PROSJEKTINNLEVERING. Lag 9 - Horsens / TEAM COW SPIRIT LUNDSKOLEN

Transkript

1 PROSJEKTINNLEVERING Lag 9 - Horsens / TEAM COW SPIRIT LUNDSKOLEN Fra: Horsens Snittalder: 12 år Laget består av: 8 gutter & 4 jenter Type lag: Skolelag Alt om FLL på - FLL er et FIRST Scandinavia prosjekt.

2 ForskningsRapport Team cow spirit Forsknings holdet: Aksel Rasmussen, Marcus Bech, Nikolaj Hansen & Simon Christensen. Emnebegrundelse: I Danmark produceres der hvert år ca slagtekalve. De fleste af kalvene er jerseykalve, født af malkekøer. Når en tyrekalv bliver født, lever den 12 timer hos konventionelle landmænd og 24 timer hos økologiske landmænd, men ikke længere fordi at de er for dyre at fede op. Kun kviekalve får lov at vokse op, og det er et stort problem, og vi synes, at man burde gøre noget ved, at så mange kalve bliver slået ihjel hvert år. freerslev kotel kalv: Vi havde oprindelig et andet problem om stikfluers irritationer på køer til at starte med. Da der var tre uger tilbage, fandt vi ud af at dette ikke var et stort nok problem. Så havde vi en masse ideer oppe at vende, men vi skulle holde os til køerne. Så synes vi, at tyrekalve, der bliver aflivet lige efter fødslen var et stort problem, som vi vil gøre noget ved. Problemformulering: Mange tyrekalve bliver aflivet lige efter fødslen, fordi de ikke kan give mælk senere i livet. De er for dyre at fede op, fordi de spiser for mere, end de er værd, når de senere skal sælges. Så hvordan kan vi begrænse antallet af fødte tyrekalve? Teoriafsnit: I 2013 blev der født tyrekalve i Danmark. De fleste af dem er tyrekalve født af malkekøer. Man kan ikke bruge alle tyrekalvene, da de spiser for mere, end deres kød er værd. Det giver ca kr. i underskud pr. tyrekalv. Der bliver født tyrekalve om året, som bliver aflivet efter et kort liv, og tyrekalve bliver desuden sendt til Holland. I Holland må man nemlig godt opfostre kalve på modermælkserstatning. Man kunne sortere sæden inden koen insemineres, men her er usikkerheden stadig 10 %, og metoden koster for meget for landmanden. Kromosomer: Kønnet på kalven bestemmes af kønskromosomerne. Når inseminøren inseminerer koen, kommer sædcellerne ind i koen og befrugter ægget. Den sædcelle, der kom ind i koens æg, indeholder noget man kalder kromosomer ligesom alle andre celler. Det er dem, der bestemmer, om kalven bliver en tyrekalv eller en kviekalv. Koens æg indeholder altid et X kromosom. Så er spørgsmålet, om sædcellen har et X eller Y kromosom billede kilde: arv og gener

3 med sig. Hvis det er et X, bliver det en kviekalv, og hvis det er et Y, bliver det til en tyrekalv. Der findes også andre kromosomer end X og Y, fordi de er opbygget af DNA - altså koden på lige netop lige dig. Der er koder for hårfarve, øjenfarve, højde osv. Den gamle metode: billede kilde : dba.dk Som det er nu lever tyrekalvene højst i et døgn, før de bliver aflivet med boltpistolen. Så bliver de brugt til hunde- eller kattemad. En anden udvej var, at de blev sendt til Holland som sødmælkskalve, som er kalve, der fedes op på mælkeerstatning. Vores ide - Ultra Catcheren: Den ide vi vandt med i Horsens var Ultrakoppen. Der kunne vi scanne ind i fostret, dage inde i drægtigheden. Så kunne vi fjerne fostret med vores abortpille. Nu har vi opgraderet Ultrakoppen til en Ultra Catcher, som kan scanne kønskromosomer. På den måde kan man få timer efter insemineringen finde ud af, om det bliver en tyre- eller kviekalv, ved at tjekke kønskromosomerne i det befrugtede æg i livmoderen. Hvis kønskromosomerne i det befrugtede æg er XX, så er det en kviekalv, og hvis kønskromosomerne er XY, så er det en tyrekalv. Når cellen skal lave protein, åbner DNA'et i cellen sig som en lynlås, og der dannes en RNA streng på DNAét. Stregen kaldes M-RNA (messenger-rna). Derpå sætter sig noget der hedder T-RNA (transport-rna), det passer til M-RNA'et. Vi vil skabe to stykker T-RNA der er kunstige, som vi sætter ind i koen kort efter inseminering. På det kunstige T-RNA sidder der et hoved, som kan sende et signal til det andet T-RNA inde i cellen. Når man så lyser ind i livmoderen på koen, vil begge T-RNA kopier, fordi de er tæt på hinanden, opfange det og sende et signal tilbage, som man så opfanger med Ultra-catcheren. Så kan man se om der er et Y kromosom, hvis dette er tilfældet, fjerner man ægget med abort-pillen og 2 måneder senere inseminere igen. Den første kalv skal man dog altid lade blive født, ellers kan kvien ikke give mælk. Vi vil lave en brugsanvisning, så det bliver let for landmændene at bruge Ultra Catcheren. Begrebsafklaring: Drægtighed: Det er graviditet i dyreriget Konventionel landmand: En landmand der benytter sprøjtemidler, og har andre krav Inseminering: Når man kunstigt befrugter en kvie-kofor dyrevelfærd end de økologiske landmænd. Kromosomer: Bestemmer hvem du er. Hver celle indeholder 46 kromosomer. Kvie-ko: En hun. Kviekalv: En hun kalv. Mælkeerstatning: Det er en efterligning af råmælk altså modermælk. Tyrekalv: En han kalv. Litteraturliste - se bilag 1

4 Markedsføringsrapport Lavet af Patricija, Victoria, Amilia, Marcus JT og Mathilde Indledning: Hvert år bliver cirka tyrekalve fra jerseykøer slagtet hurtigt efter fødslen, da de er for dyre for landmanden af fede op. Det vil vi gøre noget ved. Kalvene når kun lige at blive født, før de slagtes. Vi vil lave en Ultra Catcher, som tidligt i drægtighedsperioden kan finde kønnet på kalven i koens livmoder, og finde frem til, om det bliver en tyrekalv eller en kviekalv. Problemstilling: Små tyrekalve fra jerseykvæg kan ikke bruges til mælkeproduktion og bliver derfor tidligt taget fra koen. Nogen bliver slagtet med det samme, mens andre bliver kørt til fx Holland og bliver fedet op på modermælkserstatning - og herefter får man dem slagtet billigere end i Danmark. Hvad kan vi gøre for at undgå, at tyrekalvene bliver aflivet og slagtet så tidligt? Kan vores Ultra Catcher begrænse antallet af fødte tyrekalve? Vores idé: Vores ide er en Utra Catcher. Ultra Catcheren kan se kønnet på kalven, om det er en kviekalv eller tyrekalv, Det bliver en slags scanner som man kan sætte på koens mave, tæt på koens livmoder. Nu undersøger den kromosomerne, og på en skærm kan vi se, om det er en kviekalv eller tyrekalv. For at koen kan få en medicinsk abort, har vi tænkt på at give dem en pille som ligesom kunne aflive tyrekalven i koens mave. Kvien må ikke få pillen første gang den er drægtig, fordi så producerer den ikke mælk. Model af: Ultra Catcher Målgruppe: Vores målgruppe er landmænd med malkekøer. Vi vil satse på at starte med at sælge til Danmark og Sverige. Det er landmænd især i Danmark vi vil sælge den til, men også i Sverige. Markedsføringsstrategi: I Sverige vil man betale mere for, at tyrekalvene har haft et bedre liv og en bedre dyrevelfærd. Det taler man også om i Danmark, derfor vil vi satse på både det danske marked og markeder i udlandet. Eks.: Sverige.

5 Vi har også tænkt, at man kunne lave en reklamevideo, der kunne interessere folk, så de fik lyst til at købe en Ultra Catcher. På reklamevideoen vil vi vise, hvordan scanneren sættes på koen, og hvor let den er at benytte. I Cow Spirit har tænkt meget på dyrevelfærd, og hvad landmændene vil købe af udstyr til at løse problemet. Prisen for ultra catcheren, vil vi holde så langt nede som muligt, så landmændene har råd til at købe den. Måske kan der laves en afdragsordning med en bank, så scanneren kan betales over eks. et år eller man kunne leje det ud. Pit: Vores pit har sort dug og lyserøde plancher som passer til vores t-shirts. Vi har nogle flyers til at stå på bordene, både på engelsk og dansk. Så det kan blive lettere at finde vores hjemmeside på Internettet og kontakte os. Vi har også en ipad i vores bod, hvor der køre en samarbejdsvideo. Vi har lavet en model af Ultra Catcheren, så vi kan vise for dommerne og kunderne hvordan vi har tænkt. Så kan man forestille sig det i virkeligheden. Vi vil lægge meget vægt på også at fortælle, om bedre dyrevelfærd, for de små tyrekalve. Litteraturliste Link - Diagram 2014 Er tyrekalve "problembørn"? Hvad gør dyrenes beskyttelse?

6 Teknologi Rapport Holdet Vi er teknologiholdet for Team Cow Spirit. Emil Rasmussen: Jeg ville gerne være Teknologi, fordi jeg syntes det var sjovt og spændende dengang vi arbejdede med EV3 i klassen. Jeg har også arbejdet med Ev3 før vi havde om det i skolen, fordi min storebror også var med til FLL i Lucas Johansen: Jeg ville rigtig gerne være teknologi fordi vi har prøvet at programmere robotter før i klassen. Jeg kunne rigtig godt lide at programmere robotter og bygge robotter så derfor valgte jeg at være teknologi Thomas Rosenkvist: Jeg er med i FLL for første gang. Men jeg har en ev1 derhjemme, og min far og storebror ved noget om FLL. Jeg valgte at komme på teknologi, fordi at jeg har arbejde med det før og jeg synes det er sjovt. Design og Værktøjer Vores robot er en EV3. Vi har bygget grundrobotten, men vi har lavet nogle ændringer. Vi har fx. lavet en længere arm. Vi har brugt Gyrosensor til at dreje bedre og mere præcist. Vi har lavet skovle til at hente lorten, politimanden og grisen. Vi har haft nogen problemer med baghjulet, vi har brugt forskellige baghjul, som NXT baghjul og kuglehjul Vi har fået ideer fra youtube. Strategi M11 Protese Vi starter med at køre over til grisen. Men der var et lille problem med at robotten slog øret af grisen, men så programmerede vi ev3 robotten til at køre lidt længere hen mod grisen og så virkede det. Efter vi har fået grisen kørte vi den hjem til basen, sætter vi hjul på grisen og kører vi grisen ud på marken Point: Grisen giver 9 point får at bygger hjul på grisen og 15 point får at køre grisen ud marken Værktøjer: Vi bruger arm til slå ned og henter grisen M09 Træning og forskning Derefter kører vi over henter lorten, så køre vi hjem til basen og henter politimanden og så kører vi ud og henter zoologen og køre derefter til træning og forskningsområdet Point: Zoologen giver 15 point at få i området. Politimanden giver 12 point. Møgprøver giver 5 point for hver lort og der er 7 lorte i alt. Værktøjer: En skovl til at samle dem ind

7 M04 Fodring Vi kører tilbage til basen og lægger et værktøj (en kasse) foran Fodringsmaskinen som samler maden sammen, så kører vi tilbage til basen og putter maden i 4 kasser, sådan at vi kan køre ud til hvert dyr. Point: Man får 10 point får være madlevering og der er i alt 8 stykker mad, 2 røde, 2 hvid, 2 blå og 2 gule Værktøjer: Vi har bygget et værktøj som samler maden sammen og 4 kasser til at lægge maden til dyrene. M01 Hajtransport Vi skubber hajtransporten hen i den store box og så køre vi tilbage og køre ud og henter grisen. Point: Det store felt giver 13 point og hvis hajen ikke vælter giver det 20 point Værktøjer: En skovl, vi også bruger til træning og forskning Førerhund i aktion Vi tager skovlen af og så kører vi ud og over bommen Point: 15 Værktøjer: Vi bruger ikke værktøj til denne opgave Samlede point i alt: 172 point Overvejelser Vi har lavet om på meget af vores strategi og sensorer i forløbet, bl.a. fordi førerhunden var svær at klare. Vi havde store problemer med baghjulet på robotten, som ikke kunne køre over bommen. Så skiftede vi til et NXT baghjul, men det virkede heller ikke. Så vi valgte at droppe den. Men så til sidst valgte vi at klare den alligevel. Så kom vi til automatisk-malkning, der havde vi et problem med at den ødelagde malkemaskinen, så den droppede vi også. Biomimetik valgte vi ikke at tage med med fordi vi ikke havde mere tid til at lave den, og kamerahentning tog vi heller ikke med, for vi løste fodringsmaskinen i stedet for. Den giver flere point og var nemmere at løse. Vi kunne have fået 89 point ved at løse malkemaskinen, biomimetik og kamerahentning, men pga tid kan vi ikke handle anderledes. Udfordringer En af vores udfordringer har været at vi har brugt alt for meget tid på Malkemaskinen og den har nærmest aldrig virket. Så vi droppede den, så nu er vi lidt bagud, med vores programmering. Vi har overvejet at bruge sensor fx. farvesensor, ultrasensor og gyrosensor. Vi overvejede at bruge farvesensor til malkemaskinen da det er oplagt med den sorte streg. Samarbejde Vi har haft et godt samarbejde i Fll forløbet. Vi er blevet gode til at fordele roller inden vi begynder dagen. Vores samarbejde har været bedst, i starten og her i slutningen, fordi vi har været lidt bagud med nogle programmeringer midtvejs, da vi ind i mellem var lidt ukoncentrerede. Vi har også samarbejdet med de 3 andre hold fra vores årgang, så når de fik ideer delte de dem med os og omvendt.

8 Samarbejdsrapport Team Cow Spirit Vi er mange forskellige personligheder på vores hold. Nogle vil snakke hele tiden og tager ordet. Andre på holdet siger ikke så meget. Vi vil gerne have alle på holdet til at sige noget og give udtryk for deres mening og deres ide. Vi var ikke så gode til at lytte til hinanden i starten, da vi havde rigtig mange uenigheder om holdnavn og ide Vi har fundet en god balance på vores team, mange fra gruppen har snakket sammen, og talt om, at alle skal byde ind med noget og lytte. Nogle har følt sig lidt klemt i gruppen. Det har vi så prøvet at gøre noget ved, så alle føler sig godt tilpas og er i godt humør. Vi er blevet gode til at samarbejde. Det har vi også skrevet i vores logbog. Der har været nogen på holdet, der følte, at deres opgave blev overtaget af andre, så vi besluttede at fordele opgaverne imellem os. I vores gruppe kan vi sagtens skændes, uden tvivl. Men vi har løst opgaven sammen. Vi krænker ikke hinanden, og bliver heller ikke for personlige i vores måde at skændes på.vi prøver at holde os til opgaven. I vores gruppe bidrager alle med det de kan, og alle prøver at finde mere information om problemet, så vi kan komme videre med løsningen. Vi yder vores allerbedste, indtil vi ikke kan mere, eller bliver trætte. Vi gør det vi alle sammen er bedst til - At lave et godt hold og samarbejde. Vi er et hold, der har vores egen mening, så vi kan også blive uenige. Vores hold havde lidt problemer med at finde ud af, hvor vi skulle sidde pga. forskere og markedsføring gerne ville sidde tæt på hinanden, da vi ville høre, hvad hele holdet skulle arbejde med. Vores hold havde problemer med navn til holdet, da vi har skiftet emner flere gange. Mange kom op at skændes om vores navn, vi har haft navnene Team ok og Team okay Cows. NU hedder vi Team Cow Spirit, som vi alle sammen er enige om passer til holdets idé.

9 Vi har haft om stikfluer i lang tid. Vi havde været ude at besøge landmænd og ringet rundt, også til økologiske landmænd. De har sagt, at det ikke var et stort nok problem, fordi der var nok løsninger på det. Vi troede, at man ikke måtte bruge noget på økologiske køer men de bruger noget andet som virker imod stikfluer. Vi har brugt lang tid på at finde på en ny problemstilling. Da vi endelig havde fundet fx om stikfluer, så fandt vi ud af at det ikke var et stort nok problem, til at stille op med i FLL. Forskerne var gode til at reagere og finde en hurtig ny ide og løse den. Vi er nu endelig blevet enige om en NY problemstilling: Hvordan kan vi undgå at tyrekalve bliver skudt og slagtet så tidligt, i stedet for at give dem et godt liv og slagte dem senere. Kødet bliver meget mere modent, og smager meget bedre når de bliver slagtet fx et halvt år senere. Vi havde meget svært ved at koncentrere os i starten men fik hjælp af en lærer og så gik det meget bedre. Vi har læst på nettet og nogle artikler om slagtekalve for at få større viden om problemet, og undervejs har vi snakket med en lokal landmand. Vi har også set en video om slagtekalve på youtube.com som blandt andet fik os til at arbejde videre med ideen.

10 Litteraturliste Bilag 1 Dyrenes beskyttelse Dansk kød skal-hitte-i-sverige Flere levende kalve Flere danske kalve ender som sødmælkskalve passer2008.pdf kalve bliver slagtet om året tyrekalve længe leve yt