DanAvl Magasinet. DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DanAvl Magasinet. DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og 6"

Transkript

1 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter FEBRUAR 2005 LÆS BLANDT ANDET... DANAVL - VERDENS BEDSTE AVLSSYSTEM Har vi grund til at tro på den påstand? Læs mere på siderne 2 og 6 DET DRIVER VÆRKET I DANAVL Hvad får en avler til at fortsætte gennem mere end 40 år? Læs mere side 4 ENDNU BEDRE UDNYTTELSE AF TOPORNERNE Ny teknik kan måske reducere antal sædceller pr. dosis Læs mere side 9 INSPIRATION AF AT VÆRE FORSØGSVÆRT Den ekstra udfordring kan udnyttes i hverdagen Læs mere side 12 SKAL VI VÆRE BANGE FOR AT EKSPORTERE AVLSDYR FRA DANAVL Der er mange gode argumenter for eksport Læs mere side 18 -frugtbar økonomi...

2 INDHOLD Avl er nemt! Avlens gennemslagskraft F4-resistente grise har højere avlsindeks Alder ingen hindring DavAvl et avlssystem med fremdrift DanAvl-dyr klarer sig godt i praksis Fremtidens sæddosis Indtryk fra Agromek 2005 En ekstra udfordring i hverdagen Han bestyrer nåleøjet En stor mundfuld Hvorfor eksportere avlsmateriale Dyb inseminering DanAvl Magasinet udgives af: DanAvl Niels Finsensvej Vejle Tlf.: Fax: mail@dansksvineavl.dk Se DanAvl Magasinet på: (/ Videncenter / Det danske avlssystem / DanAvl Magasinet) Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. LEDER Avl er nemt Af sektorchef Steen Petersen, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER (Tlf.: , spe@danskeslagterietr.dk) En avler sagde engang til mig: Avlsarbejdet kan godt være noget kedeligt! Hver uge skal jeg blot optimere 3 forhold: finde de bedste hundyr til løbning få fat i den bedste sæd til dem, og afprøve så mange ungdyr som overhovedet muligt Den avler, der kan dét hver eneste uge, vil uvægerlig have succes med sin avl. Men inden vi kommer så langt, er det nødvendigt, at rammerne er i orden for avleren. Disse rammer opstiller Landsudvalget for Svin og er beskrevet på side 6 i bladet. Rammerne kan også omskrives til nogle enkelte hovedsætninger: 1. Forstå, at producenterne er avlens chefer 2. Hold avlerne ude af beslutningsprocessen 3. Undgå aktionærer 4. Lyt til forskerne, hvis de giver konstruktiv kritik 5. Sammenlign løbende dit avlssystem med andre 6. Fald aldrig i søvn, hvis dit avlssystem ikke har konkurrence De seneste 30 år har der kun været producenter som medlemmer af Landsudvalget, så her er der rene linier. Landsudvalget betaler for den tekniske udvikling og gennemførelse af avlsarbejdet og bestemmer gennem avlsmål og regler, hvordan det sker. Dermed er punkterne 1 og 2 på plads. Når det kommer til aktionærer, så er det de større avlsselskaber, som er plaget. Aktionærerne kræver nemlig udbyttet her og nu, og det forhindrer ofte de langsigtede strategier, der er behov for i et avlsarbejde. Forskerne er et kapitel for sig. Et avlssystem har i udstrakt grad brug for forskerne for at kunne udvikle sig. I Danmark har vi mange dygtige forskere, som giver et godt modspil. Men bliver forskerne økonomisk afhængige af et avlssystem, så bliver rådene måske i alt for høj grad farvede af egen jobsituation. Sammenligninger med andre avlssystemer både teknisk og på dyreniveau er nødvendige. I 60 erne og starten af 70 erne var vi herhjemme fuldt og fast overbeviste om, at vi havde den allerbedste Landrace i hele verden. Det viste sig desværre, at den kun var verdensberømt i Danmark. Da det gik op for os, traf vi den beslutning, at den form for selvforståelse aldrig måtte ske igen. Vi begyndte at sammenligne os med udlandet og introducerede avlsgener, så vi efterhånden kunne stå på egne ben. Senere sammenlignende forsøg har vist, at vi nu er fuldt på højde med alle verdens avlssystemer. Avlens gennemslagskraft Af salgskonsulent Peder Olesen, SPF-Selskabet (tlf.: , po@spf.dk) En virkelig historie Som salgskonsulent kommer man sommetider ud for nogle sjove hændelser. Her er en historie fra det virkelige liv, hvor jeg var kaldt ud til møde i en grisering. Vi startede i stalden hos køber og så faktisk nogen rigtig gode grise i alle stalde. Køber havde ikke haft med svin at gøre så længe, så derfor kunne der anbefales et par småjusteringer vedr. temperatur og lignende undervejs gennem staldene. Der blev fodret med samme foderblanding hele vejen igennem, men til trods herfor var resultaterne gode. Efterfølgende deltog jeg i et møde mellem sælger og køber. Vi startede med at diskutere den aktuelle situation for svineproducenterne, hvor der kom mange udtalelser om gode grise, dårlige afregningspriser på slagtesvin osv. Derefter drejede samtalen sig gradvis ind på samarbejdet i griseringen. Diskussionen snævrede sig efterhånden ind til ét emne, nemlig prisen for smågrisene. Køber argumenterede, som det nu er køberes natur, for en reduktion af prisen. På et tidspunkt følte sælger sig så presset, at han meddelte: Hvis du ikke vil give mindst den beregnede smågrisenotering, så begynder jeg selv at fremstille mine sopolte. For at sætte tingene lidt i perspektiv viste jeg i kampens hede de stridende parter vores beregning af Smågriseindekset, som illustrerer avlsværdiens betydning for produktionsresultatet. Det satte tingene i relief for køber, som derefter ikke ville risikere at få leveret smågrise med en lavere avlsværdi, fordi sælger begyndte at drive hjemmeavl. Parterne enedes om fremover at handle smågrisene efter den beregnede smågrisenotering. 2 DanAvl Magasinet - Februar 2005

3 F4-resistente grise har højere avlsindeks Af statistiker Bjarne Nielsen og volontør Maria N. Johannsen, Landsudvalget for Svin (tlf.: , Hos både Landrace og Yorkshire fra DanAvl er der en positiv sammenhæng mellem avlsindekset og resistens mod bakterietypen E. coli O149-F4ab/ac, som giver smågrisediarré. L og Y gøres resistente mod F4 Modstandsdygtigheden over for bakterietypen E. coli O149-F4ab/ac,(herefter benævnt: F4) er tilknyttet et enkelt gen. Genet har allelerne R, som er resistensgivende, og S, som er modtagelig. Idet arvegangen er recessiv, er det kun dyr, som har allelen R i dobbelt dosis, dvs. har genotypen RR, som er resistente og ikke udvikler diarré forårsaget af bakterietypen. Frekvensen af den ønskede genotype hos Landrace og Yorkshire er lav, og derfor har Landsudvalget for Svin besluttet at gøre disse populationer resistente mod F4. Undersøgelse af sammenhænge Landsudvalget for Svin har netop afsluttet en undersøgelse af sammenhængen mellem de tre mulige F4-genotyper RR, SR og SS og hhv. avlsindekset og subindeks for LG5 (antal levende grise dag 5 efter faring), tilvækst fra 0 til 30 kg, tilvækst fra 30 til 100 kg, foderudnyttelse, kødprocent, styrke og slagtesvind. Ligeledes er korrelationen til det tidligere subindeks for antal fødte grise pr. kuld (FGK) undersøgt. Det analyserede datamateriale omfattede orner testet for F4-genotypen med henblik på indsættelse på KSstationer i perioden fra marts 2003 til august Der er i alt registreringer fra individafprøvede dyr fordelt på Landrace-orner og Yorkshire-orner. Positiv sammenhæng mellem F4-genotype og indeks Hos både Landrace og Yorkshire var der en positiv sammenhæng mellem den ønskede genotype, RR, og avlsindekset, således at dyr med genotype RR i gennemsnit havde det højeste indeks. Den positive sammenhæng skyldtes primært, at RR-genotypen var positivt korreleret til subindekset for LG5 hos begge racer. Dette betyder, at dyr med genotypen RR havde bedre overlevelseschancer end dyr med anden genotype de første fem dage efter fødsel. Hos Yorkshire fandtes endvidere en positiv sammenhæng mellem RRgenotypen og det tidligere anvendte avlsmål for frugtbarhed, FGK, hvorimod dette ikke var tilfældet hos Landrace. Resultaterne er i overensstemmelse med en tidligere fundet genetisk sammenhæng mellem LG5 og FGK, som var højere hos Yorkshire end hos Landrace. Indflydelse på overlevelsen Da den positive sammenhæng til LG5 var størst for genotypen RR og efterfulgtes af genotypen SR, synes sammenhængen mellem genotype og overlevelse de første fem dage efter faring at være tilknyttet R -allelen. Dette indikerer, at det ikke kun er genotypen RR, som medfører bedre overlevelse i de første levedage, men også grise med genotypen SR vil have bedre overlevelse end grise med genotypen SS. Slagtesvind var hos begge racer størst hos dyr med genotypen RR. Hos Landrace havde dyr med genotypen RR ringere subindeks for kødprocent. Hos Yorkshire havde dyr med genotypen RR ringere subindeks for daglig tilvækst fra 30 til 100 kg og foderudnyttelse. Selvom RR-genotypen havde en negativ sammenhæng til flere egenskaber, var der alligevel en overordnet positiv effekt på det samlede avlsindeks. Dette skyldes sandsynligvis vægtningen mellem de forskellige egenskaber i avlsmålet. LG5 vægtes højt i avlsmålet, og den positive sammenhæng til den ønskede genotype var således stor nok til, at den samlede effekt af genotypen RR blev positiv med hensyn til avlsindekset. Stadig risiko for diarré Antallet af dyr i hver genotypegruppe var ikke optimalt og ikke ens for begge racer. Der var kun 66 Landracedyr med genotypen RR. Det betyder, at den positive sammenhæng til avlsindekset kan ændre sig, når der med tiden bliver flere Landracedyr med genotypen RR. Hos Yorkshire var der en mere ligelig fordeling blandt genotyperne, og disse resultater er derfor mere sikre. Det er vigtigt at huske på, at de selekterede dyr, som er resistente mod F4ab/ac, stadig er udsatte for diarré forårsaget af andre bakterietyper. Den igangværende selektion forhindrer således ikke alle tilfælde af diarré, men forventes at medføre en reduktion i det samlede antal tilfælde. 3

4 Alder ingen hindring Hvad er det, der driver værket hos en svineavler? DanAvl Magasinet forsøger at finde svaret ved en snak med Gunnar Vestergaard, avlsbesætningen Kollund, der har arbejdet med svineavl i næsten 50 år og fortsat brænder for det. Hvor gode er vi i DanAvl I dette og de kommende numre af DanAvl Magasinet stiller vi spørgsmålene: Hvorfor bilder vi os ind, at DanAvl er ét af verdens bedste avlssystemer, og har vi ret? Hvorfor er DanAvl så godt et avlssystem? Hvad er det, der driver værket i DanAvl? Hvad skal der til, for at DanAvl fortsat ligger i toppen om 10 år? DanAvl Magasinet har besøgt Estrid og Gunnar Vestergaard, som ejer og driver Kollund Svineavl A/S ved Herning, for at få et bud fra én af de avlere, der har været med i længst tid. Virketrang er drivkraften På spørgsmålet om, hvad der driver værket, tænker Gunnar lidt, før han svarer: Virketrang! Det har det altid været, - og er det stadig. Det har desuden været til stor inspitraion og haft stor betydning, at Estrid og jeg altid har været lige meget involverede i virksomheden, her er der virkelig tale om teamwork. Vi har været med i mange år og både oplevet og opnået meget i Gunnar Vestergaard, Kollund Svineavl A/S vores svineavl. På den baggrund havde det måske været naturligt, at vi havde benyttet lejligheden til at afvikle virksomheden og scoret kassen, som det hedder, i forbindelse med omstruktureringen af DanAvl. Men det har vi ikke lyst til, heller ikke selv om der er ikke udsigt til, at nogen af vores fire børn ønsker at involvere sig i avlsarbejdet eller den daglige drift af besætningen. Virketrangen er stadig for stærk, så vi er i stedet i fuld gang med at videreudvikle virksomheden. Alene i år planlægger vi at investere et betydeligt beløb i tilkøb af en ejendom, udvidelser, renoveringer og fornyelse af driftsapparatet, således vi løbende holder det fremtidssikret til dem, der skal føre virksomheden videre efter os, evt. i et samarbejde mellem børnene og vore dygtige og engagerede driftsledere. I øvrigt ville det heller ikke være helt ligetil at afvikle virksomheden. Prioriterer egen bedrift højest Avlsbesætningen på Kollund har i mange år været drevet som et aktieselskab med en bestyrelse bestående af Estrid, Gunnar, to driftsledere og selskabets advokat. Bestyrelsen og den daglige ledelse arbejder på grundlag af rullende 10-årsplaner for virksomheden. Gunnar tænder på at være med, hvor tingene sker, og på at øve indflydelse. Han har i flere omgange været med i bestyrelser for avlernes interesseorganisationer. Men jeg har altid prioriteret vores egen bedrift højest. Ingen kan bruge en masse tid uden for bedriften f.eks. til organisationsarbejde og samtidig optimere driften hjemme, fordi tankerne spredes for meget. Derfor sørgede jeg som bestyrelsesformand altid for at fordele arbejdet på alle bestyrelsesmedlemmerne. Med på det nye Gunnar er stort set tilfreds med det danske avlssystem. Der har været fart på udviklingen i min tid, siger han. Men jeg har aldrig været imod nye tiltag og nye metoder i avlsarbejdet. Tværtimod finder jeg det spændende og udfordrende. Det har jeg nok fra mine forældre, som altid var åbne for udvikling. Det er en stor styrke for DanAvl, at vi har fået et meget åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem avlsledelsen og avlerne. Det er nemlig forudsætningen for at kunne optimere avlsarbejdet og hurtigt gennemføre de nødvendige kursændringer hen ad vejen. Her påhviler der begge parter et stort ansvar. Der kan ligge en fare i, at vi kun har ét dansk avlssystem, hvis vi bliver for selvtilstrækkelige og bedrevidende. Men det er heldigvis slet ikke tilfældet. Medarbejderne i Avlsafdelingen er hele tiden vågne overfor, hvad der sker i ver- Gunnar foran væggen med loftfotos af sine fem ejendomme 4 DanAvl Magasinet - Februar 2005

5 den omkring os og hurtige til at tage relevante ideer og nye avlsmetoder i anvendelse i DanAvl. Det dokumenteres af resultaterne og af den respekt, der står om dansk svineavl herhjemme og i udlandet. DanAvl er topstyret af Landsudvalget for Svin, og som avler kan man ikke bare hoppe ud og starte for sig selv, konstaterer Gunnar. Men til forskel fra forholdene i et avlsselskab varetages det praktiske avlsarbejde i DanAvl af selvstændige avlere under devisen: Frihed under ansvar. Alle avlere er underlagt de samme spilleregler og har de samme muligheder. Successen afhænger derfor af avlerens eget initiativ og hans dygtighed som avler, svineproducent og forretningsmand. Det system passer godt til mit temperament. Uddelegering nødvendig Avlsbesætningerne bliver større og større, og de er derfor helt afhængige af dygtige og loyale medarbejdere. Set fra den vinkel finder Gunnar det heldigt, at det er blevet sværere for unge landmænd at starte egen bedrift. På Kollund har de indtil nu kunnet skaffe gode medarbejdere, som til gengæld også får tildelt et stort ansvar. Pt. er der 30 medarbejdere, fordelt på 22 i stalden, 5 i marken og 2 på kontoret. Dertil kommer ejernes egen indsats, hvor Gunnar tager sig af de driftsmæssige forhold, mens Estrid sidder på pengekassen og regnskabet. Den daglige ledelse af avlsbesætningen ligger hos tre driftsledere, Jens Uth og Lars Hvid for besætningen og Torben Hansen for marken. De udgør sammen med Estrid og Gunnar virksomhedens ledergruppe. Jeg har aldrig haft svært ved at uddelegere ansvar og arbejdsopgaver, siger Gunnar. Det hænger nok sammen med, at jeg selv interesserer mig mest for udviklingsopgaverne, mens jeg gerne overlader rutinearbejdet til andre. Den ledelsesstil har jeg fået Jeg har aldrig haft svært ved at uddelegere ansvar og arbejdsopgaver, siger Gunnar. med hjemmefra, hvor min far var god til at uddelegere. Jeg har fra barnsben fået lov til at blande mig, til at komme med forslag og til vise selvstændighed og ansvar. Fra tolvårsalderen deltog jeg i bedriften, hvor jeg fik lov til at udvælge en gylt, som blev mit eget ansvar og min egen forretning. Avlssystem for hele EU Gunnar er ikke i tvivl om, at DanAvl nok skal klare sig i fremtiden: Det forudsætter imidlertid, at vi fortsætter med at tage nye, avancerede, men også kostbare, avlsmetoder i brug, vurderer han. Samtidig er det nødvendigt at opretholde en avlspopulation af en vis størrelse for at gennemføre et effektivt avlsarbejde. Alt i alt medfører det et dyrere avlssystem, som skal finansieres ved salget af avlsdyr og ornesæd, og her vil det danske marked efterhånden blive for lille til at betale prisen. Derfor er det nødvendigt, at vi øger eksporten af avlsmateriale fra DanAvl i de kommende år, således at svineproducenter i udlandet kan være med til at finansiere systemet, og dermed sikre, at danske svineproducenter fortsat selv ejer verdens bedste avlssysten: DanAvl. Alternativet vil jo være, at DanAvl sakker agterud, og at vi i stedet skal købe ringere og dyrere avlsmateriale i udlandet. DanAvl bør være avlsystem for hele EU. Derfor skal vi primært satse på at eksportere avlsmateriale til dette nære marked, hvilket da også har været tendensen i de senere år. Mange danske svineproducenter er i dag bekymrede for, at avlsdyreksporten undergraver vores svinekødseksport, fordi den gør konkurrenterne i udlandet stærkere. Men hvis vi griber det rigtigt an, kan vi både tjene penge på avlsdyreksporten og bevare vores konkurrencemæssige forspring på svinekødmarkedet. Først med Yorkshire avl Gunnar, der nu er 65 år, overtog sammen med sin kone, Estrid, Avlscenter Kollund med ca. 25 Landraceavlssøer fra sine forældre i Det hørte altså allerede den gang til de store avlsbesætninger. Inden da havde Gunnar været medejer af egendommen siden Kollund havde opnået anerkendelse som svineavlscenter i 1947 og er dermed én af landets ældste avlsbesætninger. Da Yorkshire-avlen blev genoptaget i begyndelsen af 1970 erne, blev Kollund i 1973 den ene af de to nye Y-avlsbesætninger, men det var ikke uden problemer. For det første var dyrene stærkt plagede af nysesyge. For det andet mødte Y-racen stor modstand fra de etablerede L-avlere. For det tredje var der megen skepsis hos producenterne og mange restriktioner for brugen af Yorkshire i produktionsbesætningerne. Det var en ensom og vanskelig tid, husker Gunnar. Vi havde svært ved at afsætte avlsdyr. SPF-sanering i 1976 I 1975 vendte stemningen totalt, da der blev offentliggjort nye og meget lovende resultater af forsøg med krydsning af L og Y. Derefter kunne der næsten ikke skaffes Y-avlsdyr nok. Det gav grundlag for, at Gunnar kunne sanere besætningen og indsætte en ny SPF-besætning i slutningen af Siden blev besætningen suppleret med Duroc-avl i 1981, Hampshire-avl i - fortsættes side 9 5

6 Af sektorchef Steen Petersen, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER (Tlf.: ; DanAvl et avlssystem med fremdrift Vi fortæller jævnligt hinanden, at DanAvl er ét af verdens mest effektive avlssystemer? Men er det nu sandt, og hvad bygger vi denne opfattelse på? Samspil og perfekt opgaveløsning I dag har DanAvl en markedsandel på det danske marked på mere end 95%. På hundyrsiden findes der meget få søer i Danmark, som ikke har en næsten direkte sammenhæng til Dan- Avl enten gennem køb af polte eller ved anvendelse af sæd til egenproduktion af poltene. Samtidig stiger eksporten af avlsdyr stærkt til det meste af verden med Europa som absolut nummer et. Der er selvfølgelig mange forklaringer på denne succes. Men den vigtigste er helt klart, at de involverede parter løser de stillede opgaver perfekt. Lad mig pege på nogle af dem. Orne i foderboksen på individprøvestationen Bøgildgaard Benhård konkurrence Først avlerne. Her er der skabt et yderst konkurrencepræget miljø, hvor den enkelte avler ved en koncentreret indsats kan opnå resultater, der medfører en stor indtjening. Konkurrencen ligger flere steder, men primært på KS, hvor avlerne konkurrerer om indtægter på over 60 mio. kr. om året, hvilket i alt udgør ca. 55 % af avlernes indtægter, - lidt mere i Duroc og lidt mindre i Landrace og Yorkshire. I relation til KS betyder besætningens sundhed ikke det store, og det er derfor alene avlerens indsats, der tæller. Derfor vil den avler, der præsterer den største avlsfremgang, tjene de fleste penge. Alle avlere har adgang til alle oplysninger om hinanden. Det kan være antal orner på KS, besætningens løbestrategi, antal afprøvede ungdyr og resultaterne herfra. Derfor har alle avlere de samme muligheder for at optimere deres avlsarbejde. Konkurrencen er derfor benhård og konstant uge efter uge, netop fordi KS-stationerne efterspørger orner hele tiden. Det er nok den væsentligste årsag til, at der skabes en konstant og hurtig avlsfremgang i DanAvl. Rammer og udvikling Dernæst Landsudvalget. Landsudvalget har, som én blandt mange andre opgaver, ansvaret for at udforme rammerne for avlsarbejdet. De er mange, men de vigtigste er fastsættelse af avlsmål og regler for avl. Derudover har Landsudvalget gennem sine aftaler med hver enkelt avler mulighed for at opsige dette aftaleforhold, hvis avleren ikke yder det, som kan forventes. Landsudvalget igangsætter løbende nye projekter, som kan føre til nye avlsmetoder og avlsmål. Gennem de seneste år er der igangsat nye projekter, som udgør ca. 35% af avlens totale budget. Projekterne koncentrerer sig i dag mest om bioteknologiske løsninger, som kan supplere de nuværende avlsforanstaltninger. Det vigtigst af alt er imidlertid, at Landsudvalget har tålmodigheden til at vente på resultaterne. Avlsmål og spilleregler Avlsmålene er det vigtigste element for et avlssystem. Fastsættelse af avlsmål er altid forbundet med en risiko, fordi de fastsættes i lyset af den nuværende økonomiske situation, men de skal reelt først virke om fem til 10 år. Det er derfor ikke en eksakt avlsfaglig opgave, men en politisk. Regler for avl er et vigtigt dokument. Det skal give avlerne råderum, men også sørge for, at registrering og forsøg gennemføres nøjagtigt. Landsudvalget forhandler disse regler med avlerne hvert år, og der har indtil nu været stor enighed om deres udformning og gennemførelse i praksis. Opformeringens bidrag Opformeringen har i DanAvl en udvidet rolle sammenlignet med andre avlssystemer. Det skyldes, at vi fortsat holder fast ved, at vores kunder skal have den fulde gevinst af krydsningsfrodigheden. Derfor vil vi fortsætte 6 DanAvl Magasinet - Februar 2005

7 med at levere LY-polte (førstegangskrydsninger) og ikke tilbagekrydsninger eller treracekrydsninger (slagtesvin) fra opformeringsbesætningerne til producenterne. Men det betyder også, at DanAvlopformeringsbesætninger har højere omkostninger, fordi de arbejder med renracede søer. Det giver os til gengæld en væsentlig fordel i avlsarbejdet. Da opformeringsbesætningerne drives omhyggeligt, kan vi anvende deres registreringer direkte i beregningerne af avlsindeks. Det er en mulighed, de færreste andre avlssystemer har og som bringer os klart i front. Finansiering og genspredning Endelig skal omsætterne nævnes. De sikrer gennem deres gode arbejde, at det er muligt at finansiere DanAvl. Omsætningen har over de seneste år ændret sig kraftigt. Orner er blevet afløst af sæd. For 10 år siden blev der solgt orner om året, i dag er det under Sædsalget vil i år komme noget over 4,6 mio. doser mod 1,6 mio. for 10 år siden. Afsætningen af krydsningssopolte har i samme periode været inde i en jævn stigning fra år til år, nogenlunde svarende til udviklingen i sobestanden. Egenproduktion af polte ved hjælp af specialsæd har udviklet sig markant de seneste år. I dag står vi faktisk i en situation, hvor DanAvl-gener findes i stort set alle danske søer. Eksporten stiger også kraftigt fra år til år. Nogle synes måske ikke, vi skal sælge vores avlsdyr uden for landets grænser, men medlemskabet af EU betinger en sådan handel. DanAvl-dyr klarer sig godt i praksis Avl og sundhed er ikke modsætninger, men to faktorer, der skal arbejde sammen, mener Jesper Eriksen, Danvet. Derfor interesserer vi os som dyrlæger naturligvis også for, hvad der sker i DanAvl. DanAvl ved, hvor vi bor, hvis de vil tale med os, siger Jesper. Erfaringsflyttere Jesper Eriksen er svinefagdyrlæge fra 1993 og har siden 1995 været tilknyttet Danvet i Hobro, der pt. omfatter 17 dyrlæger. De fungerer hver især som helt selvstændige dyrlæger med et fælles kontor, som varetager en række administrative og andre praktiske funktioner. De har ikke individuelle distrikter, men kan operere over hele landet. Flere af dem har også klienter uden for landets grænser. Derfor besøger Danvets dyrlæger rigtig mange besætninger rundt om i landet og opsamler på den måde en masse praktiske erfaringer, som de anvender i deres rådgivning. Det omfatter også avlsmæssige spørgsmål lige fra egenskaberne i DanAvls avlsmål og deres indbyrdes vægtning - til kvaliteten af avlsdyr fra de forskellige avls- og opformeringsbesætninger. Mangler systematisk registrering Danvet-dyrlægernes rådgivning har hidtil været baseret på deres individuelle veterinærfaglige viden og observationer i praksis. Med mellemrum mødes de og udveksler erfaringer, men de har ikke haft en central registrering af de mange observationer og erfaringer, de opsamler. Vi har savnet en fælles database, hvor vi kunne registrere, systematisere og behandle tal og erfaringer, erkender Jesper. Det ville give et endnu bedre grundlag for vores rådgivning, og vi ville kunne opfange nuancer, som vi måske overser nu. Derfor er vi nu begyndt på en sådan systematisk registrering. Men det er 7

8 et meget stort arbejde, og det er vanskeligt at sætte tal på sygdomme og sygdomstegn, så de kan anvendes til brugbar statistik. Vi håber alligevel at kunne drage fordel af dette arbejde på længere sigt. Men resultaterne vil ikke blive brugt til generel information inden for dansk svineproduktion. Vi er en privat forretning, der først og fremmest vil markedsføre resultaterne over for vore nuværende og potentielle kunder. Jordnær rådgivning om avl Vores rådgivning om avl og rekruttering af avlsdyr er kun i begrænset omfang baseret på genetiske overvejelser. Den grunder sig først og fremmest på vores kendskab til den konkrete besætning og på vores erfaringer fra andre besætninger, der har indkøbt avlsdyr. For det første anbefaler vi, at der indkøbes dyr med en sundhedsstatus, der svarer til køberbesætningens. For det andet fraråder vi direkte kunden at indkøbe avlsdyr fra visse avlsog opformeringsbesætninger, som andre af vores kunder har haft dårlige erfaringer med. Til gengæld anbefaler vi leverandørbesætninger, som vi har gode erfaringer med. Vores råd er dog altid baseret på erfaringer fra mere end én køberbesætning, hvor vi bl.a. har undersøgt antal levendefødte og fravænnede pr. so, tilvækst og dødelighed fra fravænning til slagtning, understreger han. Danvet-dyrlægerne tager også selv initiativet til avlsmæssige forbedringer i en besætning. Det sker bl.a., hvis kuldstørrelsen er for lille, dødeligheden for høj eller kødprocenten for lav. De fokuserer ikke så meget på tilvæksten, fordi den i høj grad er påvirket af sundhedstilstand og management i besætningen, hvilket ofte vægter tungere end forskelle i avlsindeks. Indkøb frem for hjemmeavl Hjemmeavl kræver interesse, viden og tid, og de færreste producenter er parate til at ofre de nødvendige ressourcer på dette område. I dag anbefaler vi klart, at producenterne indkøber deres avlsmateriale, hvis der er problemer med avlsværdien i besætningen. Hvis genetikken er kørt af sporet, vil det tage alt for lang tid at indhente det forsømte uden indkøb af nyt avlsmateriale. DanAvl giver i den forbindelse en troværdig deklaration på både genetik og sundhed. DanAvl ved, hvor vi bor Jesper synes, at dyrlæger modtager den information om avl og DanAvl, de har brug for. Vi har for øvrigt for nylig haft møde her på kontoret med PIC, hvor vi diskuterede deres avlsprogram, deres produkter og vores erfaringer, oplyser han. Det skete på initiativ af PIC. Vi har aldrig modtaget et tilsvarende tilbud fra avlsledelsen i DanAvl, - men de ved jo hvor vi bor, hvis de er interesserede i at snakke med os. Sovet i timen Jesper kunne godt tænke sig, at avlsmålet i DanAvl vægtede sundhedsrelaterede egenskaber højere, end tilfældet er i dag. Han mener f.eks. at avlsmålet også skulle omfatte såkaldte stereotypier, herunder halebid. Genetik spiller også en rolle i problematikken omkring halebid, hvilket ses af, at der er forskel på omfanget af halebid hos de forskellige racer og krydsningskombinationer. Vi frårader af denne grund eksempelvis brugen af YD-orner til LY-søer, idet afkommet da vil indeholde for meget Y. DanAvl burde for længst avlsmæssigt have taget fat på at reducere denne tilbøjelighed i dyrene, siger han. Her har Landsudvalget for Svin sovet i timen. Vi har alle gennem lang tid vidst, at reglerne for halekupering ville blive strammet. Derfor burde der også være ofret mange flere kræfter på udvikling af staldsystemer med minimal risiko for halebid. Indtil nu er staldsystemerne udviklet af entreprenører. Hvis svineproduktionen skal leve op til nuværende og fremtidige velfærdskrav, skal der mange flere ekspertiser ind i udviklingsarbejdet. Ønsker til avlsmålet Derudover peger Jesper på områder som søers adfærd i relation til løsdrift, skuldersår og øget immunitet som egenskaber, der burde ofres mere opmærksomhed i DanAvl. Han er naturligvis opmærksom på de kendte vanskeligheder med at kunne skabe en generel immunitet, frem for at bruge ressourcer på at udvikle immunitet over for en bestemt variant af en sygdom, som oven i købet kan have ændret sig (muteret), inden immuniteten er klar til at virke i praksis. Desuden peger han på erfaringerne med, at når immuniteten mod én sygdom øges, giver det bedre plads for andre sygdomme. Til gengæld er han meget tilfreds med, at LG 5 er kommet med i avlsmålet. Det er der stærkt behov for i produktionen, hvor den hidtidige stigning i kuldstørrelsen har givet alt for mange død- og svagtfødte grise. 8 DanAvl Magasinet - Februar 2005

9 Fremtidens sæddosis Af agronom Anne Marie Hedeboe, Landsudvalget for Svin (tlf.: , Færre sædceller i en færdigdosis øger udnyttelsen af KS-ornerne betragteligt, men må ikke kompromittere reproduktionsresultaterne i besætningerne. Bedre udnyttelse af KS-orner? DanAvls KS-stationer producerer i dag sæddoser, der i gennemsnit indeholder 2 mia. fremadrettet bevægelige sædceller. Der produceres ca. 36 sæddoser fra et enkelt ejakulat. Udnyttelsen af KS-ornerne hænger sammen med antallet af sædceller pr. inseminationsdosis, hvorfor ornernes genetiske potentiale udnyttes langt bedre, hvis ejakulaterne fortyndes mere, så det samme antal sæddoser kan produceres af færre (top-)orner. Ny teknik til sædbedømmelse Det er et krav, at der kun kan produceres flere sæddoser pr. spring pr. orne, hvis det sker, uden at kvaliteten af sæddoserne forringes. Derfor er der indført en ny teknik til koncentrationsbestemmelse på KS-stationerne. Apparatet, Nucleocounter SP-100, gør det muligt at producere sæddoser med et meget To-kammer sædposen kan måske føre til færre sædceller af dosis præcist antal sædceller. Det betyder en større sikkerhed for koncentrationen og åbner mulighed for at gå ned i koncentrationen af sædceller i sæddosen (se omtalen af metoden i DanAvl Magasinet, februar 2004, side 19). To-kammer sædposer DanAvls KS-stationer og Afdeling for Ernæring og Reproduktion, Landsudvalget for Svin, er i gang med en række afprøvninger, der dels handler om at reducere sæddosis med koncentration og volumen, og dels om at udfordre det insemineringstekniske uden at gå på kompromis med reproduktionsresultaterne. Tidligere forsøg med nedsat koncentration i sæddoserne har ikke klart kunne vise, hvor den nedre grænse for antal sædceller pr. sæddosis ligger. Dette skyldes primært en stor usikkerhed på bestemmelsen af koncentrationen af sædceller. Koncentrationen af sædceller har i de fleste tilfælde ligget højere end den forventede koncentration. Billedet viser en to-kammer sædpose med 40 ml i hvert kammer. I det ene kammer er sædcellerne placeret, mens der kun er fortynder i det andet kammer. Ved insemineringen tømmes først kammeret med sædceller og derefter kammeret med fortynderen. Skiftet sker ved et tryk på posen, hvorved membranen mellem kamrene brydes. Tidligere forsøg tyder på, at det optimale insemineringsvolumen er omkring 80 ml, hvilket danner baggrunden for to-kammer posen. Insemineringsarbejdet er således ikke ændret, men der er nu mulighed for at reducere koncentrationen uden at reducere volumenet. Antallet af sædceller kan reduceres Resultaterne fra en igangværende afprøvning med blandingssæd i fem besætninger tyder på, at den samlede sædkoncentration kan halveres med to-kammer systemet. Der er også en afprøvning i gang, hvor den almindelige sæddosis på 80 ml har et reduceret indhold af sædceller (1,5 mia.). Foreløbige resultater tyder på, at det ikke har negativ konsekvens for reproduktionsresultaterne. Færre sædceller pr. sæddosis vil medføre en betydelig økonomisk gevinst for de danske sobesætninger i form af lavere omkostninger pr. sæddosis og et højere indeks på KS-ornerne pga. flere sæddoser pr. ejakulat. De igangværende afprøvninger skal skabe dokumentation, så der kan foretages ændringer, uden det påvirker reproduktionsresultaterne. Alder ingen hindring - fortsat fra side og L-avl i 1986/87. Samtidig blev besætningen gradvis udvidet og af sundhedsmæssige hensyn fordelt på flere ejendomme. Avlsbesætningen Kollund er i dag landets største og fordelt på 4 smittemæssigt adskilte enheder. Den består af ca. 270 L-søer, 220 Y-søer, 180 D-søer og 120 H-søer, hvilket svarer til ca. 10% af DanAvl-populationen i hver race. Dertil kommer ca L- og Y-søer, der anvendes til opformering. 9

10 Fra venstre: Carlo Nielsen, Sølvbakke II, SPF-salgskonsulent Lars Rasmussen og Jørgen S. Rask, Kauergaard Indtryk fra Agromek 2005 Bjørn Lorenzen og Iben Christensen, SPF-SuS De dage, hvor en smågrise bare var en smågris, er forbi. Anette Brigsted, tv og Heidi Kristiansen fra Hatting-KS Hatting-KS, erfaringer Af indkøbs- og salgschef Per Granly Hansen, Hatting-KS (tlf.: ; Agromek 2005 har været en rigtig god messe for Hatting-KS. Vi havde kontakt med mange svineproducenter og uddelte ca is fra vores stand. Generelt set var der en god stemning både over for Hatting-KS og over for svineproducenternes situation. Deres vigende indtægter blev naturligvis nævnt, men det var ikke et generelt tema. Det er måske heller ikke stedet, hvor det emne diskuteres. På Hatting-KS` stand blev der hovedsageligt diskuteret produkter. Der var meget stor interesse for beskæftigelsesmateriale, drægtighedsscannere og produkter til problemsøer og sygestier. Distribution og kvalitetskontrol var også emner, som blev debatteret ofte. Vi blev dog også mødt med en del kritik vedr. indekset på Yorkshiresæd efter omlægningen af beregningen for indekset. Denne problemstilling var udgangspunkt for mange gode dialoger med producenterne. Mange producenter kom dog for at besøge den enkelte stand og ikke så meget for at besøge DanAvl som paraplyorganisation. Vores indtryk var, at producenterne er tilfredse med de produkter, de modtager fra DanAvl, hvad enten det er avlsdyr eller sæd. Intet tyder på, at vi med de tilbagemeldinger, vi fik på Agromek, skal justere salgsforventningerne til det kommende regnskabsår. For et firma som Hatting-KS er det utroligt vigtigt at få sat ansigt på vores kunder og få en god dialog med dem. Det er kun igennem kontakten med kunderne, vi kan udvikle vores virksomhed. SPF-Selskabet, en positiv oplevelse Af salgschef Jens Bach Laursen, SPF-Selskabet (tlf.: ; Agromek 2005 indfriede til fulde vores forventninger, idet vi fik en positiv dialog med rigtig mange kunder. De seks dage i Herning resulterede i flere forespørgsler på nye sobesætninger samt 10 DanAvl Magasinet - Februar 2005

11 SPF-salgskonsulent Svend Therkildsen, tv snakker smågriseeksport med Paolo Magnabosco fra Italien Per Winther, Mulstrup Svineavl, tv i munter samtale med Anette Brigsted, Hatting-KS Avlskonsulent Torben Vendelbo, tv, Anders Winther, Mulstrup Svineavl og Michael Rahbæk, Østerbjergegaard saneringer. Samtalerne bar tydeligt præg af, at sundhed og genetik er vigtige parametre i dansk svineproduktion og forudsætningerne for en rentabel produktion. Der blev indgået flere faste aftaler om levering af krydsningssopolte fra DanAvl-besætninger. Opformeringsbesætningerne signalerede, at slagtesvineproducenterne stiller krav til smågrisenes genetiske kvalitet, og det blev bekræftet ved vores samtaler med slagtesvineproducenterne. De dage, hvor en smågris bare var en smågris, er forbi. Efter et år med en lille tilgang af nye slagtesvineproducenter kom der på Agromek mange henvendelser fra mindre sobesætninger og besætninger med fikserede søer, der har planer om eller overvejer etablering af slagtesvineproduktion. Udviklingen på dette område er helt i overensstemmelse med SPF-Selskabets forventninger til strukturudviklingen i dansk svineproduktion. Tyske og polske svineproducenter, men også landmænd fra østlandene var meget interesserede i at få mere at vide om levering af danske smågrise. Samlet set har Agromek 2005 givet et meget positivt udbytte, og det er vores opfattelse, at mange af vore kunder var glade for at møde SPF-Salgsafdelingens medarbejdere. Ord som: Nå, du ser sådan ud, signalerede med al tydelighed værdien af at møde personen fra telefonen. Ornestation Mors, indtryk og oplevelser Af stationsejer Andreas Markussen, Ornestation Mors (tlf.: x; andreas@ks-mors.dk) Fra Ornestation Mors vil vi gerne sige tak til alle, som lagde vejen forbi os på Agromek. Det var en fornøjelse for os at møde så mange svineproducenter. Der var generelt en meget positiv stemning blandt producenterne og desuden et godt kendskab til og tilfredshed med DanAvls produkter. Der var flere producenter, som ønskede mulighed for at få sæd fra Pietrainorner gennem DanAvls KS-stationer. Fra opformerings- og kernestyringsbesætningerne var der stor fokus på at få leveret så god sæd som muligt. Desuden var der fokus på sædens holdbarhed, da det jo betyder meget for, hvor mange leveringer hver kunde behøver at få pr. uge. Det er vort indtryk, at vi havde én af de bedste Agromek-udstillinger nogensinde med mange besøgende, så alt i alt var det en god uge. SPF-salgskonsulent Lars Grønbæk Hansen på udkig efter nye kunder 11

12 En ekstra udfordring i hverdagen Det er spændende at være forsøgsvært siger Kristen Sørensen. Det giver en ekstra udfordring i hverdagen, og vi lærer altid noget, vi bagefter kan bruge til udvikling af vores egen bedrift. For øjeblikket deltager han for anden gang i projektet: Avl for sundhed. Jeg er nysgerrig Kristen Sørensen, Ml. Lind i Gudum ved Lemvig har tidligere været forsøgsvært for Rullende Afprøvning, og hans besætning deltog sammen med to andre i første runde af forsøget om Avl for sundhed. Nu medvirker han på opfordring fra Avlsafdelingen under Landsudvalget for Svin som den eneste i et nyt forsøg, der er afledt af det første. Jeg er nysgerrig og interesserer mig meget for management og logistik. Derfor er det interessant og lærerigt for både mig og mine medarbejdere at deltage i sådanne forsøg. Det giver os en masse ideer, som vi bagefter kan bruge i udviklingen af vores egen bedrift, forklarer Kristen. Desuden er det en ekstra udfordring oven i det daglige arbejde med besætningen. Kristen Sørensen, Ml. Lind i Gudum ved Lem Vi var dog noget betænkelige ved at deltage i det seneste forsøg, da det første var meget arbejdskrævende. Her skulle grisene vejes individuelt ved både fødsel, fravænning og overførsel til slagtesvinestald. De skulle mærkes, og der skulle registreres og indberettes en række detaljer. Men i denne omgang var vores del af arbejdet noget mindre (se nedenfor), så efter aftale med medarbejderne sagde jeg ja til at deltage. Udløber af tidligere forsøg DanAvl Magasinet besøgte Kristen sammen med projektleder Ingela Velander fra Avlsafdelingen, der er ansvarlig for forsøget om Avl for sundhed. Ingela har bidraget med de faktuelle oplysninger om forsøget i artiklen. I det tidligere gennemførte projekt Avl for sundhed (omtalt i DanAvl Magasinet, november 2002) blev knapt stk. afkom efter 14 Duroc-orner fulgt mht. forekomst af bl.a. to typer af lungesygdomme. Forsøget viste signifikant forskel mellem ornerne. Som et resultat af det projekt gennemføres nu en udvidet analyse af variationen mellem orner og, om muligt, en beregning af eventuel arvelighed for disse lungesygdomme. I undersøgelsen indgår to lungesydomme: Catarral Pneumoni og Chronic pleuritis (mykoplasma/sep samt kronisk brysthindear) registreret ved slagtning. 100 D-orner indgår Data indsamles fra Kristens sobesætning på i alt 350 søer. Søerne i besætningen er alle indkøbt som LY-sopolte fra Hans Kr. Larsens opformeringsbesætning, Toustrup ved Roslev. Søerne i projektet insemineres med navnesæd fra i alt 100 Duroc-orner, og der skal produceres 6-8 kuld pr. orne. Hver mandag modtager Kristen sæd fra to D-orner, som er under ét år gamle og udvalgt tilfældigt af KS-stationen. Planen er, at der skal indgå mindst dyr i forsøget. Alle grise i forsøget skal øremærkes med individuelt nummer, og oplysninger herom indsendes løbende til Avlsafdelingen. I besætningen registreres og indberettes løbe- og faredato, kuldstørrelse, overlevelse/dødelighed i smågrisestalden samt mor og far til kuldet. De indsamlede besætningsdata sammenlignes med informationer om dyrenes afstamning, som findes i Databanken. Når grisene vejer ca. 35 kg, sælges godt halvdelen af dem til Projektleder Ingela Velander, Landudvalget for Svin en slagtesvineproducent, mens resten beholdes. Da der tidligere var to smågriseaftagere, vil der indtil videre blive slagtet grise i forsøget fra tre forskellige besætninger. Der foretages ingen sygdomsregistrering i besætningerne, men eventuelle dødsfald skal registreres. Før levering til slagteriet bliver grisene skinketatoveret med individ- og leverandørnummer af en avlstekniker fra Avlsafdelingen. Bedømmelse af lungeforandringer Forsøgsdyrene vil blive slagtet på Danish Crown s afdeling i Holstebro. Efter slagtning bedømmes de af en dyrlæge, som giver en særskilt registrering vedr. lungebemærkninger. Bedømmelsen omfatter forekomsten af Catarral Pneumoni og kronisk pleurit på en skala fra 0 til 3. Da flere personer 12 DanAvl Magasinet - Februar 2005

13 Produktionsresultater på Ml. Lind Periode 2004 Okt. kv Levendefødte/kuld, stk. 13,7 13,4 Fravænnede/kuld, stk. 12,6 12,8 Prod. grise/årsso + gylt, stk. 29,1 30,6 Førstelægskuld, % Fravænningsalder, dage Fravænningsvægt, kg 5,7 6,1 Døde indtil fravænning, % 8 5 Faringsprocent vil blive involveret i bedømmelsen, foretages ind imellem er fællesbedømmelse for at sikre, at alle dyr bedømmes på samme måde. Dataene fra forsøget vil blive analyseret i efteråret 2005, når alle data er indsamlet. Analysen skal afsløre, om der findes en genetisk arvelighed for de pågældende lungesygdomme. Hvis det viser sig at være tilfældet, vil det på længere sigt kunne benyttes i avlsarbejdet. Studie af overlevelse I november 2004 blev der startet yderligere et forsøg i besætningen parallelt med lungesygeprojektet, hvor forskellen i overlevelse fra fødsel til slagtning hos hhv. Duroc-afkom og HD-afkom skal undersøges. Det indebærer, at Kristen i en periode også får HD-sæd fra to orner hver uge for at producere lige mange HD-kuld og D-kuld. Totalt skal der i forsøgsperioden foretages en sammenligning af overlevelse hos HD-krydsninger og lige så mange D-krydsninger. Forsøget vil give nyttig viden om en eventuel forskel i overlevelse hos afkom efter de to faderracer. Effektiv indsat mod PRRS Kristen købte ejendommen Ml. Lind i fri handel for 25 år siden og startede med en konventionel besætning. I 1987 etablerede han en SPF-besætning, som desværre måtte totalsaneres allerede i 1990 pga. en brand. I 1999 blev den nuværende besætning smittet med PRRS, og den har i dag status af SPF + Myc + AP-2 + PRRS. Umiddelbart gav PRRS-infektionen ikke de store kliniske problemer ud over en del svagtfødte grise. Sammen med dyrlægen blev der dog omgående opstillet en plan for, hvorledes der skulle sættes ind over for sygdommen. Derefter indgik Kristen en aftale med medarbejderne om at yde en ekstra indsats og få problemerne løst hurtigst muligt. Bl.a. skulle de ringeste pattegrise aflives, således at smitteoverførsel med dem til de følgende staldafsnit kunne undgås. Alle afdelinger undtagen farestalden - var i forvejen sektionerede. Før infektionen lå produktionsresultatet på 26 grise/årsso, og det faldt i det følgende kvartal til ca. 22. Men allerede kvartalet efter var det tilbage på ca. 26 grise/årsso. Forskel på D-ornerne Indtil det seneste forsøg gik i gang, blev der anvendt blandingssæd af D- orner til søerne i besætningen, og det udvisker eventuelle forskelle i resultaterne efter ornerne. I forsøget anvendes som nævnt navnesæd fra højt indekserede D-orner, og selv om der ikke foreligger egentlige resultater af forsøget endnu, kan Kristen se en klar forskel på kuldene efter de enkelte orner, primært i størrelsen på grisene ved fødsel. Sopoltene fra Toustrup leveres, når de er ca. 3-5 mdr. gamle og indsættes i karantænestald. Besætningen på Toustrup har samme sundhedsstatus, og der foretages ingen aktiv immunisering. Fra karantænestalden overføres de til en polteafdeling, hvor de blandes med nogle gamle søer fra besætningen. Vi har på et tidspunkt prøvet med hjemmeavl, oplyser Kristen, men vi holdt op igen, da jeg skulle finde ny medarbejder til denne opgave, fordi resultaterne var ringere end ved indkøb af sopolte. Vi vil hellere gøre det, vi er bedst til, nemlig at producere smågrise og slagtesvin. Derfor overlader vi avlsarbejdet til dem, der er specialister på det felt. I dag er jeg vældig godt tilfreds med resultaterne af de indkøbte sopolte (se faktaboksen). Gennemtænkt udviklingsplan Kristen arbejder løbende med udviklingsplaner for besætningen, hvor et vigtigt mål er at optimere logistikken, det vil bl.a. sige, at dyrene skal flyttes så lidt og så kort som muligt. Der er netop truffet beslutning om at udvide besætningen til 650 søer, og nybyggeriet går i gang om kort tid. Kristen er meget tilfreds med, at sopoltene til udvidelsen - fortsættes side 15 13

14 Avlskonsulent Hans Ulrik Jensen, Landsudvalget for Svin Han bestyrer nåleøjet Tema: DanAvl i kød og blod KS er en supereffektiv måde at sprede avlsfremgangen til produktionsleddet på, hvis udvælgelsen af KS-ornerne er optimal. Det ansvar hviler på avlskonsulent Hans Ulrik Jensen fra Avlsafdelingen under Landsudvalget for Svin. Stort ansvar DanAvl præsterer år efter år en stor avlsfremgang. Det sker bl.a. ved hjælp af sæd fra landets absolutte toporner inden for hver race. Men avlsfremgangen har kun mening, hvis den udnyttes effektivt i produktionsbesætningerne. Det forudsætter tre ting: at produktionsbesætningerne har fri adgang til sæd fra de bedste KS-orner, at KS-ornerne udskiftes i takt med avlsfremgangen, at KS-stationerne løbende tilbydes de allerbedste orner pr. race. I DanAvl har Hans Ulrik Jensen ansvaret for, at den sidste betingelse er opfyldt. Pt. står de ca orner på DanAvl KS-stationerne, og de udskiftes med 130% om året. Alle orner, der fødes i avlssystemet, er potentielle kandidater til at blive KS-orner. Det er Hans Ulriks opgave at udpege, bedømme og godkende de bedste. Optagelseskriterierne Den første test, ornerne skal igennem, er en individprøve. Langt de fleste ( ) afprøves hjemme i avlsbesætningen, hvor de er født, mens der i 2003/04 blev afprøvet centralt på Bøgildgård ved Kjellerup. Alle disse orner scannes og eksteriørbedømmes, som det blev beskrevet i DanAvl Magasinet, november 2004, hvorefter der beregnes et avlsindeks for hver enkelt orne. I 2003/04 kom 665 af de indsatte KS-orner fra Bøgildgaard. Hver torsdag modtager Hans Ulrik en liste fra Avlsafdelingen med de senest opdaterede indeks på individprøvede orner. Derefter er det hans opgave at udvælge det ønskede antal orner til indsættelse på KS-isolationsstald. Antallet er bestemt af, hvor mange orner DanAvl-KS-stationer tilsammen har bestilt til en given uge. Hatting-KS har en fast ordre på orner, heraf knapt halvdelen PRRS-vaccinerede, mens Ornestation Mors og Vestsjællands Ornestations ordrer varierer fra uge til uge. Ornerne udvælges efter avlsindeks fra den bedste ende, men der er dog tre andre kriterier, der skal respekteres: Maksimalt antal sønner efter en given far Maksimalt antal sønner efter en given mor Der må kun indsættes orner (af L- og Y-racerne) med den rigtige F4-status (ornens resistens over for coli-diarré (E. coli O149-F4) Hvis to orner fra hhv. hjemmeafprøvning og afprøvning på Bøgildgård står lige, vælges ornen fra Bøgildgård, fordi afprøvningen her omfatter foderforbrug, hvilket hjemmeafprøvningen ikke gør. Lovpligtig karantæne Listen over udvalgte orner overlades til Allan Johnsen, der har ansvaret for Hatting-KS isolationsstalde og transporten til og fra disse stationer. Allan, der er stationeret på isolationsstalden Vestjylland i Ansager, fordeler ornerne, planlægger transporterne, træffer de fornødne aftaler med avlerne og styrer selve indtransporten. Før ornerne kan indsættes på en KSstation, kræver loven, at de gennemgår et karantæneophold på mindst 30 dage i en isolationsstald. Hatting-KS råder i dag over 12 isolationsstalde med i alt 18 sektioner, hver med plads til orner. Ornestation Mors har selv 4 sektioner, mens Vestsjællands Ornestation indsætter KS-orner via Hatting-KS isolationsstalde. Det to-strengende PRRS-system har krævet flere isolationsstalde, fordi de PRRS-vaccinerede orner skal stå i mindst 8 uger og dampe af efter vaccinationen, før de kan begynde på den egentlige karantæneperiode. Hvor de PRRS-frie orner i gennemsnit bruger 6-7 uger i isolationsstalden, bruger de PRRS-vaccinerede ca. 14 uger. Langt de fleste orner indsættes i isolationsstalden ved en alder af 6-8 mdr. Men enkelte af de orner, der indsættes direkte fra avlsbesætningen, er helt op til ét år gamle og kan forinden have været anvendt til løbninger i avlsbesætningen. Nåleøjet Under opholdet i isolationsstalden blodprøves alle orner én gang for 14 DanAvl Magasinet - Februar 2005

15 Svinepest og to gange for Brucellose og Aujezky. Desuden testes de PRRS-fri orner to gange for denne sygdom. I fjerde uge af opholdet kommer Hans Ulrik på besøg for at vurdere ornernes eksteriør og styrke, især benstyrken. Her er det knald eller fald for ornerne, - enten slipper de igennem Hans Ulriks nåleøje eller også bliver de slagtet. Under samtalen med Hans Ulrik, der foregik på isolationsstalden Vestjylland, blev 68 orner bedømt på mindre end en time. 14 blev kasseret, heraf to Duroc-orner med melanomer og én Duroc-orne med hvid sok. Det kræver stor erfaring og et sikkert øjemål at afgøre ornernes skæbne på den korte tid, der er til rådighed. Heldigvis er der stor sammenhæng mellem den eksteriør-karakter, scanningsassistenterne tidligere har givet en orne, og min bedømmelse på isolationsstalden, oplyser Hans Ulrik. Kassationsprocenten var i dag lidt højere end normalt. Den ligger i gennemsnit på ca. 10%, hvilket er det halve af niveauet for et par år siden. Avlernes ejendom Før de godkendte orner forlader isolationsstalden og fordeles til KSstationerne, gennemgår de et sidste sundhedscheck af den tilsynsførende dyrlæge. Samtidig sendes besked til opdrætterne af de kasserede orner. Disse avlere får desuden en regning på udgifterne til transport af ornen og dens ophold på isolationsstalden. For de godkendte orner betales regningen af de KS-stationer, der modtager dem. Ornerne forbliver i øvrigt opdrætterens/avlerens ejendom under opholdet på isolationsstalden og senere på KS-stationen. Til gengæld modtager opdrætteren en afgift pr. solgt sædportion, og afgiftens størrelse varierer efter, om sæden sælges som produktions-, special- eller navnesæd. God læremester Hans Ulrik, der er 38 år gammel, stammer fra byen. Han fik interesse for landbrug via famlie, der i øvrigt arbejdede med køer. Selv har han i sit uddannelsesforløb udelukkende arbejdet med svin. I 1998 forlod han Landbohøjskolen som agronom, men havde allerede i en periode arbejdet som volontør i Avlsafdelingen. Her fik han fast ansættelse efter sin eksamen, hvor han skulle afløse tidligere landskonsulent Peder Gross, der i mere end en menneskealder havde haft ansvaret for udvælgelsen af KSorner i DanAvl. Vi arbejdede sammen i en kort periode, før Gross trak sig tilbage, og han lærte mig utroligt meget om at bedømme eksteriøret og styrken på en gris, husker Hans Ulrik. Ud over udvælgelsen af orner til KS har han også ansvaret for individprøvestationen Bøgildgård. Desuden besøger han KS-stationerne ca. to gange om året og har her bemyndigelse til at kræve orner udsat, men har ellers ingen kompetence over stationerne. For at have kontakt til græsrødderne, har han desuden tilsyn med fire avlsbesætninger. Forpligtende samarbejde Hans Ulrik har station på DS-regionskontoret i Kjellerup, og bor privat på en mindre ejendom uden for byen sammen med sin kone, der er praktiserende dyrlæge. De har to børn. Jeg synes, arbejdet er spændende og udfordrende, siger han. Jeg kan lide at have hånd i hanke med, hvad der sker, og DanAvl er et godt og effektivt avlssystem, der fungerer via et forpligtende samarbejde mellem avlsledelse og selvstændige avlere, som jeg har et godt forhold og stor kontakt til. En ekstra udfordring i hverdagen - fortsat fra side 13 kan leveres fra besætningens sædvanlige avlsdyrleverandør, opformeringsbesætningen Toustrup. Derved undgås, at der tilføres dyr fra nye besætningsmiljøer. De første nye polte forventes løbet i maj 2005, og derfor skal de nye farestier være klar i september. De bliver større end de gamle, så de kan klare den øgede frugtbarhed og en senere fravænningsalder. Den nye drægtighedsstald skal stå klar den 1. oktober. Det bliver en løsdriftsstald med transponderfodring og store redekasser med halm. Her vil søerne være fordelt i to grupper på hhv. 130 og 170 søer i hver. I transponderstationerne anvendes tørfoder, mens anlægget i øvrigt er baseret på vådfoder. Foderstationsystemet vil via transponderne give mulighed for at sortere og adskille søer, der skal flyttes eller udskilles af gruppen. En ny poltestald inkl. træningsområde til transponderfodring skal som sidste led være klar den 1. januar DanAvl Magasinet vil senere vende tilbage til forsøget og udviklingen på Ml. Lind. 15

16 En stor mundfuld Vi er meget tilfredse med sopoltene til vores nye besætning. Men en SPFetablering er en stor mundfuld, og set i bakspejlet er der ting, vi burde have gjort anderledes, konstaterer driftsleder Torben Hansen, Frihedslund Læregaard. Manglede erfaring Generelt set er Torben Hansen godt tilfreds med etableringsforløbet. Han er også godt tilfreds med det hidtidige samarbejde med SPF-Selskabet. Han roser SPF-chaufførerne for at gøre deres arbejde godt, selvom de har en noget forskellig måde at håndtere aflæsningerne på. Men, da ingen af os her på Frihedslund Læregaard på forhånd havde erfaring med SPF-etableringer, er processen ikke forløbet optimalt. Set i bakspejlet er der flere ting, vi burde have gjort anderledes, siger Torben. Driftsleder Torben Hansen (bagerst) og Bent Rasmussen vurderer de nye sopolte Nye sopolte på vej til Frederikslund Læregaard Som de fleste andre i samme situation må vi erkende, at det har knebet med at få læst alle papirerne med retningslinier og vejledning om SPF-etablering ordentligt igennem på forhånd, f.eks. erstatningsregler og reklamationsfrister, især det med småt. Det sker først, når man har brug for det, og så kan det være for sent. Der er utroligt mange praktiske ting at forholde sig til og tage vare på i etableringsfasen, såsom planlægning, nybyggeri og renovering af bestående anlæg samt bestilling, modtagelse, tilsyn og løbning af de nye sopolte. I visse perioder er det faktisk for meget at overskue for en enkelt person. Det er en fordel, hvis der er to om at dele opgaverne. Tages mere i hånden Måske ville det være en god idé, hvis SPF-Selskabet i tilfælde som vores kunne tilbyde en udvidet og mere detaljeret rådgivning på tværs af faggrænserne, en slags helhedsrådgivning baseret på salgskonsulenternes store erfaring fra andre besætninger. På den måde kunne vi f. eks. være blevet tvunget til at forholde os til de væsentligste punkter i Selskabets forretningsbetingelser og i leveringsaftalen. Vi kunne f.eks. være blevet advaret om de mulige konsekvenser af at acceptere en aldersmæssig afvigelse på +/- 3 uger pr. hold i leveringsaftalen, i stedet for at skulle erfare det i praksis (se nedenfor). Vi kunne måske på forhånd være rådgivet bedre om, hvorledes man modtager så stor en flok sopolte på én gang i et anlæg, som er indrettet til et normalt produktionsforløb. Nu måtte vi selv erfare det i praksis med en del problemer og ekstraarbejde til følge, som ellers kunne være undgået. Den rådgivning kunne vi med rette også have forventet fra vore lokale rådgivere. På baggrund af de erfaringer, vi har gjort, vil jeg opfordre SPF-Selskabet til at intensivere rådgivningen overfor alle, der skal SPF-sanere eller etablere en helt ny SPF-besætnng. Det er jo i alle parters interesse, at saneringen/ etableringen bliver en succes. Gode men unge sopolte I novembernummeret 2004 fortalte vi om forberedelserne til oprettelsen af den nye SPF-besætning på Frihedslund Læregaard ved Tissø nord for Slagelse, hvor DanAvl Magasinet har fået lov at følge etableringsfasen. Ved besøget den 10. januar 2005 beretter driftsleder Torben Hansen om de første erfaringer med den nye besætning. Som nævnt i november havde leverandørerne af avlsdyr til besætningen accepteret en udsættelse af leveringen på to uger pga. forsinkelser i byggeriet. Iflg. SPF-Selskabets Forretningsbetingelser omfatter den udsatte leverance præcist de samme dyr, der blot bliver de to uger ældre ved levering. De første 360 sopolte blev 16 DanAvl Magasinet - Februar 2005

17 leveret fra avlsbesætningen Rønshauge ved Fredericia den 1. november, men grundet en misforståelse havde leverandøren imod forretningsbetingelserne sænket alderen på sopoltene med de to uger, som leverancen var blevet udsat. Den sag er imidlertid løst til begge parters tilfredshed. Den næste leverance på 240 sopolte kom tre dage senere fra Astrup ved Jyderup på Vestsjælland, og sidste leverance på 400 polte fandt sted i uge 52. Torben er meget tilfreds med sopoltene fra begge leverandører. Af de 600, der blev leveret i november, har der kun været reklamationer over seks dyr. Dyrene er meget rolige, hvilket konstateres ved DanAvl Magasinets besøg i stalden. Men efter leveringen konstaterede vi, at næsten alle sopolte fra Rønshauge rent aldersmæssigt lå i den yngste ende af den tilladte afvigelse pr. hold på +/- 3 uger, tilføjer han. Vi havde forventet, at alderen ville være jævnt fordelt omkring det aftalte gennemsnit, og ingen havde advaret os om andet, da leveringsaftalen blev indgået. Det betød, at de første 360 sopolte fra Rønshauge var ca. fem uger yngre end planlagt. 31 uger gamle før løbning Det har naturligvis bevirket, at løbningerne er blevet forsinket. De kom først i gang i midten af december, og ved besøget den 10. januar var der kun løbet ca. 50 sopolte. Sopoltene løbes først, når de er mindst 31 uger gamle, idet Torben mener, det giver de bedste resultater. Den nye farestald var planlagt klar den 1. februar 2005, men vil formentlig komme til at stå tom i en periode pga. af de forsinkede løbninger. Modtagelsen af sopoltene De første sopolte blev indsat direkte på dybstrøelse i løbeafdelingen med vådfodring i ædebokse. Det var nyt for poltene, og i starten løb de alle til den På Frihedslund er de godt tilfredse med de nye avlsdyr ædeboks, hvor der først blev udfodret. Det medførte trængsel og slagsmål, en del kom i klemme i inventaret, og der opstod mange benproblemer. Efter kort tid blev poltene flyttet over i drægtighedsstalden for at skaffe plads til næste leverance. Drægtighedstalden er indrettet med storstier med transponderfodring, fast gulv i lejearealerne og spaltegulv i resten af stiarealet. Men da spaltebredden er indrettet på voksne dyr, gav det også anledning til benproblemer. Sammen med Landsudvalget for Svin var planlagt et forsøg med nedsat fosformængde ved start af løbningerne. Men det blev udskudt, da forholdene ikke var optimale for sopoltene. Samtidig frarådede både den lokale rådgiver og konsulenten fra Landsudvalget at fortsætte med at indsætte de nyleverede sopolte på dybstrøelse i løbeafdelingen, og de anbefalede færre sopolte pr. sti. Derfor blev der som en nødløsning i stedet indrettet mindre, midlertidige stier i arealet med fast gulv i drægtighedsstalden og i sygestierne, der også har fast gulv. Det har naturligvis medført en del ekstraarbejde bl.a. i form af manuel udmugning. Men nødløsningen fungerer efter hensigten, og både sopolte og gylte klarer sig nu langt bedre, og de så rigtig godt ud ved besøget. Byggeriet er i øvrigt forløbet efter planen. Dog har det været nødvendigt at tilpasse farestierne af model Egebjerg Combisti, fordi modellen endnu ikke er færdigudviklet som standardsti. Aftale om løbende indkøb Under besøget, der inkluderede salgskonsulent Bent Rasmussen, SPF-Selskabet, blev der indgået en fast leveringsaftale om 80 sopolte fra Astrup hver 9. uge fra april Bent er desuden tæt ved at have etableret griseringsaftaler for de ca kg-grise om året fra Frihedslund. Her har Torben fra starten gjort det klart, at eksport af grisene kun kan komme på tale som en midlertidig nødløsning, idet han fra sin tidligere ansættelse har dårlige erfaringer med løbende eksport af smågrise til Tyskland. Fondsbestyrelsen Som nævnt i novembernummeret er Frihedslund Læregaard ejet af en selvejende fond. Fondsbestyrelsen består af fem personer med tidligere forstander på Lyngby Landbrugsskole, Niels Aage Dyrbye, som formand. Til yderligere styrkelse af elevuddannelsen på ejendommen sidder skolens nuværende forstander, Karl Johan Kaalund, i bestyrelsen sammen med godsejer Peter Henrik Tesdorpf fra Gjorslev, der tidligere har uddannet mange elever. Derudover har direktøren for Landsudvalget for Svin, Orla Grøn Pedersen og advokat Klavs von Lowzow sæde i bestyrelsen. I næste nummer af DanAvl Magasinet vil vi komme ind på, hvordan Frihedslund Læregaard satser på at være et godt lærested for landbrugselever. 17

18 Hvorfor eksportere avlsmateriale? Blandt svineproducenter er der betænkelighed ved eksport af avlsdyr fra DanAvl. Det er der ingen grund til, forklarer DanBred Internationals nye direktør Thomas Muurmann Henriksen her. Avlsdyreksport siden 1972 Indtil Danmarks indtræden i EF i 1973 blev der ikke eksporteret avlssvin fra det danske avlssystem, men medlemskabet gjorde det umuligt at opretholde forbuddet mod eksport til de øvrige EF-lande. Derfor besluttede branchen at etablere sit eget selskab, SEA (Salgsog Eksportforening for Avlssvin), med det formål at varetage eksport af avlssvin til hele verden og vel at mærke, at sælge avlsgenerne så dyrt som muligt. Dette formål har SEA nu DanBred International - søgt at leve op til, omend efterspørgslen på danske avlsgener i starten viste sig ikke at være helt så stor, som forventet. I mange år bestod eksporten udelukkende af renracede avlsdyr og i meget begrænset omfang ornesæd. Men gennem de seneste 5-10 år er eksporten af LYhundyr kommet til at udgøre en større og større andel, pt. op mod 90% af det eksporterede antal dyr. I samme periode er eksporten i stigende omfang blevet koncentreret om det nære marked i EU (pt. 90%), hvor den tidligere var spredt til hele verden. Gennem alle årene er det med jævne mellemrum - såvel internt i branchen som blandt svineproducenterne - blevet diskuteret, om avlsdyreksporten på længere sigt kan/vil skade Danmarks muligheder for at eksportere svinekød. DanAvl Magasinet har bedt DanBred Internationals nye direktør, Thomas Muurmann Henriksen, om hans vurdering: Direktør Thomas Muurmann Henriksen, DanBred International Nok er vi gode DanAvl er et fantastisk godt avlssystem, der nyder stor respekt rundt omkring i verden. Den internationale interesse for DanAvl og danske avlsdyr hhv. ornesæd er primært skabt af DanBred Internationals mangeårige markedsføring. Men vi skal ikke bilde os selv ind, at vi er de eneste, der kan drive svineavl og skabe genetisk fremgang, - ellers ville vore telefoner jo aldrig stå stille. Der findes mange udbydere af kvalificerede avlsdyr i verden, og konkurrencen på eksportmarkedet er ekstremt hård. Alle moderne avlssystemer anvender stort set de samme tekniske metoder, software-programmer og øvrige genetiske værktøjer, og de involverede personer er lige dygtige. Når vores avlsystem ligger i toppen, skyldes det derfor andre ting, nemlig vores unikke struktur i avlsarbejdet med et integreret samspil mellem svineproducenter, slagteribranche, avlsledelse og private avlere. Genetik + image og struktur Når danske avlsdyr alligevel nyder en vis præference, skyldes det naturligvis dyrenes høje genetiske niveau. Men det skyldes i lige så høj grad, at eksporten læner sig op af dansk landbrugs generelt flotte image overalt i verden. Der er stor respekt om dansk landbrug og om dansk svineproduktion, og det ønsker progressive svineproducenter i udlandet at drage nytte af, bl.a. ved at importere danske avlssvin. Vi skal imidlertid være opmærksomme på, at forcen (kernekompetencen) i dansk svineavl primært ligger i vores unikke struktur i svineproduktionen og vores evne til at samarbejde og skabe ensartede produkter. Det kan svineproducenterne i andre lande ikke uden videre kopiere, og derfor kan de ikke udnytte vores avlsdyrs genetiske potentiale så godt, som vi selv kan. Desuden har de heller ikke samme niveau af kvalifikationer og management, ligesom de arbejder under andre 18 DanAvl Magasinet - Februar 2005

19 traditioner og forbrugerpræferencer. Alligevel er deres resultater ved brug af DanAvl-gener gode nok til, at de fleste kunder fortsætter med at købe dansk. Vi fylder ikke så meget I regi af DANSKE SLAGTERIER blev der sidste år udarbejdet en rapport om risikoen for at undergrave dansk svinekødseksport ved eksport af avlsmateriale fra DanAvl. Rapporten konkluderede, at selv med en væsentlig forøgelse af eksporten, er denne risiko forsvindende lille. Det skyldes dels, som allerede nævnt, at eksportkunderne ikke kan udnytte avlsmaterialet optimalt og dels, at de danske avlsgener fylder meget lidt i importlandenes samlede svineproduktion. F.eks. eksporterede vi sidste år ca LY-sopolte til Tyskland. De vil kun bidrage med ca slagtesvin ud af Tysklands samlede produktion på ca. 41 mio. slagtesvin. Til sammenligning eksporteres der årligt ca. 2 mio. danske smågrise med DanAvl-gener til Tyskland, uden at det giver anledning til en tilsvarende bekymring. Desuden bliver de danske gener udvandet, idet DanAvl-dyrene som regel krydses med lokale racer i importlandet, bl.a. for at producere netop den type slagtedyr, industrien og forbrugerne i de respektive lande kræver, og hvor den rene danske vare ikke egner sig. Tyskerne løber ofte de danske hundyr med Pietrain, fordi det giver større skinker. Italienerne anvender også andre orneracer til de danske hundyr til deres specialproduktion af f.eks. Parmaskinker. Finansiering via eksporten Hvis dansk svineproduktion skal bevare førertrøjen på grundlag af danske avlsgener, skal vi i fremtiden løbende investere i mere avancerede og dyrere avlsmetoder. For at kunne det, vil det formentlig være nødvendigt at hente en stadig større del af finansieringen i udlandet gennem eksport af avlsmateriale, fordi det danske marked for avlsdyr og ornesæd er for lille til at bære investeringen alene. Heldigvis kan vi konstatere, at DanBred International allerede nu bidrager med 10-15% af finansieringen af Dan-Avl, som ellers skulle betales af de danske svineproducenter. Hvis vi vælger ikke at eksportere, må vi regne med, at DanAvl ikke kan følge med i den genetiske udvikling, og så må danske svineproducenter hente deres nye avlsmateriale andre steder. Det bliver det formentlig ikke billigere af. Det er også en illusion at tro, at vi kan styrke den danske konkurrenceevne for svinekød ved ikke at eksportere avlsmateriale fra DanAvl. De interesserede købere vil så bare hente materialet i andre avlssystemer, der kvalitetsmæssigt ligger tæt på os, mens vi går glip af forretningen. Derfor eksport De væsentligste argumenter for at forsætte og øge eksporten af avlsmateriale fra DanAvl er: Eksporten bidrager væsentligt til finansieringen af DanAvl. De bedste avlsdyr forbliver hele tiden i DanAvl til videreavl, ny avlsfremgang og bevarelse af konkurrenceevnen. Avlsfremgangen i Danmark vil fortsætte i fuld fart og opretholde forspringet. Der er altid en naturlig forsinkelse i udnyttelsen af DanAvl-generne, som ydermere udvandes gennem krydsning i importlandet. Eksportkunderne kan ikke udnytte potentialet i vores avlsdyr fuldt ud. Dansk svinekøds konkurrenceevne afhænger ikke kun af det danske avlssystem, men i lige så høj grad af vores høje kvalitetsniveau i øvrigt, vores høje veterinære status og vores ensartede produkter. Avlsdyr med næsten samme kvalitet kan købes i andre avlssystemer. Det danske marked for avlssvin og ornesæd vil på længere sigt være for lille til at bære de nødvendige investeringer og omkostninger i et konkurrencedygtigt avlssystem. - Vores eksportmængde er så lille, at den drukner i køberlandets svineproduktion. - Vi kan ikke stoppe udviklingen og derfor lige så godt få størst mulig fordel af den. - Hvis ikke DanBred International eksporterer, vil eksporten af DanAvldyr blot ske gennem private danske eksportører, som er godkendt af Landsudvalget. I de næste numre af DanAvl Magasinet orienteres mere om eksporten af avlsvin og DanBred International. (Yderligere oplysninger: Thomas Muurmann Henriksen (tlf.: ; thh@danskeslagterier.dk) 19

20 danavl magasinet DanAvl Niels Finsensvej Vejle Tel Fax RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING Magasinpost B B ISSN: Bladnr Dyb inseminering Af agronom Anne Marie Hedeboe, Landsudvalget for Svin (tlf.: , amh@danskeslagterier.dk) Det er ikke kompliceret at foretage dyb inseminering, og metoden forventes at vinde indpas i dansk svineproduktion, når afprøvningerne er afsluttede Teknikken Ved traditionel inseminering af søer føres sæden ind i den bagerste del af børhalsen. Ved dyb inseminering føres sæden igennem børhalsen og ind i kroppen af børen. Dette sker ved, at der føres et traditionelt kateter ind i den bagerste del af børhalsen, hvor det skrues fast. Herefter føres et plasticrør ind gennem kateteret og videre ind i igennem børhalsen. På billedet er et kateter til dyb inseminering illustreret. Soen tager imod sæden på samme måde som ved traditionel inseminering, altså ved rytmiske sammentrækninger i bør og børhorn. Derfor er stimulering i forbindelse med dyb inseminering lige så vigtig som ved traditionel inseminering. Sæddosis reduceres med 75% Det Veterinære Sundhedsråd vurderer, at dyb inseminering ikke bør udføres af uøvede personer. En igangværende afprøvning søger at skaffe dokumentation for anvendelsen af dyb inseminering i produktionsbesætninger. Afprøvningen gennemføres under forsøgsdyrtilladelse i tre besætninger, hvor alle, der arbejder i løbeafdelingen, er grundigt instruerede af en autoriseret svineinseminør. Resultaterne ser meget lovende ud. Min generelle erfaring fra besætningerne er, at det ikke er noget problem at foretage dyb inseminering, og søerne opnår både høj faringsprocent og kuldstørrelse. Gruppen, hvor der anvendes dyb inseminering, insemineres med 500 mio. sædceller fortyndet i 20 ml fortynder sammenlignet med den traditionelle sæddosis med 2 mia. sædceller fortyndet i 80 ml fortynder. Det er endnu for tidligt at drage en endelig konklusion på aktiviteterne for dyb inseminering, men mit bud er, at det vil vinde indpas på det danske KS marked. Kateter til dyb inseminering BAG DANAVL MAGASINET Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med SPF-SELSKABET DANSK AVLSDYRSALG FOR SVIN SALGS- & EKSPORT FORENING FOR AVLSSVIN DANSK SVINEAVL frugtbar økonomi... Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning HATTING-KS ORNESTATION MORS VESTSJÆLLANDS ORNESTATION DANSK OPFORMERING AF AVLSSVIN

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet

Læs mere

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til

Læs mere

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Gennemsnit DLYslagtesvin Tilvækst 0 30 kg (g/dag) 21 12 18 19 Foderudnyttelse FEs/kg tilvækst) -0,04-0,03-0,03-0,036 Kødprocent 0,13 0,17 0,01 0,11

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 MEDDELELSE NR. 1136 De konventionelle og økologiske produktionsrammer er forskellige. Derfor er der udformet et nyt økologisk avlsindeks i såvel Duroc som Landrace og Yorkshire,

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer

Læs mere

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 20 FEBRUAR 2006 LÆS BLANDT ANDET... SNYD IKKE DIG SELV OMKRING PRRS Risikoen for sædsmitte ubetydelig. Sådan skaffer du højere avlsindeks. Sådan indsluser du nye

Læs mere

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening Avlsprogrammet er revideret i februar 2017 Motiveringen herfor findes i det øgede sædsalg fra ca. 2.500 til 10.000 doser årligt og stadig stigende. Sædsalget

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 # 42 Tema: bevar forspringet Genomisk selektion turbo på avlsmålet Genomisk selektion er en ny avlsmetode, der betyder, at vi kan

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd

Læs mere

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at

Læs mere

DanAvl Magasinet. FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20

DanAvl Magasinet. FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter MAJ 2005 LÆS BLANDT ANDET... FREMGANG I DANAVL Uddrag af Årsberetning 2004 Avl og Opformering Læs mere på siderne 3, 11, 13 og 20 DE KAN DERES HÅNDVÆRK

Læs mere

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

MAGASINET juli 2007 #26

MAGASINET juli 2007 #26 DanAvl MAGASINET juli 2007 #26 producenterne går glip af 60 mio. om året Forkert, at avlerne tjener mere på sundhed end på genetik Kan skuldersår og halebid fjernes via avl? magasinet for danske svineproducenter

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

DanAvl Magasinet. FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor. Læs mere side 2, 3 og 11

DanAvl Magasinet. FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor. Læs mere side 2, 3 og 11 WWW.DANAVL.DK DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter NOVEMBER 2004 LÆS BLANDT ANDET... FOKUS PÅ AVLSVÆRDIEN HOS SMÅGRISE Ved stigende smågriseoverskud bliver avlsværdien en afgørende faktor.

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Årsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion

Årsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion Årsberetning 2010 Avl & Genetik Dato: Juni 2011 Videncenter for Svineproduktion Forord Det forløbne år har markeret fortsat fremdrift på eksportmarkederne for vort avlsmateriale. Duroc er efterspurgt som

Læs mere

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø Dyb inseminering En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø Svinekongres2018. 24. oktober. Herning kongrescenter Dyb inseminering

Læs mere

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi

Læs mere

HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET

HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET NOTAT NR. 1628 I oktober 2015 blev hanlig frugtbarhed en del af avlsmålet i Duroc i form af en genetisk orneeffekt på kuldstørrelse. Den økonomiske værdi

Læs mere

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

DanAvl Magasinet. ER SÆDPRISEN DEN RIGTIGE? Sådan er prisen på en sæddose sammensat Læs mere side 3

DanAvl Magasinet. ER SÆDPRISEN DEN RIGTIGE? Sådan er prisen på en sæddose sammensat Læs mere side 3 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter NOVEMBER 2005 LÆS BLANDT ANDET... ER SÆDPRISEN DEN RIGTIGE? Sådan er prisen på en sæddose sammensat Læs mere side 3 HJEMMEAVL ER EN MULIGHED Kernestyring

Læs mere

Regler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra

Regler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra Regler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra 01.05.2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL...2 2. ANSVAR...2 3. SÅDAN BRUGES REGLERNE...2 4. SPRINGLISTEN...2 5. AVLSBESÆTNINGER...2

Læs mere

Hvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2

Hvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 25 MAJ 2007 LÆS BLANDT ANDET... DanAvl står stærkt Hvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet? Læs mere i Lederen på side 2 Hvordan drives effektiv

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

DanAvl Magasinet. HVIS DU VIL DRIVE OPFORMERING Hvad du skal overveje, før du starten en opformeringsbesætning Læs mere side 6

DanAvl Magasinet. HVIS DU VIL DRIVE OPFORMERING Hvad du skal overveje, før du starten en opformeringsbesætning Læs mere side 6 DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter AUGUST 2005 LÆS BLANDT ANDET... HVIS DU VIL DRIVE OPFORMERING Hvad du skal overveje, før du starten en opformeringsbesætning Læs mere side 6 EN ÆRE

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2

HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 24 JANUAR 2007 LÆS BLANDT ANDET... HAMPSHIRE UD AF DANAVL Hvorfor stopper H-avlen i Danmark? Læs mere side 2 HVORFOR VÆLGER FLERE SVINEPRODUCENTER INDKØB AF LY-SOPOLTE

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER MEDDELELSE NR. 1165 Når der benyttes DanBred Duroc-orner, fravænnes der 0,4 grise mere pr. kuld end hvis der benyttes Pietrain.

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

1. udgave, oktober 2006. Dansk Svineproduktion. Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-08-5

1. udgave, oktober 2006. Dansk Svineproduktion. Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-08-5 Årsberetning 2006 1. udgave, oktober 2006 Dansk Svineproduktion Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-08-5 Året der gik... I 2006 har noteringen ligget på 9,30 kr.

Læs mere

Aftale om Opformering med Omsætter

Aftale om Opformering med Omsætter Mellem Videncenter for Svineproduktion Axelborg Axeltorv 3 1609 København V (= VSP) og XXX (= Omsætteren) - under ét benævnt Parterne - er indgået følgende Aftale om Opformering med Omsætter 1.0 Baggrund

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2012 #

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2012 # DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2012 # 45 Mød DanAvl på EuroTier DanAvl samler i år DanAvl-aktørerne om en proaktiv og fælles indsats, når EuroTier løber af stabelen den

Læs mere

Strukturudvikling på det danske smågrisemarked

Strukturudvikling på det danske smågrisemarked Strukturudvikling på det danske smågrisemarked Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer, der kan forventes i de næste fem år. Metode I en e-mail blev medlemmer af

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Dokumentation og risikovurdering før halekupering

Dokumentation og risikovurdering før halekupering Danvets årsmøde 15/3 2019 Niels-Peder Nielsen SEGES Svineproduktion Dokumentation og risikovurdering før halekupering Kongres for Svineproducenter 2019 - Stine Mikkelsen, Griseproducent, Bornholm - Niels-Peder

Læs mere

1. udgave, oktober 2005. Landsudvalget for Svin. Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-07-7

1. udgave, oktober 2005. Landsudvalget for Svin. Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-07-7 Årsberetning 2005 1. udgave, oktober 2005 Landsudvalget for Svin Layout/tryk: Ludvigsen&co Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-07-7 Året der gik... Økonomi Kravene til de danske slagterier

Læs mere

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 INDHOLD DANAVL MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 # 40 VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT UDNYTTE EKSPORTMULIGHEDERNE DanAvl fungerer optimalt i Danmark, men kan gøre det bedre i udlandet.

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Joachim Rosenkilde Clausen Martin Krusborg Jakobsen Landbrugsskolen Sjælland Peter Nicolaj Johansen Sebastian

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Ledelse alle snakker om det, men få gør nok ved det! Ledelse

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 # 38 SUCCES MED DANAVL GENNEM 25 ÅR Samme polteleverandør i alle årene - samt tillidsfuldt samarbejde mellem opformeringsejer, smågrise-

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

Regler for Opformering - Udland

Regler for Opformering - Udland Regler for Opformering - Udland Gældende fra 1. april 2011 1 Regler for Opformering Udland 1 Baggrund 1.1 Regler for Opformering Udland er fastsat i henhold til Aftale om Opformering med Omsætter. 1.2

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

MAGASINET. DanAvl. 35 grise. DanAvl-genetikken er det stærkeste konkurrenceparameter i dansk svineproduktion. Jan. 2009 #32.

MAGASINET. DanAvl. 35 grise. DanAvl-genetikken er det stærkeste konkurrenceparameter i dansk svineproduktion. Jan. 2009 #32. DanAvl MAGASINET Jan. 2009 #32 DanAvl-genetikken er det stærkeste konkurrenceparameter i dansk svineproduktion lær at producere 35 grise pr. årsso magasinet for danske svineproducenter Jan. 2009 #32 DanAvl

Læs mere

MAGASINET feb 2008 #28

MAGASINET feb 2008 #28 returneres ved varig adresseændring Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32 ISSN: 1601-8400 Magasinpost B ID-nr. 46327 DanAvl MAGASINET feb 2008

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Avlscenter Eskegaard. Sikkerhed for sundhed og høj værdi

Avlscenter Eskegaard. Sikkerhed for sundhed og høj værdi Avlscenter Eskegaard Sikkerhed for sundhed og høj værdi Avlscenter Eskegaard har en besætning på: Eskegaard - 920 søer heraf 200 i avl 720 i opformering 30 grise/årsso 560 hektar Kobbelskov Fuldoptimeret

Læs mere

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2011 # 41 Tema eksport: Optimering af økonomien i svineproduktionen I marts 2010 modtog Matthias Friess, Tyskland, de første DanAvl sopolte,

Læs mere

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

1. udgave, oktober 2004. Landsudvalget for Svin. Grafisk produktion: ProGrafica as Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-04-2

1. udgave, oktober 2004. Landsudvalget for Svin. Grafisk produktion: ProGrafica as Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-04-2 Årsberetning 2004 1. udgave, oktober 2004 Landsudvalget for Svin Grafisk produktion: ProGrafica as Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-04-2 Året der gik... Den danske svinesektor oplevede

Læs mere

ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD?

ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD? 2014 ER KONSTANT HØJ KVALITET BARE ET SVINEHELD? // 02 NEJ! DANAVL ER ET AVLSPROGRAM, HVOR INTET ER OVERLADT TIL TILFÆLDIGHEDERNE. // 03 DANAVL FORTSÆTTER REJSEN MOD DE AMBITIØSE 2020-MÅL 2014 var et godt

Læs mere