JanusCentrets 10 års Jubilæumsstatusrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JanusCentrets 10 års Jubilæumsstatusrapport"

Transkript

1 JanusCentrets 10 års Jubilæumsstatusrapport CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Statusrapport XI JanusCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal 1620 København V Tlf.: info@januscentret.dk 1

2 Indholdsfortegnelse JANUSCENTRETS ANSATTE... 4 JANUSCENTRETS BESTYRELSE... 5 FORORD... 6 TYPER AF HENVENDELSER... 8 TELEFONHENVENDELSER INDEN FOR MÅLGRUPPEN... 9 ÅRSAG TIL AFSLUTNING TELEFONHENVENDELSER OM RÅDGIVNING UDEN FOR MÅLGRUPPEN KARAKTERISTIK AF KLIENTER I JANUSCENTRET FORÆLDREOPLYSNINGER KLIENTER UDSAT FOR PASSIVT OG AKTIVT OMSORGSSVIGT SEKSUELT BEKYMRENDE ADFÆRD (SBA) OG ANDEN RISIKOADFÆRD KLIENTERNES OVERGREB OG DERES OFRE SØSKENDEOFRE SOM KLIENTER POLITI OG RECIDIV OPSAMLING RESULTATER AF PSYKOLOGISK TESTNING AF JANUSCENTRETS KLIENTER INTELLEKTUELT FUNKTIONSNIVEAU SPROGLIG KOMPETENCE EVNEN TIL PERCEPTUEL ORGANISATION OG RÆSONNERING ARBEJDSHUKOMMELSE OG VISUOMOTORISK FORARBEJDNINGSHASTIGHED OPMÆRKSOMHEDSMÆSSIGE VANSKELIGHEDER (ADHD) PERSONLIGHEDS- OG FØLELSESMÆSSIGE VANSKELIGHEDER AUTISME PSYKOTISKE SYMPTOMER OPSAMLING PIGER MED SEKSUELT BEKYMRENDE OG KRÆNKENDE ADFÆRD BAGGRUNDSFORHOLD OG FORÆLDREOPLYSNINGER

3 PIGERNES EGNE OVERGREBSERFARINGER POLITI KARAKTERISTIK AF PIGERNES OFRE SEKSUELT BEKYMRENDE ADFÆRD (SBA) OG ANDRE RISIKOFAKTORER OPSAMLING DISCLOSURE HVORDAN SKAL VI FORSTÅ DISCLOSURE? DISCLOSURE I JANUSCENTRETS SAMPLE AF KLIENTER OG OFRE OFRE, DER BETROR SIG TIL DERES FORÆLDRE DISCLOSURE ELLER MANGEL PÅ SAMME OPSAMLING LITTERATURLISTE MEDIATION PRÆSENTATION AF STUDIET KARAKTERISTIKA FOR MEDIATIONSSAGER I JANUSCENTRET KVALITATIVE INTERVIEWS DEN FASTE MØDESTRUKTUR MEDIATIONENS BETYDNING FOR OFFER OG KRÆNKER MEDIATIONENS BETYDNING FOR DE SEKUNDÆRE RELATIONER I FAMILIEN MULIGE KONSEKVENSER HVIS MEDIATION IKKE HAVDE FUNDET STED OPSAMLING NETVÆRKSFORLØB KARAKTERISTIK AF KLIENTER FRA VISO-SAGER I JANUSCENTRET FORÆLDREOPLYSNINGER KLIENTER UDSAT FOR PASSIVT OG AKTIVT OMSORGSSVIGT SEKSUELT BEKYMRENDE ADFÆRD (SBA) OG ANDEN RISIKOADFÆRD KLIENTERNES OVERGREB OG DERES OFRE POLITI OPSAMLING DISCLOSURE I VISO-SAGER

4 JanusCentrets ansatte Direktør, psykolog Mimi Strange, specialist i psykoterapi og supervision Psykolog Jytte Kofod Andersen, specialist og supervisor i børnepsykologi Psykolog Stine Tofte, psykolog Psykolog Signe Rakel Hein autoriseret psykolog Psykolog Merete Stobberup, specialist i børnepsykologi Psykolog Anne-Marie Thuesen, autoriseret psykolog Kliniksekretær Karen Søborg, autoriseret lægesekretær Sociolog Anne Laustsen Wodschow, videnskabelig medarbejder Studentermedhjælper Simone Rosenlund Lau, stud.psych. 4

5 JanusCentrets bestyrelse Formand Bent Colerick, Afdelingsinspektør, Ingrid Jespersens Gymnasieskole Anna-Louise Stevnhøj, Informationschef, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) Annette Juul Lund, Sekretariatschef, Børnerådet Niels Jepsen, Psykolog Iben Attrup Nielsen, Børne-og familiechef, Lyngby-Taarbæk Kommune Signe Goldmann, Medlem af Borgerrepræsentationen Thorkild Høyer, Advokat (H) Havnegade 39 Kirsten á Rogvi, Juridisk konsulent, Rudersdal Kommune 5

6 Forord Jubilæumsrapporten, som er den 11. statusrapport i JanusCentrets levetid, giver et billede af det første danske sample af børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer indsamlet igennem 10 år. Siden vi slog dørene op d til den første klinik i Danmark, som havde til opdrag at udrede og behandle børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd overfor andre børn, har vi været i kontakt med knap 300 børn og deres familier samt deres netværk af professionelle. Vi har været i kontakt med stort set alle landets kommuner. Vi har, udover behandling af disse børn, også haft til opdrag systematisk at indsamle data og videreformidle disse til professionelle. Vi har gennem årene holdt mange foredrag og undervist i hele Danmark. Også udenfor Danmarks grænser har der ofte været bud efter os (bl.a. Grønland, Færøerne, De Baltiske Lande, Norge, England). De årlige statusrapporter er derudover blevet flittigt læst af ikke mindst professionelle i Danmark. Socialministeriets Børnekontor har sammen med SATS-puljemidler holdt hånden under JanusCentret i de forløbne 10 år og muliggjort, at vi har kunnet hjælpe rigtig mange børn og deres familier. Frem til var JanusCentret finansieret af SATS-puljemidler. Siden 2011 har JanusCentret været en almennyttig fond med bestyrelse og i stigende grad haft indtægtsdækket virksomhed med en reduceret statslig bevilling. JanusCentret har i sin levetid således haft stor såvel politisk som offentlig bevågenhed. Centret har siden 2011 været VISO-leverandør og løst et stigende antal opgaver for kommuner i hele landet, som har henvendt sig til VISO for at få hjælp i komplicerede sager med overgreb begået af børn mod andre børn. JanusCentrets bekymringsbarometer, som vi udviklede for år tilbage, er blevet en stor succes og anvendes af professionelle i hele landet. Der var og er tydeligvis brug for et værktøj, som kan hjælpe professionelle og forældre i deres vurdering af børns seksuelt bekymrende adfærd. Vi har i jubilæumsrapporten valgt data ud, som vi finder særligt interessante, og som offentliggøres for første gang ved denne lejlighed. Disse data indbefatter: Først og fremmest en opdateret beskrivelse af de børn og unge som JanusCentret har været i kontakt med i de forløbne 10 år samt deres ofre. Også resultaterne fra de psykologiske undersøgelser af hele samplet kan kaste yderligere lys over de vanskeligheder, disse børn og unge slås med. Vi fremlægger dernæst særligt resultater fra undersøgelser af de relativt få piger, der er i samplet. Som noget helt nyt har vi i det sidste år sat fokus på, hvordan overgreb mellem børn kommer til vores kendskab. Hvem afslører, at der sker overgreb, og hvordan afsløres det? Hvis vi vil opdage overgreb så tidligt som muligt og forebygge, at de sker, er viden om, hvordan de kommer til offentligt kendskab, af vital betydning. Data om afsløring af overgreb præsenteres her sammen med et lille litteraturstudie. Dernæst følger en ny opdatering på den viden, vi har indsamlet fra mediationsmøder samt en kvalitativ analyse af interviews med klienter, pårørende og professionelle, som har deltaget i mediationsmøder. Vi har gennem årene skrevet en del om møder mellem offer og krænker og kan 6

7 her fremlægge nyeste data og viden. Senere på året vil en antologi om mediationer se dagens lys, hvor vi sammen med en række andre klinikker beskriver erfaringer med at afholde sådanne møder. Endvidere følger en beskrivelse af et af JanusCentrets nye behandlingstiltag: Netværksforløb. Der er tale om et specialiseret behandlingsforløb for børn og unge med særlige behov. I erkendelsen af at mange af vores klienter har neuropsykiatriske vanskeligheder, har vi siden 2012 haft et nyt tilbud, der omfatter både klienten, dets forældre eller anden primær omsorgsgiver samt professionelle omkring klienten. Således inddrages netværket i selve behandlingsforløbet, så den indlærte viden vedligeholdes og trænes i hverdagen. Vi har allerede gennemført en del forløb, og en række nye netværksforløb er startet her efter sommerferien. Vi evaluerer forløbene og vil, når vi har gennemført flere forløb og evalueringer, kunne offentliggøre data herom. Endelig kan vi for første gang offentliggøre data fra VISO-sager. Vi har siden 2011 været involveret i knap 30 sager fra hele landet. Heraf er halvdelen udredningssager. Data herfra kan læses sidst i rapporten. Jeg vil på JanusCentrets vegne gerne benytte udgivelsen af jubilæumsrapporten til at rette en særlig tak til både nuværende og tidligere klienter, deres familier og/eller netværk, som har haft modet til at tale om svære emner med os og har haft tillid til, at vi kunne og ville hjælpe dem videre. Hertil kommer, at de alle har været med til at bidrage til at gøre os klogere på den alvorlige problemstilling det er når børn og unge overtræder andre børns grænser seksuelt. Resultaterne af den viden kan læses i nedenstående rapport og forhåbentlig medvirke til, at vi i stadig stigende grad kan forebygge seksuelle overgreb mod børn. Endvidere en tak til nuværende og tidligere ansatte psykologer, som har insisteret på at tale på en direkte, men respektfuld måde med vores børn/unge om alvorlige problematikker og til vidensmedarbejdere, som har bearbejdet de indsamlede data. Deres arbejde er en forudsætning for at vi har kunnet skrive denne rapport. Også en tak til Børnerådet, som vi har lokalefællesskab med, for mange inspirerende samtaler om vigtige og aktuelle dagsordener i børns liv. Sidst men ikke mindst en stor tak til bestyrelsen, som gør et stort arbejde for at hjælpe JanusCentret i vores arbejde og som i høj grad er en arbejdende bestyrelse. Med venlig hilsen Direktør Mimi Strange August

8 Typer af henvendelser I løbet af de sidste 10 år har JanusCentret været i kontakt med 91 af landets 98 kommuner i forbindelse med udredning og behandlingsarbejde, telefonrådgivning, vidensformidling, kurser, foredrag, oplysning til informationssøgende, presse og lignende. De udrednings- og behandlingssager centret har afsluttet i løbet af de 10 år spreder sig over 62 forskellige kommuner. Alene i 2012 har JanusCentret udført udrednings- og behandlingsopgaver for 27 kommuner. Det er hovedsagligt børn og unge med bopæl øst for Storebælt, som visiteres til udrednings- og behandlingsforløb i centret, men siden marts 2011 har JanusCentret været VISO-leverandør, hvilket betyder, at JanusCentrets psykologer jævnligt tager ud til kommuner også vest for Storebælt for at lave udredninger og vidensformidling. I har JanusCentret lavet 28 VISO-udredninger. Forskellige former for vidensformidling til især andre professionelle på børne- og ungeområdet udgør en stor del af centrets opgaver. Som det fremgår af figur 1, så har JanusCentret i årene lavet vidensformidling i form af undervisning, kurser, foredrag, supervision og rådgivning i 70 af landets 98 kommuner. I 2012 alene har JanusCentret lavet vidensformidling i 22 kommuner. Hertil kommer de kurser og undervisningsforløb, som JanusCentret har afholdt i udlandet. Figur 1 Type af henvendelser i JanusCentret (n=1753) Infosøgende Kontakt til presse Undervisning / foredrag Supervisions, -rådgivnings- eller konsulentsag VISO: Mediation VISO: Rådgivningssag VISO: Udredningssag Mediation Krisesamtaler til forældre Søskendeklientsag Behandlingssag uden udredning Behandlingssag Udredningssag Tlf. henvendelser uden for målgruppen Tlf. henvendelser inden for målgruppen Telefonrådgivning udgør en stor del af arbejdet i JanusCentret. Siden 2003 har fagfolk og pårørende fra 88 forskellige kommuner ringet til JanusCentret og modtaget rådgivning per telefon, og alene i 2012 har JanusCentret rådgivet borgere og professionelle fra 60 forskellige kommuner 8

9 Telefonhenvendelser inden for målgruppen Som det fremgår af figur 1, så har JanusCentret haft 525 telefonhenvendelser fra professionelle og pårørende, som har ønsket rådgivning i sager, der befinder sig inden for centrets målgruppe. Det vil sige, at henvendelserne har drejet sig om seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd hos et eller flere børn i alderen 4-18 år. De følgende opgørelser er opgjort for telefonhenvendelser inden for målgruppen. Som det fremgår af figur 2, så kommer de fleste henvendelser fra sagsbehandlere efterfulgt af psykologer, men også lærere, pædagoger, samt plejeforældre, forældre, bedsteforældre og andre pårørende ringer. Figur 2 40% 35% 30% 25% 34% Hvem er henvenderen i telefonsager inden for målgruppen 20% 15% 10% 5% 0% 16% 6% 4% 2% 7% 1% 11% 3% 0% 1% 12% 3% Gennemsnitsalderen for de børn/unge, som telefonhenvendelserne inden for målgruppen drejer sig om, er 11,8 år. De fleste opkald vedrører årige. 88 % af henvendelserne drejer sig om drenge og 12%om piger. Telefonhenvendelserne handler om seksualiseret adfærd, herunder om verbalt krænkende adfærd, blottelser eller andre blufærdighedskrænkelser og egentlige overgrebssager med penetration. Langt de fleste af henvendelserne handler om et barn eller en ung, som har krænket et eller flere andre børn/unge. Tilknyttet telefonhenvendelserne inden for målgruppen er der i JanusCentret blevet registreret 432 ofre, som de børn eller unge telefonhenvendelserne drejer sig om, har begået overgreb på. Blandt disse ofre er der stort set lige mange drenge (51 %) og piger (49 %). Deres alder spænder mellem 2-17 år med en gennemsnitsalder 9

10 på 8,9 år. 28 % af ofrene i telefonsagerne er søskende til det krænkende barn/ung. 28 % af ofrene i telefonhenvendelserne inden for målgruppen er søskende (inklusiv halv- og papsøskende) til barnet/den unge, som begår overgrebet, mens 23 % går i skole eller daginstitution med sin krænker. Andre familiemedlemmer udgør 9 % af ofrene, mens 6 % er en ven/veninde, og 15 % er et andet bekendt barn/ung. Kun 1 % af ofrene var fremmede over for deres krænker inden overgrebet. De sidste 8 % har en anden relation til krænkeren. Fordelingen af relationen mellem offer og krænker er således meget lig den, vi ser, blandt de klienter, som bliver visiteret til udredning og/eller behandling i JanusCentret, som det fremgår af afsnittet Karakteristik af klienter i JanusCentret. En betragtelig andel af de børn med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd, som telefonhenvendelserne drejer sig om, viser også tegn på neuropsykiatriske lidelser, begavelseshandicap og lign. Eksempelvis er det blevet oplyst i 14 % af telefonhenvendelserne inden for målgruppen, at barnet har ADHD eller tegn herpå, og at 16 % har et begavelseshandicap eller tegn her på. Desuden har 6 % en autismespektrumforstyrrelse eller symptomer på en sådan. Årsag til afslutning Der er forskellige årsager til at sager inden for målgruppen forbliver telefonsager i stedet for at blive visiteret til JanusCentret som en udredningssag. I 20 % af telefonsagerne inden for målgruppen betragtes rådgivningen som afsluttet i telefonen, og i 16 % af sagerne henvises henvender til anden rådgivningsinstans eller der findes et andet behandlingstilbud. Det kan eksempelvis skyldes store geografiske afstande. I hele 54 % af sagerne er henvenderen blevet opfordret til at vende tilbage med flere oplysninger eller lign., men vedkommende har ikke gjort dette, og sagen er derfor blevet afsluttet efter et stykke tid. Hvad den manglende tilbagemelding skyldes, kan vi kun gisne om, men mulige årsager kan være, at henvenderen har følt sig tilstrækkeligt rådgivet, at der er fundet et alternativt behandlingstilbud, forglemmelse, manglende bevilling eller andet. De resterende 10 % af telefonhenvendelserne afsluttes af andre årsager. Telefonhenvendelser om rådgivning uden for målgruppen JanusCentret har siden 2003 haft 367 telefonhenvendelser fra professionelle og pårørende, som har ønsket rådgivning i problemstillinger, som ligger uden for centrets målgruppe. Det drejer sig typisk om offerproblematikker eller om seksuelt bekymrende adfærd hos voksne over 18 år. Alderen på den person henvendelsen drejer sig om, spænder fra 2-45 år. Gennemsnitsalderen er 14 år. Når en henvendelse er uden for Centrets målgruppe, henvises der videre til en passende rådgivningsinstans. Som det fremgik af figur 1, så har JanusCentret siden 2003 afsluttet 255 udrednings- og/eller behandlingssager. I afsnittet Karakteristik af klienter i JanusCentret beskrives de børn, som disse sager drejer sig om, nærmere. Her vil 12 søskendeklientsager også blive beskrevet. 10

11 Karakteristik af klienter i JanusCentret Siden starten i 2003 er der i JanusCentret som nævnt blevet afsluttet 255 udrednings- og behandlingssager. Dertil kommer 28 VISO-udredningssager. De 255 afsluttede sager fordeler sig som 148 udredningssager, 98 udrednings- og behandlingssager og 9 behandlingssager uden udredning. De børn og unge, som er henvist til JanusCentret grundet seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd, refererer vi til som klienter. De børn og unge, som klienterne har forgrebet sig på, kalder vi ofre. Betegnelserne klienter og ofre vil blive brugt fortløbende i denne statusrapport. De 255 klienter har til sammen begået seksuelle overgreb mod 375 ofre. Langt de fleste af klienterne har begået overgreb mod et eller flere ofre, men 41 af klienterne svarende til 16 % har ingen egentlige ofre, men er henvist grundet seksuelt bekymrende adfærd (SBA). Det er ikke altid muligt at få indsamlet alle oplysninger til databasen for alle ofre og klienter. På figurerne i denne statusrapport er det derfor angivet, hvor mange ofre eller klienter, der indgår i udtrækket. 90 % af de henviste klienter er drenge, men der er i årenes løb blevet afsluttet 23 sager med piger henvist til JanusCentret. Nærværende afsnit vil give en generel karakteristik af JanusCentrets klienter, mens afsnittet Piger med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd vil beskrive, hvad der kendetegner pigerne, som visiteres til centret. Klienternes gennemsnitsalder på visitationstidspunktet er 13,2 år, mens gennemsnitsalderen ved første seksuelle overgreb for de klienter, som har minimum et offer, er 12,2 år. Vi ved at 18 af de 255 klienter, svarende til 7 %, kommer fra et andet land end Danmark % af de børn og unge, som henvises til JanusCentret, går i specialskole eller specialklasse på visitationstidspunktet. 1 Her har vi brugt Danmarks Statistiks definition af nationalitet, som indebærer, at et barn er dansker, hvis en eller begge forældre er danskere. De børn og unge, som ikke er danskere, er hovedsagligt flygtninge eller indvandrere fra ikke vestlige lande. 11

12 Figur 3 Klientens bopæl (n=255) 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 37% 23% 16% 13% 22% 26% 5% 6% 16% 27% 4% 2% 1% 1% Bopæl visitationstidspunkt Bopæl sagens afslutning I figur 3 ses bopæl for klienterne henholdsvis på visitationstidspunktet og ved sagens afslutning. Det fremgår, at 54 % af klienterne bor sammen med en eller begge forældre på visitationstidspunktet, mens 44 % er anbragt uden for hjemmet. Ved sagernes afslutning i JanusCentret gælder det, at 44 % bor hos en eller begge forældre, mens 51 % er anbragt uden for hjemmet. Der sker således en lille stigning i andelen af børn/unge, som anbringes på institution eller opholdssted under forløbet i JanusCentret. Andelen af klienter, som er anbragt uden for hjemmet, er således høj blandt JanusCentrets klienter. Forældreoplysninger Der er en høj skilsmisserate blandt forældrene til JanusCentrets klienter, da 71 % af klienternes forældre ikke er samlevende. 24 % af klienterne har ingen kontakt til deres far, mens 5 % ingen kontakt har til deres mor. 72 % af klienterne har regelmæssig kontakt til deres mor og halvdelen har regelmæssig kontakt med deres far. Da mange klienter har sparsom eller ingen kontakt til deres fædre, er det vanskeligt at indsamle oplysninger om fædrenes uddannelsesniveau, beskæftigelse mm. I langt de fleste sager lykkes det derimod at få denne viden om klienternes mødre. 12

13 Figur 4 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 45% Mors uddannelse (n=176) 31% Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse 11% 13% Mellemlang eller lang videregående uddannelse Det ses i figur 4, at den største gruppe af mødre er ufaglærte (45 %), 31 % er faglærte, 11 % har en kort videregående uddannelse, og 13 % har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. 53 % af mødrene har et arbejde, og 3 % er under uddannelse. I 3 % af sagerne er moderen død, og de resterende 41 % af mødrene er ikke i arbejde. Figur 5 60% 50% Mors overgrebshistorie (n=179) 56% 40% 30% 20% 10% 31% 26% 25% 0% Seksuelt krænket Fysisk vold Psykisk vold Ikke udsat Figur 5 viser mødrenes overgrebshistorie. For de fleste af de mødre, hvor vi har oplysninger om deres overgrebshistorie, gælder det, at 2/3 ikke selv har været udsat for overgreb. Dog har næsten en tredjedel, hvilket er næsten lige så mange som blandt klienterne selv, været udsat for seksuelle overgreb på et tidspunkt i livet. Desuden har ca. en fjerdel af mødrene været udsat for fysisk vold, og det samme gælder psykisk vold. Ydermere har 16 % af mødrene oplyst at have en affektiv lidelse, og en femtedel har misbrugsproblemer. 13

14 Klienter udsat for passivt og aktivt omsorgssvigt Omsorgssvigt kan både være passivt og aktivt. Aktivt omsorgssvigt dækker over at gøre noget, man ikke bør gøre. Det kan eksempelvis være at udsætte barnet/den unge for overgreb. Passivt omsorgssvigt er at undlade at gøre, hvad man bør gøre ved eksempelvis ikke at give barnet/den unge den tryghed og omsorg, som det har brug for. Passivt omsorgssvigt kan være af både fysisk og psykisk karakter. Der er ikke tale om enkelthandlinger, men handlinger eller mangel på samme, der har fundet sted over længere tid. Figur 6 Klienter selv udsat for passivt omsorgssvigt/neglect (n=242) Materielt 13% Ernæringsmæssigt 15% Medicinsk 5% Følelsesmæssigt 69% Ikke passivt omsorgssvigt 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Som det fremgår af figur 6, er det kun en fjerdel af de sager, som henvises til JanusCentret, hvor det bliver vurderet af behandlerne, at klienten ikke har været udsat for passivt omsorgssvigt i en eller anden form. Følelsesmæssigt omsorgssvigt er den form for passivt omsorgssvigt, som det vurderes, at de fleste af klienterne har været udsat for. Det dækker over, at forældrene ikke er følelsesmæssige tilgængelige for barnet. Det kan eksempelvis være, at barnet mangler kærlighed, støtte og accept af forældrene. 13 % af klienterne har været udsat for materielt omsorgssvigt ved ikke at have de nødvendige materielle ting så som tøj, skoletaske eller lign. 15 % har været udsat for ernæringsmæssigt omsorgssvigt ved at få for lidt eller forkert mad, mens 5 % ikke har fået den medicin eller hjælp fra læge eller tandpleje, de behøvede, hvilket karakteriseres som medicinsk omsorgssvigt. Hvad angår aktivt omsorgssvigt, så har 46 % af klienterne enten været vidne til eller selv været udsat for fysisk vold i familien. Når klienterne har været vidne til fysisk vold i familien, er det typisk foregået mellem forældrene. 32 % af klienterne har været udsat for fysisk vold af et familiemedlem, og 9 % har været udsat for fysisk vold af en person, de ikke var i familie med. Vold i familien er typisk begået af forældrene og oftest af far, og det er typisk startet, da klienten var i 4-års alderen. 40 % af dem, der har været udsat for fysisk vold i familien, er blevet udsat for vold af flere personer end én. 39 % af klienterne har været ofre for psykisk vold i familien typisk fra forældrene, hvilket oftest er startet, mens klienten var i 3-4-års alderen. 35 % har også været vidne til psykisk vold mellem forældrene. Desuden har 17 % af klienterne været udsat for psykisk vold uden for familien. 14

15 En tredjedel af de børn og unge, som er henvist til JanusCentret, har selv været udsat for seksuelle overgreb. De seksuelle overgreb er typisk startet, mens klienten var i 6-års alderen. 21 % er blevet seksuelt krænket af et familiemedlem, og 17 % er blevet krænket af en person, de ikke var i familie med. Den hyppigste intrafamiliære seksuelle krænker er en anden søskende (!), og den hyppigste ekstrafamiliære seksuelle krænker er et andet barn eller en anden ung. 16 % af klienterne har været vidne til, at en eller flere andre personer er blevet seksuelt misbrugt. De intrafamiliære seksuelle overgreb, klienterne har været vidne til, er typisk foregået mellem forældrene, mens de ekstrafamiliære typisk er foregået mellem andre børn og unge. Seksuelt bekymrende adfærd (SBA) og anden risikoadfærd De fleste af klienterne har udvist seksuelt bekymrende adfærd (SBA) foruden eventuelle overgreb. Størstedelen af de klienter, der har udvist SBA, har gjort det over et år, og for manges vedkommende har det stået på i årevis. Figur 7 Typer af seksuelt bekymrende adfærd (n=151) Bekymrende pornoforbrug, herunder børneporno Seksuelle overgreb på dyr Blottelser og anden blufærdighedskrænkende adfærd Seksualiserende adfærd Hyperonani/Onani foran andre Beføling Frottage Verbalt krænkende adfærd Seksuelt bekymrende fantasier *Andet 7% 9% 15% 21% 8% 23% 13% 12% 42% 76% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% *Andet dækker over seksuelle lege, seksualiserende sms'er eller chat mm. Figur 7 viser, hvilken type af SBA klienterne har udvist. Tre fjerdele af de klienter, som har udvist seksuelt bekymrende adfærd, har opført sig seksualiserende, og 42 % har haft verbalt krænkende adfærd. 23 % har lavet frottage forstået som at gnubbe sig op ad ting på en seksualiseret måde, og 21 % har hyperonaneret eller onaneret på upassende steder, og 7 % har haft et bekymrende pornoforbrug. 15 % har blottet sig eller haft anden blufærdighedskrænkende adfærd, 13 % har berettet om seksuelt bekymrende fantasier, og 8 % har lavet beføling på andre. De sidste to og et halvt år har vi i JanusCentret registreret, hvorvidt klienterne har været involveret i ildspåsættelse eller dyremishandling, herunder seksuelt misbrug af dyr. 12 % af klienterne har været involveret i ildspåsættelse og 11 % i dyremishandling. 15

16 Hvad angår klienternes generelle trivsel eller mangel på samme, har vi i halvdelen af sagerne oplysninger om, at klienten er blevet mobbet. For de fleste af klienterne i disse sager, er mobningen foregået over år, og for mange har det resulteret i skoleskift. De sidste to år har vi i JanusCentret haft fokus på, om klienterne er selvmordtruede. 6 % af klienterne har haft selvmordstanker på baggrund af den seksuelle adfærd. Det er dog kun 2 % af klienterne, som har haft deciderede selvmordsplaner på baggrund af den seksuelle adfærd. Behandlerne i JanusCentret har vurderet, at 5 % af klienterne er selvmordstruede. Over halvdelen af klienterne har modtaget psykologisk eller psykiatrisk behandling eller samtaler inden visitation til JanusCentret. Som et led i centrets udredningspakke bliver klienterne psykologisk testet blandt andet for at screene for symptomer på neuropsykiatriske lidelser. Resultaterne af de psykologiske test er beskrevet i afsnittet Resultater af psykologisk testning af JanusCentrets klienter. Klienternes overgreb og deres ofre For at definere, hvornår der er tale om et seksuelt overgreb og dermed et offer, så anvender vi i JanusCentret Henry C. Kempes (1978) definition af seksuelt misbrug af børn: " der er tale om seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til, og / eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale eller retslige normer." I kombination med definitionen undersøges det, om man kan svare ja til et eller flere af følgende pejlemærker, hvilket indikerer, om der er tale om et seksuelt overgreb: Ofret føler sig krænket Ofret er blevet lokket til at være i enrum med klienten, hvor der foregår seksualiserede handlinger (fx lukket inde på toilettet, i kælderen, på værelset med lukket dør, i legehuset ) Der er foregået seksualiserede handlinger mellem offer og klient, som er karakteriseret ved planlagthed/målrettethed fra klientens side Ofret er blevet presset/truet til noget seksuelt mod dets vilje Der har været oral, anal eller vaginal penetration eller forsøg herpå Der har været berøring af kønsdele under tøjet med mund eller hænder 16

17 Figur 8 60% 50% 40% 49% Antal ofre klienterne har haft (n=254) 30% 20% 10% 0% 16% 10% 5% 2% 0% 1% Som det fremgår af figur 8, har 16 % af klienterne ikke haft nogle deciderede ofre, men er udelukkende henvist grundet SBA. Det mest almindelige blandt klienterne er at have haft ét offer (49 %), mens 34 % af klienterne har haft to eller flere ofre. Af de i alt 375 ofre er 214 (57 %) piger og 161 (43 %) drenge. 17

18 Figur 9 25% Ofrets og klientens alder ved første overgreb 20% 19% 20% 15% 10% 11% 14% 13% 12% offer (n=304) Klient (n=226) 5% 0% 9% 9% 8% 8% 8% 8% 8% 7% 7% 6% 6% 5% 4% 4% 4% 3% 1% 1% 1% 1% 2% 2% I figur 9 ses ofrenes alder på tidspunktet for første seksuelle overgreb begået af klienten sammenholdt med klientens alder på samme tidspunkt. Ofrene er i gennemsnit 8,7 år, da de udsættes for det første seksuelle overgreb af klienten. Klienternes gennemsnitsalder er som tidligere beskrevet 12,2 år ved første overgreb. Ofrene er i gennemsnit 9,4 år på det tidspunkt, hvor klienten visiteres til JanusCentret. 17 % af ofrene er psykisk handicappet/ikke alderssvarende udviklet mentalt. 18

19 Figur 10 30% 25% Relation mellem offer og klient (n=371) 26% 20% 15% 10% 5% 0% 9% 6% 6% 4% 3% 1% 7% 5% 11% 16% 4% 3% De mørkeblå søjler i figur 10 viser, at 29 % af ofrene er søskende (inklusiv hel- og halvsøskende) til klienten. Andre familiemedlemmer udgør 7 % af ofrene, og venner og veninder udgør 5 %, mens en femtedel af ofrene er et barn fra daginstitutionen eller skolen. 11 % af ofrene er børn på klientens anbringelsessted, og 16 % er børn, som klienten kender, men som ikke falder inden for nogle af de andre kategorier. Kun i 4 % af sagerne kendte offer og klient ikke hinanden inden overgrebet. Dette mønster afspejler sig også i, hvor de seksuelle overgreb er foregået. Størstedelen af overgrebene er foregået i klientens, ofrets eller deres fælles hjem. 27 % af overgrebene er foregået i skoleregi eller i daginstitutionen, og 13 % er foregået på anbringelsesstedet. 19

20 Figur 11 60% 50% Antal overgreb klienten har udsat ofret for (n=360) 51% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 9% 1 overgreb 2-5 overgreb 6-10 overgreb 7% overgreb 4% overgreb 1% 101 eller derover Det fremgår af figur 11, at halvdelen af ofrene kun har været udsat for ét overgreb af klienten. Lidt over en fjerdel har været udsat for 2-5 overgreb, mens 7 % af ofrene har været udsat for 6-10 overgreb. 12 % af ofrene har været udsat for flere end 10 overgreb af klienten. Dette afspejler sig også i varigheden af overgrebene. Ca. halvdelen (54 %) har kun varet én dag, 14 % har varet i dage eller uger, 22 % har fundet sted over måneder, og 10 % af overgrebene har varet i mere end et år. Figur 12 Type af krænkelser (n=365) Penetration (vaginal, anal eller oral) 42% Forsøg på penetration (Vaginal, anal eller oral) 22% Vaginal/anal penetration med genstand 3% Onani på/med offer 11% Beføling 45% Frottage på offer 11% Set/læst porno sammen 3% Verbalt krænkende adfærd 5% Blottelser og anden blufærdighedskrænkende adfærd 27% Andet 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 20

21 Figur 12 viser, hvilke typer af overgreb klienterne udsætter ofrene for. 42 % af ofrene har været udsat for grove seksuelle overgreb, som har involveret penetration, og 22 % har været udsat for forsøg på penetration. 45 % har været udsat for beføling af klienten. I de fleste tilfælde har klienten brugt andre strategier så som overtalelse eller eventuelt verbale trusler frem for egentlig fysisk tvang i forbindelse med overgrebet. 22 % af ofrene er blevet udsat for fysisk tvang af klienten, mens 33 % af er blevet overtalt og 18 % har været udsat for verbale trusler. Søskendeofre som klienter I JanusCentret har der været 13 søskendeofre som klienter. Søskendeofreklienter er søskende til en af JanusCentrets klienter, og de er indkaldt til en eller flere samtaler i JanusCentret for at afdække, om de har været ofre for seksuelle overgreb fra deres bror eller søster. Det drejer sig om ni drenge og fire piger i alderen 8-18 år med en gennemsnitsalder på 11,4 år. Syv (54 %) af søskendeklienterne har været udsat for seksuelle overgreb af et familiemedlem. Heraf er seks blevet udsat for seksuelle overgreb af en søskende og en af en onkel. Politi og recidiv Politiet er involveret i en tredjedel af de sager, der henvises til JanusCentret, og i en fjerdel af sagerne er klienten blevet afhørt. 11 % kommer for en domstol, mens de er i gang med et forløb i JanusCentret, og 9 % får en dom. Hvor mange, der kommer for en domstol og får domsfældelse efter afsluttet forløb i JanusCentret, har vi ikke mulighed for at få oplysninger om. 13 % af klienterne er desuden kendt af politiet i forbindelse med anden kriminalitet end det eller de overgreb, som har forårsaget henvisning til JanusCentret. 4-5 % af klienterne recidiverer under udrednings- eller behandlingsforløbet. Hvor mange, der recidiverer efterfølgende, har JanusCentret ikke oplysninger om. (Der er endnu ikke udarbejdet en forløbsundersøgelse). Opsamling Der tegner sig således et billede af JanusCentrets klienter som en gruppe bestående hovedsagligt af drenge i start-teenage alderen. Størstedelen kommer fra skilsmissefamilier, halvdelen er anbragt uden for hjemmet, og mange går i specialskole eller specialklasse. En stor del af klienterne har oplevelser i form af aktivt og passivt omsorgssvigt med i bagagen, en tredjedel har været ofre for seksuelle overgreb selv og/eller flere har neuropsykiatriske lidelser. Der er således tale om en målgruppe, hvor en betragtelig andel har meget andet at slås med end den seksuelle overgrebsadfærd. 21

22 Resultater af psykologisk testning af JanusCentrets klienter I perioden er der undersøgt 246 børn og unge. Formålet med de psykologiske undersøgelser har været at vurdere, hvorvidt klienten har særlige kognitive og personligheds-/følelsesmæssige vanskeligheder, som det er vigtigt at tage hensyn til i forbindelse med den videre indsats i forhold til klienten, herunder anbefalinger til et relevant behandlingstilbud. Følgende tests er anvendt: WISC IV (indtil 2011 WISC III), TOVA og Rorschach. Der foretages med disse 3 tests en vurdering af klientens intellektuelle ressourcer, evt. opmærksomhedsmæssige vanskeligheder (fx ADHD) og personlighedsmæssige ressourcer, herunder følelsesmæssig forvaltning, interpersonel og social kompetence samt tilknytningsevne. Intellektuelt funktionsniveau Ved testning med WISC IV kan der udregnes en kvotient for det samlede intellektuelle funktionsniveau, en såkaldt intelligenskvotient. Det europæiske diagnosesystem ICD 10 inddeler intelligensen i forskellige områder, der angiver i hvor høj grad, en person har behov for særlig støtte og omsorg i forhold til sin fortsatte udvikling, og om personen vil blive i stand til at tage ansvar for sig selv og sit eget liv som voksen. Figur 13 60% WISC testresultater 50% 48% 40% 30% 24% 20% 15% 10% 8% 5% 0% IQ IQ IQ IQ IQ Figur 13 viser, hvordan JanusCentrets klienter har placeret sig på følgende områder: 5 % er godt begavede (IK over 115), mens 48 % befinder sig i gennemsnittet for alderen (IK ). Dvs. 53 % af klienterne er intellektuelt begavede i en udstrækning, så de må formodes at kunne udvikle sig til at kunne klare sig selv og tage ansvaret for eget liv. 22

23 24 % befinder sig i området Inferioritas Intellectualis (IK 70-84). 15 % er mentalt retarderede i lettere grad (IK 50-69) og 8 % er mentalt retarderede i middelsvær grad (IK under 50). Dvs. 47 % er forsinkede i deres intellektuelle udvikling, heraf 23 % i så alvorlig grad (psykisk udviklingshæmning), at deres fremtidige erhvervsmuligheder må vurderes som begrænsede. Som voksne vil de fortsat have brug for særlig støtte og omsorg. Sproglig kompetence I WISC IV kan der udregnes en særlig score for klientens sproglige kompetence. Denne vurderes vigtig at kende, da den belyser evnen til at bruge sproget til problemløsning, refleksion og indsigtsgivende psykoterapi. 8 % af klienterne har en sproglig kompetence over gennemsnittet for alderen, mens 50 % har en sproglig kompetence i gennemsnittet for alderen. Dvs. 58 % af klienterne har en sproglig kompetence, så de kan modtage behandling, der bygger på sproglig erkendelse og problemløsning. 42 % af klienterne har ikke tilstrækkelig sproglig kompetence til at kunne profitere af traditionel, indsigtsgivende psykoterapeutisk behandling. Hvis man sammenligner det samlede intellektuelle funktionsniveau med den sproglige kompetence ses, at der er en tendens til, at den sproglige kompetence generelt er lidt bedre udviklet, end den samlede intelligens umiddelbart indikerer. Dette skyldes, at mange har specifikke opmærksomhedsmæssige vanskeligheder, som trækker det generelle funktionsniveau ned. Evnen til perceptuel organisation og ræsonnering Evnen til perceptuel organisation hører til de mere praktisk-konkrete, logiske kompetencer. Hvis man er i stand til at analysere konkret og få overblik over noget komplekst, betyder det, at man generelt vil have bedre forudsætninger for at planlægge og forudse konsekvenserne af sine handlinger. Af JanusCentrets klienter ligger 71 % i eller over gennemsnittet for alderen, og 29 % har store problemer med at få overblik over og organisere konkret materiale. Samlet ses, at den sproglige kompetence generelt er dårligere end den handleprægede. Den typiske kognitive profil hos klienterne er derfor, at de er sprogligt uformående, men magter mere, når det handler om logisk tænkning og praktisk-konkrete handlinger. Arbejdshukommelse og visuomotorisk forarbejdningshastighed Arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed kan være indikatorer på, at klienten har specifikke vanskeligheder med opmærksomhedsstyringen, fx ADHD. Opmærksomhedsmæssige vanskeligheder medfører ofte indlæringsproblemer i skolen, hvilket erfaringsmæssigt hyppigt præger selvopfattelsen negativt. 49 % af klienterne har specifikke vanskeligheder med opmærksomhedsstyringen, hvor 51 % har specifikke vanskeligheder med forarbejdningshastigheden. 23

24 Opmærksomhedsmæssige vanskeligheder (ADHD) JanusCentrets klienter beskrives ofte med store koncentrations- og adfærdsproblemer, hvilket kan give mistanke om ADHD. Til vurdering af dette anvendes TOVA testen, som er en computerbaseret opmærksomhedstest. Testen vurderer evnen til at holde sig vågen (opretholde et relevant vågenhedsniveau i hjernen), reaktionshastigheden, evnen til at hæmme impulser og evnen til vedvarende og fokuseret opmærksomhed (koncentrationsevnen). Vanskelighederne kan være af lettere eller sværere grad. I JanusCentret vurderes det vigtigt, at klientens opmærksomhedsfunktion undersøges specifikt, da vanskeligheder inden for dette område bør behandles. Børn med ADHD har svært ved at koncentrere sig. De afledes let, er ofte motorisk urolige, og er som regel meget impulsive i deres handlinger. Behandlingen består af særlig støtte og opmærksomhed til klienten, særligt tilrettelagt pædagogik i forhold til indlæring samt psykoedukation til klienten og familien. Desuden vil behandling med centralstimulerende medicin i nogle tilfælde have en positiv effekt på vanskelighederne. Figur 14 70% 60% 50% ADHD 66% 40% 30% 20% 10% 18% ADHD 0% Diagnosticeret før JC Undersøgelsesresultater i JC Figur 14 viser fordelingen af klienter med tegn på ADHD før henvisning til JanusCentret og efter testning med TOVA i JanusCentret. 18 % er inden henvisningen diagnosticeret med og i behandling for ADHD. Heraf er nogle velbehandlet medikamentelt, men det generelle indtryk er, at der i klientens opvækst ikke har været taget tilstrækkeligt hensyn til vanskelighederne. Undersøgelsesresultaterne fra TOVA testen peger på, at 66 % af klienterne viser tegn på ADHD vanskeligheder. Ud over ADHD kan specifikke opmærksomhedsmæssige vanskeligheder skyldes: psykisk sygdom, depression, angst, stress, autisme, søvnforstyrrelser, hovedtraumer, medicin, stofmisbrug og overdrevent kaffe- eller nikotinforbrug. 24

25 Personligheds- og følelsesmæssige vanskeligheder Personlighedsstrukturen vurderes med Rorschach testen, der analyseres elektronisk ad modum Exner. Testen beskriver forskellige parametre i klientens personlighed. Således belyses bl.a. følelsesforvaltning, copingstrategier og evne til tilknytning. Copingstrategier er vigtige forudsætninger for, at man kan indgå i tilfredsstillende interpersonelle og sociale relationer og være i stand til at leve op til en social omverdens almindelige krav og forventninger. Figur 15 Rorschach 100% 90% 88% 80% 70% 70% 65% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Følelsesmæssige vanskeligheder i alvorlig grad Problemer med sociale og interpersonelle kompetencer Usikker tilknytningsprofil Det fremgår af figur 15, at 70 % har følelsesmæssige vanskeligheder i alvorlig grad. 65 % har utilstrækkelige copingstrategier, dvs. problemer med den interpersonelle og sociale kompetence, og 88 % har en usikker tilknytningsprofil. Mange af klienterne er således følelsesmæssigt hæmmede og socialt isolerede. De har svært ved at indgå i ligeværdige interpersonelle relationer med jævnaldrende. De har mistet tilliden til voksne og har derfor svært ved at knytte sig følelsesmæssigt forpligtende til andre. Autisme Børn med autistiske vanskeligheder har generelt svært ved at kommunikere verbalt og nonverbalt. De har problemer med den gensidige sociale interaktion, idet de har svært ved at aflæse andre og svært ved at aflæse sociale situationer. De er ofte rigide i deres adfærd og rutiner. 25

26 Figur 16 16% 14% 12% 10% Autisme 15% 8% 6% Autisme 4% 3% 2% 0% Diagnosticeret før JC Undersøgelsesresultater i JC Figur 16 viser, at 3 % ved henvisningen er diagnosticeret med vanskeligheder inden for det autistiske spektrum, hvor 15 % under udredningen viser tegn på at have autistiske vanskeligheder. Vurderingen af evt. autistiske vanskeligheder baserer sig på klinisk observation, gennemlæsning af sagsakter, forældrenes beskrivelse af klientens udvikling samt testdata. Psykotiske symptomer 6 % giver udtryk for psykotiske symptomer, fx i form af auditive og visuelle hallucinationer, paranoide forestillinger og tankeforstyrrelser. Opsamling Ved psykologisk undersøgelse af de 246 børn, henvist til JanusCentret i perioden , viser det sig, at lidt under halvdelen er klienter, der intellektuelt har behov for særlig støtte og omsorg. 2/3 af klienterne er vokset op med specifikke opmærksomhedsmæssige vanskeligheder, som erfaringsmæssigt kan medføre store indlærings- og adfærdsvanskeligheder. Mange har svært ved at afkode en social situation og agere hensigtsmæssigt i en sådan. Samlet kan disse vanskeligheder give anledning til social isolation, dårligt selvværd og stor nederlagsfølelse hos den enkelte. 2/3 af klienterne er endvidere præget af betydelige følelsesmæssige vanskeligheder og har en utilstrækkelig interpersonel og social kompetence. 4/5 har problemer med at føle tillid og knytte sig følelsesmæssigt forpligtende til andre mennesker. Generelt er klienterne personlighedsmæssigt umodne i forhold til deres alder og har store følelsesmæssige, interpersonelle og sociale vanskeligheder. En mindre del, men flere end forventet i en normalpopulation, har autistiske vanskeligheder eller beskriver psykotiske symptomer. 26

27 Den psykologiske undersøgelse i JanusCentret kan således være medvirkende til, at der opstår mistanke om, at klienten har særlige opmærksomhedsmæssige vanskeligheder, fx ADHD, en forstyrrelse inden for det autistiske spektrum, eller andre psykiatriske problemstillinger af alvorlig karakter, som kræver en henvisning til børne-/ungdomspsykiatrien. Set i relation til, at der skal anbefales et relevant behandlingstilbud, vil vurderingen af dette tage udgangspunkt i klientens psykologiske ressourcer, både intellektuelt og følelses-/personlighedsmæssigt, men også i omgivelsernes ressourcer i forhold til at give klienten den støtte og omsorg, som er påkrævet. Ofte vil de behandlingsmæssige tiltag således rette sig både mod klienten og mod klientens omgivelser. 27

28 Piger med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd I JanusCentret er langt de fleste henviste børn og unge drenge, men siden 2003 er der blevet udredt og behandlet 23 piger med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd i alderen 6-16 år. Figur % 25% Pigerne aldersfordeling (n=23) 26% 20% 15% 13% 13% 10% 9% 9% 9% 9% 5% 4% 4% 4% 0% Figur 17 viser pigernes aldersfordeling. Gennemsnitsalderen for pigeklienterne på visitationstidspunktet til JanusCentret er 11,8 år, hvilket er lidt lavere end for drengene, som har en gennemsnitsalder på 13,4 år. Ser man på pigernes bopæl, så er 65 % af pigerne anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie eller på et opholdssted. For drengene er det 42 %, der er anbragt uden for hjemmet. Både for drengene og pigerne gælder det, at lidt over halvdelen går i specialklasse eller på specialskole. Baggrundsforhold og forældreoplysninger Desuden er kun 17 % af pigernes forældre samlevende mod 28 % af drengenes. På det tidspunkt, hvor pigerne visiteres til JanusCentret, har kun halvdelen af pigerne kontakt til deres far mod 74 % af drengene. 26 % af pigerne og 52 % af drengene har regelmæssig kontakt til deres far. Hvad angår kontakt til mødrene, så har 70 % af pigerne og 80 % af drengene regelmæssig kontakt til deres mor. Ser man nærmere på karakteristika for pigernes mødre, så tegner der sig et billede af, at pigerne kommer fra udsatte familier. Halvdelen af mødrene til pigeklienterne har et misbrug, mens dette er tilfældet for 16 % af drengenes mødre. Desuden har halvdelen af pigernes mødre oplyst, at de selv er blevet seksuelt misbrugt på et tidspunkt i deres liv. Dette er tilfældet for 28 % af mødrene til drengene. Pigernes egne overgrebserfaringer Samtlige piger har enten selv været ofre for eller vidne til fysisk vold, psykisk vold og/eller seksuelle overgreb. 61 % af pigerne har selv været udsat for et seksuelt overgreb, mens dette gælder for 30 % af drengene. 28

29 Figur 18 60% Klient udsat for seksuelle overgreb 50% 48% 40% 39% 35% 30% 20% 10% 14% 20% 10% 6% Dreng (n=230) Pige (n=23) 0% Klient udsat for intrafamiliære seksuelle overgreb Klient udsat for ekstrafamiliære seksuelle overgreb Klient vidne til intrafamiliære seksuelle overgreb 0% Klient vidne til ekstrafamiliære seksuelle overgreb Figur 18 viser andelene af piger og drenge, som selv har været udsat for henholdsvis intra- og ekstrafamiliære seksuelle overgreb. Der er ingen af pigerne, som har været vidne til seksuelle overgreb uden for familien, men pigerne ligger højere end drengene, hvad angår udsættelse for seksuelle overgreb både i og uden for familien, og de har også i højere grad været vidne til seksuelle overgreb i familien. I over halvdelen af tilfældene er det far eller stedfar, som har forgrebet sig seksuelt på pigerne. For drengene er det typisk en ældre søskende. Figur 149 Klient udsat for fysisk vold 60% 50% 44% 52% 40% 30% 30% 30% Dreng (n=230) 20% 10% 8% 13% Pige (n=23) 0% Klient udsat for fysisk vold i familien Klient udsat for fysisk vold uden for familien Klient vidne til fysisk vold i familien 29

30 Af figur 19 fremgår det, at andelen af piger, som har været udsat for fysisk vold eller været vidne hertil, også er højere for pigerne end for drengene, om end forskellene er mindre markante end for de seksuelle overgreb. Desuden har 65 % af pigerne og 37 % af drengene været offer for psykisk vold i familien. De piger, der henvises til JanusCentret har således i meget høj grad været udsat for aktivt omsorgssvigt i form af vold og seksuelle overgreb. Politi Politiet er involveret i en meget mindre andel af sagerne med piger end dem med drenge. For pigerne er politiet involveret i 9 % af sagerne, og de er blevet afhørt i de 9 %. For drengene er politiet involveret i 35 % af sagerne, og de er blevet afhørt i de 27 %. Karakteristik af pigernes ofre Størstedelen af pigerne (61 %) har ikke selv begået egentlige seksuelle overgreb mod andre, men er oftest henvist grundet meget seksuel bekymrende adfærd. De piger, som har begået overgreb, har hver ét offer, så der er således sammenlagt 10 ofre, hvoraf én er en pige og resten er drenge. Ofrene har et aldersspænd på 5-14 år med en gennemsnitsalder på 9,5 år. Figur Antal overgreb pigerne har udsat ofret for (n=10) overgreb 2-5 overgreb 6-10 overgreb Figur 20 illustrerer, at seks af pigernes ofre er blevet udsat for et enkeltstående overgreb, tre er blevet udsat for 2-5 overgreb og en enkelt er blevet udsat for 6-10 overgreb. Alle ofrene har kendt deres krænker, inden overgrebet fandt sted. 4 af ofrene er søskende eller halv-søskende til klienten, to er børn på klientens anbringelsessted, to er fra skole eller daginstitution, og de sidste to er bekendte, som ikke falder inden for de foregående kategorier. For to af ofrene har overgrebene involveret penetration. Derudover har overgrebene involveret onani på ofret, beføling af ofrets kønsorganer, massiv verbalt krænkende adfærd og forsøg på penetration. Seksuelt bekymrende adfærd (SBA) og andre risikofaktorer Pigerne er kendetegnet ved, at næsten halvdelen har lavt selvværd, manglende selvtillid og 4 af de 23 (17 %) har selvskadende adfærd kendetegnet ved at skære i sig selv. 30

31 Figur 21 Pigernes seksuelt bekymrende adfærd (n=23) Blottelser og anden blufærdighedskrænkende adfærd 17% Seksualiserende adfærd 82% Hyperonani/onani på bekymrende steder 18% Beføling 14% Frottage 39% Verbalt krænkende adfærd 52% Seksuelt bekymrende fantasier 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Figur 21 viser, at 82 % af pigerne udviser seksualiserende adfærd. For nogle piger er denne adfærd rettet mod yngre drenge, men for de flestes vedkommende handler det om, at pigerne er seksualiserende i kontakten til andre mennesker og gør seksuelle tilnærmelser til voksne mænd. 39 % af pigerne har været tidligt seksuelt aktive (fra års alderen) og har haft seksuel interaktion med flere ældre mænd. Grænsen mellem offer og krænker synes således at være mere flydende for pigerne end for drengene. Eksempelvis rapporterer en af pigerne, at hun ikke har lyst til den seksuelle omgang med de ældre mænd, hun er sammen med, men hun tør ikke at sige fra. En fjerdedel af pigerne opsøger mænd og byder sig til seksuelt på internettet, og to af disse piger har berettet om, at de har sendt nøgenbilleder af sig selv. Disse piger er alle i alderen år. Desuden har 17 % af pigerne haft blufærdighedskrænkende adfærd, hvilket typisk handler om, at de har blottet deres kønsdele for andre. 39 % af pigerne har lavet frottage ved at gnide sig seksualiserende op ad ting, lidt over halvdelen har udvist verbalt krænkende adfærd, 18 % har onaneret foran andre eller hyperonaneret, 18 % har haft seksuelt bekymrende fantasier, og 14 % har lavet beføling, som det fremgår af figur 21. Derudover har 17 % af pigerne mishandlet dyr. Til sammenligning gælder det for 7 % af drengene. Opsamling Når de piger, som henvises til JanusCentret for seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd sammenlignes med drengene, tegner der sig et billede af, at pigerne kommer fra mere belastede hjem og i højere grad er blevet omsorgssvigtet. Pigerne har i mindre grad end drengene udsat andre børn og unge for seksuelle krænkelser. Derimod har de i meget høj grad udvist seksuelt bekymrende adfærd, som i manges tilfælde involverer at udbyde sig seksuelt typisk til ældre mænd, hvilket gør grænserne mellem de traditionelle offerog krænkerroller mindre tydelige. Pigernes seksuelt bekymrende adfærd positionerer dem ofte selv som ofre (ulig drengene) dvs. de udsætter sig selv for overgreb via deres seksuelt bekymrende adfærd. 31

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Status JanusCentret 2003-2012 JanusCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal 1620 København V Tlf.: 33 69 03 69

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Statusrapport XII 2003-2014

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Statusrapport XII 2003-2014 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Statusrapport XII 2003-2014 2 JANUSCENTRET Indholdsfortegnelse statusrapport Forord til statusrapport XII

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Statusrapport XIII

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Statusrapport XIII CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Statusrapport XIII 2003-2015 2 JANUSCENTRET Indholdsfortegnelse statusrapport Forord til Statusrapport

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE

CENTER FOR BØRN OG UNGE Statusrapport IX: 22.12. 2010 1.6.2012 Samlet status 2003-2012 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD JanusCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende DAGENS PROGRAM Præsentation af JanusCentret Karakteristik af børn

Læs mere

- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?

- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE

CENTER FOR BØRN OG UNGE Statusrapport VII: 1. 3. 2009-1. 3. 2010 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 6 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD JANUSCentret Vesterbrogade 35 A, 3. 1620 København K Tlf.: 33

Læs mere

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til

Læs mere

- Forebyggelse og handlevejledning.

- Forebyggelse og handlevejledning. Børnehuset Karla Grøn Den 22.02.17 Vold og seksuelle overgreb af børn - Forebyggelse og handlevejledning. Med udgangspunkt i Vejle kommunes handleplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og

Læs mere

Sexuel risikoadfærd hos børn og unge

Sexuel risikoadfærd hos børn og unge BØRNE- OG UNGEPOLITISK HØRING CHRISTIANSBORG 06.12.16 MIMI STRANGE, DIREKTØR, PSYKOLOG, SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION, JANUSCENTRET Sexuel risikoadfærd hos børn og unge SEXUEL ADFÆRD HOS ANBRAGTE

Læs mere

Portræt af de unge. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. vidne til eller offer for fysisk vold, psykisk vold eller seksuelle

Portræt af de unge. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. vidne til eller offer for fysisk vold, psykisk vold eller seksuelle Portræt af de unge Projekt JANUS Af Mimi Strange m.fl. Projekt JANUS tilbyder ambulant behandling til drenge og piger i alderen 6-18 år med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd og deres familier.

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE

CENTER FOR BØRN OG UNGE Statusrapport VIII: 1. 3. 2010-22.12. 2010 Samlet status 2003-2010 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD JANUSCentret Vesterbrogade 35 A, 3.

Læs mere

Det første overgreb er det vigtigste at forebygge

Det første overgreb er det vigtigste at forebygge Det første overgreb er det vigtigste at forebygge To år med landsdækkende hjælp til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd - en del af Overgrebspakken 2013-2016 Udarbejdet af JanusCentret,

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016

VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016 VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016 TOVE WEIS, PSYKOLOG, SPECIALIST OG SUPERVISOR I BØRNEPSYKOLOGI, JANUSCENTRET Børn og unge med seksuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd overfor

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Orientering om Underretninger 1. halvår 2018

Orientering om Underretninger 1. halvår 2018 Punkt 3. Orientering om Underretninger -058400 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering status på Underretninger for. Beslutning: Til orientering.

Læs mere

6 SOCIALPÆDAGOGEN. Tag nu den svære snak om sex

6 SOCIALPÆDAGOGEN. Tag nu den svære snak om sex 6 SOCIALPÆDAGOGEN UNGE KRÆNKERE Hvis børnene og de unge har ondt i maven over at snakke om det her, og de så skal snakke med nogle voksne, der også har ondt i maven over det, så kommer vi altså aldrig

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold

Læs mere

ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/ : MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE

ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/ : MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/11 2016: MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE MIMI STRANGE, DIREKTØR, SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION, JANUSCENTRET

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn.

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Den Integrerede Idrætsinstitutionen Lundebo Lundegårdshegnet 7 4030 Tune Greve Kommune September

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Statusrapport XIIII

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Statusrapport XIIII 1 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Statusrapport XIIII 2003-2017 2 JANUSCENTRET Ansvarshavende: Direktør Mimi Strange mst@januscentret.dk

Læs mere

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning

Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget 06-09-2016 Sagsnr. 2016-0247167 Dokumentnr. 2016-0247167-1 Overblikstal for Børnehus Hovedstaden pr. juni 2016 Sagsbehandler

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Specialskole/-børnehave. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Specialskole/-børnehave. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Specialskole/-børnehave Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Special-Sex.indd 1 15/01/13 11.56 Johanne på 15 år

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen. Nørregade 23.A.

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen. Nørregade 23.A. Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen Nørregade 23.A Greve Kommune September 2015 1 Indhold 1. Før Beskrivelser af det forebyggende

Læs mere

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende? Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Saaffiks Nyhedsbrev. Februar 2014. Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen. Politiets arbejde i Saaffik

Saaffiks Nyhedsbrev. Februar 2014. Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen. Politiets arbejde i Saaffik Februar 2014 Saaffiks Nyhedsbrev Billede: Samtalerum i Saaffik Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen Politiets arbejde i Saaffik Det fortsatte arbejde i 2014 Ilaqutariinnermut

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING

GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt

Læs mere

PROJEKT FOR BØRN OG UNGE MELLEM 6 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD

PROJEKT FOR BØRN OG UNGE MELLEM 6 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Statusrapport V: 1. 3. 2007-1. 3. 2008 PROJEKT FOR BØRN OG UNGE MELLEM 6 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Projekt JANUS Vesterbrogade 35 A, 3. 1620 København K Tlf.: 33

Læs mere

Udsatte børn i grønland

Udsatte børn i grønland Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Spædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag

Spædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag Spædbarnsterapi anvendt i søskendeincestsag Ved psykologerne Tove Weis & Stine Tofte fra BUPP Landsmøde Dansk Institut for Spædbarnsterapi Haraldskær 27. marts 2019 BUPP: Børne- og Ungepsykologisk Praksis

Læs mere

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Anbringelsessteder. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Anbringelsessteder. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Anbringelsessteder Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Anbringelse-Sex.indd 1 15/01/13 11.00 Mariam på 14 år

Læs mere

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca. Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan

Læs mere

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014 Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I PERIODEN 1. OKTOBER 2013 TIL 30. SEPTEMBER 2014 2 DATA Statusopgørelsens

Læs mere

DAGSPROGRAM

DAGSPROGRAM Dagbladet Information Børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd Danske erfaringer og nyeste viden på området v. Direktør Mimi Strange & psykolog Sarah Bonnemann Egebæk DAGSPROGRAM Tilbud

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn.

Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn. Børnehaven Benediktevej Benediktevej 1 4200 Slagelse Tlf. 58527578 benediktevej@slagelse.dk 1 Indledning: Alt for mange

Læs mere

Når du har brug for autismefaglig ekspertise for at komme godt videre

Når du har brug for autismefaglig ekspertise for at komme godt videre Når du har brug for autismefaglig ekspertise for at komme godt videre Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Lindholm Brygge 2-4 9400 Nørresundby Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab

Læs mere

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige Side 1 af 28 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse - 2010 Overtagelse af handlekommuneforpligtelse - 2010 Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema

Læs mere

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige Side 1 af 25 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse Overtagelse af handlekommuneforpligtelse Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

Børnepsykologisk Team

Børnepsykologisk Team Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

Gælder udelukkende forsideslide og opsætning med billede: Billedestr.: Titel på power-point: Generelle retningslinjer: altid Når IQ en skygger...

Gælder udelukkende forsideslide og opsætning med billede: Billedestr.: Titel på power-point: Generelle retningslinjer: altid Når IQ en skygger... Når IQ en skygger... Hvem er vi Victoria Wohlert Autoriseret psykolog Konsulent i Autismefokus siden 2015 VISO-specialist Baggrund: Har arbejdet med autisme i 8 år og har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Familier bliver sårbare, når seksuelle overgreb i den nærmeste familie afsløres.

Familier bliver sårbare, når seksuelle overgreb i den nærmeste familie afsløres. Familier bliver sårbare, når seksuelle overgreb i den nærmeste familie afsløres. Behandlingsarbejdet i Børneteamet Korttidsterapi i hospitalsregi Overgrebsfokuseret Psykologbehandling til barnet Behandling

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2016

Etnisk Konsulentteams statistik 2016 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommune. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør bruges teamet

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere