Enhedslistens klimaplan

Transkript

1 Enhedslistens klimaplan

2 Enhedslistens klimaplan For hver indbygger udleder Danmark årligt 12 ton CO 2 til atmosfæren 1, hvilket gør os til et af de lande i verden, der udleder mest CO 2 i forhold til befolkningens størrelse. Danmark har derfor et stort medansvar for de klimaforandringer, vi i dag er vidner til. Klimaforandringerne er en realitet, og vi kan ikke forhindre, at temperaturen bliver højere. Men vi kan sætte ind for at undgå, at temperaturen stiger så meget, at uafværgelige og katastrofale processer bliver sat i gang. FN s klimapanel har anbefalet, at verdens politikere og civilsamfund iværksætter For hver indbygger udleder Danmark årligt 12 ton CO 2 til atmosfæren initiativer, der skal sikre, at den globale temperaturstigning ikke bliver på mere end 2 grader. Dette kræver, at der over de næste 40 år reduceres kraftigt i de globale udledninger af drivhusgasser. De rige lande, og de rige i hvert land, må trække det tungeste læs, ikke mindst fordi landene i Syd skal have mulighed for at udvikle sig og få bugt med fattigdommen. Det betyder helt konkret, at Danmarks årlige udledning af CO 2 skal ligge på omkring 1 ton per indbygger og gerne mindre end det.

3 Energibesparelser 100% vedvarende energi Energirenovering af bygninger CO2 neutralt nybyggeri Byplanlægning Kollektiv trafik Brændstof- og trængselsafgifter Godstransport på skinner Reduceret husdyrhold og økologi Nye grønne job De seneste meldinger fra verdens førende forskere er, at det haster langt mere end klimamodeller og beregninger hidtil har forudsagt. Ifølge forskerne er den acceptable mængde af CO 2 i atmosfæren allerede overskredet, og vi bør nu kaste alle kræfter ind på at få stoppet udledningerne og i stedet finde og iværksætte metoder, der kan trække CO 2 ud af atmosfæren igen. Fortsat vækst i drivhusgas-udledningerne i blot ét årti vil praktisk taget udelukke muligheden for tilbagevenden i nær fremtid til en atmosfærisk sammensætning under niveauet for tipping points der udløser katastrofale effekter skriver forskere 2. Dette klimaudspil er Enhedslistens bud på, hvordan Danmark kan vende udviklingen og stoppe stigningen i drivhusgasudledningen og nå målet om mindre end 1 ton per indbygger inden 2040 på en solidarisk og bæredygtig måde. Det er muligt med de teknologier, vi allerede har kendskab til i dag. Enten fordi de er færdigudviklede, eller fordi vi kan se et stort potentiale hvis vi politisk bidrager til at fremme mulighederne for at færdigudvikle, afprøve og modne dem. Men teknologi kan ikke i sig selv afværge klimakatastrofen. Forbedret teknologi og bedre brændstofeffektivitet forslår intet, hvis mængden af industriprodukter, biler, flyrejser osv. fortsætter med at vokse som hidtil. Derfor er den røde tråd i denne klimaplan også et opgør med den ukritiske vækstpolitik og en satsning på bæredygtige job. At holde fast på klimanedbrydende erhvervs- og forbrugsmønstre vil ikke skabe nogen social tryghed. Tværtimod haster det med at få gang i omstillingen, hvis vi skal nå klimamålene, da følgerne for beskæftigelse og velfærd bliver langt alvorligere, hvis vi venter.

4 Enhedslistens klimaplan kan opsummeres i følgende målsætninger: 1. Realisering af energibesparelser Store energibesparelser kan realiseres med allerede kendt teknologi. Ved udskiftning af elapparater og en forbedret spareindsats er det muligt at halvere elforbruget i Danmark. Derudover kan behovet for rumopvarmning reduceres med 80% ved omfattende energirenoveringer 3 af bygningsmassen. El- og hybridbiler har en energieffektivitet, der ligger langt højere end de traditionelle benzin- eller dieselmotorer. Ved et skift til disse bilformer vil også energiforbruget til transport blive markant reduceret % vedvarende energi i 2040 Enhedslisten arbejder for, at Danmark skal være helt uafhængig af fossile brændsler i Dette betyder at der hvert år skal ske en omfattende udbygning med vedvarende energi. Udover en massiv udbygning med vindenergi, primært ejet af kommunerne og befolkningen, skal der også udbygges med andre vedvarende energiteknologier som bølgekraft, solenergi og geotermi. Enhedslisten arbejder for, at der sættes ressourcer af til at udvikle, afprøve, demonstrere og modne disse teknologier. F.eks. er det bredt anerkendt, at bølgeteknologien har et kæmpe potentiale, men endnu ikke er færdigudviklet til et økonomisk rentabelt niveau. Undersøgelser har også vist, at geotermisk varme i undergrunden har et stort potentiale til at dække behovet for varme i mange år fremover. 3. Energirenovering af alle bygninger inden 2040 I alt 40% af Danmarks samlede energiforbrug finder sted i landets bygninger, og størstedelen går til opvarmning. Enhedslisten arbejder for, at al eksisterende byggeri i Danmark har gennemgået en gennemgribende energirenovering i løbet af de næste 30 år. Med byggeteknologi der er velkendt i dag, kan man ved renovering reducere bygningernes energibehov med 80% og resten kan dækkes med vedvarende energi. Det offentlige skal gå forrest i denne proces, og alle offentlige bygninger skal derfor være renoverede i CO 2 neutralt nybyggeri fra 2015 Bygningsreglementet skal opstrammes, så lavenergiklasse 1 bliver kravet fra 2010, og passivhuse 4 bliver kravet fra Der afsættes midler i kommuner og staten, så alt offentligt nybyggeri opføres som passivhuse allerede fra Byplanlægning, der reducerer transportbehov Byplanlægningen skal indrettes med sigte på at skabe lokaliseringsmønstre, der reducerer transportbehovene og især anvendelsen af privatbil. Dette betyder en koncentreret byudvikling, hvor den hidtidige byspredning afløses af fortætning, især i byernes indre dele, og hvor byggeriet af de areal- og energikrævende parcelhuse reduceres.

5 foto: vegard berget 6. Massive investeringer i den kollektive trafik Enhedslisten arbejder for, at det kollektive transportsystem skal blive langt mere effektivt, fleksibelt, hurtigt og billigt. Kun ved at skabe et velfungerende offentligt transportsystem kan vi få flere og flere til at lade bilen stå og i stedet bruge det kollektive. Det kollektive skal forbedres ved en massiv udbygning af jernbanenettet, udbygning af metroen og indførelse af sporvogne og trolleybusser i egne busbaner i større byer. Dette skal bl.a. finansieres ved at indføre et totalt stop for udbygningen af motorveje. 7. Afgifter for at begrænse privatbilisme I takt med, at den kollektive trafik udbygges skal der indføres flere afgifter i forhold til privatbilismen. Dette skal være i form af en forhøjelse af brændstofafgiften, indførelse af bompenge, forhøjelse af parkeringsafgiften i byerne, mv. Indtægterne herfra skal gå til yderligere investeringer og vedligeholdelse af den kollektive trafik. 8. Mere godstransport på skinner I takt med det stigende forbrug, og den stigende globalisering af produktion og forbrug, er godstransporten i højere og højere grad flyttet fra tog til lastbil. For at gøre godstransport med skib og tog mere attraktiv, skal der indføres en afgift på godstransport på vej. Derudover skal skinneforbindelserne til havnene forbedres. 9. Omlægning til økologi Landbruget er en af de helt store syndere, når det kommer til udledning af drivhusgasser og står for ca. 20% af de danske emissioner. Primært er det drivhusgasserne lattergas og metan der udledes fra landbruget. Den mest effektive måde at nedbringe udslippet af lattergas på, er at reducere brugen af kunstgødning og husdyrgødning. Den mest effektive måde at nedbringe udslippet af metan er ved at reducere antallet af dyr. Dette stemmer helt overens med Enhedslistens overordnede politik på området, hvor vi mener, at al dansk landbrug skal omstilles til økologi. Økologisk dyrehold sætter visse rammer for, hvor mange dyr man må opdrætte per hektar, både af hensyn til dyrevelfærden, men også for ikke at overgødske. 10. Satsning på nye grønne job Forslagene i denne plan vil skabe et stort antal nye, bæredygtige job inden for trafik, energi, byggeri, landbrug og industri. At virkeliggøre forslagene vil kræve massive investeringer finansieret vha. offentlige banker og fonde m.m. Det offentlige skal gå ind og styre penge og arbejdskraft fra klimanedbrydende aktiviteter over til bæredygtige aktiviteter. Lønarbejderne skal have sociale garantier og nye rettigheder på arbejdspladsen for at sikre både klimaindsats og social tryghed over for profithensyn. Almindelige mennesker skal deltage aktivt i omstillingen også gennem fællesejet, demokratisk produktion. I det følgende vil klimaplanen blive gennemgået i detaljer. Det vil blive gennemgået, hvordan Enhedslisten ser mulighederne for energibesparelser, hvorefter omstilling af elproduktion, varmeproduktionen, transporten og landbruget vil blive behandlet. Sidst, men ikke mindst, vil der blive redegjort for satsningen på nye grønne jobs, som er en konsekvens af klimaplanen. Hvert afsnit er bygget op således, at der først redegøres for målsætninger, hvorefter det beskrives, hvilke konkrete politiske forslag, der skal bidrage til, at målsætningerne nås.

6 Energibesparelser Energibesparelser er centralt i Enhedslistens klimaplan. Det er muligt med allerede kendt teknologi at sikre massive besparelser, både på opvarmning og på elforbruget. Men det kræver skrappere lovgivning og klare incitamenter at sikre en overgang til energieffektive produkter og sætte gang i energirenoveringen af boliger m.m. Målsætninger I det følgende vil det blive gennemgået, hvordan Enhedslisten ser reduktionerne i energiforbruget fordelt på forskellige områder som elforbrug, opvarmning, proces (fremstillingsvirksomhed) og transport 5. Elforbrug Det nuværende forbrug af el i Danmark ligger på 122 PetaJoule (PJ) 6 per år. Heraf forbruges 31% i husholdningerne, 32% i handel- og serviceindustrien og 36% i produktionserhvervene samt knap 1% til transport. Elforbruget går til belysning og til elapparater (køleudstyr, ventilation, køkkenredskaber, produktionsapparater, itudstyr mv.). El-forbruget er siden 1990 steget med 18% og siden 2000 med 4%. Stigningen er især i servicesektoren. Samtidig er omfanget af elapparater på vej til at stige i de kommende år, både i husholdningerne og i servicesektoren. Elforbruget skal, for det første, nedbringes ved at erstatte eksisterende apparater med andre mere energieffektive. Elsparefonden vurderer, at en almindelig husholdning vil kunne halvere sit el-energiforbrug ved at anvende de bedste produkter på markedet i dag. Samtidig må det forventes, at produkternes energieffektivitet vil blive stadig bedre, men at en stadig forbedret energieffektivitet vil blive udlignet af et stigende antal apparater. Således vil der samlet set kun ske en halvering af el-forbruget, som derved vil falde fra 122 PJ til 62 PJ. Derfor bør væksten i antallet af elapparater også begrænses. Opvarmning Ifølge tal fra Energistyrelsen blev der brugt ca. 221 PJ til opvarmning i 2007, hvilket udgør 32% af Danmarks samlede energiforbrug. Med byggeteknologi, der er velkendt i dag, kan man ved energirenovering reducere bygningernes energibehov til rumopvarmning med 80 %. En gennemgribende energirenovering med efterisolering, udskiftning af vinduer og installering af vedvarende energi i byggeriet, har således potentiale til at gøre en stor forskel for Danmarks samlede energibehov. Det er vigtigt ved renoveringen, at der også sættes fokus på det stigende behov for køling og ventilation. Ved en gennemgribende renovering af det eksisterende byggeri må det således forventes, at det er muligt at bringe energiforbruget til opvarmning fra 221 PJ til 46 PJ. Det forudsætter en indsats for at begrænse udbygningen af bygningsmassen. Transport Energiforbruget til transport udgjorde 224 PJ i 2007, og forbruget har været stødt stigende de seneste mange år. Omstillingen af transportsystemet er den helt store udfordring i forholdt til massivt at nedbringe udledningen af CO 2, da systemet på nuværende tidspunkt stort set udelukkende baserer sig på fossil energi. Besparelserne i transportsektoren skal realiseres ved en markant forbedret energieffektivitet i f.eks. privatbilerne, ved en optimering af godstransporten og ved, at pendling mellem hjem og arbejde overtages af kollektive trafikmidler samt cykling. For at gøre dette muligt, skal der satses konsekvent på udbygningen af den kollektive transport, så det kollektive reelt kan konkurrere med bilen, når det kommer til fleksibilitet, komfort og hastighed. Derudover skal der satses på en byudvikling, der begrænser transportbehovene og understøtter gang, cykling og den kollektive trafik, og på fremme af regional og lokal produktion. I 2040 skal transportsystemet være baseret på el og brint og skal således være en integreret del af elproduktionssystemet. Omstillingen af systemet, og den forbedrede energieffektivitet, vil reducere energiforbruget til transport til 75 PJ.

7 Proces Der er store besparelser at hente i industrien. Ved en nogenlunde uændret industriproduktion i Danmark vil det derfor være muligt at halvere det nuværende energiforbrug på 118 PJ til ca. 59 PJ (primært el), ved at iværksætte besparelser og samarbejde mellem industrierne som man f.eks. kender det fra Kalundborgs industrielle symbiose, hvor en række af Danmarks store industrivirksomheder udnytter og genanvender hinandens restprodukter samt overskudsvarme og kølevand. Oversigt over energibehovet i 2040 med de skitserede energisparetiltag: El 122 PJ 61 PJ Opvarmning 221 PJ 44 PJ Transport 224 PJ 75 PJ Proces 118 PJ 59 PJ Ialt 685 PJ 239 PJ I 2040 vil energiforbruget til transport og proces primært være elbaseret, hvorved det samlede behov for el vil ligge på 195 PJ og energibehovet til opvarmning vil ligge på 44 PJ. Energibehov i PJ Proces Transport Opvarmning El Begrænsning af energiforbruget i øvrigt For at en mere effektiv brug af energien ikke skal blive overskygget af et øget forbrug, er det afgørende at skabe rammer, hvor vi kan leve godt, men med et mindre forbrug af energi og råstoffer. Det betyder, at Danmark også må begrænse de CO 2 -udledninger, som forårsages af industriproduktion, der er forlagt til f.eks. Kina 7. Vi må stille industrien over for krav til produkters holdbarhed og evne til at blive genanvendt og genindvundet. Og vi må lægge stadig stærkere restriktioner på f.eks. reklamer, der tilskynder til et øget forbrug.

8 Energibesparelser > Konkrete politiske forslag > Elforbrug For at nå de ambitiøse målsætninger i forbindelse med nedbringelse af elforbruget, foreslår Enhedslisten at: > Staten skal destruere en kvote for hvert ton CO 2 danskerne sparer På grund af EU s kvotehandelssystem resulterer danskernes el-besparelsesindsats i, at der frigives kvoter hos energiselskaberne, som de kan sælge på kvotemarkedet. Således kan f.eks. danske virksomheder udlede mere CO 2, eller de polske kulkraftværker kan fyre ekstra op for kedlerne, fordi danskerne er klimadukse. Det mener Enhedslisten ikke er rimeligt. Enhedslisten vil derfor kræve, at staten opkøber CO 2 kvoter, svarende til den mængde CO 2 danskerne sparer. Staten skal destruere kvoterne, så de bliver fjernet fra systemet, og danskernes indsats dermed vil gavne klimaet og ikke det polske kraftværk eller en anden forurenende virksomhed. > De fælleskommunale selskaber skal ikke tvinges til at sælge ubrugte CO 2 kvoter Energistyrelsen har pålagt de fælleskommunale fjernvarmeselskaber at sælge overskydende CO 2 kvoter på markedsvilkår. Kravet begrundes i hvile-i-sig-selv princippet, idet manglende salg af kvoter vil pålægge fjernvarmeforbrugerne en ekstra udgift. Enhedslisten mener, at de fælleskommunale selskaber naturligvis må have den samme ret til at prioritere miljøhensyn i forhold til økonomi når det gælder CO 2 kvoter, som når det gælder andre miljøhensyn. > Skærpede krav til produkters energieffektivitet Enhedslisten foreslår at der stilles skærpede krav til produkters energieffektivitet. Erhvervslivet har allerede appelleret til politikerne om at skærpe kravene, da det vil skabe et forbedret marked for de mest energieffektive produkter. Enhedslisten er her parat til at gå foran sammen med erhvervslivet. Derudover skal frysere, køleskabe og elvarmere m.m. have indbygget elektronik, så de kan tændes og slukkes via en intelligent elmåler. Med en intelligent elmåler kan elselskaberne tænde og slukke for forskellige installationer i hjemmet (efter aftale med aftageren) og på den måde undgå spidsbelastninger. > Virksomheder og kommuner skal udarbejde energispareplan Virksomheder og kommuner over et vist elforbrug udarbejder en energispareplan med årlige energisparemålsætninger. Enhedslisten foreslår, at de ansatte inddrages i dette arbejde, så alle gode erfaringer og idéer inddrages, og hvis de ansatte ønsker det at der også udpeges en klimarepræsentant blandt de ansatte, til at varetage udarbejdelse og implementering af energispareplanen. > Forhøjede elafgifter med et grønt bundfradrag Enhedslisten foreslår med sit skatteudspil for 2009, at skattesystemet omstilles, så det er økonomisk fordelagtigt at spare på energien og CO 2 -udledningerne. Enhedslisten vil indføre et grønt bundfradrag og forhøje de grønne afgifter for forbrug, der er større end et rimeligt basisforbrug, for at undgå at grønne afgifter vender den tunge ende nedad. > Opvarmning For at realisere de besparelsespotentialer, der ligger i bygningsmassen, skal alt byggeri i Danmark have gennemgået en gennemgribende renovering i løbet af de næste 30 år. For at denne ambitiøse målsætning kan nås, er der behov for strategier målrettet de enkelte boligtyper og de enkelte ejerformer. Der er stor forskel på de tekniske og organisatoriske rammer i parcelhuse, rækkehuse og lejlighedsbyggeri og for privatejede og almennyttigt ejede boliger. De cirka almennyttige boliger har vanskelige vilkår. Dette skyldes kombinationen af et loft over den maksimale husleje og Landsbyggefonden, der har færre midler end tidligere på grund af regeringens brug af midler til nye boliger frem for istandsættelse af eksisterende byggeri. Der er behov for innovations- og udviklingsprogrammer, der udvikler løsninger, både teknisk og organisatorisk samt finansieringsmæssigt til de enkelte boligformer, således at det bliver let for boligejere, og for boligselskaber, at iværksætte energirenoveringer. Konkret fremsætter Enhedslisten følgende forslag: > Det statslige låne- og anlægsloft afskaffes for kommunale investeringer Kommunerne skal med dette forslag fritages fra anlægsloftet, så kommunale bygninger kan blive energirenoverede. Kommunerne anvender årligt ca. 2 mia. kr. til opvarmning, så forslaget vil både være klimamæssigt og samfundsøkonomisk fordelagtigt. Enhedslisten fremsatte dette forslag d. 24. oktober 2008 Beslutningsforslag nr. B17 om fritagelse for det kommunale anlægsloft ved udførelse af energirenovering af kommunale bygninger > Skærpelse af bygningsreglementet Bygningsreglementet skal skærpes så lavenergiklasse 1 bliver kravet fra 2010 og passivhuse bliver kravet fra Derudover skal kommunernes muligheder for kontrol af, hvorvidt nybyggeri rent faktisk lever op til energikravene skærpes. Derudover er der behov for at få udviklet klare regler for passivhuse, da de nuværende

9 udenlandske regler er uklare og ofte giver anledning til forvirring om husenes samlede energiforbrug. Kommunen skal have forstærkede muligheder for at kontrollere nybyggeriets energiforbrug. Enhedslisten fremsatte dette forslag d. 24. oktober 2008 Beslutningsforslag nr. B18 om skærpelse af bygningsreglementet > Lokale skærpelser af bygningsreglementet Kommunerne har nu i gennem planloven fået mulighed for at stille skærpede krav til nybyggeri i forbindelse med lokalplaner. Kommunerne kan således allerede nu stille krav om byggeri i lavenergiklasse 1, eller passivhus standard. > Etablering af en energisparefond Der oprettes en energisparefond, der kan yde rentefrie lån til boligejere, der ønsker at energirenovere deres bolig og til kommuner, der ønsker at energirenovere kommunale bygninger. Borgere og kommuner kan betale lånene tilbage over varmeregningen, ved at den økonomiske besparelse på varmeregningen, der realiseres ved renoveringen, tilfalder fonden, indtil lånet er betalt ud. Det forventes, at dette forslag særligt vil udvide incitamentet for private boligejere til at sætte gang i energirenoveringerne. Enhedslisten fremsatte dette forslag d. 24. oktober 2008 Beslutningsforslag nr. B19 om etablering af en energisparefond > Tilbud om gratis rådgivning fra en energikonsulent Den enkelte husejer eller boligforening får tilbud om gratis rådgivning fra en energikonsulent, der gennemgår huset /bebyggelsen. På baggrund af rådgivningen vil husejeren blive bevidst om, hvilke renoveringer der med fordel kan igangsættes for at spare på energien. > Differentieret ejendomsbeskatning afhængig af energiforbruget Når forudsætningerne for at borgere og boligforeninger med fordel kan sætte gang i energirenoveringerne (med energisparefond og gratis rådgivning fra en energikonsulent) er til stede, skal der iværksættes økonomiske incitamenter til at igangsætte energirenoveringerne. Enhedslisten foreslår, at ejendomsskatten ændres, sådan at ejendomsskatten bliver højere for de ejendomme, der udleder meget CO 2 og lavere for de ejendomme, der udleder lidt CO 2. På denne måde vil det blive fordelagtigt at isolere til en forbedret energiklasse. > Energirenoveringer pålægges udlejer Energirenoveringer i udlejningsejendomme er et særligt problematisk område, fordi f.eks. varmebesparelser tilfalder lejeren og udlejer således ikke har noget direkte økonomisk incitament til at investere i energirenoveringer. Enhedslisten foreslår derfor, at huslejenævnet i kommunerne gives mulighed for efter anmodning fra en beboerrepræsentant at pålægge udlejer at gennemføre energibesparende initiativer. > Alle offentlige bygninger skal være energirenoveret i 2018 Det offentlige har en særlig forpligtelse til at gå foran inden for dette område. Enhedslisten foreslår derfor, at det offentlige omgående sætter gang i energirenoveringer af hele bygningsmassen, og at energirenoveringerne senest må være afsluttet i Dette vil umiddelbart føre til en markant stigning i beskæftigelsen og bidrage til at opkvalificere arbejdskraften inden for energirigtigt byggeri, hvor mange år med en utilstrækkelig indsats inden for området har medført, at vi er blevet overhalet af nabolande som Østrig og Tyskland. Derudover mener Enhedslisten at alt offentligt nybyggeri skal opføres efter passivhus standard fra 2010 og have bygningsintegreret vedvarende energi. Enhedslisten stillede et lignende forslag i 2008: Beslutningsforslag nr. B 52 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af solceller og solvarme i nye offentlige bygninger. > Opkvalificering af bygningsarbejdere Efter at have været blandt de førende op gennem 90 erne er byggeriarbejdere i Danmark sakket bagefter i forhold til vores nabolande, når det kommer til faglig viden om energirigtigt byggeri, passivhuse og energirenoveringer. Det går ud over beskæftigelsen og vores konkurrenceevne. Vi skal målrettet arbejde på at opkvalificere byggeriarbejderne ved at tilbyde efteruddannelse i energirenoveringer og energirigtigt byggeri. > Transport Initiativer for at begrænse transporten vil blive gennemgået under transportafsnittet.

10 Elproduktion Et energisystem, der baserer sig udelukkende på vedvarende energi i 2040 er både nødvendigt og realistisk. Det er realistisk, fordi teknologierne allerede eksisterer og må forventes at blive yderligere videreudviklet i de kommende år. Det er ofte blevet diskuteret, om vedvarende energi er stabilt nok til at kunne udgøre 100% af energiforsyningen. Problemet er, at der til enhver tid skal være kapacitet nok til at klare behovet for el, uanset om det er overskyet, vindstille eller havblik. Imidlertid optræder dette sjældent i lange perioder og essentielt for Enhedslistens energiplan er da også, at man kan lagre energien i brintlagre eller i batterier. Derudover vil en nordisk aftale om udveksling af vedvarende energi mellem Norge, Danmark og Sverige (vandkraft) bidrage til at gøre et 100% fossilfrit system langt mere stabilt. Selvforsyningsaspektet er dog også yderst relevant i forbindelse med omstillingen af energisystemet til vedvarende energi. Det vil nemlig betyde, at Danmark også på langt sigt er selvforsynende med energi og ikke bliver afhængig af atomkraft, russisk gas eller kul fra fjerne verdensdele. 26% Vedvarende energi 16% 58% Vindenergi Solenergi Bølgeenergi Men en hurtig overgang til vedvarende energi kræver, at energisektoren underlægges demokratisk styring og ejerskab i stedet for at være overladt til kortsigtede økonomiske interesser. Enhedslisten kræver privatiseringen af DONG standset og prioriterer et bredt folkeligt og kommunalt ejerskab i energiforsyningen og en folkelig og kommunal deltagelse i udbygningen. Enhedslisten ønsker, at energiforsyning fritages for spekulation, og at et evt. overskud tilfalder befolkning og kommuner. Således skal minimum 50% af vindmølleandelene tilbydes til lokalbefolkningen i oplandet til møllerne. De resterende 50% skal tilbydes til befolkningen i andre dele af landet og kommunerne. For havvindmøllers vedkommende skal staten og de forbrugerejede energiselskaber også ind som andelshaver. I stedet for privatiseringen af DONG vil Enhedslisten bruge det statslige energiselskab som en vigtig aktør til f.eks. at opstille de store havvindmølleparker og kommende bølgekraftanlæg. Også forsøg og udviklingsopgaver inden for vedvarende energi kan foretages af et statsejet selskab. Målsætninger Den samlede elproduktion i Danmark udgjorde i PJ, hvoraf vindmøller bidrog med 18% svarende til 26 PJ. Som tidligere beskrevet skal der i 2040 produceres 195 PJ udelukkende ved vedvarende energi for at dække Danmarks samlede behov for el. Ikke alene mangler der således samlet 54 PJ, men der skal også produceres yderligere 169 PJ el via vedvarende energi. Enhedslisten sigter mod, at fremtidens el-energisystem skal basere sig på 58% vindkraft, 26% solenergi og 16% bølgeenergi. Vindenergi er den teknologi, der i dag er mest udviklet og dermed også den, man i 2009 er mest fortrolig med at planlægge ud fra. Det betyder dog ikke, at det også er sådan om år. Potentialerne i både solenergi og bølgeenergi er enorme, derfor mener Enhedslisten, at det er altafgørende at prioritere udvikling og afprøvning af disse teknologier i de kommende år.

11 Udvikling i vindmølleanlæg og kapacitet Antal Anlæg Kapacitet (MW) År 0 Antal møller Kapacitet MW Udbygning med vindenergi Enhedslisten arbejder for, at der sker en udbygning med vindenergi på Megawatt (MW) frem til Det svarer til en årlig udbygning på 370 MW fordelt på såvel land- som havplacerede vindmøller. En udbygning med MW vil betyde, at danske vindmøller producerer yderligere 88 PJ i 2040, hvilket svarer til, at vindkraft samlet dækker 58% af det samlede behov på 195 PJ el, som er målsætningen. Udbygning med solenergi Enhedslisten sigter mod, at solenergi skal bidrage med 26% af elforsyning i 2040, svarende til 50 PJ. Solcelleteknologien har længe været velkendt, men har i mange år været så dyr, at tidshorisonten for tilbagebetaling har været for lang til, at teknologien har fået en veletableret plads på markedet. Solcellerne kan både være bygningsintegrerede 8 eller i form af store centrale anlæg. Udbygning med bølgeenergi Bølgeenergi skal udgøre 16% af fremtidens elproduktion svarende til 31 PJ. Det er generelt anerkendt at bølgeteknologien har et overordentligt stort potentiale (muligvis langt større end vindenergi). Indtil videre mangler der dog stadig forskning og afprøvning, før teknologien er klar til at blive sendt på markedet. Bioenergi Bioenergi indgår ikke i Enhedslistens energiplan, selvom der ligger et potentiale på omkring PJ fra økologisk skovdrift i Danmark. Vi anser økologisk skovdrift som en mulig back-up i udfasningen af kul fra de centrale kraftværker og i overgangen til 100% vedvarende energi, men derudover indgår træ ikke i energiplanen. Enhedslisten mener, at biobrændstof til biler er en gigantisk fejlsatsning. Produktionen af biobrændstof kræver så meget energi, at klimagevinsten er begrænset. Endvidere bliver vi afhængige af import af biobrændstof da brændstofforbruget til transport er meget stort. Hvis vi skulle være selvforsynende, ville det kræve, at 90% af landbrugsarealerne blev beplantet med raps. Endeligt truer dyrkningen af afgrøder til biobrændsler de regnskovs- og naturområder, som stabiliserer klimaet. Brint og batterier som energilager Det er ikke muligt at skrue op og ned for vind og sol på samme måde som man kan skrue op og ned for et kulkraftværk. Derfor er det nødvendigt med et energilager, hvor f.eks. overskydende strøm lagres til tidspunkter, hvor der er underproduktion. Brint er i den forbindelse en udmærket form at lagre energien på. Der finder et energitab sted ved lagring af brint, men en af sidegevinsterne ved afbrændingen af brinten i brændselscellerne, når energien igen skal frigives, er varmt vand. Således kan energilagrene med fordel tilsluttes fjernvarmenettet. Også forskellige typer batterier har de seneste år vist sig lovende og effektive til at lagre energi. Der er behov for yderligere forskning, inden det er muligt at lægge sig fast på, hvordan energien skal lagres i fremtidens energisystem, herunder hvordan transportsektoren kan indgå som lager i form af batterier til el-drevne køretøjer.

12 Elproduktion > Konkrete politiske forslag For at nå de ambitiøse målsætninger inden for omstillingen af elproduktionssystemet foreslår Enhedslisten konkret: Stop privatiseringen af DONG Enhedslisten mener, at energiforsyningen i Danmark primært skal være stats- kommunalt og befolkningsejet. Enhedslisten er derfor modstandere af privatiseringen af DONG. Det er problematisk, at DONG allerede på nuværende tidspunkt skal operere helt på markedsvilkår og ikke investerer ud fra, hvad der er mest fordelagtigt samfunds- og klimamæssigt, men udelukkende ud fra, hvad der er mest fordelagtigt økonomisk. Det har bl.a. den konsekvens, at DONG har 3 nye kulkraftværker under opførelse i Tyskland og England. Enhedslisten fremsatte i 2007 forslag til folketingsbeslutning nr. B 22 om opfordring til at trække aktstykke nr. 53 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage CO 2 afgiften fjernes på CO 2 fri el Ved at fjerne CO 2 afgiften for el produceret fra vedvarende energi vil denne type el bliver billigere end sort strøm fra kulkraftværker. Dette vil give borgere og virksomheder et incitament til at købe grøn strøm 9 fra deres elleverandør, hvorved efterspørgslen på denne type el vil stige. Enhedslisten fremsatte d. 24. oktober 2008: Beslutningsforslag nr. B16 om fritagelse for CO2-afgift af el produceret af vedvarende energikilder. Højere minimumspris Der indføres en højere minimumspris med inspiration fra den succesfulde tyske EEG-lov 10. I Tyskland har man fastsat afregningspriserne per kwh for elektricitet fra forskellige vedvarende energi-teknologier (herfra betegnet som VE-teknologier). Elforsyningsselskaberne er forpligtede til at aftage elektriciteten til den fastsatte pris og alle elforbrugere er på denne måde med til at betale for den vedvarende energi. Priserne er fastsat ud fra at det skal kunne betale sig både at opstille små og store anlæg og opsætte anlæg forskellige steder i landet. Men samtidig er de afstemt således at der ikke opnås utilsigtet store fortjenester hos investorerne. Afregningspriserne aftrappes gradvist efterhånden som masseproduktion gør teknologien billigere at fremstille 11. Enhedslisten fremsatte et lignende forslag i 2001: Beslutningsforslag nr. B 182 om genindførelse af den direkte støtte til og mindstepriser for el fra vedvarende energianlæg. Intelligente elmålere. Der skal i hele Danmark installeres intelligente elmålere, så det bliver muligt at tænde og slukke for elforbrugende apparater som køleskabe og frysere, så forbruget bliver mere fleksibelt og derved kan tilpasses den vedvarende energiproduktion. Elmåleren vil også kunne styre, hvornår elbiler eller andre batterier oplades ud fra den aktuelle elproduktion. > Udbygning af vindenergi Enhedslisten har i mange år arbejdet for en stigende udbygning med vindenergi. Desværre er situationen i dag, at der er en lang række barrierer for opstilling af nye møller. Bl.a. en manglende planlægning i kommunerne, manglende adgang til opstilling på statslige arealer, ved eller nær fredskov, og stadig usikkerhed omkring lavfrekvent støj samt endelig den nye værditabsordning, der blev indført med den Lov om Vedvarende Energi (VEloven), der blev vedtaget i slutningen af Enhedslisten arbejder målrettet og konsekvent mod at fjerne barriererne og foreslår konkret: Ny VE-lov Enhedslisten mener, at værditabsordningen skal tages helt ud af VE-loven, eftersom ordningen er i fuldstændig strid med gode planlægningsprincipper og blot skaber ny usikkerhed. Derudover skal erstatningsordningen i VE-loven erstattes med en ekspropriationsmulighed for kommunerne, hvorved kommunerne får mulighed for at eje, drive og ekspropriere jord til vindmøller, således at flest mulige af vindmøllerne holdes udenfor spekulation. Sidst, men ikke mindst, mener Enhedslisten, at 50% ejerandele udbydes til lokalbefolkningen i området omkring vindmøllerne, hvilket vil kræve en ændring af VE-loven, men vil bidrage til at sikre folkelig opbakning til vindmøllerne.

13 > Udbygningen af solceller For at sætte gang i udbygning med solceller har staten en rolle at spille i forhold til at gå foran og sikre en efterspørgsel, der kan sætte gang i masseproduktion og faldende priser. Derudover mener Enhedslisten, at det er altafgørende, at der fortsat investeres i videreudvikling af teknologien. Enhedslisten vil derfor i de kommende år sætte ressourcer af til at udvikle, afprøve, demonstrere og modne solcelleteknologien. Konkret foreslår Enhedslisten: Ressourceopgørelse over placeringsmuligheder for moderne vindmøller Miljøministeriet pålægges, i samarbejde med kommunernes landsforening (KL), at udarbejde en ressourceopgørelse over placeringsmuligheder for de moderne store vindmøller. Ressourceopgørelsen skal resultere i en udmelding af kvoter for de enkelte kommuner for etablering af en samlet kapacitet på minimum MW inden I Ringkøbing-Skjern har man fundet pladser til 400 MW ved en systematisk afsøgning af mulighederne for nye områder og sanering af eksisterende områder. En lignende undersøgelse bør foretages i alle landets kommuner inden år Statslige arealer til vindmøller Miljøministeren pålægges at få fundet statslige arealer til vindmøller. Bl.a. skal de militære øvelsesområder undersøges for muligheder for opstilling af vindmøller, under hensyntagen til naturværdier. Der gives generelt dispensation til opsætning af vindmøller i mindre fredskovområder, hvor der ikke er særligt værdifulde og fredede skove. Enhedslisten stillede et lignende forslag i 2000: Beslutningsforslag nr. B 96 forslag til folketingsbeslutning om landplacerede vindmøller Vedtagelse af lokalplaner Kommuner med projekter med VVM 12 -tilladelser pålægges at færdiggøre og vedtage lokalplanerne. Dette gælder medmindre projektet er underkendt af naturklagenævnet. Kommunerne opfordres til at investere i vindmøller Overskuddet skal anvendes i en almennyttig fond, som kan investere i vedvarende energi og energibesparelser i offentlige bygninger. Bygningsintegrerede solceller i al offentligt nybyggeri. Herved går det offentlige foran, både i forhold til at demonstrere teknologien og i forhold til at sikre en efterspørgsel, der vil sætte gang i en masseproduktion. 100 millioner årligt til at videreudvikle og afprøve solcelleteknologien Det er nødvendigt fortsat at udvikle teknologien. Derfor vil Enhedslisten satse massivt på videreudvikling og afprøvning af solcelleteknologien, så den kan blive klar til storskalaanvendelse. > Udbygningen af bølgeenergi Som tidligere nævnt har bølgeenergi et kæmpe potentiale, selvom teknologien ikke er færdigudviklet. Ingeniørforeningen vurderer i deres energiplan 2030, at mellem 10-30% af Danmarks energiforbrug realistisk set kan dækkes af bølgeenergi 13. For at teknologien skal kunne blive billigere, skal der sættes ressourcer af til at afprøve teknologien i store fuldskalaanlæg og udvikle og tilpasse den. Når teknologien er færdigudviklet, er det nødvendigt med demonstrationsanlæg og sidst, men ikke mindst, at sikre faste afregningspriser for bølgeanlæg så teknologien hjælpes ind på markedet. Ingeniørforeningen bemærker også i deres energiplan, at eksportpotentialet inden for bølgeenergi er stort, såfremt Danmark får et af de første fuldskalaanlæg i drift. Konkret foreslår Enhedslisten: 100 millioner årligt til at videreudvikle og afprøve bølgeteknologien i storskalaanlæg Dette er 4 gange så meget, som regeringen har afsat i energiaftalen til afprøvning af alle typer VE-teknologier. Men bølgeenergi kræver høje investeringer. Til forskel fra andre teknologier er det ikke muligt at starte med små-skalaanlæg, der langsomt udbygges. Anlægget skal være tilpasset det konkrete forhold på havet, så hvert testanlæg er stort og omkostningsfuldt. Enhedslisten fremsatte et lignende forslag i 2005: Beslutningsforslag B 22: Forslag til folketingsbeslutning om igangsættelse af et nyt bølgekraftprogram

14 Opvarmning Målsætninger Danmarks behov for energi til opvarmning lå i 2007 på 217 PJ. Heraf bidrog fjernvarmenettet med 96 PJ. I fremtidens energisystem skal det samlede behov til opvarmning reduceres til 46 PJ, hvilket skal ske ved en omfattende energirenovering af den samlede bygningsmasse i løbet af de næste 30 år. Uden for fjernvarmenettet skal bygningerne have vedvarende energi integreret i form af f.eks. solfangere eller varmepumper. Fjernvarme fastholdes som forsyningskilde til bygninger, der i dag er tilsluttet fjernvarmenettet, men fjernvarmesystemet baseres på vedvarende energi. Det blev i 2008 påvist i Varmeplan Danmark, der er udarbejdet af Rambøll og Århus Universitet, at fjernvarmesystemet fungerer mest optimalt ved lavere temperaturer. Dette stemmer overens med et stærkt reduceret behov for opvarmning i fremtidens bygninger samt en varmeforsyning udelukkende baseret på vedvarende energi. Fremtidens fjernvarmesystem er som i dag tæt integreret med elproduktionssystemet, hvor overskydende el lagres i brintlagre, der opvarmer fjernevarmevandet, når energien igen frigives i brændselsceller. Yderligere integreres solfangere og varmepumper i systemet. Der kan også være store potentialer ved anvendelse af geotermisk varme fra undergrunden, der kan indgå i fjernvarmesystemet. Ifølge energistyrelsen kan geotermi forsyne hovedstaden med varme i flere tusind år 14, og andre reservoirer forventes at have lignende potentiale andre steder i Danmark. Hvad der konkret anvendes til opvarmning i fremtidens energisystem vil således hænge sammen med, hvordan energien lagres, og hvilke potentialer fremtidige undersøgelser vil vise fra f.eks. geotermisk varme. Energiforbruget og udledningerne af klimagasser påvirkes også af, hvilke boligtyper, der bygges. Energibehovet til opvarmning og kølning er større i parcelhuse, end i rækkehuse og især etagebyggeri. En prioritering af de boligtyper, der bidrager til en koncentreret og transportreducerende byudvikling (se punktet om transport) er derfor også gunstig med tanke på at nedbringe energiforbruget til opvarmning og køling af boliger. foto: Maurice van der velden

15 Opvarmning > Konkrete politiske forslag For at sætte gang i omstillingen af systemet til opvarmning så det udelukkende baserer sig på vedvarende energi, stiller Enhedslisten følgende forslag: Etablering af solceller og solvarme i nye offentlige bygninger Formålet med forslaget er at fremme anvendelsen af bygningsintegrerede solceller og solfangere ved at gøre det obligatorisk at etablere solceller og solvarme på alle nye offentlige bygninger. Enhedslisten stillede d. 6. februar 2008 beslutningsforslag nr. B 52: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af solceller og solvarme i nye offentlige bygninger. Etablering af en energisparefond Enhedslistens beslutningsforslag B 19 ( om etablering af en energisparefond, se afsnittet om energibesparelser) relaterer sig også til opvarmning, da en del af energisparefonden skal yde 25% støtte til etablering af vedvarende energi i bygningerne. Det kan enten være til installering af jordvarme, varmepumper, solfangere eller anden vedvarende opvarmningsteknologi. Fjernvarmesystemet omstilles til vedvarende energi I samarbejde med dansk fjernvarme lægges der en plan for, hvordan fjernvarmesystemet omstilles til vedvarende energi i takt med, at de danske kulkraftværker udfases. Der undersøges forskellige muligheder for vedvarende energi, bl.a. brint, geotermisk varme, mv. Reduktion af parcelhusbyggeriet Parcelhuset er den mest energikrævende boligtype, foruden at være arealkrævende og bidrage til en bilbaseret byudvikling (se punktet om transport). Kommunerne i de større byområder bør derfor reducere udlægningerne af arealer til nye parcelhusbebyggelser.

16 Transport CO 2 udledningerne fra transport udgør i dag mere end 30% af Danmarks samlede CO 2 udledning, og hvert år har udledningerne fra transporten været stigende. Det er en kæmpe udfordring at skabe et klimamæssigt bæredygtigt transportsystem inden I dag er danskerne det mest bilforbrugende folkefærd i EU, og trafikken er den 2. største udleder af CO 2. Til trods for de korte afstande vi har her i landet, så bruger vi bilen dobbelt så meget som både svenskere og tyskere. 30% af alle ture er på under 3 km, 20% er fra 3-6 km, mens 40% er fra 7-30 km. Kun 10% er over 30 km. Omstillingen af transportsystemet kræver store investeringer, samt at der tages mange forskellige virkemidler i brug. Investeringer i infrastruktur til den kollektive trafik kan ikke stå alene, men skal følges op af økonomiske virkemidler, der får flere danskere til at vælge bilen fra. Omvendt er det også nødvendigt at investere i en markant opgradering af den kollektive trafik inden økonomisk regulering af bilisternes adfærd indføres. Investeringer i flere motorveje er ikke vejen frem, og bidrager udelukkende til flere biler på vejene. Tværtimod skal bilerne have mindre plads, og pladsen skal i stedet gives til busser med egne busbaner både på motorveje og i byerne. Der etableres sporvogne fra byernes randområder ind til centrum. Skinnerne udbygges, så der både er plads til tog til nærområdet, og hurtige forbindelser mellem de større byer. Landområdernes største trafikale problem er de små og spredte rejsestrømme. For at imødekomme behovet hos den del af landbefolkningen, der ikke har bil, er der brug for fleksible, billige transportløsninger, koordineret med andre transportmidler. Dette vanskeliggøres imidlertid af kommunernes stramme økonomi. For at skære ned på omkostninger og dermed modvirke nedskæringer, indfører et stigende antal kommuner nu gratis bustrafik i landområderne. For at gøre det muligt at undgå omfattende motoriseret transport i byerne skal afstandene ikke være for store. Fortætning er generelt gunstigere end byudvidelse, hvis målet er at reducere biltrafikken og fremme brug af cykling, gang og den kollektive transport. Især er det transportmæssigt gunstigt at lokalisere kontorerhverv, specialiserede servicefunktioner og en stor del af boligbyggeriet i de indre og centrale bydele. På den måde kan tilgængelighed og valgmuligheder mht. byens faciliteter sikres gennem tæthed og nærhed i stedet for gennem stadigt højere mobilitet. Norske og svenske byer har de seneste år i større grad end danske byer udviklet sig i henhold til disse anbefalinger. F.eks. er den gennemsnitlige befolkningstæthed for alle norske byer steget i perioden efter år 2000, og Oslo Kommune har forøget befolkningstætheden inden for byarealet med næsten 30% siden I Danmark spreder byerne sig fortsat ud i landskabet, f.eks. lægger Århus i sin kommuneplan 2009 op til, at byarealet forøges med en tredjedel, mens befolkningen kun forudsættes at stige med en sjettedel. En sådan udadrettet, arealkrævende og spredt byvækst giver store transportbehov og gør det svært at betjene de nye byområder med et kollektivt transporttilbud, der er i stand til at konkurrere med bilen. Hvis beboerne i de nye, spredte bydele og satellitbyer forhindres i at bruge bilen, f.eks. gennem kørselsafgifter, der er så høje, at folk lader bilen stå, vil de rammes af manglende tilgængelighed til arbejdspladser og servicetilbud, hvilket er uhensigtsmæssigt. I dag har bussen mistet fremkommelighed i byerne i forhold til dens store konkurrent, bilen. En negativ spiral er indtrådt: takstforhøjelse og reduktion af det udførte trafikarbejde fører til færre passagerer og lavere billetindtægter, hvilket har medført yderligere takstforhøjelser og nedskæringer. Resultatet bliver sædvanligvis, at indtægtstabet bliver større end besparelsen på omkostningssiden. Skånetrafikken på den anden side af Øresund har siden sin oprettelse i 1999 haft en overordnet målsætning: antallet af rejser med kollektiv trafik skal stige med mindst 3% om året frem til Målsætningen er indtil videre blevet indfriet hvert år. Den kollektive trafik har således udviklet sig hurtigere end de individuelle bilisters trafikarbejde. Skånetrafiken administrerer hele den kollektive trafiksektor i Skåne, dvs. både tog- og bustrafik. Eksemplet med Skånetrafiken peger på, at en offensiv og vellykket kollektiv trafikpolitik kan indtænkes i en større regional sammenhæng, eksempelvis for hele Sjælland, og at alle kollektive trafikformer skal integreres og derfor administreres under samme hat, og at også den individuelle trafik kan koordineres med, og ikke konkurrere med, den kollektive trafik.

17 Målsætninger Enhedslistens vision for fremtidens trafiksystem er, at det skal være en integreret del af elsystemet og få energi fra de samme kilder. For Enhedslisten består fremtidens transportsystem primært af kollektiv transport med høj komfort, korte ventetider, hurtigere togforbindelser og lave priser. De biler, der fortsat findes på vejene, kører ikke på olie, men derimod på vedvarende energi. Samtidig er køretøjerne langt mere energieffektive således, at energibehovet til transport er langt lavere end i dag.

18 Transport > Konkrete politiske forslag Enhedslistens forslag på trafikområdet har fire fokusområder. Det første handler om at sikre en arealanvendelse i byområderne, der reducerer transportbehovene, giver grundlag for et godt kollektivt transportsystem, og hvor en stor del af de daglige rejsemål ligger inden for gang- eller cykelafstand. Det andet handler om at forbedre og opgradere det kollektive system markant. Det tredje handler om at indføre økonomiske incitamenter, der skal få flere og flere til at vælge den kollektive løsning frem for bilen. Det fjerde indsatsområde handler om at udskifte de køretøjer, der i dag kører på fossile brændstoffer med køretøjer, der kører på el og/eller brint og som om natten kan oplades ved vindmølle eller bølgekraftstrøm. fra udviklingen i husstandssammensætningen kan der knapt siges at være brug for flere parcelhuse i de større danske byregioner. Færre parkeringspladser i byerne En sådan byplanlægning, der reducerer transportbehovene og afhængigheden af bilkørsel, vil dæmpe væksten i bilejerskabet, idet færre husstande vil finde det nødvendigt at anskaffe bil (eller bil nr. 2). På denne baggrund skal kommunerne have mulighed for at lave lokalplaner med reducerede krav til etablering af parkeringspladser. Enhedslisten vil have byområder med mere plads til børn og mindre plads til biler. 1. Byplanlægning Hvis vi skal minimere fremtidens transportbehov i og mellem byerne, spiller en gennemtænkt byplanlægning en vigtig rolle for fremtidens by-udbygning. Konkret foreslår Enhedslisten at: Standse byspredningen ved bedre planlægning Ved hjælp af bedre planlægning skal fremtidens udbygningsbehov i byerne varetages gennem fortætning frem for udbygning på landet. Fremtidens boligbyggeri skal således lokaliseres til de indre bydele, f.eks. på nedlagte industrigrunde, ledige havnearealer og mulige overflødige trafikarealer. Kontorerhverv, specialbutikker og specialiserede servicefunktioner lokaliseres til områder med god tilgængelighed med kollektiv transport, begrænsede parkeringsmuligheder og mange bosiddende inden for kort afstand. I de fleste byer findes sådanne områder først og fremmest i de centrale bydele. Også lokale servicefunktioner som f.eks. dagligvarebutikker, børnehaver, folkeskoler og posthuse lokaliseres i bydelsog lokalcentre. Arealkrævende virksomheder og virksomheder der skaber megen godstransport lokaliseres i byens yderområder, med god adgang til hovedvejnettet og helst med eget sidespor for jernbanetransport af gods. I nye udbygningsområder sørges der for tilstrækkelig høj tæthed så der bliver et godt grundlag for lokal kollektiv transport. For at undgå en arealkrævende og spredt byudvikling, skal der satses på blok- og 2-3 etages rækkehusbyggeri fremfor opføring af nye parcelhuse. Ud 2. Det kollektive transportsystem Indførelse af letbaner (sporvogne) fra byernes randområder til centrum. Dette vil gøre det hurtigt og nemt at komme til centrum. Sporvognene skal suppleres med trolleybusser med egne busbaner, der gør det nemt og effektivt at komme rundt. Både letbaner og trolleybusser skal have afgangstider med 5-8 minutters mellemrum i myldretiden og aldrig mere end 12 minutters ventetid. Massiv udbygning af jernbanenettet for personog godstransport Enhedslisten har i 2008 udarbejdet en konkret og detaljeret plan for hvordan jernbanenettet skal udvikles og udvides for, at dække det stigende behov for mobilitet. Læs mere på Enhedslisten fremsatte i 2003 også et konkret beslutningsforslag nr. B 111 forslag til folketingsbeslutning om overførelse af trafik fra vinger til skinner Forbedrede vilkår for cyklister. Bredere cykelstier (deciderede pendlerruter, hvor fremkommeligheden er sat i højsædet) og bilfri cykelruter samt udbygning af sammenhængende cykelstisystemer. Etablering af BRT bus rapid transit, Hurtigkørende busser, i eget tracé, på indfaldsveje og som fødelinjer til skinnebåren trafik. Evt. kan busserne tildeles deres eget spor på motorvejen.

19 Omdannelse af bil-kørebaner til bus-kørebaner på byernes indfaldsveje. Dette vil gøre det muligt for busserne altid at komme hurtigt frem, selv i myldretiden, hvor biltrafikken er præget af massiv kø-dannelse. Dette kan kombineres med, at personbiler med mere end to passager også har lov at køre i disse baner for at fremme samkørsel. Reduktion af priserne eller gratis kollektiv transport. Priserne i det kollektive transportsystem skal reduceres kraftigt i hele landet og i kommuner præget af landdistrikter skal den kollektive transport være gratis. Enhedslisten fremsatte i 2002 beslutningsforslag nr. B 4 om forslag til folketingsbeslutning om at opretholde tilskud til takster for den lokale og regionale kollektive trafik Parkér og rejs faciliteter ved stationer i byernes opland Dette vil gøre det lettere for borgerne at tage bilen eller cyklen til den nærmeste station og fortsætte i det kollektive derfra. Øremærkede bevillinger til kollektiv transport i tyndt befolkede områder Ved at spænde et sikkerhedsnet ud under busserne på landet, og færgetrafikken til de mindre øer, kan der opretholdes god kollektiv trafik i tyndt befolkede egne. Det kan dels ske ved øremærkede bevillinger, dels med et loft over taksterne, og dels ved at bustrafikken ikke bruges som spareobjekt i de årlige budgetforhandlinger mv. Bylaug, der ønsker at drive en landsbybus, skal have mulighed herfor. 3. Økonomiske incitamenter til reduceret bil- og flytrafik Bompenge Alle kommuner skal have mulighed for at indføre bompenge for at begrænse biltrafikken i byerne. Enhedslisten stillede et lignende forslag allerede i 1997: Beslutningsforslag nr. B50: Forslag til folketingsbeslutning om bompengesystem i København og Århus. Forslaget blev genfremsat i 2001: Beslutningsforslag nr. B 160 forslag til folketingsbeslutning om bompenge i København og Århus Forhøjede afgifter for lastbiltransporter samt brændstofafgifter på flytrafikken I dag transporteres gods i høj grad med lastbiler eller fly, hvilket er en stor bidragyder til CO 2 udledningen. For at tilskynde til, at godstransporten i stedet overføres til skinner, vil Enhedslisten indføre forhøjede afgifter for lastbilstransporter i Danmark og indføre brændstofafgifter på flytrafikken. Stop for anlæg og udbygning af motorveje Trafikforskningen viser, at en udbygning af motorvejssystemet uden tilstrækkelige incitamenter til overflytning i ny kollektiv infrastruktur primært fører til opfyldning af nybyggede motorveje med biler. Derfor foreslår Enhedslisten et totalt stop for udbygningen af motorveje og at pengene i stedet bruges til investeringer i det kollektive transportsystem. Stop for anlæg og udvidelse af lufthavne Drivhuseffekten som følge af flyrejser er 2-4 gange højere end udledningen af CO 2 i sig selv indikerer, fordi udslippene sker i stor højde. Enhver udbygning af lufthavnskapaciteten må derfor stoppes. En nedbringelse af CO 2 udslippet må derfor medføre en begrænsning af flytransporten, og først og fremmest må anlæg og udvidelse af lufthavne stoppes helt. Forhøjet pris på parkeringspladser En forhøjet pris på parkeringspladser skal suppleres med et reduceret antal pladser, særligt i bymidten. 4. Fra fossilt brændstof til vind i tanken Afgiftsfritagelse for elbiler Enhedslisten mener, at den ordning om afgiftsfritagelse for elbiler, der indtil videre skal køre fra til 2012 skal videreføres. Dette forslag skal kombineres med en stigende afgift på benzin- og dieselbiler, så snart teknologien er færdigudviklet, og infrastrukturen med ladestationer eller opladningssystemer ved hjemmene er på plads. Støtte til udviklingen af et elbaseret transportsystem Det er vigtigt at få infrastrukturen til et elbaseret transportsystem på plads så hurtigt som muligt, så danskerne fremover udskifter deres benzin eller dieselbil med elbiler. Enhedslisten mener derfor at staten i samarbejde med elselskaberne skal sikre en hurtig udbredelse af ladestationer, etablering af opladningsfaciliteter i hjemmet, intelligent styring af opladningen så den starter så snart der er overskudsproduktion på VE anlæggene, mv. Fremme af delebilsordninger Det skal være muligt og attraktivt for borgere der kun har behov for bil en gang imellem at have adgang til en delebil tæt på bopælen. Stat og kommuner går foran med anskaffelse af el-biler I forbindelse med nyanskaffelser indføres der el-biler i alle sammenhænge, hvor det er hensigtsmæssigt, f.eks. til hjemmeplejen, tilsynsopgaver m.v.

20 Landbrug og fødevarer Det danske landbrug udleder indenfor landets grænser 10,2 mio. tons CO 2 -ækvivalenter per år svarende til ca. 20% af den danske emission af drivhusgasser. Landbruget udleder kun i begrænset omfang egentlig CO 2, men i stedet to andre meget kraftigere drivhusgasser metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). Lattergas er en drivhusgas der er 310 gange stærkere end CO 2, og størstedelen af emissionen er knyttet til anvendelsen af husdyr- og handelsgødning. Metan er 21 gange stærkere end CO 2 og stammer primært fra dyrenes fordøjelsessystemer og fra gylle. Det er primært drøvtyggere, som danner metan, mens énmavede dyr dvs. grise, heste, fjerkræ og pelsdyr danner metan i langt mindre grad. For at kunne sammenligne udledningen af drivhusgasser fra de forskellige sektorer (transport, elproduktion mv.) omregner man udledningerne af metan og lattergas til såkaldte CO 2 -ækvivalenter. Over 80 % af landbrugets udslip af drivhusgasser kommer fra omsætning af gødning og fra fordøjelsesprocesser. Men også fossile brændstoffer anvendt i landbruget bidrager til drivhusgasudledningen. Brugen af fossile brændstoffer udgjorde i ,1% af den samlede danske emission, svarende til 2,5 mio. t. Derudover skal medtages den indirekte udledning via import af foder fra tredjeland samt til produktion af kunstgødning. Det ser ikke ud til, at dette indirekte forbrug er medtaget i de officielle nationale beregninger. Overordnet set stammer udledningen af drivhusgasser fra landbruget og forbruget af fødevarer fra følgende forskellige kilder: 1) stor produktion af animalske produkter som giver udslip af metan og lattergas 2) stort forbrug af fossile brændsler, herunder indirekte forbrug via forbrug af kunstgødning hvilke giver udslip af CO 2 3) udpinte landbrugsjorde, hvor organisk materiale fjernes frem for at opbygges, hvilket betyder at kulstof frigives til atmosfæren i form af CO 2 frem for at blive bundet i jorden. 15 4) stor import af foder, hvilket medfører transport og udledning af CO 2. Import af foder medfører også en indirekte udledning af CO 2 og lattergas det sted hvor foderet bliver produceret. 5) stor satsning på import/eksport af animalske og vegetabilske fødevarer frem for lokal produktion, hvilket bidrager til øget transport. 6) stort forbrug af fødevarer med en stor tilknyttet emission af drivhusgasser, herunder meget stort forbrug af animalske fødevarer. I perioden 1990 til 2003 er der sket et fald i udledningen af drivhusgasser fra landbruget på ca. 3,2 mio. t CO 2 - ækv. pr. år, svarende til ca. 24% af landbrugets udledning i Det betyder, at landbruget opfylder sin del af reduktionskravet ifølge Kyoto. De tiltag, der er blevet iværksat i forbindelse med Vandmiljøplanerne, har ført til lavere forbrug af handelsgødning og en bedre udnyttelse af kvælstofindholdet i husdyrgødningen. Dette er de væsentligste forklaringer på reduktionen af drivhusgasemissionen (lattergas). Der er ikke sket en væsentlig ændring i emissionen af metan siden Faldet i antallet af kvæg har medvirket til en reduktion i metanudledningen, mens ændringer i staldtypefordelingen i retning af flere dybstrøelsessystemer samt stigning i svineproduktionen har haft en modsatrettet virkning. Hertil kommer et svagt faldende forbrug af fossil energi i landbruget samt et fald i kalkforbruget, som også giver en reduceret udledning af CO 2. Målsætning Landbrugets udledning af de kraftige drivhusgasser lattergas og metan skal kraftigt reduceres, hvis udledningerne skal ligge på et klimamæssigt bæredygtigt niveau. Dette kan kun ske ved at reducere antallet af dyr og mindske anvendelsen af kvælstofgødninger. Dette stemmer helt overens med Enhedslistens overordnede politik på området, hvor vi går ind for 100% omstilling til økologisk landbrug samt oprettelse af flere naturarealer. De økologiske regler medfører, at antallet af husdyr bliver kraftigt reduceret i forhold til konventionelt landbrug, og at energiforbruget pr. dyrket areal falder. Det økologiske landbrugs energiforbrug bør reduceres ved, at det enkelte landbrug prioriterer at være selvforsynende med foder til egne dyr og ved at dyrke flere marker med flerårigt kløvergræs.