Aktivitetens omfang i de tre store idrætsorganisationer DGI, DIF og Dansk Firmaidrætsforbund.

Transkript

1 Til: DGI's landsledelse DGI's direktion Øvrige deltagere i mødet Til orientering for: Steen Tinning, DGI Ledelsessekretariat Peter Mortensen, DGI HR og Organisation Bjarne Nissen, DGI Økonomi Steen F. Andersen, DGI Jura Per N. Rasmussen, DGI-huse og haller DGI's direktører/idrætschefer DGI's landskontor PriceWaterhouseCoopers v/ Michael Nielsen Erik Hammer, 1. kritiske revisor Menna Olsen Poulsen, 2. kritiske revisor Christian Christensen, førstesuppleant HB Mogens Kirkeby, andensuppleant HB Vingsted den 24. september 2013 Landsledelsesmøde september Mødenotat. Under den idrætspolitiske orientering omtalte landsformanden blandt andet det igangværende arbejde med udredningen af idrættens fremtidige organisering og økonomi. Landsformanden orienterede også om, at hovedbestyrelsen gennem længere tid har arbejdet med udviklingen af Klubliv Danmark - en model for mini-sponsorater til gavn for de lokale idrætsforeninger. Derudover drøftede landsledelsen holdningen til arbejdsgrupper med både folkevalgte og ansatte og samspillet mellem hovedbestyrelse og direktion. Landsledelsen drøftede også de foreløbige resultater af arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende skarpere prioritering og tydeligere arbejdsdeling, hovedbestyrelsens forslag til budget 2014 og arbejdet med strategikampagne 3 vedrørende tiltrækning og anerkendelse af frivillige. Udredning af idrættens fremtidige organisering og økonomi. De tilknyttede konsulentfirmaer er tæt på at have afsluttet deres udredningsarbejde, som vedrører tre temaer: Aktivitetens omfang i de tre store idrætsorganisationer DGI, DIF og Dansk Firmaidrætsforbund. Pengestrømmene i de tre organisationer. Vurdering af de tre organisationers arbejde, fra henholdsvis kommuner og lokale idrætsforeninger. Dermed er der grundlag for at indlede drøftelser med kulturministeriet om mulige fremtidige scenarier. Landsformanden oplyste, at DGI har bidraget med fire forskellige scenarier i prioriteret rækkefølge. Fusion. De tre organisationer samles i én organisation efter de principper, der blev fastlagt i den fusionsmodel, DIF s og DGI s bestyrelser var enige om i 2008.

2 Fusionen skal dog ikke omfatte DBU, som er stærk modstander af fusionsmodellen. De omtalte principper indebærer, at alle lokale idrætsforeninger er medlemmer af både en regionalforening og et idrætsforbund. Regionalforeningen yder støtte til foreningsudvikling, tilrettelægger kurser for de frivillige ledere, indgår samarbejde med kommuner, iværksætter initiativer for særlige målgrupper, forestår turneringer og stævner i de største idrætter på regionalt niveau m.v. Idrætsforbundet forestår aktivitetsudvikling, fastsætter rammer for turneringer og stævner, udvikler eliten, arrangerer nationale mesterskaber, stævner m.v., forvalter internationale regler, udtager landshold, forestår internationale kampe og turneringer, tilrettelægger træneruddannelse på højeste niveau og varetager repræsentationen i internationale forbund. Hertil kommer en landsorganisation, som blandt andet arbejder med kommunikation og markedsføring, doping, børneattester, oplysningskampagner, fælles økonomiske aftaler (indkøb, forsikring, rejser m.v.), it, økonomi og regnskab, HR bistand og rådgivning, uddannelse af ledere samt udvikling og drift af idrætsfaciliteter. Arbejdsdeling. DIF og DGI fordeler opgaverne imellem sig: DIF varetager i princippet al konkurrenceidræt, DGI varetager i princippet al motionsidræt. Motionsidræt er idræt for alle aldre, hvor det er tydeligt, at konkurrenceelementet er sekundært i forhold til sundhed og motion. Alle idrætsforeninger er medlem i begge organisationer og kan trække på ydelser og tilbud i både specialforbund og landsdelsforeninger, ligesom specialforbund og landsdelsforeninger kan samarbejde om at udvikle og/eller markedsføre særskilte initiativer. Dansk Firmaidrætsforbund fusioneres eller associeres med DGI. Idrættens Vækstforum. Dansk Firmaidrætsforbund fusioneres eller associeres med enten DGI eller DIF og inden for de fem til syv idrætter, hvor der er et særligt udviklingspotentiale indledes et samarbejde om fælles motionssatsninger i Idrættens Vækstforum. Idrættens Vækstforum er et fagligt udviklingsforum, som skal sikre, at de nyeste udviklingstendenser spottes, og det skal bistå med udvikling og gennemførelse af nye motionssatsninger og events inden for og på tværs af de berørte idrætsaktiviteter. DGI og DIF etablerer i fællesskab også Idrættens Rådgivnings- og Administrationsenhed. Enheden varetager alle it- og økonomifunktioner for DGI, DIF, specialforbundene og landsdelsforeningerne, og den rådgiver idrætsforeninger om foreningsjura, skat, forsikring, folkeoplysningslov, doping, børneattester m.v. Enheden administrerer tillige dopingsager og sager med positive børneattester, ligesom den forestår fælles initiativer i forhold til stat og kommuner. Endelig etableres Idrættens Samråd, som er et fælles samarbejdsorgan med det politiske ansvar for både Idrættens Vækstforum og Idrættens Rådgivnings- og Administrationsenhed. Samrådet koordinerer i øvrigt alle fælles idrætspolitiske initiativer og formulerer fælles forpligtende målsætninger. To hovedorganisationer med samarbejde. Dansk Firmaidrætsforbund fusioneres eller associeres med enten DGI eller DIF. DIF og DGI forpligter sig på tilsammen at arbejde for at opfylde nogle nærmere fastsatte målsætninger vedrørende antallet af idrætsaktive danskere, antallet af medlemmer af idrætsforeninger og antallet af frivillige. På samme måde arbejder DIF og DGI sammen om fælles løsninger i forhold til samarbejde med stat og kommuner f.eks. modeller for mere fysisk aktivitet i folkeskolen. Organisationerne etablerer en fælles administrationsenhed, der varetager alle it- og økonomiopgaver og Side 2

3 fælles indkøb for DIF, DGI, specialforbund og landsdelsforeninger. Enheden skal også sikre, at organisationernes aktiviteter registreres på en ensartet og sammenlignelig måde, så de kan bruges i forbindelse med strategiopfølgning og resultatopfyldelse. Organisationerne etablerer et fælles rådgivningscenter, der bistår de lokale foreninger i spørgsmål om foreningsjura, skat, forsikring, folkeoplysningslov, doping, børneattester m.v. Centret administrerer tillige dopingsager og sager med positive børneattester. Rådgivningscentret forestår også fælles initiativer i forhold til stat og kommuner. Til at koordinere de fælles initiativer etablerer DIF og DGI et fælles Idrættens Samråd. Her fastlægges fælles målsætninger og fælles politiske initiativer koordineres. Administrationsenheden og Rådgivningscentret refererer til Samrådet. På baggrund af en kort drøftelse tog landsledelsen orienteringen til efterretning. Klubliv Danmark. Landsformanden oplyste, at hovedbestyrelsen gennem længere tid har arbejdet med udvikling af en model for mikro-sponsorater til lokale idrætsforeninger, ved køb på dankort eller PBS hos forretninger og virksomheder som er klubliv-partnere. Modellen bygger på tre elementer: Forretninger og butikker bestemmer selv, om de ønsker at være med og hvilken procentdel af købet som skal gå til mini-sponsoratet. Forbrugeren kan vælge, hvilken lokalforening man ønsker at støtte, når man handler med Dankort i forretninger, som er klubliv-partnere. Pengene overføres automatisk til foreningen, når forbrugeren har tilmeldt sig og valgt den forening, som man vil støtte. Landsledelsen gav opbakning til at fortsætte arbejdet og et medlem af landsledelsen kritiserede den meget sene orientering. Det må være muligt at give en generel orientering langt tidligere. Landsformanden replicerede, at det kan være nødvendigt for hovedbestyrelsen at arbejde i fortrolighed, når der føres forhandlinger om mulige sponsorater i en betragtelig størrelsesorden. Det gælder i særlig grad, når forhandlingerne vedrører en idé og et muligt marked, som der er stor interesse for. Der er mange interessenter, som har øje for potentialet i en ordning med mini-sponsorater til gavn for det lokale frivillige foreningsliv. Tidligt i processen havde hovedbestyrelsen i fortrolighed drøftet konceptet i en mindre gruppe, hvor to landsdelsforeninger havde været repræsenteret. Arbejdsgrupper med både folkevalgte og ansatte. Landsformanden havde forud for landsledelsesmødet udsendt et brev til landsledelsen, som gjorde rede for hovedbestyrelsens holdning til arbejdsgrupper med både folkevalgte og ansatte og samspillet mellem hovedbestyrelse og direktion. Anledningen var, at en landsdelsforeningsformand havde rejst debatten over for de øvrige formænd for landsdelsforeningerne hvoraf de tre også er medlemmer af hovedbestyrelsen. Landsformandens brev rummede følgende hovedsynspunkter: Hovedbestyrelsen skal være omhyggelig med opgaveformulering og forventninger til resultat, når den nedsætter arbejdsgrupper og kan blive dygtigere til det. Side 3

4 Det skal være tydeligt, om et medlem af en arbejdsgruppe er valgt med baggrund i sine personlige kompetencer eller erfaringer, eller som repræsentant for en bestemt gruppe. En folkevalgt har som udgangspunkt ikke mere ret end en ansat. Et forslag bliver heller ikke mere rigtigt, fordi det kommer fra en folkevalgt og ikke fra en ansat. Hvis der er folkevalgte i en arbejdsgruppe, skal arbejdsgruppens resultat altid forelægges det folkevalgte organ, som har beslutningskompetencen i den givne sag. Hovedbestyrelsen arbejder ud fra det grundprincip, at direktionen skal komme med indstillinger i alle sager, som er på hovedbestyrelsens dagsorden, med mindre hovedbestyrelsen udtrykkeligt har frabedt sig en sådan indstilling. Hvis en arbejdsgruppe alene består af ansatte, kan en administrativ ledelse vurdere, at et forslag ikke er godt nok til at blive fremlagt i en bestyrelse. På baggrund af debatten på landsledelsesmødet kunne det konkluderes, at der i landsledelsen er enighed om disse hovedsynspunkter. Skarpere prioritering og tydeligere arbejdsdeling. Landsledelsen drøftede de foreløbige resultater af arbejdet i en arbejdsgruppe om skarpere prioritering og tydeligere arbejdsfordeling. Drøftelsen vedrørte tre hovedområder. For det første havde arbejdsgruppen udarbejdet et forslag til årsmødebeslutning, som fastlægger hvilke idrætter og satsningsområder, som DGI prioriterer at arbejde med på både landsplan og i alle landsdelsforeninger. Der var enighed om, at DGI prioriterer ni idrætter: badminton, cykling, fodbold, gymnastik & fitness, håndbold, løb, skydning, svømning og tennis. Derudover pegede debatten på, at DGI prioriterer syv satsningsområder: Certificering af institutioner, profilskoler, vorespuls.dk og vorespuls-events, streetaktiviteter, inklusion, idræt i dagtimerne og projekt Foreningsfitness. Det blev også diskuteret, hvad det præcist vil sige at prioritere en idræt eller et satsningsområde. Drøftelserne vil blive fortsat frem mod årsmødet i november måned, og på et fællesmøde mellem hovedbestyrelsen og formændene for landsdelsforeningerne i begyndelsen af december vil det blive endeligt aftalt, hvilke indsatsområder inden for de enkelte idrætter og hvilke initiativer inden for satsningsområderne, som DGI i 2014 prioriterer at arbejde med på både landsplan og landsdelsplan. Arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde. For det andet drøftede landsledelsen et forslag til årsmødebeslutning vedrørende en ændret sammensætning af landsledelsen, udarbejdet af arbejdsgruppen. Debatten pegede på, at landsledelsen fremover vil bestå af hovedbestyrelsen, politiske repræsentanter for idrætter, som er prioriteret af årsmødet, formændene for landsdelsforeningerne og næstformanden for DGI Skydning. Derudover blev der peget på, at der kan være behov for, at landsledelsen mødes oftere end to gange om året. På baggrund af debatten vil arbejdsgruppen revidere forslaget til årsmødebeslutning vedrørende ændret sammensætning af landsledelsen. For det tredje drøftede landsledelsen de fremtidige vilkår for idrætter, som i dag er organiseret på landsplan og som ifølge arbejdsgruppens forslag fremover alene vil være organiseret på landsdelsplan. Det drejer sig om agility, atletik, basketball, bordtennis, dans & musik, kampidræt, kroket, petanque og volleyball. Arbejdsgruppen havde lagt op til, at der for hver enkelt af de ni idrætter skal tages stilling til den mest hensigtsmæssige frivillige og administrative organisering og bad på den baggrund om landsledelsens bidrag til Side 4

5 at besvare to spørgsmål: Hvilken støtte skal medlemsforeningerne inden for de ni nævnte idrætter kunne forvente at få fra DGI? Hvordan skal midlerne til støtte for de ni idrætter i øvrigt anvendes? På baggrund af landsledelsens drøftelse vil arbejdsgruppen fortsætte dialogen med de nævnte idrætter frem mod årsmødet i november måned. Forslag til budget Landsformanden præsenterede hovedbestyrelsens forslag til budget for 2014, som blandt andet er kendetegnet ved At midlerne til skydning er indarbejdet i budgettet som konsekvens af fusionen med DDS. At midlerne til den særlige strategipulje i vid udstrækning er indarbejdet i budgetterne for de forskellige afdelinger. At der er midler til at skabe foreningsaktivitet inden for de dele af idrætsdeltagelsen, som har fremgang. At der er foreslået besparelser på andre idrætter. At der er prioriteret midler til at markere DGI tydeligere i foreningernes og samfundets bevidsthed. Det blev kritiseret, at det udsendte budgetmateriale var vanskeligt tilgængeligt, og i debatten blev der peget på, at der er for meget vi og de tænkning i de årlige budgetdebatter. Ideelt set bør debatten have fokus på, hvilke opgaver DGI prioriterer at løse, hvordan de løses bedst muligt til gavn for medlemsforeningerne og hvilke budgetmæssige konsekvenser der følger af dette. I praksis har debatten alt for meget fokus på, hvor mange midler der skal tilgå henholdsvis landsforeningen og landsdelsforeningerne. På baggrund af debatten konkluderede landsformanden, at Vi har behov for en ændret budgetprocedure, hvor vi i højere grad arbejder med et budget for hele organisationen. Vi skal både arbejde med organisationsbudget for det kommende år og for de to efterfølgende år. I 2014 skal landsdelsforeningerne have udbetalt mindst 1,5 mio. kr. mere end det der er indeholdt i hovedbestyrelsens forslag. Det skal undersøges, om der fra den særlige strategipulje blev udbetalt midler til landsdelsforeningerne i 2013, som også bør udbetales i På denne baggrund vil hovedbestyrelsen arbejde videre med forslaget til budget 2014 med henblik på endelig vedtagelse på årsmødet i november måned. Strategikampagne 3. Arbejdet med realisering af strategi 2015 er i høj grad samlet om tilbagevendende strategikampagner, hvor DGI som helhed arbejder med et fælles fokus og søger at opbygge og udnytte synergieffekter på tværs af organisationen. Strategikampagne 1 handlede om rekruttering til landsstævnet og om Idræt om dagen, den igangværende strategikampagne 2 har fokus på det kommende kommunalvalg og samarbejdet med kommunerne. Strategikampagne 3 har overskriften tiltrækning og anerkendelse af frivillige. DGI administrativ ledelse har nedsat en arbejdsgruppe af medarbejdere og folkevalgte, som har haft til opgave at udarbejde et forslag til handlingsplan og budget for strategi- Side 5

6 kampagne 3, med henblik på efterfølgende behandling i hovedbestyrelsen. Direktionen kunne ikke bakke op om arbejdsgruppens forslag, og landsledelsen havde derfor fået tilsendt arbejdsgruppens forslag og direktionens indstilling vedrørende strategikampagne 3. Hovedbestyrelsen havde forud for landsledelsesmødet bemærket, at direktionens indstilling rummer flere relevante pointer, som bør indgå i drøftelsen i landsledelsen. Efterfølgende vil hovedbestyrelsen tage endelig stilling. På baggrund af debatten på landsledelsesmødet konkluderede formanden, at kommissoriet for arbejdsgruppen ikke har været tilstrækkelig skarpt og tydeligt, og at det må være muligt at udarbejde et forslag til strategikampagne, som rummer tre hovedelementer: Mobilisering af knowhow og viden i DGI Intensiveret kommunikation med medlemsforeningerne Historier og budskaber til samfundet På den baggrund er det aftalt, at direktionen udarbejder et forslag til kommissorium for en arbejdsgruppe vedrørende strategikampagne 3, til drøftelse på hovedbestyrelsens møde den 2. oktober DGI Ledelsessekretariat Steen Tinning Side 6