1. Indledning Problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring Læsevejledning Metodeafsnit...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning... 4. 1.5 Problemstilling... 7. 1.6 Problemformulering... 8. 1.8 Begrebsafklaring... 8. 1.9 Læsevejledning... 9. 2. Metodeafsnit..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse KAPITEL Indledning Ungdom Senmodernitet Ungdomsledighed i tal Målgruppens forsørgelsesgrundlag Problemstilling Problemformulering Refleksioner omkring problemformulering Begrebsafklaring Læsevejledning... 9 KAPITEL Metodeafsnit Videnskabsteoretisk tilgang Primær empiri Valg af informanter Gennemførelse af interviews Rammer omkring interviews Kodning Kritik af primær empiri Præsentation af CKB det pædagogiske værksted Præsentation af informanter Sekundær empiri KAPITEL Teoretisk referenceramme Ulrich Beck Side 1 af 58

2 3.2 Thomas Ziehe Pierre Bourdieu Kritik af teorivalg Ulrich Beck Thomas Ziehe Pierre Bourdieu Afrunding af teoriafsnit KAPITEL Analyse Præsentation af vores tre analysepunkter Analyse Del I Habitus og dens betydning for de unge Kapitalformer Uddannelse kulturel kapital Opvækst Habitus og social kapital Delkonklusion Analyse Del I Analyse Del II Individualisering Strukturelle vilkår i uddannelsessystemet Strukturelle vilkår i de offentlige systemer Strukturelle begrænsninger på arbejdsmarkedet Delkonklusion Analyse Del II Analyse Del III At skabe en Gør det selv- biografi Selviscenesættelse og undvigelsesadfærd Post-aftraditionalisering Delkonklusion Analyse Del III Side 2 af 58

3 KAPITEL Konklusion KAPITEL Indsats Argumentation for idéudvikling Behov Projektets formål Målgruppe Metode Konkret indsats Målsætning Etiske overvejelser Design af Evaluering Litteratur Bilag Bilag Bilag Vi har skrevet følgende kapitler i fællesskab: Kapitel 1, Kapitel 2, Kapitel 3, Kapitel 5 og Kapitel 6. I Kapitel 4 (analysedel I, II og III) er det skriftlige arbejde fordelt således: Joanna: s , s samt s.44 Emilie: s samt s Side 3 af 58

4 KAPITEL Indledning Vi vil i vores projekt beskæftige os med unge, der er udsatte i forhold til deres samfundsmæssige integration og position, hvad angår uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Det er unge, der lever i et senmoderne samfund, der er præget af individualiseringstendensen. Vi har valgt at beskæftige os med udsatte unge, og her vil vi have vores fokus på unge ledige. Ledighed har ifølge CEFU s rapport Når det er svært at være ung i Danmark unges trivsel og mistrivsel i tal gennemgribende konsekvenser for de unge. Rapporten påpeger, at langt flere unge ledige har dårligt helbred samt erfaringer med mobning, ensomhed, cutting, selvmordstanker, hash, narko og hård kriminalitet end de, der befinder sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Rapporten påpeger ydermere, at det at opleve ledighed for de unge er alvorligt, men understreger også, at en majoritet af de unge ledige har positive erfaringer og oplevelser af sig selv og deres liv (Nielsen, 2011). Vi vil kigge på den minoritetsgruppe af unge ledige, der mistrives, og som mærker de vidtrækkende konsekvenser ledighed kan skabe. Vi vil se på de unges livsvilkår, socialisering og deres evne til at mestre ungdomslivet i et senmoderne samfund. 1.1 Ungdom Ungdommen i dag er en samfundsmæssig konstruktion, der er svær at definere aldersmæssigt (Illeris, 2009). Siden ungdomsbegrebet blev etableret, har der dog været en nær samfundsmæssig og forståelsesmæssig sammenhæng mellem ungdom og uddannelse. Ungdommen er perioden, hvor man skal skabe fundamentet for sit voksenliv via socialisering og kvalificering. Ungdomsfasen forstås på den ene side som en uforpligtende livsfase, hvor man har mod på livet og kan realisere alle sine muligheder, og på den anden side som noget der indebærer konflikter og utilpassethed (ibid.). 1.2 Senmodernitet De unge lever i dag i et senmoderne samfund, hvor normer, traditioner og klasseskel er under udvikling, og baggrundsoverbevisningerne 1 er ændrede (Ziehe, 2007). Individualisering, globalisering og aftraditionalisering er centrale begreber i det senmoderne samfund (ibid.). Vi vil i vores projekt særligt beskæftige os med den øgede individualisering, som medfører, at 1 Sådan som tingene er - ikke noget man sætter spørgsmålstegn ved hvis man er en del af den pågældende kultur Side 4 af 58

5 alle livsområder bliver præget af øgede forventninger om at kunne være refleksiv 2 og træffe eksistentielle valg. Forståelsen i det individualiserede samfund er, at normer ikke i samme grad reguleres af traditioner, men af hvad de unge foretrækker, og det har øget orienteringsbyrden for de unge. Der er kommet flere valg, og de unge skal kunne navigere imellem disse (ibid.). De unge skal kunne skabe en gør-det-selv-biografi (Katznelson, 2004 s ), hvor de løbende skal skabe en fortælling om sig selv ud fra de trufne valg. Det er dog en udbredt opfattelse blandt ungdomsforskere, at der er i de samfundsmæssige institutioner og systemer indlejret nogle krav, der begrænser de unges frie valg (ibid.). Der er fastsat normer og standarder, der regulerer adgangen til eksempelvis uddannelse og arbejde. Dette kan være en stor barriere for gruppen af udsatte unge i forhold til at skabe en refleksiv gør-det-selv-biografi, da de ikke har adgang til at træffe de valg, dette kræver, og hvis det ikke lykkes, er holdningen fra omverdenen, at de selv er ansvarlige (ibid.). Ungdomsforskere peger på, at der som følge af individualiseringen ses en stigende modsatrettet tendens hos unge, der i højere grad efterlyser strukturer og faste rammer i både uddannelsessystemet og mere generelt som ramme for deres identitetsdannelse (ibid.). Men individualiseringen er blevet et vilkår i dag, som man ikke kan frigøre sig af. På de gymnasielle uddannelser skal de unge vælge mellem utallige linjer og valgfag, der skal bidrage til, at de får de rette kompetencer i forhold til den karriere, de hver især har tiltænkt sig. De skal vælge de korrekte studierelevante fritidsjobs og aktiviteter for at stykke kompetencer sammen og gøre sig attraktive for kommende arbejdsgivere. Dette stiller høje krav til de unges evne til refleksivitet. Man kan mene, at den øgede individualisering er medvirkende til at skabe vindere og tabere blandt de unge. De kontradiktoriske krav, der udspringer af at skulle individualisere sig og samtidig skulle leve op til en lang række samfundsmæssige og kulturelle normer og standarder, kan være svære at forholde sig til. Særligt vanskeligt kan det være, når man som ung skal finde sig selv, skabe sin identitet, udvikle sig og træffe betydningsfulde valg. Konsekvensen af disse forhold er, at der i endnu højere grad end før er nogle, der vil kunne klare det, og andre, der vil falde igennem. Dette synliggør for de unge selv, om de er vindere eller tabere, og kan være med til at stigmatisere de unge, der ikke lykkes med at mestre et individualiseret ungdomsliv. De, der kommer ud som vindere, de refleksive unge, kan klare det hele og har stor succes med uddannelse, fritidsarbejde og venner. De er i 2 Forholde sig eftertænksomt overvejende til et givent fænomen, og eget forhold til det. Side 5 af 58

6 balance med sig selv og kan forholde sig fleksibelt i forhold til nye udviklingsmuligheder. De, der kommer ud som tabere, er de unge, der ikke kan individualisere sig. Det er unge, der bliver marginaliseret i forhold til uddannelse og arbejde, fordi de ikke har forudsætningerne for at leve op til de krav, der i de strukturelle rammer bliver stillet om refleksivitet og fleksibilitet. 1.3 Ungdomsledighed i tal For at synliggøre omfanget af ungdomsledigheden vil vi her præsentere de nyeste tal på området. Der er i dag unge mellem år uden erhvervskompetencegivende uddannelser, der fortsat er uden for uddannelsessystemet af disse unge er uden en grundskoleuddannelse (Vilhelmsen, 2011). Rapporten Risiko for arbejdsløshed firdobles uden ungdomsuddannelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at det er markant sværere at opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man som 25-årig ikke har fået en ungdomsuddannelse. Risikoen for arbejdsløshed er for denne gruppe fire gange højere (Dalskov, 2009). Tal fra AE viser endvidere, at der i dag er unge mellem 20-25, der modtager kontanthjælp. Det samlede tal for arbejdsløshed blandt unge mellem 16 og 30 år er Dette er næsten en fordobling siden Der er endvidere i samme periode sket en markant stigning i andelen af unge ledige, der er placeret i matchkategori 2 og 3 3 og derfor regnes for ikke-arbejdsmarkedsparate (Bjørsted, 2011). 1.4 Målgruppens forsørgelsesgrundlag Vores målgruppe er år, uden for arbejdsmarkedet og modtager derfor den særligt lave kontanthjælpssats, der kaldes ungeydelse. Ungeydelsen udgør i kr. for udeboende unge uden forsørgerpligt. For hjemmeboende unge udgør den kr. (lov om aktiv socialpolitik 25). I 2003 indførte VKO kontanthjælp på SU-niveau til kontanthjælpsmodtager under 25 år, hvilket betyder, at ungeydelsen nedsættes til SU-niveau, når den unge har været ledig i mere end 6 mdr. Ydelsen udgør herefter kr. for udeboende unge og kr. for hjemmeboende (lov om aktiv socialpolitik 25 f). I 2005 kom uddannelsespålægget, der stiller krav til unge om at påbegynde en uddannelse, samt refusionsbestemmelsen, som belønner kommunerne for en aktiv indsats. 3 Kontanthjælpsmodtagere kategoriseres på jobcenteret i matchgruppe 1, 2 eller 3. Borgere i matchgruppe 1 vurderes at have ledighed som eneste problem, borgere i matchgruppe 2 og 3 vurderes at have problemer ud over ledighed. Side 6 af 58

7 Ungeydelsens incitament var oprindeligt at forebygge, at unge søgte kontanthjælp frem for at søge ind på en uddannelse. Ifølge en undersøgelse fra Københavns Kommune fra 2008 har 60 procent af kommunens mest udsatte unge i matchgruppe 2 og 3 dog uafbrudt levet af ungeydelsen i tre år eller mere (Auken, 2009). 1.5 Problemstilling Der er i Danmark en diskurs, hvor socialpolitikken er tæt knyttet sammen med beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelse anskues groft sagt som løsningen på alle sociale problemer. Konsekvensen af denne diskurs er, at de unges problemer typisk ses som udslag af deres individuelle karaktertræk. Det kan have store konsekvenser for de unge, i form af stigmatisering og følelse af personlig utilstrækkelighed. Man ved, hvor vigtig uddannelse er for de unge, da det er her, deres integration i samfundet først og fremmest finder sted (Illeris, 2009). Det er markant sværere at opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man som 25-årig ikke har opnået en ungdomsuddannelse, og risikoen for arbejdsløshed er fire gange højere (Dalskov, 2009). Der er dog i dag fortsat unge uden erhvervskompetencegivende uddannelser (Vilhelmsen, 2011), der forsat er uden for uddannelsessystemet og unge mellem år, der modtager kontanthjælp (Bjørsted, 2011). Man ved fra forskning, at ledighed kan have vidtrækkende konsekvenser for de unge og deres helbred og trivsel (Nielsen, 2011). På baggrund af individualiseringen gøres de unge selv ansvarlige for ikke at kunne leve op til forventningerne om refleksivitet. Vi vil i vores projekt beskæftige os med den dobbelthed, der ligger i, at de unge på grund af den øgede individualisering bliver stillet over for kravet om øget refleksivitet, øgede valgmuligheder og frihed, samtidig med at det frie valg er begrænset for nogle, der ikke reelt har de samme muligheder pga. deres livssituation, evner, økonomi og lignende. Der opleves endvidere betydelige begrænsninger for de unge i form af de strukturelle tendenser (Katznelson, 2004 s ), der viser sig på forskellige samfundsmæssige områder, eksempelvis i uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet mm. Der findes derfor et paradoks mellem forestillingen om, at man frit kan vælge og skabe sin tilværelse, og de muligheder nogle unge reelt har for at kunne leve op til dette. Vores projekt handler om, hvad der finder sted i spændingsfeltet mellem de unge og de rammer, de lever under. Side 7 af 58

8 1.6 Problemformulering Ovenstående bringer os frem til følgende problemformulering: Hvordan mestrer udsatte unge forventningen om, at de selv skal mestre deres liv og skabe deres succes ud fra frie valg, når de samtidig er underlagt strukturelle begrænsninger? 1.7 Refleksioner omkring problemformulering Vi havde fra starten af vores projekt taget afsæt i en forforståelse af, at økonomien måtte have store konsekvenser for de unge. Vi havde på den baggrund oprindeligt fokus på ungeydelsen og de økonomiske aspekter samt dens betydning for de unges muligheder for at mestre deres liv i et senmoderne samfund med øgede strukturelle krav og øget individualisering. Det har dog vist sig gennem vores interviews, at økonomien ikke er den primære forhindring i forhold til de unges muligheder for at mestre deres liv. Det viser sig derimod, at de strukturelle vilkår har så indgribende betydning for de unge, at vi har valgt at lægge vægten på disse. Strukturerne kommer til udtryk i de unges fortællinger, og de italesætter det som at være meget afgørende for deres muligheder i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet. Vi er på den baggrund blevet opmærksomme på, at økonomien ikke skal betragtes som et adskilt element, men som en del af de strukturer, de unge er underlagt. 1.8 Begrebsafklaring Vi vil i det følgende definere de centrale begreber fra problemformuleringen, som vil gå igen i hele opgaven. - Udsatte unge I vores projekt definerer vi udsatte unge, som unge, der på baggrund af deres primære socialisering og samfundsmæssige integration i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet står i en udsat position. - Mestre De unges evne til at tilpasse sig eller overvinde vanskelige livssituationer. Her mener vi de teknikker, de unge anvender og udvikler for at klare de vilkår de lever under i forbindelse med at være uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Side 8 af 58

9 - Strukturelle begrænsninger Begrænsninger/barrierer ift. beslutninger og muligheder, skabt af de strukturelle institutioner eller systemer. Det er nærmere betegnet en lang række samfundsmæssige og kulturelle normer, krav og standarder, der viser sig i forskellige samfundsmæssige institutioner eller systemer, som uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet mm., og derigennem regulerer adgangen til eksempelvis bolig, uddannelse og arbejde. 1.9 Læsevejledning Kapitel 1 var en præsentation af vores problemstilling og de begreber, der knytter sig hertil. Begreber som ungdom, senmodernitet og individualisering vil være centrale begreber i resten af opgaven. I kapitel 2 vil vi gøre rede for vores metodiske tilgang, herunder videnskabsteoretiske betragtninger samt indsamling og anvendelse af empiri og sekundær empiri. Kapitel 3 er en introduktion til vores teoretiske referenceramme. Man vil her blive præsenteret for Ulrich Beck, Thomas Ziehe og Pierre Bourdieu. I kapitel 4 søges problemformuleringen besvaret gennem tre separate analysedele. Kapitel 5 er en konklusion på analysedelen samt en perspektivering. Det afsluttende kapitel, kapitel 6, vil være et forslag til udarbejdelse af en indsats, der retter sig mod de unges integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. KAPITEL Metodeafsnit 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang Vores videnskabsteoretiske tilgang tager udgangspunkt i den kritiske teori. Den moderne kritiske teori er en samfundsteoretisk og filosofisk strømning, der omkring 1930 erne blev grundlagt af Max Horkheimer, Theodor Adorno m.fl. med tilknytning til Frankfurterskolen. Den moderne kritiske teori er inspireret af bl.a. Marx, mens videnskabsopfattelsen stammer tilbage fra oplysningstiden, fra fortolkningsvidenskaben og den empiriske analytiske tradition (Sommer, 2010). Kritisk teori bygger på en videnskabsteoretisk grundopfattelse, hvor man mener, at samfundsanalysen indgår i selve den samfundsudvikling, som det handler om (Jacobsen, 1999). En af de fremtrædende personer for den moderne kritiske teori i dag er den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas. Side 9 af 58

10 Ud fra en kritisk teoretisk videnskabsopfattelse skal man forholde sig kritisk til de samfundsforhold, man undersøger. Andre teoretiske retninger ser et behov for at være værdineutral for at kunne opnå objektiv og gyldig viden. Kritisk teori er derimod en blanding af objektivitet og subjektivitet, den er både normativ og subjektiv i sin tilgang, da den indeholder elementer fra fortolkningsvidenskaben og empirisk analytisk teori. Ifølge kritisk teori er begge synsvinkler nødvendige for en dybdegående forståelse af den sociale virkelighed og dens fænomener. Det sociale liv indeholder både en subjektiv og objektiv side. Det grundlæggende formål med den kritiske teori var at bidrage til menneskers oplysning og frigørelse ved at synliggøre og klarlægge undertrykkelse og magtforhold, som forekom i samfundet, ofte skjult bag ideologier (Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi). Vi vil i vores projekt anvende den kritisk-teoretiske tilgang i forbindelse med opgavens forståelse af samfundets rammer samt de mere subjektive forhold, der kommer til udtryk i vores målgruppes sociale forhold og livsvilkår. Vi vil i vores opgave ikke udelukkende have en beskrivende tilgang, men samtidigt forholde os kritisk til de fastsatte samfundsskabte rammer og deres indvirkning på udsatte unge med begrænset tilknytning til arbejds- og uddannelsesinstitutionerne. For at få den nødvendige synsvinkel på vores målgruppes situation og den sociale virkelighed, de lever i, vil vi i vores analyse have en vekselvirkning mellem teori og empiri, samfund og individ, da de påvirker hinanden gensidigt. På baggrund af vores analyse vil vi komme med forslag til en indsats, der bidrager til at ændre de forhold, der er medvirkende til vore målgruppes mistrivsel. 2.2 Primær empiri I dette afsnit vil vi præsentere vores metodiske tilgang i forhold til vores primære empiri. Vi har foretaget kvalitative individinterviews med fire unge under 25 år på det særligt lave kontanthjælpsniveau. Vi har valgt at indsamle data gennem interviews, da denne metode gør det muligt at tale direkte med målgruppen og herigennem få en dybdegående forståelse af målgruppes sociale virkelighed samt deres evner og metoder til at håndtere deres livssituation. Samtalen giver mulighed for at få information om de unges muligheder og følelser. Samtalen er en god måde at få et grundlæggende kendskab til de unges livsverden, da de selv får lov at formulere deres oplevelser af denne. Side 10 af 58

11 Vi vil som interviewere, udover at beskrive fænomenerne, også tage udgangspunkt i de grundlæggende træk af fortolkningsvidenskaben fra den kritiske teori, som ser et nødvendigt behov for at anskue fænomenerne både objektivt og subjektivt. Vi vil derfor i analysen fortolke på vores primære empiri ud fra en samfundsmæssig kontekst. Forinden interviewene har vi udarbejdet en interviewguide (se bilag 1), der strukturerer interviewene i temaer. Interviewguiden har til formål at sørge for, at de relevante emner belyses i interviewene. Da interviewguiden var opdelt i overordnede temaer, blev det muligt for os som interviewere at forholde os åbent til informantens svar og spørge ind til disse. Dette er netop det kvalitative interviews styrke, fordi det giver et bredere og mere nuanceret billede. Ydermere har vi foretaget to interviews pr. med sagsbehandlere, der arbejder med vores målgruppe i det daglige. Dette ud fra enkelte konkret formulerede spørgsmål (se bilag 2). Årsagen til valg af denne interviewform var, at de emner, vi ønskede belyst, var overordnede og generelle. Derfor fandt vi det ikke hensigtsmæssigt med personlige interviews. 2.3 Valg af informanter Vores projekt tager udgangspunkt i udsatte unge. Med udsatte unge mener vi unge mellem 18 og 24 år, der er udsatte i forhold til uddannelse og arbejdsmarked og derfor modtager offentlig forsørgelse. Da vores målgruppe er under 25 år, modtager de den særligt lave kontanthjælp, også kaldet ungeydelse. Da vi er interesserede i at få belyst de unges egne erfaringer og oplevelser af at være udsatte unge i et senmoderne samfund, har vi søgt informanter, der modtager ungeydelse og har problemer ud over ledighed. Vi ser ungdomsarbejdsløshed som et stort samfundsmæssigt problem og kategoriser derfor de unge som udsatte. Vi har haft kontakt med Jobcentret i Skelbækgade, som primært har unge under 30 år tilknyttet. Vi har også haft kontakt med CKB, der er et ungecenter for afklaring, kompetence og beskæftigelse. Vores informanter er udvalgt efter forskellige kriterier: De skal på interviewtidspunktet være under 25 år og modtage den særligt lave kontanthjælp. De skal være i matchgruppe 2 det vil sige, at de skal have problematikker ud over ledighed, men fortsat være indsatsparate. Fra starten af havde vi en lang række yderligere kriterier, som de unge skulle opfylde, men vi blev meget hurtigt opmærksomme på, at det var vanskeligt at få kontakt til nogle unge, der Side 11 af 58

12 opfyldte alle kriterierne. For at få en rimelig mulighed for at indhente interviews inden for den givne tidsramme var vi nødsaget til at revidere vores kriterier. Ét kriterium, vi opgav, var, at de unge skulle være udeboende. Dette havde vi oprindeligt vægtet, da udeboende må formodes at opleve større økonomiske begrænsninger end hjemmeboende pga. udgifter til husleje mm. Når vi alligevel valgte at fjerne kriteriet, skyldes det en erkendelse af, at dette aspekt om de unge er hjemme- eller udeboende ikke spiller afgørende ind på de spørgsmål, vi har ønsket at undersøge i vores projekt. Både hjemme- og udeboende oplever nemlig de samme strukturelle vilkår i uddannelsesinstitutioner/på arbejdsmarkedet og de samme krav om at skulle navigere i et individualiseret samfund. Begge grupper er i risiko for at mærke alvorlige konsekvenser af deres ledighed. På den baggrund mener vi, at vi fortsat kan få belyst vores problemformulering på trods af ændringen i kriterierne. Hvad angår valget af sagsbehandlere til interviews var vores kriterium, at de til dagligt arbejdede med vores målgruppe og derigennem havde solidt kendskab til den. 2.4 Gennemførelse af interviews Vi har i alt gennemført fire interviews med unge fra Københavns Kommune. Alle vores informanter var tilknyttet CKB Det pædagogiske værksted, med krav om dagligt fremmøde. Vi blev endvidere, via kontakt med en sagsbehandler på Jobcenter Skelbækgade, gjort opmærksomme på to projekter, der foregik på jobcenteret, hvor vi muligvis kunne få kontakt med relevante informanter. Vi mødte op på projekterne, men ingen fra vores målgruppe ønskede at deltage i interview. Vi fik dog lejlighed til at interviewe en sagsbehandler omkring jobcenterets arbejde med målgruppen. Ydermere fik vi kontakt med to sagsbehandlere, som vi interviewede via om generelle oplysninger om målgruppen og arbejdet med denne. Oplysningerne har dels givet os større baggrundsviden, dels større belæg for at kunne generalisere oplysningerne fra vores målgruppe. Vi har fået kontakt til de unge gennem en medarbejder på CKB. Kontakten til medarbejderen blev formidlet via vores vejleder Lene Nedergård. Vores kontakt i CKB bad os sende en skriftlig præsentation af os selv og interviewenes formål samt en beskrivelse af målgruppekriterierne. Herefter tog medarbejderne på CKB kontakt til de relevante unge. Vi fik derefter navn og nummer på de interesserede unge, som vi selv kontaktede og aftalte dage og tidspunkter for interviews med. Side 12 af 58

13 2.5 Rammer omkring interviews Tre af interviewene med de unge foregik i lokaler, vi fik sat til rådighed ved CKB. To af interviewene blev optaget på diktafon, og under det tredje interview tog vi noter, da informanten ikke ønskede at blive optaget på diktafon. Det fjerde interview blev afholdt på Professionshøjskolen Metropol, da informanten ønskede dette. Dette blev også optaget på diktafon. Vi havde aftalt yderligere et interview, men informanten meldte sig syg på dagen. Ved opstart af hvert interview gjorde vi de unge opmærksomme på, at vi har tavshedspligt, og at interviewene ville blive fuldt anonymiserede. Ydermere gav vi en grundig beskrivelse af os selv og interviewets formål. Vi fortalte, at interviewene ville blive transskriberet, og der ville blive anvendt konkrete citater. I den forbindelse gjorde vi dem opmærksomme på, at vores opgave efterfølgende vil være tilgængelig, hvis de ønsker at se den. Interviewene med sagsbehandlerne foregik via mailkorrespondance. Det foregik på den måde, at vi mailede en vedhæftet fil med få, konkret formulerede, spørgsmål til begge sagsbehandlere. De sendte herefter besvarelserne tilbage via mail. 2.6 Kodning Som før nævnt, optog vi tre af interviewene med de unge på diktafon og transskriberede dem herefter, uden at sortere ift. hvad vi fandt relevant/irrelevant. Under interviewet med den fjerde informant fra målgruppen tog vi begge noter undervejs og sad herefter sammen og skrev noterne ind for at supplere hinanden. De to sagsbehandlere besvarede vores spørgsmål over mail, hvorfor vi har deres direkte formuleringer på skrift. Vi har kodet vores indsamlede empiri på den måde, at vi har defineret en kodeliste ud fra de mest centrale begreber fra vores valgte teoretiske referenceramme og sat dem op som punkter (se bilag 3). Vi har herefter gennemgået hvert interview med øje for punkterne og noteret, hvilke citater der belyser disse. Vi har også set på, hvilke centrale emner/situationer, der gik igen i flere interviews. Vi har ladet vores problemformulering været styrende for indsamlingen af vores primære empiri. Side 13 af 58

14 Vi har på baggrund af vores interviews dannet følgende analytiske kategorier: Habitus Individualisering og de strukturelle krav Mestring Fælles for vores 3 udvalgte analytiske kategorier er, at de er opstået under kodningen af empirien samt med udgangspunkt i vores problemformulering. 2.7 Kritik af primær empiri Man kan kritisere, at vi kun har talt med fire informanter fra målgruppen, da det er tæt på umuligt at generalisere på baggrund af så få personers oplevelser. Vi har dog forsøgt at imødekomme dette ved at søge mere generel viden om målgruppen i interviewene med sagsbehandlerne. Endvidere vil vi understøtte vores primære empiri med tidligere og nyere forskningsrapporter og artikler på området. Dette vil være med til at gøre resultatet mere generaliserbart samt validt. Man kan ydermere stille sig kritisk over for, at alle vores informanter fra målgruppen er tilknyttet det pædagogiske værksted på CKB. Vi får herved ikke interviews med den gruppe af unge, der ikke magter at møde op i projekterne. Man må antage, at vores gruppe af informanter må besidde nogle ressourcer, der gør, at de kan møde op dagligt. Vi får ikke belyst situationen for de unge, der ikke besidder de samme ressourcer. Vi har dog ud fra vores interviews erfaret, at vores informanter, på trods af mange lighedstræk, er meget forskellige, både hvad angår ressourcer og ambitioner. Et enkelt af interviewene med målgruppen er ikke optaget og transskriberet. Dette kan være en ulempe, da der kan være centrale ting, man ikke opfanger i interviewsituationen og derfor ikke får belyst. Vi har forsøgt at imødekomme dette, ved at vi begge tog noter undervejs og skrev interviewet ind i fællesskab. På denne måde bliver det ikke én persons subjektive forståelse, af hvad der blev sagt i interviewsituationen, der kommer til at fremgå, men en kombination af begges forståelser, hvilket må antages at være mere objektivt. 2.8 Præsentation af CKB det pædagogiske værksted Vi havde ved vores besøg ved CKB en samtale med en socialrådgiver, der var ansat ved Det pædagogiske værksted, hvor alle vores informanter er tilknyttet. Vi fik i den forbindelse en kort præsentation af værkstedet og dets formål. Side 14 af 58

15 CKB arbejder mod at motivere, afklare og opkvalificere unge under 30 år på kontanthjælp i forhold til at fastholde de unge i job eller i uddannelse. De tilbyder dette inde for brancheområderne social- og sundhed, køkken og kantine, ejendomsservice, handel og service, håndværk samt pædagogområdet. Vores informanter var alle tilknyttet det pædagogiske værksted, hvor forløbet består af en kombination af undervisning og praktikforløb i en daginstitution, de unge selv skal ud og tage kontakt til. 2.9 Præsentation af informanter Vi vil i dette afsnit lave en kort præsentation af vores informanter. Simon er 20 år og har en 10. klasses afgangseksamen. Han har et afbrudt forløb på kokkeuddannelsen bag sig og har ingen erhvervserfaring ud over en konkret praktik som kokkeelev. De seneste tre år har han gået ledig. Han bor hjemme og er blevet forsørget af sin mor indtil for seks måneder siden, hvor han begyndte at modtage kontanthjælp. På interviewtidspunktet havde han været tilknyttet CKB i to uger. Jonas er 20 år og har en studentereksamen fra sommeren Han har efterfølgende haft småjobs og har modtaget kontanthjælp siden starten af februar Jonas har boet på gaden ad flere omgange og har det seneste år været hjemløs, men låner nu en seng hos en ven mod betaling. Han har på interviewtidspunktet været tilknyttet CKB i seks uger. Sarah er 20 år og har en 10. klasses afgangseksamen. Hun har taget HG 2 skoleforløb, hvor hun har afsluttet de første to år, men mangler et 2-årigt praktikforløb. Hun har ingen erhvervserfaring og har det seneste år gået ledig. Hun har modtaget kontanthjælp siden december og har på interviewtidspunktet været tilknyttet CKB i to uger. Eva er 19 år og har en 10. klasses afgangseksamen. Hun har, indtil hun fyldte 18 år, arbejdet af flere omgange i Irma. Hun har siden været på kontanthjælp, med undtagelse af en kort periode, hvor hun påbegyndte en 10. klasse på VUC. Eva er øjeblikket i praktik i en vuggestue gennem CKB og modtager derfor et tilskud på 1000 kr. om måneden oveni kontanthjælpen. På interviewtidspunktet har hun været på kontanthjælp i seks måneder og været tilknyttet CKB i fem måneder. Sagsbehandlerne fra Jobcenter Skelbækgade har vi intet kendskab til, ud over at de til dagligt arbejder med ledige unge i matchgruppe 2. Side 15 af 58

16 2.10 Sekundær empiri Vi vil benytte nyere forskningsrapporter fra AE og CEFU til at understøtte vores primære empiri samt opnå kvantitativ data. Vi vil endvidere benytte os af Ph.d.-afhandlingen Udsatte unge, aktivering og uddannelse dømt til individualisering fra 2004 af Noemi Katznelson samt diverse artikler fra Politiken, hvor professionelle udtaler sig i forhold til emnet ungdomsarbejdsløshed. Vi vil benytte disse til at understøtte vores primære empiri i analysen samt til at opnå yderligere viden om vores genstandsfelt. KAPITEL Teoretisk referenceramme Mange teoretikere har beskæftiget sig med begrebet individualisering. Vi vil primært fokusere på den tyske sociolog Ulrich Beck samt den tyske ungdomsforsker og professor i pædagogik, Thomas Ziehe. Vi vil endvidere anvende begreber fra begge teoretikere til at belyse, hvordan livet i det senmoderne samfund som udsat ung mestres. Vi ønsker ydermere med udgangspunkt i vores primære empiri, som indebærer interviews med fire unge med ustabil tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet, at belyse de unges livsvilkår på baggrund af deres primære socialisering. I bestræbelsen herpå har vi valgt at inddrage den franske sociolog Pierre Bourdieu. 3.1 Ulrich Beck Vi har valgt at tage teoretisk udgangspunkt i Ulrich Becks tese om øget individualisering, da Beck har en kritisk modernitetsteoretisk tilgang. Beck forstår individualiseringen som værende socialt produceret samt institutionelt afhængig og foretager koblinger mellem processer på individ og samfundsniveau (Katznelson, 2004 s. 60). Dette er i tråd med vores videnskabsteoretiske tilgang, den kritiske teori. Beck opdeler moderniteten i den første modernitet (den simle modernitet) og den anden modernitet (risikosamfundet). I den første modernitet er det enkelte menneskes individualiseringsproces underlagt en række givne fællesskaber, tilhørsforhold og hierarkier. I den anden modernitet er disse opløst som givne kategorier, men eksisterer stadig som såkaldte zombiekategorier. Dvs., at institutionerne, implicit og eksplicit, fortsat tænker i disse kategorier (ibid. s ). Side 16 af 58

17 Beck ser individualiseringen som bestående af to hovedtendenser. Den ene er den gradvise opløsning af sociale klasser, familie, kønsroller mm., hvilket medfører flere muligheder for den enkelte. Den anden er, at det enkelte individ samtidig med frisættelsen er underlagt en række krav, kontrolmekanismer og hindringer, der er indlejret i de samfundsmæssige institutioner og sammenhænge. Det er op til individerne selv at begå sig i de rammer, institutionerne udstikker for dem, og på baggrund af disse skabe en gør-det-selv -biografi (ibid.). Man er ikke længere født ind i et allerede eksisterende mønster man skal gøre noget aktivt for at skabe sin identitet og tilværelse. Dette betegner Beck med begrebet active management. Kravet er at udfylde mange forskellige funktioner og roller og få dem til at hænge sammen. Identiteten skal besluttes, vælges og opbygges af den enkelte. Beck fremhæver særligt uddannelse og arbejde som centrale arenaer i individualiseringen (ibid.). Beck introducerer i forbindelse med individualiseringen begrebet modmodernisering. Modmoderniseringen skal forstås som behovet for retraditionalisering, dvs. et behov for faste holdepunkter i et aftraditionaliseret samfund. Dette kan komme til udtryk gennem fundamentalisme, racisme osv. (ibid.). Det kan også komme til udtryk i de unges måde at håndtere livet på i et individualiseret samfund. 3.2 Thomas Ziehe Vi har valgt at inddrage Thomas Ziehes syn på senmodernitetens betydning for ungdomskulturen og unges identitetsdannelse, da det kan hjælpe os til at gå i dybden med individualiseringens betydning for vores målgruppe og hvordan de mestrer det at skulle navigere i et individualiseret samfund. Vi vil her udfolde nogle af Ziehes centrale begreber, der knytter sig hertil. Ziehe oplever det centralt for senmoderniteten, at der er sket en aftraditionalisering, og baggrundsoverbevisningerne er ændrede. Baggrundsoverbevisninger forstås som generelle overbevisninger, hvorved der ikke sættes spørgsmålstegn, hvis man er en del af den pågældende kultur (Ziehe, 2007). Aftraditionaliseringen skaber øget frihed og fortolkningsrum, som indebærer en øget orienteringsbyrde. Ziehe ser denne tendens som gældende for alle generationer, men han koncentrerer sig om de unge. Tidligere var der fokus på, hvad der var forbudt og tilladt, nu er der et øget forhandlingsrum, og fokus er på, hvad der er acceptabelt eller uacceptabelt. Det skaber nye muligheder for at udfylde de sociale roller og udvise individualitet gennem disse. Man skal iscenesætte sig selv. Ziehe ser de unge som meget selviagttagende, da de er meget afhængige af, hvad andre synes om dem, frem for Side 17 af 58

18 hvad de selv synes. Dette skaber ifølge Ziehe individualiseringen, da man har konstant fokus på sine egne indre bevæggrunde og eksistentielle stemninger. Dette betyder, at man vurderer alt ud fra hvad gør det ved mig? (ibid.). Ziehe ser, at de unge, i deres orientering mellem de mange valgmuligheder, bliver begrænsede af deres behov for anerkendelse fra omverdenen. De oplever, at de ved deres valg og fravalg går glip af nogle livsmuligheder. Dette kan medføre selv-nedvurdering, skam og identitetsmæssig ubehag. Disse faktorer kan forstærke undvigelsesadfærden hos de unge, som af frygt for at fejle undlader at forsøge (ibid.). Ziehe skitserer følgende mulige konsekvenser af de nye tendenser til øgede valgmuligheder, frihed og krav (ibid.): Inklusion/eksklusion fra fællesskaberne Tilvænning til fragmentering, opsplitning og brud Vanskeligheder ved at sætte delmål for at nå de store mål Ziehe beskriver, at de unge i dag i stigende grad efterlyser stabile forbindelser, forankring, tydelige orienteringsregler og støttende fællesskaborientering. Han ser dette som en modreaktion til aftraditionaliseringen og de struktur-nedbrydende forhold. Han benævner denne tendens post-aftraditionalisering (ibid. s.153). 3.3 Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu har fokus på den menneskelige praksis og anlægger et perspektiv, der skaber en mulighed for at anskue de strukturelle betingelser på en ny måde, nemlig at der er sammenhæng mellem aktørniveau og strukturniveau. Han fokuserer på individers praksis i et socialt struktureret rum (Jensen, 1999 s ). Bourdieu gør op med opfattelsen af sociale fænomener som enten sociale konstruktioner eller som objektivt eksisterende levede relationer. Den sociale virkelighed rummer begge perspektiver. Bourdieu har endvidere fokus på, at den frie vilje må relativeres. Han mener, at det langt fra er et spørgsmål om frit valg på alle hylder. Nogle valg, mener han, forekommer mere naturlige end andre og ikke alle har i udgangspunktet samme valgmuligheder. Bourdieu gør op med den almindelige viden omkring forståelser om det modernes frigørende muligheder. Han mener, at man, ved at skabe opmærksomhed på denne forankrede viden og de sociale konstruktioner, kan se udover disse og således frigøre sig fra dem. Han Side 18 af 58

19 retter en skarp kritik imod de strukturelle konstruktioner og sociale lovmæssigheder, der er med til at reproducere sociale magtstrukturer og social ulighed (ibid.). Struktur aktør niveauer Som tidligere nævnt fokuserer Bourdieu på struktur/aktørniveauerne, som ifølge ham ikke kan forstås uafhængigt. Han prøver at nærme sig en forståelse af den sociale praksis ud fra et teoretisk perspektiv. Dette kalder han for strukturalistisk konstruktivisme. Han mener, at vores historie præger vores livsstrategier, værdiforestillinger og kultur. Bevidstheden hos mennesker er socialt struktureret det er disse faktorer, der er med til at skabe den sociale orden (ibid.). Han mener, at sociale inddelinger må ses som kategorisering (køn, etnicitet, klasse mm). Kategoriseringer er socialt konstruerede, hvilket han benævner symbolsk magt. Disse konstruktioner opfattes i hverdagssproget som naturlige og neutrale, de afspejler ifølge Bourdieu ikke de dominansforhold, der er fastforankret i hverdagsopfattelsen, og som har gjort dem til en historisk realitet. Bourdieu prøver at komme bag disse forestillinger ved at dekonstruere dem, da han mener, at grundlaget for forandring ligger i dekonstruktionen (ibid.). Felt, kapital og habitusbegreb Et centralt begreb i Bourdieus terminologi er felt (ibid.). Feltbegrebet er med til at fastholde blikket på, hvordan sociale strukturer opretholdes og udfordres gennem forskellige aktørers kamp om magt og positioner. Bourdieu hævder, at feltbegrebet fastholder det dynamiske aspekt i sociale processer. Det er ved kamp om sociale positioner og magt, at transformationen og reproduktionen sker. Der foregår en konstant kamp om definitionsretten. Denne kamp foregår på kryds og tværs mellem og indenfor forskellige felter og handler om retten til at definere sandheden (ibid.). Feltbegrebets fokus er på det konkrete sociale rum, hvor relationerne og positionerne udspiller sig mellem forskellige grupper/aktører. Det er en forudsætning at kende spillets regler, der gør sig gældende på et bestemt tidspunkt, for at kunne indgå i spillet på lige vilkår (ibid.). Bourdieu påpeger, at ikke alle indgår i spillet på lige vilkår, da forskellige aktører og grupper besidder forskellige grader af kapital. Kapital er forskellige former for ressourcer og kompetencer (kulturel, social, økonomisk og symbolsk). Felt og kapital er, ifølge Bourdieu, det, der udgør habitus, som også er et af de centrale begreber hos Bourdieu (ibid.). Habitus udvikles gennem individets subjektive livserfaringer. Bourdieu hævder, at vores habitus er Side 19 af 58

20 uløseligt forbundet med de sociale strukturer, som inkorporeres og sætter sig igennem i den menneskelige praksis og består af dybtgående og varige strukturer, men han understreger, at de ikke er uforanderlige (ibid.). Habitus er ikke én gang givet. (..) Habitus er på ingen måde den uafvendelige skæbne, nogle udlægger begrebet som. Det er et historisk fænomen og som sådant et åbent system af holdninger, der hele tiden udsættes for nye erfaringer, som enten forstærker eller modificerer det. Habitus består af dybtegående og varige strukturer, men de er ikke uforanderlige. Når det er sagt må jeg straks skynde mig at tilføje, at langt de fleste mennesker statistisk set kommer til at leve et liv, hvor de objektive strukturer stemmer overens med de strukturer, der formede deres habitus i første instans, og derfor igen og igen vil komme ud for erfaringer, der bekræfter og cementerer deres holdninger (ibid. s. 37 ll. 7-14). (..) Når jeg understreger de undertryktes meddelagtighed i deres undertrykkelse, er det for en gang for alle at bryde med den populistiske myte, der er i høj kurs blandt de intellektuelle, der ønsker at tro, at de undertrykte altid er beredt, altid parat til at mobilisere, til at rejse sig og gøre oprør mod den undertrykkelse, de lider under. Når de projicerer deres intellektuelle vision som er den udenforstående beskuers glemmer de, at de undertrykte er socialiserede af de forhold, de lever under, og derfor ofte i forskellig grad determineret til at tilpasse sig deres situation, da verden ellers vil blive fuldstændig umulig at leve i for dem (ibid. s. 37 ll ). 3.4 Kritik af teorivalg 3.5 Ulrich Beck Det kan kritiseres, at Becks teori om øget individualisering bevæger sig på et overordnet niveau, hvilket er godt for et bredt overblik, men stiller større krav til os som undersøgere om at få teorien ned på individniveau. Vi har på den baggrund valgt at inddrage Ziehe, som med sin ungdomsforskning kan hjælpe os til at komme mere i dybden. 3.6 Thomas Ziehe Ziehe fokuserer i dele af sin teori om det senmoderne samfunds betydning for identiteten på de psykologiske aspekter af identitetsdannelsen, hvilket vi som udgangspunkt ikke vil komme dybere ind på i projektet. Men til gengæld kan hans begreber være med til at give os et dybere perspektiv på de betingelser, de unge udvikler deres identitet under, hvilke konsekvenser det har for deres livsmuligheder, samt hvilke metoder de benytter til at mestre dette. Side 20 af 58

21 3.7 Pierre Bourdieu Bourdieu er blevet kritiseret for sin teori om habitus. Kritikerne mener, at det kan være svært at få øje på aktørperspektivet og mulighederne for forandring. Ydermere mener kritikerne, at Bourdieu fastholder blikket på den sociale bundethed frem for på spillerummet, åbningerne og sprækkerne, i de habituelle dispositioner og ikke er opmærksom på de undertryktes modstandsformer. Bourdieu gør som modsvar opmærksom på at habitus ikke skal forstås som en uafvendelig skæbne. De unges fremtid er derfor ikke determineret af deres primære socialisering men den har en stor indflydelse på deres muligheder. 3.8 Afrunding af teoriafsnit De valgte teoretiske perspektiver mener vi, vil danne en god ramme for vores videre analyse, da de supplerer hinanden. Becks teori om den øgede individualisering er med til at skabe en god forståelse af de samfundsmæssige og strukturelle forhold, de unge vokser op under. Ziehes teori om aftraditionalisering, individualisering samt post-aftraditionalisering kan være med til at give os en dybere forståelse af, under hvilke betingelser mennesker, og især de unge, udvikler deres identitet, hvilke konsekvenser det har for de unges livsmuligheder, samt hvordan de mestrer dette. Vi finder Bourdieus teori om felt, habitus og kapital vigtig for at skabe nuancerede forståelser af de unges virkeligheder og den kontekst, de indgår i. KAPITEL Analyse 4.1 Præsentation af vores tre analysepunkter Vi har gennem bearbejdningen af vores empiri erfaret, at der hos de unge, som vi har interviewet, er tydelige fællesstræk. Særligt vanskeligheder i de unges baggrund og opvækst, synes at være signifikante. De unge italesætter ydermere de strukturelle forhold ved at berette om krav, de oplever ikke at kunne leve op til på grund af manglende kvalifikationer og en mangel på basal viden om, hvordan man skal navigere i samfundet. Vi har på baggrund af ovenstående valgt at gå i dybden med følgende i vores analyse: Habitus de unges baggrund og opvækst. Individualisering og de strukturelle krav skolegang og arbejdsmarkedet Side 21 af 58

22 Mestring de unges måder at håndtere deres livssituation på 4.2 Analyse Del I I denne analysedel er vores fokus på de unges baggrund og opvækst. Vi har valgt at kigge på de unges habitus for at kunne få en bred forståelse af deres baggrunde og de forhindringer, de alle beretter om, som knytter sig til deres opvækst. Vi vil se på, hvilke personlige og samfundsmæssige konsekvenser det har at vokse op i et miljø, der er præget af fragmentering og ustabilitet. Årsagen til, at vi bl.a. vælger at fokusere på de unges baggrund og opvækst, skal findes i vores primære empiri. Både de professionelle og de unge selv giver udtryk for, at forskellige vanskeligheder under opvæksten spiller afgørende ind på deres aktuelle livssituation. Jeg har haft en meget hård barndom. Min mormor har drukket, og min far har drukket, og min stedfar har drukket, og der har været rigtig mange ting, der har gjort, at jeg har haft rigtig svært ved at kunne tage 9. klasse og alt sådan noget der. Men jeg har gjort det med dårlige karakterer, fordi jeg ikke har fået noget hjælp hjemmefra. (Eva) Vi møder unge uden netværk og med en socialt belastet baggrund - forældre med misbrug eller psykisk sygdom. (sagsbehandler) Vores fokus er blandt andet affødt af disse udsagn fra vores informanter. Vi vil derfor i Analyse Del I komme med de unges beretninger om deres forudsætninger for at kunne navigere og mestre deres liv og skabe deres succes ud fra frie valg, når de samtidig er underlagt strukturelle begrænsninger. Vi har i dette analyseafsnit valgt at tage udgangspunkt i to af Bourdieus mest centrale begreber, habitusbegrebet og feltbegrebet, som ifølge Bourdieu er grundlæggende for at kunne forstå det sociale liv (Wilken, 2010 s. 37). 4.3 Habitus og dens betydning for de unge Pierre Bourdieu fortolker habitus som et kulturbegreb, der understreger de dynamiske relationer mellem individet og det sociale (Wilken, 2010 s. 42). Han anskuer det både som individets mentale dispositioner, som erfaringernes kropslige forankring, og som individernes sociale forankring. Individet udvikler dets forståelse med udgangspunkt i den situation, det er i. Denne forståelse kommer til udtryk i, hvordan kultur internaliseres i individet og derved Side 22 af 58

23 naturliggøres i dets forståelse og handlinger. Det vil sige, at habitusen, ifølge Bourdieu, er en måde, hvorpå man opfatter, forstår og derfor handler i givne situationer. Han uddyber begrebet habitus som et produkt af socialiseringen. Især den tidlige socialisering er en vigtig del af dannelsen af de unges egenskaber og evner, som de unge vil handle ud fra. Bourdieu mener, at der i den tidlige barndom sker en overvejende ubevidst internalisering af objektive strukturer, hvor de unge gennem erfaringer snarere end gennem fortolkninger socialiserer sig. Habitus er ikke uforanderlig, men kan ifølge Bourdieu påvirkes af individets ydre omgivelser. Man kan få nye vaner og nye sociale omgivelser, men han mener, at det kræver en social forankring i og en individuel accept af et nyt socialt miljø. Vores målgruppe, udsatte unge, har oplevet markante brud mellem deres primære og sekundære erfaringer, og Bourdieu refererer her til arbejdsløshed som oplagt eksempel på mennesker, hvis habitus kan være ude af trit med den sociale virkelighed, de lever i. Det kan give anledning til store personlige tragedier og til sociale fornyelser (Wilken, 2010 s.45). Med udgangspunkt i overstående vil vi kigge nærmere på de unges primære socialisering, og hvordan denne har en påvirkning på de unges sekundære socialisering i forhold til deres evne til at håndtere et ungdomsliv. 4.4 Kapitalformer Kapitalformer er ifølge Bourdieu kapitaler, som det gælder om at besidde og akkumulere. De forskellige kapitalformer (økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital) er kapitalformer, der påvirker de unges sociale arenaer, og som Bourdieu mener, at man ikke kan forstå som tilfældige. Vi vil i det følgende fordybe os i to af disse kapitaler: den kulturelle og sociale. Vi har valgt disse to kapitaler, da vi mener, at de er relevante i forhold til det kommende afsnit om de unges uddannelse og opvækstvilkår. 4.5 Uddannelse kulturel kapital Vi vil i det følgende præsentere begrebet kulturel kapital, da vi finder det relevant i forhold til dette analyse afsnit om uddannelse. Bourdieu bruger begrebet kulturel kapital i forbindelse med viden, uddannelse og kompetencer (Wilken, 2010 s. 46). Kompetencer kan komme til udtryk i omsættelsen af ressourcer i bestemte sammenhænge. Kulturel kapital finder primært sted inden for to sociale institutioner familien og uddannelsesinstitutionerne (Wilken, 2010 s. 67). Det er i disse felter, vores informanter står i en marginaliseret position i forhold til at Side 23 af 58

24 kunne slå til og få indflydelse, da de ikke besidder de kompetencer, der kræves for at kunne indfri de krav, der bliver stillet dem af det omkringliggende samfund. Vi har på den baggrund valgt at undersøge de unges uddannelsessituation, da fællesnævneren for dem er, at de har haft vanskeligheder ved at fastholde et kontinuerligt forløb i uddannelsessystemet. Vi ser på sammenhængen mellem børns opvækstvilkår og deres senere tilknytning til arbejdsmarkedet/deres uddannelsesniveau med udgangspunkt i en rapport, som AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) har udgivet om samme emne. Ifølge rapporten, har børns opvækstvilkår stor betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som ung (Baadsgaard, 2010). Hvis forældrene hverken har faglig eller boglig uddannelse, er der lang større risiko for, at børnene heller ikke får det. Disse børn har en betydelig overrisiko for at være ledige, modtage kontanthjælp eller blive førtidspensionister (Baadsgaard, 2010). Det er uhensigtsmæssige livsmønstre og livsvilkår i barndomshjemmet, der kan være med til at påvirke de unges uddannelsestilknytning negativt. Rapporten påpeger, at der fortsat er en betydelig grad af social arv mellem forældrenes ressourcer (i bred forstand) og børnenes muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Vores informanter beretter om vanskeligheder i deres sekundære socialisering gennem fragmenterede skoleforløb med mobning, dårlige karakterer og ensomhed. De er en del af den gruppe unge mellem år, der modtager den særligt lave kontanthjælp; de har svag tilknytning til arbejdsmarked samt uddannelsessystemet, og denne gruppe er de seneste år steget markant. De unge med en social svag hjemmebaggrund 4 er steget, her er tallet nemlig steget fra 47,1 pct. til 52 pct. (Glavin, 2009). Herunder kan læses uddrag fra vores unge informanters skoleerfaringer og deres oplevelse af ikke at kunne slå til i deres sekundære socialisering, hvor Bourdieu mener, socialiseringen bl.a. primært finder sted: Jamen altså, lærerne var nogle af lærerne var ret gode. Men så var der mange af lærerne, der var nogle dumme svin, for at sige det ligeud. Børnene var jo de værste svin af dem alle sammen. Jeg var oppe at slås næsten hver dag fra klasse med en klassekammerat. Han mobbede mig, og jeg blev rigtig aggressiv og sur. (Jonas) 4 Ved svag hjemmebaggrund menes der økonomiske opvækstvilkår og lavt uddannelsesniveau hos forældrene Side 24 af 58

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Bourdieu inspireret forskning der. Unge, valg og vejledning

Bourdieu inspireret forskning der. Unge, valg og vejledning Bourdieu inspireret forskning der omhandler: Unge, valg og vejledning Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU/Aarhus Universitet Tre aktuelle teoretiske perspektiver

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Unge, uddannelse og arbejde

Unge, uddannelse og arbejde Unge, uddannelse og arbejde Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Unge uden uddannelse i Langeland Kommune

Unge uden uddannelse i Langeland Kommune Unge uden uddannelse i Langeland Kommune Regler og begreber Den lige vej for unge er at gå fra folkeskolens 9. eller 10. klasse og videre til en ungdomsuddannelse, som enten kan være erhvervskompetencegivende

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og

Læs mere

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet

Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet Ung og sund Fremdriftsmøde 18. marts 2009 Lene Nedergård. Socialrådgiver, cand.scient.soc. Den Sociale Højskole i København Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier

2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling Den 12. december 2013 Tine Hansen og Ebbe Holm 1. Indledning Kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar 2014. Det overordnede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Det var den mor, jeg gerne ville være

Det var den mor, jeg gerne ville være Det var den mor, jeg gerne ville være Fortællinger om mislykket amning i et sundhedsantropologisk perspektiv Anette Elgaard Jensen Sundhedsplejerske og Master i Sundhedsantropologi Baggrund Tager udgangspunkt

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

KF 11 B - gruppe 58. Indholdsfortegnelse

KF 11 B - gruppe 58. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...5 Målgruppe og afgrænsning...6 Metode...7 Den kvalitative forskningsstrategi...8 Valg af informanter...8 Semistrukturerede kvalitative interviews...9

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere

Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere Ungdomsarbejdsløshed Konference den 14. november 2012 Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere Stella Mia Sieling Introduktion og indhold Præsentation to projekter Sanktioner i tal Hvem

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag

KULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Lærervejledning til MindTalk

Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere