Fælles mål for DUS. Aktiv fritid for alle
|
|
- Leif Thøgersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles mål for DUS Aktiv fritid for alle
2 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende 5. Alle ansatte arbejder systematisk med videnproduktion
3 Forord I Folkelovens formålsparagraf står der, at skolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse, og giver dem lyst til at lære mere. Der står, at skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, give dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrage til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremme den enkelte elevs alsidige. Herudover skal skolen udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herigennem kan eleverne få tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Paragraffer er tunge at læse, men der er mange vigtige ting på spil for børnene, for forældrene og for vores samfund i denne paragraf. Derfor skal vi hver dag stå på tæer i vores DUS for at sikre, at vi lever op til intensionerne og inviterer til dannelse, læring og gode sociale oplevelser for alle børn, hver dag. Vi skal give børnene mod på livet og sørge for, at alle børn både bliver støttet og udfordret, så de får de bedste muligheder senere hen. DUS står for Det Udvidede Samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritid. Derfor er der i DUS klare koblinger til særligt strategierne Den gode overgang, Fællesskaber for alle og Vild med verden. Vi har høje ambitioner for vores DUS. DUS er både et sted, hvor børn kan hygge sig, lege og udforske verden på egne eller på de voksnes initiativer - og det er samtidig en vigtig del af skolen. Derfor skal DUS skabe læringsmiljøer, som er mangfoldige, aktive og kreative og som udvikler det enkelt barns evne til at udtrykke og udvikle sig. I DUS får børnene mulighed for at opleve et tæt fællesskab med andre børn og voksne, de får mulighed for at mærke verden og møde virkeligheden på andre måder uanset om man er i gang med at undersøge en frø i en lille sø i nærheden, eller er i gang med lave en opvisning eller leger med sine bedste venner. Der er masser af oplevelser, aktiviteter med fordybelse og fokus på blandt andet at udvikle børns fantasi, kreativitet, personlige, fællesskab, sociale kompetencer, sprog og motorik. Derfor lægges der også stor vægt på værdien i børnenes egen leg, der er med til at skabe glæde, begejstring og nærvær, som bidrager til den stemning, som vi ønsker kendetegnet for DUS. Med Fælles Mål for DUS er der skabt en fælles retning og et fælles mål for DUS, hvor vi stadig har børnenes dannelse, læring og trivsel i centrum og hvor vi samtidig sikrer, at vi tager hånd om alle børn og deres behov, arbejder mere systematisk med læretemaerne, tænker mere i sammenhænge mellem undervisning og fritid, åbner vores DUS op for verden og inviterer os selv mere ud i verden samt styrker samarbejdet med forældrene. På den måde kan vi gøre en forskel for alle børn. Rådmand Tina French Nielsen 3
4 Sundhed, krop og bevægelse Social Naturen og udeliv PEJLEMÆRKER Sproglig Helhed i skoledagen Den åbne skole Forældresamarbejdet Fokus på alle børn Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig og personlig 4
5 Fælles mål for DUS Aktiv fritid for alle I Aalborg kaldes skolefritidsordningen for DUS. DUS står for Det Udvidede Samarbejde mellem Skole- og Socialforvaltningen, mellem lærere og pædagoger, mellem skole og daginstitution og mellem skole og fritid. DUS er en integreret del af folkeskolen, og DUS inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål samt målene for Aalborg Kommunes Skoler. Fælles mål for DUS er udarbejdet for at skabe en sammenhæng og helhed i børnenes hverdag i skole og DUS, samt give et styringsredskab til at styrke og sikre kvalitet og i forhold til det pædagogiske arbejde. DUS-ordningen er et fritidstilbud for børn i 0. klasse til og med 3. klasse og findes på alle skoler i Aalborg Kommune. Nogle få DUS-ordninger er etableret som landsbyordninger, hvor DUS-ordningen er suppleret med en børnehavegruppe for skoledistriktets 3-5 årige og nogle steder med en vuggestuegruppe for skoledistriktets 0-2 årige. Herudover er der etableret MiniDUS på fire skoler for førskolestartere. På en række skoler er der desuden etableret DUS 2 ordninger eller fritidscentre tæt på for de årige. For elever med særlige behov, der er tilknyttet specialskoler eller -klasser, er der etableret DUS-ordning for børn fra klasse. Børne- og Ungepolitikken danner en fælles platform, der sætter retning for alle indsatser for børn og unge i Aalborg Kommune. Politikken er værdibaseret og skal fungere som en paraply for forvaltningernes øvrige politikker og strategier målrettet børn og unge. DUS er oprettet efter Folkeskoleloven og bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger (SFO). Læreplanstemaer og pejlemærker DUS arbejder med læringsmål samt års- og splaner for det enkelte barn og børnegruppen som helhed. Pædagogerne iagttager og evaluerer løbende, om barnet trives og er på vej mod de opstillede mål. Det pædagogiske personale i DUS samarbejder med forældre, lærere og skolepædagoger om at støtte barnets og læring, herunder tilbyder lektiehjælp ved behov. Ligeledes tilbyder DUS udviklende aktiviteter og lege. I Aalborg Kommune arbejder vi med udgangspunkt i de pædagogiske læreplanstemaer, som danner baggrund for det pædagogiske arbejde med børnegruppen og det enkelte barn med følgende 6 temaer: Alsidig og personlig Sproglig Social Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og udeliv Sundhed, krop og bevægelse På tværs af de 6 temaer medtænkes og præsenteres 4 pejlemærker, der sætter retning og sikrer, at alle børn og deres familier føler sig anerkendt og værdsat samt indgår i et udviklende læringsfællesskab: Helhed i skoledagen Den åbne skole Forældresamarbejde Fokus på alle børn 5
6 Eksempler på PRAKSIS Sundhed, krop og bevægelse Alsidige aktiviteter, såsom bevægelsesaktiviteter, musik, drama, kreative værksteder og udeliv. Støtte barnet i håndteringen af konfliktsituationer. Arrangementer for elever, forældre og bedsteforældre Nærværende voksne der skaber relation til børnene. Hjælp til at lave legeaftaler Social Sproglig PEJLEMÆRKER Helhed i skoledagen Den åbne skole Forældresamarbejdet Fokus på alle børn Alsidig og personlig Naturen og udeliv Kulturelle udtryksformer og værdier 6
7 1. Alsidig og personlig MÅL DUS skal vise børnene, at de er værdifulde deltagere og medspillere i et socialt og kulturelt fællesskab. I DUS skal der skabes muligheder, der understøtter barnets oplevelse og opfattelse af sig selv, dets følelser og dets selvværd. FORSKNING Forskning indenfor dagtilbudsområdet viser en sammenhæng mellem kvaliteten af det pædagogiske tilbud og børnenes af selvværd, syn på sig selv samt på deres af motivation, nysgerrighed og kompetencer generelt. Rådet for børns læring, 2015 Alsidig personlig er det fundament, der blandt andet er forudsætningen for barnets læring. Alsidig handler om, at børn opbygger og udvikler deres selvfølelse og tør udfolde sig. Alsidig personlig understreger, at det er alle barnets potentialer, der skal udvikles. I DUS skal alle børn opleve, at de har mulighed for deltagelse, inddragelse og medindflydelse i deres hverdag, at de voksne lytter til deres idéer og motiverer dem til at sætte initiativer i gang. Børnene får herved viden, færdigheder og kompetencer til at indgå på forskellige måder i demokratiske processer. I DUS har det sociale fællesskab en afgørende betydning for barnets alsidige personlige. Det er i fællesskabet, at børnene skal lære at tackle alt lige fra glæde, sorg og venskab til konflikthåndtering. Pædagogerne i DUS er vigtige, når børnene skal gøre sig sociale og følelsesmæssige erfaringer. Her er der fokus på såvel det formelle fællesskab (udvikles i forbindelse med formelt styrede aktiviteter), som det uformelle fællesskab (udvikles mellem børn, det pædagogiske personale og forældrene). I DUS fastholdes dannelseselementet som en forudsætning for af sociale kulturelle fællesskaber. Fritidsdelen har et medansvar for børns dannelse og tilegnelse af kompetencer. Børnene skal gennem en aktiv fritid, have mulighed for at mærke efter; Hvem er jeg? Hvad vil jeg lave? Hvad synes jeg er spændende? Hvem vil jeg være sammen med? Barnet kan øve sig i selv at bestemme i et samspil med andre børn. Barnet træner dermed i at melde til og fra samt i at træne indsigten i egne følelser, muligheder og roller. Pædagogerne har en vigtig opgave i at understøtte det enkelte barns selvværd og selvtillid i samspil med andre, så barnet dermed får mod på at deltage i verden. 7
8 Eksempler på PRAKSIS Sundhed, krop og bevægelse Adgang til forskellige kommunikationsmidler, såsom digitale medier og spil, bøger og musik Eksperimentere med forskellige udtryksformer igennem leg og aktiviteter, f.eks. snakke i rim og remser, tegneværksted og andre kreative tilbud Læsning Børnemøder Sang og musik Legende dialog og skriftsprog så børnene lærer at tolke følelser og udtryk ud fra deres oplever i løbet af dagen. Social Sproglig PEJLEMÆRKER Helhed i skoledagen Den åbne skole Forældresamarbejdet Fokus på alle børn Alsidig og personlig Naturen og udeliv Kulturelle udtryksformer og værdier 8
9 2. Sproglig MÅL DUS skal bidrage til, at barnet opnår evnen til at udtrykke sig sprogligt gennem krops-, tale-, skrift- og billedsprog. DUS skal bidrage til, at barnet opnår evnen til at udtrykke sig sprogligt og sætte spor via kreative aktiviteter og udfoldelser som tegninger, malerier, musik, drama og digitale udtryksmåder. FORSKNING Uanset hvilket slags sprog vi har med at gøre, gælder det, at sprog har en afgørende betydning for vores trivsel i sociale sammenhænge og for vores samlede. Derfor er det vigtigt med en tidlig og kvalificeret indsats i forhold til barnets sprogtilegnelse. Irene Salling, 2017 I DUS ser vi gode sproglige kompetencer som en forudsæt ning og nøgle til viden og læring. Derfor skal DUS i et tværfagligt samarbejde med det pædagogiske personale og forældrene udfordre og udforske sproglige kompetencer sammen med barnet, så barnet lærer at bruge sproget hensigtsmæssigt som et led i barnets dannelse til at udtrykke følelser, erfaring, viden, holdninger og meninger. På den måde lærer barnet sig selv og andre bedre at kende. Barnet får øget selvindsigt og udvikles socialt, personligt og får mulighed for at udvikle sin identitet. I DUS er det i høj grad via fri leg og voksenledte sprogaktiviteter, der tager udgangspunkt i leg og i dagligdagen, at barnets sprog bliver udviklet og styrket. I legen lærer barnet at give udtryk for egne følelser, behov og interesser samt at lytte til andres. Via frie og voksenledte lege og aktiviteter udvides barnets viden om sig selv og omverdenen 9
10 Eksempler på PRAKSIS Sundhed, krop og bevægelse Børnemøder, hvor børnene får medansvar i samarbejde med personalet Aktiviteter hvor der indgår fælles planlægning (lege, forberedelse af ture, forberedelse af arrangementer) Rollespil Fælles aftaler om regler og normer Aktiviteter hvor de større børn er rollemodeller for de mindre. Social Sproglig PEJLEMÆRKER Helhed i skoledagen Den åbne skole Forældresamarbejdet Fokus på alle børn Naturen og udeliv Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig og personlig 10
11 3. Social MÅL DUS skal arbejde med en børnekultur, hvor alle børn føler sig værdifulde og ansvarlige i forhold til, at kunne mestre eget liv, samt indgå i, bidrage til og tage ansvar, når det gælder samværet med andre. Alle skal have en ven i skolen. FORSKNING Fællesskab, både mellem eleverne og mellem elev og lærer, viser statistisk sammenhæng med alle indikatorer på trivsel: skoletrivsel, læring, involvering i undervisningen, oplevet kompetence, tryghed og at være uden smerter. Sammenhængene er stærke og konsistente. Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2017 I DUS ses gode sociale kompetencer som en forudsætning for, at børn kan indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre børn. Sociale kompetencer er først og fremmest færdigheder i forhold til at skabe sociale kontakter og kunne håndtere sociale situationer, kendskab til og viden om kulturer, grupper etc. og evne til at leve sig ind i andres perspektiv. Sociale kompetencer handler også om at skabe mening på et personligt plan, når det gælder tilknytning, involvering og selvværd. Sociale kompetencer er også den enkeltes grundlag for at kunne orientere sig i forhold til forskellige sociale netværk og skabe sig en sammenhængende social og personlig identitet. I DUS er det i høj grad legen, som er med til at udvikle og styrke sociale kompetencer hos det enkelte barn. Derfor er det væsentligt, at DUS dagligt giver plads til den uformelle læring gennem leg og aktiviteter. I DUS styrkes sammenholdet i børnegruppen, så der skabes rum for mangfoldighed, samt for kulturelle og familiære forskelle. På den måde danner vi grobund for venskaber på kryds og tværs. De sociale fællesskaber styrkes ydermere gennem forældreinddragelse i børnegruppens sociale liv. 11
12 Eksempler på PRAKSIS Sundhed, krop og bevægelse Værkstedsaktiviteter billed-, træ- og syværksted Dans, teater, tegne, skrive og male Sang, musik og film Temaer om egen og andres kulturer, herunder traditioner, levevis og lignende. Social Sproglig PEJLEMÆRKER Helhed i skoledagen Den åbne skole Forældresamarbejdet Fokus på alle børn Naturen og udeliv Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig og personlig 12
13 4. Kulturelle udtryksformer og værdier MÅL DUS skal understøtte børnenes bevidsthed om forskellige kulturer og værdier. Det handler om at lade børnene nysgerrigt udforske hvem er jeg, hvem er du, hvem er vi og hvorfor? DUS skal give børnene mulighed for at udforske og eksperimentere med forskellige udtryksformer som f.eks. dans, kunst, musik osv. FORSKNING Kulturelle udtryksformer og værdier er et læreplanstema, som er med til at præge børns forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2011 I DUS ser vi mødet med forskellige kulturelle udtryksformer og værdier som en forudsætning for at skærpe børnenes nysgerrighed på omverden. Det er gennem mødet med andre, og opdagelsen af at noget er forskelligt fra barnets egen nære verden, at bevidstheden om egen kulturelle baggrund opstår. Samtidig bliver indsigten og forståelsen for andre udviklet. Mangfoldighed er centralt. I DUS formidles kultur til børnene og børnene inddrages som deltagere i kultur og børnene ses som kultur- og værdiskabende. I DUS er der rum til, at børnene kan praktisere deres egen kultur. Her kan de gennem legen, omforme og eksperimentere med de indtryk og udtryk, de møder. I DUS inspireres og motiveres børn til at sætte deres spor i verden. Derfor arbejder vi i DUS med at introducere børnene for forskellige kulturelle udtryksformer. Det betyder en bred vifte af aktiviteter, hvor børnene kan udfolde sig kreativt. Det er vigtigt, at børn med forskellige kompetencer og baggrunde får rum til at fordybe sig og gøre erfaringer med at udtrykke sig gennem f.eks. dans, musik, kunst, digitale medier m.m. DUS inddrager lokalområdets muligheder for kulturelle oplevelser som en udvidet ramme for arbejdet med temaet samt som en vigtig del af børnenes kulturelle identitetsfortælling. 13
14 Eksempler på PRAKSIS Sundhed, krop og bevægelse Passe skolehave Passe dyrehold Samle affald i naturen Ture til naturområder i nærmiljøet Samtaler om natur og miljø og hvorfor det er vigtigt at passe på naturen Bålaktiviteter (madlavning, snitte, samle brænde, hugge brænde) Social Sproglig PEJLEMÆRKER Helhed i skoledagen Den åbne skole Forældresamarbejdet Fokus på alle børn Naturen og udeliv Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig og personlig 14
15 5. Naturen og udeliv MÅL DUS skal skabe bevidsthed om, hvordan vi påvirker naturen, og hvordan naturen påvirker os. DUS skal lære barnet om naturen som fysisk rum, f.eks. hvad er der i naturen, hvad kan vi se, føle og fornemme. FORSKNING... studier viser, at børn leger meget langvarige og komplekse lege i naturen, og at mængden af plads har stor betydning for, hvordan legene kan udvikle sig. Lege i komplekse områder bliver mere kreative. Niels Ejbye-Ernst, 2017 DUS skal skabe en grundlæggende naturforståelse hos børnene af f.eks. dyr og planter, økologi og økosystemer sat i sammenhæng med samfund og bæredygtighed. I DUS ser vi naturen som et dannelses- og srum, hvor der er højt til loftet og plads til fordybelse, flow og spontanitet. DUS bruger især uderummet til at skabe alternative læringsmiljøer, hvor der er fokus på, at barnet lærer ved at opleve verden gennem kroppen. Naturen indeholder et fantastisk uformelt læringsrum, der indbyder til fantasi, leg, kreativitet og nysgerrighed. I DUS lærer børn ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig, stille spørgsmål og ved at eksperimentere med materialer og gøre opdagelser. Derfor giver vi i DUS børn mulighed for at få alsidige oplevelser og erfaringer fra natur, nærmiljø, kultur og samfund. 15
16 Eksempler på PRAKSIS Sundhed, krop og bevægelse Idrætsaktiviteter Ture og aktiv udeleg Dans og teater Sang- og bevægelseslege Krop og bevægelsesdage Aktiviteter, hvor fin-/grovmotorik styrkes f.eks. lege med perler, tegne og male, klippe og klistre, bage og meget mere Madlavning og dialog om sundhed og livskvalitet Social Sproglig PEJLEMÆRKER Helhed i skoledagen Den åbne skole Forældresamarbejdet Fokus på alle børn Alsidig og personlig Naturen og udeliv Kulturelle udtryksformer og værdier 16
17 6. Sundhed, krop og bevægelse MÅL Alle børn er aktiv deltagende i fysiske aktiviteter. DUS skal arbejde systematisk med af børns kropsbevidsthed. DUS skal lære børnene vedholdenhed gennem selvvalgte fysiske aktiviteter. FORSKNING Effektstørrelsen for børnene hænger sammen med børnenes trivsel, aktiviteternes intensitet, barnets deltagelsesniveau, samt hvilke læringsmiljøer aktiviteterne foregår i. Vidensråd for Forebyggelse, 2016 Bevægelse og sundhed har en central rolle i Folkeskolereformen. I løbet af skoledagen skal eleverne bevæge sig mindst 45 minutter. Bevægelsen skal være med til at øge børnenes sundhed og trivsel, og bevægelsen skal understøtte læring i skolens fag. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Her har DUS en central rolle. I DUS er der tydelig sammenhæng mellem bevægelse, leg og læring. Leg, bevægelse og læring kan findes i både formelle og uformelle rum, hvor aktiviteten opstår spontant og på børnenes egne initiativer, men også som en målrettet pædagogisk indsats. Gennem aktiv deltagelse i legens og bevægelsens fællesskaber dannes barnet og barnets identitet bekræftes, hvilket skaber motivation for yderligere deltagelse. I DUS er der særligt fokus på af børnenes kropsbevidsthed. Kropsbevidsthed er, at kunne mærke og fornemme, hvad kroppen kan bruges til, og hvordan den fungerer. Høj kropsbevidsthed og gode motoriske kompetencer har betydning for barnets selvfølelse, selvtillid og for barnets deltagelse i sociale sammenhænge og styrker barnets forudsætninger for at være fysisk aktiv. Bevægelse og mulighed for aktiv deltagelse skaber motivation, glæde og trivsel hos barnet. Ved at være aktiv deltagende i valgte interesseområder udvikles børnenes mentale og fysiske sundhed, hvilket er betydende for børnenes lærings- og udfoldelsesmuligheder. Endvidere kan DUS gennem egne aktiviteter medvirke til, at børnene får øjnene op for nye og spændende aktiviteter i foreningslivet i lokalområdet. 17
18 Præsentation af de 4 pejlemærker Ud over de 6 læreplanstemaer skal DUS-ordningerne arbejde med 4 pejlemærker. Pejlemærkerne er mere overordnede og går på tværs af læreplanstemaerne, men det er vigtigt, at DUS-ordningerne forholder sig til, hvordan man vil arbejde med pejlemærkerne. Helhed i skoledagen OPGAVE: Lærere og pædagoger skal samarbejde om at styrke børnenes læring, og trivsel I Aalborg er DUS en vigtig del af skolens liv. Undervisningen og fritidspædagogikken skal udfordre og støtte alle børn og unge i at udvikle sig og lære samt fortsætte arbejdet fra daginstitutionerne med at mindske betydningen af social baggrund. Det skal ske gennem en varieret skoledag, hvor arbejdet med bevægelse, trivsel, motivation, læringsparathed, sociale kompetencer og alsidig går hånd i hånd med den faglige undervisning. Via det udvidede samarbejde løfter pædagoger og lærere denne opgave i fællesskab. I samarbejdet er der fokus på det enkelte barns og børnegruppens læring og trivsel, og pædagogerne deltager i undervisningsdelen og er en naturlig del af skole/hjemsamarbejdet. Gennem pædagogernes deltagelse i undervisningen er rammerne sat for, at fritidspædagogikken kan berige undervisningen, men der åbnes også mulighed for, at elementer fra undervisningen kan berige DUS, og de aktiviteter som tilbydes. Den åbne skole og DUS OPGAVE: Skolen skal åbne sig for omverdenen og inddrage lokale foreninger, kulturlivet og virksomheder, som skal være med til at sikre, at børn og unges læring bliver så bred og virkelighedsnær som mulig. Dette er dermed også en opgave i DUS-regi. DUS skal inddrage lokale samarbejdspartnere mest muligt, da det kan berige på følgende elementer: Øge kompetencerne i DUS Hvis en DUS ikke kan tilbyde en aktivitet, kan denne aktivitet muligvis laves i samarbejde med en lokale forening, kulturlivet eller en virksomhed. Gøre læringen virkelighedsnær Mange børn finder glæde og lære ved mødet med det konkrete. At besøge den lokale forretningsdrivende, være med til at tilplante en mindre skov eller løse konkrete lokale miljøudfordringer kan være både motiverende og lærerigt. Skabe tillid og opbakning til den lokale DUS Når DUS åbnes for omverdenen, skabes der respekt og forståelse for DUS-arbejdet. Lokalbefolkningen og samarbejdspartnere får kendskab til os og vores virke, hvorved tilliden og opbakningen til os som institution i byen eller lokalområdet bliver øget. 18
19 Forældresamarbejde OPGAVE: Det er sammen med forældrene og undervisningen DUS-ordningens opgave at give børnene de bedst mulige betingelser for trivsel, og læring. Derfor skal der i samarbejdet være fokus på tillid, respekt og åbenhed. Forældresamarbejde handler om at opbygge en god relation, afstemme forventninger, afholde forældresamtaler og være i løbende dialog om barnet i hverdagen. Men samarbejdet handler også om indsatser, der er rettet mod det eller de børn, som vurderes til at have særlige udfordringer. Forældresamarbejde indebærer et stærkt samarbejde med forældregruppen om inkluderende fællesskaber for at styrke alle børns læring og trivsel som helhed. Forudsætningerne for et godt skoleliv er, at forældre og det pædagogiske personale samarbejder med hinanden om barnets læring, og trivsel. Alle forældre kan bidrage positivt til samarbejdet, da alle forældre er en ressource og skal inddrages i det pædagogiske arbejde med deres eget barn og børnegruppen som helhed. Fokus på alle børn OPGAVE: DUS skal inkludere alle børn i sociale fællesskaber og aktiviteter. Fælles Mål for DUS forpligter de professionelle på at have et øje for hvert barns potentiale i mange forskellige sammenhænge. Yderligere inspirerer Fælles Mål for DUS også til at have et mere struktureret og målrettet fokus på læringsfællesskaber og mål i DUS. Det vil fremme sammenhæng og samskabelse med skolens undervisningsdel. Social Sundsund, krop og bevægelse PEJLEMÆRKER Helhed i skoledagen Den åbne skole Forældresamarbejdet Fokus på alle børn Naturen og udeliv På skolerne i Aalborg er der plads til alle børn og unge. På nogle af vores folkeskoler er der specialgrupper, -klasser og/ eller afdelinger, der er oprettet for at tilgodese børn med særlige behov. Ligeledes har de tilknyttede DUS-ordninger i varierende grad oprettet afdelinger, der i et fritidstilbudsperspektiv rummer og inkluderer børn, der kræver specielle kompetencer og har forskellige behov. Forskellighed er en styrke og inklusionen af alle i DUS er en kerneopgave, som hver DUS-ordning arbejder med i den daglige praksis. Sproglig Alsidig og personlig Kulturelle udtryksformer og værdier Fælles for alle børn i DUS i Aalborg Kommune, uanset tilhørsforhold i almen- eller specialregi, er, at de 6 temaer og de 4 pejlemærker gælder alle - uden undtagelse. Tilgangen vil naturligvis være forskellig, alt efter om vi arbejder med almene eller specielle udfordringer, så midlerne og metoderne vil variere. Målene forbliver derimod de samme for alle børn. 19
20 Det videre arbejde Det videre arbejde med Fælles Mål for DUS skal nu udleves i alle Aalborg Kommunes DUS-ordninger. DUS vil alle have deres specielle særpræg alt efter hvilke børn, forældre og pædagoger, der sætter deres egne lokale præg. Men alle børn skal have tilbud om en målrettet aktiv fritid med mulighed for læring, hvor vi sætter fokus på børns ressourcer, og hvor der er plads til forskellighed. Alle børn skal føle sig anerkendt og værdsat og opleve, at de er en del af fællesskabet. Vi vil nu arbejde med såvel fælles mål som delmål i den enkelte DUS. På den enkelte skole udarbejdes der lokale delmål for alle 6 temaer. Herunder medtænkes de 4 tværgående pejlemærker. Beskrivelsen af DUS med de 6 temaer offentliggøres på skolens hjemmeside. Beskrivelserne af den lokale DUS ud fra Fælles Mål for DUS hænger tydeligt sammen med skolens målpil. Relationsmodellen Relationsmodellen kan anvendes til beskrivelse af indholdet i DUS en og svare på spørgsmålet: Hvordan arbejder vi med de forskellige temaer og pejlemærker i vores DUS. Når aktiviteten målsættes, beskrives og planlægges, er det vigtigt, at de 4 pejlemærker indtænkes i beskrivelsen. Skemaet kan også anvendes til planlægning af en specifik aktivitet for et barn eller en børnegruppe. Min Uddannelse kan understøtte arbejdet med tydelige mål og evaluering. Skemaet kan findes og printes på Der igangsættes kompetenceløft af medarbejderne i DUS. Udgangspunkt for kompetenceløftet vil være DUS ens behov ud fra målene og pejlemærkerne i Fælles Mål for DUS.
Fælles mål for DUS. Aktiv fritid for alle
Fælles mål for DUS Aktiv fritid for alle 2016-2021 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereFælles mål for DUS. DUS Troldhøj, Sønderholm skole.
Fælles mål for DUS DUS Troldhøj, Sønderholm skole. Dus-ordning er Aalborg Kommunes skolefritidsordning og er organiseret i henhold til folkeskolelovens 3. stk. 4. Se i øvrigt bekendtgørelse til folkeskoleloven
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereJeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.
Social Udvikling I DUS ses gode sociale kompetencer som en forudsætning for, at børn kan indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre børn. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereDus Pluto fælles mål 2017/2018
Dus Pluto fælles mål 2017/2018 Her på forsiden skal der indarbejdes en kort beskrivelse af bl.a. forældre- og inklusions samarbejde. Denne beskrivelse er vi ikke helt færdig med! skal færdiggøres i kommende
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereFælles mål for DUS. Gistrup Skole, afd. Gistrup
Fælles mål for DUS Gistrup Skole, afd. Gistrup - 2018 August 2018 1 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 2 2. Indledning 2 3. Hvem er vi? 3 4. Læreplanstemaer 3 Alsidig og personlig udvikling
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereAalborg kommune har ligeledes udarbejdet 5 mål, som gør sig gældende for hele skoleområdet. Forord:
1 Forord: Det fremgår af folkeskoleloven, at folkeskolen, i samarbejde med forældrene, skal give børnene kundskaber og færdigheder og skal fremme det enkelte barns alsidige udvikling. De kundskaber og
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Fælles mål for DUS
Punkt 5. Godkendelse af 2. behandling af Fælles mål for DUS 2017-027206 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 2. behandling af Fælles mål for DUS. Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereBørnehuset Bellinges læreplaner
Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereVuggestuens lærerplaner
Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune Fritidslivet i SFO rummer sin egen og selvstændige værdi og betydning for børns opvækst, udvikling, dannelse og læring og supplerer dermed opdragelsen
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK
Mål- og indholdsbeskrivelse Dronninggårdskolens SFO/SFK 2018/2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 SFO/SFK på Dronninggårdskolen... 2 Mål- og indholdsbeskrivelse... 3 Kommunens børne- og ungepolitik...
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen
Læs mereVi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:
Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO
Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereBørnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset
Læs mereRammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune
Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------
Læs merePædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereÅrsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mere