Klima Camp `08 TEKNIK & MILJØ. Kommuner skal kunne støtte billige boliger. Tema byggeri. Byggesagsbehandling under beskydning!

Transkript

1 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE JANUAR 2008 NR. 1 TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN Klima Camp `08 Tværgående samarbejde om klima Kommuner skal kunne støtte billige boliger Byggesagsbehandling under beskydning! Tema byggeri CO2- neutrale kommuner er populære KTC-portalen - 97 kommuner er med! Vejprisen: Flot anerkendelse til Hvidovre!

2 Danfoss Universe Digitalisering og 3D rendering Det digitale byggeri får indflydelse på alle faser i byggeriet forberedelse, planlægning, kommunikation, opførelse, ibrugtagning m.m. Geometriske begrænsninger ophæves, og byggeriet ændrer udseende. Byggeriets hierarkier brydes ned, og der bliver skabt nye værdikæder. Vi kommer til at opleve en demokratisering af byggeriet, fordi kunderne får øget indsigt og dermed helt nye muligheder for at påvirke byggeriet. Og sidst, men ikke mindst, vil kvaliteten stige og byggeprisen falde, fordi digitalisering medfører større præcision og større indsigt. Du kan læse mere på

3 Overblikket... TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3 Billige boliger i København. Boligpriserne i København er så høje, at almindelige lønmodtagere ikke har råd til at bo der. Derfor skal kommuner have lov at støtte billige boliger, mener Anne Vang, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Og der synes at være kommet en politisk åbning i spørgsmålet Venstres nye leder i Borgerrepræsentationen Pia Allerslev er enig i behovet for flere billigere boliger og er indstillet på dialog om udfordringen. Læse fra side 20 Byggesagsbehandling under beskydning For langsomt for dårlig og for tilfældig, store forskelle på sagsbehandlingstider og størrelsen af de gebyrer, som bygherrer skal betale for byggesagsbehandlingen i kommunerne! Byggesagsbehandlingen i kommunerne er under beskydning! Erhvervs- og Byggestyrelsen har lagt op til en diskussion om en mulig delvis afvikling af kommunernes byggesagsbehandling. Læs også spændende artikler om Lean og byggesagsbehandling, Partnering i byggeriet, Bærerdygtigt byggeri og meget mere i TEMA om byggeri. Læs TEMA fra side 20 Og mere om klima og miljø! Det kræver politisk vilje at reducere Danmarks energiforbrug og CO2-udledning. Men det kræver også videndeling og erfaringsudveksling. Kommuner, politikere og virksomheder kan ved at kaste et blik ud over det ganske land få masser af inspiration til indsatsen. Mange af landets 98 kommuner er nemlig langt fremme, hvad angår energibesparelser og alternative energikilder. Læs en række anbefalinger fra Foreningen for Energi og Miljø. Den umiddelbart største udfordring er at organisere arbejdet med klimaindsatsen rigtigt og få lavet en intern projektorganisation i den enkelte kommune, der har energi, mod og kræfter til at bringe organisationen ud over det døde punkt læs også Henrik Kærgaards indlæg om CO2 Neutrale kommuner Læs fra side 52 og energirigtige boliger i Stenløse Hvis der for alvor skal gang i byggeriet af energirigtige boliger, skal kommunerne vise vejen, for de private bygherrer gør det ikke. Det siger Willy Eliasen, Venstre, viceborgmester i Egedal Kommune. Her besluttede man allerede i 2002 da kommunen hed Stenløse at en helt ny bydel Stenløse Syd skulle udstykkes med særlig energimæssige krav til de kommende boliger. Man overvejede i Stenløse om boligerne kunne blive sværere at sælge med alle de miljø- og energimæssige krav, men bekymringerne blev gjort til skamme. Læs side Klima Camp DK 08 Danmarks kommuner skal være verdens udstillingsrum for klimaprojekter! Det er ambitionen frem mod Klimatopmødet i Købehavn i 2009 og mange gode kræfter trækker allerede i den rigtige retning. Et nyt samarbejde mellem KTC, FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Miljøteknologi skal sætte yderligere fart på klimaindsatsen i kommunerne og forene viden og kræfter i det offentlige og private. Første stop er KLIMA CAMP DK - 08 d. 29. og 30. Maj Læs side 18-19

4 4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Leder POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE JANUAR 2008 NR. 1 TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN Klima Camp `08 Tværgående samarbejde om klima Kommuner skal kunne støtte billige boliger Byggesagsbehandling under beskydning! Tema byggeri CO2- neutrale kommuner er populære KTC-portalen - 97 kommuner er med! Vejprisen: Flot anerkendelse til Hvidovre! Forsidefoto: Colourbox. UDGIVER: KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Redaktion: Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Boserupvej 121, 4000 Roskilde. Tlf Telefax stadhavn@stadhavn.dk Annoncer: Henning Nørsgaard Bresemanns Allé 53, 4900 Nakskov. Tlf Telefax hn@stadhavn.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Telefax ktc@ktc.dk Hjemmeside: Sats: Grafikom A/S C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf Telefax info@grafikom.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af År 1 efter kommunalreformen! / Af direktør Christian Bjerg, Aalborg Kommune Hvad kan vi så vente os af Medlem af KTCs bestyrelse Ja, allerede når det første nummer af Teknik & Miljø kommer sidst i januar, har infrastrukturkommissionen Ved indgangen til 2008 må det være på sin plads at offentliggjort sin rapport om væsentlige udfordringer i gøre status på år 1 efter kommunalreformen og se tilbage på, hvordan de mange opgaver på teknik- og med udskrivning af folketingsvalget i november vil nu trafikpolitikken frem til Den debat som sluttede miljøområdet er løst i regi af de nye teknik- og miljøforvaltninger i de nye og større kommuner. På for- for kommunerne at tage fat på. En af de meget væs- blive genoptaget, og der er givet mange udfordringer hånd var der både store forventninger til kommunernes overtagelse af en række opgaver fra amterne, antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Heri entlige er den pludselige og ret markante stigning i men også en vis skepsis overfor, om de nye kommuner nu også magtede opgaven. kræve en stor indsats i Teknik- og Miljøforvaltningerne. ligger også en stor kommunal udfordring, som vil Det er måske nok for tidligt at fælde en endelig dom, Klimaproblemerne er en anden stor udfordring som - hertil er det nødvendigt at komme længere i implementering af og erfaring med løsningen af opgaverne, Der skal i den henseende tænkes kreativt og skal have sin plads i mange kommunale aktiviteter i men set bredt hen over sektoren, er det fair at sige, at målrettet i arbejdet med vand- og naturplanerne, i tilrettelæggelsen af kommuneplanrevisionen 2009, i vi er ganske godt på vej. Det er nok også oplevelsen ude omkring, at de eksempler der har været på sagsområder, hvor det ikke er gået helt som forventet, dygtighedsstrategi og i varetagelsen af arbejdet med arbejdet med udformningen af en kommunal bære- hænger mere sammen med implementering af ny det nye bygningsreglement, som træder i kraft 1. lovgivning end med selve kommunalreformen og februar og skal være fuldt implementeret til august kommunesammenlægningerne Kontrolleret oplag: ekspl. I perioden 1. juli juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN Et markant eksempel herpå er implementeringen af den nye husdyrbekendtgørelse, som overalt i landets kommuner har givet anledning til en række udfordringer. Udfordringer som både var en følge af usikkerhed om det faglige grundlag for sagsbehandlingen og en følge af et IT-system, som dels i en periode ikke kunne registrere indberetningerne korrekt, dels ikke producerede fagligt pålidelige resultater. Det glædelige er, at der nu synes at være kommet så meget fokus på klimaforholdene, at der burde kunne etableres et godt og konstruktivt samarbejde mellem de mange aktører, det er nødvendigt at få til at virke sammen, for at den store udfordring kan imødekommes i de kommende års udformning af mål- og handleplaner.

5 VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat. Kan du gætte hvem vi er?

6 6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Indhold 16 I KTC Portalen 97 kommuner er med! Alle kommuner på nær 1 er nu med på KTC Portalen det giver ubegrænset adgang for et ubegrænset antal medarbejdere. Og så har KTCs faggrupper fået egne projektrum. 18 I Klima Camp 08 Et nyt samarbejde mellem KTC, FRI og Miljøteknisk Brancheforening skal sætte fart på klimaindsatsen i kommunerne. Byggeri 20 I Kommuner skal kunne støtte billige boliger Kommunerne skal have lov at støtte billige boliger! Det mener Anne Vang, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation. 24 I Kommuner bør stille energikrav til byggeri Kommunerne skal vise vejen, for de private bygherrer gør det ikke, siger Willy Eliasen, venstremand og viceborgmester i Egedal Kommune. 26 I Byggesagsbehandling under beskydning Lange sagsbehandlingstider på byggesager sætter kommunerne under kraftig beskydning. 28 I Byggesagsbehandling: For langsomt, for dårligt og for tilfældigt! Den kommunale byggesagsbehandling har i årevis har været udskældt for at være tilfældig og for uensartet kvalitet. 30 I Byggesagsbehandling og Lean - spiller det sammen? I Københavns Kommune har den stigende mængde byggesager i flere år udgjort en stigende udfordring. 34 I Partnering i byggeriet version 2 10 års erfaring med partnering i byggeriet viser, at ansvarsforhold, gensidig tillid mellem parterne, økonomisk styring og fagentreprenørenes rolle er vigtige fokuspunkter. 36 I Behandlingsgaranti til byggeriet Byggesagsbehandlingen i kommunerne er præget af store forskelle på sagsbehandlingstider og størrelsen af gebyrer generende og slet ikke holdbart, mener Dansk Byggeri I Totaløkonomi på dagsordenen Vedligeholdelsesefterslæb og energiforbrug har bragt totaløkonomi tilbage på dagsordenen, men der er barrierer. 40 I Omsæt de flotte ord til reelle bæredygtige løsninger Der er blandt bygherrer et stigende ønske om at skabe bæredygtige byggerier. Men mange steder er bestræbelserne endnu famlende. 44 I Solvarme i nybyggeri! Bygningsreglementets energirammer og solvarme spiller godt sammen, når det handler om nybyggeri. 48 I Danmarks største udstillingsprojekt En helt ny museumsbydel på én gang det er blevet muligt i Den Gamle by i Århus. Men der mangler huse! 50 I Svømmehaller: Budgetter til renovering holder vand Stadig flere kommuner vælger at kortlægge vedligeholdelsesbehovet i svømmehaller. Miljø- og klima 52 I Kig på kommunerne i kampen for klimaet Et kig på landets kommuner viser, at det ikke behøver være en uoverkommelig opgave at gå i gang med klimaindsatsen. 54 I Sæt pris på miljøet! Miljøøkonomi er et værktøj som kan sikre, at kommunen opnår størst mulig udnyttelse af de ressourcer, den anvender på miljøområdet. 58 I CO2-neutrale kommuner er blevet populære men hvordan? Der bliver flere og flere CO2-neutrale kommuner in spe og det er et fantastisk godt initiativ, men hvordan kommer vi videre. Diverse 62 I Vejprisen: Flot anerkendelse til Hvidovre! Hvidovre Kommune modtog d. 8. januar 2008 Vejprisen 2007 for omdannelse af Avedørelejren. 64 I Vejforum 2007 i skyggen af infrastrukturkommissionen! Rekorddeltagelse og et fantastisk flot program igen! 66 I PRESSEKLIP - INFRASTRUKTUR- KOMMISSIONEN Det mener organisationerne om Infrastrukturkomissionens rapport. Nyt 68 I Erhvervsnyt 70 I KTC Nyt

7 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7 Hvor løber vandet hen? DDH illustrerer konsekvensen af 1-2 meters vandstand over normal højde i Aalborg Lystbådehavn. 12. januar 2007: Oversvømmelse i Aalborg Lystbådehavn Foto: Henning Bagger Få overblik med Danmarks Digitale Højdemodel (DDH) En lang række byer i Danmark har gentagne gange oplevet problemer med oversvømmelser ved voldsomme regnskyl. Regn- og spildevandssystemer har i flere tilfælde ikke været tilstrækkelige til at lede vandet væk og det koster både samfundet og borgerne dyrt, hver gang det sker. COWI kombinerer højdedata og sektorspecifik viden inden for bl.a. infrastruktur, forsyning og miljø for at imødegå de klimamæssige udfordringer.

8 8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Roskilde Festival modtager miljøpris De mange miljøtiltag på Roskilde Festival anerkendes med Green World Award fra Midem. Den 29. januar modtager Roskilde Festival en Green World Award for sine mange grønne, miljøvenlige initiativer gennem årene. Prisen uddeles af Reed Midem, musikindustriens største faglige messe er første år, at prisen uddeles, og Roskilde Festival er én ud af blot tre prismodtagere. Vi er mægtig glade for denne pris. Ikke blot anerkendes vores mange miljøinitiativer af omverdenen, prisen kan forhåbentlig også hjælpe til at sætte fokus på vigtigheden i at passe på miljøet. Vi håber, at andre festivaler og arrangementer anspores til at værne yderligere om miljøet, siger festivalens direktør Henrik Rasmussen. Roskilde Festival har allerede siden begyndelsen af 90 erne arbejdet med miljø. Affaldssortering var et tiltag, som hurtigt blev indført i festivalsystemet. Der blev bl.a. indført organisk nedbrydeligt engangsservice som blev meget kendt som gafler og knive af majsstivelse, der i princippet kunne spises. Roskilde Festival har bl.a. arbejdet sammen med Tivoli om at finde miljørigtige løsninger og har videregivet erfaringer med miljøindsatsen til mange andre store festivaler i udlandet.. I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma side Grontmij I Carl Bro A/S 2 NCC Construction A/S 5 COWI A/S 7 Orbicon A/S 9 Dakofa 11 Ingeniørhøjskolen i København 12 Renosam 12 Skov & Landskab 13 Renosam 14 Geograf A/S 21 Ingeniøren A/S 27 Rambøll Danmark A/S 33 Uponor A/S 43 TANKEGANG A/S 47 Niras A/S 57 COK 61 DHL A/S 63 Ferskvandscentret 70 COK 70 DTU - Institut for ledelse 76 Ikke råd til asfalt! Størstedelen af de danske veje har brug for ny asfalt, men Vejdirektoratet har ikke penge til det. Det fremgår ifølge DR - af en ny rapport fra Vejdirektoratet, der tegner et dystert billede af det danske vejnet. Asfaltlaget på 1750 af statens 3798 kilometer vej har en restlevetid på under et år. Yderligere 900 kilometer kan kun holde to år mere, mens asfalten på godt 700 kilometer har tre år tilbage. - Det ville være bedre at lægge et nyt lag ud end at lappe hele tiden. Men de bevillinger, som vi har, rækker ikke til, at vi kan lægge asfalt på det optimale tidspunkt, siger driftschef i Vejdirektoratet, Niels Christian Skov Nielsen. I rapporten over de danske statsveje skriver Vejdirektoratet også, at en underprioritering af vedligeholdelse giver en større regning i den sidste ende. Niels Christian Skov Nielsen vil på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor mange penge der mangler for at rette op på statens veje, da Vejdirektoratet er i dialog med Transportministeriet, i skrivende stund tre dage før Infrastrukturkommissionen præsenterer den endelige rapport over anbefalinger til fremtidens trafikinvesteringer. Kilde: DR Køge opløser interessent-selskab Køge Kommune gør klar til at opløse I/S Køge-Egnens Renseanlæg for i stedet at overdrage anlægget og dets opgaver til det nystiftede selskab Køge Afløb A/S. Køge Kommune ejer 99,5 procent af Køge-Egnens Renseanlæg, mens Solrød Kommune ejer 0,5 procent, og i forbindelse med opløsningen af de to kommuners interessentskab bliver der indgået en kontrakt mellem Køge Afløb A/S og Solrød Kommune om fortsat håndtering af spildevand fra Solrød. Ændringerne er godkendt i byrådet, men inden de kan effektueres skal Statsforvaltningen først godkende vilkårene for den endelige ophævelse af Køge-Egnens Renseanlæg I/S. Ophævelsen af interessentskabet vil i øvrigt ifølge Køge Kommune ikke få nogen betydning for hæftelsen for en eventuel erstatning i forbindelse med renseanlæggets rolle i forureningen af vandet fra Vandværket Lyngen i begyndelsen af Kilde: Dagbladet

9 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9 CO2-beregner til kommunernes klimaarbejde KL og staten går nu sammen om at hjælpe kommunerne med at måle deres CO2-udslip. Med et helt nyt værktøj en elektronisk CO2- beregner skal give kommunerne mulighed for at finde ud af, om det lykkes for dem at nedbringe CO2-udledningen til gavn for klimaet. Kommunernes indsats er afgørende for, hvordan vi i Danmark kan håndtere klimaudfordringen. Det skriver Bjørn Dahl og Connie Hedegaard i fælles debatindlæg. Fra efteråret 2008 forventer man at kunne stille den elektroniske CO2-beregner gratis til rådighed for kommunerne. Modellen vil bestå dels af en beregningsmodel for, hvor meget CO2 en kommune udleder, dels et katalog over virkemidler, så kommunen kan se, hvordan den kan reducere sin CO2-udledning. Alle får søkig og fuld kælder! Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på Derfor gør de fleste kommuner f.eks. en indsats for at begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker. Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå: Færre oversvømmelser Bedre vandmiljø Flere rekreative områder Større udbytte af investeringerne

10 10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Den Danske Lyspris 2008 Lysteknisk Selskab introducerer nu i samarbejde med en række sponsorer fra belysningsbranchen en ny dansk lyspris. Prisen uddeles første gang ved Lysteknisk Selskabs 60 års jubilæum den 8. maj Formålet med Den Danske Lyspris er at sætte fokus på og synliggøre den danske lyskultur. Fremgang på danske havne Dette sker ved at fremhæve spændende, veldesignede og veludførte belysningsanlæg i Danmark. Prisen gives normalt til bygherren og de fagfolk, der har haft hovedansvaret for udformning og etablering af belysningsanlægget. Der udpeges én vinder hvert år. De danske havne havde et godt år i Det viser den prognose for havnenes godsomsætning, som Danske Havne netop har offentliggjort på Havnene er inde i en støt positiv udvikling, siger formand for Danske Havne, borgmester Uffe Steiner Jensen var endnu et rigtig godt år for havnene, og det er også en god nyhed for samfundet. Søfart er den mest miljøvenlige transportform, så når mere gods går ad den blå motorvej, reducerer vi CO2-udslippet. I følge Danske Havnes prognose var den samlede godsomsætning excl. fisk i 2007 ca. 109 mio. ton. Det er en fremgang på mere end 1 million ton i forhold til 2006, der i forvejen var rekordår. Eftersom produktionen og dermed udskibningen af olie er faldet i 2007, dækker tallet faktisk over en større stigning inden for andre godstyper. Gods som byggematerialer, landbrugsvarer og containergods var i særlig stor vækst i Prognosen viser, at mange mindre og mellemstore havne har oplevet tocifrede vækstrater i 2007, affald danmark optager Stena Metall A/S Årsskiftet betyder en udvidelse af medlemskredsen i affald danmark antallet af medlemmer går med optagelsen af Stena Metall A/S således fra 6 til 7. affald danmark fortsætter hermed den udvidelse af medlemmer, der blev påbegyndt i Foreningen dækker allerede nu en meget bred palet indenfor affaldshåndtering. Fællesnævneren, der tidligere var affaldsforbrænding, er således i dag, at medlemmerne hører til de seriøse, væsentlige behandlere i affaldsbranchen. Efter at Marius Pedersen sluttede sig til os i 2007 kommer Stena Metall nu med fra nytåret affald danmark har dermed fået to aktører ind, der er vægtige spillere også på den internationale scene et vigtigt aspekt i dag, hvor også affaldsbranchen er blevet global, siger formanden for affald danmarks ledergruppe Ivar Green-Paulsen. Det er en stor fordel med denne nye viden og inspiration til vores arbejde. Desuden betyder udvidelsen, at vi øger vores indflydelse. Vores argumenter får mere vægt, når de er afstemt blandt de væsentlige aktører i den danske affaldsbranche. Vi bliver mere synlige og kommer til at dække flere dele af affaldskæden, siger Green-Paulsen. Fra RenoSam kommenterer direktør Jacob Hartvig Simonsen affald danmarks optagelsen af Stena Metal i medlemskredsen: Affald danmark dækker nu både kommunale myndighedsopgaver og private virksomheders økonomiske interesser. Tidligere havde affald danmark en klar fællesnævner omkring forbrænding af affald. Vi ønsker affald danmark til lykke med deres nye medlem og konstaterer samtidig, at de ændrer profil så de dækker et bredt spektrum af både offentlige og private interesser. I RenoSam har vi valgt at gå en anden vej. For at kunne levere en spids og målrettet varetagelse af de kommunale interesser har RenoSam valgt kun at organisere de kommunale og fælleskommunale affaldsanlæg, siger RenoSam-direktøren. RenoSam mener, at mange af de centrale diskussioner i de kommende år vil blive centreret om hvor grænserne i affaldssystemerne skal gå mellem de offentlige og private aktører. RenoSam mener derfor det bliver interessant at se hvordan affald danmark vil balancere i disse afgørende diskussioner og hvis interesser affald danmark kommer til at varetage.

11 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11 KLs klimanetværk KL har dannet et nyt klimanetværk for kommunerne. Netværket har holdt sit første møde i december, hvor klimaminister Connie Hedegaard deltog. Ministeren var ifølge Danske Kommuner begejstret for initiativet, men havde ikke en pose penge med hverken til netværket eller kommunernes klimaindsats i det hele taget. Klimaministeren understregede, at der er mange penge at spare på driften ved en målrettet klimaindsats og at guleroden for at gå i gang med klimaarbejdet allerede findes. Formand for KLs udvalg for Teknik og Miljø, Bjørn Dahl deltog også i mødet og kommenterede netop økonomien: Der er en klar sammenhæng i den indsats, som vi kan forventes at gøre som kommuner og de midler, der vil blive tilført området. Klimaet er en fælles opgave, uanset om det er kommuner eller staten, der skal tage aktion. Og det er hævet over enhver tvivl, at det er nødvendigt at tage aktion i større omfang end hidtil erkendt hos myndighederne. Derfor er det også nødvendigt, at der følger midler med til at løse opgaven, sagde Bjørn Dahl ifølge Danske Kommuner. Planen er, at netværket mødes 4 gange om året, hvoraf to af møderne sker ude i landet. Netværket mødes på skift hos forskellige værtskommuner, som indleder dagen med at fortælle om netværket og om de tiltag, som kommunen har sat i søen. Læs mere om KLs klimanetværk på sbs og Europlan fusionerer Europlan, by- og landskabsplanlægning, og sbs rådgivning er fusioneret 1. januar Målet med fusionen, er at skabe en stærk og betydende rådgiver indenfor planlægning og byudvikling. Det er ambitionen, at skabe et unikt tværfagligt miljø omkring temaerne byer, bygninger og boliger, og styrke tilbuddet til vore kunder, med rådgivning fra den indledende planlægning over projektering til byggeri, siger direktør Carsten Thomasen fra sbs. Europlan er med sine 7 arkitekter kendt for sin mangeårige erfaring og centrale placering på planlægningsområdet. sbs har gennem de senere år udvidet sin tværfaglige rådgivning indenfor byudvikling, processer og byggeri, og har i dag 50 medarbejdere. I fællesskab vil sbs/europlan`s kunder, både på det kommunale og det private marked, blive tilbudt en rådgiver, der kan følge og styre projektet fra start til slut. De to firmaer flytter i løbet af foråret sammen i sbs nuværende lokaler i Ny Kongensgade. Alle medarbejdere i Europlan og de to indehavere, Ulla Hellner og Hans Tyge Pedersen, fortsætter i sbs/europlan. Hans Tyge Pedersen udtaler i denne sammenhæng: Jeg ser frem til at kunne tilbyde vores nuværende kunder nye tværfaglige ydelser fra sbs, samtidig med at vi fastholder den hidtidige høje grad af faglig rådgivning indenfor by- og landskabsplanlægningl Pressemeddelse Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,- Ikke-medlemmer 3.850,- Til/frameldingsfrist 29. januar 2008 konference Forskning & udvikling i affaldssektoren drivers & barrierer Tirsdag den 5. februar 2008 kl i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V Et Folketingsflertal blev i juni 2007 enige om at fokusere udviklingen af nye teknologier på de kritiske affaldsfraktioner gennem forbedrede rammebetingelser. Alene eksisterende tilskudsordninger vil være gældende i de næste tre år. Konferencen vil dels præsentere de eksisterende tilskudsordninger m.v., dels fokusere på de øvrige rammebetingelser og barrierer for F&U og ikke mindst implementering heraf. Således evalueres intentionerne om at styrke teknologiudviklingen på affaldsområdet gennem opstilling af skærpede krav til behandling af specielle affaldstyper. Konferencen retter sig mod såvel forskningsverdenen som industrien samt kommunale og private affaldsselskaber m.v., der vil være fremtidens brugere af nye teknologier og processer. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf eller på

12 12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Vesterbrogade 24, 2 sal tv. :: DK-1620 Kbh V :: Tlf: ORGANISK AFFALD OG TRANSPORTFORORDNINGEN HALVDAGSMØDE DEN 27. OG 28. FEB I ODENSE & VIBORG INDSAMLING AF ORGANISK AFFALD - HVAD KOSTER DET? EKSPORT AF AFFALD - KOMMUNENS ANSVAR! Læs mere om møderne på LÆS PRESSEKLIP om Infrastrukturkommissionen På side Geografiske Informations Systemer på 4 uger Læs mere på eller kontakt os på Ingeniørhøjskolen i København University College Center for Videreuddannelse Verdens Vanddag DANVA opfordrer til, at kommuner og forsyninger deltager i Verdens Vanddag d. 22. marts. DANVA opfordrer alle forsyninger til at markere dagen ved f.eks. at holde åbent hus på vandværker eller renseanlæg og uddele vandflasker til skolebørn i forsyningsområdet, så de kan slukke tørsten i det sunde vand i stedet for med fedende, sukkerholdige læskedrikke. På kan man finde enkle værktøjer til at planlægge og gennemføre arrangementer, bl.a. pressematerialer som kan tilpasses og sendes til lokalpressen. Færre kommunale chefer! De kommunale ledelser blev pustet kraftigt op efter kommunesammenlægningerne, men nu går det den modsatte vej. Både antallet af topchefer og chefer på lavere niveau er på vej nedad. Det skriver Jyllandsposten. De 98 nye storkommuner er i fuld gang med at komme af med chefer, som der ikke længere er brug for. Gennem det seneste halve år har mange kommuner skilt sig af med topchefer - hyppigst på grund af strukturelle ændringer i den kommunale organisation, men også på grund af utilfredshed med præstationerne. Sammenlægningskommunerne gav i sin tid genvalg til mange af deres gamle topchefer, hvilket betød meget store direktioner med helt op til syv medlemmer. I kommunernes landsforening, KL, konstaterer konsulent Lise Balslev fra Center for Ledelse og Organisation, at der sker en nødvendig indsnævring i ledelsen i forlængelse af kommunalreformen.»vi har set nogle meget store direktioner, men det er først nu, at organisationen og strukturen er ved at finde sine egne ben, fordi kommunerne har fået overskud til at evaluere deres organisation,«mener Lise Balslev.

13 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13 Fokus på forandringer og ledelsesudfordringer! Konferencen Chef i teknik og miljø på COK Den kommunale Højskole er klar med et spændende program i dagene 5. og 6. marts. Den traditionsrige konference på COK - Den kommunale Højskole Den tekniske Chef har i mange år været et af åndehullerne for de tekniske chefer i kommunerne. Styrkelse af det kollegiale netværk af tekniske chefer fra hele landet i et fagligt program med gode input og inspiration til hverdagen, har været højt på dagsordnen i konferencekonceptet. Og målsætningerne for konferencen Chef i teknik og miljø som det nye navn er - er stadig høje: at skabe gode rammer for netværksdannelse og inspiration gennem et spændende, aktuelt og engagerende program. Og programmet ser spændende ud bl.a. med temaer som ledelse og forandringer, relationen mellem borgere og politikere og nogle af de store faglige temaer infrastruktur og byggesagsbehandling - på dagsordnen. Vi har prøvet at sammensætte et program der rammer de væsentligste udfordringer for ledergruppen i de tekniske forvaltninger og har også medtænkt, at en samlet ledergruppe vil kunne have gavn af at deltage i konferencen, fortæller teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg Kommune og KTCs bestyrelse. Udover navnet, så er formen på konferencen også ændret: Vi har besluttet at reducere konferencens omfang til 2 dage. Sådan som ledernes hverdag ser ud, tror vi at det er mere optimalt og realistisk, at man kan afsætte 2 dage frem for 3 dage, fortæller udviklingskonsulent Birgit Toudal, COK. Konferencen afholdes på COK Den Kommunale højskole i Grenå og starter d. 5. marts kl. 10:00 og slutter d. 6. marts kl. 15:00 Bag konferencen står COK Den kommunale Højskole, der i samarbejde med KTC tilrettelægger programmet. KTC er repræsenteret af direktør Trine L. Holmberg, Gentofte Kommune og teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune, der også står for konferenceledelsen. Se hele konferenceprogrammet på side 61 i dette blad. KURSER TEMADAGE KONFERENCER FORÅR 2008 Skov & Landskabskonferencen februar i Odense Kirkegårdskonferencen marts i Nyborg Miljø- og kvalitetsstyring 6. marts i Nødebo Playscapes aktiverende uderum 24. april på Frederiksberg Urbanisering af landzonen 22. maj Verden i Danmark: Det tredje landskab maj i København Åben Land Konferencen juni Temadag i Bytræarboretet Juni Studietur: Ro i sjælen 16. maj i Alnarp/Sverige Læs mere på > kurser

14 AFFALD - miljøproblem eller ressource Konference og årsmøde 2008 RenoSam holder årsmøde 21., 22. og 23. maj 2008, hvor de mange udfordringer vil blive endevendt i en konstruktiv og fremadrettet debat mellem politikere, forskere, teknikere og branchefolk. RenoSams årsmøde 2008 Affaldsselskaberne og kommunerne er ved at have fundet sine fødder efter, at den første røg fra kommunalreformen har lagt sig. Men der er flere udfordringer i vente. I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008 omsættes til lovgivning, som kommuner og affaldsselskaber skal have på plads i Affaldsrammedirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens kan meget vel blive, at visse typer forbrændingsegnet affald frit kan flyde over landegrænserne. Hermed kan der atter tages fat på debatten om, hvorvidt og hvornår affald er et miljøproblem, og hvornår det er en ressource/vare? Affaldsselskaberne og kommuner står således overfor en række forandringer de kommende år. 3 spændende dage med bl.a. foredrag, politisk paneldebat, udbytterige ture... Gorilla eller hyæne ved Bent Jørgensen Ledet bli r der! om ledelsesformer hos dyr. Hos affaldsselskaber og kommuner er der også brug for ledelse. Få inspiration til den daglige ledelse fra dyrenes verdens og træk på smilebåndet. Bent Jørgensen er cand.mag. i zoologi, botanik, geografi og geologi. Han har desuden udgivet en lang række bøger om dyr og fik debut som forfatter allerede i Bent Jørgensen er mest kendt fra Københavns Zoo, hvor han var direktør fra Før dette var han udstillingschef ved Zoologisk Museum i København fra Han er senest kendt som vært for TV2s d b kl Velkommen til Norddjurs Borgmester Torben Jensen, Borgerlisten Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2008 Formand for RenoSam, Vagn Larsen Fremtidssamfund Det kræver langsigtet planlægning at etablere nye behandlingsanlæg. Der er derfor behov for at se langt ud i fremtiden, inden der tages stilling til, hvilke nye behandlingsanlæg der skal investeres i. Miljø-sociolog og seniorforsker Lars Kjerulf Petersen og forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, begge fra Danmarks Miljøundersøgelser Ordstyrer Mogens Rubinstein

15 ...og workshops: Workshop 1 - Affaldsselskabernes fremtidige fælles opgaver Kommunerne er efter kommunesammenlægningen blevet større, og nogle kommuner har derfor trukket affaldsopgaver hjem fra de kommunale affaldsselskaber. Nogle kommuner/affaldsselskaber overvejer deres fremtidige organisering. Der bliver stillet skarpt på, hvilke konsekvenser nye organisationsformer kan få for kommunernes og affaldsselskabernes opgaveløsning. Et af spørgsmålene er, hvilke opgaver kommunerne, i henhold til styrelsesloven, kan overdrage til kommunale fællesskaber og et andet er, hvilke opgaver kommunen selv ønsker at overdrage til kommunale fællesselskaber. Workshop 2 Økonomiske styringselementer Forsyningssektorerne (affald, vand, spildevand, el og fjernvarme) oplever alle i disse år et fokusskift i forhold til den måde, sektorerne hidtil har været reguleret på. I EU debatteres begrebet markedsbaserede instrumenter, som fokuserer på omkostningseffektivitet, fleksibilitet og dynamiske effekter. I Danmark opleves der en klar bevægelse væk fra hvile-i-sig-selv princippet og en øget fokus på økonomiske styringsinstrumenter så som benchmarking, prislofter og indtægtsrammeregulering. Men hvad er de faktiske erfaringer med indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter? Virker det? Hvilke fordele og ulemper kan man forvente og vil indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter rent faktisk medføre dynamik og øget effektivisering i affaldssektoren? Workshop 3 - Den sammenhængende affaldsog energipolitik Er forbrænding af affald nyttiggørelse eller bortskaffelse? Hvordan integreres affaldsforbrænding i den samlede energipolitik? Er der klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele i at medforbrænde affald i kulfyrede kraftværker? Hvordan indgår affaldsforbrænding i CO2? Affaldspolitik og energipolitik i EU På lang sigt ligger fremtidsforskernes gæt, på kort sigt har vi regeringens aftale om den fremtidige organisering af affaldssektoren, og på mellemlang sigt har vi EU s miljøpolitik. Ture - mødested Helnan Marina Hotel, Kystvej 32, 8500 Grenå Tur 1 Rundtur på Uniscrap, Grenå Havn samt forbrændingsanlægget i Grenå Miljøpolitikken i EU med fokus på affald og energipolitik Britta Thomsen, MEP Hvilke konsekvenser har klima- og energipolitikken i EU for den danske affaldssektor Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Ordstyrer Mogens Rubinstein Workshops Afholdelse af tre parallelle workshops Forsyningssikkerhed og organisering Det offentlige har traditionelt været tildelt opgaven om at etablere og levere offentlige forsyningsydelser til borgerne. Borgerne skulle have lige adgang til disse ydelser, og de skulle betale det samme. Nogle forsyningsområder er blevet liberaliseret, og der er en løbende diskussion, om de øvrige naturlige monopoler skal markedsgøres. Hvad skal kommunernes rolle være i fremtiden? Politisk debat med repræsentanter fra organisationerne. Repræsentantskabsmøde og udstilling Tur 2 Tur 3 Tur 4 Tur 5 Tur 6 Tur 7 Besøg hos Reno Djurs I/S Kattegatcentret bag om facaden Grenås historie samt besøg på Kolindsund RenoSam golfen Skandinavisk Dyrepark - bag om facaden Besøg på Glasmuseet Ebeltoft/Fregatten Jylland God fornøjelse... Bestil program for 2008 på renosam@renosam.dk eller ring på

16 16 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE KTC Portalen: 97 Kommuner er med! Sammenlægningen af KTCs hjemmesider er overstået og et væld af nye funktioner er ved at være klar. Det betyder nye muligheder på KTC Viden og gratis projektrum til hele sektoren. Få en gratis præsentation af KTC Portalen i din kommune og husk - ALLE er velkommen på KTC Portalen! / Af Jesper Hedegaard, KTC Sekretariatet. Vi kan nu konstatere at vi faktisk er ved at have første fase af det redskab i hånden, som vi for lidt mere end et år siden, satte ud for at få. Generelt betyder det øget frihed, bedre skalerbarhed og vigtigst af alt gode fremtidsperspektiver. I det følgende gøres status på en håndfuld delelementer og planen for 2008 luftes. 3 hjemmesider i 1 Foreningens 3 hjemmesider har nu fået et tydeligt tilhørsforhold til hinanden og et besøg på enten eller afslører, at den visuelle identitet skaber både sammenhæng og særegenheder for foreningens hovedaktiviteter. Der eksperimenteres med temaer på tværs af de 3 sektioner og snart vil man se endnu mere synergi og redaktionelt indhold. Viden i nye rammer Vi har nu et teknisk velfungerende KTC Viden, hvor menustrukturen og inddeling af viden er blevet omlagt til at følge de ansvarsområder som KTC Faggrupper har. Netop nu lægges sidste hånd på en værktøjskasse, der skal gøre det endnu nemmere at komme af med viden og rekvirere sig ny. KTC Sekretariatet vil gennem gratis præsentationer i kommunerne og gennem produktark og vejledninger, sikre et bredt kendskab til alle systemets funktioner. Alle brugere velkomne! I modsætning til hvad nogen tror, er det muligt for ALLE at tegne en brugerprofil på KTC Portalen. Den eneste forskel for forskellige brugere er, hvor megen funktionalitet de får adgang til. Alle kommuner har (på nær 1) tegnet abonnement på KTC Portalen og det giver ubegrænset adgang for et ubegrænset antal medarbejdere til den viden og de kompetencepersoner som er stillet til rådighed i andre kommuner. KTC faggrupper online KTCs faggrupper, som er involveret i det lovforberedende arbejde i KL, har nu fået egne projektrum og er ved at gå online med et nyt høringsmodul. Dette betyder en lettelse af arbejdsgangen for faggruppen og KL og det giver mulighed for øget effektivitet i høringsprocessen. Alle sager bliver behandlet og arkiveret online, så slut med besværlig rundsending af mails og dokumenter. Nyheder til tiden På KTC portalen har hver af de 3 sektioner fået sit eget nyhedsbrev. Det betyder at registrerede brugere med jævne mellemrum kan få leveret aktuel og relevant information i sin mailbox. For kommunale brugere på KTC Viden, er KTC Nyhedstjenesten også et værdifuldt add-on, da der leveres personaliseret fagligt nyt, fra alle offentlige danske hjemmesider. Så langt så godt Den primære opgave i foråret bliver at hale de sidste ting i fase 1 af udviklingsprojektet i land og herefter Yderligere information: Jesper Hedegaard, Tlf: jh@ktc.dk skrue op for den interne markedsføring og netværksdannelse i kommunerne - og så naturligvis tage alle de nye funktioner i anvendelse. Vi vil i 2008 gøre mere for at hjælpe kommunerne til at sikre, at KTC Portalen udvikler sig og at tilgangen af viden er konstant og stigende. Nye medlemssider for KTC medlemmer vil give bedre muligheder for online netværk og for at følge med i foreningens aktiviteter, kreds- og faggruppearbejde. Der vil også blive arbejdet på at sikre et større udbytte for ansatte i staten og i det private, ligesom foreningens annoncører vil finde en bredere vifte af online produkter i løbet af Udviklingspotentialet på KTC Portalen er stort og vi glæder os til, også i den kommende tid, at søsætte nye og forbedrede funktioner og redskaber til vore mange brugere.

17 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17 KTC PRODUKTARK NOVEMBER 07 PROJEKTRUM PÅ KTC PORTALEN PROJEKTRUM PÅ KTC PORTALEN Projektrum på KTC Portalen MEDARBEJDERNE I DEN TEKNISKE SEKTOR HAR ALTID VÆRET GODE TIL AT ORGANISERE SIG I FAGLIGE NETVÆRK. KTC GØR DET MULIGT FOR DISSE NETVÆRK AT DELE DERES VIDEN I DIGITALE PROJEKTRUM PÅ KTC PORTALEN. KTC DYRKER NETVÆRK! På KTC Portalen er det muligt for alle i den tekniske sektor, at få stillet filarkiver og debatfora til rådighed GRATIS. Er du med i et projektsamarbejde, en faglig sammenslutning, ERFA- gruppe, eller lignende, kan du måske se ideen i at have et online arkiv til dagsordener, referater, rapporter og dialogfora til kollegial/ faglig sparring? DU ADMINISTRERER SELV! I et projektrum på KTC Portalen er det muligt at vedligeholde sit eget lille website hvor administratoren, kan oprette og vedligeholde et lille antal websider med redaktionelt indhold, samt tilføje filarkiver med mapper og undermapper, samt debatfora, helt efter behov. NØRD- FRI ZONE! Systemet er meget nemt at bruge og kræver ingen særlige IT kundskaber. Hver gang et medlem af projektrummet uploader en ny fil, eller svarer på et indlæg i et debatforum, afgår der besked til rummets øvrige medlemmer. På den måde er alle deltagere i projektrummet altid ajour med det sidste nye NEM KOMMUNIKATION og man slipper for at rundsende s med bilag og vedhæftede dokumenter. VI BRUGER DET OGSÅ! KTCs bestyrelse og KTCs faggrupper benytter allerede KTC Portalens projektrum i det daglige og har online adgang til dagsordener, referater og bilag. Dette overflødiggør den sædvanlige rundsending af mails og filer og man behøver ikke vedligeholde forskellige adressekartoteker og postlister. Det hele er samlet et sted - nemlig i gruppens projektrum. Systemet giver automatisk besked til medlemmer af projektrummet når der er nyt. DIT PROJEKTRUM -> DIN GRUPPES PROJEKTRUM Hvis du ønsker at få oprettet et projektrum til det projekt, ERFA netværk eller den forening du er med i, kan du kontakte KTC Sekretariatet for flere oplysninger. Du kan også udfylde formularen på Det er muligt for alle registrerede brugere, ansat i en kommune/ virksomhed der har tegnet abonnement på KTC Portalen, at benytte sig af de nævnte tjenester og funktioner. Det er nødvendigt at oprette en personlig brugerprofil på KTC Portalen. projektrum (for registrerede brugere). Når dit projektrum er oprettet tildeles rettigheder til ønskede brugere. NY BRUGERPROFIL-> Har du endnu ikke en brugerprofil på KTC Portalen, kan du - uanset om du er ansat i kommunen, staten, eller det private, oprette den på ktcs hjemmeside: OPLYSNINGER: Ønsker du mere viden om KTC Portalen? - KONTAKT: JESPER HEDEGAARD TELEFON: JH@KTC.DK

18 18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Klima Camp DK 08 Danmarks kommuner som verdens klimademonstratorium Et nyt samarbejde mellem KTC, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Miljøteknologi skal sætte fart på klimaindsatsen i kommunerne og forene viden og kræfter i det offentlige og private. Første stop er KLIMA CAMP DK 08 den 29. og 30. maj Af formand for KTC, direktør Mikael Jentsch, formand for Dansk Miljøteknologi, direktør Jesper Nybo Andersen og repræsentant for FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører, direktør Hans-Martin Friis Møller Udbygning af offentligt og privat samarbejde er en forudsætning for at løse de kommende års udfordringer på klimaområdet både når det handler om den forebyggende indsats og etablering af afværgeforanstaltninger. Det var konklusionen efter KTCs konference Verden venter ikke på nogen i september måned i Frederikshavn. Nu konkretiserer tre organisationer KTC Kommunalteknisk Chefforening, FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører - og brancheforeningen Dansk Miljøteknologi - indsatsen med et samarbejde, hvor første stop er KLIMA CAMP DK 08 den 29. og 30. maj Unik kobling af viden! Der findes allerede viden til, at alle kan handle forebyggende, men indsatsen halter og prioriteres ikke højt nok i kommunerne, hvor en meget vigtig del af klima arbejdet skal foregå. Derfor er en central del af KLIMA CAMP DK 08 at accelerere den kommunale indsats på klimaforandringerne nu igennem videndeling og effektiv strategiudvikling. Det er et vigtigt udgangspunkt for arrangørerne, at der er ligeværdighed mellem parterne målestokken er viden og kreativitet i forhold til at nå målsætningerne. Det er styregruppens ambition, at KLI- MA CAMP DK 08 skal være et af de første arrangementer i Danmark, der tænker klima tværfagligt ind i kommunernes og kommunernes samarbejdspartneres opgaveløsning. Camp-konceptet har allerede vist sit værd ved begivenhederne Vand Camp, Energy Camp. KLIMA De står bag KLIMA CAMP DK 08 KTC Kommunalteknisk Chefforening er en organisation af topchefer i den kommunaltekniske sektor i Danmark se FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører - forening for virksomheder, der yder rådgivning, planlægning og projektledelse se Dansk Miljøteknologi er en brancheforening for de betydende virksomheder indenfor vand, spildevand og vandmiljø - se CAMP DK 08 kan med dette afsæt koble energi og miljøspørgsmål i bred forstand. Demonstrationsprojekter Med regeringens seneste udspil til en handleplan, som i vide kredse møder hård kritik for at være for uambitiøs, står det nu endnu mere klart, at det bliver kommunerne der skal løfte opgaven med at sikre Danmark en plads på klimaverdenskortet frem mod Klimatopmødet i København i slutningen af Efter kommunalreformen har flere kommuner både by- og landzoner som gør, at der er behov for en større og mere nuanceret vurdering af hvordan klimaudfordringerne kan imødekommes i de enkelte kommuner. Med kommunernes nye størrelser kan der nu lægges større vægt bag intentionerne med KLIMA CAMP DK 08. Der bliver derfor skabt overblik over hvad der foregår i kommunerne og der gives redskaber til konkret handling. Det er også hensigten, at KLIMA CAMP DK 08 skal styrke kommunikationen om Danmarks position som førende på klimaområdet i form af konkrete demonstrationsprojekter i kommunerne. KLIMA CAMP DK 08 skaber samarbejde, på tværs af alle aktører, der

19 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 19 kan bane vejen for kommunernes videre arbejde med deres klimastrategier. Deltagerne inviteres! Camp-konceptet indebærer, at deltagerne omfatter en bred skare af personer, der tilsammen udfordrer hinanden med viden, erfaring, tværfaglighed og nysgerrighed. Deltagerne skal være parate til at yde en aktiv og koncentreret indsats i alle de 30 timer som campen varer. Der er på KLIMA CAMP DK 08 plads til 70 eksperter hvilket svarer til 2100 timers effektiv indsats. Kommunerne får mulighed for at producere klimatiltag og ud fra deres erfaringer og ekspertise, sammenligne med hinanden og inddrage ekstern ekspertviden til at producere varige projektideer og klimastrategier. Om deltagerne Deltagerne skal være fagligt spidskompetente indenfor klimarelaterede discipliner Deltagerne skal efter KLIMA CAMP DK 08 være gode ambassadører for projektet og beredt på at indgå i varige faglige netværk. Der skal i hver gruppe være minimum et wild card en person med en anderledes indfaldsvinkel til problemstillingen som kan udfordre konventionerne. Størst mulig spredning i demografi, køn og brancher. Målsætning for KLIMA CAMP DK 08 Deltagerne udvikler og konkretiserer forslag og koncepter de selv og i fællesskab kan igangsætte. KLIMA CAMP DK 08 skaber et konkret og visuelt resultat Deltagerne skal være producerende frem for diskuterende Deltagerne skal udveksle viden på tværs af alle grupper. Arbejdsformen skal være en hjælp til, at indholdet bliver konkret og kommunikerbart. Hvad sker der nu? Styregruppen arbejder nu med at præcisere program og indhold i KLIMA CAMP DK 08: Hvad sker der på området i dag, hvem skal inviteres for at få en slagkraftig og handlingsorienteret KLIMA CAMP DK 08. Der etableres hjemmeside og digitale netværk der kan understøtte arbejdsprocessen før- under og efter KLIMA CAMP DK 08. Links: Hvad er en Camp? En camp er en innovationslejr, der er karakteriseret ved følgende: Deltagerne opdeles i arbejdsteams, der hver har et tema/indsatsområde, der tilsammen sikrer den overordnede målsætning. Hvert team har en procesleder, der styrer diskussioner og sikrer konsensus om konkrete handlingsorienterede resultater. Lokaler og forplejning er tilpasset til programmet og indholdet i diskussionerne. Eksempelvis vil pauser med forplejning være noget teamet tager efter eget behov og planlægning. Deltagerne skal afrapportere gennem PowerPoint præsentationer med korte præcise og visuelle budskaber. Deltagerne skal midtvejs afprøve deres forslag til et testpanel, der giver kritik og gode råd Der vil være kreativ og faglig assistance i form af en illustrator, tekstforfatter og 3D animator, som assisterer med illustrationer af processen og til præsentationerne. Der er supporter der fungerer som non-stop factfinders. De vil bistå med at finde faktuelle oplysninger til deltagerne. Campen vil blive drevet frem ved, at deltagerne kun skal forholde sig til én opgave og én deadline ad gangen. Campens afsluttes med en præsentation for minister der giver umiddelbar feedback og tager beslutning om next step. Deltagerne dækker en bred skare af personer, der tilsammen kan udfordre hinanden med viden, erfaring, tværfaglighed og nysgerrighed.

20 20 TEKNIK & MILJØ I BYGGERI Kommuner skal kunne støtte billige boliger Boligpriserne i København er så høje, at almindelige lønmodtagere ikke har råd til at bo der. Derfor skal kommuner have lov at støtte billige boliger, mener Anne Vang, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation. / Af Joel Goodstein kommunerne direkte at støtte opførelsen af nye, billige boliger. Fra 1997 til 2007 er boligpriserne i København firedoblet, og det kan almindelige lønmodtageres lønninger slet ikke følge med til. Huslejerne i København er nu så høje, at et par bestående af socialog sundhedsassistenter har kroner mere til rådighed om måneden, hvis de bor i Nakskov frem for i Hovedstadsområdet. Det er en uholdbar udvikling for hovedstaden, siger hun. Ifølge Anne Vang er der tre grunde til, at Socialdemokraterne i København gik til valg på har, siger hun. Frygten er, at boligpriserne i København kan forstærke manglen på offentlig arbejdskraft i hovedstadsområdet og dermed forringe kvalitet og serviceniveau. Men Anne Vang mener også, det er et problem, hvis gruppen af borgere med mellemindkomster ikke længere har råd til at bo i København. Vi kommer til at miste social sammenhængskraft, hvis der kun er én type boliger i en bydel. Målet er, at forskellige mennesker bor dør om dør, siger Anne Vang. Første 12 boliger på vej Til de første 12 billige boliger, som 95 pct. færre almene boliger I 2007 gav kommunerne kun tilsagn om opførelse af 470 almene boliger, mens antallet i 2006 var Det viser en opgørelse fra Dansk Byggeri. Der er tale om et fald på 95 pct. Ifølge Bjørn Dahl, formand for KL s teknik- og miljøudvalg, er forklaringen på det kraftige fald, at det er blevet for dyrt for kommunerne at støtte alment byggeri. De øgede grundpriser og byggeomkostninger gør det umuligt at holde sig inden for rammerne af, hvor meget alment byggeri må koste. Kilde: Politiken Der er i gennemsnit kun to ansøgere for hver ledig stilling som socialog sundhedsassistent i Københavns Kommune. Og det er alt for lidt, siger Anne Vang, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Hun mener, at den væsentligste årsag til at så få søger denne type job er, at boliger i København er blevet så dyre, at almindelige lønmodtagere som f.eks. social- og sundhedsassisten- boliger til kr. om måneden : Rekruttering til ikke mindst kommunale job. Det ønskelige i at københavnske bydele har forskellige typer boliger og dermed forskellige indbyggergrupper. Og god, gammeldags anstændighed almindelige mennesker skal ikke presses ud af København. Jeg tror ikke på, at boligmarkedet selv kan regulere priserne ned, så det bliver muligt for en gennem- Fonden for Billige Boliger nu opfører, var der ansøgere, altså over 100 ansøgere pr. bolig. Det ser Anne Vang som udtryk for, at de københavnske boligpriser er et reelt problem. Siden valget har vi været i dialog med private bygherrer om mulighederne for at opføre billige boliger, og heldigvis har der været et par stykker, som har vist interesse. Men desværre har det også vist Indtægter fra grundsalg halveret Kommunernes indtægter fra salg af byggegrunde forventes nærmest halveret fra 2006 til I 2006 var indtægten 6,9 mia. kr. For 2007 var der budgetteret med salg for 3,4 mia. kr. Efter byggemodning forventes nettoindtægten i 2007 at blive 1,3 mia. kr. mod 3,9 mia. kr. i Kilde: Børsen ter ikke længere har råd til at flyt- snitlig lønmodtager at flytte til sig, at den nuværende lovgivning te til hovedstaden. Derfor skal der København, og dermed risikerer vi ikke giver mulighed for, at vi som Til forskel fra en række andre bygges boliger, som er billigere at at få et endnu mere alvorligt rekrut- kommune aktivt støtter opførelsen lande England, Tyskland, Frankrig bo i, og det skal være muligt for teringsproblem, end vi allerede af billige boliger, siger Anne Vang. som vi normalt sammenligner os