Danskerne, DR og licensen Notat fra Epinion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskerne, DR og licensen Notat fra Epinion"

Transkript

1 Danskerne, DR og licensen Notat fra Epinion Epinion A/S for DR Januar 2006

2 Indholdsfortegnelse 1 Om notatet Formål med undersøgelsesforløbet Hovedresultater Hvad viser undersøgelsen Kendskab til reel prisstruktur på markedet Holdning til licensniveauet Holdninger til forskellige goders prisniveau Operationelle konsekvenser Værdi for pengene /prioritering af DR Prioritering af DR Oplevet værdi for pengene Operationelle konsekvenser Betalingsvillighed og DR i fremtiden DR i fremtiden Arrangementer og kulturelle begivenheder Nye DR eller gamle DR Betalingsvillighed Operationelle konsekvenser Holdninger til DR og licens Argumenter for prisstigninger Licenspligt for andre elektriske apparater end tv og radio Holdninger til DR s produktion DR følger med tiden Operationelle konsekvenser Side 2 ud af 21

3 1 Om notatet Dette notat er et led i Epinions kortlægning af danskernes holdning til licensen og Danmarks Radio for DR. Rapporten er baseret på 1154 interviews med et repræsentativt udvalg af danskere på over 18 år samt derudover en indledende undersøgelse på 1039 interview. 1.1 Formål med undersøgelsesforløbet På indholdssiden har en af undersøgelsens overordnede målsætninger været at komme om bag ved prisdiskussionen i forhold til DR s ydelser. Derfor har undersøgelsen på visse felter taget afsæt i spørgsmål og analyseformer som klassisk anvendes, hvis man analyserer kundernes opfattelse af prisstrukturerne på et marked. I forhold til DR er kendsgerningen den, at hvis man overfor brede kredse i befolkningen stiller et ligefremt spørgsmål om hvorvidt man synes licens skal sættes ned, så svarer alle ja. Det er nøjagtigt det samme fænomen, som hvis man spurgte folk om, hvorvidt de gerne ville betale mindre i skat eller mindre for varerne i supermarkedet. Udfordringen er at komme om bag ved sådanne automatsvar for derigennem at bore ned i seernes reelle præferencer over forskellige medietilbud i markedet. En af metoderne til dette har været først at undersøge befolkningens reelle kendskab til prisstrukturerne på mediemarkedet og dernæste undersøge, hvordan danskerne forholder sig til prisen på DR s programmer og ydelser, når de får fuld information om priserne på licensen og andre tilbud på mediemarkedet. En anden vigtig dimension i undersøgelsen har derudover været at finde ud af, hvordan danskerne ser på DR. Det gælder både udviklingen de seneste år, og danskernes ønsker til DR s fremtid. Side 3 ud af 21

4 2 Hovedresultater Kendskab til prisstruktur på markedet Undersøgelserne viser, at en meget stor del af danskerne ikke ved, hvad de betaler i licens, ligesom priserne på mediemarkedet er uigennemskuelige for danskerne. Der er endvidere en væsentlig andel af danskerne, der tror, at prisen for DR s programmer og services er steget eller steget meget indenfor de senere år sammenholdt med lønudviklingen. Undersøgelsen viser, at der er store gevinster forbundet med at synliggøre prisstrukturerne på mediemarkedet for DR, idet flere vurderer, at DR er billig efter fuld information om prisen for licensen sammenlignet med prisen på andre medier. Oplevet værdi DR har stadig en særlig status blandt danskerne i forhold til andre mediebetalingstilbud. Når de bliver sat til at prioritere i medietilbud, er der flest danskere, der nødigst vil undvære DR s tilbud. Samtidigt er DR også det medie, som flest danskere vurderer, leverer mest kvalitet for pengene, når priserne på medietilbuddene lægges åbent frem. Der er dog flere danskere, der vurderer at DR leverer en kvalitet, som de ikke vil undvære, end der er danskere, som vurderer, at DR leverer mest værdi for pengene sammenlignet med andre medietilbud. Med henblik på fortsat at være noget for alle viser undersøgelsen endvidere, at DR bør gøre en ekstra indsats for at få programsammensætningen og distributionskanalerne til i højere grad at matche de unge, kvindernes og de kortuddannedes interesseområder og præferencer. Betalingsvilligheden Undersøgelsen viser, at der generelt er opbakning til, at DR satser på nye områder i fremtiden. Knapt 8 ud af 10 af danskerne går således ind for, at DR enten investerer flere penge i kvaliteten af programmer og services eller tilbyder nye temakanaler. Undersøgelsen viser endvidere, at over halvdelen af danskerne foretrækker det nye DR med temakanaler, også selvom licensen stiger til 160 kr. om måneden. Den gennemsnitlige betalingsvillighed for DR s programmer og services ligger således marginalt over, hvad DR har bedt om i forbindelse med det nye medieforlig. Side 4 ud af 21

5 Holdninger til DR og licens Undersøgelsen viser, at der er en bred opbakning til en generel medielicens for alle husstande med et apparat, der kan modtage DR s programmer og services, hvis rationalet bag ved forklares. Undersøgelsen viser endvidere, at danskerne finder det vigtigt, at der i Danmark er en institution som DR, der bruger tid og ressourcer på at producere forskellige typer af programmer på dansk og set fra et dansk perspektiv. DR bør derfor gøre det klart, at forudsætningen for, at der også i fremtiden kan blive produceres sådanne programmer og udsendelser er, at licensgrundlaget sikres. Størstedelen af danskerne vurderer, at DR har været inde i en positiv udvikling de senere år. Der er dog færre kvinder end mænd der er enige i, at DR har udviklet sig i en positiv retning de sidste 10 år. Side 5 ud af 21

6 3 Hvad viser undersøgelsen 3.1 Kendskab til reel prisstruktur på markedet I dette afsnit gennemgås danskernes vurdering af prisen for licensen. Undersøgelsen viser her, at danskernes viden om licensprisen er begrænset, samt at vurderingen af prisen for licensen ændrer sig, når danskerne gives fuld information om priserne for andre tilbud på mediemarkedet. Figur 1 viser, at over hver femte dansker har en oplevelse af, at licensen er steget eller steget meget sammenholdt med lønudviklingen de seneste år. Knapt 30 % erkender, at de ikke har kendskab til udviklingen i prisen for licensen. Dette resultat understøtter den helt grundlæggende konklusion fra en tidligere undersøgelse, om at danskernes kendskab til prisen for licensen er begrænset. Den tidligere undersøgelse viste således, at det kun er en tredjedel af danskerne, der ved, hvad de betaler i licens (vi ser bort fra sorthvide licenser og radiolicenser). Endvidere indrømmede 4 ud af 10 ligeledes åbent, at de ikke ved, hvad de betaler i licens. Undersøgelsen viser ydermere, at der er flere danskere der vurderer, at licensen er steget end faldet sammenholdt med lønudviklingen. Figur 1: Sammenholdt med lønudviklingen i Danmark er det så dit indtryk af licensen de seneste 5 år er steget meget, steget, fulgt lønudviklingen, faldet eller faldet meget 1? Den er steget meget eller steget 22% Den har fulgt lønudviklingen 33% Den er faldet 16% Ved ikke 28% N= % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Undersøgelsen viser endvidere, at der er store forskelle på udvalgte 1 Ingen af respondenterne har svaret falder meget, derfor indgår denne svarkategori ikke i figuren. Side 6 ud af 21

7 målgruppers vurdering af prisudviklingen på licens. Der er en klar tendens til, at danskere med kortere uddannelse hyppigere har en oplevelse, at licensen er steget de seneste fem år. Der er endvidere flere lavt uddannede (34 %), som åbent angiver, at de ikke ved, hvordan prisen på licens har udviklet sig. Knapt halvdelen i den yngste aldersgruppe (18-29 år) indrømmer ligeledes åbent, at de ikke ved, hvordan prisen på licensen har udviklet sig de seneste fem år Holdning til licensniveauet Udgangshypotesen har været, at oplevelsen af licensen som relativt dyr i høj grad er betinget af danskernes manglende kendskab til prisen for andre medietilbud (dvs. mediemarkedets generelle pris-uigennemsigtighed). Hvis denne hypotese er korrekt skyldes en stor del af den ofte nærmest instinktdrevne modvilje mod licensen, at seerne ikke har nogen reel fornemmelse for hvor meget de får for pengene. For at teste dette har vi stillet halvdelen af deltagerne i undersøgelsen et spørgsmål om, hvordan de vurderer prisen på licensen uden oplysninger om pris på licensen og andre medietilbud. Den anden halvdel af deltagerne er blevet stillet samme spørgsmål, men er samtidigt blevet oplyst om prisen på licensen og på andre mediebetalingstilbud. På den måde er der gennemført et kontrolleret eksperiment af, hvad information om det generelle prisniveau på mediemarkedet betyder for holdningerne til licensen. Figur 2 viser, at når der spørges til vurderingen af prisen på licens, uden oplysninger om prisen på licens eller andre mediebetalingstilbud, angiver 38 % af danskerne, at prisen for licens er for høj, mens 56 % finder den passende. Når danskerne derimod samtidigt får information om prisen for DR s programmer og services og på et avis- og Viasat guld abonnement, 2 er der derimod 13 % flere, der angiver, at de finder prisen for licensen passende (69 %), mens blot 27 % finder prisen for høj. Undersøgelsen tyder således på, at når danskerne får information om priserne på andre medietilbud, så er de mere positive i deres vurdering af prisen for DR s ydelser. 2 Priserne for disse forskellige medier er beregnet med basis i de nyeste tal for priserne på henholdsvis den gennemsnitlige månedlige pris på avisabonnement på de tre store morgenaviser ved tegning af 3 måneders normalabonnement (334 kr. om måneden), og de eksisterende månedlige priser på et Viasat Guld abonnement (304 kr. om måneden). Side 7 ud af 21

8 Figur 2: Er Licensen efter din opfattelse for høj, passende eller for lav? For høj 27% 38% Passende 56% 69% For lav 0% 1% Ved ikke 3% 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Uden information (N=607) Med information om andres mediers prisniveau (N=553) Undersøgelsen viser, at der er en klar tendens til, at personer med kortere uddannelse hyppigere vurderer, at licensen er for høj. Undersøgelsen viser dog også, at fuld information om priserne på mediemarkedet også er et virksomt argument i denne gruppe, idet færre efterfølgende vurderer, at prisen for DR s programmer og services er for høj Holdninger til forskellige goders prisniveau I undersøgelsen har Epinion endvidere bedt danskerne om spontant at vurdere en række ydelser og produkter, i forhold til om de er dyre eller billige, når der gives fuld information om prisen på ydelsen. Spørgsmålene er formuleret således: Jeg nævner nu prisen for en række ting. Jeg vil gerne høre, om du umiddelbart synes, at det er dyrt eller billigt. Et avisabonnement koster 335 kr. om måneden - synes du umiddelbart det virker meget dyrt, dyrt, billigt eller meget billigt? Etc. Hele ideen er at fange respondentens spontane prisreaktion. Igen handler det om at bore en tand dybere ned end i de sædvanlige spørgsmål om licensen, hvor seernes manglende vilje til at betale ofte blot afspejler ikkereflekterede, vanemæssige reaktioner uden basis i reel information om, hvad deres medieforbrug i øvrigt koster. Undersøgelsen viser her, at hele 64 % af danskerne vurderer, at licensen er billig eller meget billig, mens kun 26 % finder den dyr eller meget dyr. Dette resultat er i sig selv et positivt resultat. Sammenlignet med vurderingen af de resterende goder og ydelser, er det endog meget godt. Det er således blot henholdsvis hver femte og hver tiende dansker, der vurderer, at et avisabonnement og et Canal Digitalabonnement er billigt eller meget billigt. Dette resultat understøtter ligeledes, at DR bør informere mere om prisen for DR s ydelser sammenlignet med prisen på andre goder og ydelser. Når der skabes gennemskuelighed i prisniveauet (for andre medieydelser), så finder knapt to ud af tre danskere licensen billig eller meget billig. Side 8 ud af 21

9 Figur 3: Synes du umiddelbart at et avisabonnement, to zone HT-busbillet, Canaldigital, Taxatur, Viasat guld og Licens for DR er meget dyrt, dyrt, meget billigt eller billigt (priserne angivet i spørgsmålet)? Dyrt eller meget dyrt Billigt eller meget billigt Ved ikke Avisabonnement 80% 60% Licens for DR 40% 20% 0% To zoner HT-busbillet Canal digital family abonnement Taxatur på 5 km Viasat guld abbonnement Resultaterne i figuren er angivet i talform i tabellen neden for: Tabel 1: Synes du umiddelbart at et Viasat guld-, Canaldigital- og avisabonnement, HT-busbillet, Taxatur, og Licens for DR er meget dyrt, dyrt, meget billigt eller billigt (priserne angivet i spørgsmålet)? Dyrt eller meget dyrt Billig eller meget billigt Avisabb. Taxatur Viasat abb. Canal digital HT billet Licens for DR 73 % 72 % 67% 67 % 60% 26 % 21 % 21 % 14 % 10 % 25 % 64 % Ved ikke 6 % 6 % 20 % 23 % 14 % 9% Operationelle konsekvenser Undersøgelserne viser, at en meget stor del af danskerne ikke ved, hvad de betaler i licens, ligesom priserne på mediemarkedet er uigennemskuelige for danskerne. Der er endvidere en væsentlig andel af danskerne, der tror, at prisen for DR s programmer og services er steget eller steget meget indenfor de senere år sammenholdt med lønudviklingen. Side 9 ud af 21

10 Det grundlæggende forhold der afdækkes i denne del af undersøgelsen er det helt basale, at i en virkelighed hvor en meget stor del af danskerne reelt ikke ved, hvor mange penge, der bruger på deres samlede medieforbrug, dvs. det der kunne kaldes mediebudgettet, vil der være en tendens til at den mest italesatte ydelse også vil være den mest hadede. Det uanset, at den i øvrigt måtte være billig set i forhold til familiens øvrige medieforbrug. 3.2 Værdi for pengene /prioritering af DR Her præsenteres resultaterne af hvordan danskerne vurderer sammenhængen mellem pris og kvalitet for DR s tilbud og andre medietilbud. Idéen er også at analysere, hvilke medier danskerne rent faktisk prioriterer højest, hvis de så at sige får kniven for struben og bliver tvunget til at vælge Prioritering af DR I undersøgelsen er deltagerne blevet spurgt om, hvilke medier de nødigst eller næstnødigst vil undvære. Figur 4 viser, at DR er det medie som flest nødigst eller næstnødigst vil undvære (71 %), mens 61 % af danskerne vurderer, at de nødigst eller næstnødigst vil undvære TV2 s tilbud. Figur 4: Mest værdi for pengene DR's tilbud 71% TV2's tilbud 61% Den daglige avis 35% TV3's tilbud 12% TV Danmarks tilbud 6% Ved ikke 16% N = % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Undersøgelsen viser, at DR i særlig grad appellerer til de højt uddannede. Hele 78 % af respondenter med studentereksamen eller højere uddannelse vil nødigst eller næstnødigst undvære DR. Det samme gælder for 62 % af respondenterne med en folkeskoleuddannelse. Undersøgelsen tyder endvidere på, at DR har bedre fat i de ældre end i de yngre. Den yngste aldersgruppe på år vurderer således hyppigere, at de nødigst eller næstnødigst vil undvære TV2 (64 %) end DR s tilbud (56 %). Herudover er det bemærkelsesværdigt, hvor stærkt både TV3 (29 %) og TV Danmark (22 %) står i den yngre målgruppe. Side 10 ud af 21

11 3.2.2 Oplevet værdi for pengene I undersøgelsen er danskerne blevet oplyst om prisen på forskellige betalingsmedier. De er efterfølgende blevet spurgt om, hvilke medier der giver dem mest for pengene. DR er topscorer blandt danskerne i forhold til vurderingen af value for money. Knapt 6 ud af 10 af danskerne mener, at DR giver dem mest eller næstmest for pengene i forhold til de andre medier. Figur 5: Mest eller næstmest værdi for pengene DR 57% Avisabonnement 32% Den store pakke fra kabeltv 20% Mellempakken fra kabeltv Et viasat abonnement Grundpakken fra kabeltv Canal Digital 11% 8% 7% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% N = 1154 Undersøgelsen viser, at DR har bedst fat i danskerne med gymnasial uddannelse eller højere uddannelse (62 %). Mens blot 45 % af personer med folkeskole og lign. oplever, at DR giver dem mest eller næstmest for pengene. Det samme gør sig gældende for den yngre aldersgruppe (18-29 år). Hvor kun 47 % af danskerne finder, at de får mest eller næstmest for pengene af DR. Her scorer den store pakke fra kabel TV relativt højt (28 %) Operationelle konsekvenser DR har stadig en særlig status blandt danskerne i forhold til andre mediebetalingstilbud. Flest danskere vil nødigst undvære DR s tilbud. Danskerne har således en oplevelse af, at DR leverer programmer og services af en kvalitet, som de ikke vil undvære. Samtidig er DR også det medie, som flest danskere vurderer, leverer mest kvalitet for pengene, når priserne på medietilbuddene lægges åbent frem. Der er dog flere danskere der vurderer, at DR leverer en kvalitet, som de ikke vil undvære, end der er danskere, som vurderer, at DR leverer mest værdi for pengene sammenlignet med andre medietilbud. For at vinde residual gruppen handler det her om, at DR i endnu højere grad bør Side 11 ud af 21

12 kommunikere sammenhængen ml. pris og kvalitet. Det er dyrt at opretholde et højt kvalitetsniveau primært gennem egenproduktioner. Undersøgelsen viser dog også, at DR har en udfordring i forhold til at skabe en effektfuld kommunikation over for: Danskere med folkeskoleuddannelse (som længste uddannelse). I denne gruppe står TV2 stærkt. Unge mellem 18 og 29 år. For de unge er det uden tvivl dels et spørgsmål om mediesubstitution, dvs. at de skifter til andre medieplatforme, dels står TV3 og TV Danmark stærkt i denne gruppe (i den forbindelse er DR s satsning på nye medieplatforme formentlig afgørende vigtig for fortsat at sikre en stærk tilknytning til denne målgruppe). Med henblik på fortsat at være noget for alle viser undersøgelsen derfor, at DR bør gøre en ekstra indsats for at få programsammensætningen og distributionskanalerne til i højere grad at matche de unge og de kortuddannedes interesseområder og præferencer. 3.3 Betalingsvillighed og DR i fremtiden Her præsenteres resultaterne af hvordan danskerne ønsker, at DR skal fortsætte i fremtiden DR i fremtiden I undersøgelsen er danskerne blevet spurgt om: Hvis du skulle vælge mellem følgende tre muligheder. Hvordan ville du foretrække at DR fortsatte?: 1. Fortsæt med de nuværende programmer og services 2. Fortsæt med de nuværende programmer og services og bruge flere penge på at udvikle kvaliteten af dem 3. Fortsæt med de nuværende programmer og services og udvid tilbuddene med nye temakanaler som f.eks. en dansksproget historiekanal, en 24-timers nyhedskanal, en børne- og unge kanal og en dramakanal. Der er bemærkelsesværdigt, at 4 ud af 5 danskere ønsker, at DR skal udvikle sig og tilbyde andet eller mere i fremtiden end nu. Knapt halvdelen af danskerne foretrækker, at DR skal fortsætte med de nuværende programmer og services og bruge flere penge på at udvikle kvaliteten af dem. 3 ud af 10 af danskerne foretrækker, at DR skal udvide tilbuddene med nye temakanaler som f.eks. en dansksproget historiekanal, en 24- timers nyhedskanal, en børne- og ungekanal og en dramakanal. Side 12 ud af 21

13 Figur 6: Hvis du skulle vælge mellem følgende tre muligheder. Hvordan ville du foretrække at DR fortsatte? Fortsæt med de nuværende programmer og services og bruge flere penge på at udvikle kvaliteten af dem 48% Udvid tilbuddene med nye temakanaler 29% Fortsæt med de nuværende programmer og services 20% Ved ikke 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% N= 1154 Undersøgelsen viser, at der er en tendens til, at danskerne med kortere uddannelse hyppigere mener, at DR skal fortsætte uforandret (som det er nu). Der er dog fortsat i denne gruppe et flertal, der går ind for en fortsat udvikling af DR s programmer og services. Hele 52 % af de yngre danskere (18-29 år) ønsker, at DR udvider med nye temakanaler Arrangementer og kulturelle begivenheder Undersøgelsen viser, at over halvdelen af danskerne synes, at det er en god idé, at DR i højere grad end nu deltager i og selv arrangerer kulturelle og folkelige begivenheder. Side 13 ud af 21

14 Figur 7: Er det efter din opfattelse en god eller en dårlig idé, at DR i højere grad end nu deltager i og selv arrangerer kulturelle og folkelige begivenheder? 10% 55% 35% N =1154 Ja det er en god idé Nej det er en dårlig idé Ved ikke Svarene på dette spørgsmål afspejler formentlig, at der for størsteparten af danskerne ikke er nogen berøringsangst i forhold til at lade DR spille en endnu større rolle i samfunds- og kulturlivet Nye DR eller gamle DR I undersøgelsen er danskerne blevet spurgt, om de ønsker at DR skal fortsætte som nu med de nuværende programmer og services til den nuværende licens, eller om DR skal fortsætte som nu med en øget satsning på nye temakanaler, hvis licensen sættes op til 160 kr. om måneden. Spørgeteknisk set er spørgsmålet konstrueret således, at de to alternativer stilles op over for hinanden, hvorefter respondenten på en skala med flere forskellige niveauer kan placere sig alt efter, hvad vedkommende anser for sin egen præference. På denne måde fås en præcis måling af det samlede målgruppe trade-off mellem det gamle og det nye DR givet de to forskellige prisniveauer. Side 14 ud af 21

15 Undersøgelsen viser, at over halvdelen af danskerne foretrækker det nye DR trods prisstigningen (fra 149 kr. om måneden til kr. 160 om måneden), mens 10 % ikke ved, om de vil vælge det gamle eller det nye DR. Figur 11: Nye DR og gamle DR 39% N = % 10% Ville med størst sandsynlighed, temmelig sikkert, helt sikkert vælge DR s programmer som de er i dag Ville med størst sandsynlighed, temmelig sikkert og helt sikkert vælge DR som det er i dag samt de 3-4 nye kanaler Ved ikke Undersøgelsen viser, at især de yngre danskere (18-29 år) helt overvejende foretrækker det nye DR trods prisstigningen. Ligesom jyderne også er mest positive overfor det nye DR. Derimod er der relativt flere kvinder, der foretrækker det gamle DR (41 %) Betalingsvillighed I undersøgelsen er danskerne også blevet spurgt til deres betalingsvillighed for DR s programmer og services. Konkret er spørgsmålet formuleret således: Forestil dig en situation, hvor du ikke længere skulle betale licens. I stedet skulle du, hvis du ville benytte nogle af DR's services og programmer betale et månedligt gebyr. Hvor meget ville du og din husstand være parat til at betale i alt om måneden for alt det som DR tilbyder i dag af TV, Radio og Internetservices? Den gennemsnitlige betalingsvillighed ligger på 162 kr. om måneden. Undersøgelsen viser imidlertid, at der er forskelle i betalingsvilligheden. Der er således en gruppe på 53 %, der ikke er indstillet på at betale mere i licens, mens 47 % er parate til at betale mere for DR s ydelser end i dag. Side 15 ud af 21

16 Tabel 2: Hvor meget ville du og din husstand være parat til at betale i alt om måneden for alt det som DR tilbyder i dag af TV, Radio og Internetservices? Betalingsvillighed kr kr kr kr Total 30% 23% 21% 26% 100% Figur 12 viser, at hele 70 % af danskerne er parate til at betale 1,5 % mere i licens om året, hvis DR øger kvaliteten og udbudet af programmer væsentligt. I forbindelse med tolkningen af dette spørgsmål er det dog vigtigt at holde sig for øje, at det forhold, at 70 % erklærer sig villige til at betale lidt mere, hvis kvaliteten øges, ikke er ensbetydende med, at der i befolkningen er 70 %, som går ind for en licensforhøjelse. Hvis man forestiller sig, at der var folkeafstemning om spørgsmålet ville en række modargumenter, f.eks. at DR kun bør fokusere på kerneydelserne osv., blive introduceret i debatten, og de ville kunne påvirke seernes stillingtagen i modsat retning. Derudover er det naturligvis også et definitionsspørgsmål, hvad en væsentlig kvalitetsforøgelse er. Med disse reservationer `in mente er der dog tale en særdeles positiv svarfordeling, som afspejler en villighed blandt mange af seerne til at betale marginalt mere for bedre udbud og kvalitet. Side 16 ud af 21

17 Figur 12: Hvis DR øger kvaliteten og udbudet af programmer væsentligt, vil du så være parat til at betale 1,5 % mere i licens om året? 70% 25% 5% N =1154 Ved ikke Nej Ja Undersøgelsen viser, at der er en større andel af mændene (74 %), som er parate til øge licensen end af kvinderne (66 %) Operationelle konsekvenser Undersøgelsen viser, at der generelt er opbakning til, at DR satser på nye områder i fremtiden. Knapt 8 ud af 10 af danskerne går således ind for, at DR enten investerer flere penge i kvaliteten af programmer og services eller tilbyder nye temakanaler. Undersøgelsen viser endvidere, at over halvdelen af danskerne foretrækker det nye DR med nye temakanaler også selvom licensen stiger til 160 kr. om måneden. Den gennemsnitlige betalingsvillighed for DR s programmer og services ligger over, hvad DR har bedt om i forbindelse med det nye medieforlig. Der er imidlertid store forskelle i befolkningens betalingsvillighed. Hvor knapt halvdelen er parate til at betale mere end i dag. Side 17 ud af 21

18 3.4 Holdninger til DR og licens I undersøgelsen har Epinion undersøgt, hvilke argumenter for prisstigninger på licensen, der har resonans blandt danskerne, samt befolkningens generelle holdninger til DR Argumenter for prisstigninger Størstedelen af danskerne (63 %) finder det rimeligt, at licensen stiger i takt med prisen på aviser og blade. Kun 23 % opfatter det som urimeligt eller helt urimeligt. Figur 13: Er det rimeligt eller urimeligt, at licensen stiger i samme takt som prisen på aviser og blade? N = % 23% 14% Hverken eller/ Ved ikke Urimeligt eller helt urimeligt Rimeligt eller helt rimeligt De højtuddannede og aldersgruppen mellem år (68 % - 71 %) finder det hyppigere rimeligt, at licensen stiger i takt med prisen på aviser og blade, mens kun lidt over halvdelen af danskerne (52 %) i den ældste aldersgruppe (70 år+) finder det rimeligt. Undersøgelsen viser, at der er flere mænd (68 %) end kvinder (58 %), der finder parallelle prisstigninger rimelige. I undersøgelsen er danskerne også blevet spurgt om, de finder det rimeligt, at prisen stiger i samme takt som prisen på teater- og biografentré og prisen på at benytte offentlige transportmidler. Undersøgelsen viser, at disse argumenter ikke er nær så virksomme. 1 ud af 3 danskere finder det således rimeligt, at der bliver skabt parallelle prisudviklinger på licensen i forhold til teater- og biografentré. Mens det blot gælder for hver femte dansker i forhold til prisen på offentlige transportmidler. Danskerne ser dermed ikke en klar sammenhæng mellem priserne på et offentligfinansieret gode som transport samt teater og biografbilletter og så licensen. Men i forhold til andre medier er sammenligningen fair, og dermed opleves en tilsvarende prisudvikling også som fair. Side 18 ud af 21

19 3.4.2 Licenspligt for andre elektriske apparater end tv og radio I undersøgelsen har Epinion spurgt til om danskerne mener, at der skal indføres en mere generel medielicens som følge af, at DR s programmer og services også ses og høres på apparater der for øjeblikket ikke er licenspligtige som computere og mobiltelefoner mv.. Størstedelen af danskerne (62 %) synes at licensen bør ændres således, at den også kommer til at omfatte andre elektroniske apparater end tv og radio, som kan modtage tv eller radio. Kun 32 % er imod. Undersøgelsen viser her, at argumentet er virksomt, når det gøres klart, at hver husstand fortsat kun skal betale én licens uafhængigt af antallet af apparater. Ligesom fremtidsscenariet hvor flere og flere kun modtager DR s ydelser på ikke licenspligtige apparater skal skitseres. Figur 14: Bør licensen som følge af denne udvikling ændres til en mere generel medielicens, hvor man fortsat kun betaler en licens per husstand, men hvor alle husstande med et apparat, der på den ene eller anden måde kan modtage tv eller radio, bliver licenspligtige? Ja 62% Nej 32% Ved ikke 6% N =1154 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Holdninger til DR s produktion I undersøgelsen har Epinion spurgt til, hvor vigtigt det er, at der i Danmark er en institution som DR, der bruger tid og ressourcer på at producere forskellige typer af programmer. Som figur 19 viser, så er topscoreren nationale og internationale nyheder set med danske øjne (87 %), lige efterfulgt af dansksproget B & U-TV/radio og dansksproget TV-drama alle med 85 %. Lokalnyhederne bliver mindre hyppigt prioriteret som vigtigt eller meget vigtigt i forhold til de øvrige medier. Der er dog også her mere end 2 ud af 3 danskere, der finder det vigtigt eller meget vigtigt (68 %). Side 19 ud af 21

20 Figur 15: Hvor vigtigt er det efter din mening, at der i Danmark er en institution som DR, der bruger tid og ressourcer på at producere: Nationale og internationale nyheder 87% Dansksproget børne- og ungdoms- TV og radio Dansksproget TV- drama som f.eks. Ørnen, Krøniken 85% 85% Lokalnyheder 68% 0% 20% 40% 60% 80% 100% N= 1154 Meget eller ret vigtigt DR følger med tiden Undersøgelsen viser, at størstedelen af danskerne mener, at DR følger med tiden (73 %), mens kun 11 % er uenige eller meget uenige i dette udsagn. 59 % vurderer, at DR har udviklet sig i en positiv retning de sidste 10 år, mens 17 % er uenige i dette. Der er således solidt belæg for at konkludere, at det arbejde DR gennem årene har iværksat for at fjerne monopolauraen har haft en betydelig positiv effekt. Figur 16: Hvor enig er du i følgende udsagn: DR følger med tiden 11% 73% 16% DR har udviklet sig i en positiv retning de sidste 10 år 17% 24% 59% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Hverken enig uenig/ ved ikke Uenig eller meget uenig Enig eller meget enig Undersøgelsen viser, at jo yngre respondenterne er, jo flere er enige i at DR har udviklet sig i en positiv retning de sidste 10 år. Herudover gælder det Side 20 ud af 21

21 for en større andel af mænd (63 %) end af kvinderne (56 %), at de er enige i, at DR har udviklet sig i en positiv retning de sidste 10 år Operationelle konsekvenser Undersøgelsen viser, at der er en bred opbakning til en generel medielicens for alle husstande med et apparat, der kan modtage DR s programmer og services, hvis rationalet bag ved forklares. Et godt argument er her formentligt, at de licensbetalende danskere ellers risikerer at blive snydt af den teknologiske udvikling, idet de kommer til at finansiere DR s programmer og services for de teknologiske free riders, hvis ikke der indføres en mere generel medielicens. Konkret kan DR f.eks. slå på, at det netop vil blive konsekvensen, hvis ikke lovgivningen ændres, sådan at der kan opkræves en mere generel medielicens. De mange kommer til at betale for de få, men de få bliver flere i fremtiden, hvis ikke lovgivningen ændres. Undersøgelsen viser endvidere, at danskerne finder det vigtigt, at der i Danmark er en institution som DR, der bruger tid og ressourcer på at producere forskellige typer af programmer på dansk og set fra et dansk perspektiv. DR bør derfor gøre det klart, at forudsætningen for, at der også i fremtiden kan blive produceres sådanne programmer og udsendelser er, at licensgrundlaget sikres. Resultaterne peger dog igen på, at DR har bedre fat på mændene end på kvinderne. Der er således færre kvinder end mænd der er enige i, at DR har udviklet sig i en positiv retning de sidste 10 år. Undersøgelsen viser, at der er forskelle på, hvilke programmer og temaer, der interesserer henholdsvis mænd og kvinder. DR bør derfor i fremtiden gøre en ekstra indsats for at kortlægge, hvilke programmer som kvinderne særligt efterspørger og tilrettelægge programfladen, sådan at den i højere grad bliver attraktiv for de kvindelige seere. Side 21 ud af 21

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2009!

Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2009! Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2009! Bestyrelsen har i det forløbende år arbejdet ud fra den målsætning, vi altid har arbejdet ud fra, nemlig det at forsyne vores område

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Befolkningens brug af radio, TV og Internet

Befolkningens brug af radio, TV og Internet Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse nr. 1 Befolkningens brug af radio, TV og Internet - kommenteret tabelsamling på baggrund af spørgeskemaundersøgelse gennemført for Radio- og TV-nævnet,

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Medlemsundersøgelse om holdningen til etiske investeringer

Medlemsundersøgelse om holdningen til etiske investeringer Medlemsundersøgelse om holdningen til etiske investeringer Capacent Epinion for Arkitekternes Pensionskasse MP Pension, Pensionskassen for Magistre og Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Kim Angel, Head of Media 2014 Side 1 Follow the money 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Årlig annonceomsætning, antal mio. kr. excl. moms 2006 2007 2008

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Opmærksomhed Reklame & irritation Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Toftlund Bynet. Generalforsamling 2013

Toftlund Bynet. Generalforsamling 2013 Toftlund Bynet Generalforsamling 2013 Vi befinder os i foreningens jubilæumsår Antenneforeningen for Toftlund By blev stiftet i september 1973, og vi kan så til efteråret fejre vores 40 års jubilæum. Jeg

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2007!

Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2007! Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2007! Bestyrelsen har i det forløbende år arbejdet ud fra den målsætning, vi altid har arbejdet ud fra, nemlig det at forsyne vores område

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Det digitale TV signal

Det digitale TV signal Det digitale TV signal Fra analog til digital Det digital TV signals betydning for TV- udbyderne VOD Nye muligheder for annoncører & medier Fra analog til digital Skiftet fra analog til digital kort fortalt

Læs mere

Kap5: Benchmark af forbrugerpriser på Kabel- og sat

Kap5: Benchmark af forbrugerpriser på Kabel- og sat Side 1 af 13 Kap5: Benchmark af forbrugerpriser på Kabel- og sat 1.1 Indledning Konkurrencestyrelsen startede den 1. april 2001 projektet om "Konkurrence på kabeltv- og satellittv-området". Formålet med

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud.

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. Konklusioner Undersøgelsen viser at: Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. I husstanden læser de

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

DR FOR DIG OG HELE DANMARK ØNSKER OG LØFTER TIL MEDIEPOLITISK AFTALE 2007-2010 DR FOR DIG OG HELE DANMARK 1

DR FOR DIG OG HELE DANMARK ØNSKER OG LØFTER TIL MEDIEPOLITISK AFTALE 2007-2010 DR FOR DIG OG HELE DANMARK 1 DR FOR DIG OG HELE DANMARK ØNSKER OG LØFTER TIL MEDIEPOLITISK AFTALE 2007-2010 DR FOR DIG OG HELE DANMARK 1 DR FOR DIG OG HELE DANMARK ØNSKER OG LØFTER TIL MEDIEPOLITISK AFTALE 2007-2010 Udgivet af DR

Læs mere

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 Selvstændig i CA En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 5 % er selvstændige 20 % vil gerne I øjeblikket er 3,3 % af CAs medlemmer selvstændige erhvervsdrivende. 1,7 % har en selvstændig bibeskæftigelse.

Læs mere

Tv radio internet IP-telefoni

Tv radio internet IP-telefoni Tv radio internet IP-telefoni Først lidt teknik og vigtige begreber Grundpakker analogt og digitalt fra foreningen og Canal Digital FAMILY MIX / Canal Digital analogt og digitalt + HD Tilvalgsmuligheder

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Ankestyrelsens undersøgelse af Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbreve Oktober 2011 1 1 Formål, baggrund og metode 1.1.1 Baggrund for undersøgelsen Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet gennemførte i

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

BRANCHE OG FORBRUG 2015

BRANCHE OG FORBRUG 2015 BRANCHE OG FORBRUG 2015 Husstandene bruger i dag væsentligt flere penge på medierelaterede forbrugsposter end tidligere både i kroner og i andel af det samlede forbrug særligt efter 2004. Fra at have udgjort

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside.

Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Presseteam Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Hvorfor har KLF et presse-team i mit netværksområde? Vi ønsker at synliggøre KLF

Læs mere

De største kommunikationsudfordringer

De største kommunikationsudfordringer De største kommunikationsudfordringer i 2013 01 INDHOLD intro...03 1. Organisationernes kommunikationskompetencer...04 2. organisationernes vigtigste kommunikationsudfordringer...06 3. Uoverensstemmelse

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere