STATSSTØTTE HVAD SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? November Sonny Gaarslev Advokat

Transkript

1 STATSSTØTTE HVAD SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? November 2017 Bart A. Creve Partner Erik Bertelsen Partner Sonny Gaarslev Advokat Michael Herbing Advokat, ph.d.-studerende Søren Andersen Cheføkonom Mobil: Direkte: Mobil: Direkte: Mobil: Direkte: Mobil: Direkte: Mobil: Direkte:

2 Man bliver ikke rigtig klog af at vide det samme som alle andre. Ny viden giver nye muligheder. kromannreumert.com/bliv-klogere 2

3 STATSSTØTTE Hvad skal du være opmærksom på? VIRKSOMHED Statsstøttereglerne ændrer sig hastigt, og der kommer løbende ny praksis, som ændrer den juridiske virkelighed for både myndigheder og virksomheder. I denne Insight fremhæver vi, hvad du skal være særligt opmærksom på, og vi giver vores konkrete anbefalinger til håndteringen af statsstøtteretlige udfordringer. Endelig giver vi et overblik over det efterhånden omfattende regelsæt, der gælder på området. Mange virksomheder og offentlige myndigheder håndterer løbende forhold og processer, der er omfattet af statsstøttereglerne. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvornår der kan opstå en statsstøtteretlig problemstilling. Det er ikke altid oplagt, hvis man ikke har et nærmere kendskab til reglerne. Overblik over reglerne I Danmark findes der to sæt statsstøtteregler: 1. Konkurrencelovens kapitel 3a, 11 a-c ( DK-reglerne ). 2. Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), artikel ( EU-reglerne ). I forlængelse af EU-reglerne er der også udstedt en række regulativer og soft law, som regulerer området. Statsstøtteretten er karakteriseret ved en høj grad af sektorspecifik regulering, så hvad der gælder for én sektor, gælder ikke nødvendigvis også for en anden. Der gælder sektorspecifikke regler for blandt andet: Inden for visse sektorer findes der også eksplicitte undtagelser til statsstøttereglerne. Undtagelserne har forrang for de generelle statsstøtteregler. Der gælder også et par generelle undtagelser, som vi kommer tilbage til. Hvorvidt det er DK-reglerne eller EU-reglerne, der skal anvendes, afgøres af, hvorvidt den pågældende støtteforanstaltning har samhandelspåvirkning. I praksis fortolkes dette begreb ganske vidtgående. Det betyder, at der skal meget lidt til, før en støtteforanstaltning anses for at have samhandelspåvirkning og dermed er omfattet af EU-reglerne. Det betyder, at det i langt de fleste tilfælde er EU-reglerne, der anvendes. Den finansielle sektor Landbrug Bredbånd Public service broadcasting-virksomhed (radio og TV) Kul- og stålindustrien Elektricitet Fiskeri og akvakultur Post Transport (luft, vand, tog, vej), motorkørertøjer og skibsbyggeri 3

4 EU-reglerne Ifølge EU-reglerne skal støtteforanstaltninger anmeldes og godkendes, før de lovligt kan vedtages og ydes. Der gælder dog visse undtagelser hertil, som vi gennemgår senere. Når EU-reglerne anvendes, er udgangspunktet derfor, at der ikke kan ydes støtte uden forudgående godkendelse fra Europa-Kommissionen. Det er den støtteydende myndighed, der har ansvaret for at anmelde støtteforanstaltningen og få den godkendt. EU-reglerne håndhæves af Europa-Kommissionen. Når en støtteforanstaltning er anmeldt, foretager Europa-Kommissionen en vurdering af, hvorvidt støtten er forenelig med det indre marked. Forenelighedsvurderingen er helt central for statsstøtteretten, da vurderingen afgør, om støtten erklæres forenelig og dermed tillades eller uforenelig og dermed forbydes. En godkendelse sker som udgangspunkt efter en konkret vurdering, men støtte kan også godkendes som en samlet støtteordning (et såkaldt scheme ). I så fald bliver der i godkendelsesbeslutningen opstillet en række kriterier, som fremtidige konkrete støttetildelinger under ordningen skal overholde, for at den tildelte støtte anses som lovligt ydet. Oftest indledes anmeldelsesproceduren med en såkaldt prænotifikationsfase (der typisk varer op til to måneder). Efter anmeldelsen er indgivet, følger en foreløbig undersøgelsesfase (der typisk også varer op til to måneder). Hvis Europa-Kommissionen herefter beslutter at indlede en formel undersøgelsesfase, kan denne som udgangspunkt vare op til 18 måneder, men der er set eksempler på, at forløbet kan vare endnu længere. Fristerne er indikative, og hvis der kommer klager, kan processen strække sig endnu længere. Hvis en myndighed yder støtte uden at anmelde det til og få det godkendt hos Europa-Kommissionen, er der tale om ulovlig statsstøtte. Bemærk her forskellen på termerne ulovlig statsstøtte (som er situationen, hvor støtte ydes uden fornøden anmeldelse og godkendelse) og uforenelig statsstøtte (som er støtte, der efter anmeldelse og vurdering ikke anses som foreneligt med markedet og derfor ikke kan godkendes). Selvom der er tale om en væsentlig forskel, bliver termerne ofte forvekslet i praksis og brugt i flæng. DK-reglerne I modsætning til EU-reglerne kræver DK-reglerne ikke forudgående godkendelse af støtte. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dog mulighed for efterfølgende at udstede et påbud om at bringe en støtteforanstaltning til ophør, eventuelt ved tilbagebetaling. DK-reglerne håndhæves af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Eftersom EU-reglerne anvendes på størstedelen af støtteforanstaltningerne, har DK-reglerne et yderst begrænset anvendelsesområde. I sager, der er underlagt DK-reglerne, er det muligt at foretage en frivillig anmeldelse og derved anmode om en såkaldt ikke-indgrebserklæring fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. En sådan erklæring betyder, at en støtteforanstaltning ikke anses for at have til formål eller følge at forvride konkurrencen, og at der derfor ikke vil være grundlag for at udstede et påbud. For at undgå risikoen for et påbud kan myndigheden derfor ofte med fordel søge en sådan afklaring, før støtten tildeles. Prænotifikationsfase Foreløbig undersøgelsesfase mdr. Eventuel formel undersøgelsesfase Tidslinje over et typisk forløb efter EU-reglerne 4

5 Hvad skal man være særligt opmærksom på som... Muligt modsætningsforhold til staten for kommuner og regioner Tilbagebetalingskrav tilfalder efter DK-reglerne statskassen, så det er væsentligt at gøre sig klart, at man som kommunal eller regional støtteyder til en vis grad har et modsætningsforhold til staten i tilfælde, hvor en støtteforanstaltning risikerer at skulle tilbagebetales. Reglen om, at tilbagebetaling skal ske til statskassen, er indført for relativt nylig, og formålet har været at undgå tildeling af kommunal og regional støtte uden behørig forenelighedsvurdering og overholdelse af statsstøttereglerne. Det har altså fra lovgivers side været intentionen at skabe et økonomisk incitament for alle støtteydende myndigheder til at overholde reglerne. støtteydende myndighed Tidlig vurdering og overholdelse af statsstøttereglerne Det er vigtigt tidligt i den politiske tildelingsproces at få afklaret, om et tiltag udgør statsstøtte, og efterfølgende om der er anmeldelsespligt. Når det er klarlagt, er det også vigtigt at foretage en forenelighedsvurdering, så man undgår f.eks. at give indirekte støttetilsagn i medierne eller lignende, inden det er afklaret, om der overhovedet kan ydes statsstøtte. Et praktisk eksempel kunne være at undersøge, om vilkårene ved at stille offentligt ejede lokaler til rådighed eller garantere for et lån går videre, end hvad modtageren ville kunne opnå på et fungerende marked. Hvis det er tilfældet, kan tiltaget udgøre statsstøtte. Det kan også være relevant at undersøge, om tiltaget kan risikere at få negative konsekvenser for nogle af modtagerens konkurrenter eller for konkurrencen som helhed. Erhvervsministeriet har udgivet en Statsstøttehåndbog*, som er et nyttigt redskab til at styre de mange processer og vurderinger, der er knyttet til at yde statsstøtte. Det er væsentligt at nævne, at den støtteydende myndighed har det fulde ansvar for at anmelde støtteforanstaltningen. Det kræver en vis indsigt i det system, Europa-Kommissionen anvender til sådanne registreringer. * Forholdet til kommunalfuldmagten Støtte, der er omfattet af DK-reglerne, og som anses for lovlig i henhold til kommunalfuldmagten, kan ikke påbydes ophørt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I praksis forelægger kommuner og regioner derfor ofte påtænkte støtteordninger for Statsforvaltningen, der herefter udtaler sig om støttens lovlighed og forenelighed, herunder særligt reglerne om kommunalfuldmagten, for så vidt støtten ydes af kommuner. Situationen kan dog være en anden, hvis EU-reglerne finder anvendelse. støttemodtager VIRKSOMHED Risikoen for tilbagebetaling Krav om tilbagebetaling af statsstøtte kan skade den støttemodtagende virksomhed ganske betragteligt. Det vil ikke mindst være tilfældet i situationer, hvor støtten er ydet indirekte (f.eks. ved at stille lokaler til rådighed), da der i sådanne tilfælde vil ske en stor likviditetsbelastning, uden at der er modtaget en direkte kontant støttetildeling, som dette beløb kan dækkes ind af. I værste fald kan et tilbagebetalingskrav med renter og renters rente have fatale konsekvenser for en virksomhed. 5

6 Det er derfor i høj grad i den støttemodtagende virksomheds interesse at sikre sig, at et tilbud om støtte rent faktisk overholder statsstøttereglerne. Det kan både gøres ved at søge sagen oplyst med den støtteydende myndighed, men også ved at foretage en selvstændig juridisk og økonomisk vurdering af forholdene, på samme måde som den støtteydende myndighed bør gøre. Risikoen for, at myndigheden reelt placerer risikoen på virksomheden, er til dels mindsket med de nye tilbagebetalingsregler, men der består stadig en reel risiko for den støttemodtagende virksomhed, som bør afdækkes. Forhold omkring offentlige omtale Det kan i mange tilfælde være relevant for den støttemodtagende virksomhed at overveje forhold omkring offentlig omtale, inden man takker ja til eller indgiver ansøgning om støtte. Som udgangspunkt er der intet i vejen for at modtage lovlig og forenelig støtte, men en tur i pressen kan ofte tage uventede drejninger, og her er den bedste løsning ofte at håndtere situationen så tidligt i processen som muligt. Værre står det naturligvis til, hvis man efterfølgende bliver mødt med klager over støtten eller endnu værre med et tilbagebetalingskrav. Også i disse situationer er en velovervejet håndtering af sagens offentlige forhold, herunder håndtering af pressen mv., nødvendig. Tidlig og politisk håndtering Det kan som støttemodtager ofte være fordelagtigt at påvirke den politiske proces på et tidligt tidspunkt, så en støtteforanstaltning kan tilrettelægges på bedst mulig vis, og risikoen for klager kan minimeres. klager Undersøgelser inden indgivelse af klage Typisk vil en virksomhed overveje at indgive en klage, hvis den er eller forventer at blive negativt påvirket af en støtteforanstaltning til en anden virksomhed. Inden en klage indgives, bør man overveje, hvordan man bedst muligt kan dokumentere sin klage, herunder en økonomisk analyse af den konkrete påvirkning på egen virksomhed samt en juridisk vurdering af sagen og klagegrundlaget i sin helhed. I praksis kan den økonomiske analyse fokusere på at vise, hvordan støttetiltaget gennem en negativ effekt på egen virksomhed og eventuelle øvrige virksomheder vil hæmme konkurrencen og føre til f.eks. ringere produktudvalg, højere priser, langsommere produktudvikling og færre virksomheder på markedet. Noget, der alt sammen kan være til skade for forbrugerne. Tidlig og politisk håndtering Som klager giver det ofte rigtig god mening at håndtere et statsstøtteretligt problem så tidligt som muligt. Ved at påvirke den politiske proces tidligt, kan eventuelle uklarheder om en støtteforanstaltnings lovlighed og forenelighed blive afklaret, og en eventuel uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning kan blive undgået. 6

7 Vores konkrete anbefalinger til... støtteydende myndigheder 1. Overvej om igangværende støtteordninger kan være omfattet af statsstøttereglerne. 2. Vær opmærksom på, om der kan ydes støtte under undtagelserne. 3. Vær opmærksom på, at et eventuelt tilbagebetalingskrav risikerer at gå til statskassen og ikke tilbage til den støtteydende myndighed. støttemodtagere 1. Foretag en selvstændig undersøgelse af, om en støtte foranstaltning er omfattet af statsstøttereglerne, og overvej at indlede en dialog med den støtteydende myndighed om det mest hensigtsmæssige design af støtten. Hold dig opdateret Der sker rigtig meget på det statsstøtteretlige område, og det kan være vanskeligt at holde sig ajour. Vi udgiver løbende et statsstøtteretligt nyhedsbrev, hvori vi omtaler ny lovgivning, ny praksis, nye tendenser mv., der er særligt relevante set fra en dansk synsvinkel. Nyhedsbrevet udkommer på både dansk og engelsk, og du kan tilmelde dig på Vores rådgivning Kromann Reumert har en række af landets førende specialister inden for statsstøtteret. Vi har bred erfaring med at repræsentere både støtteydende myndigheder, støttemodtagere og klagere inden for en lang række af sektorer. Vores erfaring omfatter også den politiske interessevaretagelse samt håndtering af mediemæssige forhold om en given sag, ligesom vi har økonomiske eksperter med stor erfaring, der understøtter de økonomiske aspekter af en statsstøttesag. Hvis du har nogen spørgsmål i forlængelse af denne Insight eller til en konkret støtteordning, så er du altid velkommen til en uformel drøftelse. 2. Vær opmærksom på risikoen for tilbagebetaling af støtten. Du kan risikere at skulle gennemføre et projekt, selvom støtten forsvinder. 3. Overvej mediehåndtering i tilfælde af kritik i pressen. klagere 1. Overvej, om der skal tages kontakt til én eller flere myndigheder om den pågældende støtte foranstaltning. 2. Sørg for at sikre grundig dokumentation for støttens påvirkning af din egen og andres virksomheder, herunder økonomisk, og overvej at anmode om aktindsigt. 3. Vær opmærksom på, at en klagesag kan være langvarig. 7

8 Centrale statsstøtteregler Statsstøttereglerne er både omfattende og komplekse. Vi har derfor udvalgt en række af de mest centrale regler, som vi kort beskriver på de følgende sider. Da det oftest er EU-reglerne, der bliver anvendt, er det dem, vi tager udgangspunkt i. Reglerne uddybes i de tre hovedfaser, som en statsstøtteproces typisk kan inddeles i: Overvejelse, design og tilrettelæggelse Godkendelse og implementering Efter støtten er ydet Overvejelse, design og tilrettelæggelse Hvornår er der tale om statsstøtte? Der er en række kriterier, som alle skal være opfyldt, for at en foranstaltning overhovedet udgør statsstøtte: 1. Tilregnelighed til staten og finansieret af statsmidler (offentlige midler) Tilregnelighedskriteriet handler om, at støtteforanstaltningen skal være tilregnelig til staten (eller andre offentlige instanser, f.eks. kommuner og regioner), hvilket i praksis vil sige, at beslutningen om tildeling skal være truffet hos en sådan myndighed. Kriteriet om, at støtten skal være finansieret af statsmidler, betyder, at støtten skal ydes fra offentlige midler (det omfatter ikke kun statsmidler, men også f.eks. kommunale eller regionale midler). Støtten kan både tildeles direkte, altså ved at støtte med en pose penge, men kan også ske indirekte. Indirekte statsstøtte kan f.eks. være tildeling af en skattemæssig fordel, en afgiftsfritagelse eller lignende, eller f.eks. hvis en myndighed vælger at sælge en offentlig ejendom til under markedsværdi til en privat virksomhed. Der er altså tale om et bredt begreb, hvor det afgørende er, om der fragår midler fra den offentlige kasse. 2. Selektiv økonomisk fordel Selektivitetskriteriet handler om, hvorvidt støtteordningen alene støtter enkelte virksomheder (eller sektorer) ud af en samlet målgruppe (ofte afgrænset til en gruppe af konkurrerende virksomheder), altså om X f.eks. støttes, men at Y og Z ikke gør. Kriteriet om, at støtten skal udgøre en økonomisk fordel, indebærer, at støttemodtageren skal opnå en økonomisk gevinst, enten direkte eller indirekte, som ikke kunne være opnået på fungerende markedsvilkår. Det betyder, at støtten kun udgør en økonomisk fordel, hvis støtten går længere, end hvad støttemodtageren ville kunne have opnået på fungerende markedsvilkår, f.eks. ved at optage et lån i banken eller tiltrække nye investorer til virksomheden som alternativ til at opnå støtten. I faktaboksen på side 10 uddybes disse økonomiske overvejelser nærmere. 3. Konkurrencepåvirkning Kriteriet om konkurrencepåvirkning (den såkaldte mærkbarhedstest) betyder, at støtten skal medføre eller kunne medføre en konkurrencemæssig forvridning på markedet. 4. Samhandelspåvirkning Kriteriet om samhandelspåvirkning anvendes kun under EU-reglerne. Tærsklen er relativt lav, men det afgørende er, om støtten har potentiale til at påvirke eller rent faktisk påvirker et marked, der er bredere end nationalt. Da samhandelskriteriet kun anvendes under EU-reglerne, vil det de facto være vurderingen af, hvorvidt der foreligger samhandelspåvirkning eller ej (jf. ovenfor), der afgør, om det er EU-reglerne eller DK-reglerne, der skal anvendes, mens den resterende vurdering af foranstaltningen stort set vil være ens under begge regelsæt. Europa-Kommissionen har udgivet en Meddelelse om begrebet statsstøtte*, som er et praktisk værktøj til at foretage en vurdering af ovennævnte kriterier. Meddelelsen indeholder både generelle guidelines og konkrete eksempler, men er ikke bindende for hverken Europa-Kommissionen eller de nationale myndigheder. Den endelige fortolkning af reglerne foretages i sidste ende af EU-Domstolen, i det omfang der bliver indbragt sager. * C0719(05)&from=EN 8

9 Muligheden for at yde støtte uden forudgående godkendelse Hvis en foranstaltning findes at udgøre statsstøtte, findes der grundlæggende to muligheder for at yde støtten, uden at den skal godkendes under statsstøttereglerne. Når der ydes støtte under disse to undtagelser, er der dog en række formalitetskrav, der skal overholdes. Et af de væsentligste krav for støtte ydet under gruppefritagelsen er registrering hos Europa-Kommissionen. Man kan altså ikke se fuldstændig bort fra statsstøttereglerne, blot fordi støtten er omfattet af én af disse to undtagelser. De minimis-støtte Hvis støtten er under en vis størrelse, antages den generelt ikke at påvirke konkurrencen på markedet. I så fald er der tale om de minimis-støtte, som ikke er underlagt statsstøttereglerne. Støtte kan tildeles under de minimis-reglerne, hvis støtten samlet udgør maksimalt EUR fordelt over tre regnskabsår pr. støttemodtager (al modtaget offentlig støtte akkumuleres). Derudover findes særlige regler for visse udvalgte sektorer. Støtte tildelt under de minimis-reglerne er baseret på tro og love -erklæringer og skal derfor ikke registreres her ligger kontrollen i, at virksomhederne står inde for rigtigheden af erklæringerne. Gruppefritagelsen Støtten kan også falde under reglerne i den såkaldte gruppefritagelse og vil dermed anses som forenelig med markedet. Støtte, der falder under gruppefritagelsen, betragtes derfor som forhåndsgodkendt. Gruppefritagelsen er for nyligt blevet udvidet og omfatter nu muligheder for at støtte f.eks. havne, lufthavne mv., men der findes også en række sektorspecifikke gruppefritagelser, f.eks. inden for fiskeriog akvakulturområdet. Fælles er det dog, at der for hver kategori af støtte er opstillet en række krav, som støtten skal opfylde for at være omfattet. Godkendelse og implementering De enkelte elementer i forenelighedsvurderingen Forenelighedsvurderingen er også kendt som balancetesten. Her foretages der en afvejning af de positive og negative effekter, som en støtteforanstaltning (altså en foranstaltning, der opfylder kriterierne for at udgøre statsstøtte) kan forventes at medføre. For så vidt angår de positive effekter, lægges der særligt vægt på, hvad formålet med støtten er, herunder om støtteforanstaltningen er egnet til at opfylde formålet, og om foranstaltningen er proportional (om den står mål med formålet eller er overdimensioneret ). Herudover er det centralt, at støtte tillades, hvis den tjener til at afhjælpe et markedssvigt (også kaldet tilskyndelsesvirkning), hvilket blandt andet er det, man ser ved det såkaldte regional aid-program, som tillader støtte for at puste liv i randområderne. For så vidt angår de negative effekter, lægges der særlig vægt på den forvridning af konkurrencen, som støtte kan risikere at medføre. Det kan f.eks. dreje sig om virksomheder, der er i direkte konkurrence med støttemodtageren, der bliver ringere stillet på markedet, hvilket i sidste ende vil begrænse produktudvalget og dermed stille forbrugerne ringere. Balancetesten foretages ved at veje de positive og de negative effekter op mod hinanden. Testen foretages bedst, hvis det er muligt at kvantificere både de positive og de negative effekter i kroner og ører, hvilket i vid udstrækning er en økonomisk øvelse. Hvis de positive effekter væsentligt overstiger de negative effekter, er støtten forenelig med markedet. Formålet med forenelighedsvurderingen er at undgå unødig konkurrenceforvridning og skal ses i lyset af det overordnede EU-retlige hensyn om at undgå lokal favorisering, såkaldt protektionisme. 9

10 Økonomiske elementer Flere elementer inden for statsstøtteretten har i høj grad økonomisk karakter. Det gælder blandt andet dele af balancetesten, og det gælder særligt den test, der anvendes til at afgøre, om en given foranstaltning indeholder en økonomisk fordel, hvilket er en forudsætning for, at der overhovedet kan være tale om statsstøtte. Testen kaldes den markedsøkonomiske aktørtest (også kaldt MEO-testen, Market Economy Operator-testen). Her bliver det vurderet, om en offentlig eller privat virksomhed er blevet tildelt en økonomisk fordel set i forhold til, hvad virksomheden (eller i teorien en tilsvarende virksomhed på et tilsvarende marked) ville kunne opnå på fungerende markedsvilkår. Tanken bag MEO-testen er, at der kun er tale om en økonomisk fordel, hvis støtteforanstaltningen går videre, end en markedsøkonomisk aktør f.eks. en bank eller en investor ville gøre på et fungerende marked. I praksis betyder det, at en offentlig myndighed kan sikre sig mod at tildele en økonomisk fordel, hvis den ikke foretager køb til en pris, som er over markedsprisen på et fungerende marked, eller fastsætter salgspriser, som er lavere end markedsprisen på et fungerende marked. En økonomisk fordel kan også opnås, uden der er tale om almindelige købs- eller salgssituationer, men hvor fordelen eksempelvis består i udstedelsen af en garanti på favorable vilkår, udlån på favorable rentevilkår, udlejning af lokaler under markedslejen eller i fastsættelsen af en lav intern afregningspris. Inden for statsstøtteområdet benytter man en bred definition af økonomisk fordel. I praksis kan det være vanskeligt at fastlægge den relevante markedspris. Her er det vigtigt at undersøge, om en pris f.eks. kan etableres på baggrund af prisen på en sammenlignelig ydelse, som er fastsat på normale markedsvilkår. Hvis det ikke er muligt, kan en anden måde at fastlægge markedsprisen på være at inddrage bistand fra en eller flere uafhængige fagpersoner. Det kan f.eks. være eksperter, der kan vurdere, hvad kontantprisen eller lejen på en given bygning ville være på et fungerende marked. Efter støtten er ydet Klager over statsstøtteafgørelser Afgørelser truffet af Europa-Kommissionen kan indbringes for Retten (den europæiske General Court ) og i sidste instans EU-Domstolen. Afgørelser truffet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan påklages til Konkurrenceankenævnet og i sidste instans indbringes for domstolene. Inden en klage indledes, bør man overveje, hvordan den bedst muligt underbygges og dokumenteres fra en juridisk og økonomisk synsvinkel. Tilbagebetaling Både for den støtteydende myndighed og den støttemodtagende virksomhed findes der i visse tilfælde en risiko for tilbagebetaling, og det kan have store konsekvenser for begge, herunder også for de støttede projekter. For støtte, der er for tidligt implementeret (ulovlig statsstøtte), men efterfølgende godkendt (forenelig statsstøtte), skal der betales markedsrenter (såkaldte ulovlighedsrenter ) for den periode, hvor støtten var ulovligt implementeret. For støtte, der er for tidligt implementeret (ulovlig statsstøtte), og som ikke efterfølgende bliver godkendt (uforenelig statsstøtte), skal hele støttebeløbet tilbagebetales inkl. markedsrenter (og renters rente) for perioden fra tildeling til tilbagebetaling. De anvendelige renteniveauer tilpasses løbende til udviklingen i samfundsøkonomien, men i begge tilfælde kan der være tale om betydelige beløb. Derfor er det vigtigt at få afklaret både et eventuelt anmeldelseskrav samt den forventede vurdering af støttens forenelighed på så tidligt et tidspunkt som muligt. Efter DK-reglerne skal tilbagebetaling af støttemidlerne altid ske til staten, uanset om midlerne er bevilliget fra kommunalt eller regionalt budget. På nuværende tidspunkt er det uafklaret, om tilbagebetaling af støtte efter EU-reglerne skal ske til den bevilligende myndighed eller til staten. 10

11 Få dine juridiske nyheder på skrift eller i ørerne. Kromann Reumert udgiver også podcasts. Besøg vores Learning Center på Her finder du podcasts inden for mange af vores juridiske specialer, og der kommer hele tiden nye til

12 KROMANN REUMERT Kromann Reumerts vision er Vi sætter standarden. Vi vil ikke nøjes med at være gode - vi vil være de bedste. Vi leverer værdiskabende løsninger og rådgivning med engagement og nærvær. Det opnår vi med fokus på værdierne kvalitet, forretningsforståelse, samarbejdsglæde og troværdighed. Vi er Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København, Aarhus og London. KØBENHAVN AARHUS LONDON ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 RÅDHUSPLADSEN 3 65 ST. PAUL S CHURCHYARD DK-2100 KØBENHAVN Ø DK-8000 AARHUS C LONDON EC4M 8AB 12 TLF