Giv produktiviteten et løft

Transkript

1 Giv produktiviteten et løft

2 Udgivet af: DI Transport Redaktion: Annette Christensen og Rune Noack ISBN Tryk: DI

3 Giv produktiviteten et løft Denne pjece præsenterer indledningsvist en kort analyse af de produktivitetsmæssige udfordringer i transportsektoren. I forlængelse heraf præsenteres to gange 7 forslag til initiativer, der vil kunne give produktiviteten i transporterhvervet et løft. 7 forslag, der handler om at ændre de politiske rammebetingelser for erhvervet 7 forslag, der handler om, hvor virksomhederne selv kan sætte ind. 3

4 Sløj produktivitetsvækst bremser transporten Hvis Danmark fortsat skal være et samfund i vækst, er det afgørende, at virksomhederne er konkurrencedygtige med udlandet. Et land med høje lønninger kan godt have en god konkurrenceevne, hvis produktiviteten er i top. Produktivitet handler om evnen til at skabe værdi. Når man skal øge produktiviteten, handler det om, hvordan vi får mest mulig ud af de ressourcer, vi bruger. Det handler både om at gøre tingene rigtigt, altså så effektivt som muligt, men også om at gøre de rigtige ting. Mange forbinder produktivitet med effektivitet, men det handler også om det andet ben med innovation og fornyelse. I den enkelte virksomhed betyder øget produktivitet, at man kan producere mere med den samme mængde ressourcer. For samfundet betyder øget produktivitet, at vi får højere økonomisk vækst. Der er grundlæggende kun to veje til at øge væksten i samfundet. Enten ved at løfte produktiviteten eller ved at øge ressourceforbruget, herunder eksempelvis ved at arbejde mere. En sløj produktivitetsudvikling er en udfordring for transportsektoren. I de sidste 15 år har den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i transportsektoren (ekskl. søfart) været negativ på i snit -0,7 pct. Til sammenligning har den pri- Ringe produktivitetsvækst i transport sammenlignet med andre erhverv Gns. årlig produktivitetsvækst i pct Pct. 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Transport Transport ekskl. søfart Private erhverv Anm.: Private erhverv er ekskl ejendomsaktiviteter, kultur og fritid Kilde: Danmarks Statistik 4

5 vate sektor formået at løfte produktiviteten med i snit 1,4 pct. om året. Ikke alle dele af transportsektoren har haft den samme sløje udvikling i produktiviteten. Både luftfarten og søfarten, som jo i høj grad er internationaliserede og udsat for konkurrence, har i perioden haft en forholdsvis høj produktivitetsvækst. Produktiviteten er omvendt faldet i både landtransporten og hjælpevirksomhed til transport (f.eks. spedition). Stor forskel i produktivitetsvækst i forskellige dele af transportsektoren Gns. årlig produktivitetsvækst i pct Landtransport Skibsfart Luftfart Hjælpevirksomhed til transport Transport Transport ekskl. søfart Private erhverv Pct. Anm.: Private erhverv er ekskl ejendomsaktiviteter, kultur og fritid Kilde: Danmarks Statistik 5

6 Giv produktiviteten i transport et løft Man kan og skal sikre, at produktiviteten i transport får et løft. Her kan der nemlig høstes betydelige produktivitetsgevinster. Regeringens produktivitetskommission konkluderer i rapporten Danmarks produktivitet hvor er problemerne?, at det først og fremmest er i servicesektoren, som transportsektoren er en del af, at der er potentiale for at løfte produktiviteten. Transport er en så vigtig og vital del af økonomien, at en mere produktiv transportsektor vil være en gevinst for hele økonomien. Handel og transport tegner sig for 31 pct. af værditilvæksten i dansk økonomi, og en svag produktivitetsvækst for disse brancher bidrager derfor til at trække den samlede produktivitetsvækst ned. Vores evne til at skabe værdi afhænger af de ressourcer, vi har til rådighed. Investeringer i nye transportmidler, maskiner, bygninger og IT kan være en vej til at skabe mere værdi pr. arbejdstime og på den måde give produktiviteten et løft. Knap halvdelen af den historiske vækst i produktiviteten kan forklares ved investeringer i kapitalapparatet. I 1960 erne og 70 erne var det især investeringer i nye maskiner og transportmidler, der bidrog til at øge arbejdsproduktiviteten. Siden 1995 har det derimod i højere grad været investeringer i IT-kapital (software og informations- og kommunikationsteknologi), der har bidraget til at øge produktiviteten. I transportsektoren har investeringer i nye transportmidler etc. spillet en hel central rolle for udviklingen i produktiviteten. Investeringer i IT-kapital har derimod indtil videre haft en forholdsvis begrænset betydning for produktivitetsudviklingen. I de seneste år har den såkaldte totalfaktorproduktivitet ydet et negativt bidrag til produktivitetsudviklingen i transportsektoren. Totalfaktorproduktiviteten afhænger af evnen til at udnytte de ressourcer, der er til rådighed. Totalfaktorproduktiviteten kan blandt andet øges gennem innovation og mere effektive arbejdsgange. Én af forklaringerne på den negative udvikling i totalfaktorproduktiviteten kan være den stigende trængsel på vejnettet, der har bevirket, at køretøjer, chauffører etc. ikke kan udnyttes lige så effektivt. 6

7 Bedre rammer øger produktiviteten Bedre rammer for transporterhvervet kan løfte produktiviteten. Her beskrives 7 forslag til ændring af politisk fastlagte rammebetingelser, der øger produktiviteten i forskellige dele af transportsektoren. Ændring af visse rammebetingelser vil give produktiviteten i vognmandserhvervet et løft, mens andre eksempelvis løfter produktiviteten i luftfartsbranchen og havnesektoren. 7 forslag til ændring af rammebetingelser: 1 Optimér trafiksignaler og få mindre spildtid 2 Danske særregler er ikke løsningen i forhold til social dumping 3 Tillad større og tungere lastbiler 4 Giv mulighed for distribution i ydertimerne 5 Etablér det fælles europæiske luftrum 6 Afskaf danske særregler på transportområdet 7 Udbyg infrastrukturen. 7

8 1 Optimér trafiksignaler og få mindre spildtid Det er ikke produktivt at holde for rødt. Optimering af trafiksignaler vil give produktiviteten et løft, da virksomhederne skal bruge mindre tid i trafikken. Vejdirektoratet vurderer i rapporten Bedre trafiksignaler, at øget fokus på signalanlægs funktion kan spare det danske samfund for op mod 1,3 mia. kr. pr. år, hvor den primære besparelse er værdien af trafikanternes spildtid. De fleste signalanlæg er i dag trafikstyret med detektorer, så grøntiderne kan tilpasses det aktuelle behov. Mange signalanlæg er også samordnet med andre, så der kan skabes grønne bølger. Imidlertid fungerer en stor del af disse anlæg langt fra optimalt, fordi trafikmængderne har ændret sig, siden anlæggene blev dimensionerede, eller fordi detektorerne eller selve signalanlæggene ikke fungerer. Optimering af trafiksignaler sparer både tid og ressourcer i form af brændstof. Når en 30 ton lastbil, der kører km/t, skal stoppe for rødt, koster det en halv liter brændstof. Der er i størrelsesordenen signalanlæg i Danmark. Tidsgevinsten ved optimering af det enkelte anlæg afhænger af, hvor mange færre køretøjer, der dagligt vil kunne undgå at skulle holde for rødt ved signalet timer i spiltid ved et enkelt lyskryds Antal køretøjer pr. døgn Vare- og lastbiler pr. døgn (20 pct. af alle køretøjer) Antal stop pr. døgn (33 pct. af alle køretøjer) Forsinkelse pr. standset køretøj Samlet forsinkelse pr. år 25 sek timer 8

9 2 Danske særregler er ikke løsningen i forhold til social dumping Danske virksomheder skal stilles over for de samme regler som virksomheder i andre EU lande. Det er forudsætningen for konkurrence på lige vilkår og dermed også for høj produktivitet. Ønsket om at dæmme op for social dumping har imidlertid medført, at der er iværksat flere initiativer, der stiller danske transportvirksomheder dårligere i konkurrencen. I september 2012 indførte Danmark regler om arbejdsudleje, der forpligter danske virksomheder til at indeholde arbejdsudlejeskat på 30 pct. af bruttolønnen eller fakturasummen i forbindelse med anvendelse af en udenlandsk medarbejder eller en udenlandsk underleverandør. Reglerne om arbejdsudleje indebærer, at en dansk transportvirksomhed, der indgår aftale med en udenlandsk transportvirksomhed, skal indeholde arbejdsudlejeskat for den kørsel, der finder sted i Danmark. En tysk transportvirksomhed, der anvender en udenlandsk underleverandør fra eksempelvis Polen til at køre i Danmark, skal derimod ikke indeholde en sådan skat. EU s cabotageregler specificerer muligheder for indenrigstransport i et andet land end transportørens hjemland. Regeringen lancerede i maj 2013 en cabotagepakke, der dels forstærker indsatsen mod ulovlige cabotage og dels begrænser den lovlige cabotage. Alle kan være enige om, at der skal sættes ind over for ulovligheder. Derimod er det problematisk at begrænse mulighederne for lovlig cabotagekørsel i Danmark. Cabotagekørsel er en naturlig del af det indre marked, og det er til gavn for både klimaet og økonomien, at der ikke kører tomme lastbiler rundt på vejene. 9 pct. dyrere for dansk vognmand Nedenstående eksempel viser, at det er ca. 9 pct. dyrere for en dansk vognmand at benytte en polsk underleverandør til kørsel mellem Aarhus og Hamborg, end det er for en tysk vognmand, i det der skal indeholdes AM-bidrag (8 pct.) og arbejdsudlejeskat (30 pct.) Købt af dansk vognmand Købt af tysk vognmand Entreprise-pris kr kr. Heraf kørsel i DK kr kr. Lønandel for kørsel i DK 500 kr kr. AM-bidrag og arbejdsudlejeskat 276 kr. 0 kr. Pris i alt ankl. skat kr kr. 9

10 Tillad større og tungere lastbiler Produktiviteten får et løft, når gods kan transporteres med modulvogntog eller lastbiler med højere totalvægt, fordi der skal færre køretøjer og chauffører til at transportere samme mængde gods. Modulvogntog er både længere (op til 25,25 meter lange) og har en højere tilladt totalvægt (60 tons) end almindelige lastbiler. Typisk vil to modulvogntog kunne transportere lige så meget gods som tre almindelige lastbiler. I dag er det som led i en forsøgsordning, der gælder frem til udgangen af 2016, tilladt at køre med modulvogntog på en stor del af det overordnede vejnet i Danmark. Det er vigtigt at få en permanent ordning, da incitamentet til at køre med modulvogntog er mindre, når der kun er tale om en midlertidig forsøgsordning. Vægtgrænsen for almindelig lastbiler (vogntog) er lavere i Danmark end i Sverige. Hvis man hæver grænsen for totalvægte for lastbiler, så de svarer til de svenske regler, vil det indebære færre ture og dermed mindre kørsel. Den tilladte totalvægt for tre akslede lastbiler blev hævet fra 24 til 26 ton i en trafikaftale fra 2010, mens den tilladte totalvægt for syv akslede vogntog også blev øget fra 48 til 54 ton. De tilladte totalvægte er dog stadig lavere end i Sverige. I Sverige må seks akslede vogntog veje 50 tons, mens de kun må veje 48 tons i Danmark. Syv akslede vogntog må veje 56 tons i Sverige og kun 54 tons i Danmark. Ancotrans kan køre pct. flere skibscontainere med samme antal biler Københavns Havn er et vigtigt missing link i modulvogntogsnettet, og det indebærer, at produktiviteten hos transportvirksomheden Anders Nielsen & Co A/S (Ancotrans), der har specialiseret sig i transport af skibscontainere, er noget lavere, end den kunne være. Hvis Ancotrans fik mulighed for at køre med modulvogntog til og fra Nordhavnen, vil virksomheden kunne køre pct. flere kørsler med samme antal biler og dermed reducere antallet af transporter gennem København, hvilket vil være en gevinst for både miljøet og produktiviteten. Når det gælder transport af skibscontainere, kan to modulvogntog erstatte tre almindelige lastbiler. 10

11 Giv mulighed for distribution i ydertimerne Det tager længere tid at levere varer i myldretiderne. Når transportvirksomheder og dagligvareleverandører tvinges til at levere i myldretiden, betyder det færre leveringsteder pr. tur og dermed lavere produktivitet. Man kan give produktiviteten i transportsektoren et løft ved i højere grad at gøre brug af døgnets 24 timer til distribution. Når varedistribution kan blive spredt over flere timer i døgnet, kan transportvirksomhederne også opnå en bedre udnyttelse af deres materiel. Distribution i ydertimerne stiller krav til både myndigheder og virksomheder. at der leveres varer før kl i lokale supermarkeder. Hos transportvirksomheder kræver 24 timers distribution en ændret fordeling af arbejdsopgaverne i løbet af døgnet. Det kan også være nødvendigt at investere i særligt materiel og udstyr, herunder eksempelvis støjsvage palleløftere. Hos de virksomheder, der skal modtage gods og varer på ydertidspunkter, skal der findes en løsning på, hvordan leverancen kan modtages. I nogle tilfælde vil det kræve, at der er personale til stede. I andre tilfælde kan modtagelsen håndteres via videobaseret kontrol eller en nøgleboks/kodeordning. Hos myndighederne er man nødt til at se på de regler, der begrænser mulighederne for distribution i ydertimer. Det gælder eksempelvis støjregler, der forhindrer, Med DYT kan Carlsberg bruge de samme biler to gange i døgnet Carlsberg er med i projektet DYT, Distribution i Ydertimerne, der tester mere klima- og støjvenlig varedistribution. Som led heri har Carlsberg siden marts 2013 distribueret øl og vand til udvalgte kunder i aftentimerne i København. De foreløbige erfaringer er meget positive. Først og fremmest får Carlsberg mulighed for at undgå den værste trængsel og udnytte materiellet langt mere effektivt. Carlsberg benytter 18 tons biler til distribution i byen, og når der kan køres i ydertimer, kan bilerne bruges to gange i døgnet, hvor de før kun blev brugt en enkelt gang. For det andet har forsøget vist, at støjgenerne er langt mindre end forventet, og derfor er omkostningerne til specialudstyr etc. også lavere. DYT projektet er støttet af Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen og skal undersøge og kortlægge fordelene ved distribution af varer i ydertimerne. 11

12 Etablér det fælles europæiske luftrum Etablering af det fælles europæiske luftrum (Single European Sky) vil give produktiviteten i luftfarten et markant løft, idet flyrejser vil kunne gennemføres med færre fly og mindre brændstof. EU s luftrum er i dag inddelt efter nationale grænser, hvilket indebærer, at flyene ofte flyver zig-zag gennem luftrummet i Europa. Kommissionen skønner, at det i gennemsnit forlænger flyvninger i Europa med 42 km. EU har i en årrække arbejdet på at få etableret grundlaget for det fælles europæiske luftrum, hvor luftrummet inddeles i såkaldte functional airspace blocks, der sikrer en mere effektiv udnyttelse af luftrummet. Et meget omfattende regelkompleks er nu på plads, men den praktiske implementering mangler stadig. Kommissionen vurderer, at det opsplittede luftrum medfører meromkostninger i omegnen af fem milliarder euro årligt. Implementering af det fælles europæiske luftrum skal udover de produktivitetsgevinster, der knytter sig til mere direkte flyvninger, give produktivitetsgevinster som følge af effektivisering af lufttrafikstyringen. I Danmark har man taget første skridt til etablering af det fælles europæiske luftrum. I 2009 etablerede Naviar sammen med LFV i Sverige virksomheden NUAC, der siden 1. juli 2012 har stået for driften af de tre kontrolcentraler i København, Malmø og Stockholm. USA bruger langt færre ressourcer til lufttrafikstyring Federal Aviation Administration har ansvaret for lufttrafikstyringen i hele USA, mens man i Europa har 38 udbydere af lufttrafiktjenester. Der er potentiale for at effektivisere lufttrafikstyringen i Europa. I USA formår færre ansatte at styre væsentligt flere flyvninger og håndtere flytrafik fra flere lufthavne. Europa USA Areal 11,5 mio. km2 10,4 mio. km2 Antal lufthavne Antal luftfartstjeneste udøvere 38 1 Antal rutecentre Trafik (antal flyvninger) 9,5 mio. 15,9 mio. Ansatte Kilde: IATA, Association of European Airlines and European Regions Airline Association 12

13 Afskaf danske sær regler på transportområdet Særregler hæmmer produktiviteten for transportvirksomheder i Danmark. Høj produktivitet forudsætter, at regler skal være ens på tværs af Europa, så virksomhederne stilles lige i konkurrencen. Regler må samtidig ikke skabe unødvendige barrierer for adgangen til branchen. Virksomheder, der håndterer gods på havne- og terminalområder i Danmark, skal leve op til danske særregler om håndtering af farligt gods. Reglerne indebærer, at der skal bruges ressourcer på overvågning og registrering af gods på havne og terminaler. alene bestået eksamen) og en egenkapital/sikkerhed på kr. for de første to tilladelser, hvilket er væsentligt højere end de krav, der stilles i EU-reglerne. Danske luftfartsselskaber skal tilbyde deres kunder mulighed for at købe konkurssikring. Forpligtigelsen gælder kun selskaber, som har fysisk billetsalg i Danmark, og den indebærer blandt andet, at der skal bruges ressourcer til garantistillelse, rapportering og ændring af booking platforme. Det er sværere at komme til at drive vognmandsvirksomhed i Danmark end i resten af EU. De danske særkrav tæller et obligatorisk 3-ugers kursus (EU kræver Dyr betonbunker er en del af regningen Royal Arctic Logistics A/S driver spedition og terminalvirksomhed via Aalborg Havn. De danske særregler om håndtering af farligt gods har indtil videre kostet virksomheden 2,5 millioner kr. i rene omkostninger for at opnå en godkendelse. Desuden er virksomheden blevet pålagt at bygge et sprængstofmagasin til mio. kr. for at leve op til reglen. Oveni kommer så tid og udfordringer med at registrere og overvåge det farlige gods. Reglerne gælder kun, når godset bliver sat af på Royal Arctic Logistics terminal, men ikke hvis godset er ombord på et skib eller på en lastbil. Reglerne er ydermere lavet til produktionsvirksomheder, så de er yderst vanskelige for en terminalvirksomhed at arbejde med. 13

14 Udbyg infrastrukturen Det er uproduktivt at spilde tiden i trafikken. Det gælder eksempelvis, når der skal leveres varer og gods og gennemføres kundebesøg. Produktiviteten i transporterhvervet er mere påvirket af flaskehalse og forsinkelser i trafikken end mange andre brancher. Utilstrækkelig kapacitet er én af årsagerne til spildtid i trafikken. En udbygning af infrastrukturen vil give produktiviteten et løft. Her er det vigtigt at være opmærksom på kapacitetsmæssige udfordringer på både vej og bane. Det er ofte dyrt for samfundet at udbygge infrastrukturen, men det kan være endnu dyrere ikke at gøre noget. Dertil kommer, at i mange tilfælde kan forholdsvis beskedne investeringer spare trafikanter og erhvervstransporter for ganske store forsinkelser. Trængselskommissionen kommer i sit idékatalog med 116 forskellige forslag til at reducere trængslen i hovedstadsområdet. En screening af de 116 forslag viser, at mange af de forslag, der har handler om udbygge vejnettet og udbedre mindre trængselspletter, har et højt samfundsøkonomisk afkast. Det samme gælder bedre koordination af vejarbejder. Millioner af timer går til spilde i trafikken COWI har i en analyse fra efteråret 2012 vurderet, at trængsel på vejnettet i hovedstadsområdet i 2010 kostede knap køretøjstimer i spildtid pr. hverdag. På årsplan svarer det til 29 millioner tabte køretøjstimer. Den samfundsøkonomiske værdi af forsinkelsestimerne svarer til ca. 8,5 mia. kr. Trængsel er ikke blot et problem i Storkøbenhavn, men også i andre dele af landet. EU Kommissionen har vurderet, at omkostningerne ved trængsel på landsplan årligt koster det danske samfund 11 mia. kr., hvilket svarer til 0,7 pct. af BNP. 14

15 Sæt fokus på virksomhedens produktivitet Virksomhederne i transporterhvervet kan selv gøre en del for at løfte deres produktivitet. Her beskrives 7 forskellige områder, hvor virksomhederne selv kan sætte ind for at øge produktiviteten. For nogle virksomheder vil visse initiativer være relevante, mens det for andre virksomheder vil være andre initiativer, der er relevante. 7 forslag til virksomhedsinitiativer: 1 Indfør lean 2 Investeringer og IT 3 Styrk medarbejdernes kompetencer 4 Styrk samarbejdet med kunder og konkurrenter 5 Skab nye produkter og services med højere værdi 6 Sæt fokus på sikkerhed, sporbarhed og sustainability 7 Innovation Tænk ud af boksen. 15

16 1 Indfør lean Lean handler om at producere eller udføre mere med færre ressourcer samtidig med, at kunden i sidste ende får et bedre produkt. Lean drejer sig altså om at løfte produktiviteten ved at optimere evnen til at skabe værdi. Det er således afgørende at fokusere og skelne mellem de aktiviteter, som skaber værdi, og de aktiviteter, som ikke er værdiskabende for slutproduktet. Eksempler på ikke værdiskabende aktiviteter i transportdelen af forsyningskæden er spildtid, for mange step i processen, manglende udnyttelse af plads (i f.eks. lastbiler) og ødelagte produkter. Man bør derfor tænke, hvordan disse aktiviteter minimeres, og produktiviteten og de værdiskabende dele af processen fremmes. Transportvirksomheder i Danmark arbejder ikke med lean i samme omfang, som man gør hos virksomheder inden for mange andre brancher. Det viser DI s seneste produktivitetsundersøgelse, hvor virksomheder inden for alle brancher er blevet spurgt, om de arbejder med lean. Lean er med til at forbedre bundlinjen hos Arriva Danmark A/S Hos Arriva Danmark A/S har man de sidste tre år arbejdet med lean. Det startede med et forsøg på et enkelt værksted. Her fastlagde man et antal KPI er (Key Performance Indicators), herunder eksempelvis om bussen kører som aftalt i kontrakten, om bussen lever op til aftalte kvalitetskrav, og hvordan kunder vurderer Arriva s service. Hovedårsager til manglende performance blev sammen med medarbejderne derefter identificeret, og der blev på den baggrund udarbejdet aktioner for optimeringer, og aftalte standardbeskrivelser for forbedrede værkstedsrutiner blev igangsat. Forsøget med lean på værkstedet var en succes, og lean-principper er i dag også indført i forhold til driftsledelse og administration. Det er ofte i snitflader mellem funktioner, at spild opstår, og det er her Arriva fokuserer på at skabe strømlinede processer. Lean har løftet produktiviteten hos Arriva. Dels betyder lean, at omsætningen er øget, da Arriva nu er blevet bedre til at leve op til kontrakterne og undgår fratræk i betaling, og dels løses en række opgaver nu med mindre spild, hvilket betyder færre ressourcer til medarbejdere, materiel og brændstof. 16

17 2 Investeringer og IT Transportsektoren er helt afhængig af investeringer i transportmidler for at kunne skabe værdi. Historisk set har investeringer i transportmidler, maskiner og bygninger spillet en central rolle for produktivitetsvæksten i transportsektoren. I de seneste årtier er der kommet større fokus på IT som et værktøj til at løfte produktiviteten i transportsektoren. IT anvendes i dag på et utal af måder i transportsektoren. Her er blot et par eksempler: > > Flådestyring, herunder i stigende grad med brug af GPS, til at sikre en mere effektiv disponering af køretøjer og andre transportmidler > > Elektroniske booking systemer, hvor kunder kan booke alt lige fra sendinger af varer og gods hos en vognmand til flyrejser hos et luftfartsselskab > > Elektronisk fakturering, hvor virksomheden fakturerer sine kunder via en elektronisk faktura distribueret via internet eller EDI > > Track & trace-systemer, der giver mulighed for løbende at få en status på, hvor langt forsendelser er kommet. Stadig flere taxier bookes elektronisk hos 4x48 TaxiNord En række forskellige IT-baserede løsninger bidrager til at løfte produktiviteten hos 4x48 Taxi- Nord. Virksomheden råder over mere end 600 vogne, og flådestyring er nøglen til at sikre, at køretøjerne udnyttes så effektivt som muligt. Flådestyringssystemet, der får data via radio master og GPRS (mobildatatjenste), sørger for at fordele turene i en given zone mellem de biler, der kører i zonen. IT-baserede løsninger spiller en stadig større rolle i forhold til booking af taxier, hvor det i dag er hver tredje taxi, der bookes via elektroniske bookingsystemer. Nogle kunder booker online og via internettet, mens andre benytter en 4x48 smartphone app og andre igen gør brug af en særlig auto-booking-service, hvor man kan bestille en vogn ved hjælp af en personlig kode. Endvidere arbejder 4x48 TaxiNord på, at det fremadrettet skal være muligt for kunderne at betale via mobilen. 17

18 Styrk medarbejdernes kompetencer Kompetente medarbejdere skaber større værdi, fordi de er mere produktive. Kompetencer kan være mange ting, herunder både relevant arbejdserfaring og uddannelse. Uddannelse er én af de faktorer, der har betydning for produktiviteten. Flere undersøgelser viser, at i brancher, hvor der er mange højtuddannede, er produktiviteten også højere. I de private serviceerhverv, som transportsektoren er en del af, er der i Danmark færre højtuddannede end i andre vestlige lande, herunder USA. For virksomheder i transportbranchen er det ikke givet, at det vil løfte produktiviteten at ansætte flere højtuddannede. Det afgørende er, at medarbejderne har de kompetencer, der er relevante for deres arbejdsopgaver for at give produktiviteten et løft. Eksempelvis kan det være vigtigt at have medarbejdere, der både har forståelse for drift og udvikling. I mange funktioner er det også afgørende, at medarbejderne kan tage ansvar og arbejde selvstændigt. Viden og kompetencer i højsædet hos K. Hansen Transport Dygtige og erfarne chauffører og medarbejdere er helt afgørende for produktiviteten hos K. Hansen Transport AS, der som partner i Transportgruppens landsdækkende distributionssystem tilbyder kunderne dag-til-dag og dør-til-dør distribution over hele Danmark. Viden og information spiller en central rolle i virksomheden, der har fokus på at sikre, at medarbejderne får relevante oplysninger om alt lige fra trends og nye teknologier til gode råd om trafikadfærd. Man har også valgt at have en meget åben dialog om virksomhedens økonomi, hvilket understøtter kulturen, hvor medarbejderne også føler et ansvar for udviklingen i den familiedrevne virksomhed. Uddannelse bliver brugt som et værktøj til at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer. Medarbejderne kommer derfor ikke kun på de obligatoriske kurser, men også på supplerende kurser i eksempelvis service, kundebetjening og grøn kørsel. 18

19 Styrk samarbejdet med kunder og konkurrenter Logistik og effektiv distribution spiller en stadig vigtigere strategisk rolle for mange industri- og servicevirksomheder, hvor en effektiv forsyningskæde har stor betydning for bundlinjen og dermed produktiviteten. Et strategisk samarbejde med kunderne kan være relevant for transportvirksomheder, der spiller en central rolle i forhold til forsyningskæderne. Det sker allerede i dag i form af 3. parts logistik, hvor transportvirksomheden har overtaget ansvaret for hele eller dele af den logistik, der knytter sig til kundens forsyningskæde. Strategisk samarbejde med konkurrenter og underleverandør er også vigtigt. Eksempelvis får en vognmandsvirksomhed mulighed for i højere grad at køre med fyldte biler, hvis den indgår en aftale med en eller flere konkurrenter om i fællesskab at løse transportopgaver. Samarbejde mellem konkurrenter (såkaldt coopetition eller cooperative competition) er også kendt fra bilindustrien, hvor man har samarbejdet om komponenter til de nye minibiler Peugeot 107, Toyota Aygo og Citroën C1. Samarbejde mellem Sanistål og Danske Fragtmænd skaber synergi Sanistål har i mere end tre år haft outsourcet deres distribution til Danske Fragtmænd. For begge parter har samarbejdet båret frugt. Sanistål peger på, at når man arbejder sammen med specialister kan eksempelvis biler, diesel og paller købes billigere via cost of scale. Dertil kommer, at der kan tilbydes flere distributionsservices til billigere penge. Specialister er også bedre til at pakke bilerne, og det betyder, at flere varer kan transporteres med de samme biler. For Danske Fragtmænd har samarbejdet blandt andet betydet, at man har fået udviklet et landsdækkende krandistributionssystem, som nu også benyttes af andre stål- og metalvirksomheder. Sanistål og Danske Fragtmænd ser frem til at høste endnu flere gevinster ved samarbejdet og har derfor indgået en strategisk aftale om forretningsudvikling, hvor de i fællesskab skal finde optimeringer, der svarer til mindst en pct. af aftalens værdi om året. Derudover vil de også fremadrettet have fokus på CSR og grønne regnskaber. 19

20 Skab nye produkter og services med højere værdi Produktivitetsvækst bliver ofte forbundet med effektivitet, hvor man producerer det samme med brug af færre ressourcer. Øget produktivitet handler imidlertid også om at skabe produkter og services med større værdi. Der kan skabes nye indtjeningsmuligheder for transportvirksomheder ved at have fokus på en større del af værdikæden. Mange virksomheder i transportbranchen har allerede i dag fokus på værdiskabende ydelser, der kan levere i tillæg til selve transporten som kerneydelse, herunder eksempelvis: > > Lageropgaver, herunder eksempelvis leverandørstyrede lagre, temperaturkontrolleret lageropbevaring og lagerhotel, hvor kundens varer opbevares, sendes ud til slutbrugerne og der tages imod returvarer > > Produktion og pakning, herunder eksempelvis montering og slutsamling, mærkning af varer, emballering og ompakning > > Dokumentation og administration, herunder eksempelvis kvalitetskontrol og toldbehandling >Ordrehåndtering, > herunder eksempel vis varetagelse af call center funktioner. H.P. Therkelsen styrer logistik og lager for Tulip Transportvirksomheden H. P. Therkelsen i Padborg har i en årrække haft samarbejde med fødevareproducenten Tulip, og det har resulteret i, at H. P. Therkelsen nu styrer en stor del af kølelogistikken for Tulip. I dag er det H. P. Therkelsen, der henter Tulip s produkter på fabrikker i både ind- og udland, og kører dem til det nye lager i Padborg. Her ompakkes produkterne, så de matcher de ordrer, Tulip s kunder har afgivet, og herefter er det igen H.P. Therkelsen, der står for at forsyne butikkerne i detailhandlen i både Danmark og Sverige med varer fra Tulip. Overdragelsen af logistikopgaverne har været forberedt grundigt igennem et års tid, og H. P. Therkelsen har foretaget store investeringer i blandt andet lager og IT for at være rustet til at klare den nye opgave. 20

21 Sæt fokus på sikkerhed, sporbarhed og sustainability Services, der skaber merværdi, kan sælges til en højere pris. Fokus på sikkerhed, sporbarhed og sustainability kan være veje til at skabe merværdi og løfte produktiviteten. Virksomheder, der har indrettet produktionen efter just-in-time princippet, er afhængige af, at varer kan leveres inden for ganske snævre tidsvinduer. World Economic Forum peger i en analyse på, at 80 pct. af verdens virksomheder er nervøse for risici i forsyningskæden, og at der et stort behov for at bygge robusthed ind i kæderne. Transportvirksomheder, der evner at levere med høj præcision og sikkerhed, kan bidrage til at nedbringe risici i forsyningskæden. track & trace-løsninger at følge en vare fra afgivelse til modtagelse. Inden for visse brancher, herunder eksempelvis fødevarer og lægemidler, stiller myndighederne krav om sporbarhed, der eksempelvis også kan indebære krav om, at der kan redegøres for temperaturforhold etc. under transporten. Når virksomheder vælger at arbejde med sustainability, er den vigtigste drivkraft økonomiske besparelser. Krav fra kunder er dog også en væsentlig drivkraft. I et minisurvey besvaret af det danske supply chain panel svarer ca. 65 pct., at økonomiske besparelser er den vigtigste drivkraft, mens godt 40 pct. peger på kundekrav. Sporbarhed handler blandt andet om at give kunderne mulighed for gennem Sikkerhed i fokus når Schulstad leverer brød Lantmännen Schulstad A/S leverer seks dage om ugen brød til over butikker i detailhandlen. Mange butikker ønsker at få brødet leveret inden for ganske snævre tidsvinduer. Det stiller store krav til præcision og leveringssikkerhed. Eksempelvis forventer nogle butikker levering inden for tidsrummet , mens andre har lidt større tidsvinduer. Hos Schulstad handler sikkerhed ikke kun om sikkerhed for præcis levering, men også om at undgå tyverier etc. Schulstad har derfor investeret i et system med håndholdte enheder, der på basis af GPS-koordinater kan sende chaufføren koden til den butik, han ankommer til, så han kan slå alarmen fra og låse sig ind. Systemet skaber øget sikkerhed, da man undgår, at chaufføren har papirer i bilen med alarmkoder etc. 21

22 Innovation Tænk ud af boksen Innovation handler om at tænke i nye løsninger, hvor tingene gøres på en ny måde. Det kan være i forhold til udvikling af nye produkter og ydelser, men det kan også være i forhold til processer og arbejdsgange i virksomheden, der løfter produktiviteten. Historisk set har innovation været en meget vigtig drivkraft i transportsektoren, hvor nye måder at gøre tingene på har ændret både transporten, men også hele økonomien. Damptog og dampskibe spillede en central rolle i den industrielle revolution. Containerfragt har givet et markant produktivitetsløft, og udviklingen i luftfarten har været med til at understøtte globaliseringen, hvor produktionen ofte sker i globale forsyningskæder. Fremadrettet kan man forestille sig, at innovative løsninger i transporten har fokus på nogle af de udfordringer og tendenser, som transportverdenen står over for. Det kan være: > > Urbanisering, som vil stille nye krav til distribution i byerne > > E-handel, hvor stadig flere varer handles over nettet > > Sikkerhed og robusthed, som afgørende parameter for kunderne > > Big Data, der giver mulighed for at processe, analysere og fortolke enorme mængder af data > > Google Earth løsninger, hvor produkter kan følges hele vejen gennem forsyningskæden. The Box: How the Shipping Container made the World Smaller and the World Economy Bigger Containeren har haft altafgørende betydning for verdensøkonomien. Containeren har gjort transport markant billigere og dermed skabt grundlag for globaliseringen. Historien bag opfindelsen af containeren er beskrevet i bogen The Box: How the Shipping Container made the World Smaller and the World Economy Bigger, hvor det pointeres, at verdens første containerskib så dagens lys i Danmark. I 1951 begyndte den danske virksomhed United Shipping Company at benytte særlige skibe, der var designet til at fragte containere, til at transportere øl og foderstoffer mellem de danske havne. I 1950 eren introducerede den amerikanske trucking magnat Malcolm McLean containeren i USA. 22

23 Pjecen indeholder en kort analyse af de produktivitetsmæssige udfordringer i transportsektoren. I forlængelse heraf præsenteres en række forslag til initiativer, der vil kunne give produktiviteten i transporterhvervet et løft. > > 7 forslag til at ændre de politiske rammebetingelser for erhvervet > > 7 forslag til områder hvor virksomhederne selv kan sætte ind. DI Transport H.C. Andersens Boulevard København V Tlf.: transport.di.dk transport@di.dk