal man forholde sig til om målet skal opnås ved at anvende demokratiske værdier og 18

19 medindflydelse på undervisningen, eller ved at læreren egenhændigt bestemmer hvordan tingene skal gøres. Planlægning i praksis I det følgende afsnit vil jeg forsøge at beskrive nogle af de tanker og overvejelser jeg gjorde mig, og burde have gjort mig, i forhold til den ovenstående didaktiske model, da jeg planlagde undervisningsforløbet i praktikken. Jeg vil mene at det der står centralt i Byram s definition af den interkulturelle kompetente person er empati og evnen til at skifte perspektiv. Empati 20 er evnen til at kunne aflæse udtryk hos andre mennesker og det at være i stand til at reagere hensigtsmæssigt i forhold hertil. Dette har alle dage spillet en afgørende rolle for menneskehedens overlevelse og gør det på sin vis stadig. Disse 2 kompetencer står derfor centralt i min undervisning. Ved at beskæftige mig med stereotyper i mit undervisningsforløb kommer jeg dette krav til gode. Når eleverne skal forholde sig til om de er enige eller uenige med de stereotyper der bliver beskrevet i amerikanerens blog er de nødt til at prøve at se tingene fra hans synspunkt og ud fra den habitus han har med sig. Det der skal fokuseres på i denne opgavetype er altså de klassiske hv-spørgsmål der naturligt opstår når eleverne besvarer opgaven. Hvorfor beskriver amerikaneren danskerne som han gør? Hvilke forskelle er der mellem Danmark og Amerika der kan forklare hans udsagn? Den diskussion der naturligt kommer til at opstå er med til at belyse at også eleverne er forskellige og har forskellig habitus der præger måden de tænker på. Risager 21 nævner dog at det er vigtigt at holde sig for øje at når man arbejder med et emne som det typisk danske at det at forholde sig kritisk altafgørende. Vi skal undgå at komme til at reproducere og dyrke de nationale stereotyper som vi forsøger at belyse. En måde at arbejde videre med denne opgave på kunne være at læse flere beskrivelser fra udlændinge om danskerne og hele tiden forholde sig kritisk ved at bruge de klassiske hv-spørgsmål. Ville en kineser beskrive de samme stereotyper på samme måde? Kunne man finde en anden amerikaner der også beskrev danskerne, så eleverne kunne blive bekræftet i at folk af den samme nationalitet sagtens kan se på det samme emne og have vidt forskellige iagttagelser? 20 Definition - Wikipedia 21 Risager

20 Kategoriseringer Et naturligt spørgsmål efter at have beskæftiget sig med empirien vil givet vis være hvordan stereotyper opstår, og hvorfor? Zand og Kuschel 22 mener at stereotyper udspringer af den måde vi som mennesker kategoriserer vores liv på. I kraft af vores sanser og i kraft af de muligheder sproget giver os for at forklare ting ned i mindste detalje, har vi behov for at inddele ting i kategorier så vi ikke drukner i disse til tider ubetydelige detaljer. Der findes et utal nuancer af farven rød, men for at gøre det lettere at kommunikere med hinanden acceptere vi at ordet rød kan dække over dem alle. Problemet med at kategorisere opstår først når der knyttes værdiladede udsagn til disse kategoriseringer. Kategorisering handler altså primært om at gøre det lettere for os at navigere i en kompleks verden. I det informationssamfund vi i dag lever i og hvor vi hele tiden skal være i stand til at forholde os til forskellige input er det altså nødvendigt for os at være i stand til at simplificere og kategorisere, for at begå os. Thomas Ziehe 23 taler om den kulturelle frisættelse og om individets større muligheder nu, end før i tiden. Der er i dag flere ting at tage stilling til, og der er ikke på samme måde som tidligere en bestemt rettesnor at forholde sig til. Mennesket skal selv udarbejde sin egen forståelse af omverdenen ud fra egne værdier og holdninger, og vi har derfor brug for at kunne simplificere mere end nogen sinde før. For at kunne bearbejde den informationsstrøm vi bliver udsat for er en af skolens væsentligste opgaver at få udviklet elevernes kritiske sans, så de kan skelne mellem hvad der bør gemmes og hvad der bør kasseres. Disse kategoriseringer og simplificeringer skal dog behandles med forsigtighed så der ikke opstår unødvendige sociale stereotyper. Hvis man tildeler mennesker forskellige træk udelukkende på baggrund af deres gruppetilhørsforhold har vi netop at gøre med en sådan generering af stereotyper. Stereotyper er noget der er kendt af store dele af befolkningen, og bliver de anvendt som ens egen holdning til en bestemt gruppering bliver de i stedet til fordomme. Vi kender alle til køns-stereotyper eller skønheds-stereotyper, hvor man på baggrund af kønnet eller udseendet fortæller noget alment gældende om den gruppe mennesker. Kvinder er mere følsomme end mænd, eller blondiner har det sjovere. Jeg mener at det er nødvendigt at være bevidst om hvornår man kan kategorisere for at gøre tingene mere simple og hvornår man ikke bør gøre det. At beskæftige sig med emnet typisk dansk er en simplificering af det at være dansker. Her er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt da der er mange forskellige måder at være dansker på. Så længe man dog er bevidst om ordvalget, og har i sinde at bruge det som et led i undervisningen, ser jeg dog ingen problemer. Dette kan endvidere være med til at belyse hvilke følgevirkninger kategoriseringen kan have, og være med til at give eleverne en forståelse for at det er vigtigt at gå ind til nye ting med et åbent sind, og en kritisk sans, som Byram s punkter også foreskriver. 22 Zand og Kuschel 23 Ziehe

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan for engelsk 8.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Fagplan. Engelsk E-niveau

Fagplan. Engelsk E-niveau Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder

Læs mere

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Deutsch ist cool. Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land

Deutsch ist cool. Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land Deutsch ist cool Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land Formål med engelsk - tysk - fransk Engelsk Tysk Fransk Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige,

Læs mere

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

Politik for engelsk i Helsingør Kommune Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Skolens kerneopgave Lærings-matrix Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed.

Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Målet for undervisningsforløbet er følgende: o At opnå kendskab til samtalerollerne; taler og lytter. o At eleverne opnår en forståelse af og kunne anvende

Læs mere

Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole

Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole N. Zahles Gymnasieskole tilslutter sig Undervisningsministeriets Fælles Mål i Engelsk. Undervisningen i Engelsk påbegyndes på Zahles Gymnasieskole

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Demokratisk dannelse - visioner og praksis

Demokratisk dannelse - visioner og praksis Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens

Læs mere

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Interkulturel kommunikativ kompetence

Interkulturel kommunikativ kompetence Havde vi IKK på uni? Hvad pokker er det? Svært at få tid til den interkulturelle dimension i fransktimerne, når der nu er så mange andre aspekter, der skal dækkes! Interkulturel kommunikativ kompetence

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Årsplan for engelsk i 8. klasse

Årsplan for engelsk i 8. klasse Årsplan for engelsk i 8. klasse Fælles Mål for Engelsk 2009 formålsparagraf: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således

Læs mere

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Interkulturel kompetence Det som alle vil have, og ingen ved hvad er Indhold Interkulturelle

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Februar 2013 68% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 12 27,9% 2001-2005 14 32,6% 1996-2000 11

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Engelsk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D C Gælder for elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016 bilag 8 Beskrivelse af prøven Der afholdes en mundtlig

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere