Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017"

Transkript

1 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017

2 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling i det seneste år. Ikke overraskende er den type som flest har deltaget i (63 pct.) kurser udbudt at den virksomhed/organisation de arbejder i, ligesom 58 pct. angiver, at de har deltaget i selvstudier og 41 pct. i on-the-job-training alle tre typer af kompetenceudvikling, der umiddelbart er let tilgængelige. Det er kun 9 pct. der har deltaget i offentligt udbudt efteruddannelse, mens 27 pct. har deltaget i privat udbudt efteruddannelse. I gennemsnit har de medlemmer der har deltaget, brugt ca. 12 dage på kompetenceudvikling, og selvstudier, interne kurser og on-the-job-training udgør mere end to tredjedele af den tid der er brugt, mens den formelle læring kun udgør en halv dag. Det er således kun 3 pct. der har opnået ECTS eller en anerkendt grad og det er 4 pct. der har opnået certifikat fra en privat institution, Medlemmerne har primært deltaget i kompetenceudvikling, der har haft fokus på deres fagområde (42 pct.), mens det derudover er IT (15 pct.), virksomhedsspecifikke forhold (12 pct.) og projektledelse (10 pct.) der har taget meget tid. Flest har oplevet et stort udbytte af det de har deltaget i, i forhold til deres nuværende job (33 pct.) mens færrest har oplevet et stort udbytte (15 pct.) i forhold til at opnå ny beskæftigelse i anden virksomhed. 67 pct. af medlemmerne ville gerne have deltaget i mere eller anden kompetenceudvikling end de gjorde i de seneste 12 måneder. Når medlemmerne skal pege på de forhold, der har haft betydning for at de ikke har deltaget i det omfang de ønskede, så er det 47 pct. der peger på, at det skyldes arbejdspres, mens 29 pct. peger på økonomi som årsag. Det er videre interessant, at det samlet er 27 pct. der har peget på, at de udbudsrelaterede forhold (fx manglende kendskab til udbud og manglende udbud), har været en væsentlig barriere. I det fremadrettede perspektiv er det særligt kompetenceudvikling inden for deres fagområde medlemmerne prioriterer højt, men også projektledelse og personaleledelse, strategi mv. får første prioritet af mange. Det ses videre, at som 2. og 3. prioritet har mange medlemmer deres personlige udvikling. Når medlemmerne skal vurdere, i hvilket regi de ønsker kompetenceudvikling inden for deres fagområde gennemføres, så er det 73 pct. der svarer som privat udbudt efteruddannelse, mens 50 pct. svarer som offentligt udbud efteruddannelse. Videre er det godt 40 pct. af medlemmerne der finder, at kompetenceudvikling i regi af det formelle uddannelses system er vigtigt, således at de kan opnå ECTS eller anerkendt certifikat. Omvendt er det knap 60 pct., der ikke finder denne formelle anerkendelse vigtig. En del af medlemmerne er videre åbne for, at en del af den kompetenceudvikling de deltager i inden for deres fagområde, foregår på tværs af uddannelsesniveauer. 43 pct. svarer, at det kunne være relevant for noget eller lidt af det de deltager i, mens de resterende svar deler sig i to næsten lige store grupper, hhv. mere og mindre positive, un hver tiende finder, at der i høj grad findes et relevant udbud og at dette matcher deres ønsker til form og øvrig tilrettelæggelse, mens næsten hver fjerede finder, at der kun i ringe grad eksisterer et relevant udbud og at det kun i ringe grad matcher deres ønsker med hensyn til form og tilrettelæggelse. Samlet set peger medlemmernes vurdering af udbuddet på, at der er behov for at øge synligheden om udbuddet af faglig kompetenceudvikling og at der på nogle områder er behov for at forbedre udbuddet hvad angår indhold, niveau, form og øvrig tilrettelæggelse. 2

3 Indhold Kompetenceudvikling... 2 Resume... 2 Kompetenceudvikling Deltagelse i kompetenceudvikling i det seneste år Indholdet i, og udbytte af, den kompetenceudvikling der er deltaget i Barrierer for at deltage i det omfang man ønsker Præferencer i forhold til kompetenceudvikling i det kommende år Kontakt

4 Kompetenceudvikling 1. Deltagelse i kompetenceudvikling i det seneste år Medlemmerne har i vid udstrækning deltaget i kompetenceudvikling i det seneste år. 91 pct. af medlemmerne har således deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling i det seneste år. Tabellen viser, at der er betydelig forskel på hvor mange der deltager i de forskellige typer af kompetenceudvikling, der er spurgt indtil. Det er således kun 9 pct. der har deltaget i offentligt udbudt efteruddannelse, mens 27 pct. har deltaget i privat udbudt efteruddannelse. Ikke overraskende er den type som flest har deltaget i (63 pct.), kurser udbudt at den virksomhed/organisation de arbejder i, lige som 58 pct. angiver, at de har deltaget i selvstudier og 41 pct. i on-the-job-training alle tre typer af kompetenceudvikling der umiddelbart er let tilgængelige. Deltaget i kompetenceudvikling i det seneste år der har deltaget Interne kurser (kurser afholdt af organisationen, du arbejder i) 63 Selvstudier af litteratur mv 58 On-the-job-training eller sidemandsoplæring 41 Privat udbudt efteruddannelse 27 Leverandørkurser (kurser afholdt af leverandører af maskiner, hardware mv.) 24 Anden type kompetenceudvikling 23 E-learning/Massive Open Online Course (fx Coursera og Udacity) 22 Offentlig udbudt efteruddannelse (fx fra universitet eller anden læreanstalt) 9 Deltaget i mindst én type 91 Kilde: IDA survey. N= Det er videre godt hver fjerde af medlemmerne der har deltaget i MOOCs, som i de senere år har fået betydelig omtale og har udviklet et meget omfattende udbud med meget forskellige typer af indhold. Når der videre ses på i hvilket omfang medlemmerne har deltaget i kompetenceudvikling, viser analysen, at der er betydelig forskel på hvor mange dage, de der har deltaget i de forskellige typer af kompetenceudvikling har brugt på dem. Tabel 2 viser fx, at hvis man deltager i den offentligt udbudte kompetenceudvikling, så er ens deltagelse i gennemsnit af noget længere varighed (9,3 dage) end hvis man fx deltager i leverandørkurser (3,6 dage). Selvstudier og on-the-job-training har også et relativt stort omfang (7,4 dage i gennemsnit) hvis man deltager i det. 4

5 Omfanget af deltagelsen i det seneste år Antal dage, blandt de der har deltaget i de enkelte typer Antal dage Gns. Median Typisk Offentlig udbudt efteruddannelse (fx fra universitet eller anden læreanstalt) 9,3 5 2 Interne kurser (kurser afholdt af organisationen, du arbejder i) 4,9 3 2 Leverandørkurser (kurser afholdt af leverandører af maskiner, hardware, software eller lignende) 3,6 2 1 Privat udbudt efteruddannelse 5,4 3 2 On-the-job-training eller sidemandsoplæring 7,4 5 2 E-learning/Massive Open Online Course (fx Coursera og Udacity) 4,2 2 1 Selvstudier af litteratur mv 7,4 5 5 Anden type kompetenceudvikling 4,9 3 2 Samlet antal dage, blandt de der har deltaget i mindst én type 12,4 9 6 Kilde: IDA survey. NOTE: Der er lavet datavask af oplysningerne om deltagelsen, se metodeboksen bagerst i notatet. De godt 12 dages kompetenceudvikling som de, der har deltaget i mindst en type kompetenceudvikling har deltaget i (jf. tabel 2 ovenfor), fordeler sig som vist i tabel 3. Den gennemsnitlige deltagelse fordelt på typer Antal dage pr. type Selvstudier 3,6 Interne kurser 2,6 On-the-job-training eller sidemandsoplæring 2,4 Privat udbudt efteruddannelse 1,2 Anden type 0,7 Leverandørkurser 0,7 E-learning/Massive Open Online Course 0,7 Offentlig udbudt efteruddannelse (fx fra universitet eller anden læreanstalt) 0,5 I alt 12,4 Kilde: IDA survey. NOTE: Der er lavet datavask af oplysningerne om deltagelsen. Se metodeboksen bagerst i notatet. Tabel 3 viser, at selvstudier, interne kurser og on-the-job-training udgør mere end to tredjedele af den tid der er brugt på kompetenceudvikling mens den formelle læring i snæver forstand, kun udgør en halv dag. Meget af den kompetenceudvikling som medlemmerne deltager i, er således ikke-formel læring. Det typiske er, at medlemmerne deltager i kompetenceudvikling i arbejdstiden. I gennemsnit er det 64 pct. af den tid medlemmerne har brugt på kompetenceudvikling, der er deres arbejdstid, jf. tabel 4 og figur 1. Fordeling af tiden på hhv. inden for og uden for arbejdstiden Gennemsnit Median Typisk inden for arbejdstiden Kilde: IDA survey. 5

6 af de der deltager Figur 1. Hvor stor en del af den tid der er brug på kompetenceudvikling, er arbejdstid? Under 10 10,01-20,00 20,01-30,00 30,01-40,00 40,01-50,00 50,01-60,00 af tiden 60,01-70,00 70,01-80,00 80,01-90,00 90,01+ Kilde: IDA survey. Medlemmernes svar på spørgsmålet om udgifter til kompetenceudvikling ses i tabel 5. Der er en meget stor gruppe 87 pct. der ikke har haft egne udgifter, mens arbejdsgiverne i gennemsnit har haft knap kr i udgifter til deres kompetenceudvikling. Udgifter til kompetenceudvikling 0 kr. Gennemsnit Egne udgifter 87 pct. 491 kr. Arbejdsgivers udgifter 28 pct kr. Kilde: IDA survey. Kun de der har svaret på spørgsmålet om hhv. egne og arbejdsgivers udgifter er medtaget. 863 har oplyst om egne udgifter heraf har 749 svaret 0 kr.843 har oplyst om arbejdsgivers udgifter heraf har 236 svaret 0 kr. Der er meget betydelig spredning i hvilke udgifter hhv. medlemmerne selv og arbejdsgiverne har haft, jf. figur 2. Figur 2. Egne og arbejdsgiveromkostninger til kompetenceudvikling Under 500 kr kr kr kr Mere end kr Arbejdsgiver Egne Kilde: IDA survey. 6

7 2. Indholdet i, og udbytte af, den kompetenceudvikling der er deltaget i Medlemmerne har primært deltaget i kompetenceudvikling der har haft fokus på deres fagområde (42 pct.), mens det derudover er IT (15 pct.), virksomhedsspecifikke forhold (12 pct.) og projektledelse (10 pct.) der har taget meget tid, jf. tabel 6 Hvad var der fokus på? af tiden der er brugt på følgende emner Dit fagområde (ingeniør- scient. mv. faglige) 42 IT 15 Virksomhedsspecifikke forhold (fx om virksomhedens strategi, værdier, standarder mv.). 12 Projektledelse 10 Personlig udvikling 7 Personaleledelse, strategi mv. 7 Andet 3 Sprog, kultur, kommunikation mv. 3 Markedsføring, salg mv. 2 Kilde: IDA survey. Note: kun de der har fordelt alt deres tid på de angivne kategorier er medtaget N=859. Det er kun 3 pct. der har opnået en anerkendt grad eller lignende og det er 4 pct. der har opnået certifikat fra en privat institution, jf. tabel 7. Opnået ECTS eller certifikat Opnået anerkendt grad fra en offentlig uddannelsesinstitution (fx HD eller MBA), ECTS-point eller lignende 3 Opnået certificering fra en privat institution, fx PMI-certificering, PRINCE2 eller IPMA certificering eller lignende 4 Ikke opnået nogle af delene 93 Kilde: IDA survey Medlemmerne er videre blevet bedt om at vurdere deres udbytte af de aktiviteter de har deltaget i, i det seneste år, jf. tabel 8 neden for. Flest har oplevet et stort udbytte af det de har deltaget i, i forhold til deres nuværende job (33 pct.) mens færrest har oplevet et stort udbytte (15 pct.) i forhold til at opnå ny beskæftigelse i anden virksomhed. Kompetenceudviklingen har således ikke i samme grad gavnet medlemmernes generelle mulighed for at opnår nyt job som den har bidraget til deres løsning af nuværende arbejdsopgaver. 7

8 Hvad er dit udbytte, alt i alt, af de aktiviteter du i de seneste 12 måneder har deltaget i, i forhold til nedenstående forhold? Kun de, der har deltaget i kompetenceudvikling Stort udbytte Rimeligt udbytte Begrænset udbytte Ved ikke I alt Dit nuværende job, varetagelse af dine nuværende opgaver Muligheden for at kunne varetage nye opgaver i din nuværende virksomhed Din personlige udvikling Mulighed for eventuelt at opnå ny beskæftigelse i anden virksomhed Kilde: IDA survey Kun de der har deltaget i mindst en type kompetenceudvikling har svaret. Deres vurdering af udbyttet kan også ses i relation til deres overordnede vurdering af, hvor meget de kompetenceudviklingsaktiviteter de har deltaget i, har bidraget til deres samlede opkvalificering i løbet af året, når de sættes i forhold til den udvikling medarbejderne har opnået gennem varetagelsen af deres almindelige arbejdsopgaver. Her svarere 54 pct., at deres daglige arbejde har bidraget med mest (eller langt mest), mens 30 pct. svarer at begge dele har bidraget med lige meget, mens kun 10 pct. mener, at de kompetenceudviklingsaktiviteter de har deltaget i, har bidraget mest (eller langt mest). I hvilken grad har de kompetenceudviklingsaktiviteter du har deltaget i bidraget til din samlede opkvalificering, i forhold til den udvikling du har fået gennem varetagelsen af dine almindelige arbejdsopgaver? 1. Kompetenceudviklingsaktiviteter har bidraget langt mest 5 2. Kompetenceudviklingsaktiviteter har bidraget mest 5 3. Begge dele har bidraget ca. lige meget Mit daglige arbejde har bidraget mest Mit daglige arbejde har bidraget langt mest. 33 Ved ikke 7 Kilde: IDA survey Kun de der har deltaget i mindst en type kompetenceudvikling har svaret. 8

9 3. Barrierer for at deltage i det omfang man ønsker En stor del af medlemmerne, 67 pct., ville gerne have deltaget i mere eller anden kompetenceudvikling end de gjorde i de seneste 12 måneder. Godt halvdelen (53 pct.) vil godt have deltaget i mere, og godt hver fjerde (28 pct.) ville have deltaget i anden kompetenceudvikling end de gjorde. Vil du gerne have deltaget i mere, eller anden kompetenceudvikling, end du har gjort i de seneste 12 måneder? Ja, mere eller anden kompetenceudvikling 67 - mere 53 - anden 28 Nej 25 Ved ikke 8 Kilde: IDA survey N= Når medlemmerne skal pege på forhold med betydning for at de ikke deltog i den kompetenceudvikling de ønskede, så er det langt overvejende tid og penge der betyder noget, jf. tabel 11 neden for Det er: 47 pct. der peger på, at arbejdspres i høj grad har haft betydning, mens det er 29 pct. der peger på arbejdsgiverens manglende villighed til at finansiere, som årsag. Det er videre interessant, at det samlet er: 27 pct. der har peget på, at en af de udbudsrelaterede barrierer (fx manglende kendskab til udbud, manglende udbud), i høj grad har haft betydning for at de ikke deltog i kompetenceudvikling i det omfang de ønskede. I hvilken grad har følgende forhold haft betydning for, at du ikke deltog i den kompetenceudvikling, som du ønskede? I høj grad I nogen grad I ringe grad Ved ikke Alle Arbejdspres, travlhed i arbejdet Kan ikke få det finansieret af arbejdsgiver Jeg har ikke selv taget initiativ til at deltage i noget Jeg har ikke kendskab til relevante kurser/uddannelse der dækker mit behov Der findes ikke egnede kurser/ uddannelser mv Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for mere kompetenceudvikling Vil/kan ikke bruge min fritid Kurset/ uddannelsen ligger for langt væk Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der var ikke plads på kurset/ uddannelsen Kilde: IDA survey N=803 De udbudsrelaterede barrierer er markeret med kursiv i tabellen. Der er svar fra alle der gerne ville have deltaget i mere, eller som har svaret ved ikke (i tabel 10.) Når der ses på de rammer som medlemmerne har for at deltage i kompetenceudvikling, viser de tre følgende tabeller (tabel 12-14), at der typisk ikke er formelle rammer om deres deltagelse: 9

10 Godt nok er det: 84 pct. af medlemmerne der deltager i en MUS eller lignende, men det er kun 32 pct. der har en uddannelsesplan og det er kun 7 pct. der har en ret til et givet antal dages deltagelse i kompetenceudvikling fra deres overenskomst eller kontrakt. Deltager du årligt i en medarbejderudviklingssamtale (MUS) eller lignende, hvor din kompetenceudvikling indgår? Ja 84 Nej 12 Ved ikke 4 Kilde: IDA survey. N= Har du en uddannelsesplan eller lignende, hvori det er beskrevet hvilken kompetenceudvikling det er planlagt at du skal deltage i, i den kommende tid? Ja 32 Nej 67 Ved ikke 2 Kilde: IDA survey. N= Har du i din kontrakt/overenskomst ret til et givent antal dages kompetenceudvikling pr. år? Ja 7 Nej 77 Ved ikke 17 Kilde: IDA survey. N= Samlet set, har hovedparten af medlemmerne således kun få faste og formelle strukturer omkring deres kompetenceudvikling. I tabel 15 neden for ses medlemmernes vurdering af, om den kompetenceudvikling de har deltaget i, har taget udgangspunkt i virksomhedens langsigtede behov. De ses, at ca. hver tredje finder, at det stort set gør sig gældende, mens en anden tredjedel delvis finder, at det gør sig gældende. 10

11 I tabellen er er videre skelnet mellem medlemmer med og uden uddannelsesplan, og det ses, at de medlemmer der har en uddannelsesplan, i markant højere grad (48 vs. 27 pct.) finder at deres kompetenceudvikling har taget udgangspunkt i virksomhedens langsigtede behov. Uddannelsesplaner synes således at bidrage til at sikre, at virksomhedernes langsigtede kompetenceudvikling imødekommes. Alt i alt, er det så din vurdering, at den kompetenceudvikling du har deltaget i, i de seneste 12 måneder, har taget udgangspunkt i din arbejdsplads langsigtede udviklingsbehov? Med ud- Uden ud- alle dannel- sesplan dannel- sesplan Ja, stort set Ja, delvis Kun begrænset Nej Ved ikke Kilde: IDA survey. N=

12 4. Præferencer i forhold til kompetenceudvikling i det kommende år Som del af analysen er medlemmerne blevet bedt om at prioritere inden for hvilke områder de gerne vil deltage i kompetenceudvikling, i det kommende år. Medlemmerne har kunne prioritere op til ni emner, men ikke alle har prioriteret så mange. Når der ses på hvilke emner medlemmerne særligt prioriterer højt, så viser tabel 16, at det er deres fagområde flest giver første prioritet, Det er således 47 pct. der giver deres fagområde første prioritet, mens 13 pct. giver projektledelse første prioritet og 12 pct. giver personaleledelse, strategi mv. første prioritet. Inden for hvilke områder ønsker du kompetenceudvikling i det kommende år? Andel der har givet det følgende 1 prioritet 2. prioritet 3. prioritet Dit fagområde (ingeniør- eller scient.-faglige) Projektledelse Personaleledelse, strategi mv IT Personlig udvikling Virksomhedsspecifikke forhold (fx om virksomhedens strategi, værdier, mv.) Markedsføring, salg mv Andet Sprog, kultur, kommunikation mv Kilde: IDA survey Medlemmerne har kunne prioritere 1-9 områder. N=1.036 har givet en 1. prioritet, 961 en 2. prioritet og 826 har afgivet en 3. prioritet. Det ses videre, at det højest prioriterede emne, både som 2. og 3. prioritet er personlig udvikling. Det er 23 pct. der angiver personlig udvikling som 2. prioritet og 26 pct. der angiver det som 3. prioritet. Når medlemmerne skal vurdere i hvilket regi de ønsker kompetenceudvikling inden for deres fagområde gennemføres, så er det 73 pct. der svarer, som privat udbudt efteruddannelse, mens 50 pct. svarer som offentligt udbud efteruddannelse, jf. tabel 17. Hvordan foretrækker du, at kompetenceudvikling inden for dit fagområde gennemføres? I hvilket regi Som privat udbudt efteruddannelse 73 Som offentlig udbudt efteruddannelse (fx fra universitet eller anden læreanstalt) 50 Som interne kurser (kurser afholdt af organisationen, du arbejder i) 45 Som on-the-job-training eller sidemandsoplæring 31 Som e-learning/massive Open Online Course (fx Coursera og Udacity) 26 Som leverandørkurser (kurser afholdt af leverandører af maskiner, hardware, software eller lignende) 26 På anden måde 5 Kilde: IDA survey Medlemmerne har kunne vælge op til 3 typer, hvorfor summen ikke er

13 I forhold til hvor få der har deltaget i disse to typer af kompetenceudvikling (hhv. 27 og 9 pct. har deltaget i privat og offentligt udbudt kompetenceudvikling) og at det er godt 40 pct. af den kompetenceudvikling medlemmerne deltager i, der har fokus på deres fagområde, så tyder analysen på, at medlemmerne ikke altid får adgang til faglig kompetenceudvikling i det regi de foretrækker. Langt de fleste medlemmer foretrækker videre, at den faglige kompetenceudvikling foregår som dagsundervisning i hverdagen, jf. tabel 18. Hvordan foretrækker du, at kompetenceudvikling inden for dit fagområde er organiseret med hensyn til tidspunkter? Dagsundervisning i hverdagen 89 Uden egentlig tidsmæssig placering (fx selvstudie eller E-learning) 30 Aftenundervisning 22 Weekend 9 Andet 2 Kilde: IDA survey Summer ikke til 100, da medlemmer har kunne markere flere forhold. I den udstrækning medlemmerne generelt har en præference med hensyn til længde af de kurser de kunne deltage i, så er ønsket 2-5 dages kurser. Men langt hovedparten af medlemmerne svarer, at længden af kurset helt afhænger af hvilket kursus der er tale om, jf. tabel 19. Hvad er dine præferencer mht. længden af eventuelle kurser du kunne deltage i inden for dit fagområde? Mine præferencer afhænger helt af hvilket kursus der er tale om 56 Helst en halv til en hel dag. 10 Helst forløb af 2-5 dages varighed. 25 Helst forløb af 1-2 ugers varighed. 3 Helst forløb af 3-6 ugers varighed. 1 Helst forløb af mere end 6 ugers varighed 2 Ved ikke 2 Kilde: IDA survey. N= Et andet centralt spørgsmål i forhold til medlemmernes præferencer er, hvor vigtigt det er med formel anerkendelse af de kompetence der opnås via de aktiviteter man deltager i. Når der ses på, i hvilken grad medlemmerne foretrækker det formelle læringssystem viser tabel 20, at det er knap hver femte (17 pct.) der i meget høj grad eller i høj grad efterspørger den anerkendelse dette system giver og det er videre 24 pct. der i nogen grad efterspørger dette. Samlet er det således godt 40 pct. af medlemmerne der finder at kompetenceudvikling i regi af det formelle system er vigtigt. For knapt hver fjerde er det omvendt helt irrelevant med denne formelle anerkendelse. 13

14 I hvilken grad er det vigtigt for dig, at den kompetenceudvikling du deltager i inden for dit fagområde, giver en anerkendt grad, ECTS-point eller et anerkendt certifikat? I meget høj grad 5 I høj grad 12 I nogen grad 24 I mindre grad 35 Slet ikke 23 Ved ikke 1 Kilde: IDA survey. N= Medlemmerne er endeligt blevet spurgt om, om det kunne være relevant for dem at deltage i faglig kompetenceudvikling, der foregår på tværs af uddannelsesniveauer. Her svarer 43 pct. at det kunne være relevant for noget eller lidt af det de deltager i, mens de resterende svar deler sig i to næsten lige store grupper, hvor 23 pct. svarer, at det kunne være relevant for det meste og 21 pct. svarer, at det kunne ikke være relevant, jf. tabel 21. Kunne det være relevant, at den kompetenceudvikling du deltager i inden for dit fagområde foregår på tværs af uddannelsesniveauer, så der også er deltagere der fx er faglærte eller har akademiuddannelser? Ja, det kunne være relevant for det meste 23 Ja, det kunne være relevant for noget eller lidt af det 43 Nej, det kunne ikke være relevant 21 Ved ikke 13 Kilde: IDA survey N=

15 Hvordan er din vurdering af det eksisterende udbud af kurser mv. inden for dit fagområde? I hvilken grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Ved ikke I alt -har du overblik over det eksisterende udbud af kurser mv. inden for dit fagområde (kender udbydere og de muligheder der er) -synes du, at der findes et relevant udbud (passende fagligt niveau, omfang mv.) inden for dit fagområde -finder du, at det eksisterende udbud inden for dit fagområde matcher dine ønsker mht. form og øvrig tilrettelæggelse? Kilde: IDA survey N= Videre er det kun hver 10. der svarer, at der i høj grad findes et relevant udbud og at dette matcher deres ønsker til form og øvrig tilrettelæggelse mens 23 pct. finder, at der kun i ringe grad eksisterer et relevant udbud og at det kun i ringe grad matcher deres ønsker med hensyn til form og tilrettelæggelse. Samlet set peger tabel 22 på, at der er behov for at øge synligheden om udbuddet af faglig kompetenceudvikling og at der på nogle områder er behov for at forbedre udbuddet hvad angår indhold, niveau, form og øvrig tilrettelæggelse. 15

16 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefanalytiker Finn Tidemand, Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et udsnit af IDAs privatansatte og offentligt ansatte medlemmer. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra 6. til 24. april medlemmer har svaret på hele, eller dele af skemaet, hvilket svarer til 13,8 procent af de i alt inviterede. Ikke alle har svaret på alle spørgsmål. Der er nogle medlemmer der har indrapporteret en meget omfattende deltagelse (antal dage, afrapporteret i tabel 2 og 3), som enten kan være udtryk for tastefejl eller misforståelser (fx har oplyst antal timer i stedet for dage som efterspurgt). Det er umiddelbart vanskeligt at afgøre hvad der er et urealistisk omfang for deltagelsen i VEU, men i tabellerne 2 og 3 er der brugt 50 dage pr. år som skæringspunkt. Medlemmer som har oplyst mere end 50 dage pr. type eller som har mere end 50 dages samlet deltagelse er ikke med i tabellerne. Neden for er tabel 2 udarbejdet i en udgave hvor grænsen er sat til 100 dage. Som det ses flytter det gennemsnittet ca. 4 dage, men påvirker ikke medianen ret meget (fra 9 til 10 dage). Omfanget af deltagelsen i det seneste år max er 100 dage Antal dage, blandt de der har deltaget i de enkelte typer Antal dage Gns. Median Typisk Offentlig udbudt efteruddannelse (fx fra universitet eller anden læreanstalt) 11,8 5 2 Interne kurser (kurser afholdt af organisationen, du arbejder i) 5,2 3 2 Leverandørkurser (kurser afholdt af leverandører af maskiner, hardware, software eller lignende) 3,8 2 1 Privat udbudt efteruddannelse 6,2 3 2 On-the-job-training eller sidemandsoplæring 8,6 5 2 E-learning/Massive Open Online Course (fx Coursera og Udacity) 4,9 2 1 Selvstudier af litteratur mv 9,1 5 5 Anden type kompetenceudvikling 5,8 3 2 Samlet antal dage, blandt de der har deltaget i mindst én type 16, Kilde: IDA survey NOTE: Der er lavet datavask af oplysningerne om deltagelsen. Der er sat en øvre grænse på maks. 100 dages deltagelse i hver af typerne og der på samme måde sat en øvre grænse på den samlede deltagelse på 100 dage. 16

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Tabelrapport. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Tabelrapport. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Tabelrapport Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 2015 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... Fejl! Bogmærke

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Erfaring med lokal løn. Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger

Erfaring med lokal løn. Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger Erfaring med lokal løn Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger December 2014 Erfaring med lokal løn Resume IDA har i slutningen af

Læs mere

Ingeniøren som leder. Resume

Ingeniøren som leder. Resume August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn FOA, Analysesektionen 8. november 2007 Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn Dette notat er udarbejdet på baggrund af svarene i en medlemsundersøgelse, som FOA har gennemført via

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller. Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Atypisk beskæftigelse. Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer

Atypisk beskæftigelse. Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer Atypisk beskæftigelse Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer Februar 2017 Atypisk beskæftigelse Resume Analysen viser, at det typiske blandt IDAs medlemmer stadig er én fast

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

Uddannelsesarbejde på 3F-arbejdspladser

Uddannelsesarbejde på 3F-arbejdspladser Uddannelsesarbejde på 3F-arbejdspladser Hovedpointer - På langt de fleste 3F-arbejdspladser gennemføres der en eller anden form for efteruddannelse af medarbejdere. På hver 6. arbejdsplads (16 pct.) gøres

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Kompetenceløft i Danmark 2000

Kompetenceløft i Danmark 2000 Sagsnr. 12.01-00-1601 Ref. ABH/hmo Den 15. januar 2001 Kompetenceløft i Danmark 2000 Baggrund LO har i samarbejde med Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) gennemført en analyse af læringsaktiviteter

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Gymnasielærernes efteruddannelse 2016

Gymnasielærernes efteruddannelse 2016 www.gl.org Gymnasielærernes efteruddannelse 2016 Efteruddannelsen bidrager til kvaliteten på skolen. Men der er stor forskel på, hvor meget forskellige lærergrupper deltager i efteruddannelse, og ledelsesstøtten

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Ny teknologi og nye kompetencer

Ny teknologi og nye kompetencer NOTAT 17-0150 - MAER - 27.04.2017 KONTAKT: Mads Eriksen - MAER@FTF.DK - TLF: 33 36 8820 Ny teknologi og nye kompetencer Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling,

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt Organisationsgrad i IDA IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede 2013 September 2014 Organisationsgrad i IDA Dette er en analyse af, i hvilket omfang IDA organiserer uddannede ingeniører

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012 1 Til: Fra: Offentliggørelse Team Analyse & Projekter Notat 12. marts 2012 Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012 I dette notat sammenlignes tal fra IDAs og DIs lønstatistikker vedrørende

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Notat. Hjemmearbejde/distancearbejde. Hjemmearbejdspladser er meget udbredt

Notat. Hjemmearbejde/distancearbejde. Hjemmearbejdspladser er meget udbredt Notat Hjemmearbejde/distancearbejde Hjemmearbejde/distancearbejde er udbredt blandt virksomhederne i Danmark. Det kan være med til at give medarbejderne en større fleksibilitet ved evt. syge børn eller

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf Ref. MSL/- 15.05.2017 Advokateksamen Marts 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Notat. Produktivitet på rejsen. Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget. Resumé:

Notat. Produktivitet på rejsen. Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget. Resumé: Notat Produktivitet på rejsen Analyse fra Djøf, IDA, DSB og Dansk Erhverv om arbejdsliv i toget Resumé: Tusinder af danskere tilbringer hver dag en væsentlig del af deres tid i et tog på vej til og fra

Læs mere

Arbejdsmarkedet for ingeniører og andre med naturvidenskabelig

Arbejdsmarkedet for ingeniører og andre med naturvidenskabelig Juni 2010 Arbejdsmarkedet for ingeniører andre med naturvidenskabelig baggrund Resume Rammer vilkår på arbejdspladsen har helt afgørende indflydelse på den enkelte medarbejders trivsel dermed så på forhold

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf Ref. MSL/- 22.08.2017 Advokateksamen Juni 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Uddannelsesbarometer 2014

Uddannelsesbarometer 2014 Uddannelsesbarometer 2014 Brug af uddannelse i 2014 Har du været på seminar, kursus eller uddannelse i 2014? Type uddannelse og arbejdsområde Salg Marketing Konsulent/rådgivning Andet Total Nej; 47,4%

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne

Dimittendundersøgelse 2013. CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne Dimittendundersøgelse CBS Indekseret benchmarking af masteruddannelserne CBS / Dimittendundersøgelse / masteruddannelserne / Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det relativt enkelt

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT

Hovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT Forbundet af It-professionelle 20130816/APL/MIT Notat: Aktiveringsundersøgelsen 2013 Hovedkonklusion Undersøgelsen viser at der er sket et kraftigt fald i brugen af løntilskud. Dette gør sig særligt gældende

Læs mere

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Privat jobrotation i alle nordjyske kommuner Alle nordjyske kommuner har godkendt jobrotation i private virksomheder. I alt 388 virksomheder har gjort brug af

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte

Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte Bilag til kvantitativ analyse Juli 2005 Lene Wendelboe Johannsen Stine Sund Christensen Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer

Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer November 14 ser- Undersøgelse af virksomhedernes kendskab til og efterspørgsel på vice fra Jobcenter Struer Virksomhedsundersøgelse 14 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING OG INDSATSMÆSSIGE

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

Lederes holdning til og brug af sociale medier. SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale

Læs mere

Trivselsmåling. Nordfyns kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 1304

Trivselsmåling. Nordfyns kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 1304 Nordfyns kommune Totalrapport Antal besvarelser: 1304 Denne rapport har i alt 1304 respondenter. Svarprocenten for den samlede trivselsmåling for Nordfyns Kommune er på52,9%. Undersøgelsen blev gennemført

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere