Studievalg Danmark Best practice på EUD. Vejledning om videregående uddannelse på EUD

Transkript

1 Studievalg Danmark Best practice på EUD Vejledning om videregående uddannelse på EUD

2 Indholdsfortegnelse Studievalg Danmark forord s. 3 Studievalg Fyn s. 4 Studievalg København s. 8 Studievalg Midt og Vestjylland s. 18 Studievalg Nordjylland s. 21 Studievalg Sjælland s. 23 Studievalg Sydjylland s. 26 Studievalg Østjylland s. 29 2

3 Studievalg Danmark - Best practice på EUD Vejledning på EUD en udfordring Af: Iben Lykkebo og Joan Bak Lorenzen, vejledere Studievalg København Vejledningen om videregående uddannelser til EUD-elever er en spændende udfordring for Studievalg Danmark. I Best practice publikationen giver alle centre deres bedste eksempler på vellykket samarbejde med erhvervsuddannelserne. Der kommer både regionale forskelle og ligheder frem i artiklerne. Fælles for alle centre er, at det er en stor logistisk udfordring, hvis alle EUD ere skal møde en vejleder personligt. Det er et krævende arbejde at løbe skolevejledningen i gang, og det er afgørende for arbejdet, at erhvervsskolerne er aktive medspillere, der ser vejledningen som en naturlig del af elevernes uddannelsesforløb. Forskellene viser sig i, hvordan centrene tackler udfordringen konkret. Nogle har ambitioner om at møde alle elever face-to-face, mens andre centre koncentrerer sig om udvalgte EUD ere. Vejledning i respekt for erhvervsskolerne Selvom studievalgscentrene har valgt hver deres måde at gribe opgaven an på, er der to erfaringer, som stort set er fælles for alle. For det første foregår planlægning og udarbejdelse af vejledningstilbuddet i samarbejde med erhvervsskolerne, og centrene respekterer skolernes ønsker til udmøntningen af vejledningssamarbejdet. Vejledningen foregår hos alle med udgangspunkt i den enkelte erhvervsuddannelses egenart. For det andet har alle centre erfaret, at brugen af rollemodeller er et vellykket virkemiddel i vejledningsindsatsen på EUD. Mange centre giver eksempler på rollemodeller, og nogle centre har studerende med en erhvervsfaglig baggrund med til de kollektive arrangementer for at fortælle deres historie og erfaringer. Dette er en vejledningsdidaktisk succes. I fremtidens arbejde med EUD-vejledning må man derfor formode, at en styrkelse af rollemodelinddragelsen er et oplagt udviklingsområde. God fornøjelse med læsningen af de syv centres forskellige bud på best practice i EUD-vejledningen. 3

4 At informere om mulighedern Studievalg Fyn - Best practice på EUD Ambassadørkorps og mere uddannelse - Social- og Sundhedsskolen Fyn Af: Annette Nielsen, vejleder Studievalg Fyn Social- og Sundhedsskolen Fyn består af fire afdelinger placeret i Odense, Svendborg og Middelfart. STV Fyns aktiviteter foregår på alle fire afdelinger, og planlægningen sker i samarbejde med uddannelsesvejleder på Social- og Sundhedsskolen Karin Bannow. STV Fyn holder et oplæg for socialog sundhedsassistenterne i løbet af det sidste år på assistentuddannelsen. Oplægget består af to dele et generelt oplæg om videregående uddannelsesmuligheder og oplæg om enkeltuddannelser. Oplæg om enkeltuddannelser holdes af studerende fra University College Lillebælt (UCL). UCL har et ambassadørkorps af studerende, som STV Fyn har en aftale med UCL om at kunne benytte ved arrangementer af denne karakter. Forud for arrangementet på Social- og Sundhedsskolen indkaldes de studerende til et informationsmøde på STV Fyn, hvor de får viden om hensigten med deres deltagelse og får indblik i social- og sundhedsuddannelsen. Formålet med arrangementet på Social- og Sundhedsskolen er: At informere om mulighederne for videregående uddannelser i forlængelse af social- og sundhedsuddannelsen At informere om adgangskrav og ansøgning At informere om de enkelte uddannelser At give et indblik i, hvordan det er at gå på en videregående uddannelse - krav, studieformer, studiemiljø mm. At give inspiration og lyst til at komme på en videregående uddannelse Disposition for den studerendes oplæg: Præsenter dig selv - navn, alder, uddannelsessted, hvor langt du er i din uddannelse Hvorfor valgte du uddannelsen, og lever den op til dine forventninger? Hvad er de vigtigste karakteristika ved uddannelsen og professionen? Hvordan er din studiehverdag? Hvordan arbejder man på dit studium? Hvordan er studiemiljøet? Hvad er det for studerende - alder, køn, uddannelsesbaggrund? Hvilke fordele kan en SOSUuddannet have på uddannelsen sammenlignet med studerende med gymnasial baggrund? Giv nogle konkrete eksempler på, hvorfor du er glad for din uddannelse og den profession, du uddannes til. 4

5 Eleverne på social- og sundhedsuddannelsen har mødepligt til arrangementet, og uddannelsesvejlederne på Social- og Sundhedsskolens afdelinger i de tre byer deltager så vidt muligt i arrangementet. De studerendes oplæg pr. uddannelse varer ca 6-8 minutter. Efter oplæggene har eleverne mulighed for at tale med de studerende og stille spørgsmål. Afslutningsvis får eleverne information om, at de kan få personlig vejledning af Studievalg Fyn efter deres elevuddannelse, hvis de har behov for det. Værdifuldt at høre om andre uddannelser Ved den seneste evaluering af arrangementet var der stor tilfredshed blandt social- og sundhedseleverne. De fremhæver bl.a., at det er godt at få overblik over uddannelsesmuligheder, som de ikke er så opmærksomme på de fleste, der videreuddanner sig, søger ind på sygeplejerskeuddannelsen. De fremhæver de studerendes medvirken som særdeles værdifuld, fordi det giver mulighed for at høre om uddannelser, de måske ikke lige havde overvejet, og de studerendes oplæg har givet god indsigt i det at være studerende og forskellen på at gennemføre en elevuddannelse og en videregående uddannelse. Uddannelsesvejleder Karin Bannow fra Social-og Sundhedsskoen Fyn mener bestemt også, at det er meget givtigt for eleverne, at der kommer studerende fra de forskellige mellemlange videregående uddannelser. Hun har efter flere af arrangementerne fået meget positive tilkendegivelser fra eleverne. Flere har givet udtryk for, at de fik en meget god indsigt i, hvad det vil sige at være studerende på de respektive uddannelser. Flere har endvidere udtalt, at de fik et godt indblik i studiemiljøet. Langt de fleste elever, der i evalueringen tilkendegav, at de havde planer om at fortsætte på en videregående uddannelse, siger, at denne plan var til stede forud for oplægget og mødet med de studerende. Selvom det er tilfældet, giver de fleste i evalueringen udtryk for, at de har fået forøget lysten og motivationen til at gå i gang med mere uddannelse. Det kan lade sig gøre Kold College Af: Thomas Gudjonsson, vejleder Studievalg Fyn STV Fyns samarbejde med erhvervsuddannelserne på Kold College om vejledning til videregående uddannelse handler om hverdagen på videregående uddannelse. Det er skolen, der har ønsket, at vejledningen skal have dette fokus på baggrund af deres erfaringer med eleverne. Finn Bækholm, vejleder på mejeriuddannelsen, Kold College, siger: 5

6 Det er ikke svært at danne sig overblik over videreuddannelsesmulighederne på baggrund af en erhvervsuddannelse, og de er beskrevet på nettet. Det er som regel ikke mangel på overblik over uddannelsesmuligheder, der er en barriere for at læse videre. Det er i højere grad usikkerhed om, at de kan falde til på en videregående uddannelse, overleve på SU, leve op til de faglige krav m.m. Vejledningen er rettet mod hovedforløbshold, men det er op til uddannelserne at beslutte, hvilke hovedforløb der skal deltage. På jordbrug ligger vejledningen på første hovedforløb, og på levnedsmiddeluddannelserne ligger det på sidste hovedforløb. Nogle elever begynder at stille spørgsmål til videreuddannelsesmuligheder, når de kommer tilbage på skolen efter første praktikperiode. Det er min erfaring, at mødet med studerende og vejledere på videregående uddannelser åbner for nye tanker og planer for fremtiden, som det er fint at have med sig igennem hovedforløbet. Økonomi og studiejobs skal typisk være helt på plads før mange tør starte på ny uddannelse. Lotte Knudsen, vejleder på jordbrugsuddannelserne, Kold College. Finn Bækholm udtaler: Vejledningen ligger på sidste hovedforløb, fordi eleverne så har overstået forløbet hos os, og det er derfor nærliggende for dem at overveje fremtiden. Eleverne præsenteres for en studerende på en videregående uddannelse, der har samme uddannelsesbaggrund som dem selv. Efter en kort præsentation bliver eleverne bedt om at dele sig ind i grupper og diskutere, hvad der kunne motivere dem til at vælge at læse videre, og hvad der kunne afholde dem fra det. Efter gruppediskussionerne samles der op i plenum, og den studerende fortæller om sine overvejelser om videreuddannelse ud fra resultaterne af gruppernes tanker. Det er vigtigt, at eleverne har stor indflydelse på indholdet af vejledningen, fordi de ofte er en meget blandet gruppe, hvor der er stor spredning i alder, familiestatus og bopæl. Eleverne bliver præsenteret for mulighederne og så er det op til dem at afgøre om de kan få mere uddannelse til at hænge sammen med det øvrige liv. Arrangementet sluttes af med informationer om uddannelsessystemets opbygning, økonomiske støttemuligheder og SPS. Fremgangsmåden sikrer, at alle elever kan deltage, fordi alle kan forholde sig til fordele og ulemper ved at læse videre, uanset om man har umiddelbare planer om at læse videre eller ej. Refleksionerne fra vejledningen kan deltagerne evt. tage frem senere, hvis der sker ændringer i deres liv, som kunne gøre det aktuelt at læse videre. Det er også derfor, at det er obligatorisk for eleverne at deltage. 6

7 Lone Nauerby, udviklingschef på Kold College, udtaler: For nogle af vores elever kan det helt afgjort være en øjenåbner overfor både muligheder for videreuddannelse og og efterfølgende karriere, som de ikke har været bevidste om eksisterer, eller som de har valgt fra. Mange af disse elever ville ikke på eget initiativ deltage i sådanne arrangementer. Derfor er det vigtigt, at de deltager. Stinna Jensen, som er mejerist-elev er enig: Vi lever i en omskiftelig verden, hvor vi er nødt til at følge udviklingen. Derfor skal vi også forholde os til muligheden for videregående uddannelse. 7

8 Studievalg København Best practice på EUD Vi vil møde alle EUD ere Af: Joan Lorenzen og Iben Lykkebo, vejledere Studievalg København STV København har følgende udgangspunkter for god vejledning til EUD eleverne: Det personlige møde EUD-eleverne betragtes i STV Kbh. som vejledningssøgende på lige fod med elever i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Derfor prioriteres det højt, at EUD-eleverne møder en vejleder face-to-face på deres skole, og at vejledningen er obligatorisk for alle elever. Målsætningen er at få flere EUD elever til at læse videre, og derfor er oplægget relevant for alle. Det er bagefter op til den enkelte elev selv at afgøre, om vedkommende er motiveret for videreuddannelse. STV Kbh. planter et frø, så tvivlerne måske overvejer en ekstra gang. De elever, som allerede er bestemt på mere uddannelse, får mere viden om deres muligheder og føler sig trygge ved, at de har en fast vejleder. EUD-eleverne får minimum ét kollektivt oplæg i løbet af hovedforløbet. Vi gør dem klar over, at de som EUD ere har en fast studievalgs vejleder (Iben Lykkebo eller Joan Lorenzen), som de kan opsøge på skolen, i vejledningscenteret eller pr. mail. Det kollektive oplæg STV Kbh.s oplæg er målrettet mod den enkelte erhvervsuddannelse. På de fleste skoler møder vi eleverne i sidste eller næstsidste skoleperiode, og oplægget rammer eleven, der hvor eleven er - fx i overvejelsen mellem job og uddannelse. Vi respekterer elevernes erhvervsfaglige profession samtidigt med, at vi motiverer for videreuddannelse. Dette ved at give eksempler fra både det åbne og det ordinære uddannelsessystem og ved at vise de konkrete muligheder for videreuddannelse. Vi fortæller om de forskellige jobs, som en ny uddannelse kan føre med sig og giver eksempler via brug af rollemodeller. Rollemodellerne er på vores slides i form af fotos, fakta og udtalelser. De har gerne samme erhvervsfaglige baggrund som målgruppen, har læst videre og deler ud af deres erfaringer. Rollemodellernes historier vækker interesse. Til tider samarbejder vi med Københavns Erhvervsakademi, som medbringer en studerende med 8

9 en erhvervsuddannelse som adgangsvej til videregående uddannelser. Det giver stor spørgelyst. Der er interesse for rollemodellens erfaringer på KEA. Vores slides er enkle og indeholder udelukkende information, som er væsentlig for målgruppen. Oplægget tager 30 minutter. Det korte oplæg gør, at eleverne er fokuserede under hele oplægget, og at vi har let ved at blive placeret som en obligatorisk del af erhvervsuddannelsen. Vi afslutter altid oplægget med at uddele visitkort og opfordre eleverne til at bruge STV Kbh.. EUD skolerne og den gode vejledning Best practice STV Kbh. har som følge af vores ambition om at møde alle elever personligt brug for overblik over, hvornår hovedforløbene er på skoleophold. Vi skal også vide, på hvilken skoleperiode, det er bedst, at eleverne får vejledning. Fx har nogle for travlt med svendeprøven i sidste skoleperiode og vil derfor have vejledningen i næstsidste periode. Omvendt er der skoler, som tilbyder enkeltfag for hovedforløbselever, og de vil helst have vejledning i første periode. velegnede lokaler, eleverne informeres om besøget, og der planlægges for halve- eller hele skoleår ad gangen. Når læreren eller den lokale vejleder ydermere deltager og supplerer med konkrete eksempler på tidligere elever eller lærere, som har taget mere uddannelse, får EUD-eleverne uomtvisteligt den bedste vejledningsoplevelse. STV Kbh. har et omfattende arbejde med EUD-vejledning og et velfungerende samarbejde med de fleste skoler. I løbet af de to år, som vi har tilbudt opsøgende vejledning til EUD-elever, er konceptet blevet tilpasset til hver enkelt skole. Fakta Vi har i skoleåret 2010/2011 afholdt 213 kollektive oplæg for EUD eleverne elever modtog kollektiv vejledning. I forlængelse heraf fulgte 119 individuelle samtaler og 128 mailvejledninger. En best Practice skole medvirker aktivt til at give overblikket videre til STV Kbh. Ofte er det en sekretær, en uddannelsesleder eller teamkoordinator, som har overblikket. Når vi kender datoer for skoleperioderne, kan vi planlægge vejledningsindsatsen. En best Practice skole anerkender studievalgsvejledningen som et gode for eleverne. Der bookes 9

10 Forskellige modeller på de tekniske uddannelser Af: Iben Lykkebo og Joan Lorenzen, Vejledere Studievalg København STV Kbh. har skræddersyede modeller til de forskellige erhvervsskoler på det tekniske område. Som best practice eksempler er de skoler udvalgt, hvor samarbejdet på hver deres måde fungerer optimalt. Ingen blindgyder! Hotel og Restautantskolen På hotel og restaurantskolen i København har STV Kbh. et glimrende samarbejde med Studievejleder Tove Bak. Ernæringsassistenter på hovedforløb på HRS HRS har tradition for at afholde et udlop arrangement for eleverne på henholdsvis gastronomi, tjener og receptionistuddannelserne, hvor også efter- videreuddannelse, legatsøgning og muligheder for arbejde i udlandet er på dagsordnen. Udlop-arrangementet er nu udvidet med fælles materiale og fælles oplæg med STV Kbh., så eleverne får bedst muligt overblik og information. HRS og STV Kbh. supplerer hinanden. STV Kbh. giver eleverne det fulde overblik over uddannelsesmulighederne, og HRS vejleder underbygger informationen om enkelte uddannelser med gode eksempler fra branchen. Studievejleder Tove Bak fremhæver, at hun oplever, at eleverne i stigende grad ser det at læse videre efter fx en kokke-uddannelse som en reel mulighed: Interessen for de videregående uddannelser er steget og dét at Studievalg nu også vejleder her understøtter eleverne i, at EUD er en helt reel vej til de videregående uddannelser. Eleverne oplever ikke længere deres erhvervsuddannelse som en blindgyde og det er vigtigt i en branche, hvor mange hurtigt oplever at blive fysisk slidt. HRS skal fremhæves, fordi skolen er begejstret for tanken om videreuddannelse for EUD ere. Skolens engagement virker afsmittende på eleverne og signalerer, at mere uddannelse er vigtig. Arrangementerne på HRS er obligatoriske for alle afsluttende hovedforløb. Lærere og elever er altid orienteret om arrangementet på forhånd. Denne gode opbakning er best practice! 10

11 Innovation, iværksætteri og fremtiden! KTS Julius Thomsens gade KTS Julius Thomsens gade, som bl.a. uddanner mediegrafikere og grafiske teknikere er et andet best practice eksempel. Her har de placeret Studievalg som et obligatorisk arrangement i forbindelse med et tema om innovation og iværksætteri. KTS Julius Thomsens gade skal fremhæves fordi skolen fra begyndelsen har været positiv og samtidigt god til langtidsplanlægning med Studievalg. Eleverne er altid velinformerede omkring arrangementet, lærerne bakker arrangementet op, og eleverne har mange spørgsmål omkring de videregående uddannelser. Steen Andersen, som er underviser på mediegrafikeruddannelsen, udtaler bl.a.: En god pakkeløsning! Erhvervsskolen Nordsjælland Hillerød På erhvervsskolen Nordsjælland har STV Kbh. gennem de sidste år udviklet en anderledes model, hvor STV Kbh. er på skolen fire gange om året for at holde EUD oplæg (placeret så de dækker så mange hovedforløb som muligt). På dagen afholdes flere arrangementer, som er tilpasset forskellige indgange. Det betyder, at der i princippet kan sidde elektrikere og mekanikere til samme oplæg. Det giver en udfordring at tilpasse arrangementet, så alle grupper er dækket. Vores indtryk er, at de forskellige indgange kan blive inspireret af hinandens tilgange, muligheder og overvejelser. Specielt i disse 'nedgangstider/ krisetider' er det en aktuel relevant overvejelse om man måske skulle videreuddanne sig. Og eleverne er ikke altid opmærksom på, hvilke muligheder, der eksisterer. Steen Andersen fremhæver også: Jeg tror arrangementet virker så godt, fordi der er autentiske eksempler/testemonials fra personer der er gået videre med forskellige videreuddannelser. Det giver store identifikationsmuligheder for vores elever. Da flere arrangementer afholdes på samme dag, har STV Kbh. mulighed for at samarbejde med Københavns Erhvervsakademi om at stille rollemodeller eller vejledere til rådighed. Dét at have en rollemodel med til et 11

12 arrangement er kort sagt en succes. Det giver spørgelyst hos eleverne og unikke identifikationsmuligheder. Ved STV Kbh.s besøg på erhvervsskolen Nordsjælland i foråret 2011 var to studerende fra energiteknologuddannelsen med som rollemodeller. Renate, som havde en teknisk designerbaggrund og Henrik, som tidligere var uddannet elektriker. Jeg blev selv inspireret ved et arrangement i Hillerød. Oplægget gav mig lyst til at blive energiteknolog Henrik fra KEA Jeg gider ikke trække kabler hele mit liv TEC Frederiksberg På TEC Frederiksberg holder elektrikerhovedforløbene på TEC til. Denne afdeling er best practiceeksempel, fordi samarbejdet med skolen er smidigt og planlægningshorisonten er lang. Arrangementerne er planlagt for mindst et helt skoleår ad gangen. STV kbh. samarbejder med Gitte Holmsgaard, der er team- og eksamenskoordinator for elektrikerne. Hun fortæller, at hun af ressourcemæssige årsager planlægger undervisningen meget langt frem i tiden, og at det gør det relativt nemt for hende at passe STV Københavns obligatoriske arrangement ind i elevernes skema: Jeg sørger for at matche skemaet med Studievalgs-besøget, så det er kontakt-læreren, der er sammen med klassen, når vejlederen kommer. Jeg får det i skemaet og i min egen outlook, så jeg kan sende en reminder til lærerne, når tiden nærmer sig. Vi skylder både elever og lærere, at de får besked i god tid. Gitte Holmsgaard fortæller også, at der både blandt elever og lærere er begejstring for, at STV København kommer fast på holdene faktisk er kontaktlærerne selv begyndt at spørge efter datoer for besøgene: Eleverne vil gerne orienteres om deres muligheder, og vi inddrager også videreuddannelsesmulighederne, når de skal vælge niveauer på grundfag. Vi opfordrer eleverne til at tage så høje niveauer som muligt, hvis de overvejer at uddanne sig videre, og her er det rigtig godt, at STV København også er på banen. Gitte Holmsgaard uddyber: Skolen støtter eleverne i at have videreuddannelse for øje. Derfor har vi bl.a. oprettet et innovationsprojekt, hvor eleverne f.eks. kommer op på C-niveau i matematik. Vi styrker dem dermed matematisk og sprogligt, så de er godt klædt på videre frem i uddannelsessystemet. 12

13 Philip H Frank og Nicklas L Holm er elektrikerlærlinge, og de har overværet STV Kbh.s oplæg i klassen i september Philip er ikke i tvivl om, at han gerne vil uddanne sig mere: Jeg vil gerne noget mere. Det med at trække kabler gider jeg ikke hele livet. Jeg har selv kigget mig omkring efter mere uddannelse, men det var fedt at høre om de nye uddannelser (energi- og automationsteknolog, red). Nicklas supplerer: Jeg ved endnu ikke, om jeg vil læse videre, men det var godt med en appetitvækker, og det var fint, at man fik at vide, hvordan man selv kan undersøge tingene, og hvad man skal gøre. Jeg vil bruge STV Kbh., hvis jeg vil videre, men bliver i tvivl om, hvilken uddannelse, det skal være Fælles for begge elever er, at de godt kan lide at uddanne sig. De fremhæver begge, at koblingen mellem teori og praksis stadig skal være der på en videregående uddannelse. Det er godt at udfordre sig selv uddannelsesmæssigt, og jeg er god til at læse og skrive og være i skole. Derfor er det godt at kende til alle de videregående uddannelsesmuligheder, som Studievalg København har fortalt om i dag. Nicklas L Holm (tv), 18 år, elektrikerlærling. Fakta På de tekniske best practice skoler vejledte STV Kbh. i skoleråret 2010/2011, 789 elever fordelt på 51 arrangementer. Studievalg på Studiedagen - SOPU Nordsjælland Af: Joan Lorenzen, vejleder Studievalg København På SOPU Nordsjælland i Hillerød er uddannelsen til Social og Sundhedsassistent organiseret sådan, at eleverne er inde på en studiedag ca. 14 dage før de skal opstarte en ny skoleperiode. Studiedagen indeholder information om eksamen, og eleverne udformer problemformulering til et kommende projekt, så de kan målrette deres sidste 14 dage i praktikperioden mod skoleprojektet. STV Kbh. og SOPU Nordsjælland har tilrettelagt et obligatorisk 45 min. oplæg om efter- og videreuddannelse for social og sundhedsassistenterne på studiedagen. 13

14 Eva Sneum, underviser på SOPU Nordsjælland, siger: Når eleverne når studiedagen, er de er på et sted i uddannelsen, hvor de glæder sig til at blive færdige og komme videre, og oplægget passer dermed godt, da det perspektiverer til muligheder i fremtiden. Målrettet oplæg Oplægget er målrettet assistenterne. Eleverne præsenteres for de konkrete muligheder, der er for dem, både i det åbne uddannelsessystem og i det ordinære system. STV Kbh. anerkender, at det for nogen kan være en udfordring at læse videre i det ordinære system, når man er etableret med hjem, børn og andre forpligtelser, og derfor gør vi en del ud af informationen om uddannelser i det åbne uddannelsessystem. Eleverne præsenteres for rollemodeller, og vi fortæller historien bag personerne. Vi introducerer også UG og fortæller, hvor man finder mere viden. Afslutningsvist uddeler Studievalg visitkort, så eleverne altid kan kontakte STV Kbh. De kan også få individuel vejledning efter oplægget. Jeg vidste ikke, vi havde så mange muligheder! Eleverne udtrykker, at oplægget er relevant, hvilket fire af de elever, som har deltaget i oplæg på SOPU Nordsjælland i maj 2011 bekræfter: Jeg kendte godt til, at jeg kunne læse til pædagog, men jeg vidste ikke, at jeg kunne læse til socialrådgiver. Det har fået mig til at overveje mit valg igen, og nu er jeg sikker på, at det er socialrådgiver, jeg vil søge videre på. Tina, sosu-elev. De fire elever repræsenter et fint udsnit af et Sosu-hold. De er kvinder, og de tre er aldersmæssigt i 20 erne, den sidste i 30 erne med 2 små børn. De fire kvinder kendte til muligheden for at læse videre på enkelte uddannelser, fx sygeplejerske, men at der også var andre muligheder, var nyt. Patricia siger: Jeg vil søge ind som sygeplejerske, men hvis det skulle vise sig ikke at være det rigtige valg, vil jeg overveje en af de andre uddannelser i stedet. Jeg vidste slet ikke, at vi havde så mange muligheder. Mathilde siger, at oplægget har givet hende mere mod og motivation. De konkrete eksempler 14

15 på andre med en assistentuddannelse, som har læst videre, inspirerer. Lizette tilføjer: Eksemplerne er gode, fordi de også viser nogle som er ældre og som har børn, men som alligevel klarer sig på SU. Alle fire siger, at det er godt, at oplægget er obligatorisk. Ingen ved, hvornår de får brug for den viden. Patricia konkluderer: Det er også rigtigt dejligt, at der nu er en konkret vejleder, som jeg kender og kan kontakte, når jeg vil vide mere og vil søge ind. STV Kbh. s holdning er, at arrangementerne skal være obligatoriske, hvilket elevernes reaktioner underbygger. Underviser Eva Sneum er enig. Hun synes, oplægget er relevant og passer godt ind på studiedagen, og derfor er det godt som obligatorisk indslag. Obligatoriske oplæg er best practice SOPU Nordsjælland er et Best practice eksempel, fordi vejledningen er obligatorisk. Skolen matcher STV Kbh.s tanke om, at oplægget skal være for alle, så skole og vejledere ikke gør sig til dommer ved en udvælgelse af relevante elever. Udover SOPU Nordsjælland, har Bornholms Sundheds og Sygeplejeskole, også gjort Studievalgs vejledning af social og sundhedsassistenter obligatorisk. Fakta I skoleåret 2010/2011 har vi på SOPU Nordsjælland vejledt 153 elever fordelt på 3 arrangementer Vejledning på merkantile erhvervsuddannelser Af: Iben Lykkebo, vejleder Studievalg København På de merkantile erhvervsuddannelser får eleverne besøg af STV Kbh. to gange i deres uddannelsesforløb ét besøg på grundforløbet og ét på hovedforløbet. Derudover tilbydes eleverne ligesom alle øvrige eud ere individuel vejledning efter Studievalgs oplæg. Min karriereplan Handelsskolen København Nord. Typisk optræder Studievalg København på grundforløbet på CPH West, Niels Brock og Handelsskolen København Nord i forbindelse med, at skolen afholder temadage om jobsøgning, fremtid og karriere. På Knord kaldet min karriereplan. Det giver god mening for eleverne at få vejledning om videregående uddannelse i denne kontekst. De overvejer deres praktikplads og fagprofil, og STV Kbh. synliggør i den forbindelse, at valget af hovedforløb også betyder noget i forhold til de videre uddannelsesmuligheder. Eleverne ser sammenhængen fra grundforløb til hovedforløb, og igen fra færdig erhvervsuddannelse til videregående uddannelse. Eleverne tager godt i mod oplægget. Særligt elever, som overvejer at droppe hovedforløbet og starte forfra på hf, fordi de vil have en videregående uddannelse, får anledning til refleksion: EUD er ikke en blindgyde man kan uddanne sig videre i det merkantile spor. 15

16 Knords grundforløb er best practiceeksempel, fordi skolen aktivt synliggør videreuddannelsesmulighederne også som en del af skolens overgangsvejledning. Erhvervskonsulent Kirsten Dahl (th. på foto) siger: Det er ét af midlerne til at øge overgangsfrekvensen fra grund- til hovedforløb. Sammen med STV Kbh. synliggør vi, at der er masser af muligheder efter hovedforløbet. Det giver eleverne lyst til hovedforløbet. På skolen er man glade for at få besøg udefra. Kirsten Dahl fortæller, at STV Kbh. s besøg også reflekterer positivt på skolen: Det øger min og skolens troværdighed, at vi henter eksperter ind, der objektivt orienterer eleverne om deres muligheder. Erhvervskonsulent Chanette Søgaaard Laursen supplerer: Der er et reelt behov for vejledning om videregående uddannelse. Eleverne er i stigende grad bevidste om arbejdsmarkedets behov for mere uddannelse. Vi tager et opgør med myten om, at en salgsassistent eller kontorassistent-uddannelse er en blindgyde. Begge konsulenter fortæller, at eleverne er begejstrede over, at STV Kbh. kommer på skolen. Det motiverer eleverne, at skolen og STV Kbh. har en bekræftende tilgang til dem. Måske realiserer de ikke uddannelsestanken, men bare dét, at de har mulighederne, og at vi tror på dem, er i sig selv meget motiverende for at søge ud i hovedforløbet. Hovedforløbsvejledning i tæt samspil med Niels Brock. På Niels Brocks hovedforløb indgår STV Kbh.s vejledning i et fast scenarie, hvor studievalgsvejlederen besøger alle nye hovedforløbshold sammen med skolens egen studievejleder, Pernille Bergman Møller. Det er en vigtig pointe, at STV Kbh. og skolen viser sig sammen. Det tydeliggør for eleverne, at vejledningen på skolen og vejledningen hos STV Kbh. også hænger sammen. F.eks. informerer Pernille Møller om, at Niels Brock tilbyder gratis enkeltfag til hovedforløbseleverne (studierettet påbygning), og her er en direkte sammenhæng med STV Kbh.s oplæg, hvor eleverne bl.a. informeres om specifikke adgangskrav. Ifølge Pernille Møller er det vigtigt, at informationen om efter- og videreuddannelse kommer på første skoleophold, fordi eleverne skal overveje, om der skal suppleres. 16

17 Eleverne skal kende deres muligheder og tænke over, om de mangler fag. Og så skal de vide, hvordan de kan få fagene. Der er mange elever, som henvender sig om niveauer, særligt efter at STV Kbh. er begyndt at komme fast. Jeg fornemmer, at der er mange, der gerne vil bygge oven på EUD en. " Ikke alle elever har en forestilling om mere uddannelse med det samme. For nogle skal idéen lige synke ind. Pernille Møller oplever løbende, at elever opsøger hende senere i deres skoleforløb for at få kontaktoplysninger på STV Kbh. Eleverne sender efterfølgende en mail til STV Kbh. og får enten vejledning pr. mail eller en aftale om et møde i Studievalgs åbne vejledning eller på skolen. STV Kbh. har et godt samarbejde med alle regionens handelsskoler. Alle er gode til at langtidsplanlægge og bakke op om vejledningen. Niels Brock er best practice-eksempel fordi, det tætte samarbejde mellem skolens egen vejledning og STV Kbh. samt skolens tilbud om studierettet påbygning giver et ekstra løft i vejledningen. Skolen opmuntrer eleverne til at videreuddanne sig. Fakta På de merkantile uddannelser har vi i skoleåret 2010/2011 vejledt 1921 elever fordelt på 91 arrangementer. Pernille Møller siger, at både elever og lærere er glade for, at STV har et obligatorisk vejledningstilbud til hovedforløbseleverne. Lærerne føler sig aflastet i forhold til spørgsmål om videregående uddannelse, som de ellers kunne få. Og det er klart, at de hverken kan eller skal være inde i alle detaljerne om efter- videreuddannelse. Det er rart for dem, at STV Kbh har været på banen, og at eleverne ved, hvor de skal rette deres spørgsmål hen. 17

18 Studievalg Midt- og Vestjylland Best practice på EUD EUD oplæg på UUG Uddannelsescenter Holstebro Af: Birgitte Haugbjerg, vejleder Studievalg Midt og Vestjylland STV Midt- og Vestjylland har udvalgt UCH Uddannelsescenter Holstebro, Merkantil/HG som best practise partner. Hvert år deltager HG/merkantil elever fra UCH Uddannelsescenter Holstebro i Uddannelse Uden Grænser (UUG), som foregår i Herning Kongrescenter i februar måned. Alle elever har gratis bustransport til Herning. Forud for deltagelsen bliver UUGkonceptet gennemgået for eleverne, og de tilmelder sig elektronisk på forhånd 3 oplæg, heraf EUD-oplæg, som omhandler erhvervsuddannedes muligheder for videregående uddannelse. Eleverne modtager desuden information om UUG og de oplæg, som de har tilmeldt sig, pr. og sms i perioden frem til arrangementet. Oplægget afvikles af en studie- og karrierevejleder fra STV Midt og Vestjylland, som fortæller generelt om strukturen i de videregående uddannelser, adgangskravene hertil, supplering af fag, SU og hvilke overvejelser, der kan være forbundet med valgprocessen. Alle elever får brochuren Lyst til mere uddannelse til dig med en erhvervsuddannelse med henvisning til tilsvarende hjemmeside. I oplægget indgår også en rollemodel, som fortæller om hendes/hans vej fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse, herunder hvordan var det at starte på uddannelsen, det bedste/det sværeste ved at studere, økonomi, omgivelsernes reaktioner osv. Endelig fortæller rollemodellen om det job, hun/han besidder på baggrund af sin uddannelse Johnny Randrup Rasmussen er et eksempel på en rollemodel. Han gik ud af skolen, før han havde afsluttet 9. klasse, dels fordi han var skoletræt og ikke trivedes, men også fordi læreren ikke mente, han kunne klare 9. klasses eksamen. Han begyndte som arbejdsdreng i et bageri, og blev herefter udlært bager samme sted. Senere blev han opfordret af mester til at tage en videregående uddannelse og uddannede sig til procesteknolog. Senere headhuntet til Lantmännen Unibakke og nu i gang med diplom i ledelse. 18

19 Det er muligt at se flere rollemodeller på STV Midt og Vestjyllands hjemmeside: Videre efter en erhvervsuddannelse Der er mulighed for individuel vejledning på UUG, både på Studievalg Midt- og Vestjyllands stand og ved de efterfølgende decentrale træffetider samt i vores studievalgscafe i Birk. Kollektive oplæg efter forespørgsel I løbet af skoleåret afvikles kollektive oplæg efter behov og forespørgsel fra skolens vejleder. Her er der tillige mulighed for individuel vejledning efterfølgende. Direktør for UCH Uddannelsescenter Holstebro og næstformand i det Regionale VejledningsRåd, Svend Ørgaard, udtaler om UUG: Jeg har sammen med mine elever deltaget i Studievalg Midt- og Vestjyllands arrangement Uddannelse Uden Grænser i Herning Kongrescenter. Det var dejligt at være vidne til og fornemme elevernes begejstring, som både har afsæt i, at de er rigtig godt forberedte hjemmefra, men bestemt også ansporet af de gode og relevante oplæg og rollemodeller, som Studievalg havde fremskaffet. Studie- og erhvervsvejleder Ann Dyhrberg Hinrichsen, Uddannelsescenter Holstebro udtaler: På UCH havde vi et ønske om at vække en større interesse blandt vores HG/merkantil elever for de korte videregående uddannelser, dels for at profilere en merkantil erhvervsuddanelse som en uddannelse, der faktisk giver adgang til korte videregående uddannelser, og dels for at åbne elevernes øjne for videregående uddannelser i det hele taget. Aftalen blev, at gennem information og deltagelse i UUG, måtte dette kunne bidrage til større indsigt for vores elever. Udvalgte elever fra HG 2. årsklasserne, fra HG 1. års business klassen og fra voksenklassen deltog i Uddannelse Uden Grænser. Eleverne var udvalgt ud fra deres uddannelsesplan og karriereønsker. Tilbagemeldinger fra de deltagende elever er, at de i oplægget om UUG gerne vil have tydeliggjort, hvilke specifikke videregående uddannelser, de vil kunne have adgang til med en erhvervsuddannelse. Det har været spændende at være med til at visualisere HG-elevernes videreuddannelsesmuligheder. Eleverne har fået mulighed for at høre den gode historie fra dem, der selv har været i gang med en kort videregående uddannelse. De har oplevet det på egen krop, hvordan det er at videreuddanne sig, når man bygger oven på sin praktiske erfaring. En elev fra HG business klassen på UCH Uddannelsescenter Holstebro: Jeg var glad for at være med på uddannelsesmessen, det gav mig en afklaring af mine muligheder. Om det fremadrettede udtaler Ann Dyrberg Hinrichsen: 19

20 Fremadrettet vil det være udvalgte elever fra HG 2. år (inklusiv HG business), der deltager på UUG. I forhold til deres uddannelsesplan og karriereønsker udvælger vi, hvem det vil være relevant at give dette tilbud til. Vores erfaring viser, at vi ikke skal af sted med en for stor gruppe, og dem, der kommer med, skal holdes i hånd. Vejledningsaktiviteten virker, når man udvælger, hvad der er relevant for målgruppen og følger dem gennem processen. De udvalgte elever deltager på UUG samt de forudgående kollektive oplæg fra Studievalg, og vi vil opfordre vores elever til at benytte sig af den individuelle vejledning, som Studievalg tilbyde r. Det skal fremhæves, at vi finder det vigtigt med et godt samarbejde med erhvervsskolerne, da det er skolens vejledere, der screener de elever, der aktuelt har brug for vejledning om de videregående uddannelser. STV Midt- og Vestjylland har erfaret, at vejledning til erhvervsuddannede virker bedst, når eleverne/lærlingene er motiverede for kollektive oplæg og individuel vejledning. Derfor er ovennævnte metode valgt efter aftale med erhvervsskolernes direktører/ledelse samt vort dialogforum med repræsentanter fra alle erhvervsskoler i Midt- og Vestjylland. Et bredere samarbejde, hvor flere erhvervsskoler indgår, er under opbygning således, der afvikles 2 årlige kollektive oplæg med efterfølgende individuelle træffetider, hvor eleverne forud har mulighed for at booke en tid online. 20

21 Studievalg Nordjylland Best practice på EUD Elektronisk afdækning af hovedforløbselevers interesse for videregående uddannelse Af: Martin Rovs Hansen, centerleder Studievalg Nordjylland og Torben Lindy Christensen, uddannelseschef Aalborg Handelsskole Det er et vigtigt element i uddannelsespolitikken, en integreret del af erhvervsskolernes mål og et væsentligt element i studievalgcentrenes opgaver, at elever i erhvervsuddannelserne informeres og vejledes om deres muligheder i forhold til at tage videregående uddannelser efter endt erhvervsuddannelse. Vi har valgt denne tilgang for at sikre, at alle (flest mulige) elever nås, og at der her sås et frø eller skabes en bevidsthed om, at der faktisk eksisterer muligheder for videregående uddannelse og vejledning om dette, når eleverne er færdige med deres erhvervsuddannelse. Ordningen går ud på, at alle hovedforløbselever i forbindelse med et skoleophold udfylder et spørgeskema udarbejdet af STV Nordjylland og placeret på Hos STV Nordjylland har vi erkendt, at det for os ikke er realistisk at møde op med vejledning til hvert hold af hovedforløbselever på hver erhvervsuddannelse. I stedet har vi valgt at supplere vores vejledning af de hold, vi faktisk kan nå, med et tilbud, som kan nå hele vejen rundt. Et tilbud, som i princippet sikrer, at alle hovedforløbselever konfronteres og tager stilling til deres eventuelle interesse for videregående uddannelse. Efterfølgende får de, der markerer interesse for videregående uddannelse et aktivt tilbud om vejledning. Spørgeskemaet består af 6 spørgsmål, som tester elevens viden om og eventuelle interesse for videregående uddannelser. De elever, som markerer positiv interesse, eller ved ikke, inviteres og opfordres til at deltage i STV Nordjyllands vejledningsarrangement Studie- og Erhvervstræf. De tilbydes deltagelse i et 21

22 oplæg om videregående uddannelsesmuligheder for erhvervsuddannede, som STV Nordjylland og vejledere fra videregående uddannelser afholder ved arrangementet. Eleverne får i dette oplæg en præsentation af relevante uddannelsesmuligheder. Dels de mest lokale, dels et bredere fagligt og geografisk perspektiv, begge dele via de oplæg STV Nordjylland har udviklet. Studie- og erhvervstræffet foregår desuden i direkte samspil med messen Uddannelse Uden Grænser, og eleverne får en unik mulighed for kontakt med de relevante videregående uddannelsesinstitutioner. Ordningen med spørgeskema og invitationer af særligt interesserede er aftalt med alle erhvervsskoler i STV Nordjyllands område. Aftalen indebærer, at skolen sikrer, at hovedforløbsholdene på hver skole får lejlighed til at udfylde spørgeskemaet. Fx ved at en faglærer eller en vejleder afsætter undervisningstid og opfordrer eleverne til at udfylde skemaet. I praksis har det vist sig, at ordningen ikke er nem at få til at fungere alle steder Det gode eksempel - Aalborg Handelsskole STV Nordjylland fremhæver samarbejdet med Aalborg Handelsskole, som best practice eksempel. Skolen har etableret en procedure, der måske kan virke som et godt eksempel for andre skoler. Studievalg kontaktede på et tidspunkt Aalborg Handelsskoles uddannelseschef for hovedforløbene, fordi kun få elever havde udfyldt screeningsskemaet som aftalt. Efter bare en uge fik vi en melding tilbage fra skolen om, at det nu var sat i system og det var det! Siden den nye ordning trådte i kraft har der været en stor vækst i antallet af besvarede skemaer herfra. I en periode på ca. ½ år har ca. 150 elever fra Aalborg Handelsskole udfyldt skemaet, hvilket er langt over, hvad der er kommet af besvarelser fra andre skoler. Aalborg Handelsskole får elevadministrationen til at sende en mail til hver elev, hvor de beder eleven om at udfylde STVs skema. Mailen sendes under alle omstændigheder, da den også indeholder skolens rutinemæssige opfordring til at evaluere skoleopholdet. Faglæreren er med på cc og kan minde eleverne om at få udfyldt spørgeskemaet. Da dette er en fast procedure på skolen, er der ikke noget behov for jævnlig revision af aftalen. STV skal blot sikre, at hvis linket til skemaet ændres, skal skolen have besked. Perspektiver for fremtidigt samarbejde Aalborg Handelsskole har med sin løsning muligvis vist vejen for øvrige erhvervsskoler. Det er sandsynligt, at i hvert fald de øvrige handelsskoler kan bruge samme procedure, ligesom SOSU-skolerne måske også kan. STV Nordjylland vil præsentere modellen for alle skolerne i regionen, herunder også de tekniske skoler, og drøfte om den kan tilpasses andre skoler. 22

23 Studievalg Sjælland Best practice på EUD Sjællandsmodellen Af: Kit Kjeldsholm Rasmussen, vejleder i Studievalg Sjælland I STV Sjælland har vi valgt at studievalgvejledningen af EUDelever foregår på samme måde som vejledningen af elever på de studieforberedende uddannelser. Vi vejleder således kollektivt og individuelt ude på skolerne geografisk fordelt mellem alle vejledere Alle vejledere i STV Sjælland har deltaget i udarbejdelsen af de kollektive oplæg, og alle vejledere har EUD-skoler. De kollektive oplæg foregår primært på sidste eller næstsidste hovedforløb. Vi har en særlig opmærksomhed på at formidle viden om mulighederne for videregående uddannelse for elever med erhvervsuddannelser. Denne viden formidler vi til både elever, undervisere og andre vejledere, f.eks. ved oplæg i de lokale UU-centre. I STV Sjælland har vi en månedlige brevkasse i Sjællandske Medier, og vi har altid et spørgsmål om vejen fra en erhvervsuddannelse til videregående uddannelse med. Netop dette spørgsmål bliver ofte udvalgt af avisens illustrator Mikael Nielsen til månedens uddannelsestegning. Logistik og planlægning Selandia-ceu En af de store erhvervsskoler i Region Sjælland er Selandia-ceu i Slagelse. Skolen har flere afdelinger og hovedforløb fordelt på otte indgange, og det er en udfordring at skabe et overblik over de mange hovedforløb og derefter planlægge en systematik, så alle elever får studievalgvejledning inden afsluttet uddannelse. Dette sker i et samarbejde mellem uddannelseschef Finn Kanstrup Hansen og studievalgvejleder Kit Kjeldsholm Rasmussen. I samarbejdet ligger et årligt møde, hvor alle uddannelses- og erhvervsvejledere fra Selandia-ceu samt Finn og Kit aftaler årets besøgsplan for Studievalgs vejledning. 23

24 På årsbasis er der godt 30 oplæg med kollektiv studievalgvejledning på Selandia-ceu fordelt på de otte indgange, og som eksempel på løsning af den praktiske logistikopgave har vi udviklet et skema, som danner grundlag for detailplanlægningen. Uddannelse Oversigt over hovedforløbshold, som skal informeres af Studievalg Sjælland om videregående uddannelse i 2011 Lokale Anlægsgartner Per Valsted Elektriker Carsten Hansen Teknisk Designer Søren Frandsen Bygningsmaler Birte Jæger Hold Elever på holdet 4.hf Svende prøve 3.jan. 10. juni H4 Ca / kl. 9 H. 1 & 2 3 h.f. 12 elever 2 & 5 Tirsdag d. 29 marts kl. 10 uge Skole Periode Tidspunkt Loka -le 501 Finn Kanstrup Hansen udtaler, at: Studievalgs vejledning er hammervigtig på EUD bl.a. fordi: Der skal mere opmærksomhed på, at EUD er en adgangsvej til en videregående uddannelse! Det kan medvirke til både at øge tilgangen til videregående uddannelser og samtidig begrænse frafaldet på EUD, fordi de unge på EUD får perspektiv på deres uddannelse. Det giver anledning til et samarbejde mellem STV og EUD-vejlederne, hvilket giver bedre gensidigt kendskab til vejledningsområderne. Vejledningen foregår typisk på svendeprøveforløbet som et kollektivt oplæg med informationer om muligheder for videregående uddannelser efter netop denne uddannelse. Vi viser indholdet i og og fortæller historien om en rollemodel, der har taget skridtet fra faglært til studerende på en videregående uddannelse. Historien giver ofte anledning til spørgsmål og debat om det faglige og teoretiske niveau på de videregående uddannelser, om de økonomiske vilkår og om livet som studerende. Det gør en forskel for eleverne at blive præsenteret for en rollemodel, så de ved selvsyn konstaterer, at det er muligt at læse videre fra EUD. Efter det fælles oplæg er der mulighed for individuel vejledning for de elever, der ønsker at vide mere eller overvejer at læse videre. Jette Mary Nielsen, lærer og vejleder fra Selandia siger bl.a.: Vejleder fra Studievalg har øje for, at eleverne har meget forskellig baggrund og tilbyder, at de efterfølgende kan få individuel rådgivning. Vejledning i værksteder På Selandia-ceu holdes oplæg på værksteder og i teorilokaler. Der er oplæg for elever i beskidt arbejdstøj og i nystrøgne skjorter med slips. Der er hold med 3 elever og hold med mere end 30. Det er en alsidig og spændende opgave, der giver 24

25 gode samtaler om uddannelse, erhverv og arbejdsmarked. Langt de fleste elever er positive, nysgerrige og engagerede, og på hvert eneste hold er elever, som ønsker at læse videre enten direkte efter svendeprøven eller på længere sigt. Det personlige møde mellem elever og vejleder kan være medvirkende til, at eleverne får øjnene op for videreuddannelses-muligheder, og det vil ikke længere være en helt fremmed, den enkelte elev skal henvende sig til ved et ønske om individuel vejledning. Murerelev fra Selandia efteråret 2011: Hvor er det skønt, at der er nogen, der ikke tror, man er dum, men siger, at vi kan tage en videregående uddannelse! Det sker desværre, at vi møder elever på svendeprøveholdene, som ikke vil kunne fortsætte i det fag, de næsten er udlært i pga. arbejdsskader, allergier eller for stor fysisk belastning i jobbet. For disse elever giver det ekstra god mening at få opsøgende vejledning fra Studievalg. Ved et nyligt afholdt oplæg for et industriteknikerhold på Selandia-ceu, havde en af eleverne netop fået besked fra lægen om, at han ikke kan fortsætte sit arbejde som industritekniker pga. en arbejdsskade. Han gav udtryk for at kunne få glæde af Studievalgs vejledning i den videre proces med sit uddannelses- og karriereskift. Efter hvert oplæg på EUDuddannelserne spørger jeg, om det giver mening for eleverne, at vi kommer ud med budskabet om mulighed for videregående uddannelse. Heldigvis har de hver eneste gang sagt ja. Det er naturligvis høflige unge mennesker, vi møder, men de ser også ud til at mene det! Eleven havde ikke tidligere oplevet sig selv som studerende og var glad for at få vendt sine muligheder. Vejledningen af EUD-elever er blevet en opgave, som vi i Studievalg Sjælland sætter stor pris på, og som giver os nogle andre billeder af uddannelsessystemets muligheder end dem, vi arbejder med på de studieforberedende ungdoms-uddannelser. 25

26 Studievalg Sydjylland Best practice på EUD Vejledning i Sydjylland Af: John Weber, vejleder i Studievalg Sydjylland I STV Sydjylland har vi organiseret os på en måde, så vejlederne arbejder i geografiske områder, og vejleder på de skoler, der er i området, herunder også eud-skoler. Vejledningsindsatsen på eudskolerne er afhængig af, hvilke aftaler, der kan opnås med den enkelte uddannelsesinstitution. I STV Sydjylland tilstræber vi at holde et kollektivt arrangement for alle eud-elever i deres næstsidste skoleperiode på hovedforløbet, hvilket igen er forskelligt i forhold til hvilken indgang, der er tale om. Vi holder oplæg på alle eud-skoler i Sydjylland og i skoleåret er der afholdt kollektive arrangementer for 1981 elever fordelt på 55 arrangementer. På EUC Vest, som er best practice skole, har der været tale om 19 kollektive arrangementer for 347 elever. Vejledningen er sat i system EUC Vest Esbjerg EUC Vest er en stor erhvervsskole i Esbjerg med 8 indgange. Nogle af indgangene forudsætter, at man tager hovedforløbet andre steder, men de fleste indgange kan gøres færdige med hovedforløb i Esbjerg. Nedenstående praksis gælder for alle hovedforløb på skolen og er et resultat af en udvikling over flere år, hvor man efterhånden har finpudset modellen, så den nu fremstår som et arrangement pr. klasse med mødepligt for eleverne. Vi har her valgt at koncentrere os om tømrerne og elektrikerne. Vejledningsindsatsen i forhold til de videregående uddannelser er sat i system. Jens Carlsen fra ledelsen har taget det ansvar på sig ved at have en styrende og koordinerende rolle. Han ved, hvornår de enkelte hovedforløb er på skolen og har kompetencen til at aftale med andre interessenter, hvornår de kollektive arrangementer kan afholdes. Han har ligeledes et tæt samarbejde med STV Sydjylland og med kontaktpersoner på de videregående uddannelser, så det er ham, der tager initiativet til afholdelse af de kollektive arrangementer. Han kender på forhånd studievalgsvejlederens kalender, så han kan lægge arrangementer ind og indkalde en relevant person fra fx EA Sydvest. Han sørger for det praktiske på EUC Vest, så de eksterne parter kan koncentrere sig om selve afholdelsen af arrangementet. 26

27 Opmærksomme elever Arrangement indledes af studievalgsvejlederen, Karsten Rasmussen, som fortæller objektivt om mulighederne for videregående uddannelse i forhold til det relevante hovedforløb. Han orienterer om økonomi, SU og om jobmuligheder efter en videregående uddannelse. Undervejs i arrangementet er han i løbende dialog med eleverne. Installatøruddannelsen præsenteres af Frank Nielsen fra EA Sydvest. Tømrerne på næstsidste skoleperiode. Eleverne er opmærksomme og lydhøre.. I forlængelse af STV Sydjyllands oplæg kommer der en uddannelsesleder fra EA Sydvest og fortæller mere konkret om de enkelte uddannelsesmuligheder. Bygningskonstruktøruddannelsen præsenteres af Mogens Præst Frank Nielsen fra EA Sydvest giver udtryk for tilfredshed med samarbejdet med EUC Vest og STV Sydjylland. Han fremhæver den gode planlægning og giver udtryk for en god virkning både med den bredere information fra Studievalg og hans egen mulighed for at gå i dybden overfor en konkret målgruppe. Han giver samtidig udtryk for, at arrangementet er af stor vigtighed for EA Sydvest, da det er deres mulighed for at komme i kontakt med kommende studerende. Mogens fra EA Sydvest udtrykker ligeledes stor tilfredshed med samarbejdet og med de konkrete arrangementer, som han betegner som givende for de unge. Han udtrykker tilfredshed med den bredde Studievalg tilbyder i kombination med den mere målrettede information, han selv kommer med. Michael på næstsidste skoleperiode på elektrikeruddannelsen er ret sikker på, at han skal læse videre til installatør. 27