Referat: møde i KOSU 27. april 2015

Transkript

1 møde i KOSU 27. april 2015 Tid & sted: Mandag den 27. april 2015, kl.9:30 12:00 Viborg Rådhus Mødelokale M.1.8 Evt. afbud sendes til Mads Venø Jessen, jamv@aarhus.dk Deltagere: Afbud: Lasse Jacobsen, kommunaldirektør, Viborg Kommune (formand) Anders Kjærulff, direktør for kultur & sundhed, Holstebro Kommune Kate Bøgh, direktør, Favrskov Kommune Søren Liner Christensen, direktør for social, sundhed og beskæftigelse, Herning Kommune Kjeld Berthelsen, direktør, Struer Kommune Steen Dall-Hansen, senior servicechef, Hedensted Kommune Jens Peter Hegelund Jensen, direktør, Silkeborg Kommune Jonna Holm Pedersen, KKR-konsulent, KL Mads Venø Jessen, KOSU Sine Møller Sørensen, KOSU Hosea Dutschke, direktør for sundhed & omsorg, Aarhus Kommune Lars Kirkegaard, direktør, Skanderborg Kommune Dagsorden: 1) Region Midtjyllands sparekatalog Indstillingen blev fulgt. KOSU drøftede processen for fælles kommunal høring til regionens spareplan. Det blev aftalt, at KOSU sekretariatet udarbejder et notat om konsekvenserne af regionens spareplan i et bredt kommunalt perspektiv. Samtidig vil der i regi af KKR Midtjylland blive udarbejdet et politisk høringssvar r fra de midtjyske kommuner til spareplanen. KKR formandskabet vil endvidere drøfte spareplanen med regionsrådsformand Bent Hansen på et møde den 5. maj

2 KOSU aftaler, at sekretariatet udarbejder et notat om konsekvenserne af sparekataloget til møde 5. maj i Kontaktudvalget mellem region og kommuner Region Midtjylland skal udarbejde en spareplan for årene på 660 mio. kr. Af de samlede besparelser på 660 mio. kr. er 337 mio. kr. ekstraordinære produktivitets- og sparekrav. De indgår som finansiering af regionens investeringsplan og er tidligere meldt ud til hospitalerne. Dermed er 323 mio. kr. nye besparelser. Besparelserne skal gennemføres indenfor 8 temaer, hvor der er nedsats arbejdsgruppen med koncern- og sygehusdirektører som formænd. Her er fastlagt rammer for besparelsen indenfor de 8 temaer i () er angivet den økonomiske ramme for besparelsen: Akutområdet ( mio. kr.) Planlagte patientforløb ( mio. kr.) Praksisområdet (15-30 mio. kr.) Psykiatrien (28-45 mio. kr.) Klinisk service (40-60 mio. kr.) Ikke kliniske områder ( mio. kr.) Medicin (10-25 mio. kr.) Arbejdsgange og forenkling ( mio. kr.) I kommissorierne for de enkelte arbejdsgrupper er det nævnt, at der i arbejdet i nødvendigt omfang skal ta- ges højde for påvirkningen af kommunesamarbejdet og kommunernes opgaveløsning. Især besparelserne i forhold til akutområdet, planlagte patientforløb, praksisområdet og psykiatrien kan få konsekvenser for kommunerne. På KD-net mødet 27. marts tilkendegav udviklingsdirektør Lars Vildbrad, at Region Midtjylland vil sende et administrativt udkast til sparforslaget i høring i kommunerne. Spareforslaget fremsendes 27. april og med deadline for kommentar 8. maj. 2) Sammensætning af temagruppen for økonomi og opfølgning Indstillingen blev fulgt. 2

3 Anders Kjærulff indledte punktet med en kort orientering. I forbindelse med indgåelsen af den nye sundhedsaftale er der bl.a. kommet øget fokus på ledelsesmæssige og strategiske niveau. Dette vil betyde en delvis ændret profil for arbejdet i temagrupperne e og i særdeleshed i de tværgående temagrupper, som øko- nomi og opfølgning. KOSU anerkender, at der kan være behov for at se på porteføljen for temagruppen for økonomi og opfølginkluderet i gruppen. Formandskabet for sundhedsaftalesekretariatet vil indlede en dialog med formandskabet for temagruppen for ning og at der i denne forbindelse skal ses på, hvilke kompetencer, der skal være økonomi og opfølgning herom. KOSU drøfter den kommunale repræsentation i temagruppen for økonomi og opfølgning I regi af Sundhedsstyregruppen er der nedsat en temagruppe for økonomi og opfølgning. Kommissorium for temagruppen for sundhedsaftaleperioden blev godkendt på møde i Sundhedsstyregruppen 6. februar I den seneste sundhedsaftaleperiode har temagruppen for økonomi og opfølgning primært haft fokus på udvikling og opfølgning på nøgletal og prognoser særligt i forhold til kommunal medfinansiering på sundi endnu højere grad være behov for, at temagrup- hedsområdet. Med sundhedsaftalen vil der dog pen bidrager til at sikre økonomisk gennemsigtighed i forhold til nye tiltag i det tværsektorielle samarbejde, opfølgning på strategiske udviklingsmål samt udbredelse af Triple Aim som metode. Samlet har temagruppen for økonomi og opfølgning i følgende opgaver: Understøtte implementering af sundhedsaftalen Belyse de økonomiske aspekter ved implementeringen af de enkelte indsatser i sundhedsaftalen. Medvirke til den overordnede opfølgning på sundhedsaftalen i samarbejde med temagruppen for kvalitet (TAO) Understøtte de øvrige temagrupper i brugen af Triple Aim til belysning af de økonomiske implikationer ved de enkelte indsatsområder i sundhedsaftalen. Herunder opsætning af relevante indikatorer til belysning af samfundsøkonomien i de enkelte indsatser. I samarbejde med temagruppen for kvalitet at udbrede brugen af Triple Aim som metode Løbende at følge området Behandle økonomiske problemstillinger i det tværsektorielle sundhedssamarbejde både i forhold til det strategiske og det oprationelle niveau Have særlig opmærksomhed på tidligt i processen at inddrage det politiske (Sundhedskoordinati- onsudvalget) og administrative (Sundhedsstyregruppen) niveau Forberede sager af væsentlig karakter til de strategiske drøftelser i Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget. Drøfte og behandle generelle nøgletal, der har relevans for samarbejdet mellem regionen, almen praksis og kommunerne på sundhedsområdet. Forholde sig aktivt til nationale sundhedspolitiske dagsordner ud fra en økonomis vinkel 3

4 Medvirke til spredning af viden om sundhedsøkonomiske problemstillinger i kommunerne, regionen og almen praksis Tage initiativ til analyser Formidling af aftalen Temagruppen skal løbende forholde sig til, hvordan nye værktøjer og indsatser bedst formidles og implementeres på de pågældende områder. Temagruppens referater, arbejdsplaner mv. fremgår af Temagruppen er stående, men sammensætning og kommissorier kan justeres løbende. På mødet drøftes den kommunale bemanding af temagruppen for økonomi og opfølgning set i forhold til de opgaver, som temagruppen har for sundhedsaftaleperioden ) Organiseringen af det tværsektorielle samarbejde om psykiatri Indstillingerne blev fulgt. Den nuværende sammensætning af temagruppen kan ses her: vedr-okonomi-og-opfolgning.pdf KOSU drøftede kort sagen. Der er enighed om, at det er hensigtsmæssig at ensarte organiseringen af psy- kiatrien og somatiken i forhold til samarbejdet omkring sundhedsaftalen. KOSU godkender forslag til organisering af det tværsektorielle samarbejde om psykiatri KOSU drøfter sammensætning af temagruppen for voksenpsykiatri og temagruppen for børne- og ungepsykiatri Sundhedsstyregruppen tilkendegav på møde 6. februar 2015, at der er behov for at revidere organiseringen af det tværsektorielle samarbejde på psykiatriområdet. Der er på denne baggrund udarbejdet et forslag til ny organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen i forhold til psykiatri. Formålet med den nye organisering er: at samle organiseringen af det tværsektorielle sundhedssamarbejde i én organisation for både so- matik og psykiatri. 4

5 at organiseringen understøtter en mere entydig og effektiv tværsektoriel beslutningsstruktur, der både kan håndtere problemstillinger og udviklingsområder på det psykiatriske område, og understøtte et tættere samspil mellem psykiatri og somatik. Forslaget til organisering omfatter det tværsektorielle samarbejde på det centrale (regionale) niveau og på det decentrale niveau (klyngeniveau): Centralt niveau (regionalt niveau) Det foreslås, at det tværsektorielle samarbejde på psykiatriområdet på det centrale niveau forankres i Sundhedsstyregruppen samt i temagruppen for voksenpsykiatri og temagruppen for børne- og ungepsykiatri. For at undgå parallelle systemer foreslås de nuværende styregrupper for henholdsvis voksenpsykiatri samt børne- og ungepsykiatri nedlagt. Sundhedsstyregruppen bliver dermed også på psykiatriområdet det øverste administrative organ i sundhedssamarbejdet, der træffer de overordnede strategiske beslutninger for sundhedsaftalesam- arbejdet og for den overordnede implementering af sundhedsaftalen. For kommunerne betyder det, at nogle kommuner fremover kun vil være indirekte repræsenteret via temagrupper og Sundhedsstyregruppen i det tværsektorielle samarbejde på psykiatriområdet. I lighed med de øvrige temagrupper får temagruppen for voksenpsykiatri og temagruppen for børneog ungepsykiatri til opgave at udvikle fælles rammer/aftaler og konkrete værktøjer, der skal understøtte sundhedsaftalens implementering, og som gælder for hele regionen. For udviklingsindsatser aftalt i sundhedsaftalen har temagruppen til opgave at koordinere udviklingen af indsatsen samt efterfølgende at udarbejde rammer/aftaler og indikatorer for implementering. Temagrupperne skal dermed understøtte sundhedsaftalens ambition om mere ensartethed og udbredelse af de bedste løsninger. Temagrupperne refererer til Sundhedsstyregruppen. Decentralt niveau (klyngeniveau) De enkelte kommuner samarbejder med de psykiatriske hospitalsenheder via lokale samarbejdsråd. Det foreslås, at de lokale samarbejdsråd fortsætter uændret. Samtidig arbejdes der på en tættere integration af somatik og psykiatri på klyngeniveau eksempelvis ved regionspsykiatriens deltagelse i klyngesamarbejdet på det somatiske område. Der er fortsat mulighed for bilaterale drøftelser mellem regionspsykiatriledelsen og ledelsen i den enkelte kommune. Sammenlignet med de øvrige temagrupper er sammensætningen af de to psykiatritemagrupper på nuværende tidspunkt ikke på samme ledelsesmæssige niveau. Det foreslås derfor også, at der laves en nyudpeg- ning af medlemmerne til temagrupperne i forhold til psykiatri, således at alle medlemmer er på ledelsesniveau. Samtid udpeges et fælles formandskab bestående af en hospitalsledelsesrepræsentant fra Psykiatri og Social og en kommunal direktør. Forslag til ny organisering på psykiatriområdet behandles på møde i Sundhedsstyregruppen 6. maj Forslaget er sendt til administrativ kommentering i kommunerne således, at eventuelle kommentarer kan indgå i behandlingen af forslaget i Sundhedsstyregruppen. 5

6 4) AMK vagtcentralens brug af den kommunale hjemmesygepleje. Det blev aftalt, at KOSU sekretariatet undersøger problemstillingen ydereligere, da der ved mødets afholdelse ikke var indkommet tilbagemeldinger fra mange kommuner. KOSU sekretariatet orienterede kort om historikken for problematikken omkring vagtcentralens brug af de kommunale hjemmesygeplejersker til opkald. Der er behov for ydereligere belysning, inden sagen rejses overfor regionen. Sekretariatet vil gå videre hermed. KOSU aftaler, at der indledes en dialog med regionen om problemet med AMK vagtcentralens brug af den kommunale hjemmesygepleje. Herunder udarbejdelse af én aftale for området. I 2012 indledte KOSU en dialog med regionen om AMK vagtcentralens rekvirering af den kommunale hjem- mesygepleje til opgaver i forbindelse med opkald. Baggrunden for dialogen var en række henvendel- ser fra kommunerne, der oplevede et stigende og ikke hensigtsmæssig brug af den kommunale hjemmesygepleje til opgaver. De primære udfordringer bestod i manglende klarhed på ansvar og kompetencer. KOSU-sekretariatet undersøgte problematikken i kommunerne. Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Randers, Hol- stebro og Silkeborg kommuner meldte tilbage til sekretariatet, at man oplevede problemer med AMK vagt- centralens brug af den kommunale hjemmesygepleje. På baggrund af dialogen med regionen blev det besluttet, at omfanget af problemstillingen på daværende tidspunkt ikke var tilstrækkelig til at iværksætte udarbejdelsen af en endelig aftale. I foråret 2015 har KOSU på ny modtaget henvendelser fra kommunerne om problemer med vagtcentralens brug af hjemmesygeplejen. KOSU-sekretariatet har med baggrund i disse henvendelser rettet en generel forespørgsel til kommunerne om problemets omfang i en mail fredag 10. april Ligeledes er Nære Sundhedstilbud i regionen blevet kontaktet om sagen med henblik på en fornyet dialog og udarbejdelse af én fælles aftale, der skal skabe ensartede retningslinjer for den kommunale hjemmesygeplejes evt. virke i for- hold til opgaver. 6

7 5) IV-behandling i kommunerne Indstillingen blev fulgt. KOSU medlemmerne er enige om, at der skal udarbejdes en aftale for IV-behandlingen i Region Midtjylland. En vigtig forudsætning for udarbejdelsen og indgåelse af en fælles aftale er en grundig kortlægning af de eksisterende bilaterale aftaler og herunder en klarlægning af de organisatoriske og strukturelle barrierer, der findes på området. KOSU aftaler, at der udarbejdes en rammeaftale for IV-behandling i Region Midtjylland IV-behandling varetages i stigende omfang i kommunalt regi. Samtidig er der en stigende kompleksitet i de typer af IV opgaver, som den kommunale hjemmesygepleje forventes at løse. Udviklingen på området har været præget af bilaterale aftaler og projekter mellem den enkelte kommune og det stedlige hospital. Der har ikke været nogen overordnet ramme eller aftale for IV behandling i kommunerne. Derfor er der i dag stor forskel på omfang og kompleksitet af de IV opgaver kommunerne varetager og den understøttelse som hos- pitalerne leverer til kommunerne i forbindelse med IV. KOSU formandskabet har rejst ovenstående problematik overfor den regionale ledelse. Man er enige om, at der skal skabes overblik over, hvad der er status for området i dag i Region Midtjylland og det øvrige Danmark. Ud fra dette overblik er det hensigten, at der skal udarbejdes én fælles rammeaftale for området, således at der sikres en højere grad af ensartethed i IV behandlingen i kommunerne. Det er centralt, at der i en rammeaftale sikres balance både økonomisk såvel som fagligt med udgangspunkt i et Triple Aim perspektiv. Processen for udarbejdelse af en aftale for IV-behandling behandles på Sundhedsstyregruppen den 6. maj ) Analyse af styrings- og handlemuligheder i forhold til vederlagsfri fysioterapi Indstillingerne blev fulgt. Punktet blev indledt med en kort orientering fra Sine Møller Sørensen. KOSU modtog analysen af styrings- og handlemuligheder i forhold til den vederlagsfri fysioterapi med akklamation. 7

8 Der er enighed om, at det fortsat er fokus på økonomi og aktivitet på området. Til dette formål kan der laves en kommunal handleplan for vederlagsfri fysioterapi. Forslag til handleplan blev drøftet. Der var ikke yderli- gere bemærkninger til forslaget til handleplan. KOSU drøfter udkast til analyse af styrings- og handlemuligheder, herunder mulighederne for at løfte styringsudfordringerne op på nationalt niveau KOSU tager orientering om arbejdet med praksisplanen for fysioterapi til efterretning Kommunaldirektørnetværket (Kd-net) i den midtjyske region har på møde 30. januar 2015 drøftet de stigen- de udgifter og behovet for styring i forhold til vederlagsfri fysioterapi. På mødet blev det besluttet, at KOSU afsøger handlemuligheder på området. I KD-net var der endvidere enighed om, at problemstillingen bør løf- tes op på nationalt niveau. KOSU har derfor taget initiativ til etablering af en analysegruppe, der har udarbejdet et notat om styrings- og handlemuligheder på området. Notatet giver et overblik over de forskellige typer af styrings- og handlemulig- heder, der er på området, og kan danne grundlag for en drøftelse kommunerne imellem af hvilke indsatsområder, der eventuelt er behov for at sætte i værk. På mødet ønskes en drøftelse af, hvordan de udfordringer, der knytter sig styringsmodellen for vederlagsfri fysioterapi, også kan dagsordenssættes på nationalt niveau. Sideløbende med analysen af styringsmuligheder arbejdes der i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi på at færdiggøre forslaget til praksisplan for fysioterapi i Region Midtjylland. Planen har været i høring og kommentarerne fra høringsrunden er ved at blive indarbejdet i planen. Et centralt tema i kommunernes høringssvar er behovet for styringsmuligheder på området. På mødet gives en status på det igangværende arbejde med praksisplanen for fysioterapi. Bilag: Udkast til analyse af styrings- og handlemuligheder i forhold til vederlagsfri fysioterapi 7) Brug af videomøder i det tværkommunale samarbejde Indstillingen blev fulgt. KOSU drøftede kort sagen. KOSU godkender forslag til pilotprojekt om videomøder i KOSU 8

9 I regi af KOSU kan det være vanskeligt og tidskrævende at samle alle deltagere til fysiske møder, da flere har lang transporttid til møderne. For at øge effektiviteten og tilgængeligheden af mødedeltagerne kan videomøder derfor med fordel tages i brug som supplement til de fysiske møder. Systematisk brug af videogøre det lettere at planlægge og afholde såvel spontane som planlagte møder på tværs af kommunerne, således at kommunikation og beslutninger på tværs af kommunerne sker mere effektivt. For at kunne anvende videomøder effektivt og systematisk er der en række forudsætninger, der skal være møder vil kunne opfyldt på tværs af de involverede organisationer: Overblik over tilgængeligt udstyr og software til brug ved videomøder Fælles værktøjer og støttematerialer som fx brugerguides og vejledninger for deltagere i videomøder Viden og kompetencer i forhold til at holde og lede virtuelle møder Det foreslås på denne baggrund, at der igangsættes et pilotprojekt om brug af videomøder i regi af KOSU. Projektet vil omfatte de ni kommuner, der er repræsenteret i KOSU, og Samsø Kommune, der som Ø- kommune har særlige udfordringer i forhold til deltagelse i det tværkommunale samarbejde. Projektet omfatter: 1. Analyse af eksisterende tekniske platforme, der skal udgøre kernen af det fremtidige virtuelle sam- arbejde mellem kommunerne. 2. Udarbejdelse af værktøjer og støttematerialer, således deltagere let kan deltage i de virtuelle møder. 3. Uddannelse af sekretariat til at indkalde til og lede virtuelle møder. De nævnte aktiviteter kan varetages af ekstern konsulent for kr. Det skal ses i forhold til, at et indledende skøn viser, at hvis 25 % af møderne i regi af KOSU kan holdes som videomøder, vil der kunne opnås en årlig besparelse på minimum kr. alene på medgået transporttid og direkte udgifter til transport. Erfaringerne fra projektet vil efterfølgende kunne udbredes til alle de midtjyske kommuner, ligesom andre fagområder end sundhedsområdet på sigt også vil kunne inddrages. Der søges på denne baggrund om midler til projektet via KD-net. 8) Monitorering af kronikerdata i kommunerne Indstillingen blev fulgt. Det blev besluttet, at sekretariatet retter kommissoriet for projektgruppen til med hen- blik på igangsættelse af et monitoreringsprojekt i regi af et udvalg kommuner, der anvender MoEva systemet. KOSU sekretariatet orienterede kort om sagen. Der var opbakning i KOSU til igangsættelse af et projekt om monitorering af kronikerdata i et udvalg af kommuner, der anvender MoEva systemet. Sekretariatet vil som et led af det forberedende arbejde udarbejde et budget for projektet. 9

10 KOSU drøfter kommissoriet for projektgruppen På mødet i DKS den 3. marts 2015 orienterede Ulla Svendsen, Ringkøbing-Skjern Kommune, om resultaterne fra den implementeringsgruppe, der har arbejdet med en model for oprationalisering af tværkommunal monitorering for de vedtagne mål for kronikerindsatsen. Med baggrund i Ullas orientering og det der blev aftalt i KOSU den 6. februar 2015 var der enighed i DKS kredsen om, at der skal igangsættes et projekt med det formål at se på monitorering af kronikerindsatsen på tværs af de kommuner, der anvender MoEva systemet. stemet. Deltagelsen i projektet skal tage udgangspunkt i de mål og det arbejde, der er blevet udarbejdet af implementeringsgruppen. Der vil blive nedsat en projektgruppe, som bliver bemandet med repræsentanter fra de deltagende MoEva kommuner og som vil få reference til KOSU. Et udkast til kommissorium for gruppen er vedhæftet denne dagsorden. 9) Midlertidig styregruppe for fælles telemedicinsk sårsupport KOSU besluttede, at spørgsmålet om nedsættelse af en midlertidig styregruppe for fælles telemedicinsk sårsupport henlægges til mødet i DKS den 12. maj KOSU drøftede kort sagen. KOSU tilslutter sig nedsættelsen af midlertidig styregruppe for fælles telemedicinsk sårsupport I arbejdet med implementering af telemedicinsk sårvurdering har Dansk Telemedicin A/S indtil d. 1. novem- ber 2014, varetaget supportopgaven i forbindelse med anvendelse af pleje.net. Siden 1. november har Fælles Sårsupport, der er etableret af Region Midtjylland samt 13 af regionens kommuner varetaget denne op- gave. Derudover er der mellem kommuner og region i Midtjylland igangsat et fælles arbejde om, i samarbejde med en række private virksomheder, at udvikle og afprøve et koncept til sikker og effektiv understøttelse af telemedicin og telesundhed, Fælles Servicecenter. I øjeblikket er man i gang med at ansætte en projektchef og kommuner og region er i gang med at nedsætte en styregruppe for Fælles Servicecenter. Servicecenteret er imidlertid ikke klar til at gå i drift endnu. De opgaver der varetages i Fælles Sårsupport overgår til Fælles Servicecenter, når centret er parat til det. Fælles Sårsupport er derfor etableret som en midlertidig organisation under Center for Telemedicin og der er behov for at der etableres en midlertidig styregruppe for Fælles Sårsupport. Den midlertidige styregruppe skal sikre den strategiske retning for Fælles Sårsupport og forberede overganfælles servicecenter. Styregruppen vil blive sekretariatsbetjent af Center for gen til Telemedicin. 10

11 I vedlagte kommissorium findes en uddybning af ovenstående. Bemærk at tidsplan og forslag til sammen- sætning af styregruppen skal revideres. Bilag: Kommissorium ium for den midlertidige styregruppe for Fælles Sårsupport til telemedicinsk sårvurdering Orienteringspunkter KOSU tog punkterne til orientering. 10) Status på aftale om oprydning i det fælles medicinkort (FMK) KOSU tager orienteringen til efterretning. På mødet gives en status på aftalen vedrørende oprydning i FMK. 11) Økonomi i forhold til praksisplanen for almen praksis KOSU tager orienteringen til efterretning RLTN og PLO har indgået aftale om decentral økonomi for overenskomsten for praktiserende læger. På mødet gennemgås den kommunale finansiering af de forskellige aftaleområder i praksisplanen for almen praksis. 12) Debatoplæg om fremtidens nære sundhedsvæsen KOSU tager orienteringen til efterretning Debatoplægget om fremtidens nære sundhedsvæsen blev præsenteret på møde 7. april 2015 mellem de kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplansudvalget samt formænd og næstformænd for de kommunale sundhedsudvalg. På mødet blev der peget på, at der også ønskes en poli- tisk drøftelse af oplægget i Sundhedskoordinationsudvalget. 11

12 Endvidere er oplægget blev drøftet administrativt i DASSOS, Børne- og Kulturchefforeningen og KL-netværk for Jobcenterchefer. På mødet præsenteres de input og temaer, som er kommet frem i drøftelser af oplægget indtil nu. 13) Orientering om udarbejdelse af tværsektoriel strategi for telesundhed KOSU tager orienteringen til efterretning KOSU aftalte på møde 6. februar, at der var behov for en fælles strategi for telesundhed i den midtjyske region. På DKS-mødet 3. marts var der ligeledes bred opbakning til at gå videre med arbejdet. KOSUledelsen og den regionale ledelse har efterfølgende drøftet emnet. Dialogen resulterede i enighed om, at der er behov for en fælles strategi. Til udarbejdelse af strategien vil der blive nedsat en bredt sammensat arbejdsgruppe. Et tilrettet kommissorium for arbejdsgruppen er vedlagt dette dagsordenspunkt. 14) Orientering om nedsættelse af fokusgruppe for standard for akutpladser KOSU tager orienteringen til efterretning Som et delresultat af KKR målsætning 1 er der blevet udarbejdet en fælles kommunal standard for de pladser i kommunerne, der benævnes akutpladser. Standarden er blevet bearbejdet til en elektronisk pjece. En del af bearbejdning bejdning har været en faglig gennemgang af standarden i forhold til Sundhedsstyrelsens anbe- falinger for kommunale akuttilbud fra Pjecen har været lanceret på I forbindelse hermed, har der været stor interesse fra blandt andre sygeplejefaglige ledere. Konkret er der rejst et ønske om at drøfte enkelte aspekter af pjecen igen, således at produktet kan blive endnu bedre end tilfældet er for nuværende. KOSU-sekretariatet er altid positiv for god og konstruktiv feedback, der kan være med til at kvalificere de fælles kommunale initiativer. Derfor har sekretariatet besluttet, at nedsætte en lille ad hoc fokusgruppe, der kan se på pjecen med friske øjne. Det er vigtigt, igt, at understrege, at der ikke vil blive lavet grundlæggende om på pjecen i forhold til de beslutninger, der er truffet i DKS om udmøntningen af KKR målet. 15) Gennemgang af dagsorden for Sundhedsstyregruppen 6. maj 2015 Dagsorden til Sundhedsstyregruppen uppen udsendes 22. april

13 16) Evt. Udpegninger: Jacob Møller Jørgensen, AC fuldmægtig, Aarhus Kommune er efter ansøgning udpeget som ny kommunal med-projektleder til DÆMP-projektet Inge Bank, ældre- og sundhedschef i Silkeborg Kommune er udpeget til Koordinationsforum for sygeplejersker Helene Risager Bygholm, centerleder, Center for Alkoholbehandling Aarhus Kommune udpeget til Sundhedsstyrelsens referencegruppe for national klinisk retningslinje for afhængighed af alkohol i forhold til dobbeltbelastede. Peter Mikkelsen, ældrechef i Favrskov Kommune og Anja Toft Bach, leder af akut og rehabilitering i Aarhus Kommune er udpeget til Akutfagligt Råd i Region Midtjylland Arbejdsgruppe i samarbejde med Region Midtjylland om fastlæggelse af fælles redskab til udredning af apopleksipatienter: o Charlotte Brøndum, udviklingskonsulent på senhjerneskadeområdet, Silkeborg Kommune, o Birgit Madsen, hjerneskadekoordinator,sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern Kommune, o Birgitte Nygaard Sommer, fysioterapeut i Neurocentret, Aarhus Kommune Styregruppen bag praksisplansudvalget har nedsat en arbejdsgruppe vedrørende samtaleterapi i almen praksis. De kommunale repræsentanter i gruppen er: o Ole Elbæk, Rådgivningschef for Børn & Unge, Holstebro Kommune o Mette Skou Seiersen, Centerchef Job & Sundhed, Jobcenter Aarhus o Susanne Strunk, socialrådgiver, Struer Kommune Udpegninger på vej: Der skal udpeges kommunale repræsentanter til Arbejdsgruppe vedr. udvikling af tværsektorielt differentieringsmodel (tværgående indsats i sundog rekrutteringsudvalget (Udvalg under Praksisplanudvalget) hedsaftalen ) Arbejdsgruppe om indsatser målrettet socialt udsatte Lægedæknings- Medformand til hjerneskadesamrådet for børn og unge 13