Nr. 4 November 2003 Sporbarhed på palleniveau er nok se side 3 Købmænd har krav på kvalitet se side 5 Logistik fra fabrik til forbruger se side 7

Transkript

1 Nr. 4 November 2003 Sporbarhed på palleniveau er nok se side 3 Købmænd har krav på kvalitet se side 5 Logistik fra fabrik til forbruger se side 7

2 DADAS en danske produktdatabase bliver etableret. John Olsen Foto: Anne Bang Vi har i en række tidligere artikler i På Stregen orienteret om forløbet af projekt DADAS (Dansk Data Alignment Service), som EAN-Danmark sammen med Teknologisk Institut, Emballage og Transport har gennemført for dagligvaresektorens forum for effektivt samarbejde, DagSam. I slutrapporten blev anbefalet etableringen af en dansk produktdatabase baseret på SINFOS databasen, udviklet af den tyske EAN organisation CCG. Der er nu opnået enighed mellem COOP Danmark, købmandssektoren, dagligvaregrossisterne og DLF om at igangsætte etableringsarbejdet i overensstemmelse med forslaget i rapporten fra EAN-Danmark og Teknologisk Institut. I februarnummeret af På Stregen vil vi mere indgående beskrive, hvorledes det videre arbejde vil finde sted og herunder ikke mindst hvilke tidsterminer, der vil blive sat op for databasens etablering, men det kan allerede nu siges, at målsætningen er, at DADAS forventes at være i drift inden udgangen af Parterne bag beslutningen om en gennemførelse af DADAS har etableret en styregruppe, der er i færd med at udarbejde vedtægtsforslag for det selskab, hvori aktiviteterne skal placeres. Selskabet skal stå for indgåelse af kontrakter med SINFOS og EAN-Danmark, der skal stå for gennemførelse af DADAS projektet samt etablering og drift af den nationale help desk, der skal forestå den nødvendige daglige brugersupport. En række henvendelser fra medlemsvirksomheder har vist, at der allerede nu er et øget pres på de virksomheder, der deltager i international samhandel, for at være tilmeldt en produktdatabase, der er knyttet op i et globalt netværk af databaser, hvorigennem produktdata kan udveksles ud fra princippet om single point of entry altså at en virksomhed kun behøver at være tilknyttet én database for derigennem at nå sine samhandelsparter også de, der måtte være tilmeldt en anden database i netværket. Valget af SINFOS som databaseleverandør vil på sigt gøre det endnu enklere at nå europæiske samhandelspartnere, da SINFOS ikke kun anvendes i Tyskland, men allerede nu også i Holland, Østrig og Finland samtidig med, at der er planlagt et større SINFOS roll out, hvis gennemførelse vil betyde, at SINFOS vil være repræsenteret i alle europæiske lande indenfor en tidshorisont på 2-3 år. 2 Kolofon Ansvarshavende redaktør: Direktør John Olsen, EAN-Danmark Redaktion: EAN-Danmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø. Tlf.: Fax: På Stregen udsendes til medlemmer af EAN-Danmark. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. Tekst: Karin Elrød. Forsidebillede: Chili Foto & Arkiv. EAN-Danmark kan kontaktes på følgende adresser: Administration John Olsen jo@ean.dk Økonomi/Sekretær Pernille Alstrup pal@ean.dk Sekretær Else Jacobsen eja@ean.dk Udviklingschef Per Kiilsholm pki@ean.dk Teknisk Direktør Erland Nielsen en@ean.dk EDI/EAN Jane Wulff jw@ean.dk EAN/EDI Erik Søgaard Hansen esh@ean.dk EAN-datakommunikation Arne Jensen aj@ean.dk Teknik Tony Borring tb@ean.dk På Stregen udkommer 4 gange årligt. EAN-Danmark bestyrelse Direktør for Apoteksdivisionen Peter Lørup (formand) Nomeco A/S Direktør Lars Hviid (næstformand) Dansk Supermarked A/S IT-direktør Søren Skovgaard COOP Danmark A/S Adm. direktør Svend Helmer De Danske Spritfabrikker Direktør John Wagner DSK Direktør Erling Petersen DLF Koncernøkonomidirektør Mogens Nielsen DAGROFA A/S Direktør Katia K. Østergaard HTS Adm. direktør Thorkil Andersen Frode Laursen A/S DH&S COOP DI DSK DLF FDG HTS

3 Sporbarhed på palleniveau er no Forbrugerne skal beskyttes, men det er ikke hensigtsmæssigt, at det højeste sporingsberedskab kommer til at gælde for samtlige fødevarer, mener logistikudvikler i SuperGros a/s Jesper Kristensen. Af journalist Karin Elrød Kan SuperGros leve op til den nye fødevarelovgivning, der træder i kraft 1. januar 2005? Det direkte spørgsmål stiller På Stregen til logistikudvikler i SuperGros a/s, Jesper Kristensen. Han bliver svar skyldig af indlysende grunde: - Den nye lov er ikke tilnærmelsesvis fortolket endnu, og vi ved ikke, hvad den konkret kommer til at betyde. For øjeblikket afventer vi sammen med resten af Europa mere detaljerede oplysninger fra myndighederne om, hvad der konkret skal forstås ved sporbarhed af varen i denne forbindelse, og hvad der er muligt at gennemføre i praksis. Tidligere gjorde stregkoderne vores arbejde lettere og meget præcist. I dag er vores arbejde umuligt, hvis de ikke er på. Flere niveauer Der er to eller flere niveauer af sporbarhed, påpeger Jesper Kristensen: - På vores friskvareterminal leverer vi i dag en mængde informationer ud til købmanden med fakturaen. På fx oksekød oplyses det, hvor kvæget er opvokset og slagtet, og hvor kødet er opskåret. Disse informationer er gode for forbrugerbeskyttelsen, hvis der er noget i vejen med kødet, og samtidig tjener de som forbrugeroplysning. - En anden, mindre detaljeret form for information, har mere karakter af forbrugergaranti. Vi fortæller ikke forbrugeren, hvor Når bare varen kan findes og fjernes, kan det principielt over-lades til producenterne, om de vil begrænse risikoen med et batchnummer eller ej, vurderer Jesper Kristensen. tomaterne har groet, eller hvem der har høstet dem; men vi garanterer, at vi kan spore en given tomat tilbage, hvis der sker noget med den. Det er den form for sporbarhed, vi regner med, der vil kræves i fremtiden. Loven siger, at varen skal kunne spores ét led frem og ét tilbage? Kan I p.t. håndtere det på det enkle niveau? - Vi ved, hvorfra vi har fået varerne på palleniveau. Ringer nogen fx til os og siger: Den er helt gal med den kaffe, vi producerede sidste mandag fra kl , ved vi i dag præcist, hvilke paller på lageret, det drejer sig om. Vi ved også, om der er faktureret kasser ud til købmændene fra dem, men vi kan ikke sige præcist hvilke købmænd, der har modtaget varer fra de pågældende paller. Det kommer vi til at kunne fremover på samtlige fire SuperGros terminaler. I Herning testes allerede et nyt lagerstyringssystem, som trækker en række supplerende informationer, herunder varens batchnummer. Producentens ansvar Meget ofte er det ikke grossistledet, der udgør et problem i forbindelse med tilbagekaldelse af varer, konstaterer Jesper Kristensen. - For at vi skal kunne finde ud af, hvilke paller det drejer sig om, er producenten nødt til at sætte et batchnummer på pallen. Producenten skal også vide, at der til det pågældende batchnummer knytter sig råvarer fra bestemte leverandører. Skulle vi i dag tilbagekalde produkter, ville nogle producenter formentlig være tvunget til at tage alle varer tilbage, for de ved ikke nødvendigvis hvilke, der er fremstillet hvornår. Eller måske ville de finde frem til de pågældende varer ud fra udløbsdatoen ved en gennemgang af vores lager. 3

4 Stregkoderne sørger for, at de selvkørende vogne på Herningterminalen automatisk anbringes ved den mest hensigtsmæssige truckport. (Foto: Birgitte Rødkær) Inden varerne placeres på lageret, registreres de ved scanning af SSCC-koden (Foto: Birgitte Rødkær). 4 Hvor stort er behovet for at kunne spore enhver fødevare er alle forbundet med lige stor risiko? - Risikoen er den samme uanset hvilken fødevare, der er tale om. Du kan komme til at putte noget frygteligt noget i kaffen, på samme måde som du kan i kød, der er i søgelyset som et udsat produkt. Forbrugerne skal beskyttes, men det er ikke hensigtsmæssigt, at det højeste sporingsberedskab kommer til at gælde for samtlige fødevarer. I de allerfleste tilfælde vil det formodentlig være tilstrækkeligt, at man kan finde frem til varen på palleniveau. - Man kunne jo lave en cost-security-analyse: Hvad koster det at give forbrugeren sikkerhed på flere forskellige niveauer. Jo mere detaljerede informationer, der skal stå på fakturaen om, at kaffebønnerne har groet på en sydvendt skråning i Columbia, osv., jo flere omkostninger er der forbundet med det. En cost-security-analyse kunne vise, hvad det koster at sikre forbrugerne på de enkelte niveauer. Basale mangler En forudsætning for, at sporbarhed overhovedet kan gennemføres, er tydelig markering af varens art på de enkelte paller eller kasser. Et godt værktøj til at opsamle informationerne automatisk er stregkoder. Men det er et stort problem, at langt fra alle producenter kan finde ud af at anvende stregkodeteknologien, lyder Jesper Kristensens vurdering: - Nogle leverandører er ganske enkelt ikke i stand til at stregkodemærke deres produkter ordentligt. SuperGros har omkring 400 leverandører på tørvaresiden, som jeg taler med angående stregkoder, og vi er langt fra i mål med de mest basale ting. Vi stiller krav om, at de varer, vi modtager, skal være mærket på palleniveau. Vores store leverandører lever op til det, men en lang række mindre er ikke i stand til at anvende EAN- 128 standarden. Har det konsekvenser for leverandører, der ikke lever op til jeres nuværende mærkningskrav? - Vores leverandører har fået frist til 1. januar Fra det tidspunkt koster det dem penge, hvis mærkningen ikke er i orden. Vi indfører modstræbende disse bøder, fordi mærkningen er blevet mere og mere uundværlig. Tidligere gjorde stregkoderne vores arbejde lettere og meget præcist. I dag er vores arbejde umuligt, hvis de ikke er på. Vi kan ikke bruge tid på at splitte pallerne ad eller tjekke, om der er samme batchnummer på samtlige kartoner. Mærkning af kartoner - De enkelte kartoner på pallen skal også være mærket. I dag sker det typisk ved hjælp af EAN-13 standarden, som kun omfatter varenummer. Kræver lovgivningen, at vi skal vide præcis hvilket batchnummer, der er ekspederet til hvilke købmænd, skal producenten mærke hver karton med EAN-128. Det mener jeg ikke, at alle er gearet til, og jeg kan heller ikke forestille mig, at vi overhovedet kan nå at blive det til 1. januar I realiteten skal vi op at køre før, hvis vi skal kunne garantere, at systemet virker. Har du et bud på en løsning? - Det kunne være at overlade det til de enkelte producenter at afgøre, hvor stor en risiko de vil løbe. Har de ikke batchnummer på deres varer, og findes der noget usmart i et enkelt af produkterne, vil de være tvunget til at tage alle retur. Med et batchnummer kunne de begrænse risikoen. Men sådan fungerer lovgivningen sikkert ikke. Tænker vi omvendt situationen helt ud, og tager fx bageren, der skal anføre alle ingredienserne i sit tikornsbrød, er det næppe heller realistisk at gennemføre. - Mit ønske er, at alle vores leverandører mærker deres paller med EAN-128 og også selv scanner dem og bruger informationerne. Så vil vi være nået langt, betoner Jesper Kristensen.

5 Købmænd har krav på kvalitet SuperGros-terminalen i Herning har indført stregkodemærkning og et nyt lagerstyringssystem for at styrke den interne kvalitetssikring og optimere leverancerne til købmandskunderne. Som en sidegevinst er det muligt at spore varen ved hjælp af batchnummeret. Af journalist Karin Elrød Fra starten af 2003 kunne SuperGros i Herning tage nye kvadratmeter lagerlokale i brug. Dermed nåede terminalens samlede areal op på m2, hvoraf bebos af søsterselskabet Lekkerland. Her fra Mørupvej, kun et par minutter fra motorvej 15, kører SuperGros-bilerne ud med 80 procent af virksomhedens tørvareleverancer til købmandskunderne i Jylland og på Fyn. De sidste 20 procent af leverancerne foregår med ekstern vognmand. Rigtig mærkning Varemodtagelsen i Herning modtager tørvarer fra små og store producenter i hele Europa. Den største leverandør er transportvirksomheden Frode Laursen, som tegner sig for omkring en femtedel af godsmængden. Flere gange om ugen ankommer 8-10 af de røde lastbiler med hver deres fulde læs af 33 paller. Leveringerne finder sted i nattens løb. SuperGros har et godt samarbejde med Frode Laursen, fremhæver terminalchef Kurt Christensen: - Virksomheden har det rigtige mærkningskoncept, så varerne glider hurtigt på plads uden forhindringer. Medarbejderne er instrueret i, hvordan opgaven skal gribes Brugen af EAN-128 indebærer en klar kvalitetsforbedring til gavn for købmandskunderne, fremhæver Kurt Christensen. (Foto: Birgitte Rødkær). an. Det er ikke overladt til den enkelte chauffør at læsse af, det arbejde forestås af en læssemand, der er meget fortrolig med vores system. Det er både en fordel for vognmanden, som kan komme af med varen uden ventetid, og det er en hjælp for os, at der kommer én, der kender til tingene. Hvad er det rigtige mærkningskoncept i den forbindelse? - SuperGros stiller krav om, at alle varer skal være mærket efter EAN-128 standarden på hver enkelt palle og på paller lagvis ovenpå hinanden. Er det en sammenpakket palle med en masse vidt forskellige varer, kan vi naturligvis ikke forlange det. Vi har valgt denne standard, fordi der er tale om et gennemarbejdet, globalt mærkningskoncept, som har alle de informationer, vi skal bruge for at styre vores lager: Varer, antal, produktionsdag, sidste salgsdag, batchnummer Hver palle er en unik enhed. - Systemet blev indført i maj Indtil da scannede vi EAN 13-koden på varen ved modtagelsen og registrerede antallet af kolli. Dernæst håndskrev vi en etiket med pladsnummer, varenummer og det ugenummer, varen var kommet hjem i. Herefter kunne truckføreren køre pallen på plads og lagre den på et kort, så man kunne finde den igen. Det var udmærket, men ikke 100 pct. sikkert. Tjek på holdbarheden - Truckføreren kunne fx glemme at skrive varen på et kort, så den blev stående i varereserven og blev for gammel. Vi gjorde vores bedste for at køre FIFO-princippet first in, first out men det er menneskeligt at fejle. Nu registrerer vi varens sidste salgsdag, og det betyder, at vores lagerstyringssystem kan holde øje med, hvilke varer der skal ud fra lageret først. Vi kører ikke længere FIFO, men FEFO first expiry, first out. Men naturligvis har vi også en sladrehank i varemodtagelsen, der fortæller hvis de varer, vi modtager, er ældre end dem, vi fik sidst, eller ikke overholder den aftalte holdbarhedstid. Det gør os i stand til at overvåge kvaliteten af de leverancer, vi modtager, så vi kan argumentere over for vores leverandører med konkrete tal og ikke bare fornemmelser. Bedre kvalitet - Fra nytår kræver vi, at leverandører, der ikke har mærkningskonceptet i orden, skal betale kr. 25 pr. label, vi skal sætte på pallen. Har virksomheden ikke de nødvendige ressourcer, eller er det ikke rentabelt for den at udvikle EAN-128, kan vi aftale, at vi påsætter labelen hver gang mod en betaling på 15 kroner pr. styk. Så der er ingen undskyldning for ikke at mærke varerne. 5

6 Læssemand Claus fra Frode Laursen er fortrolig med SuperGros system og sikrer, at nattens læs scannes rigtigt ind i varemodtagelsen. (Foto: Birgitte Rødkær) 6 Forventer du, at mange skal betale bøder? - Nej. Omkring 95 pct. af de danske leverandører har styr på tingene. For de udenlandske leverandørers vedkommende gælder det cirka 75 procent. Kvaliteten af mærkningen er ikke optimal, men man kan se, der er gjort forsøg på at leve op til kravene. Jeg tror, at interessen for at få mærkningen helt på plads vil stige, når man skal betale for det. Farlig nedpalletering Hvor kan mærkningen især gå galt? - Et af de store problemer opstår, når paller bliver omstablet. Det sker ofte i forbindelse med, at varer fra producenterne ude i Europa ankommer til de danske lagre eller lagerhoteller. Der er ingen i dansk dagligvareindustri, der modtager 2,60 eller 2,80 meter høje paller, så de bliver stablet ned. Men på pallen sidder der en EAN-128- stregkode, der angiver den samlede mængde, fx 32 kasser cornflakes. Når pallen stables ned til 16 kasser, glemmer man måske at tage labelen med 32 styk af, eller også anbringer man endnu en label. Nu sidder der pludselig to, med fare for at vognmanden scanner den forkerte og så indmelder vi i varemodtagelsen 32 styk i stedet for 16. Eftersom det leverede overgår det bestilte, registrerer vores computer fejlen; men det sinker både os og vognmanden, inden man finder ud af, hvad der er galt, og får rettet op på det. Sker det ofte? - Ja, det er et generelt problem, når der er et andet lager i Danmark indblandet. Det samme gælder, hvis vi kun bestiller ét lag cornflakes så skal der også nyt mærke på, som består af fire styk. Her er et område, hvor det er stærkt påkrævet at gøre en indsats. Sporing på batchnummer SuperGros afdelinger kører på samme edb-system, men kun Herning-terminalen er udstyret med lagerstyringssystemet SattStore, der kan anvendes i sporingsøjemed. Ringer en virksomhed til os og siger, at de er kommet til at putte salt i flødebollerne og oplyser batchnummeret, kan vi finde frem til dem i systemet og fjerne dem fra lageret. Tidligere skulle vi tage alle flødeboller ned for at kontrollere batchnummeret på hver enkelt kasse, fortæller Kurt Christensen. Har I oplevet eksempler af den art? - Vi har været ude for, at producenter har bedt os fjerne en bestemt vare, såfremt vi altså havde nogle af slagsen. stand til at spore varen på kolliniveau? Bliver I i - Jeg tror, det ligger langt ude i fremtiden. Det vil i hvert fald kræve en standardisering med en grossistkollilabel, der indeholder EAN 13 varenummeret og samtidig sporbarhedsoplysninger. Industrien skal sørge for, at labelen sidder fremadrettet på pallen, så den kan scannes med en håndscanner, uden at kassen skal vendes. Der automatiseres meget i fødevarebranchen, og selvfølgelig vil det kunne lade sig gøre i mange produktionsprocesser. Men der er også en lang række handelsvirksomheder, som importerer varer, og alle disse varer skal skilles ad på alle paller og mærkes op. Det er ressourcekrævende og vil naturligvis fordyre varerne væsentligt. Men hvis lovgivningen kommer så skal det jo gøres, fastslår Kurt Christensen. Kvalitetssikring SuperGros investering i mærkning og lagerstyring skal ses som en indsats for at højne kvaliteten, understreger Kurt Christensen. At vi får muligheden for sporbarhed med, er kun et plus. Vi går først og fremmest efter at garantere, at købmandsforretningerne får en god leverance fra os, som indeholder de rigtige varer i de rigtige mængder. - Vores terminal er i gang med en tretrins-raket, hvor målet er, at vi leverer alt det, man beder om, og at det, der er faktureret også er det, som er leveret. Vi har afsluttet første fase, som omfatter indkøring af en mere effektiv og sikker lagring. Næste etape er at ekspedere via stregkoder, som vi starter på i Sidste trin er, at vi vil stregkodeaflæse på paller og indlæse på biler. Giver mærkningen omkostningsbesparelser? - Vi skal bruge flere ressourcer i varemodtagelsen, så der er ingen umiddelbare besparelser ved at køre EAN-128. Besparelsen ligger i den kvalitetsforbedring, vi opnår: Tilfredse kunder, få reklamationer, få kassationer af varer og dermed også en flad organisation til at styre kundebetjeningen. - Det er dyrt og besværligt at rette fejl. I dag bruger købmændene mange timer i deres butikker på at kontrollere, at vi gør tingene rigtigt. Når købmændene trygt kan køre varerne fra os direkte ind på hylderne, er det med til at frigøre deres ressourcer og reducere deres omkostninger, konstaterer Kurt Christensen.

7 Logistik fra fabrik til forbruger Som en af Danmarks væsentligste spillere på transport- og logistikmarkedet tilbyder Frode Laursen Gruppen totalløsninger fra varen afhentes hos fødevareproducenten, til den ender i forbrugerens indkøbskurv. En betydelig it-investering har banet vej for at spore varen tilbage til producenten og ud til kunden uden brug af EAN- 128 stregkoder på den enkelte karton Af journalist Karin Elrød varenumre: færdigvarer, reklamevarer, papnumre. En egenproduktion på kvartpaller daglig. Ekspedition af ordrer og ordrelinjer om dagen m2 lager og m2 terminaler under tag. Det er store tal, der svirrer i luften, når Frode Laursen Gruppens aktiviteter for dagligvaresektoren beskrives. Dagligvarelogistik fra fabrik til kundens kurv sådan lyder virksomhedens slogan, som opsummerer den lange række af komplekse operationer på dagligvarernes vej. Produkterne afhentes hos Frode Laursens kunder, fødevareproducenterne rundt omkring i Europa, der tæller multinationale sværvægtere som Nestlé, Kraft og Unilever Bestfoods. Vejen går via koncernens egne lagerhoteller i Vitten, Hørning og Jyderup. Herfra distribueres varerne til dagligvaregrossister og detailhandlen i Danmark og det øvrige Norden, for til slut at nå frem til forbrugerne gennem butikkernes kasseterminaler. Frode Laursen satser på partnerskab i sine kunderelationer, ligesom et indgående kendskab til forholdene hos kundernes kunder er med til at sikre et effektivt samarbejde. Virksomheden ser det som et mål at gøre logistikken til en konkurrencemæssig fordel for kunderne. Selskabet er den eneste aktør i Danmark, som tilbyder totalløsninger inden for international transport, lagerfunktioner, distribution og butiksaktiviteter. Det sidste i regi af virksomheden In-Store A/S, der blev tilkøbt i "Alle informationer om varen registreres på plukpladsen. Derfor behøver vores system ingen EAN-128 stregkode på den enkelte karton". WMS Der er mange synergifordele at hente ved at vælge en højt specialiseret virksomhed som sin transport- og logistikleverandør. It-faciliteterne udgør en af hjørnestenene i Frode Laursen og omfatter et veludbygget lagerstyringssystem eller WMS (Warehouse Management System), der er integreret med virksomhedens økonomiog finansfunktioner, human ressources, godsdisponering, vognmateriel, mv. Der er, med adm. direktør og eneindehaver Thorkil Andersens ord, bundet knuder overalt, så intet falder igennem. Systemet indførte Frode Laursen A/S allerede delvist i midten af 1990 erne med udgangspunkt i manuel registrering; men det er først gennem den seneste periode, virksomhedens kunder for alvor har fået glæde af datafangst via stregkoder. - Dagligvaregrossisternes fokus på at få bedre styring af vareflowet har sat gang i anvendelsen af brugen af EAN-128 stregkoder, som er en væsentlig betingelse for automatisk datafangst, betoner Thorkil Andersen. - Det nye EU-direktiv om sporbarhed af fødevarer vil sætte yderligere fart på. De multinationale selskaber har allerede i nogen tid haft kendskab til det, og de stiller nu ultimative krav om, at deres leverandører skal kunne håndtere stregkoder og sporbarhed. I dag ved hele branchen, at den nye forordning træder i kraft den 1. januar 2005, og det giver Danmark ganske kort tid 13 måneder til at efterleve det. 7

8 Kan det lade sig gøre? - Ja. Vores lagerstyringssystem gør det muligt at tilbagekalde bestemte varer, hvis det er påkrævet. Varerne kan spores tilbage til producenten og ud til kunden, dvs. detailhandlen, grossister, cateringsektoren, mv. En meget væsentlig og omkostningsbesparende fordel ved vores system er, at vi registrerer alle informationer om pallen på plukpladsen. Det betyder, at vi udelukkende behøver EAN-128 stregkodelabels på helpaller og displaypaller - ikke på den enkelte karton ved plukekspedition. For Frode Laursen er det målet, at logistikken skal være en konkurrencefordel for kunderne, udtaler Thorkil Andersen. (Foto: Chili Foto & Arkiv) Kommer kravet om sporbarhed til at koste penge? - Uden tvivl. Vi har de sidste år investeret 7-10 millioner kroner i it-udvikling og stregkodeudstyr, mv. Man kan godt lave sporbarhed manuelt, som vi har gjort gennem flere år, ved at notere informationerne og derefter indtaste dem i it-systemet. Det er ofte behæftet med fejl, og det er desuden ikke nødvendigvis de samme data, man samler op her, som dem man får på fabrikkerne via EAN-128. Tilbagekaldelse Hvor detaljeret skal varerne kunne spores? - Det er et åbentstående spørgsmål. Men det er mit indtryk, at vi som 3. partsleverandør skal kunne fortælle, hvornår et givet batchnummer er kommet ind i huset, hvorfra det er kommet, og med hvilken bil. Vi skal kunne sige hvilke paller, vi har leveret til hver enkelt butik eller grossist, og når vi plukker, skal vi kunne identificere den enkelte karton. Hertil kommer det allersværeste, nemlig at kunne spore produkterne efter en eventuel ompakning. Følger pallens bevægelser Hvilke andre fordele indebærer jeres lagerstyringssystem? - Vores WMS sikrer, at varer med dårligst holdbarhed bliver ekspederet først. Vi får færre fejlekspeditioner, idet der flere steder i systemet er indbygget dobbelttjek. Det er muligt at spærre varer fx fra et bestemt batch eller med for kort holdbarhed og sikre, at de ikke kan scannes. Når som helst, vores kunder ønsker det, kan vi udskrive lister over bestemte varers holdbarhed, hele lagerets datoprofil og nøjagtige placering på lageret. Det er også muligt at udskrive en SSCC-kodes historik og på den måde følge pallens bevægelser. - Det, der grundlæggende karakteriserer et sporbarhedssystem er for det første, at det er muligt at identificere enheder eller batches af samtlige ingredienser og produkter. For det andet, at der er adgang til information om hvornår, og hvor, de blev flyttet eller ændret. Og for det tredje, at man, som vi, råder over et system, der kan kæde disse oplysninger sammen. Det sidste er det vanskeligste og mest bekostelige; men det er en investering, ingen væsentlige aktører i fødevarebranchen kan komme udenom i fremtiden, påpeger Thorkild Andersen. Ompakning til displays og kvartpaller Displays og kvartpallelager Displayekspedition Vareankomst Bulklager Helpallelager Helpalleekspedition Terminal Distribution Pluklager (kartonpluk) Plukekspedition 8 Varestrømmen på Frode Laursens lagerhoteller. Varen registreres, hver gang den forlader en location eller undergår en ny proces: ved modtagelse, flytning, ompakning, ordreekspedition samt eventuel returnering eller kassation. Et af Frode Laursens specialer er ompakning af paller til varedisplays i henhold til kundens ønsker og butikkernes forhold. Virksomheden har særlig fokus på processer, hvor paller omdannes. Samles varer fra forskellige paller på en ny, skal de fortsat kunne spores. Det registreres i it-systemet, når fx tre paller med hver deres batchkode bliver ompakket til 12 kvartpaller. Disse forsynes hver med et nyt produktionsnummer og en ny stregkode. Når helpaller flyttes fra bulklager til pluklager, nedlægges SSCC-koden. Nu registreres, at den pågældende palle med et givet batchnummer er sat på en bestemt plads. Plukkes der fra pallen, eller flyttes den igen, skal der påsættes en ny SSCC-kode til erstatning for den nedlagte.

9

10 Målepunkts- og målestedsnummerering i den danske forsyningssektor I forbindelse med liberaliseringen af elmarkedet i 2002 besluttede den danske elforsyningssektor at benytte GSRN (Global Service Relation Number) til unik identifikation af målepunkter. Målerne udgør grænsen mellem forsynings- og distributionsnettet og det aktuelle forbrug, og måleridentifikationen indgår derfor i mange it systemer såsom faktureringssystemer og fjernaflæsningssystemer. Ved at benytte en unik målepunktsidentifikation frem for målerens nummer, som ikke er unikt undgås mange manuelle procedurer og fejl. Desuden blev det besluttet, at al information omhandlende forbrug og levering i den danske elforsyningssektor skal transmitteres via EDI, og deraf følger, at alle aktører skal identificeres unikt af et GLN (Global Location Number). Vandforsyningssektoren har fået tildelt følgende præfiks: EAN-præfiks Def nr./identnr. Målepunktsnr. Kontrolciffer XXXX NNNNNN K NB! På grund af antallet af vandværker (>1000) er identnr. fire cifre Fjernvarmesektoren har fået tildelt følgende præfiks: EAN-præfiks Def nr./identnr. Målepunktsnr. Kontrolciffer XXX NNNNNNN K Anmodningsskemaer og Anvendelsesvejledninger for el og gas kan downloades fra vores hjemmeside EAN-Danmark har tildelt et fælles præfiks til elforsyningssektoren, derefter angives et tre cifret nummer (def. nr./identnr.) til at identificere den enkelte aktør unikt, og de sidste syv cifre identificerer målepunktet. EAN-præfiks Def nr./identnr. Målepunktsnr. Kontrolciffer XXX NNNNNNN K I maj 2003 har EAN-Danmark indgået en lignende aftale med den danske gasforsyningssektor. EAN-præfiks Def nr./identnr. Målestedsnr. Kontrolciffer XXX NNNNNNN K Et centralt register administreret af Eltra indeholder information relateret til GLN og GSRN i både el- og gasforsyningssektorerne. Den danske vandforsyningssektor og fjernvarmesektor er også interesseret i at benytte GSRN til unik identifikation af målepunkter og målesteder og vil i 2003 begynde at nummere målepunkter. 10

11 Årsafgifter 2004 Kursus i EAN-systemet Årsafgifter for virksomhedspræfiks for 2004 er følgende: Hovedform EAN 13 kr ,00 ekskl. moms Variant 2 EAN 8 Variant 3 mængdevariable (m/pris eller vægt) Variant 1 EAN 13 kr ,00 ekskl. moms (blok á 10 virksomhedspræfiks) Årsafgifter for lokationsnumre for 2004 bliver følgende: Lokationsnummer C Lokationsnummer B kr ,00 ekskl. moms kr ,00 ekskl. moms Fakturering af årsafgift finder sted januar 2004, og betaling af årsafgiften er en forudsætning for, at den enkelte virksomhed fortsat kan benytte sit virksomhedspræfiks og/eller lokationsnummer. EAN-Danmark tilbyder kurser i EAN-Systemet. Kurserne retter sig fortrinsvis til nye brugere af EAN systemet og indeholder følgende hovedemner: Introduktion til EAN, herunder hvem er EAN-Danmark, og hvilke værktøjer kan vi tilbyde. Gennemgang af EAN-13, EAN-14, EAN-128. Gennemgang af principperne i EDI. Casebeskrivelse: Hvordan kommer en virksomhed i gang med stregkoder og elektronisk datakommunikation, og hvordan benyttes dette i forsyningskæden. LE@N Kurserne afholdes 4 gange om året - den næste ledige kursusdato er: Onsdag den 21. januar 2004 kl hos EAN-Danmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø Pris kr. 600,00 + moms incl. en let frokost Tilmelding på tlf eller jw@ean.dk

12 Postbesørget blad (0900 KHC) Klip fra... Til Stregen EAN Sverige skriver, at alle fødevareproducenter som skal afsætte varer i ICAs butikker skal mærke deres kartoner med UCC/EAN-128 indeholdende batchnummer. Dette vil forbedre sporbarhed og dermed fødevaresikkerheden. Detailbladet skriver, at Ottakar s, en af Englands førende bogkæder har implementeret RFID teknik til varesikring. Varesikringen vil også kunne bruges til produktionsstyring og lagerstyring. EPC The Elektronic Product code EAN stregkoden er mere end 25 år gammel og fremtiden banker på. Igennem lang tid har det derfor været naturligt at stille spørgsmålet: Hvad bliver stregkodens afløser? Det er givet, at stregkoden, som vi kender den i dag, vil blive anvendt i mange år endnu, men samtidig tegner der sig et billede i horisonten af dens mulige afløser. Der er tale om den elektroniske produkt kode (EPC), som er baseret på RFID teknologien (Radio Frekvens Identifikation). Der er tale om en unik kodificering/identifikation af hvert enkelt individ således, at hver enkelt pakke havregryn får sit eget personnummer, der efterfølgende kan anvendes som adresse i Internettet med henblik på at søge basisinformationer, livshistorie osv. om netop dette produkt i distribuerede databaser. Det vil gøre det muligt for virksomheder at få fuld gennemsigtighed i forsyningskæden på et hvilket som helst tidspunkt i en hvilken som helst industri, og hvor som helst i verden. EPC konceptet er i sin grundstruktur udviklet af AUTO- ID center, et forskningsmiljø, der har til huse i fem ledende universiteter i USA, Europa og Asien. EPC konceptet forventes virkeliggjort og administreret gennem et nyt joint venture selskab, EPCglobal, som EAN International og UCC (Uniform Code Council) har etableret pr. 1.november EPC konceptet forventes at blive implementeret i mange sektorer og industrier også i de, der ikke anvender EAN.UCC standarderne (GTIN, SSCC, GLN osv.). Men samtidig forventes det, at netop FMCG sektoren (Fast Moving Consumer Goods), der som bekendt er primær anvender af EAN.UCC standarderne vil være det første og formentlig største anvendelsesområde for EPC. Derfor vil EPC blive opbygget således, at netop GTIN, SSCC, GLN og senere også de andre EAN.UCC nøgler kan integreres i EPC. På den måde skabes der mulighed for, at den kendte stregkodeteknologi kan eksistere parallelt med RFID teknologi. I FMCG sektoren forventes EPC i første omgang anvendt til identifikation af logistiske enheder (paller osv.). Herefter kommer kolli, kasser o.lign. og endelig på den enkelte forbrugerenhed. Vi vender tilbage med yderlig information om EPC i et senere nummer af På Stregen, men indtil da kan interesserede få flere oplysninger ved at henvende sig til EAN-Danmark.